15.04.2015 Views

Samfundsøkonomisk sammenligning af ... - Banedanmark

Samfundsøkonomisk sammenligning af ... - Banedanmark

Samfundsøkonomisk sammenligning af ... - Banedanmark

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

1 Samfundsøkonomisk <strong>sammenligning</strong><strong>af</strong> grundløsningerne<strong>Banedanmark</strong> har i en samfundsøkonomisk analyse undersøgt, om merudgiften ved atopgradere hastigheden på strækningen fra Ringsted til Holeby fra 160 km/t til 200 km/tmodsvares <strong>af</strong> gevinster i form <strong>af</strong> tidsbesparelser for togpassagererne, øgedebilletindtægter og reducerede omkostninger til togdrift. Analysen viser, at opgradering <strong>af</strong>strækningen til 200 km/t i stedet for 160 km/t er forbundet med en positivnettonutidsværdi på 474 mio. kr. og dermed er samfundsøkonomisk rentabel. Det er dogen forudsætning for at vælge denne løsning, at der skal være finansieringsmæssigtgrundlag.I forbindelse med anlæggelsen <strong>af</strong> jernbaneanlæg i Danmark i tilknytning til den fasteforbindelse over Femern Bælt skal der ske opgradering <strong>af</strong> det eksisterende jernbanenet iDanmark. Der er foretaget projektering <strong>af</strong> to mulige opgraderinger <strong>af</strong> landanlæggene iDanmark. Dels en opgradering til maksimalhastighed på 160 km/t for persontog(Grundløsning 1) og dels en opgradering til 200 km/t for persontog (Grundløsning 2).Godstogene forventes ikke at få nogen gevinst ved, at der sker opgradering <strong>af</strong> denmaksimale hastighed til 200 km/t i stedet for 160 km/t, da den højeste tilladte hastighedfor godstog i Danmark er 120 km/t. For persontog vil der derimod være tidsgevinsterforbundet med at opgradere strækningen til den højere hastighed. Til gengæld erGrundløsning 2 dyrere end Grundløsning 1, og spørgsmål er derfor, om gevinsterne erstore nok til at modsvare de ekstra omkostninger. Dette spørgsmål belyses i ensamfundsøkonomisk analyse.Analysen har karakter <strong>af</strong> en overslagsberegning, hvor der har været fokus på atkvantificere de vigtigste effekter, mens andre ikke er inddraget. Det drejer sig bl.a. omkonsekvenser for vejtr<strong>af</strong>ikken i form <strong>af</strong> reduceret trængsel, når flere rejsende vælger togfrem for bil, luftforureningskonsekvenser og effekter på regulariteten på banen.Generne i anlægsperioden er heller ikke inddraget i analysen. Disse udgøres primært <strong>af</strong>miljøpåvirkninger fra anlægsarbejderne, omvejskørsel for vejtr<strong>af</strong>ikken og forsinkelser forgods- og persontr<strong>af</strong>ikken på banen. Generne vil være til stede i begge løsninger, menforventes dog at være størst i Grundløsning 2, hvor der sker en kurveudretning i Glumsø.Herudover vil der være lokale forskelle andre steder langs banen.Antal støjbelastede boliger er stort set upåvirket <strong>af</strong>, om den maksimale hastighed er 200km/t i stedet for 160 km/t, da togene i begge løsninger nedsætter hastigheden betydeligtgennem byerne.Udeladelserne <strong>af</strong> de nævnte forhold forventes dog ikke at være udslagsgivende foranalysens konklusioner.Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg 4Samfundsøkonomisk sammen-ligning <strong>af</strong> grundløsningerne

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!