1. Indledning - historiedidaktik.dk

xxx yyy zzz 2.P. Soldaterliv under 1. verdenskrig 18-12-09havde altid ligget i de følelsesmæssige formuleringer. Da han lige havde fået at vide, at krigenvar i gang, blev han meget deprimeret og senere forvirret og ubeslutsom. Han kunne ikkeforholde sig til, den måde hans tankegang ændredes. Der opstod en kærlighed for hans landEngland, som han ikke vidste han besad. Han var klar over, at når kampene begyndte, var hannødt til at deltage. På den ene eller den anden måde. Det ville blive et helvede uanset om han varmed eller ej og han besluttede, at hans land behøvede ham i den krig. Det gjorde ham glad indeniat kunne tjene sit land. Der var pludselig mål og mening med tilværelse og det der skræmte hammest var, at noget så grusomt som krig kunne gøre ham glad indeni. 6 England havde ikkeforventet så stor krigsbegejstring blandt befolkningen. Den militære ledelse og hæren kunne sletikke følge med den store tilstrømning af frivillige. 7De enkelte i henholdsvis Tysklands og Englands befolkning, havde vidt forskellige årsager til atgå i krig. I Tyskland handlede det for befolkningen og soldaterne meget om den nationalefølelse. De blev en del af noget helt unikt, i dét de valgte at melde sig til tjeneste. Det blev etmassesymbol for noget specielt og gjorde krigen til noget mere positivt, fordi de fik så stærkt etfællesskab. Hvorimod man i England ikke ville få den store udløsning af at lægge sig selv til sidefor fællesskabet. Der var det mere den enkelte, der gjorde op med sig, om de følte for det eller ej.Man kan næsten sige, at det var gentleman-genet, der gik ind og påvirkede den enkeltesbeslutning om de burde eller ikke burde være en del af krigen. Selv dem der normalt ikke føltede var den store gentleman, kunne overraskende få følelsen og blive påvirket af de idealer,hvilket var afgørende for deres beslutning om krigsdeltagelse. 83. Livet ved frontenDagligdagen for soldaterneSoldaterne var ikke uafbrudt i kamp mod fjenden. Dagligdagen var faktisk mere præget af enmasse ventetid. Nogle sagde sågar at soldaterne var blevet til en flok ventemaskiner. De ventede6 Brooke, og Jensen, s. 29-317 Klos, s. 928 Jensen, s. 31-344