Jødisk almanak 5773 - 2012-.indd - Det Mosaiske Troessamfund

mosaiske.dk

Jødisk almanak 5773 - 2012-.indd - Det Mosaiske Troessamfund

Den jødiske tidsregning

Medens den almindelige tidsregning retter sig efter Solen, dvs.

afhængig af Jordens kredsløb omkring Solen, baserer den jødiske

tidsregning sig på Månens omløb omkring Jorden. Månens

omløb varer nøjagtig 29 dage, 12 timer, 44 minutter og 3 1/2

sekund. 12 måneder af denne længde i forhold til solåret, vil

give en difference på omkring 11 dage.

Denne forskel udlignes imidlertid derved, at der i den jødiske

tidsberegning indskydes en hel måned, en 13. måned mellem

hvert andet år, nogle gange hvert tredje. Denne udregning betyder,

at hvert 19. år mødes datoerne i de to forskellige kalendere

således, at når det i år 2012/5773 er 1. tishri den 17. september, så

vil den 1. tishri i år 2031/5792 være den 17. september, i det der

dog kan være forskel på én dag i en 19-års periode.

Det jødiske døgn regnes fra solnedgang til solnedgang. Denne

idé stammer fra udtrykket i 1. Mosebog, hvor det siges: „det

blev aften og det blev morgen“, én dag. Dette princip er grunden

til, at alle jødiske helligdage begynder om aftenen.

Den jødiske uge begynder lørdag aften efter havdalahceremonien.

Det er faktisk kun den syvende dag - shabbatdagen

- der har et egentligt navn.

De øvrige dage i ugen betegnes som den første (søndag), den

anden (mandag) osv.

Året indeles i følgende måneder:

nisan, ijar, sivan - forårsmånederne

tamuz, av, elul -- sommermånederne

tishri, marcheshvan, kislev - efterårsmånederne

tevet, shvat, adar - vintermånederne

De år, hvor der tilføjes en 13. måned, tilføjes denne efter adar.

Den tilføjede måned bliver så kaldt adar sheni (den anden adar),

medens den almindelige adar bliver kaldt adar rishon (den første

adar).

Månederne består henholdsvis af 29 og 30 dage. Måneder med

29 dage kaldes chazer (ufuldstændige måneder), medens

måneder med 30 dage kaldes maleh (fuldendte måneder). Den

jødiske kalender er opbygget således, at for de fleste måneders

vedkommende er det på forhånd givet, hvor mange dage, der er

i måneden.

Adar måned vil sædvanligvis være 29 dage, men i skudår vil

adar rishon have 30 dage, medens adar sheni vil nøjes med 29.

Begyndende med nisan måned, som altid har 30 dage, vil hver

anden måned have 30 dage, hver anden kun 29.

Kun for månederne marcheshvan og kislev sker der en justering,

der medfører, at disse måneder nogle år vil have 29 dage, andre

år vil have 30 dage, eller også henholdsvis 29/30 dage.

4

More magazines by this user
Similar magazines