Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

1. Indledning
Fysisk planlægning og dens aktører
Fysisk planlægning omhandler forvaltning af arealer, hvilket også indbefatter
bebyggelse og miljø, og det er Planloven og de øvrige sektorlove, som tilsammen
danner det juridiske fundament for denne planlægning. Da der er mange interesser
tilknyttet anvendelsen af arealer, er det som planmyndighed og planlægger en stor
opgave at forene disse interesser, og ikke mindst forudsige konsekvensen af
vedtagne planer, til trods for det lovmæssige udgangspunkt.
Det er den danske stat, som varetager udformningen af lovene tilknyttet den
fysiske planlægning, men på dette område er EU konsekvent blevet en stærkere
aktør. EU’s indflydelse giver sig til kende i form af EU-direktiver, og disse skal uden
undtagelse implementeres i dansk lovgivning.
Større organisationer har også påvirket lovgrundlaget for arealforvaltningen i
landet. Planlovens formålsparagraf blev f.eks. udvidet i 1992, som følge af den
opståede diskurs blandt politikere, administratorer og planlæggere omhandlende
bæredygtig udvikling. Det var Brundtland-kommissionens rapport ”Vor Fælles
Fremtid” fra 1987, som satte fokus på dette begreb. [Miljøministeriet 2000a, p. 123
& p. 132]
Når begrebet bæredygtighed indgår i Planlovens formålsparagraf, tilkendegiver
dette samtidigt det paradoks, som opstår, når flest mulige interesser og hensyn
skal tilgodeses. Planlovens formålsparagraf citeres her:
Indledning 7
§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener
de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til
at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på
et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk
helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i
de enkelte amtskommuner og kommuner,
2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og
landskaber,
3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og
landskabsressource,
4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges,
og
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet.
[Planloven 2004, chapter 1]
Der er ingen tvivl om, at Planloven varetager en stor opgave mht. at koordinere de
mange hensyn, som bunder i de tre dimensioner, hhv. den økonomiske,
miljømæssige og sociale. I denne forbindelse er det dog væsentligt at overveje,
hvorvidt disse dimensioner reelt er forenelige i den fysiske planlægning. Der kan
være forskel på den bæredygtighed, som er teoretisk beskrevet, og den som
udføres i praksis.
Bæredygtighedens facetter
Der forekommer i dag mange forskellige fortolkninger af bæredygtighedsbegrebet,
men Brundtland-kommissionen definerer, i rapporten fra 1987, begrebet således:
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de
nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed
for at opfylde deres behov i fare.”
[Miljøministeriet 2000a, p. 26]
Brundtland-kommissionen