Samfundsøkonomisk sammenligning af ... - Banedanmark

2.2 TidsgevinsterTogpassagererne vil samlet set opnå tidsgevinster på 825 mio. kr., hvis strækningenopgraderes til 200 km/t i stedet for 160 km/t. Gevinsten opgjort i kr. og øre findes ved atbenytte de såkaldte tidsværdier til omregning af rejsetidsbesparelser opgjort i minutter forhver enkelt rejserelation. Tallet dækker bl.a. over, at hver togpassager med detinternationale IC-tog sparer 11 minutter på rejsen mellem København H og grænsen,mens togpassagerer med det standsende internationale tog hver sparer syv minutter. Ogsårejsende i de øvrige tog på strækningen opnår tidsbesparelser.2.3 Billetindtægter samt drifts- ogvedligeholdelsesomkostningerDe ekstra billetindtægter på 284 mio. kr. skyldes, at der kommer flere togpassagerer, nårtogrejsen gøres mere attraktiv ved en kortere rejsetid. Også driftsomkostninger for togyder med 81 mio. kr. et positivt bidrag til det samlede regnestykke. Bidraget dækker overreducerede omkostninger til anskaffelse af materiel og personale samt stigendeomkostninger til vedligeholdelse. Den kortere køretid for togene i Grundløsning 2 iforhold til Grundløsning 1 medfører færre omkostninger til personale og anskaffelse afmateriel, mens omkostningerne til vedligeholdelse stiger som følge af flere passagerer ogdermed enkelte længere tog. Omkostningerne til banevedligehold er ligeledes højere iGrundløsning 2 end i til Grundløsning 1 som følge af længere tog. Det negative bidrag erberegnet til 5 mio. kr.2.4 AfgiftskonsekvenserAfgiftskonsekvenserne indgår med en omkostning på 41 mio. kr., og påvirker såledesnettoresultatet negativt. Når afgiftskonsekvensen får et negativt fortegn, skyldes det, atder foretages flere togrejser i Grundløsning 2, og det betyder, at der bruges færre pengepå øvrige afgiftsbelagte varer, hvilket leder til et afgiftstab for statskassen.2.5 UsikkerhedsfaktorerDen samfundsøkonomiske analyse er forbundet med væsentlige usikkerheder. Som detfremgår af resultatet af den samfundsøkonomiske analyse er det anlægsomkostningerne,der bidrager med den største omkostning, mens tidsgevinsterne og billetindtægterne giverde største gevinster. De gennemførte følsomhedsanalyser koncentreres derfor om disseposter.I forhold til anlægsomkostningerne er der udført en følsomhedsvurdering, som viser, atforskellen i anlægsomkostninger mellem de to løsninger kan øges med hele 600 mio. kr.,ved 10 pct. tillæg i henhold til ny anlægsbudgettering, før Grundløsning 2 ikke længerevil være samfundsøkonomisk mest rentabel. Analysen er derfor særdeles robust overforfordyrelser i anlægsoverslaget for Grundløsning 2 i forhold til Grundløsning 1.Femern Bælt – danske jernbanelandanlæg 6Resultater