13.07.2015 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

13En læsekonsulent,der vil gøre en forskelLotte Østergaards faglige hjerte banker for de elever,der har det svært med matematik. Vi tegner et portrætaf den engagerede læsekonsulent i Lemvig.n r . 1 3 / 1 5 . a u g u s t 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n . d kSIDE 20Antorini i Sorø:Skolelederne skal bruge mindre tidpå administrative opgaver.Side 6Surt arbejdsmiljøMange vrede smileyer til skolerne.Se hvor og læs om den værste.Side 34netværk vokserFolkeskolen får pris for faglige netværkog udsender plakat til alle skoler.Side 42


Natur/tEkNikFagportal tilnatur/teknik 4.-6. kl.Et levende siteSkoleabonnement, pr. år pr. klasse, 4-6. kl. kr. 600,- ex momsDer betales for samtlige 4.-6. klasser.fåtilskud8801Didaktiserede forløbNATUR-TEKNIK4-6.GYLDENDAL.DK er bygget op omkringoverskueligt strukturerede undervisningsforløb, som består afelevhenvendte fagtekster, praktiske øvelser, evaluerende opgaverog lærervejledning.Web 2.0inddragelse af Skoletubes web 2.0-værktøjer giver elevernemulighed for at udforske det digitale medies muligheder.opslagsværkerMed portalens tre opslagsværker kan eleverne når som helstfå defineret fagets begreber eller få beskrevet Danmarks planterog dyr.planlæggerenLærerværktøjet Planlæggeren gør det muligt med få klik at tilrettelæggedin undervisning og få overblik over, hvilke trinmålde enkelte forløb understøtter.uDkoMMEr PriMo SEPtEMbErgyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


! Slå ørerne ud!Velkommen tilbage til et nyt år i folkeskolens tjeneste. Velkommen tilsommerbrune kolleger, snak om ferier og bøger. Fine rene klasselokaler og gladehoppende børn.Et frisk skoleår. Men nedenunder har ingen glemt foråret og lockouten ogregeringsindgrebet – overgrebet – som dikterede nye betingelser for lærernesarbejdsliv. Og oveni lige en folkeskolereform. Hvad det hele konkret kommer tilat betyde, ved vi ikke. Men spørgsmålene begynder at dukke op, mens sommerenfortsat smiler derude.Det kunne man også høre spæde pip om på undervisningsminister ChristineAntorinis årlige Sorø-møde. Temaet var ledelse.Dorte Lange, næstformand i DLF, spurgte, hvad det mere konkret er, der skalforandres. Bob Bolbro, formand for Lærerstuderendes Landskreds, spurgte,hvad lærerne skulle gøre, hvis de ikke kunne få tid til alt det nye. Og Sofie DichHermann, nybagt vinder af Politikens Undervisningspris, bad i al stilfærdighedlederne om at vise lærerne et billede af, hvordan deres hverdag kunne komme tilat se ud, og acceptere, at det med tid altså er et emne.De mange ledere på Sorø-mødet snakkede sig frem til 11 udfordringer (somproblemer jo er omdøbt til). Blandt andet at sikre enighed om, at det er nødvendigtmed forandringer og at få medarbejdernes opbakning.Her er det, at man får lyst til at give et råd, inden reformimplementeringsplanernebliver rullet ud.Min mor plejede at sige, at der er en grund til, at man er udstyret med to ørerog en mund.Kære ledere – fra minister til menig skoleleder – startmed at lade være med at blive irriteret over alle disselærere, som gerne vil have svar – og indflydelse – på,hvordan deres hverdag skal hænge sammen.Slå i stedet ørerne ud. Lyt rigtig godt efter, hvilke overvejelser der ligger underspørgsmålene. Få input og lav så en plan i fællesskab. God aktiv lytning i detnye år!»Har jeres skole sin egensang – eller en sang, somI har gjort til jeres? Og måvi høre historien om hvorforog hvordan?«Anne Märcher i blogindlæg på netværketMusik»Timss afslører også overraskende,at faget ikkeer så populært, som manmåske kunne tro. Kun hvertredje elev er positiv overfor faget …«.Bent Lindhardt i blogindlæg på netværketMatematik»Inklusionsindustrienklædes af til snabelskoene,mens forestillingen omidentitet krakelerer …«.Lotte Svane Strange Petersen i anmeldelsen afromansen »Brun mands byrde« i netværketDanskundervisningHanne Birgitte Jørgensen,Ansv. chefredaktørhjo@dlf.orgKolofonen står på side 65.folkeskolen / 13 / 2013 / 3


Læringskurve på5gindhold6Skolelederne udaf kontorerne»Skolelederne skal bruge meretid på pædagogisk ledelse«.Interview med Antorini påSorø-møde.20Faglige Dage i Tivoli giver sTejllæringskurve hos Dine eleverFor 4.-6. klasser, 7.-10. klasser samt gymnasieklasseri perioden 26. august - 20. september.Hvad sker der med din puls, når du suser 63meter ned i det Gyldne Tårn? Vejer du det sammepå vej op i Ballongyngen, som du vejer på vejned? Hvor hurtigt svømmer fiskene og hvormeget energi bruger forlystelserne?Dét og meget andet skal dine elever udforske,måle sig til og gøre rede for til Faglige Dage iTivoli.Portræt af enlæsevejleder»Det positive ved mit arbejde er, at jeg får lov tilat have kontakt med så mange dygtige lærere.Jeg bliver lidt klogere hver gang«.Læsekonsulent iLemvig Lotte ØstergaardOpgaverne lever op til UndervisningsministerietsFælles Mål. Faglige Dage i Tivolibliver til i samarbejde medSkoletjenesten.I år kan eleverne modtageundervisning af Skoletjenesteni Tivoli helesæsonen.som noget nyt iefteråret 2013tilbyder vi Faglige dagefor både mellemtrinog udskolingpris 50 kr. pr. elev inkl. enTré og TurpasTilmeld din klasse og læs mere på www.Tivoli.dk/skoler4 / folkeskolen / 13 / 2013


34 4247à OversigtProblemer med arbejdsmiljøAlt for mange røde og gule smileyervidner om dårligt arbejdsmiljøpå mange af landets folkeskoler.Reportage fra Auning Skole, derligger i bunden. Se ogsåsmiley-landkort på side 36.Fagligt vokseværkDe faglige netværk påfolkeskolen.dk har nu over17.000 bruger. Redaktionenhar modtaget en medieprisfor lanceringen af netværkeneog sender nu en plakattil landets skoler for at slå tillyd for netværkene.Stærk debutromanSportstaskerne med dehvide poser under sengengiver drømme om hurtigebiler og heftigt liv. Bogen»Minusmand« anmeldesaf Tonny Hansen.AktualiseretSkolelederne skal ud af kontorerne........../ 6Tyveri ved højlys dag.................................../ 10165 folkeskoler døjer med dårligtarbejdsmiljø................................................../ 12Folkeskolen.dk.......................... / 16PortrætteretLotte brænder for de bøvlede børn.........../ 20DebatteretKronik: Den nye læreruddannelse skal styrkelærerens professionelle dømmekraft......../ 24DLF mener..................................................../ 26Læserbreve.................................................../ 27RapporteretSkolen med den største røde smiley......../ 34Kvantificeret................................................./ 36Konfronteret med Mads Nikolajsen........./ 38RapporteretFaglige netværk på folkeskolen.dkhar vokseværk............................................../ 42Ny viden/spot....................................../ 44PubliceretDen første freak på månen......................../ 46Minusmand................................................../ 47Personalia.............................................../ 48Job & karriere......................................./ 49Ledige stillinger................................./ 49Bazar........................................................../ 62Uskolet...................................................../ 66folkeskolen / 13 / 2013 / 5


aktualiseretSkolelederne skal ud af kontorerneOgså lederne får en ny rolle i den nye skole, siger Christine Antorini. De skal ud på gangeneog ud i klasserne og være en del af skolens dagligdag.TekstFotoHanne Birgitte Jørgensen og JohnVilly OlsenKlaus HolstingLedelse, ledelse, ledelse.Ledere fra skoler, rådhuse og Christiansborgdiskuterede i sidste uge ledelse op ogned ad stolperne på Sorø Akademi. Merepræcist ledelse i forhold til virkeliggørelsen aftankerne i den nye skolereform, som gælderfra august næste år.Der var oplæg og gruppearbejde og fri legpå plænen ned til Sorø Sø. Mange ord blevsagt, men ingen af dem, der skal ledes, hørtedem. De var nemlig ikke til stede i de solopvarmedebygninger i den midtsjællandskeidyl. Kun et par enkelte lærere var i år inviteretmed til det traditionsrige Sorø-møde.Så Folkeskolen trak mødets vært, børneogundervisningsminister Christine Antorini,ind i skyggen i akademiets læsesal og stilledespørgsmålet:Dit budskab til landets lærere – er det, at derskal være mere og bedre ledelse på skolerne?»Ja, bedre ledelse og mere systematisk ledelse.Ledelsen skal være synlig på skolen. Udi klassen og ud at blive en del af teamarbejdetog prioritere og være skarp på, hvad det ligepræcis er, den her skole skal arbejde med forat kunne løfte det, der er i reformen, og ikke30 forskellige ting«.Diskuter opgaven – ikke tidenDer er nye opgaver som bevægelse og lektiecafei reformen, og mange lærere siger, at nu må arbejdsgivernesige, hvad det er, de så ikke skal lave?»Man kan ikke lave et regnestykke, derhedder: En ny opgave, så er der noget andet,der skal tages væk. Man skal tænke detanderledes. En ny opgave kan for eksempelvære en inklusionsopgave. Det skal føre tilen samlet diskussion af, hvordan man løseropgaverne bedst muligt. Sådan har det altidværet, og sådan er det på enhver anden arbejdsplads«.Sorø-mødet Temaet for Sorø-mødet, der fandt sted i sidste uge,var ledelse i forhold til den nye skolereform, somskal træde i kraft august 2014. Mødet bestod af enblanding af oplæg og gruppearbejde. Deltagerne varmest ledere fra skoler og rådhuse og Christiansborg. Den siddende undervisningsminister har siden1980’erne inviteret skolefolk og politikere til mødepå Sorø Akademi hvert år i august. Sorø-mødet blevopfundet af Bertel Haarder, da han var undervisningsministerførste gang i 80’erne. Påklædningener afslappet, debatten er fri, og der er højt til loftet. Læs reportager fra Sorø-mødet på folkeskolen.dk»Hvis det ikke hænger sammen, fordi derer for mange opgaver, eller fordi der er kommetnoget nyt til, som man ikke havde forudset,da man tilrettelagde arbejdet, så går mantil ledelsen. Man skal bare ikke starte med atNYHEDTILENGELSK!Forlaget AndricoStep by Step- En engelsk basisgrammatikmed øvelseraf Hanne Wacher og Kim KjærgaardEn brugervenlig bog i moderne layout: grammatik på venstresiderneog øvelser på højre-siderne, så eleven straks kanafprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen.Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kortindledning til et grammatisk emne.• Step by Step - En engelsk basisgrammatik med og øvelser, 80 sider i A4, 99 kr.• Facithæfte, 44 sider, 29 kr.• Step by Step (e-bog), 80 sider, enkeltlicens 69 kr., klasselicens 49 kr. pr bruger.F ASe mere ombøgerne >Priser ex momsMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk6 / folkeskolen / 13 / 2013


»Når lærere og ledere er længere tid sammen hver dag, kande bedre udvikle hurtigere og mere effektive måder at arbejdepå«, mener undervisningsminister Christine Antorini.Xxxxxx doloritet doluptatemenis experibusquasperumentium ipit repre moloratiomolupta tesequevel molectemquiat que velescid utaut ellabore conseditistis is doluptatur?Anders BondoFormand for DLFBilledtekst xxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxsige: Hvis du giver mig en ny opgave, så skaldu også fjerne en opgave«.»Det ansvar skal man tage som medarbejder.Man skal sige: Okay, vi vil godt lige havelov til at diskutere, hvordan vi kan løse denopgave i teamet. Man diskuterer altså opgavenog ikke tiden. Hvis det så ikke hængersammen, har man en forpligtelse til at gåtil sin ledelse og sige, at af de og de grundehænger det her ikke sammen for mig ellerfor teamet. Hvad kan vi gøre for at løse det?Og det er så en væsentlig ledelsesopgave at fådet til at hænge sammen i forhold til at løfteopgaven. Der kan så være steder, hvor skoleledelsenikke er dygtig nok, desværre«.»Så det er altså ikke for at frede ledelsen,og det er ikke for, at ledelsen til enhver tidkan pålægge alle mulige opgaver, nej, det erfor at vende diskussionen om, så det kommertil at handler om at løse nogle skolefagligeopgaver i stedet for på forhånd at tale om,hvorvidt der er tid til enhver ny opgave«.Reformen: Først indhold– så udmøntningReformen virker fra august næste år – hvordankan skolerne bedst bruge tiden indtil da?»Man skal starte med de nye ting, der eri reformen – sprogfagene, som kommer tidligere,hvordan man skal få bevægelse ind,LAV FORSKNING MED ELEVERNETILMELD DIN KLASSE MASSEEKSPERIMENTETDANSK NATURVIDENSKABSFESTIVAL 2013 · 23.-27. SEPTEMBERWWW.NATURVIDENSKABSFESTIVAL.DKfolkeskolen / 13 / 2013 / 7


aktualiserethvordan man arbejder med fleksibelt skema.Altså indholdsdelen. Det er det, man skal brugetiden på først, så alle får et konkret billedeaf, at det er sådan, vi kommer til at arbejdetil næste år. Og så fra januar tage op, hvordandet skal udmøntes«.»Problemet er, at hvis man diskutererbegge ting samtidig, så er der risiko for, atman ikke får snakket om den skolefaglige indholdsdel,men at man kun snakker arbejdstidsregler.Det er også lettere at diskutere denye arbejdstidsregler, ud fra hvad opgaven er,og hvordan man så organiserer arbejdet påskolen«.Lederne skal sparre mereHvad bliver den største forandringfor skolelederne?Det bliver, at det bliver et team. Deter en teamledelse, hvor det er forskelligeledelseskompetencer, der er dér, lige frapædagogisk ledelse til administrativ ledelseog for eksempel indskolingsledelse og udskolingsledelse.Det er et ledelsesteam, derhar forskellige opgaver, og som får en rigtigMan sidder ikke barepå sit kontor, maner ude som en del afden sparring, der skalske. For eksempelskal ledelsen væreude til teammøder,ikke alle teammøder,men en del af dem.vigtig opgave i at være en del af skolens samledevirke«.»Man sidder ikke bare på sit kontor, maner ude som en del af den sparring, der skalske. For eksempel skal ledelsen være ude tilteammøder, ikke alle teammøder, men en delaf dem. Hvad er det, der sker i de her teamsamarbejder?Og man skal være ude i klassernogle gange og give sparring i et forløb. Manskal være en meget tydelig del af skolens samledevirke. Derfor skal man tale om ledelsesopgavenog ikke om skolelederen. Det er heltenkelt walk the talk. Man er ude for at kunnelave løbende sparring.Til gengæld skal vi sørge for, at lederneskal bruge mindre tid på administrative opgaver.Det vil jeg godt love«.hjo@dlf.orgjvo@dlf.org8 / folkeskolen / 13 / 2013


Gratis danskkurseri både Århus og KøbenhavnKØBENHAVNINDSKOLINGEN30. oktober 2013Denførstelæsning.dk– Ida og Emil på eventyrLæs helekursusbeskriv elsen,og tilmeld dig påalinea.dkÅRHUSINDSKOLINGEN7. oktober 2013d’dansk – Læse-, skrive- oglitteraturundervisning4. november 2013d’dansk – Læse-, skrive- oglitteraturundervisning11. november 2013Denførstelæsning.dk– Ida og Emil knækker kodenMELLEMTRINNET11. september 2013iSkriv.dk – Online genreskrivningmed interaktiv assistent30. september 2013Film i undervisningen – film med PlotOVERBYGNINGENMød forfatternebag materialerne21. november 2013Denførstelæsning.dk– Ida og Emil knækker kodenMELLEMTRINNET6. november 2013iSkriv.dk – Online genreskrivningmed interaktiv assistentOVERBYGNINGEN2. september 2013iLitt.dk – Litteratur på skærmen27. november 2013iSkriv.dk – Genreskrivning på nettet(17590 · BureauLIST.dk) FS13-20139. september 2013iLitt.dk – Litteratur på skærmenAlle kurser i Århus er fra kl. 13.00-15.4510. september 2013iSkriv.dk – Genreskrivning på nettetFå opdateret dinfaglige værktøjskasse2. oktober 2013Helt på afveje– nye fortællemåder med Tid til danskAlle kurser i København erfra kl. 14.00-16.45alinea.dk · tlf.: 3369 4666


aktualiseretBondo:Tyveri ved højlys dag– overenskomstmillioner forsvandt med lovindgrebEkspropriation: Med lovindgrebet, der stoppede lærerlockouten, mistede lærerne millioner, og detoffentlige arbejdsmarked stod forandret tilbage.TekstEsben ChristensenDa regeringen greb ind over for lockoutenaf lærerne, dikterede den i stedet lærernesarbejdstid via lovgivning. Med et pennestrøgfjernede politikerne en række ordninger, somlærerne havde »købt« ved tidligere overenskomstforhandlinger.Aldersreduktion og ensærlig timepulje til klasselærerfunktionener eksempler på, at lærerne har valgt atprioritere arbejdstid over lønstigninger vedoverenskomstforhandlingerne.Lærerne fik knap 300 millioner kroneri lønstigninger efter indgrebet. Dette er etbeløb, som ifølge DLF’s beregninger er cirka300 millioner kroner fra at være dækkende.I et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt gjorde DLF-formand Anders BondoChristensen den 17. maj opmærksom på problemet.Han skrev blandt andet, at lærerneforventede at blive kompenseret, da der imodsat fald ville være tale om ekspropriationaf overenskomstmidler.Men brevet har ikke haft nogen effekt. BeskæftigelsesministerMette Frederiksen (Socialdemokraterne)har svaret på regeringensvegne, at den – som følge af den gennemførtekonflikt – ikke længere var forpligtet til atoverholde overenskomsterne.Danmarks Lærerforening har efterfølgendei en pressemeddelelses under overskriften»Tyveri ved højlys dag« fortalt offentlighedenom de tabte 300 millioner. Enhedslistensgruppeformand, Per Clausen, har fortalt, athan agter at kalde enten beskæftigelses- ellerfinansministeren i samråd om sagen. Ifølgearbejdsmarkedseksperter er der ikke tale omen juridisk vindersag for DLF.»DLF taler ind i en forhandlingslogik. Ogder er det rigtigt nok, at havde de under enPJ04684_EASYcolors_EASYgraph_Anzeige_Daenemark_300dpi.pdf 1 30.07.13 09:30... det at man er villigtil konflikt og bagefterat gå ind at lovgive,det har ændretspillereglerne på detoffentlige arbejdsmarked.Flemming Ibsenprofessor og arbejdsmarkedsforskerved Aalborg UniversitetFå det rigtige greb fra startenCMEASYYCMMYCMYKwww.stabilo.comSTABILOEASYcolorsergonomic sex pertsSTABILOEASYgraphCY10 / folkeskolen / 13 / 2013


09forhandling med KL afgivet ordningenmed aldersreduktion, skulle KL havebetalt for det. Det her er ikke et forhandlingsforløb,men et lovindgreb«, sigerFlemming Ibsen, der er professor ogarbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.NybrudJesper Due, der er professor ved KøbenhavnsUniversitet, har i sin tid væretmed til at give det danske forhandlingssystemnavnet »den danske model«.»Efter min mening har der været enillusion blandt mange i den offentligesektor om, at den måde, man regulereroverenskomst på det private arbejdsmarkedpå, også har kunnet bruges pådet offentlige arbejdsmarked«, sigerJesper Due og forklarer, at mens detprivate arbejdsmarked er drevet afmarked og ejendomsret, er det offentligedrevet af politisk magt.Flemming Ibsen oplever samtidig, at deoffentlige arbejdsgivere er slået ind på en nyretning:»Den danske model er altså også, at arbejdsgiversidenhar et konfliktvåben, men detat man er villig til konflikt og bagefter at gåind at lovgive, det har ændret spillereglerneIndgreb30 timer, der forandrede skolenArbejdstid / KonfliK tlån / sKolereform op A d bAKKeHattie til lærerne: i kan løfte folkeskolen interview side 26139305 p01_FS0913_Forside.indd 1 03/05/13 14.17Det var ikke bare skolen, der var forandret med regeringsindgrebet,også det offentlige arbejdsmarked stodforandret tilbage efter indgrebet i bededagsferien.n r . 0 9 / 0 8 . m a j 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n . d kpå det offentlige arbejdsmarked«,siger Flemming Ibsen.Dennis Kristensen: Brud påden danske model»Hele den offentlige sektor burdevære dybt bekymret over, hvor vi erpå vej hen som arbejdsmarked ogoverenskomstområde. Forhandlingsogaftaleretten bevares formelt, menikke reelt, hvis de bruger regeringsmagtentil at være forstærkning påmodpartens hold«, siger DennisKristensen, der er formand for FOA,som organiserer 193.000 primærtoffentligt ansatte.Dennis Kristensen kigger fremmod 2015, hvor der skal forhandlesigen. Ifølge regeringens vækstplanskal udgifterne til det offentlige holdesnede blandt andet gennem fokus påde ansattes arbejdstidsregler:»Hvis de vil bruge den sammemodel som på lærerområdet, hvor deikke omsætter det, de stjæler i arbejdstid, tilkontanter, så er det et helt grundlæggendebrud på den danske model i forhold til denoffentlige sektor«.esc@dlf.orgHotel NelsonKun 45 kr.for dig+ elever1En bittersød komedieom livets skrøbelighedog glæden vedbananyoghurt7. september – 12. oktober 2013man – fre kl. 20lør kl. 17GROB55°68’N 12°56’ØNØRREBROGADE 372200 KBH. NGROB.DKTLF. 35 300 500folkeskolen / 13 / 2013 / 11


aktualiseretAuning Skole har måttet udarbejde en nødplan, som betyder, at dørene ind til klasseværelserne skal stå åbne i timerne, og at alle elever skal ud i samtlige frikvarterer, så der kan luftes ud.165 folkeskolerdøjer med dårligt arbejdsmiljøHver sjette skole får et eller flere påbud, når Arbejdstilsynet rykker ud for at tjekke lærernes arbejdsmiljø,viser et udtræk fra tilsynets smileyordning.TekstFotoHENRIK STANEKHELENE BAGGER32 røde og 133 gule. Så mange kritiske smileyerstår folkeskolerne noteret for pågrund af dårligt arbejdsmiljø. Detviser et udtræk fra Arbejdstilsynetsdatabase over smileyer, som bu- bureauetAnalystik har udarbejdet forFolkeskolen.I løbet af 2012 besøgte Arbejdstilsynetover 1.000 grundskoler, og 15 procent afdem fik besked på at forbedre arbejdsmiljøetpå et eller flere områder. Selv om tallet ikkekommer bag på Per Sand Pedersen, formandfor organisations- og arbejdsmiljøudvalget iDLF, mener han ikke, at det er til at leve med.»Det er trist, at de ikke selv har grebet fat iproblemerne for længe siden, for det er uacceptabelt,at nogle skoler har en rød smiley«,siger Per Sand Pedersen, der er tilfreds med,at Arbejdstilsynet lægger pres på kommunerne.Dårlig luftkvalitet er en af de store syndere.Det kan være en bekostelig affære at retteop på, men der er ingen vej udenom,mener Per Sand.»Der er heldigvis kommuner, somer er gået foran som gode eksemplerog har overladt det til private firmaerat forbedre skolernes indeklimamed energibesparende teknologi, såinvesteringerne hentes hjem på 10-12 år«.Når lærere ringer til DLF’s medlemsrådgivning,handler det som regel om psykiskarbejdsmiljø, som det er noget vanskeligereat arbejde med.»Det kan være forskelligt fra person tilperson, hvordan man håndterer en stor arbejdsbyrdeeller eventuelle problemer medSådan er tallene blevet tilArbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside navnenepå de virksomheder, der har fået tildelt en rød, guleller grøn smiley eller en kronesmiley. Bureauet Analystikhar trukket grundskolerne ud af databasen, ognår man fjerner privatskolerne fra listen, står der 165folkeskoler med en rød eller gul smiley tilbage. Udtrækketfra databasen blev foretaget den 3. juni 2013. Sidenkan der være kommet skoler til, ligesom skoler kanvære slettet af listen, fordi de nu opfylder kravene til etgodt arbejdsmiljø.elever, forældre og ledelse. Men vi skal værepå vagt over for dårligt psykisk arbejdsmiljø,for når der kommer flere elever i klasserne,stiger arbejdspresset«, siger Per Sand.En reform, som trådte i kraft 1. januar2012, betyder, at Arbejdstilsynet inden udgangenaf 2019 skal besøge alle virksomheder,12 / folkeskolen / 13 / 2013


TILSKUDSBERETTIGEDELæremidler til din digitalenaturfagsundervisninggør din undervisning interaktiv med tilskudsberettigede digitale læremidlerfra go forlag. Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement eller ring på tlf. 63 44 16 83.De digitalelæremidlerkan bruges påiwb, pc, mac,smartphones,iPad og Androidtablets.Kortportaler meden verden af KortMed GO Kort til 1.-6. og GO Kort tiloverbygningen får du adgang til:• Over 400 kort og 550 interaktiveopgaver og quizzer• Pædagogisk tilrettelagte kortlæreforløbmed aktiviteter• GIS­øvelser (til overbygningen)og temasider• Historiske og biologiske temakort• Mulighed for at se og kommentereelevernes opgaver.• Mulighed for at tilpasse, gemmeog printe kort til brug i undervisningen.på opdagelsemed iXploreiXplore er en ny generation afdigitale naturfagssystemer til1.-9. kl. til natur/teknik, geografi,biologi og fysik/kemi. Med iXplorefår du adgang til:• Interaktive systemer, der opfylderFælles Mål 2009• Opgaver, aktiviteter, quizzer ogadaptive test• Oplæsning af tekst, logbog,animationer, videoer og leksika• Lærervejledninger og evalueringsmoduler• Fællesfaglige forløb til geografi,biologi og fysik/kemi.fagportal med mangeaKtiviteterGO Naturfag og matematik indeholder17 websites med ressourcertil 1.­9. kl. Indeholder bl.a. websitene:• MatematikTest: Digitalefærdigheds­, anvendelses­ ogkommunikationstest• GeotoperTest: Tre adaptive testtil 7.­9. kl., knyttet til systemetGeotoper• N/T Banken: 500 aktivitetsarktil fri print og brug i dinn/t­undervisning.www.goforlag.dk


FORSKNINGS-BASERETFORSKNINGS-BASERETSTIL SKARPT PÅFREMTIDENS FOLKESKOLEAalborg Universitet udbyderforskningsbaserede og fuldtakkrediterede masteruddannelserinden for læring og ledelseMASTER I LÆREPROCESSER– UDDANNELSE I FORNYELSEMASTER I PÆDAGOGISKLEDELSEEn videreuddannelse for dig, der erleder eller arbejder med ledelseaf skole, dagtilbud eller anden uddannelsesinstitution.Omdrejningspunktet på MPL-uddannelsener team- og medarbejderledelse,institutionsudvikling, pædagogiskudvikling og ledelse i forholdtil børn/elever, forædre ogmyndigheder.Seminarerne finder sted i Aalborg og København.www.evu.aau.dk/master/mplMASTER ILÆREPROCESSEREn videreuddannelse for dig, der harundervisningserfaring, og som nuønsker at styrke og forny dine pædagogiskekompetencer.- Flere specialiseringsmulighederpå 2. studieår.- Mulighed for enkeltfag.Seminarerne finder sted i Aalborg.www.evu.aau.dk/master/mlpMASTER IPÆDAGOGISK LEDELSEANSØGNINGSFRIST 1. NOVEMBER 2013STUDIESTART FEBRUAR 2014aktualiseretJeg har tit tænkt på, omArbejdstilsynet mon ville dukkeop en dag, og hvordan det såville være. Pludselig stod de her,men jeg oplevede det ikke somkontrol. Der var en høj grad afvejledning undervejs.Sune Schlickertmiljørepræsentant, Auning Skoleder beskæftiger to årsværk eller derover. Hvis dinskole endnu ikke er blevet kontrolleret, kan du altsåregne med, at den bliver det.»Jeg har tit tænkt på, om Arbejdstilsynet monville dukke op en dag, og hvordan det så ville være.Pludselig stod de her, men jeg oplevede det ikke somkontrol. Der var en høj grad af vejledning undervejs«,siger arbejdsmiljørepræsentant Sune Schlickert fraAuning Skole på Djursland. Det er den skole, der erregistreret med flest påbud i Arbejdstilsynets database.Skolen fik blandt andet at vide, hvordan lofterneskulle være for at forbedre akustikken i 10.-klassecentret,som var ved at blive bygget om, og skolen nåedeat få indarbejdet rådene i byggeriet.»Det lå mellem linjerne, at vi skulle få bragt lofteti orden, for ellers ville vi få et påbud under et senerebesøg. Det var ikke for at dunke os i hovedet, men forat hjælpe os på rette spor«, siger Sune Schlickert.Arbejdstilsynet besøger altid skoler igen, et tilhalvandet år efter at de har fået en sur smiley pågrund af væsentlige problemer, mens tilsynet somudgangspunkt ikke tager ud til skoler, de næste femår efter at de er blevet belønnet med en glad smileyfor godt arbejdsmiljø.»Men vi kan vælge at komme på besøg, hvis dersker en ulykke, eller hvis nogle klager til os over arbejdsmiljøet«,siger koordinerende tilsynschefThomas Nygaard Christensen.freelance@dlf.orgLæs fra side 34• Skolen med den største røde smiley• Her er skolerne med flest påbud• »Det er vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet«9940 9420 (kl. 12-15) · evu@aau.dk · www.evu.aau.dk14 / folkeskolen / 13 / 2013


K L I P F R A n e t t e tTorsdag 20. juni 2013 kl. 07:00Ministeriets evaluering:Lærerne er ikke klædt påtil inklusionenInklusionen er i fuld gang, men kun ti procent af lærerne føler sig fagligt rustet til opgaven, viseren ny undersøgelse fra ministeriet. Ministeriet bruger undersøgelsen til at generalisere om resursernetil inklusion.Inklusionsprocenten er steget fra 93,1 i2010 til 94,9 i 2013. Det viser en netopoffentliggjort statusrapport, »Kommunernesomstilling til øget inklusion«, foretagetaf Aarhus Universitet og Det NationaleForskningscenter for Velfærd (SFI) for Ministerietfor Børn og Undervisning. Mensamme rapport viser, at under ti procent aflærerne føler sig fagligt rustet til at håndterede udfordringer, der er forbundet medinklusionen i hverdagen.For professor i specialpædagogik NielsEgelund, som står bag evalueringen, er detterapportens vigtigste konklusion. »Der erbrug for en opkvalificering af lærerne, bådeden enkelte lærer og resursepersonerne påskoler. Det er meget godt, at man giver demalle sammen et kursus eller sender dem påLP, men i dagligdagen vil man som lærerstå i situationer, hvor man er magtesløs oghar brug for faglig sparring. Det er umuligtat uddanne alle lærere, så der skal værestøttepersoner med ekstra uddannelsetilgængelige på alle skoler, så lærerne kanfå hjælp med det samme, når det brænderpå«, siger han.Ministeriet generaliserer omøkonomienBørne- og undervisningsministeren konkludererpå baggrund af rapporten, at resurserneer fulgt med over i normalundervisningen.Men rapportens konklusion bygger kun på etskøn fra 12 kommuner. Tal fra en ny BDOrapportpeger derimod på en besparelseogså på normalområdet.pai@dlf.orgLæs også:• Ministeriet generaliserer om resursertil inklusion og• Egelund: Der er brug for flere lærerei PPRTirsdag 25. juni 2013 kl. 06:51Kredse tilpasser sig ny arbejdstid uden aftalerDe fleste af DLF’s kredse opgiver at indgå lokale arbejdstidsaftaler,selv om der ikke er noget til hinder for det i loven om lærernes arbejdstid.Kredsene går efter at nå til enighed om fælles retningslinjer medkommunen. I syv kommuner arbejder lærerne i dag efter en såkaldtKTO-aftale. Aftalerne bygger på de samme principper, som ligger i denA08-aftale, som kommunerne med forårets lockout kæmpede sig udaf. Loven om lærernes arbejdstid forhindrer ikke, at kommuner ogsåfremover kan indgå KTO-aftaler, men KL fraråder det på det kraftigste.Onsdag 27. juni 2013 kl. 07:00Sådan bliver lockoutmilliarden brugtTre en halv uges lockout betød, at kommunerne sparede omkring1,3 milliarder i lærerlønninger. To ud af tre kommunerbruger hele beløbet på skoleområdet. 15kommuner bruger en del af pengene til atfylde andre kommunale huller, mens noglefå kommuner endnu ikke har taget stilling.Se, hvordan det ser ud i din kommune, pået interaktivt kort på folkeskolen.dk16 / folkeskolen / 13 / 2013


Fredag 28. juni 2013 kl. 14:01Dragør-elever lavede»dødsliste«I forbindelse med sidste skoledag skreven gruppe afgangselever en liste overelever og lærere, som skulle »findes ogslås ihjel«. Listerne blev fjernet, og lærereog ledelse fandt eleverne bag. Menstraffen for eleverne blev blot at giveen undskyldning på skolen. Skolechefenmener nemlig, at listen ganske vistgår over stregen, men at »drillelister« eralmindelig kutyme på skolen.Fredag 28. juni 2013 kl. 12:43Svensk kommune er gået fra bund til topog har skabt reel inklusionFoto: Video, EssungaDen lille svenske kommuneEssunga har flyttetsig fra den absolutte bundtil toppen af ranglisternehvad angår karakterer ogovergang til ungdomsuddannelser.Samtidig har deindført fuld inklusion. Altsammen for samme budget.Og metoderne er såenkle, at alle kunne gøredet – det handler nemligførst og fremmest om enændring i læreres, forældresog elevers motivation,fortæller professor i pædagogik,Bengt Persson,der har fulgt forløbet. Seinterview med ham påfolkeskolen.dkTorsdag 8. august 2013 kl. 12:02Over 20 procentfaldt fra før startenpå læreruddannelsenNye karakterkrav, optagelsessamtaler og en nyuddannelse har betydet, at antallet af optagnepå læreruddannelsen er faldet med 26 procent.14 procent færre søgte, 20 procent af kvote2-ansøgerne dukkede aldrig op til de nye optagelsessamtaler,og fem procent blev sorteret fratil samtalerne. »Vi har levet op til den politiskeforventning om at skærpe adgangskravet til læreruddannelsen«,siger rektorformand Erik Knudsen.Han satser på, at sorteringen til gengældbetyder, at færre falder fra. Og så glæder han sigover at kunne lave en langt bedre uddannelsemed dygtige og motiverede studerende. Detsamlede karaktergennemsnit er steget fra 6,1 til6,7, og over halvdelen har over 7. Men hvis uddannelserneskal ende med at spytte det sammeantal lærere ud som hidtil, skal frafaldet underuddannelsen falde fra 37 til 15 procent.pai@dlf.orgLæs flerenyheder på:• Flere timer til sprogfagenei den nyefolkeskolereform• Lærer får betingetfængselsdom forkrænkelse af elever• Evaluering roserdifferentieredemødetider• Lærerstuderendescorer 12 i alle fag• Flot afgangsprøvetil 9.z• Regeringen indgåraftale med fagbevægelsenminusBondo og FOALæs også:• Fald i søgning til læreruddannelsen: En ny typestuderende vil gøre entré og• LL-formand: Fremtidens lærerstuderende ermere end fagligt ambitiøse22-årige Sigurd Klausholt Larsens karakterbevis ligner ikkeden sædvanlige lærerstuderendes. Det nyindførte karakterkravpå 7 er ham i hvert fald ingen forhindring. Med 11,3 i snit strygerhan lige ind på Metropol på Frederiksberg.folkeskolen / 13 / 2013 / 17


AnnonceSkoledage i Universe- er fuld af oplevelserOplevelsesparken Universe har succes med et udvalg af forskelligeundervisningsforløb i parken – alle integreret i et dagsprogram ogtilpasset til indskoling, mellemtrin og udskoling.Skal din næste klassetur indeholde sjov og læring?Skal eleverne udfordres i helt anderledes rammer?Drømmer du om, at der er planlagt et færdigt dagsprogram,som både indeholder masser af leg og fysiskaktivitet og lever op til Fælles Mål?Så har oplevelsesparken Universe på Als gjort detmeget nemmere for dig at klare alle de tre ting på éngang.Universe er stedet hvor sjov er en videnskab. Parkenhar som formål at skabe begejstring for naturvidenskab,teknologi og iværksætteri.Omdrejningspunktet er parken, som man kan anskuesom ét stort klasselokale med temaer indenfor f.eks.matematik, natur og teknik, fysik og kemi.Undervisningsforløb i særklasseI Universe mener vi, at læring og oplevelse går hånd ihånd. Vores udgangspunkt er eksperimenterende oginvolverende læring med fokus på at omsætte teori tilpraksis. Alle undervisningsforløb tager udgangspunkti Fælles Mål.Klassen kan f.eks. bygge vandraketter, blive energiellerinnovationsspecialister, være opfindere for endag, prøve egne intelligenser af, lære om liv og død ogmeget andet.Dagsprogrammet er fuldt tilrettelagtFor at sikre at besøget både bliver en sjov oplevelseog et læringsmæssigt indholdsrigt besøg, har viallerede planlagt et dagsprogram for klassen.Sådan kunne et dagsprogram se ud:10.00 - 12.00 Undervisningsforløb12.00 - 12.30 Frokost12.30 - 13.15 Fri leg13.15 - 14.00 Science Show14.00 - 15.00 Særudstilling 2013 ”Speed”15.00 - 16.00 SegwayUndervisningsforløbet er valgfrit –vi tilbyder 16 forskellige forløb fordeltpå 0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 10. klasse.


Eksempler på undervisningsforløb1. Energispecialist forløbet; her konstruerer eleverneselv transportmidler, der kører på sol, vind ogvand. Gennem denne proces oplever og lærer de omforskellige energityper. Vi afholder en dyst, hvor vitester, hvem der har bygget det bedste bæredygtigekøretøj? Forløbet er en god opstart til arbejdet medden naturvidenskabelige metode og giver eleverneindsigt i bæredygtighed.2. Mads Patent - et opfinder univers udfordrer elevernesevne til at tænke innovativt og problemløsendei en legende og inspirerende ramme. Hvem har denbedste idé, der kan løse et konkret problem? Hvilkenidé er mest overbevisende?3. Har du set indersiden af et hjerte? Eller pustet enlunge op? Kan knogler brænde? Liv og død undervisningsforløbeti den nye facilitet Fremtidens naturfagligeUndervisningsfacilitet ved Universe er inspireretaf IBSE-didaktikken danner denne undring udgangspunktfor gruppernes arbejde med at indhente viden,eksperimentere, observere og dokumentere deresundersøgelser.Skoledage i UniversePå udvalgte dage i perioden frem til11. oktober 2013 kan der bookes enskoledag i Universe.Fra 1. september er det muligt at bookeskoledage til sæsonen 2014, somligger fra den 7. april - 28.maj og1. september - 10. oktober.På Skoledage er der begrænset adgangtil de forskellige attraktioner og aktiviteter.Til gengæld er prisen lav, og vigaranterer, at alle får et undervisningsforløb,kommer på segwaybanen ogfår set vores nye særudstilling.UniverseMads Patent Vej 16430 Nordborguniverse.dk/skolerBook online og stil spørgsmål påinfo@universe.dkTelefonisk booking på tlf. 7488 9500(også uden for parkens åbningssæson)Åbningssæson 2013/2014Universe har i 2013 åben frem til 11. oktober.Skoledage i foråret 2014 ligger på udvalgtedage i april/maj og september/oktober.også i 2014Camp UniverseKombinér en skoledagmed overnatninger iCamp Universe.universe.dk/campuniverseHele klassenhele dagen2500,-


portrætteretLottebrænderfor debøvledebørnTekstFotoHelle LauritsenLars HornPortræt af en ildsjæl.Læsekonsulent Lotte Østergaardstår bag Lemvig Kommunesforebyggelsesplan i matematik,fordi de sårbare børn skal hjælpeshurtigt – helst fra 1. klasse. I detlille samfund er der kort fra tanketil handling.Altid på vej, aldrig færdig – kunne være LotteØstergaards motto. Sådan arbejder hun, ogsådan kan hun lide det.Læsekonsulenten i Lemvig brænder for debøvlede børn – især dem i matematikvanskeligheder.Læsning er også vigtigt, men der ersat så meget i gang allerede, det har haft forskernesbevågenhed længe, og lærerne ved,hvordan man går til arbejdet med at få børntil at lære at læse. Men på matematikområdeter der stadig mange udviklingsmuligheder.»I matematik er vi på forkanten af bølgen,så selv her i lille Lemvig kan vi gøre noget.Det er spændende. Børn i matematikvanskelighederer mine hjertebørn, og vi skalhave fat i dem tidligt. Helst i 1. klasse, for nårman har vanskeligheder i matematikken, erder tale om grundlæggende vanskeligheder.Børnene er sårbare, og tingene bider let sigselv i halen. De får flere huller, bliver bangefor matematik, og de risikerer at blokere overfor faget. Derfor skal de have hjælp tidligt. Jegtror, vi kan forebygge os ud af mange matematikvanskeligheder«,siger Lotte Østergaard.Derfor har hun været tovholder for denforebyggelsesplan i matematik, som LemvigKommune præsenterede 6. juni sammen medkommunens matematikportal. Læsekonsulentenhar haft ansvaret for arbejdet med forebyggelsesplanen,der er udarbejdet sammenmed tre lærere og en pædagog.Man får lov til noget i Lemvig, understregerhun.»Vi kan dét, vi selv kan, med de kompetencerog de penge vi har. Vores force er, at vilettere kan gå i gang«.Blev klogere af pilotprojektPå Harboøre Skole gik en gruppe lærerei 2010 i gang med et pilotprojekt i tidligmatematikindsats sammen med læsekonsulenten.En gruppe elever i indskolingen blevtestet og fik ekstra matematiktimer. Det hjalpeleverne, og resultatet holdt også året efter.Både elever, lærere og læsekonsulent blevklogere.Systematisk arbejdede lærerne med eleverneom tallene, regneforståelse, spil og reg-20 / folkeskolen / 13 / 2013


Jobbet på PPR bliver aldrigrutinepræget. LotteØstergaard kan lide atvære på gyngende grund– for det er jo dér, tingenesker.folkeskolen / 13 / 2013 / 21


portrætteretnehistorier, og så havde de hjemmearbejde,for eksempel med vendespil med kortene fra70-100. Arbejdet blev dokumenteret undervejs.»Nogle steder kan man måske give 70timer ekstra til tidlig matematikindsats. Detkan vi ikke i Lemvig, men vi gjorde dét, vikunne. Vi gav elever i matematikvanskelighederekstra timer, og lærerne begyndte at gørenogle ting anderledes i undervisningen. Devar meget strukturerede, og det betød, at defik overskud til at se det enkelte barn på enanden måde. Dét forløb har jeg lært utroligtmeget af. At høre deres refleksioner undervejs«,fortæller Lotte Østergaard.Hun holder af at strukturere. For når derer struktur, bliver der ro til at se sammenhænge,og så kan man lettere løse problemer.For eksempel i åben rådgivning, hvor forældreog børn kan komme og stille spørgsmål tilkonsulenten i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR). Eller i it-klassen, hvor hun blandtandet hjælper ordblinde elever med at brugederes it-rygsæk bedst muligt.Redaktør af bladet »Matematik« Lene Christensenkender godt Lotte Østergaard. Hunhar skrevet flere artikler i bladet og har holdtforedrag på Matematiklærerforeningens sommerkursus.»Lotte er fremsynet og en dynamisk foredragsholdermed et godt budskab. Det erså vigtigt, at hun stiller fokuspunkter op ogfortæller om de forskellige årsager, der kanvære til børns matematikvanskeligheder, oghvad man kan gøre for at hjælpe børnene.Det er noget, der virker, men det er ogsånoget, der koster. Og det har de så besluttet,at de vil i Lemvig. Jeg er sikker på, at hun vilkunne løfte budskabet videre ud til andrelokalpolitikere og skolebestyrelser«, sigerLene Christensen.I lysegul Fiat gennem byenLæsekonsulenten kendes af mange. Når hunkommer kørende i sin lille gule Fiat Pandamed lysegult indtræk og en pandabjørn i plysi bagruden, så bliver hun let genkendt ogvinket til. Også i dag, hvor turen går gennemLemvig og til Ramme Skole.På skolen mødes Lotte Østergaard medMartins forældre, skoleleder og tre lærere.Det er hende, der lægger ud. Mødet er entilbagemelding på de test, hun har foretagetmed Martin i 1. klasse. Hun fortæller, at haner meget vellidt på skolen. Han er godt begavetog i mere ro nu, end han har været.»Det vigtigste, når noget bøvler for etbarn, er, at der er nogen, der holder af det.Og vi synes heldigvis alle, at Martin er en dejligdreng«.Lærerne bekræfter og uddyber med småhistorier. Lotte forklarer, at Martin har sværtved at få automatiseret sin viden. Han har engod sprogforståelse, men han har svært vedat finde ordene, og lydene volder ham problemer.Derfor skal de voksne hjælpe ham medat finde ordene, når han leder, og han skalhave hjælp til at få dem ind på rygraden.»For mig var det svært at lære at cykle oglære at køre bil. Netop at få det automatiseret,men jeg har lært det. Det volder mig ikke problemeri dag, og Martin kan også lære det«.Lotte Østergaard uddyber med, at mankan tale om, at man har biblioteker i hjernen,men at nogle af dem kan være lukkede.Derfor skal han have hjælp, når han lederefter ord. For han er på overarbejde. Hun fårfortalt, at han kan være i risiko for at udvikleordblindhed, men siger til forældrene, at deikke skal være bekymrede. Der findes mangegode hjælpemidler i dag, og man må brugecomputeren hele vejen i undervisningen.Sammen kan vi gøre en forskelDet bliver Lotte, der taler meget på mødet,fordi det er en tilbagemelding, og fordi hunskal introducere iPad’ens muligheder forforældre og lærere. Hendes forslag er nemlig,at Martin får en iPad. Han er for lille til en itrygsæk,men en iPad tror lærere og forældrevil være lettere for Martin at betjene.Hun har det lidt skidt med at have talt såmeget. Skolelederen driller hende, og det erokay, men hun kan bedst lide procesmøder.»Jeg kan godt lide dér, hvor vi tilsammenkan gøre en forskel for nogle børn. Dér bliverdet rigtig sjovt. Her bliver jeg meget fagkonsulenten.Jeg kan bedre lide, når vi sidder mednogle forskellige brikker, stiller nogle spørgsmål,og så sker der noget. Sammen kan visamle et puslespil. Proces er det sjoveste«.Egentlig er hun uddannet cand.silv. – detvil sige kandidat i skovbrugsvidenskab fraKøbenhavns Universitet. Måske mest fordihendes far mente, at hun skulle være lærer.Som ung sad hun hjemme i Tullebølle påLangeland sammen med sin far og papirernetil lærerseminariet – men lærer var bare deteneste, hun ikke skulle være. Hun ville altsåikke være lærer, bare fordi hendes far ikke varblevet det. Derfor blev det cand.silv. i 1997.I 2002 sluttede hun sin meritlæreruddannelsefra Aalborg Seminarium. Og året efterhavde hun også taget linjefag i dansk.I alt har hun undervist i syv år som vikar,privatlærer, i folkeskolen og som viceforstanderpå en efterskole for ordblinde.22 / folkeskolen / 13 / 2013


Man får lov til noget i Lemvig. Vi kandét, vi selv kan, med de kompetencerog de penge vi har. Vores force er,at vi lettere kan gå i gang.Lotte ØstergaardlæsekonsulentOm Lotte og PPRLotte Østergaard er læsekonsulent på PædagogiskPsykologisk Rådgivning (PPR) i Lemvig. Oprindeligter hun uddannet forstkandidat, men hun er også uddannetlærer og har undervist i syv år, før hun blevlæsekonsulent.»Jeg kan lide at undervise. Jeg tror også,at jeg har lærersjælen. Min uddannelse somforstkandidat er målrettet mod forvaltning.Men uddannelsen betyder, at man kan sættesig ind i et vidensområde, kan forvalte ogimplementere. Det skal man også som læsekonsulentpå PPR«.Lotte Østergaard bor med sin familiepå kanten af Klosterheden syd for Lemvig.Hendes mand er også uddannet cand.silv.Familien har får og en hest på den syv hektarstore grund. Og i baghaven er der bævere. Dediskuterer jævnligt, hvilke træer der skal fældesdér i baghaven, men det er altid bæverne,der vinder.Vi skal også passe på de voksneHendes niche er børn i matematikvanskeligheder.Men de bøvlede børn har hun brændtfor, siden hun mødte dem i jobbet på Tømmerby/LildSkole.»I mit arbejde handler det om at passegodt på nogle børn, forældre og lærere. Børnmed svære problemstillinger skal hjælpes,men vi skal huske, at det kan være rigtigsvært at være voksen også. Forældrene erpressede, og det er ikke let at være lærer i enklasse med to inkluderede elever og fire, dersidder under bordet«.På PPR er hun den person, der ser færrestbørn. Men en gang imellem skal hun altså udat møde nogle børn. Hendes grundholdninger også, at man skal huske at spørge dem, dethandler om, hvordan de oplever hverdagen.Sådan er det også denne dag på RammeSkole. Lærere og forældre byder ind medeksempler om, hvordan Martin arbejder, hvorhan har sine styrker og svagheder – og hvorman kan hjælpe ham. En konklusion bliver, atdrengen skal have automatiseret sin brug afbogstaverne. Dertil kan man bruge alfabetetsbogstaver i lamineret form, så han også kantræne derhjemme. En lærer tilbyder at producerelaminerede bogstaver.»Jeg vil rigtig gerne have jer begge med ifem minutters træning af bogstaver hver dag.Dér må I gerne presse ham, men så hellerikke mere«, siger Lotte til forældrene.Tallene må vente, til bogstaverne står fasteog klare i Martins hoved.»Fik vi rundet det ordentligt af? Fik I det,I gerne ville?« spørger hun, da mødet slutter,og skolen får overdraget den iPad, som Martinskal have henne på skolen. Hjemme harhan én.Skoleleder Ellen Herping fortæller, at dehar stor glæde af Lotte som læsekonsulent.»Vi kan lige ringe og spørge om noget, oghun kommer hurtigst muligt. Hun er megetfaglig, så vi skal sørge for, at forældrene forstårdet hele, men hun er en fantastisk læsekonsulent«,siger Ellen Herping.Man skal stå på tæerDet var et langt møde med fem kvarters tale.Den gule Fiat ruller tilbage mod PPR. Et nytmøde er aftalt til opfølgning med Martinsforældre og lærere.Fotografen vil gerne fotografere Lotteforan nogle bøgetræer. Bøgene står så flot fortiden, og så vil de stå godt til hendes cerisefarvedetrøje og strømper. Han husker noglebøgetræer ved Museet for Religiøs Kunst iudkantet af Lemvig. Lotte mener, at jordener for sandet til bøg, men vi tager af sted.Bøgene er der, konstaterer hun. Det er barehjemme på Klosterheden, at jorden er forsandet. Det ligger nemlig på den anden sideaf istidsranden.Det piner hende, at hun talte så megetved mødet. Skolelederen drillede hende ogsåbagefter. Procesmøder er altså bedre, hævderLotte Østergaard.»Det positive ved mit arbejde er, at jeg fårlov til at have kontakt med så mange dygtigelærere. Jeg bliver lidt klogere hver gang. Athøre alle deres overvejelser om det, der ogsåinteresserer mig. Og så er jeg den, der får lovtil at bringe det videre. Det bliver aldrig rutineprægetarbejde«.At opleve noget nyt, skabe noget, at undgårutinen – er vigtigt. Hun føler sig privilegeretog holder af at være på gyngende grund. Deter jo dér, tingene sker, selv om det også kanvære frustrerende. Ligesom hun mener, atbørn lærer bedst, når de skal stå på tæer, sålærer hun også bedst, når hun skal anstrengesig.hl@dlf.orgMartin er ikke drengens rigtige navn.På www.lemvigskoler.dk findes LemvigKommunes forebyggelsesplan for matematik.folkeskolen / 13 / 2013 / 23


debatteretDen nye læreruddannelseskal styrke lærerensprofessionelle dømmekraftOm et par uger starter nye studerende på en ny læreruddannelse. Den nyuddannelse sætter de studerende i stand til at bruge evidensbaserede metoderi deres praksis til gavn for elevernes læring.Kronikprofessor Jens Rasmussen,Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU),Aarhus Universitet,oglektor Claus Holm,Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU),Aarhus UniversitetVær beredt! er et spejdermotto. Men detkunne lige så godt være et motto for en vagtlægepå en skadestue, hvor lægen i situationenforholder sig til de skadede personer, der bliverbragt ind. Spørgsmålet er, om mottoet ogsågælder for lærere? Er det vigtigt, at lærerenkan reagere hensigtsmæssigt på de begivenheder,der opstår i klasseværelset? Ja, men ikkekun. I hvert fald fører sammenligningen af enlærer med en vagtlæge for vidt, hvis den førertil den konklusion, at lærerens autonomi til atudøve professionel dømmekraft suspendererbehovet, ja, selve muligheden for overhovedetat planlægge undervisning.Ethvert møde mellem lærerog elever er ikke, som det oftehævdes, unikt og situationsbestemt.Mødet mellem lærereog elever indgår – almindeligvis– i nærmere tilrettelagte undervisningsforløb,hvis formål erover tid at skabe fremgang i deenkelte elevers læring.Faktisk kan man sige, at de studerende,som starter på den nye læreruddannelse,netop skal blive bedre til at styrke eleverneslæringsudbytte.I hvert fald er det et krav, at den nye læreruddannelsehviler på den nyeste evidensbaseredeviden om, hvad der virker i folkeskolen.Og med »hvad der virker« henvisesder til, om eleverne opnår gode resultateri forhold til de mål, der er sat for dereslæring. Kravet er ikke nyt. Det har været enpolitisk målsætning de seneste 20 år.Prøv den tredje vejDet tydeligere fokus på elevudbytte har øgetinteressen for den uddannelsesforskning,der beskæftiger sig med at finde evidensbaseredesvar på, hvad der styrker lærerenspraksis. Tilhængere af denne »whatworks«-tilgang kaldes evidensoptimister,mens modstanderne kaldes evidensskeptikere.Optimisterne mener, at forskningenskal levere viden, som dikterer, hvordanlæreren skal undervise. Skeptikerne mener,at den evidensbaserede viden tilsidesætterlærerens professionelle dømmekraft.Vi mener, at der er en tredje vej. Nemligden, hvor læreres professionelle dømmekraftkvalificeres gennem forskningsbaseretviden og brug af forskningsbaseret undervisningskompetence.Det er selvfølgelig ikkenok at vide, hvad der virker. En lærer måogså vurdere, om og hvornår det er passendeat anvende det, der virker. Men deter kun muligt, hvis læreren har kendskabtil, hvad der virker.Skeptikerne mener ikke, at forskningsbaseretviden og kompetence gavner lærerensprofessionelle dømmekraft: Undervisningbaseret på forskningsmæssig evidens gørlæreren til en instrumentalist bundet tilbrug af bestemte teknikker. Dømmekraft,mener de, er en personlig kvalitet, der fordærvesaf viden, indsigt og kompetencer.Dømmekraft er en kvalitet, der udviklersig med alder og erfaring og ved at studereerfarne lærere.Læreren skal holde sig opdateretVi er enige med skeptikerne i, at lærereselvfølgelig skal udøve professionel dømmekraft,men uenige i, at forskningsbaseretviden og kompetence står i vejen herfor. Viforeslår modsætningen opløst ved at skelnemellem forskningsbaseret og forskningsinformeretpædagogisk praksis og slår tillyd for forskningsinformeret professioneldømmekraft. Det har to konsekvenser: Fordet første må uddannelsesforskningen ilangt højere grad, end det er tilfældet i dag,levere overbevisende viden og anbefalingerom, hvad der kan forbedre undervisningen.For det andet at lærere i deres professionellevurderinger og beslutninger omundervisningspraksis lader sig informere– ikke diktere – af uddannelsesforskningensresultater.Sagt på anden vis: Skeptikernegår ind for en personlig,erfaringsbaseret dømmekraft,optimisterne går ind for renevidensbaseret undervisninguden behov for dømmekraft,mens vi slår til lyd for forskningsinformeretprofessioneldømmekraft.24 / folkeskolen / 13 / 2013


Det betyder, at vi forventer det samme afen lærer som af en læge, nemlig at han holdersig opdateret med relevant forskning uden attilsidesætte sin dømmekraft.Illustration: Mai-Britt Bernt JensenVær forberedtFor læreruddannelsen får det (mindst) trekonsekvenser. Kommende lærere må værevelinformerede om, hvad den nyeste evidensbaseredeviden anbefaler i forhold til atskabe fremgang i elevernes læring. Lærereskal kunne planlægge undervisning ud fra,hvad forskningen anbefaler med henblik på atstyrke elevernes udbytte. Lærere skal kunnevurdere, om og hvordan evidensbaseredemetoder med rimelighed kan bruges i denkonkrete undervisningssituation.Der er forskningsmæssig evidens for athævde, at elever opnår bedre udbytte hos lærere,der er informeret om og gør brug af videnom, »hvad der virker«. Elevernes læringsudbyttebliver større, end hvis læreren aleneimproviserer sig frem og lader alt afhænge afsituation, personlige erfaringer og præferencer.Det betyder, at det nye krav om evidens ilæreruddannelsen gør den traditionelle danskeværdibasering og personliggørelse af pædagogiskpraksis utilstrækkelig. Den hjælperikke læreren med at træffe beslutninger omfor eksempel undervisningsdifferentiering,klasserumsledelse og feedback. For lærere erdet ikke tilstrækkeligt at være beredte; værforberedt, må mottoet lyde.folkeskolen / 13 / 2013 / 25


debatteretLedelse i ny tidDLF menerBjørn Hansen,formand for DLF’s skoleoguddaNNELSESPOLitiske udvalgÅrets Sorø-møde er slut, og deltagerne er tagethver til sit. Men alle ved nu, at der venteret enormt ledelsesarbejde for at få forligspartiernesfolkeskolereform til at blive en succes!Man må håbe, at de mange ledere, dernu skal til at forberede sig på næste skoleårsmange forandringer, husker et »klogt citat«,som Agi Csonka fra Danmarks Evalueringsinstitutkaldte det på Twitter fra Sorø: »Forandringsledelsehandler også om, hvad vi skalbevare!«Yderligere skal de tage med, at ledelsehandler om medledelse – at lede i samarbejdemed de lærere, der hver dag står i skolenslokaler og skal have undervisningen til atfungere og give et større fagligt udbytte foreleverne, som er reformens mål. Et mål, derskal nås samtidig med indførelsen af nyearbejdsforhold, en stadig stigende inklusion– flere steder uden medfølgende finansiering– og pres på det kommunale budget!Et mål, der også bliver sværere at nå, hvislederne ikke også tager ved lære af nogle afsommerens avisoverskrifter:Man må forvente, at chefer og skolelederenaturligvis, både officielt og internt, omtalerlærerne – og andre medarbejdergrupper –med respekt for deres arbejde, hvis man ønskeren optimal indsats fra dem.Man må også forvente, at lederne tænkerpå indhold, kvalitet og arbejdsmiljø for atstyrke elevernes udbytte og ikke tænker påeventuel lønbonus for at have forøget lærernesundervisningstimetal (dog heldigvis ikkeet forslag på skoleområdet endnu!).God og tydelig pædagogisk ledelse vil ogsågive muligheder for, at antallet af ansøgere tillæreruddannelsen kan stige i de kommendeår – så uddannelsen kan tiltrække dygtige ogengagerede unge.Nu begynder et skoleår, hvor vi skal tageafsked med en arbejdstidsaftale, som rigtigmange lærere, skoleledere og forvaltninger harhaft gode erfaringer med, og hvor faglighed ogtrivsel gav eleverne et stort udbytte af undervisningentakket være lærernes professionelleindsats, som aftalerne gav muligheder for!God og tydeligpædagogisk ledelsevil også give mulighederfor, at antalletaf ansøgere tillæreruddannelsenkan stige i de kommendeår – så uddannelsenkan tiltrækkedygtige ogengagerede unge.Ferien er slut, og sommeren går på hæld.Men vejret har været fantastisk, og vi har alleforhåbentlig fået nogle gode vitaminer frasolen, så vi har noget at stå imod med, nårgråvejr og kulde kommer snigende. Vi skalbruge vitaminerne til fortsat at få skabt nogleordentlige arbejds- og undervisningsforholdfor lærere og elever fremover. Vi ved, at derer mange gode ledere, nu skal alle med. Mendet kræver en stor indsats fra ledelsessiden –både på skolen og i kommunen.Deltag i netdebatten.Folkeskolen.dk holderåbent hele døgnet.Karsten Bräuner:»Som folkeskolelærer undrer jegmig over det ensidigt flatterende60-årsportræt, Politiken tegnedeaf KL-formand Erik Nielsenden 17. juli.Og jeg står helt uforstående overfor, at avisen uden nogen kritiskperspektivering lader finansministerBjarne Corydon skamrosesin makker i KL’s lockout af lærernesom ’en bundsolid og troværdigpolitiker … som ikke gårefter polemik, men løsninger’.Sådan kender jeg ikke Erik Nielsen.For mig er han KL-formanden,der fabrikerede ukorrekte oplysningerom lærernes arbejdstid ogpå grundlag af disse orkestreredeen løgnagtig og perfid smædekampagneuden fortilfælde idansk politiks historie.Og han er manden, der i Deadline,voldsomt presset af studieværtMartin Krasnik, patetiskfastholdt, at løgnene var fakta«.}Klip fra indlægget »Politiskgangster«Svar fra Kristian Wendelboe:… »Retorikken i debatterne påfolkeskolen.dk kan indimellemoverraske, når man tænker på,at de fleste af skribenterne tildaglig er skolelærere. Men et såinfantilt personangreb, som detKarsten Bräuner her demonstrerer,er da alligevel noget. Jegtænker, at selv Karsten Bräunermå have hørt om, at de tal, dervar fremme i forbindelse medoverenskomstforhandlingerne,stammer fra et partnerskab med35 kommuner og deltagelse af450 skoler i 2011 og 2012, hvorden faktiske arbejdstid for deomfattede lærere blev kortlagt.Tal, som Danmarks Lærerforeningi øvrigt mig bekendt ikkehar anfægtet« …26 / folkeskolen / 13 / 2013


Den ny læreruddannelse – vil den virke?Læs professor Jens Rasmussens blogindlæg på folkeskolen.dkSkriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org.Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionenfor-beholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg tilFolkeskolen nummer 15 skal være redaktionen i hænde senestonsdag den 28. august klokken 9.00.Søren Hansen, pensioneret overlærer, TokkerupOm »Matematik– i konstant udvikling«UNDERSTØTTELSERMedlemmer af LB Foreningen(Lærerstandens Brandforsikring)kan inden 1. oktober ansøge omtildeling af understøttelser.Det er det spændende ved matematik, atder er en historie, som har udviklet sig fraforskellige oldgamle talsystemer som 60-tal,20-tal, 12-tal og 2-tal og endelig 10-talssystemet,som passer som hånd i handske med detet par århundreder gamle metersystem. Detkan kun undre, at veludviklede lande endnuikke har overgivet sig til metersystemet, nårde alligevel bruger 10-talssystemet.Når jeg skriver dette, skyldes det MohammadNassers fortælling om enhedernesuoverskuelighed (Lærer til lærer, Folkeskolennummer 12, side 27, redaktionen).Jeg vil ikke skrive en ny lærebog, men henvisetil Agnete Bundgaards matematiksystem,som jeg benyttede i de spændende udviklingsårmed »Den nye matematik«. Hendesbøger henvender sig til begynderklasserne,hvor antal og talnavne skal læres. Det gøresmed kuglerammer for 10-talssystemet, menman kan let skifte til andre talsystemer.Hun opererer med »talhuset«, hvor hverplads har sin betydning. Fyld enere op til 10,så får du en »deka«. Fyldes hele rammen op,får du en »hekto«. Herefter læres pladsernesnavne i talsystemet. Senere kan der sættesmåleenheder på, men det er jo samme systemuafhængig af enhederne.Når tallet tages ud af talhuset, er detkommaet, som angiver enhedens størrelse.Flyttes kommaet en plads til venstre, vokserenheden med 10. Talværdien er naturligvisden samme. Hvis du derimod ønsker at gangemed 10, så flytter tallene en plads til venstre.Kommaet bliver stående. Værdien bliver 10gange så stor. Tilsvarende ved division.I det, som jeg her beskriver, arbejdes medbegyndermatematik, og hvis man brugerAgnete Bundgaards princip, vil der slet ikkeblive problemer med omsætninger i senereklasser. Hvis det skulle ske for en elev, er detnok ikke de omtalte højere uddannelsesinstitutioner,som denne elev skulle søge.Udvikling er altid godt, men husk basis.Efter bestyrelsens skøn tildelesunderstøttelser fortrinsvis til:1. Ældre medlemmer eller dissespårørende, der er i økonomisktrang på grund af sygdom ellerpå grund af andre ganske særligeomstændigheder.2. Andre medlemmer eller dissespårørende, der er i økonomisktrang på grund af sygdom,forsørgertab eller på grund afandre ganske særlige omstændigheder.Arbejdsløshed eller status somuddannelsessøgende betragtesikke i sig selv som ganske særligeomstændigheder. Der ydes ikketilskud til børn under uddannelse.Deltag i netdebattenLena Dyreborg:»Når alle skal være perfekte – lige så lækre som modellerne i bladene, lige så succesfulde som vennerne påFacebook – så tabuiseres det, at livet af og til gør ondt. Der behøver ikke at være virkelig svære sociale begivenhedersom grund til selvskadende adfærd. Almindeligt dumme forældre, en prut slået for højt i klassen,en kæreste, der har forladt én – sådanne dagligdagsproblemer kan sagtens føles så skamfulde, at man ikkekan rumme dem. Derfor er det afgørende for selvskadende børn og unge, uanset hvilken selvskadestrategide vælger, at de møder en lærer eller en anden voksen, der kan rumme grimme konkrete udtryk for skam overikke at være perfekt. Og som ved, at det uperfekte allerede er perfekt«.}Klip fra indlægget »Perfektionskrav er farlige«Ansøgningsskema rekvireres vedhenvendelse til LB Foreningen,Farvergade 17, 1463 København K,telefon 3395 7584 eller e-mail:ja@lb.dkP.b.v.Carsten Mørck-Pedersenfolkeskolen / 13 / 2013 / 27


debatteretInspirationsdage fraNYTtil idrætslærernedebatteretInger la Cour, cand.pæd.psych.Afskaffelse af skråskriftengiver dårligere læringGiv din idrætsundervisning et boost!Deltag i en af de helt nye inspirationsdagefra Kroppen i Skolenden 30. oktober i Herning ellerden 5. november i Brøndby.Pris: 995,- (inkl. forplejning ogmaterialer).Læs mere og tilmeld dig påkroppeniskolen.dkKroppen i Skolen er et samarbejde mellemDGI, DIF og Dansk SkoleidrætI 70’erne, da vi i Danmark gik bort fra densnørklede og sammenhængende skråskrift,tænkte jeg, efter at jeg på psykologistudiethavde beskæftiget mig med og skrevet omskrivningens indflydelse på læseindlæringen,at nu kunne der nok gå 20 år, før man opdagedefølgerne. Der gik 35 år.Nu betragter vi med bekymring de 18-20procent af de unge, der har svært ved at læseog dermed svært ved at få en uddannelse i vortmoderne samfund. Og efter mine erfaringer ogstudier med kendskab til forskeres resultater erdet netop denne gruppe, der ikke kan undværestartarbejdet med skråskriften. Jeg vil tage etbarn frem som eksempel, en stor dreng, der pågrund af adfærdsvanskeligheder blev henvist tilskolepsykologen, som var mig. Han var normaltbegavet, men viste sig ved min undersøgelseat have visuelle vanskeligheder. Han lagde ikkemærke til de bittesmå forskelle på bogstaverne,men brugte sin gode forstand til at gætte sigfrem, når han læste. Det kan klare teksternede første år, men så kniber det. Han skulle frastarten have haft masser af opgaver i at kendeforskel på r og n, b, d og p, n og u og flere andre.Hvordan giver man den slags individuelleopgaver i 1. klasse? Det har man ikke mulighedfor, når den helt anderledes skrift, skråskriften,er afskaffet. Og forskning viser, at har man førstvænnet sig til en tåget opfattelse af et ord, såer det fremover den forestilling om ordet, manser. Man ser stadigvæk ikke detaljer, hvilket kanforklare, hvorfor det er så svært at få resultateraf læsetræningen i de store klasser.Men vigtigt er det at understrege, at det erbørnene selv, der skal arbejde med omkodningen,og hvordan man ønsker at skrive somvoksen, bliver ens egen sag.»Læs et længere indlæg af Inger la Cour påfolkeskolen.dk«.Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30Få Danmarks højeste rentepå din lønkontoSom medlem af DLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg enbundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højesteMed LSBprivat ® Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,00%på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når duikke bruger dem.For at få den høje rente skal du være medlem af DLF, have afsluttet din uddannelse– og du skal samle hele din privat økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit real kreditlån,som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende ogevt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.LSBprivat ® Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunnekreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.CMYKRentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hosLån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.Logo farver:Rød: 20/100/80/40 SåDan Får Du 5%Blå: 100/70/40/10 på Din lønkontoring: Ring til os på 3378 1930online:S/HGå på lsb.dk/dlf og vælg’book møde’. Så kontaktervi dig, så du kan få mere atvide om, hvad det betyderat få Danmarks højeste rentepå din lønkonto.28 DLF_130715_5%Lån_192x118.indd / folkeskolen / / 2013 1 26/07/13 14.34


Klar til det nye sKoleår?systeM til BoGstaVindlÆrinG,staVninG oG GraMMatiKrevidereti forholdtil de nyeretskrivningsreglerBestil staV til det nye skoleårAlle STAV elevbøger og lærervejledninger ernyreviderede i henhold til de nyeste retskrivningsregler,2012. Prisen er uændret.staV er et systematisk stavemateriale til0.-8. klasse, som opfylder kravene i FællesMål. Indeholder oplæg til både fælles undervisningi klassen og individuelt arbejde.staV Whiteboard – GratisAlle STAV-systemets elevbøger findes i en elektroniskudgave til klasseundervisningen. Dengiver læreren mulighed for på en nem mådeat gennemgå opgaverne i klassen. Kan downloadesgratis til det klassetrin, man har købtstavehæfter til.lÆs MereoG Bestilpå dpF.dKPSYKOLOGIPÆDAGOGIKKNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN KTLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK


Du passer påvores fremtidDu passer på vores fremtid, fordi duudruster vores børn med viden for livet.Og det har du fagligt belæg for. Mennår du virkelig gør en forskel, er detikke, fordi det har stået i pensum. Detsker, fordi du brænder for sagen.Den forskel, vi gør som forsikringsselskab,kan heller ikke beskrivesi en police. Det handler om holdningerog måden, vi arbejder på.I Lærerstandens Brandforsikring erdu medlem. Ikke kunde. Det betyderfor eksempel, at overskud kommermedlemmerne til gode. Vi byggerpå gensidig tillid, og ingen får størrefordele end andre. Og så ligger vorespriser for øvrigt i den lave ende.At vi har valgt at passe på dem, derpasser på andre, gør os til et anderledesforsikringsselskab. Læs mereom hvad det betyder på lb.dk/fremtideller ring 33 11 77 55.Kontakt os for et tilbudwww.lb.dk/fremtid • 33 11 77 55JUNI 2013 JUNI 2013 JUNI 2013Vi klarer os bedst i Tænk Penges test omhusforsikringer. Se lb.dk/taenkpengeVi passer på digLÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING– en del af LB Forsikring30 Laererstandens / folkeskolen annonce / folkeskolen 13 / 2013 192x261.indd 1 31-07-2013 15:32:58


debatteretLise Lotte og Ole Toft, pensionerede lærere, SilkeborgDen store bagedystVi er nået til det endelige anti-udskillelsesforløb, hvor vi skal sige goddagtil endnu et par stykker i det i forvejen overfyldte skolebageri.I dag skal I lave inklusionskager – bedre kendt som skæve Pisa-brød.I må gerne hjælpe hinanden, men det får I hverken tid eller resursertil.I bestemmer selv form og smag. Vi bestemmer ingredienserne,både hvad, hvornår og hvor meget der skal tilsættes, men slå gernestørre brød op, end I kan bage!I kender hverken ovn, varme eller tidsangivelse, men må ud fraevner og erfaring tage bestik af situationen og ikke mindst udnytte denkendte danske synsnings-kompetence.I skal konkurrere med verdens bedste Pisa-bagere, som har de sammevilkår, dog i respekt for det enkelte lands egen kultur og tradition.God fornøjelse og velbekomme!Ny bog til de ældste klasserFILOSOFI i PRAKSIS4 filosofimetoderEnkel, praktisk og overskuelig.Nem at undervise i.folkeskolen.dkMange spændende skriftlige opgaverfx til dansk-undervisningen.EfterskolenEn perlerække af gode etik-opgaver.SKOLEBIBLIOTEKET på EMUGivtigt forhold mellem oplæg og metoder.Fyldt med gode spørgsmål og opgaver.ungdomsskolenRigtig spændende og udfordrende.LektørudtalelseForlaget X108 kr. u.moms inkl. lærermaterialeBliv klogere på hjerner og kønsforskelleog få tillige et godt grin undervejsisbn 978-87-570-1775-5286 sider, illustreretvejl. kr. 299,95isbn 87-570-1599-6216 sider, illustreretvejl. kr. 249,95isbn 978-87-570-1668-0250 sider, illustreretvejl. kr. 249,95isbn 978-87-570-1718-2202 sider, illustreretvejl. kr. 249,95Ann-Elisabeth Knudsen er lektor, cand.mag., har mange års undervisningserfaring som gymnasielærer og harsiden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning. Ann-Elisabeth er en meget anerkendt og efterspurgtforedragsholder og deltager i adskillige forskningsprojekter om børn og unge, hjerner, læring og kønsforskelle.For yderligere info se www.ann-e-knudsen.dkwww.schoenbergske.dkFoto: Anne King13.35_NNF_AnnonceFolkeskolen_03.indd 1folkeskolen / 7/23/13 / 2013 9:22 / PM 31


læserrejseLæs udførligt program på:à folkeskolen.dkSpecialrejse med Folkeskolen:FRIVILLIGT ARBEJDEI NATURSKØNNEMOZAMBIQUEBo ved en af Afrikas smukkestestrande og giv en hånd til skoleprojektetHope, der hjælper områdetsbørn og unge til en bedrefremtid.På rejsen kommer du helt tæt på hverdagsliveti Mozambique.I Ponta Do Ouro indkvarteresdu på en hyggelig lodge ved enaf Afrikas smukkeste strande.Denne enestående rejse byder på spændendefrivilligt arbejde, et unikt møde med den lokalekultur og uforglemmelige naturoplevelser i Mozambique.Rejsen afsluttes med en fantastisksafari i Sydafrika - 17 dage.Hovedparten af opholdet finder sted i denmaleriske kystlandsby Ponta Do Ouro, hvor dusom frivillig i projektet Hope blandt andet er medtil at undervise og opføre et nyt klasselokale påden lokale skole. Ponta Do Ouro ligger i et frodigtnaturreservat lige ud til Det Indiske Ocean. Herkan du svømme med delfiner og spotte havskildpadderog pukkelhvaler. Opholdet byder desudenpå en række spændende udflugter og middag iprivat hjem, besøg hos lokal heksedoktor, mulighedfor afrikansk dans og så videre.»I Ponta Do Ouro oplever du det helt rigtigeAfrika, og det er rørende at komme fra Danmark ogse, hvordan projektet Hope er med til at forbedrevilkårene for de mange hundrede lokale børn«.Ebba Kyed, skoleleder på Sunds Skole i HerningKommune■ Afrejse: Den 15.-31. oktober 2013 og den 11.-27. februar 2014.■ Pris: 22.900 kroner (enkeltværelsestillæg2.750). Lille gruppe: maksimum 14 deltagere.■ Prisen inkluderer: København-Durban tur/retur med Emirates, alle udflugter ifølge program,helpension, indkvartering på hyggeliglodge i Ponta Do Ouro, firestjernet indkvarteringi Durban og under safari, engelsktalendeguider og frivilligkoordinatorer, bidrag til Rejsegarantifonden.■ Info og bestilling: Karavane Rejser, www.karavanerejser.dk, telefon 40 62 83 47.Josefine OttesenHullerikkerne fra Syvstammetræeter omdrejningspunktet i fire korteog letlæste historier, der kombinererfiktionslæsning og faktuel viden påen sjov og anderledes måde.LÆS & OPLEVserienfindesogså som berigete-bog til iPad.Bøgerne er indtaltaf JosefineOttesen og fås iApples iBooks.I bøgerne er der links og QR-koder, der givermulighed for at høre de omtalte dyrs lyde og sesmå film, hvor fakta om dyr og natur formidlesaf naturvejledere fra NATURAMA i Svendborg.DESIGN: ALETTEB.DkSerien er oplagt til tværfaglig undervisning mellemfagene dansk og natur/teknik i indskolingen.Download gRATISopgavehæfte oglitteraturguide pålærerværelset.dk32 / folkeskolen / 13 / 2013


AKTIV RUNDTI DANMARKSKOLERNES SUNDHEDSUGER23. SEP. 2013 TIL 11. OKT. 2013Tilmelding på aktivrundti.dk– HUSK AKTIV RUNDTI DANMARK TIL EFTERÅRET!EN KONKURRENCE FOR ALLE KLASSERTilmeld jer nu! Det bliver sjovt at være sundMasser af lodtrækningspræmierGratis t-shirt til lærere, der tilmelder deres klasserSidste frist for tilmelding er d. 9. september 2013Læs mere og bestil foldere på aktivrundti.dkArrangørUC SyddanmarkStøttet afNordea-fondenLeverandør af udstyrTress


apporteretSkolen med den størsteAuning Skole har stort set fået påbud på alle de områder, der typisk volder skolerneproblemer. Arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet er i fuld gang, men stopper ikkeher. Skolelederen vil hyre en rådgiver til at gennemgå skolen med jævne mellemrum.TekstFotoHENRIK STANEKHELENE BAGGERSkoleleder Henrik Schou skilter ikke ligefremmed, at Auning Skole er den skole, der harfået flest påbud af Arbejdstilsynet – i alt 12styk. Men han vedkender, at skolen harproblemer, som strækker sig fra manglendeudsugning i fysik over en rundsav uden afskærmningtil luft med for højt indhold af CO 2i undervisningslokalerne.»Vi har netop overtaget overbygningen fravores naboskole og har derfor haft fokus pådet psykiske arbejdsmiljø, og så er det fysiskearbejdsmiljø gledet i baggrunden«, forklarerHenrik Schou.Sammen med arbejdsmiljørepræsentantSune Schlickert viser han beredvilligtrundt på skolen. De gør holdt på en afskolens gange. Dørene til samtlige klasselokalerstår åbne, og det summer af børnestemmer.»Den store pind i påbuddene er, at vi harbehov for mekanisk ventilation i hele butikkenpå nær nogle få lokaler. Vi drøfter løbende,hvad vi skal forbedre, så vi er opmærksommepå, at der bliver meget varmt i nogle klasselokaler,når solen står på om sommeren. Det harvi svedt og luftet os ud af, men det er klart, atet ventilationsanlæg vil suge varm luft ud ogblæse køligere luft ind«, siger Henrik Schou.34 / folkeskolen / 13 / 2013


øde smileyPåbud tilAuning SkoleLærerne har ikke bemærket, at der skullevære noget galt med luftens kvalitet, men etdårligt indeklima kan resultere i gener somirriterede øjne, næse og svælg.»Ingen af mine kolleger har haft problemermed indeklimaet. Men det undrer os, atvi ikke fik påbud om at sætte solafskærmningop, for det synes vi selv er et problem«, sigerSune Schlickert.I stedet gav Arbejdstilsynet skolen beskedom at måle mængden af CO 2 , og den har vistUdsugningen i fysik virker ikke altid, fordi eleverne propperpapiraffald ned i sugerørene ved forsøgsstationerne.»Vi kan ikke stå her i allesløjdtimer og holde øje medlærerne. I stedet har vi taltprocedurerne igennem meddem«, fortæller skolelederHenrik Schou og arbejdsmiljørepræsentantSuneSchlickert.sig at være for stor. Firmaet bag målingerneforeslår, at skolen etablerer et ventilationsanlæg,som er projekteret til 6,5 millionerkroner. Penge, som politikerne i NorddjursKommune er i gang med at finde.Henrik Schou håber, at anlægget er klartil brug til næste forår, men så længe menerArbejdstilsynet ikke, at lærerne skal vente påfrisk luft. Derfor har skolen måttet udarbejdeen nødplan, som betyder, at dørene ind tilklasseværelserne skal stå åbne i timerne, ogat alle elever skal ud i samtlige frikvarterer, såder kan luftes ud.»Det er en udfordring for det psykiske arbejdsmiljøat få de store elever ud. De har allemulige undskyldninger, så vi har måttet sætteekstra gårdvagter på til at holde øje med, atde ikke bruger gangene og kantinen som varmestue«,siger Sune Schlickert.Henrik Schou synes, dialogen med Arbejdstilsynethar været god, men lige her menerhan, at der er tale om en overreaktion.»Der er ingen tvivl om, at vi skal løse problemet,men i stedet for at presse en nødplanigennem kunne Arbejdstilsynet have ladet oslufte ud på normal vis, indtil ventilationen ersat op«.Elever propper udsugning tilArbejdstilsynet har set mere beredvilligt påfysiklokalet, selv om udsugningen ikke altidvirker.»Eleverne propper papiraffald ned i sugerøreneved forsøgsstationerne. Det er detevige problem«, siger Sune Schlickert, derselv er fysiklærer.»Vi taler om sikkerhed og gode laboratorievanermed eleverne, for det kræver disciplinat være i et fysiklokale. Men vi kan ikke se,hvad der sker bag vores ryg, når vi hjælpermed at få et forsøg til at virke«.Arbejdstilsynet lod skolen køre videremed udsugningen i det seneste skoleår, fordiskolen i forvejen havde besluttet at indretteArbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg på AuningSkole lige før sommerferien sidste år. Det resulteredei disse påbud:! Straks at forsyne rundsaven i sløjd med afskærmning.! At sikre passende luftkvalitet i en række undervisningslokalerog få hjælp af en autoriseret arbejdsmiljørådgivertil at løse problemet.! At indrette stationære maskiner i sløjd sikkerhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Blandt andet manglededer nødstop på drejebænk, høvl, båndsav og søjleboremaskine.! At sikre tilfredsstillende akustiske forhold i sløjd.! At sikre passende luftkvalitet i sløjd og bruge autoriseretarbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkommepåbuddet.! At sikre, at ansatte og elever ikke udsættes forsundhedsskadelige påvirkninger af træstøv i sløjd.! At sikre effektiv ventilation over komfur i kantinekøkkenet.! At etablere udsugning i hjemkundskab, så em ogstegeos fjernes så tæt på komfuret som muligt.Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft afpassende temperatur.! At sikre effektiv ventilation, herunder vedligeholdelseog eftersyn, i fysik/kemi.! At udstyre ventilationsanlægget i fysik/kemi med enkontrolanordning.! At udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger for stofferi fysik/kemi og for andre stoffer med faremærkning,der anvendes på skolen.! At bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at biståmed at løse og forebygge de problemer, der er givetpåbud om, indtil alle påbud er efterkommet.! Derudover fik skolen vejledning om håndtering ogforebyggelse af vold, trusler og krænkende, konfliktsøgendeadfærd fra børn og i at gøre loftetlydabsorberende i forbindelse med ombygningen af10.-klassecentret.to nye fysiklokaler, så da de mundtlige prøvervar forbi, gik håndværkerne i gang med atrive indmaden ud af det gamle.Arbejdstilsynet kiggede også i skabene ifysik og fandt flasker uden mærkater. Det drejedesig om tre-fire stoffer, og det var nok tilat udløse et påbud.»Det er fair nok, for better safe than sorry.Nu sørger vi for, at der kommer mærker på,hver gang vi køber nyt. Vi har også fået ryddetop. Vi havde kemikalier, som vi har brugttil en temadag engang. Vi tænkte, at det vargodt at gemme til en anden gang, men det erikke nødvendigt at have noget stående, somfolkeskolen / 13 / 2013 / 35


apporteretSkagen Skole:Flere påbud om støj, fald/snublen.Assentoftskolen, Randes:Luftkvalitet, luftvejsbelastninger,støj, fugt og skimmelsvamp,mange arbejdsmiljøproblemer.Harboøre Skole:Luftvejsbelastninger, varme, kuldeog træk, fugt og skimmelsvamp.Auning Skole, Djursland:Luftkvalitet, luftvejsbelastninger,farlige maskiner, brugsanvisninger,udsugning med mere.Hans Rømer Skolen, afdelingAaker, Aakirkeby:Støj, luftvejsbelastninger,brugsanvisninger om kemiog maskiner, maskiner ogtrykbærende udstyr.Herstedøster Skole,Albertslund:Støj, flere påbud omluftvejsbelastninger.Husum Skole, Brønshøj:Varme, kulde og træk, arbejdspladsvurdering,brugsanvisningerom kemi og maskiner.Agedrup Skole, Odense:Unødig støj, luftkvalitet med mere.Skolen på Nyelandsvej,Frederiksberg:Støj, luftkvalitet, luftvejsbelastninger,luftkvalitet, fald til lavere niveau.Hedegårdsskolen, Ballerup:Flere påbud om maskiner ogtrykbærende udstyr.Tønder Grundskole:Kræftfremkaldende belastninger,luftvejsbelastninger, maskiner ogtrykbærende udstyr.Se det interaktive danmarkskort med smileys på folkeskolen.dkØjebliksbillede fra 3. juni 2013Det kan tage tid at komme af med en sur smiley. Røde og gule smileyer vises på Arbejdstilsynets hjemmeside i mindstseks måneder - også selv om skolen har løst problemerne. Men det kan også skyldes, at problemerne fortsætter.Rekord på listen har Nordbyskolen i Nykøbing F. som har haft en rød smiley siden 28. juli 2007.Østskolen, afdeling Hylleholt,Fakse Ladeplads:Fugt og skimmelsvamp, mangearbejdsmiljøproblemer, nerveskadendeog kræftfremkaldendebelastninger med mere.Kulsbjerg Skole, afdelingVintersbølle, Vordingborg:Mange arbejdsmiljøproblemer,maskiner og trykbærende udstyr, fugtog skimmelsvamp, luftkvalitet.Research: Kåre Kildall Rysgaard og Henrik StanekGrafik: Peter Yde JensenKilde: Arbejdstilsynets smileystatus pr. 3. juni 2013.Rød smileySkolen har fået forbud mod at fortsættearbejdet eller påbud om at få hjælp af enautoriseret rådgiver i arbejdsmiljø.Gul smileySkolen har fået et strakspåbud, et påbud medfrist, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljøeller en afgørelse uden påbud.Grøn smileySkolen har orden i sit arbejdsmiljø. Treud af fire kontrollerede skoler er blevetbelønnet med en grøn smiley.KronesmileySkolen har et anerkendtarbejdsmiljøcertifikat. Det kan hvertiende kontrolleret skole bryste sig af.36 / folkeskolen / 13 / 2013


Danmarks størsteundervisningssiteom affald og miljøAlle klassetrin- næsten alle fag»Vi er ikke sjuskede, men vi er faldet over flere ting, som viikke anede, at vi skulle kigge efter. Ved at få hjælp kan viogså selv planlægge, hvilke forbedringer vi skal investere iover de næste år. Når Arbejdstilsynet giver et påbud, skaludgiften afholdes her og nu«, siger Henrik Schou.vi ikke har haft brug for i fem år«, siger SuneSchlickert.»Hjerneblødning« i sløjdI sløjd fandt Arbejdstilsynet en rundsav udenafskærmning. En lærer havde taget den af forat kunne skære et tykt stykke træ, og så erder fare for at skære fingrene af.»Vi har talt om rundsaven mange gange,så det har været under opsejling, at vi skullehave en ny, men det er selvfølgelig en hjerneblødning,at afskærmningen ikke var på«,siger Sune Schlickert.Man er nødt til at have tillid til, at lærerneudfører deres arbejde korrekt, mener HenrikSchou.»Vi kan ikke stå her i alle sløjdtimer ogholde øje med lærerne. I stedet har vi taltprocedurerne igennem med dem. Det er kunstigt,at jeg skal sige: ’Husk nu lige’, men deter nødvendigt«, siger skolelederen.Både rundsav og høvl er erstattet af nyemaskiner. Også båndsaven og drejebænkenskiftes snart ud, fordi de ikke lever op til sikkerhedskravene.»Vi troede, at drejebænken var i orden,men den er et sekund om at stoppe, og denskal åbenbart gøre det på et halvt«, siger Suneog knipser to gange med fingrene for at illustrereden minimale forskel.Det reagerer Henrik Schou på.»Hvis vi skal finde ud af den slags detaljer,skal vi op i tid, og det er urealistisk. Vi kenderskolen og ved, hvor skoen trykker, men detviser sig, at det gør vi ikke alligevel, for vi vedikke altid, hvad vi skal se efter«.Skolen fik også påbud om at gøre nogetved akustikken i sløjd, fordi der var for langefterklangstid. Nu er der sat lydabsorberendeplader i loft og på vægge.»Det er klart, at det støjer, når elevernehamrer og saver, men jeg har aldrig hørtsløjdlærerne tale om dårlig akustik. Vi kangodt høre, at lyden er blevet anderledes, menigen: Hvordan ved vi, hvad vi skal se efter?«»Vi har tidligere fået ordnet gulvet, fordidet var for glat. Det kunne vi lettere forholdeos til«, tilføjer Sune Schlickert.Rådgiver skal gennemgå skolenIndtil videre har Auning Skole brugt en halvmillion kroner på at efterkomme påbud. Enfemtedel er gået til den arbejdsmiljørådgiver,Arbejdstilsynet forlangte, at skolen skulle fåhjælp af.»Det har været en stor opgave for Sune ogmig med så mange påbud, og vi kunne ikkehave klaret os uden en rådgiver«, siger HenrikSchou.Han er kun forpligtet til at bruge rådgiveren,indtil samtlige påbud er efterkommet.Men fremover vil han hyre en rådgiver til atgå skolen igennem med passende intervaller.»Det vil bestemt være en god ide for alleskoler at gøre. Vi er ikke sjuskede, men vi erfaldet over flere ting, som vi ikke anede, at viskulle kigge efter. Ved at få hjælp kan vi ogsåselv planlægge, hvilke forbedringer vi skalinvestere i over de næste år. Når Arbejdstilsynetgiver et påbud, skal udgiften afholdes herog nu«, siger Henrik Schou.freelance@dlf.orgAffald er en historie,affald er et møde medvirkeligheden, affalder spændende, affalder natur - og teknik,affald er sanseligt,affald er undren ogrefleksion, affald erfaglig læsning ogfaglig formidling,affald er demokrati,affald er sjovt, affalder energi, fysik ogkemi, affald er kunst,affald er innovation,affald er konkret ogabstrakt, affald ermatematik, affald påvirkermiljøet, affalder bæredygtighed,affald er råstoffer ogressourcer, affald erdig og mig - og os,affald er ...www.affald.dkfolkeskolen / 13 / 2013 / 37Annonce Folkeskolen.indd 1 01-08-2013 13:07:59


apporteretFoto: Helene Bagger»Det er vigtigt, at vi har Arbejdstilsynet«Norddjurs Kommune var gået i gang med at se på standarden af sine bygninger, da Arbejdstilsynet kompå uanmeldt besøg på Auning Skole. Planen skal blandt andet bruges til at tænke ventilation ind, hver gangskoler bygges om.HENRIK STANEK SpørgerFORMAND FOR BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET I NORDDJURS KOMMUNE MADS NIKOLAJSEN (SF) svarer:Hvad tænkte du, da du hørte, at Arbejdstilsynethar givet Auning Skole 12 påbud?»At problemerne skal løses, og det hurtigstmuligt. Og at vi må have overblik over, om derkan være problemer andre steder«.Hvad er i dine øjne værst: At rundsaven isløjd ikke var afskærmet eller den dårligeluft i undervisningslokalerne?»Jeg har ingen skala, der kan sammenlignede to påbud. Men mangler med afskærmningmå bare ikke forekomme. Den fejl kan så rettesumiddelbart. Luftkvaliteten er mere kompleks.Problemet kan løses midlertidigt, mensvi venter på, at håndværkerne går i gang medat etablere ny ventilation. Men det har gjortundervisningen besværlig med heftig udluftning,bindinger i dagligdagen og udeordning ifrikvartererne«.Hvorfor skal der et besøg af Arbejdstilsynettil, før I gør noget ved skolens ventilation?»Sådan er det heller ikke. Vi havde faktisk satgang i en udredning af standarden af voresskoler og daginstitutioner, da Arbejdstilsynetkom på besøg. Bygningskravene skærpes løbende,og Auning Skole har fået bygget omog til i flere omgange. Andre skoler i regionenhar også fået påbud om indeklimaet. Men deter vigtigt, at der er et arbejdstilsyn, og at vihar en sikkerhedsorganisation på stedet«.Når Auning Skole får hele 12 påbud, er detså udtryk for, at I lader stå til ud fra devisen:Går den, så går den?»Nej, som sagt har vi sat gang i en udbygnings-og renoveringsplan, der blandt andetomfatter ventilations- og lydforhold, vedligeholdog pædagogiske overvejelser for samtligeskoler og daginstitutioner i Norddjurs.Planen indeholder forslag for en halv milliardkroner og skal være en kilde til næste årsbudgetlægning«.I har fået forelagt tre ventilationsløsningertil Auning Skole, hvoraf den ene ville kræveså store bygningsmæssige ændringer, at Iikke har regnet på prisen. Den anden er etcentralt ventilationsanlæg til knap 6,2 millionerkroner og den tredje et decentralt anlægtil lidt over 5,6 millioner kroner. Hvorforvælger I det dyreste af de to anlæg?»Vi har valgt det centrale anlæg, fordi detbåde giver god luft i hele lokalet og genvinderfugten, så risikoen for meget tør luft i vinterperiodener minimal. Desuden er det billigere idrift og vedligehold end et decentralt anlæg.Vi henter beløbet på anlægskontoen og skalikke skære i undervisningen, men for de pen-ge kunne vi nærmest have etableret en børneby,hvor vi flytter en daginstitution ind påen mindre skole. Men vi har også valgt at laveventilation på hele skolen og ikke kun i de lokaler,Arbejdstilsynet gav påbud om«.Hvad har I lært af denne sag?»At nogle bygningsvilkår er meget komplekse,fordi regler skærpes, og bygninger bliver ældre.Og at vores initiativ med at få et overblik overbygningsmassen for børn og unge er den rigtigevej at gå. Det er vigtigt, at vi tænker ventilationind, hver gang vi bygger om på en skole«.Hvornår kan elever og lærere på AuningSkole trække vejret i luft af god kvalitet?»Jeg regner med, at ventilationsanlægget erklar efter sommerferien 2014. Af hensyn tilarbejdsmiljøet lægger vi vægt på, at håndværkerneovervejende arbejder i perioder udenelever på skolen«.freelance@dlf.orgLæs ogsåHver tiende skole mangler frisk luft38 / folkeskolen / 13 / 2013


Den digitaleFÅ TILSKUDHistoriebogDen Digitale Historiebog er din og din klasses nye spændende digitale historieunivers. Her møder fortid ognutid hinanden på en levende og spændende måde. Gennem tekster, lyd, film, billeder og varierede aktivitetermøder får eleven historisk viden og kommer til at arbejde med væsentlige historiske emner/temaer ogperioder med tilhørende spørgsmål og aktiviteter.Se mere påhistorie.meloni.dkSkolelicens per år1.000 kr.Pris er eksklusiv moms og forsendelsewww.meloni.dkgode solide læremidler til den rigtige pris


jobmarkedetfor vikarertil folkeskolenVikar fordansklærer iindskolingenVikar fordansklærersøgesVikarsøgesIdrætsvikarsøgesMatematikvikarsøges straksTysklærervikartil 7. klasseBarselsvikariattil børnepsykologHaster!BarselsvikariatNu kan du effektivt søge efterprofessionelle, uddannede vikarerfor 750 kr. per annonce i Folkeskolens nye Vikarbazarpå folkeskolen.dk/vikarbazar


tilmeld jer gocook smagekassen- temaet er livretterIgen i år kan du tilmelde din klasse tilGoCook Smagekassen – Danmarksstørste skoleevent.xGratis undervisningsmaterialetil 6undervisningsgange.Det er gratis at tilmelde klassen.Når I er tilmeldt, modtager I gratisundervisningsmateriale, lærervejledning,opskriftshæfter og en gratis*smagekasse med råvarer til 24 elever.GoCook Smagekassenløber af stablen i ugerne43, 44 og 45.GoCook Smagekassen er målrettet4.-7. klasse og faget hjemkundskab.Tilmeld din klasse fra1. maj til 15. september påwww.skolekontakten.dkxGoCook SmagekassekonkurrencenDeltager klassen i konkurrencen, harI mulighed for at vinde en restaurantdagmed en kok.*Man må påregne max. 100,-kr. til enkelte ekstra råvarer.RENGoCook_folkeskolen_192x261.indd 1 folkeskolen / 13 11/04/13 / 201310.12/ 41


apporteretFaglige netværkpå folkeskolen.dk har vokseværkFlere end 17.000 brugere følger nu de otte faglige netværk på folkeskolen.dk, som i juni vandtprestigefyldt mediepris.TekstillustrationAndreas Brøns RiisePhilip YtournelHvad gør man, når alle skal få noget ud af atlæse deres fagblad, men når de fleste læseresamtidig efterlyser mere stof om deres specifikkefagområde? For Folkeskolens redaktionblev svaret på dette spørgsmål at oprette enrække fagspecifikke portaler kaldet fagligenetværk på folkeskolen.dkHer samles artikler, blogs, debatindlægog anmeldelser på overskuelig vis ét sted, sålærere og andre interesserede kun behøverat gå ét sted hen for at få overblik over etfagspecifikt område. Samtidig kan brugerneved hjælp af lærer til lærer-indlæg dele undervisningsforløbog erfaringer.De to første faglige netværk gik i luftenmed det relancerede folkeskolen.dk i 2011, ogsiden er der kommet yderligere netværk til.De i alt otte faglige netværk bliver nu i altfulgt af 17.730 registrerede brugere. Følgendefag er med:· matematik· danskundervisning· ernæring og sundhed· specialpædagogik· it i folkeskolen· idræt· musik· håndværk og designHenter inspiration fra ligesindede»Det er fedt, at der nu er et sted, hvor jegkan finde faglig viden om mit fag, samtidigmed at jeg kan mødes med ligesindede og fåinspiration«, siger sløjdlærer Rasmus RickiChristensen, der er en aktiv bruger af håndværkog design-netværket.Også fra de faglige foreninger lyder derros til de faglige netværk.»Vi har som så mange andre faglige foreningermedlemsnedgang og har brug for atfå folk i tale. Vi har selv et blad og en hjemmeside,men det her er en chance for at fånogle folk i tale, vi ellers ikke ville nå ud til«,siger formand for Danmarks MatematiklærerforeningElisabeth Tang, der er en af femfaste bloggere på det faglige netværk ommatematik.»Jeg har aldrig blogget før, men jeg synes,det er fedt, når man kan se, at det har eneffekt. Vi har blandt andet fået sat fjernelsenaf underskudsgarantien for faglige foreningerog den nye mundtlige prøve i matematik pådagsordenen. Det er fantastisk, at man kanmærke respons, både i netværket og nårman møder folk ude i byen«, fortæller ElisabethTang.Vi har selv et blad ogen hjemmeside, mendet her er en chancefor at få nogle folk itale, vi ellers ikke villenå ud til.Elisabeth Tangformand for Danmarks MatematiklærerforeningNytænkning gav medieprisKombinationen af relevant journalistik,meningsstof og brugergenereret indhold omet fag i de faglige netværk resulterede i junii, at folkeskolen.dk vandt Anders Bordingsmediepris for digitale medier. I begrundelsenlød det, at de faglige netværk »på forbilledligvis går helt i dybden med det enkelte fag ogområde, og hvor lærerne deler viden omundervisningsforløb«.Prisen er blevet modtaget med glædeog stolthed på redaktionen, men hæderenbetyder langtfra, at man er i mål endnu,understreger chefredaktør Hanne BirgitteJørgensen.»Vi er kun lige startet på at løse den udfordring,det er at få kombineret den bredenyhedstilgang med nichejournalistikken. Deter en redaktionel strategi for os at kommetættere på fagene. Det er ikke kun folkeskolereformerog andre store ting, der berøreralle lærere, vi skal behandle – vi skal helt udi hjørnerne, og her spiller de faglige netværken stor rolle«, fortæller hun.Brugerinddragelsen betyder, dels at brugerneaf netværkene kan inspirere hinanden,dels at Folkeskolens journalister får lettereved at komme helt tæt på fagene, siger chefredaktøren.»Vores journalister giver udtryk for, atde er kommet langt tættere ind på fageneog har fundet nyheder og vinkler, de i hvertfald ikke ville have haft så let ved at få øjepå, hvis det ikke havde været for de fagligenetværk«.Målet er på længere sigt, at alle folkeskolensfag skal have et fagligt netværk på folkeskolen.dkfreelance@dlf.org42 / folkeskolen / 13 / 2013


Philip Ytournels plakater sendt til alle landetsfolkeskoler for at gøreendnu flere lærereopmærksomme på defaglige netværk.folkeskolen / 13 / 2013 / 43


ny videnNoter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.○ John Villy Olsen / jvo@dlf.org / esben christensen / esc@dlf.orgBogligt stærke elever får mere ud aflektiehjælp end svage elever, viser friskeerfaringer fra Norge. Billedet er fraen lektiecafé på Kongevejens Skole iVirum nord for København.Lektiehjælp hjælperikke svage eleverTilbud om lektiehjælp for elever i 1.-4.klasse blev gjort obligatorisk i Norgefor tre år siden. Nu er ordningen blevetevalueret, og en af konklusionerne er, atlektiehjælpen ikke har udjævnet socialeforskelle. Faktisk er gennemsnitsresultateti testene gået nedad for elevernemed ringest socioøkonomisk baggrund.Elever med stærkere baggrund harderimod gjort det bedre i testene.Kønsforskellene i skoleresultaternehar heller ikke rykket sig, efter at lektiehjælpenblev obligatorisk. Heller ikkeforskellene mellem elever med og udenindvandrerbaggrund har forandret sig.Mønstrene er tydelige nok, menLæs mere på nova.no/id/26973forskerne kan ikke konkludere, at deter lektiehjælpen i sig selv, der mereforstærker end udjævner ulighederne.For de ved ikke nok om, hvilke eleverder faktisk bruger ordningen - tilbuddeter alene obligatorisk for skolerne.Kun ti procent af skolelederne mener,at lektiehjælpen er til stor nytte for eleverpå de yngste klassetrin, viser evalueringenogså. De er mere positive over forlektiehjælpen, jo ældre barnet er.»Det er et åbent spørgsmål, om deyngste elever får nok ud af lektiehjælpsom et universelt tilbud, sådan somdet er udformet i dag«, siger projektlederElisabeth Backe-Hansen.Regionalforankringgiver naturfagssuccesHar jeres skole brug for penge?jeres samarbejdspartnerSkolefest?Tur til Bornholm?Nye computere?Nyt legepladsudstyr?www.blomsterlogskampagner.dk44 / folkeskolen / 13 / 2013


Ved Ann-Sofie Warnich / asw@dlf.orgEfter tre år er Nationalt center forundervisning i natur, teknikog sundhed (NTS-centeret)blevet evalueret. Evalueringenviser, at det har givetpote, at centeret har væretforankret ude i landet.»Den decentrale strukturvurderes i evalueringentil at have stor betydningfor, at NTS-centeret er lykkedesmed at skabe netværk ogsamspil mellem aktører i formelleog uformelle læringsmiljøer og medat bidrage til udvikling af kommunalenaturfagsstrategier«, siger Harald Mikkelsen,NTS-centerets bestyrelsesformand og rektorfor Via University College, i en omtale af evalueringen.Evalueringen fremhæver NTS-centerets rollesom koordinator, altså det centrale, nationaleomdrejningspunkt for viden om natur, teknik ogsundhed.Centeret koordinerer opgaver i forhold til båderegionale aktiviteter og nationalt i relation til foreksempel den nationale naturfagskonferenceog messe for lærere, Big Bang, med over 500lærere fra grundskole og ungdomsuddannelser,webportalen NTS-net, indsatsen »Naturfag itiden« og senest en indsats rettet mod at understøttefagkombinationen geovidenskab igymnasiet.Guide til overblik overarbejdsmiljøværktøjerEn ny miniguide,»Godt arbejdsmiljøfra A-Å«, givermed 31 opslag etoverblik over vejentil det godearbejdsmiljø.Guiden tager udgangspunkti detre overordnedeemner psykiskarbejdsmiljø, fysiskarbejdsmiljøog arbejdetmed arbejdsmiljø.Materialet er udgivet af Branchearbejdsmiljørådeneog kan købes online ellerdownloades gratis fra hjemmesiden.Læs mere og download guiden påarbejdsmiljoweb.dk/miniguideLB uddeler støtte til it-projekterLB-Fonden (LærerstandensBrandforsikring) uddeler hvertår støtte til kulturelle, uddannelsesmæssigeeller forskningsmæssigeformål, dergavner undervisningsområdet.Saml penge tillejrskolen og gør engod gerningMed Røde Kors’ sommerlotteri kan skoleklassersamle penge ind til skoleprojekter ved at sælge skrabelodderog samtidig give penge til verdens fattigste.Et lod koster 30 kroner, og for hvert solgt lod tjenereleverne ti kroner til klassen. De resterende penge gårtil Røde Kors’ hjælpeprojekter. Du kan tilmelde diglotteriet helt frem til 15. september ved at sende enmail til lotteri@rodekors.dkI år er hovedtemaet integreringaf it i fagene, og fonden uddeleri alt en million kroner tiludvalgte projekter. Ansøgningmed beskrivelse af projektetskal sendes til LærerstandensBrandforsikring senest den 15.september.Læs mere og downloadansøgningsskema pålbforeningen.dkSLØJDKURSERFå styr på maskinerne eller få inspiration til at arbejde med designprocessen,fx research, 3D-modeller og mock-upsVi tilbyder blandt andetSikkerhed ved maskiner 21. oktober til 1. novemberIdéer og oplæg i obligatorisk sløjd 2. til 13. decemberMetalarbejde i obligatorisk sløjd 6. til 16. januarSe mere på ucsyd.dk/slojd og ring 7266 5265SLØJDHØJSKOLENfolkeskolen / 13 / 2013 / 45


publiceretFå en forfatterpå besøgSom en del af kampagnen »Danmarklæser« kan din skole nu få økonomiskhjælp til at invitere en forfatter eller illustratorpå besøg. Det kræver bare, atformålet med besøget er, at eleverneskal lære om skønlitteratur.Tilbuddet gælder i øvrigt også forlærerseminarier.Læs mere om ordningen ogansøg på kunst.dkSnak om det – ogsåselv om det er sværtBogen »Snak om angst og depression«er udkommet i en ny udgave medtitlen »Snak om det ... med alle børn«.Formålet er fortsat at bryde tabuer ompsykiske lidelser og hjælpe børn, der erpårørende til psykisk syge, ved at sætteord på alt det, der er svært. Fordi børn erinvolveret uanset de voksnes gode intentionerom at holde dem udenfor.»Snak om det … med alle børn« fåspå dansk og engelsk og både som e-bogog i en trykt udgave. Læs mere og sepriser på snak-om-det.dkOm den første udgave skrev Folkeskolensanmelder: Med sit almene og informativeindhold er det en bog, der bør haveplads på alle steder, hvor børn og menneskermed psykiske lidelser færdes.Læs hele anmeldelsen her:folkeskolen.dk/67350Faglig læsning til detnye skoleårDet vælter frem med bøger til faglig læsningpå alle niveauer. I serien »GyldendalViden« til udskolingen er der udkommettitlerne »Familien« og »Sociale medier«,og de lidt yngre kan kaste sig over »Danskefortidsdyr« og »Musik« i serien »Destore fagbøger«. Indskolings elever kanblive klogere på »Is«, »Indianere« og»Halfdan Rasmussen« i serien »Fatisk!«Se mere og find opgaver påfagliglaesning.dkFolkeskolens anmelderehar været flittige i sommerferien,så der er masseraf nye anmeldelserpå folkeskolen.dk. Læsblandt andet en anmeldelseaf romanen »Brunmands byrde«, der pillerintegrationsdebatten frahinanden i et sprog, derifølge anmelderen er DanTurèll værdigt. Her er nokat tage fat på for skolensældste elever.Danmarks Radios storenørder Kåre og Emil harlavet Nørdakademiet,et netbaseret undervisningsmaterialemed knaldpå – helt bogstaveligt.Og det er spændende,selv om det ikke er udenproblemer, fortæller voresanmelder.Og så kan de helt nyeelever i landets børnehaveklasserkomme godtfra start med »Huset«, etnyt materiale baseret pådialogisk læsning. Voresanmelder er ovenud begejstret.Hvis du på vores hjemmesidefinder en anmeldelse,der sætter tanker i gangeller er særligt brugbar iforhold til at afgøre, omdin skole skal indkøbe etmateriale, så anbefal denmed et klik på musen. Påden måde er det letterefor dine fagfæller ogsåat blive opmærksommepå den.Du finder anmeldelsernepå folkeskolen.dk/anmeldelser.Få anmeldelserdirekte i din mailboksDu kan også få et dagligteller ugentligt nyhedsbrevmed anmeldelser af materialertil dit fagområde.Gå til folkeskolen.dk ogopret dig som bruger. Såkan du samtidig tilmeldedig vores mailservice.Anmeldelserne afspejler anmeldernespersonlige og fagligemening og er ikke udtrykfor redaktionens holdninger.Den første freak på månen• Skønlitteratur• Caroline Ørsum• 176 sider• 200 kroner• Høst og SønRobinson i JyllandCaroline Ørsum skaber gådefuld og medrivendesammenhæng mellem virkelighed og fantasi i utraditionelungdomsroman.○ anmeldt af: Lars Stubbe ArndalDet må være et skræmmebillede for unge spilnørder fra stenbroen: Pludseligat stå på et nedlagt husmandssted i det yderste Jylland uden nogetnet. Ikke desto mindre er det rammen omkring Caroline Ørsums modernerobinsonade, »Den første freak på månen«.Der er nemlig rod i hovedpersonen Neils historie: Han er smidt ud fraefterskole nummer to, hans mor dukker op for at hente ham, men det er ien stjålet bil og med Neils lillebror, som hun har bortført. Moren er flygtetfra en voldelig mand, og den skamskudte familie er strandet i det tilsyneladendelivløse Jylland. Det kan ikke undre, at Neils tillid til voksne og tilværelseni det hele taget er flosset. Så han flygter ind i en fantasiverden,hvor han bruger Neil Armstrong som spejlingsfigur. Men isolationen bliverfor Neil også afsæt for, at han opdager,at alt ikke er ligegyldigt. Hans jyskesjæleven, Thea, bliver et nyt orienteringspunktfor ham.Romanenrummer ikkenemme løsninger.Det kunne på mange måder mindeom en traditionel ungdomsroman. Menromanens fantasispor og virkelighedsspor,der i første omgang står underligtløsrevne, løber i romanens slutningsmukt sammen og giver bogen en ekstradimension. For Thea bliver også enslags sort hul, som romanen kredser om. Det mysteriøse skær, der omgiverhende, er ikke alene et element i bogens handling, men noget, somlæseren oplever intenst.I mange ungdomsbøger møder man en frelsende engel, der giver denfrustrerede unge en ny platform i livet. Det har Øsrum gjort modigt oganderledes: romanen rummer ikke nemme løsninger. Men læseren letterpå de sidste sider sammen med Neil og bevæger sig ud i et imaginært oggådefuldt univers, som inviterer til en ny medrivende gennemlæsning afbogen.På denne måde rummer bogen både tematiske og litterære kvaliteter,som gør den velegnet til både frilæsning og undervisning.46 / folkeskolen / 13 / 2013


Minusmand• Conrad Field• 256 sider• 170 kroner• Gyldendal• SkønlitteraturDet hvide pulvers magtStærk debutroman om, hvad der kan ske med ungesliv, når de hårde drenge slås om markedsandele.○ anmeldt af: Tonny HansenEt skud mod en pusher, et vidne, der er på det forkerte sted det forkertetidspunkt, og videoklip, der cirkulerer rundt på skolen og i nærmiljøetude i betonblokkene. Scenen er sat til en dramatisk og velfortalt historieom tiden efter rydningen af Christianias Pusher Street og kampen omat overtage de ledige markedsandele, den aktion medførte.Tobias og Ali er naboer og venner. Et umage par, som de i og forsig er, forenes i en fælles uformuleret forståelse af, hvad der er rigtigtog forkert. Indtil de nemme løsninger lokker. Tobias er splittet mellemtjansen som narkokurer og det spirende kæresteforhold til Ouafa. Mensportstaskerne med de hvide poser under sengen giver drømme omhurtige biler og heftigt liv. Derimod sætter den tænksomme og velformuleredeOuafa ord på drømmen om et liv, der kunne blive helt anderledesend det, den alkoholiserede mor og de tvivlsomme venner kanbyde på. Ali, derimod, følger sin hårdtarbejdende fars råd om at gøresig dygtig i skolen, hvilket han bliver, på kanten af det nørdede. Menda hans lillebror bliver lam i kroppen, fordi han kom til at stå i vejen foret bandeopgør, bliver tanken om hævn altopslugende for ham.Bogen er uhyre velskrevet, ægte spændende til sidste side. Plottetholder, og personerne er både dybt og troværdigt skildret. Ikke gennemlange forklaringer, men gennem hvad de gør. Uden at være særligstedkendt i de rå rocker- eller indvandrerbandemiljøer synes jeg, atsproget virker troværdigt.God historie om de svære valg, når man som ung er på vej til at begivesig ud i livet.folkeskolen / 13 / 2013 / 47


Gratis kursusi matematik– både i Århus og KøbenhavnÅRHUS5. september 2013MaxiMat – matematik i etdigitalt læringsmiljøVed Torben Månsson Schmidtog Kenneth Riis PoulsenKØBENHAVN26. september 2013MaxiMat – matematik i etdigitalt læringsmiljøVed Susanne Schulian ogKristoffer SøgaardLæs helekursusbeskrivelsen,og tilmeld dig påalinea.dk(17591 · BureauLIST.dk) FS13-2013korte meddelelserpersonaliaMartin Jørgensenfyldte 70Martin Jørgensen fyldte70 år den 12. august.Han blev i 1971 cand.mag. i dansk og kristendomskundskabfraAalborg Universitet. Iårene 1971 til 2008 varhan lektor i dansk vedlæreruddannelsen i Aarhus.Han har endvidereundervist på DanmarksLærerhøjskole og DPU.Mange tidligere studerendehar givet udtrykfor deres glæde og storeudbytte af Martin Jørgensensundervisning.Han bragte sin egenperson i spil, så undervisningenblev nærværende.Han fortalteanekdoter fra sit egetliv. Hans undervisningvar præget af en særligform for menneskelighedmed stor respekt for sinestuderende. Han lyttedesig frem til, hvad destuderende gav udtrykfor. Martin formåedevekselvirkningen mellemden fortællende ogfolkeoplysende lærer ogbrugte samtidig alle formerfor moderne undervisningsteknologier.Hanhar i stor udstrækningbidraget til den pædagogiskeog danskfagligedebat. Fra 1983 og tilden dag i dag har hanværet medredaktør afdet pædagogiske tidsskrift»KvaN«. Han harskrevet utallige artiklerog alene eller sammenmed andre udgivetomkring en snes bøgerspændende fra »OleSarvigs lyrik«, 1971, til»Danskundervisning ifolkeskolen«, 1982, »Virkelighedog litteratur«,1987, »Litteraturensspor«, 1999, »Danskfagetshåndbog«, 2004,»Byggesten til danskundervisningen«,2008,og »Tæt på litteratur«,2010. Martins arbejdskapaciteter fantastiskstor, så han skriver fortsatom sprog, litteraturog pædagogik.Ole Pedersen, tidligereforstander for Den frieLærerskole i OllerupNy praktikant brænderfor at formidle viden26-årige Hanne BirgitteHellisen er fra den 1.august 2013 ny journalistpraktikantpå Folkeskolen.Hun er i gang meden kandidat i journalistikpå Roskilde Universitet ogskal være på Folkeskolendet næste år.Hanne kan lide at nørklemed et enkelt stofområde,så hun ser særligtfrem til at grave sig nedi skole-verdenen ogformidle nyttig viden tillærerne.»Jeg glæder mig til atkomme om bag tæppet,møde en masse menneskerog bringe historiernevidere. Især lærernes fagligearbejde interesserermig, og det er vigtigt formig, at mine artikler giverviden til lærerne, som dekan bruge i deres dagligdag«.Hanne selv har en tværfagligbaggrund. Hun hartidligere læst til bibliotekar,men forlod studietefter et år til fordel forRoskilde Universitet,hvorfra hun har en bachelori journalistik oghistorie.Hanne Birgitte Hellisenafløser Jennifer Jensen,der fortsætter sin praktiki Ministeriet for Børn ogUndervisning.mindeordNiels Bjørn LarsenBramdrup Skole har hermidt i sommerferien fåeten sørgelig og lammendemeddelelse. Lærer NielsBjørn Larsen er pludseligtog helt uventet i enalt for tidlig alder af blot55 år afgået ved døden.Bramdrup Skole har dermedmistet en mangeårigengageret og respekteretmedarbejder.Niels Bjørn Larsen så mulighederneog udfordringernei at sikre eleverneden bedst mulige alsidigeudvikling og den bedstmulige læring. Han havdesine meningers mod i forholdtil det at drive skoleog argumenterede gerneherom i diskussionerneom skolens retning. NielsBjørn Larsen havde enengageret tilgang til såvelsamværet med elevernesom det at sikre demudvikling og læring. Hanssamfundsengagementsmittede positivt af i hansundervisning, hvor hangerne tog aktuelle og vedkommendeemner op.Niels Bjørn Larsen vilblive savnet af mange. PåBramdrup Skole vil vi savneen værdsat og respekteretmedarbejder, menvore tanker og medfølelsegår først og fremmesttil familien, der ved NielsBjørn Larsens død harmistet et elsket familiemedlem.Æret være NielsBjørn Larsens minde.SkolelederSteen Rasmussenpå vegne af ledelse ogpersonale vedBramdrup Skole48 / folkeskolen / 13 / 2013alinea.dk · tlf.: 3369 4666


Job & karriereSådan skal du værefor at få et jobFolkeskolens Job & karriere-journalist harscannet 97 jobopslag for at finde ud af, hvad der erhot i lærerverdenen.Først og fremmest gælder detom at have de rigtige faglige ogpædagogiske kvalifikationer. Iforhold til lignende, tidligere undersøgelserer skolelederne i dagmere skarpe på, hvilke fagligeforudsætninger de forventer hosansøgerne.Men lad det ikke være enhindring. Et jobopslag er arbejdsgivernesønskeseddel. Det er megetsjældent, at man får alle sineønsker opfyldt.Næsten lige så vigtig er evnentil samarbejde og positiv indstillingtil team. En stor del af jobbetsom lærer foregik tidligere bagklasseværelsets lukkede dør. Idag er det afgørende at kunneindgå i – her kommer et andetpopulært ord – forpligtende samarbejdemed kolleger, ledelse ogforældre.En række egenskaber er ogsåin de fleste andre steder på arbejdsmarkedet.Den nye medarbejder skalvære engageret såvel fagligt somsocialt og pædagogisk, ja, ligefremallround, som der står i etopslag. Ved siden af skal manogså være fleksibel. Med andreord skal man være »en god kollega,der både kan og vil«, som enskoleleder skriver.Store krav i en krisetid.Dynamisk går også igen, og ilighed med flere af de andre erdet et lidt svævende plusbegreb,som ikke siger så meget.Anvendelsen af den slags ordskyldes måske, at vi befinder osi alvorlige tider. I alt fald bliverder kun i tre tilfælde efterlysthumor. Tidligere var det hyppigt,at lærere skulle have let tilsmil.En af de gange, hvor der i deaktuelle opslag efterlyses humor,skal ansøgeren også være socialtengageret, impulsiv, nysgerrig,flittig, selvstændig og samarbejdsvillig.Sikke en mundfuld.Underligt, men faktisk er detsjældent, at den kommende medarbejderskal være en dygtig kommunikator.Måske skyldes det, atskoleledelser tager det for givet,at lærere er gode til at formidleinformation.Det kan også være årsagen til,at der kun et enkelt sted står, atansøgeren skal være robust ogstabil.Det er ikke af vejen at væreåben over for forandringer og udfordringerog heller ikke at værehelheds- og resurseorienteret,men af uransagelige grunde erdet kun i et opslag, at der står, atman skal være ordentlig voksen,og også kun et sted, at der står,at man skal gøre tingene færdige.Godt, man ikke er en barnerøv,der sjusker med tingene.Det er nemmere at sættekryds nogle steder end andre.Hvad vil det for eksempel sige atvære et tydeligt menneske?Læs flere Job & karriere-artikler pålærerjob.dkJan Kaare, jobogkarriere@dlf.orgDeadlines forstillingsannoncer 2013Nummer 14: 20/08Nummer 15: 03/09Nummer 16: 17/09Nummer 17: 01/10Nummer 18: 15/10LederstillingerNummer 19: 29/10Nummer 20: 12/11Nummer 21: 26/11Nummer 22: 10/12PPR teamleder til Aarhus SydvestEr du udviklingsorienteret og har mod på at lede et team af 20 dygtige,engagerede psykologer, tale-hørekonsulenter og læsekonsulenter, som haransvar for den specialpædagogiske betjening i et område med cirka 10.000børn og unge?Har du fagligheden og kan du håndtere en virkelighed, hvor øget inklusion,kompetenceudvikling og tværfaglighed er centrale temaer?Hvis ja, så er det måske dig, vi søger som vores nye teamleder til PPR,Aarhus Sydvest?Har du samtidig en relevant baggrund og klare faglige synspunkter og visioner,som du kan omsætte til kvalificeret faglig og tværfaglig sparring, så håbervi, at du læser videre på www.aarhus.dk/bu-job, hvor du finder det fuldestillingsopslag og mere om Børn og Unge i Aarhus Kommune.Der er ansøgningsfrist fredag den 6. september 2013, kl. 12.00.folkeskolen / 13 / 2013 / 49


LederstillingerKan du se dig selv som skolelederpå Grindsted Vestre Skole …– hvor du bliver leder af en skole med0.-9. årgang inkl. SFO, godt 700 eleverog 90 medarbejdere?– hvor du står i spidsen for den fortsatteimplementering af skolensværdier: Visioner, engagement, samarbejde,trivsel, respekt og energi?– hvor du står i spidsen for den videreudvikling af de fleksible læringsmiljøer?– hvor du står i spidsen for implementeringenaf det netop politisk godkendtepædagogiske grundlag?så har vi stillingen til dig pr. 1.november 2013.I Billund Kommune har vi et stærktfokus på de voksnes relationskompetencermed afsæt i den systemisketænkning, herunder bl.a. brug afLP-modellen, kurser i klasseledelseog gennem det kommende arbejdemed politikken for udviklende fællesskaber.I Billund Kommune er vi endvidereoptaget af at udvikle det tværfagligesamarbejde såvel mellem dagtilbudog skole i distriktet som i det tværfagligesamarbejde med inddragelse afressourcepersoner fra PPR, sundhedsplejenog familieafdelingen.Billund Kommune er en værdibaseretorganisation. Du bliver del afet kollegialt fællesskab med andreledere i kommunen. Der er kodeks forledelse, årlige lederkonferencer ogder bliver fra august 2013 igangsat ettoårigt kompetenceudviklingsforløbfor ledere. Vi forventer endvidere, atdu bidrager til den videre udviklingaf skoleområdet.Vi forventer, at du som vores nyeskoleleder– har en læreruddannelse– har ledelseserfaring og kan uddelegere– har det budgetmæssige overblik oghandlekraft– er organisatorisk velfunderet– er visionær og ambitiøs– er tydelig, god til at tage og gennemførebeslutninger– er tæt på praksis og samtidig tegnerskolen udadtil– er god til at få personalets ressourceri spil og få personalet til atblomstreLøn- og ansættelsesvilkårStillingen ønskes besat 1. november2013. Løn- og ansættelsesforhold eftergældende overenskomst.Yderligere oplysninger om stillingenkan grundet sommerferien fås frad. 5. august ved at kontakte pædagogiskadministrativ konsulent KirstenMeisner på tlf. 79 72 76 06, konstitueretskoleleder Birthe Kidde Skov påtlf. 28 12 67 14 eller skolebestyrelsesformandKim Bork på tlf. 26 22 32 18.Ansøgningsfrist og det videre forløbAnsøgningen med relevante bilagsendes elektronisk til børne- og kulturforvaltningen,så vi har den senestfredag d. 23. august 2013 kl. 12.00. Ansøgningensendes til gbs@billund.dk1. samtale finder sted mandag, d. 2.september 2013.Efter 1. samtale udvælges 2-3 ansøgeretil dialogtest, som er torsdag d. 5.september.2. samtale finder sted mandag, d. 9.september 2013.Billund Kommune • Rådhuset • Jorden Rundt 1 • 7200 Grindsted • Telefon 79 72 72 00 • E-post kommunen@billund.dk50 / folkeskolen / 13 / 2013


LederstillingerFensmarkskolensøger ny skolelederGuldberg Skolesøger ny skolelederkøbenhavns kommuneskoleleder - genopslagspecialskole med kkFo (københavns kommunes Fritidsordning) pånørrebro søger en visionær og ambitiøs skoleleder, der vil føre skolenspositive udvikling videre. Fensmarkskolen er en skole for 94 børn medgennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser, hvor en engageret,faglig kompetent og stabil medarbejdergruppe kontinuerligt samarbejderom at skabe et optimalt læringsmiljø. du er velkommen til at aftale etbesøg på skolen.ansøgningsfrist den 5. september 2013læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job - under arbejdsområde”ledelse”.københavnS kommuneSkoleledernørrebros største folkeskole søger en visionær og ambitiøs skoleledermed forventet tiltrædelse den 1. november 2013. Guldberg Skole eren velfungerende skole med nyrenoverede lokaler og legeplads. dinførste store opgave bliver at stå i spidsen for implementeringen af dennye folkeskolereform i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam,ansatte og skolens bestyrelse. du er velkommen til at aftale et besøg påskolen.ansøgningsfrist den 2. september 2013læs det fulde stillingsopslag på www.kk.dk/job - under arbejdsområde”ledelse”.Københavns Kommune ser mangfoldighed somen ressource og værdsætter, at medarbejdernehver især bidrager med deres særlige baggrund,personlighed og evner.KøbenhavnsKommuneKøbenhavns Kommune ser mangfoldighed somen ressource og værdsætter, at medarbejdernehver især bidrager med deres særlige baggrund,personlighed og evner.KøbenhavnsKommunewww.kk.dk/jobwww.kk.dk/jobkerteminde kommuneambitiøs lederlangeskov skoleHøje krav og stort ledelsesmæssigt ansvarMed afsæt i målsætningen for den nye folkeskolereform ønskerByrådet i Kerteminde Kommune at skabe Fyns bedste skolevæsen.Der er nu en ledig skolelederstilling på én af kommunens skoler– Langeskov Skole.Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. november 2013, og den nye lederer tiltænkt en helt central rolle i forbindelse med fastlæggelseaf de fremtidige rammer for skolen, og pågældende får direkte indflydelsepå skolens pædagogiske profil.Har du den rette profil til jobbet?Der stilles ikke krav om nogen bestemt uddannelsesmæssig baggrund,men det forventes, at den pågældende har en passende ledelseserfaring– gerne fra en virksomhed med et pædagogisk indhold,samt en uddannelsesmæssig overbygning med vægt på ledelse.Det afgørende for succesmulighederne i jobbet er, at den nye skolelederer en leder med stor personlig autoritet og gennemslagskraft.Pågældende skal have evnen og lysten til at gå forrest, og evnentil at skabe det fornødne rum i jobbet – samt ikke mindst evnen ogviljen til at uddelegere med henblik på at kunne fastholde et godtstrategisk overblik.Flere oplysningerDu er velkommen til at kontakte skole- og dagtilbudschef CharlotteHoulberg på telefon 6515 1151 eller konsulent Karl-Erik Nielsen,Ramsdal A/S på telefon 7630 0101. Alle henvendelser behandlesfortroligt. Du kan også læse mere om jobbet samt den vedtagnetidsplan på www.ramsdalgruppen.dkAnsøgningsfristen er mandag den 2. september 2013 kl. 12.00. Indledendesamtaler afholdes mandag den 9. september 2013.folkeskolen / 13 / 2013 / 51


LederstillingerSolskinsøen kalder.........!Attraktiv og udfordrende skolelederstilling påBornholms største privatskole.Da vores skoleleder gennem de sidste 8 år har valgt at søge nye udfordringer,søger vi en ny dynamisk og visionær skoleleder, med tiltrædelse snarest, dogsenest d. 1. januar 2014.Rønne Privatskole er grundlagt i 1888 og er i dag en selvejende institution,med en forældrevalgt bestyrelse, der, ligesom forældrekredsen i øvrigt, engagerersig positivt i skolens liv.På skolen, der ligger midt i Rønne, har vores 23 lærere det daglige ansvar forundervisningen af de 324 elever, der var indskrevet i skoleåret 2012/-13. Defordeler sig på ét spor fra børnehaveklasse til 6. klasse, to spor i 7.-9. klasse oget enkelt spor i vores 10. klasse.På Rønne Privatskole vægtes et godt solidt skolefagligt fundament for den enkelteelev højt, men bestyrelse, ledelse og medarbejdere ser dette bedst udvikleti en vekslen mellem boglige og kreative aktiviteter, der således begge er i fokus.Eleverne fra børnehaveklassen til 4. klasse har mulighed for pasning i skolensSFO, der varetages af 5 faste pædagoger.Administrativt er skolens drift i gode hænder hos vores sekretær/forretningsførerog kontorassistent.Rønne Privatskole har en god og sund økonomi, der har klaret sig godt igennemfinanskrisen. Således har vi sidste år erhvervet en naboejendom til udvidelseaf skolens faglokaler, der står klar til indvielse i det nye skoleår.Vi søger en skoleleder, der....• har ledelsesmæssig erfaring og/eller – uddannelse.• evner at bedrive synlig ledelse, både internt og eksternt.• i tæt samarbejde med skolens forretningsfører og revisor, kan udarbejde ogoverholde skolens budgetter.• tilstræber, at den enkelte medarbejders faglige og kollegiale kompetencerbringes i anvendelse i det fællesskab, som skolens daglige virke bygger på.• i tæt samarbejde med skolens pædagogiske personale, kan generere idéerog visioner om skoleudvikling.• kan profilere skolen, både i lokalsamfundet og i skoleverdenen generelt.• formår, at lede skolen og dens lærere hen imod en konstruktiv implementeringaf de nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014.• indgår i samarbejde med skolens bestyrelse om den overordnede økonomiskeog pædagogiske udvikling af Rønne Privatskole.Vores nye skoleleder vil, afhængigt af tiltrædelsestidspunktet, kunne få engod forretnings-overdragelse med vores afgående leder, der formelt førststopper pr. 1. 1. 2014.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LCog med udgangspunkt i lønintervallet 408.947 – 490.339.Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen stiles til næstformand i bestyrelsen JensMølsted, på enten tlf. 30 18 17 35 eller Jens.Moelsted@brk.dkAnsøgning sendes kun pr. mail til bestyrelsesformand Jacob Turman påmail@turman.dk senest torsdag d. 5. september.Niels Steensens Gymnasiumsøger afdelingsinspektørVores afdelingsinspektør i grundskolen er blevet skoleleder, og vi søger derforen ny afdelingsinspektør pr. 1. november eller snarest derefter.Niels Steensens Gymnasium er en katolsk privatskole med ca. 600 elever fra6. klasse til 3g. Skolen er en del af et netværk af jesuiterskoler med mere end2. mio. elever over hele verden, og skolens undervisning og øvrige aktiviteterer præget af det ignatianske dannelsessyn. Et dannelsessyn opkaldt efterIgnatius af Loyola (1491-1556), grundlæggeren af den katolske jesuiterordensom lagde fundamentet for en moderne pædagogik, der vægter refleksion ogbygger bro mellem videnskab og religion.Skolen har en stærk international profil med kontakter og udveksling med skoleri mange lande (Kina, Frankrig, Tyskland og USA). Niels Steensens Gymnasiumindgår desuden i tæt dialog og samarbejde med 11 britiske jesuiterskoler,hvilket bl.a. betyder udveksling, fælles ledermøder og efteruddannelse afskolernes personale.Vi tilbyder en skole med• en høj faglighed• dygtige og engagerede medarbejdere• en international atmosfære med mange elever og lærere med internationalbaggrund• et syn på dannelse, hvor elever præges til personligt ansvar og medmenneskelighed• et velfungerende samarbejde mellem elever, forældre, lærere og ledelse baseretpå dialog og gensidig respektVi søger en afdelingsinspektør der• Har erfaring med pædagogisk udviklingsarbejde og glæder sig til at arbejdemed skolens pædagogiske udvikling• Har dokumenterede stærke administrative evner og gerne erfaring med lærerløntimeregnskabog eksamensplanlægning• Kan være ansvarlig for en velfungerende kontakt til elever, forældre og medarbejderei grundskoleafdelingen• Ser en spændende udfordring i at rekruttere elever til en privatskole• Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt• Har gode samarbejdsevner• Kan identificere sig med skolens værdigrundlagAfdelingsinspektøren refererer til rektor og er rektors stedfortræder i forhold tilgrundskolenLøn: efter forhandling indenfor det fastsatte løninterval i overenskomsten.Undervisning: et til to hold alt efter de konkrete omstændigheder det pågældendeskoleår.Ansøgningen stiles til styrelsen for Niels Steensens Gymnasium og sendes tilrektor Lise Baadsgaard Jepsen, jp@nsg.dkYderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rektor Lise BaadsgaardJepsen, 39 16 23 40.Ansøgningen skal være skolen i hænde senest d. 15. september 2013Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.Læs mere om skolen på www.nsg.dk52 / folkeskolen / 13 / 2013


LederstillingerEr du den nye skoleleder påRudersdal Lilleskole?Rudersdal Lilleskole er en lille skole med plads til max 100 elever, som tilbyderundervisning fra 0-9 klasse, med et godt lærerteam, engagerede forældre ogen aktiv skolebestyrelse.Skolen er en gammel herskabsvilla fra 1902 som ligger helt fantastisk på enstor naturgrund lige ned til vejlesø i Holte, og lige ved Holte station.Vi søger en visionær og handlekraftig skoleleder, som både kan undervise (ibla. Dansk) og lede, der glæder sig til at møde fremtidens udfordringer og sompå demokratisk vis, i respekt for skolens værdier, vil skabe sammenhæng i detpædagogiske såvel som det faglige miljø.Skolen ledes i et tæt samarbejde med bestyrelse og medarbejdere. En vigtigopgave for vores nye skoleleder er den daglige pædagogiske ledelse. Synlighedi dagligdagen og deltagelse i skolens liv har stor betydning for os.Vi søger en leder, der• Har ledererfaring• Er dynamisk• Er god til at kommunikere• Er nytænkende, nysgerrig, tillidsfuld, åben, anerkendende og lydhør• Er tydelig i handlinger, holdninger og beslutninger• Er god til at få personalets ressourcer i spil og få personalet til at blomstreVi tilbyder• Et engageret og fagligt dygtigt personale, der brænder for at lave god skole• En åben og uformel omgangstone• En udviklingsorienteret, og velfungerende skole med vægt på både det fagligeog det sociale• En skolebestyrelse der aktivt bakker op og støtterLøn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomstYderligere oplysninger om skolen, kan du finde på skolens hjemmesidewww.rudersdal-lilleskole.dk , eller du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformandHelle Saugmann Lund på +45 50726000 eller på email helle@jl-vvs.dkAnsøgning - med relevante bilag – sendes til bestyrelsen@rudersdal-lilleskole.dkAnsøgningsfristen er senest fredag den 30. august 2013 kl 12.00.Ansættelsessamtaler forventes afholdt starten af september måned.Med venlig hilsenHelle Saugmann LundBestyrelsesformandRudersdal LilleskoleVejlesøvej 40b2840 HolteEr du vores nye viceskoleleder?Sankt Ansgars Skole søger ny viceskoleleder pr. 1. november 2013.Vi søger en handlekraftig viceskoleleder, som både kan undervise og lede. Enviceskoleleder, der glæder sig til at møde elever, ansatte og forældre på SanktAnsgars Skole, og som på demokratisk vis med respekt for skolens værdier, ermed til at skabe sammenhæng i det pædagogiske såvel som det faglige miljø.Sankt Ansgars Skole er en katolsk skole, der er lokalt forankret på Indre Nørrebro.Skolen bygger på det katolsk-kristne livs- og menneskesyn og har somsit formål at skabe et værdibaseret skolemiljø.Skolens 280 dejlige elever af mange forskellige nationaliteter, samt en dynamiskog engageret personalegruppe, skaber et helt særligt og positivt afsætfor den fortsatte udvikling af skolen.Skolen har to spor fra 0. – 9. klasse, samt SFO for 0.-3. klasse.Vore forventninger til dig som vores nye viceskoleleder er, at du:• Har læreruddannelse• Har lederuddannelse eller er parat til at tage en sådan• Skaber stærke samarbejdsrelationer med skolens medarbejdere, forældreog skolens bestyrelse• Har en positiv tilgang, er udadvendt og har stærke kommunikative evner.• Er god til at gribe de bolde, der er i luften, og samtidig kan have fokus på delangsigtede mål• Er tydelig og troværdig som leder• Har flair for at udvikle og effektivisere skolens administrative systemerSom vores nye viceskoleleder er nogle af dine opgaver at:• Være med til at udvikle og implementere skolens visioner og strategier• Være orienteret i overenskomster, lønaftaler og være med til at udvikle skolenslokalaftaler.• Administrere dele af skolens årsplanlægning og løbende rapporteringer.• Deltage i skolebestyrelsens arbejde og i forskellige udvalg• Være sparringspartner for skolelederen• Modtage sygemeldinger om morgenen og sørge for vikardækningTiltrædelse: 1. november 2013.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet ogLærernes Centralorganisation.Løninterval: 373.098 – 443.868Send ansøgning og CV pr. mail til skoleleder@ansgarsskole.dk senest den23. august 2013. Ansøgningen mærkes ”Viceskoleleder”.Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 36 og 37 2013.For yderligere information se skolens hjemmeside www.sasnet.dk eller kontaktskoleleder Kirsten Poulsen på tlf. 35 39 46 46 eller på ovenstående mail.folkeskolen / 13 / 2013 / 53


LederstillingerHVORFOR DOG SIGE NEJ TIL AT BLIVE SKOLECHEFI VARDE KOMMUNE?GØR SOM OS OG TÆNK JA, FØR DU SIGER NEJI lange perioder har stillingen som skolechef i danskekommuner mest drejet sig om vedligehold og udviklingi det små. Nogle vil måske endda gå så langt som til atkalde det lidt støvet. Hvis vi så kobler det til en fordom somnogen ville kunne have om landkommuner, der går påat tempoet er lidt sindigere, eller at udviklingsniveauet eri trav mere end det er i galop, så kunne man samlet setfå det indtryk, at det er lidt småkedeligt at være skolechefi Varde Kommune.Intet kunne være mere forkert. Man burde i disse åromdøbe skolechef til reformchef. Det er et af de fagligefelter, hvor der er sket allermest siden kommunalreformen.Og Varde Kommune er en fornem eksponentfor det, den store landkommune netop kan. Der er evnentil at handle på tværs af organisationen i tæt samarbejdemed interessenterne.”Vi tænker altid ja, før vi overvejer et nej til ideer ogforslag” (fra Varde Kommunes værdigrundlag).Kravene til dig er, at du har en tilgang til andre mennesker,der bygger på tillid og ordentlighed samt enholdning til det at drive skoler, der hele tiden sætterbørnenes udvikling og læring i centrum.Det kræver et godt kendskab til uddannelsesområdet– det kan man i øvrigt have erhvervet på forskelligemåder. Mennesket og “niveauet” er det vigtigste – og vier også friske på at bidrage til indfrielsen af den talentfuldespotentiale, så man behøver ikke have en 10-årigledelseserfaring for at søge stillingen. Vi ved nemlig godt,at der ikke er nogen der kan det hele.750 medarbejdere, 22 institutioner og et budget på enlille halv milliard kroner giver et stærkt fundament for atkunne drive med udviklingen.Stillingen besættes på OK-vilkår, efter konkret forhandlingi henhold til cheflønsaftalen på et niveau inkl. kontrakttillæg,der forventes at ligge på 710.000 kr. + pension.■■Yderligere oplysningerKan fås hos direktør Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos direktør Louise Raunkjær, tlf. 7994 7815 / 2145 5273.Læs i øvrigt mere i den uddybende job- og personprofil på www.lundgaard-konsulenterne.dk eller www.varde.dk.AnsøgningAnsøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk så den er modtaget senest den 9.september 2013 kl. 8.00.www.lundgaard-konsulenterne.dk54 / folkeskolen / 13 / 2013


LederstillingerSkoleleder til TrekronerskolenPå Trekronerskolen er stillingen som skoleleder til besættelseden 1. november 2013, da skolens nuværende lederhar valgt at gå på pension.Skolens profilTrekronerskolen er en skole i bevægelse. Læringsmiljøeter baseret på et helhedssyn. Skolen vægter helhedog sammenhæng i hverdagen for børnene, båret bl.a. afet stærkt lærer-pædagogsamarbejde (skole-SFO) samtfleksibel planlægning, som giver mulighed for faglig fordybelse.Skolen vægter desuden forpligtende fællesskaber – bl.a.via årgangs-, afdelings- og skoleprojekter – og mangfoldighedhøjt.Skolen er en projektorienteret skole med et højt fagligtniveau. Hertil kommer at Trekronerskolen er grøn skole ogfor nylig er blevet idrætsskole.Skolen er karakteriseret ved at have en engageret forældre-kreds.Skolen lægger vægt på elevernes demokratiskedannelse og udvikling af deres kreative evner.Teamorganiseringen og teamsamarbejdet er skolenssærkende. Det betyder:• Teamkultur med et stærkt og udvidet selvstyre ogsamarbejde.• Teamsamarbejdet er baseret på en fælles teamplatform,som hele tiden udvikles.• Årgangsteam og fagteam binder skolen sammen.• Samme årgangsteamorganisering også i SFO.• Omdrejningspunktet for teamets samarbejde er eleverneslæring.• Fleksibel og målrelateret planlægning baseret på årsnormerfrem for faste ugeskemaer og – normer.Forholdet mellem ledelse og medarbejdere erkarakteriseret ved:• Fælles klangbund, ét personale uanset faggruppe.• Klare rammer med tydelig arbejdsfordeling.• Tillid og åben dialog.• Kvalitetssikring bl.a. via feedbackfora og fællesevaluering.• Høj grad af delegering.• Risikovillighed.• Et målrettet og engageret personale.Skolens udviklingsmuligheder:På den korte bane:• Implementering af udskolingens linjebaserede undervisningog aktiviteter på tværs af årgangene.• Idrætsskole.På den lidt længere bane:• Implementering af ny folkeskolereform.• Udvidet samarbejde mellem skole og uddannelsesinstitutionersamt dag- og fritidstilbud.Trekronerskolen søger en skoleleder, der:• Har vilje og evne til at balancere mellem fastholdelse ogudvikling af skolens egenart.• Besidder strategiske og kommunikative kompetencer.• Er dialog- og tillidsskabende i forhold til personale, eleverog forældre.• Er synlig og tydelig i hverdagen.• Har administrativt, økonomisk og pædagogisk overblik.FaktaoplysningerTrekronerskolen ligger i Roskildes nye bydel Trekroner.Skolen er omgivet af RUC, UCSJ, nybyggeri, skov og skønnatur. Trekronerskolen er på vej til at blive en 4-sporet skolefra 0.-9. klasse. Skolen har pt. ca. 830 elever og ca. 100medarbejdere. Skolen er afdelingsopdelt med selvstyrendeårgangsteams og et tæt SFO samarbejde.Du kan læse mere om skolen på www.trekronerskolen.dk, ogdu er meget velkommen til at aftale et besøg, så du kan se,hvordan vi bor og arbejder.Ansøgningsfristen er mandag den 26. august kl. 12.Læs mere og søg stillingen på www.roskilde.dk/job.Ved ansættelsen medvirker konsulent og der gennemførestest og samtale med konsulent for de ansøgere, som gårvidere til 2. samtale.Løn og ansættelsesforholdLønnen fastsættes efter gældende overenskomst efter forhandlingmed relevant faglig organisation. Ansættelsen skerpå kontraktvilkår.Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:Skolechef Lars Hansen, tlf. 46 31 41 11Skolebestyrelsesformand Pernille Almlund, tlf. 22 59 36 15Pædagogisk afdelingsleder Ulla Siglev, tlf. 46 31 64 25.www.roskilde.dk/meningsfuldtjobfolkeskolen / 13 / 2013 / 55


LederstillingerSKOLELEDER TIL DAGMARSKOLEN I RINGSTEDVI SKABER EN NY FORTÆLLING OM EN NY SKOLE■■■■Er en god skole for dig både glade børn og forældre, en fagligt dygtig skole, der mestrerinklusion og et personale, der bæres af fælles kultur og sikker pædagogisk praksis?Er du en erfaren leder, en stærk formidler og et tydeligt kommunikerende menneske?Giver du energi til de lange pædagogiske og ledelsesmæssige træk?Og er du en nærværende personaleleder, der skaber overblik, ro og fremdrift?Job- og personprofil findes på www.lundgaard-konsulenterne.dk og på www.ringsted.dkwww.lundgaard-konsulenterne.dk■ Yderligere oplysninger hos chefkonsulent for Lundgaard Konsulenterne Malene Hansen på tlf. 2339 3317eller direktør Henrik Harder, Ringsted Kommune på tlf. 4177 0211.■ Ansøgning sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk senest den 2. september 2013kl. 09.00.Hotel- og Restaurantskolen søger enUDDANNELSESLEDERLæsmere påwww.hrs.dkunder LedigestillingerEr du frisk på at arbejde med ledelse, læring og lovkrav på Nordens største brancheskole?Er du til en hverdag fyldt med udfordringer og spændende ledelsesopgaver, såsom medarbejderudvikling, pædagogiskstrategi og fokus på regler og bekendtgørelser?Søger du et udfordrende job inden for en dynamisk branche på en spændende arbejdsplads, oghar du smag for pædagogik og personale ledelse? Så hører vi meget gerne fra dig!Hotel- og Restaurantskolen • Vigerslev Allé 18 • 2500 Valby • Tlf: 3386 2200 • hrs@hrs.dk • www.hrs.dk56 / folkeskolen / 13 / 2013


LederstillingerSpecialstillingerVil du vide mere omRingsted Kommune, så klik indpå www.ringsted.dkDaglig leder til Byskovskolen,afdeling BenløseByskovskolen består af to skoleafdelinger (Asgård og Benløse) ogtre SFO-afdelinger (Asgård, Benløse og Benløsegården (SFO2).Skolen har 850 elever og knap 200 ansatte – heraf 65 på afdelingBenløse.Afdelingerne er placeret i hver sin ende af Benløse Idrætsanlæg.Byskovskolen er en tresporet distriktsskole med en k-klasserække(autisme/ADHD) på afdeling Benløse og en centerklasserække forbørn med vidtgående tale/sprog/høre og/eller bevægehandicap påafdeling Asgård..Vi tilbyder• en stor, spændende og selvstændig skoleledelsesopgave påafdeling Benløse samt et tæt samarbejde i Byskovskolens storeledelsesteam om den samlede skolens fortsatte udvikling.• et samarbejde med et stort personale med meget alsidige kompetencer,stort gåpåmod og lyst til udvikling• en skole med muligheder, der ikke er færdigudnyttet og -fastlagtefter skolesammenlægningen i sommeren 2012.Vi forventer• at du kan påtage dig selvstændigt ledelsesansvar• at du indgår i tætte teamsamarbejdsrelationer i vort storeledelsesteam• at du er god til at skabe relationer i det ”nære” og få ting til at ske• at du kan håndtere drifts- og udviklingsperspektiver i en komplekshverdag (folkeskolereform, inklusion, lærerarbejdstid,…)• at du er til lange seje træk og har erfaring med dem• at du er robust, sætter pris på hverdagsudfordringer og tagerdem med godt humør• at du har eller er indstillet på at erhverve ledelseskompetencerpå diplomniveauFlere oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst ogaftale om Ny løn.Send din ansøgning på mail til sekretær Tina Fonager,tfo@ringsted.dk.Du kan kontakte skoleleder Lars Bang Petersen på 57627500 eller40637267 og afdelingsleder Leif Dysted Jensen 57627453, men erogså meget velkommen til Åbent hus mandag d. 26. august kl. 16-18 - begyndende med en fælles introduktion kl. 16.Lærings- og proceskonsulenter tilskoleområdet i Vordingborg KommuneVordingborg Kommune fik ny skolestruktur sidste år og er i gang med enrække markante kvalitetstiltag, der i høj grad svarer til indholdet i den vedtagnefolkeskolereform.Vi tilbyder to stillinger som lærings- og proceskonsulenter, der skal væremed til at implementere og udvikle kvalitetsløftet i folkeskolerne, i sekretariatettil besættelse pr. 1. oktober 2013.Ansøgningsfrist er den 22. august 2013.Læs mere på www.vordingborg.dk under ledige stillinger.Medievejledertil Synscenter Refsnæs, KalundborgVi søger en medievejleder og produktionskoordinator til materialeteametpå Synscenter Refsnæs. Undervisningserfaringfra folkeskolen er nødvendig. Det synsfaglige lærer vi dig.Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,Job og karriere - quicknr. 12543.Ansøgningsfrist: 29. august kl. 12Ansættelsesdato: 1. november/hurtigst muligtWWW.REGIONSJAELLAND.DKAnsættelsessamtaler: 18. septemberArbejdsgiver: ByskovskolenAdresse: Præstevej 19, 4100 RingstedTlf.: 57627450Email: tfo@ringsted.dkfolkeskolen / 13 / 2013 / 57


SpecialstillingerFagkonsulent i faget engelskFagkonsulent i faget engelskGenopslag Afdelingen for Børn og Grundskole, Center for Udvikling af Dagtilbud ogFolkeskole,Genopslag : søgerAfdelingen en fagkonsulentfor Børn og Grundskole, engelsk til tiltrædenCenter for snarestUdvikling muligt.af Dagtilbud ogFolkeskole, søger en fagkonsulent i engelsk til tiltræden snarest muligt.Genopslag : Afdelingen for Børn og Grundskole, Center for Udvikling af Dagtilbud ogAnsøgningsfrist: 26. august 2013.For at kunne ansættes som fagkonsulent skal du være ansat i eller iAnsøgningsfrist: 26. august 2013.tilknytning For at kunne til ansættes grundskolen. som fagkonsulent skal du være ansat eller Ansøgningsfrist: 26. august 2013.For at kunne ansættes som fagkonsulent skal du være ansat i eller iFolkeskole, søger en fagkonsulent i engelsk til tiltræden Generelt om arbejdsopgavernetilknytningsnarest til grundskolen.muligt.tilknytning til grundskolen.Som Generelt fagkonsulent om arbejdsopgaverneGenerelt om arbejdsopgaverneskal du indgå i ministeriets arbejde med at sikre Vi lægger vægt på, at du har overblik, gennemslagskraft, analytiskudvikling Som Ansøgningsfrist: fagkonsulent og forankring 26. skal august du af indgå fag, 2013.undervisning ministeriets og arbejde prøver. med Samtidigudvikling skal du og medvirke forankring til at af styrke fag, undervisning et dynamisk og samspil prøver. mellem Samti-være sans tilknytning og god god til skriftlig til at skabe grundskolen.og resultater, mundtlig arbejde formuleringsevne. under pres og Du nå skal fastlagte ogsåat sikresans Vi For lægger at og kunne god vægt skriftlig ansættes på, at og du som mundtlig har fagkonsulent overblik, formuleringsevne. gennemslagskraft, skal du være Du ansat skal analytisk i også eller iSom fagkonsulent skal du indgå i ministeriets arbejde med at sikre Vi lægger vægt på, at du har overblik, gennemslagskraft, analytiskudvikling og forankring af fag, undervisning og prøver. Samtidigskal du medvirke til at styrke et dynamisk samspil mellem være god til at skabe resultater, arbejde under pres og nå fastlagterelevante Ministeriet Som fagkonsulent samarbejdspartnere.for Børn skal og du Undervisning, indgå i ministeriets kommuner, arbejde skoler med og at andre sikremål Vi lægger til tiden vægt en på, travl at du hverdag har overblik, med en gennemslagskraft, uhøjtidelig arbejdsform. analytisksans og god skriftlig og mundtlig formuleringsevne. Du skal ogsåMinisteriet dig Generelt skal du om medvirke for arbejdsopgaverneBørn og til Undervisning, at styrke et dynamisk kommuner, samspil skoler mellemog andre mål være til god tiden til at i en skabe travl resultater, hverdag med arbejde en uhøjtidelig under pres arbejdsform.og nå fastlagteMinisteriet for Børn og Undervisning, kommuner, skoler og andre mål til tiden i en travl hverdag med en uhøjtidelig arbejdsform.relevante udvikling samarbejdspartnere.og forankring af fag, undervisning og prøver. Samtidigdeltager skal du medvirke også i udarbejdelse til at styrke af et materiale dynamisk til samspil brug for mellem betjening af være Du Løn skal og god ansættelsesforholdstille at 2/5 skabe af din resultater, arbejdstid arbejde til rådighed under for pres Ministeriet og nå fastlagtesans Løn og og ansættelsesforholdgod skriftlig og mundtlig formuleringsevne. Du skal ogsårelevante samarbejdspartnere.Du Løn og ansættelsesforholdforminister Du Ministeriet deltager og for folketing, også Børn udarbejdelse og og Undervisning, du skal af kunne materiale kommuner, varetage til brug nærmere skoler for betjening og aftalte andre af mål Børn Du skal til og tiden stille Undervisning, i 2/5 en af travl din hverdag arbejdstid 769,6 timer med til af en rådighed fuld uhøjtidelig arbejdstid for Ministeriet arbejdsform.på 1.924 Du deltager også i udarbejdelse af materiale til brug for betjening af Du skal stille 2/5 af din arbejdstid til rådighed for Ministeriet for timertværgående minister relevante og samarbejdspartnere.folketing, opgaver, som og du kan skal variere kunne over varetage tid. nærmere aftalte årligt Børn og svarende Undervisning, til to dage 769,6 om timer ugen. af fuld arbejdstid på 1.924 timerminister og folketing, og du skal kunne varetage nærmere aftalte Børn og Undervisning, 769,6 timer af fuld arbejdstid på 1.924 timertværgående opgaver, som kan variere over tid.årligt Løn og svarende ansættelsesforholdtil to dage om ugen.tværgående opgaver, som kan variere over tid.årligt svarende til to dage om ugen.En Du del deltager af dine også opgaver i udarbejdelse vil være placeret af materiale i Kvalitets- til brug og for Tilsynsstyrelsen,En minister del af for dine og eksempel folketing, opgaver vejledning vil og være du skal placeret vedrørende kunne varetage Kvalitets- prøver nærmere og Tilsynssty-test, faglig aftalte mulighed Beskikkelsen Børn og Undervisning, for sker forlængelse en 769,6 periode i to timer perioder frem af fuld til af den tre arbejdstid år. 1. august på 2014 1.924 med timerbetjening af Beskikkelsen Du skal stille 2/5 sker af for din en arbejdstid periode frem til rådighed til den 1. for august Ministeriet 2014 med forEn del af dine opgaver vil være placeret i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,for eksempel vejledning vedrørende prøver og test, faglig mulighed for forlængelse i to perioder af tre år.kvalitetssikring af prøveopgaver og gennemførelse af censorkurser.Beskikkelsen sker en periode frem til den 1. august 2014 medkvalitetssikring relsen, tværgående for eksempel opgaver, af prøveopgaver vejledning som kan variere vedrørende og gennemførelse over tid. prøver og af censorkurser.test, faglig mulighed årligt svarende for forlængelse til to dage om to perioder ugen. af tre år.kvalitetssikring af prøveopgaver og gennemførelse af censorkurser. Vil du vide mereDu En del skal af være dine indstillet opgaver vil på, være at fleksibilitet placeret i Kvalitets- og ændringer og Tilsynsstyrelsen,skal for være i eksempel opgaveporteføljen indstillet vejledning på, at fleksibilitet er vedrørende et grundvilkår og prøver ændringer for og at arbejde test, af prio-faglig i et Anders Hvis mulighed du Andersen vil for vide forlængelse mere, på telefon er du i to velkommen 3392 perioder 5204 eller af til tre chefkonsulent at år. kontakte kontorchefaf prioriteringerDuHvis Vil Beskikkelsen du du vide vil vide mere sker mere, for en er periode du velkommen frem til til den at 1. kontakte august 2014 kontorchef medVil du vide mereDu skal være indstillet på, at fleksibilitet og ændringer af prioriteringeri opgaveporteføljen er et grundvilkår for at arbejde i et Anders Andersen på telefon 3392 5204 eller chefkonsulent Christineministerium.Lindrum Vil du vide Iversen merepå telefon 3392 5151.Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christineministerium.riteringer kvalitetssikring opgaveporteføljen af prøveopgaver er et og grundvilkår gennemførelse for at af arbejde censorkurser.et Lindrum Anders Andersen Iversen på på telefon 33925151.5204 eller chefkonsulent Christineministerium.Lindrum Iversen på telefon 3392 5151.Du Du skal har være indstillet på, at fleksibilitet og ændringer af prioriteringer• Du har et solidt i opgaveporteføljen fagligt, didaktisk er og et pædagogisk grundvilkår fundament.for at arbejde i et Send Sådan Anders din søger Andersen ansøgning, du på telefon dit cv og 3392 eksamensbevis 5204 eller chefkonsulent elektronisk ChristineSådan Hvis du søger vil vide dumere, er du velkommen til at kontakte kontorchefDu harSådan søger duvia stillingsopslagetSend Lindrum din ansøgning, Iversen på vores på telefon dit hjemmeside cv og 3392 eksamensbevis 5151. uvm.dk/job elektronisk senest mandag via stil-ministerium.omfattende et solidt fagligt, undervisningserfaring didaktisk og pædagogisk i faget fundament.engelsk.• et solidt fagligt, didaktisk og pædagogisk fundament.Send din ansøgning, dit cv og eksamensbevis elektronisk via stillingsopslagetpå vores hjemmeside uvm.dk/job senest mandag denDu har solidt indgående kendskab viden til om prøver og praksiserfaring og andre former fra for folkeskolen evaluering. generelt. 26. Sådan august søger 2013. duVi forventer at afholde samtaler uge 35-36.denindgående omfattende viden undervisningserfaring om og praksiserfaring faget fra engelsk. folkeskolen generelt. 26. lingsopslaget august 2013. på Vi vores forventer hjemmeside at afholde uvm.dk/job samtaler senest i uge 35-36. mandag den• omfattende undervisningserfaring i faget engelsk.• indgående viden om og praksiserfaring fra folkeskolen generelt. 26. august 2013. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35-36.• lyst solidt et solidt til kendskab at fagligt, indgå i til didaktisk samarbejdsrelationer prøver og andre pædagogisk former såvel fundament.for i forhold evaluering.solidt kendskab til prøver og andre former for evaluering. tilDer Send afholdes din ansøgning, samtaler dit i uge cv og 35 eksamensbevis og i uge 36. Ansøgere, elektronisk der indkaldes via stil-• eksterne lyst omfattende til som indgå undervisningserfaring interne samarbejdsrelationer samarbejdspartnere. i faget såvel engelsk.forhold tiltil Der lingsopslaget samtale, afholdes vil samtaler på blive vores stillet hjemmeside uge over 35 og for uge en uvm.dk/job opgave 36. Ansøgere, med senest at udarbejde der mandag indkaldes denlyst til at indgå i samarbejdsrelationer såvel i forhold tilDer afholdes samtaler i uge 35 og i uge 36. Ansøgere, der indkaldes• eksterne indgående som viden interne om og samarbejdspartnere.praksiserfaring fra folkeskolen generelt.løsningsforslag til 26. samtale, august 2013. vil blive på Vi forventer stillet fiktiv over situationsbeskrivelse.afholde for en opgave samtaler med i uge at udarbejde 35-36.eksterne som interne samarbejdspartnere.til samtale, vil blive stillet over for en opgave med at udarbejde• solidt kendskab til prøver og andre former for evaluering.løsningsforslag på en fiktiv situationsbeskrivelse.løsningsforslag på en fiktiv situationsbeskrivelse.I • Ministeriet lyst til at indgå for Børn i samarbejdsrelationer og Undervisning arbejder såvel i forhold vi for til at skabe fagligt Der stærke afholdes dagtilbud samtaler og i uge uddannelser 35 og i uge til 36. alle. Ansøgere, Vi bistår der børne- indkaldes ogundervisningsministeren Ministeriet eksterne som for interne Børn og samarbejdspartnere.Undervisning med at gøre det arbejder muligt for vi for danske at skabe dagtilbud, fagligt til grundskoler stærke samtale, dagtilbud vil og blive uddannelsesinstitutioner stillet og uddannelser over for en opgave til alle. at med Vi tilbyde bistår at udarbejde pædagogiskbørne- I Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder vi for at skabe fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle. Vi bistår børne- arbejde, undervisningsministeren og uddannelse med at gøre af det høj muligt faglig kvalitet for danske på alle dagtilbud, niveauer løsningsforslag grundskoler til alle uanset og på uddannelsesinstitutioner faglige, en fiktiv personlige situationsbeskrivelse.eller sociale tilbyde forudsætninger.pædagogiskundervisningsministeren med at gøre det muligt for danske dagtilbud, grundskoler og uddannelsesinstitutioner at tilbyde pædagogiskarbejde, undervisning og uddannelse af høj faglig kvalitet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger.arbejde, undervisning og uddannelse af høj faglig kvalitet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger.I Ministeriet for Børn og Undervisning arbejder vi for at skabe fagligt stærke dagtilbud og uddannelser til alle. Vi bistår børne- ogLæs mere om job ministeriet på uvm.dkLæs mere om job i ministeriet på uvm.dkundervisningsministeren med at gøre det muligt for danske dagtilbud, grundskoler og uddannelsesinstitutioner at tilbyde pædagogiskarbejde, undervisning og uddannelse af høj faglig kvalitet på alle niveauer til alle uanset faglige, personlige eller sociale forudsætninger.58 / folkeskolen / 13 / 2013Læs mere om job i ministeriet på uvm.dk


SpecialstillingerLærerstillingerSpecialundervisningslærertil vidtgående specialundervisningTalehørekonsulenttil PPR RoskildeAnsøgningsfrist: 23. august 2013PPR i Roskilde søger pr. 1. okt. 2013en talehørekonsulent på 32 timer.Se stillingsopslag på Roskilde Kommuneshjemmeside www.roskilde.dk/job.www.roskilde.dk/jobFolkeskolenNæste nummer udkommertorsdag den 29. augustDa en af vores lærere går på barsel, søger Storebæltskolen pr.1. oktober en specialundervisningslærer til vores klasseteam i 9.klasse. Klasseteamet består i alt af to lærere, to pædagoger samten pædagogisk medhjælper.Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisningefter folkeskolelovens § 20, stk. 2 for elever medgenerelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning.Se flere oplysninger på vores hjemmeside:www.storebaeltskolen.dkVi kan tilbyde• et godt arbejdsmiljø der er præget af stor faglighed samt 102engagerede medarbejdere fordelt på 11 personalegrupper• stor frihed til i samarbejde med kolleger at tilrettelæggehverdagen• en skole med stor fleksibilitet, stor variation i hverdagen og enuhøjtidelig omgangstone, hvor der lægges vægt på, at det ersjovt at være på arbejde• en skole med gode tilkørselsforhold tæt beliggende på Korsørstation og motorvejen• kurser samt supervision, således at der er stor mulighed forpersonlig og faglig udvikling.Vi forventer at du• tænker og agerer anerkendende over for børn med speciellebehov• er kreativ, fleksibel, åben for nye tiltag og parat til at indgå i etkonstruktivt samarbejde• arbejder didaktisk med fokus på børnenes kompetencer, potentialerog behov• kan overskue og strukturere en til tider travl hverdag• har god fysik og kan skabe respekt omkring din person• har let ved at få øje på de positive ting i hverdagen• er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation med henblikpå dokumentation, dialog og formidling• er en god holdspiller, der ser muligheder frem for begrænsninger• er uddannet lærer med erfaring inde for specialundervisningsområdet.Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.Stillingen er en fast stilling på fuld tid.Ansøgningsfrist: Tirsdag den 27. august 2013, kl. 12.00.Ansøgning sendes til: Storebæltskolen, Storebælts Erhvervspark 1,4220 Korsør, Att. Skoleleder Benjamin Ejlertsen eller via mail tilbeejl@slagelse.dk.Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker yderligereoplysninger om stillingen, eller hvis du ønsker en rundvisning påvores dejlige skole.Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 29. august 2013.Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.slagelse.dkfolkeskolen / 13 / 2013 / 59


jobannoncerfra lærerjob.dkGå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommerdu direkte til annoncen. De farvede blokke henviser tilfire kategorier:LederstillingerLærerstillingerSpecialstillingerStillinger ved andre institutionerNet-nr. 10328Net-nr. 10314Fagsekretariatet Undervisning, Faaborg-Midtfyn KommuneSkoleleder til Nordagerskolen i Ringe• Ansøgningsfristen er den 26/08/13Dansk Skoleforening for Sydslesvig, UdlandVi søger skoleledere• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Net-nr. 10345Holbæk KommuneLeder til Tornvedskolen afdeling Kildebjerg• Ansøgningsfristen er den 23/08/13Net-nr. 10320Tolstrup-Stenum Friskole, Brønderslev KommuneVil du være vores nye vicer?• Ansøgningsfristen er den 21/08/13Net-nr. 10360Dansborgskolen, Hvidovre KommuneGenopslag – lærer til fastansættelse• Ansøgningsfristen er den 16/08/13Net-nr. 10384Behandlingsskolerne, Københavns KommuneBehandlingsskolen Karlsvognen søger lærer• Ansøgningsfristen er den 15/08/13Net-nr. 10404HF & VUC Nordsjælland, Hillerød KommuneGenopslag – uddannelsesleder• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Net-nr. 10414Ministeriet for Børn og Undervisning, Københavns KommuneKonsulenter• Ansøgningsfristen er den 25/08/13Net-nr. 10391Glostrup Skole, Glostrup KommuneGlostrup Skole søger afdelingsleder• Ansøgningsfristen er den 16/08/13Net-nr. 10387Basen, København, Københavns KommuneLærer til Basen Skole/dagbehandling & STU• Ansøgningsfristen er den 21/08/13Net-nr. 10326Tingbjerg Heldagsskole, Københavns KommuneLæreruddannet souschef• Ansøgningsfristen er den 15/08/13Net-nr. 10408Skole- og Familieafdelingen, Gladsaxe KommuneSkolefaglig udviklingskonsulent• Ansøgningsfristen er den 03/09/13Net-nr. 10372Niels Steensens Gymnasium, Københavns KommuneAfdelingsinspektør• Ansøgningsfristen er den 15/09/13Net-nr. 10401Distrikt Bispebjerg (KKDB), Københavns KommuneSkolekonsulent – Nørrebro/Bispebjerg• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Net-nr. 10397Frederiksværk Skole, Enghave, Halsnæs KommuneSkoleleder til Frederiksværk Skole• Ansøgningsfristen er den 25/08/13Net-nr. 10413PPR, Lemvig KommuneTale-høre-konsulent til PPR• Ansøgningsfristen er den 21/08/13Net-nr. 10398Hundested Skole, Halsnæs KommuneSkoleleder til Hundested Skole• Ansøgningsfristen er den 25/08/13Net-nr. 10274Fagsekretariatet Undervisning, Faaborg-Midtfyn KommuneAdministrativ konsulent• Ansøgningsfristen er den 21/08/1360 / folkeskolen / 13 / 2013


Net-nr. 10410Net-nr. 10338Learnmark/Step 10, Horsens KommuneLærer til 10. klasse• Ansøgningsfristen er den 24/08/13Holbæk KommuneLærer til Isefjordskolen – afdeling Orø• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Net-nr. 10430Net-nr. 10369Egebjergskolen, Horsens KommuneTo lærerstillinger ved Egebjergskolen• Ansøgningsfristen er den 20/08/13Tune Skole, Greve KommuneLærer til Tune Skole• Ansøgningsfristen er den 16/08/13Net-nr. 10409Net-nr. 10405Søndersøskolen, Furesø KommuneEngageret dansk- og klasselærer søges• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Kildemarkskolen, Næstved KommuneMatematik-, fysik/kemi-lærer• Ansøgningsfristen er den 23/08/13Net-nr. 10377Net-nr. 10395Esajasskolen, Hvidovre KommuneNy lærer pr. 1. oktober 2013• Ansøgningsfristen er den 05/09/13Sankt Pauls Skole, Høje-Taastrup KommuneSankt Pauls Skole søger lærer• Ansøgningsfristen er den 23/08/13Net-nr. 10390Net-nr. 10371SOPU, Københavns KommuneFastholdelseskonsulenter• Ansøgningsfristen er den 15/08/13Højelse Skole, Køge KommuneSkolebibliotekar til Medie- og læringscenter• Ansøgningsfristen er den 16/08/13Net-nr. 10356Net-nr. 10373Holte-Hus Efterskole, Rudersdal KommuneLærer til en fast stilling• Ansøgningsfristen er den 17/08/13Hareskovens Lilleskole, Ballerup KommuneSpecialundervisningslærer• Ansøgningsfristen er den 22/08/13Net-nr. 10412Net-nr. 10333Sankt Petri Skole, Københavns KommuneLærer med linjefag i dansk – vikariat• Ansøgningsfristen er den 22/08/13PPR, Gladsaxe KommuneTale-høre-lærer i Gladsaxe Kommune• Ansøgningsfristen er den 23/08/13Net-nr. 10319Net-nr. 10291Skolen på la Cours Vej, Frederiksberg KommuneLærer med mat., natur/teknik og drengeidræt• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Solutors A/S, Aarhus KommuneFreelanceunderviser til folkeskoler• Ansøgningsfristen er den 30/08/13Net-nr. 10365Net-nr. 10396Gyldenstenskolen, Frederikssund KommuneLærer på Gyldenstenskolen – Hanghøj• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Friluftsrådet, Københavns KommuneVær med til at udvikle projekter og politik• Ansøgningsfristen er den 15/08/13Net-nr. 10337Holbæk KommuneLærer til Isefjordskolen – afdeling Holbæk• Ansøgningsfristen er den 19/08/13Gå ind på lærerjob.dk, indtast net-nummeretog læs hele annoncenfolkeskolen / 13 / 2013 / 61


korte meddelelserbazarikke-kommercielle annoncerfra dlf-medlemmerKlik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusivemoms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dkAnnoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde påfolkeskolen.dkAnsvarsfraskrivelseAftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet FolkeskolensBazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellemannoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen.Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og Media-Partners kan ikkedrages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vikontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.Nyd sommereni Bork HavnRingkøbing fjord, børnevenligstrand. Hyggeligtsommerhus fra 70med plads til 4 - 6 pers+ hund.Telefon: 24986407EfterårsferieboligbytteVillalejlighed i 2familjehus,stueetage, usædvanlighyggelig,Telefon: mobil 2143047412 pers. idyl midt iNationalpark VadehavetStråtækt idyl tæt på RibeMandø og Rømø. Masseraf plads til 12 pers. Stordejlig grund. Se hjemmeside.Telefon: 60199482 - 40811133www.rahede.mono.netATHEN - ferielejlighedlige midt i centrumMed panoramaudsigtover Akropolis. 4v – nyrenoveret - ud til åbengrøn plads med cafeer.Fra 5 dage.Telefon: 20598057www.athen4u.dkStort, charmerendebyhus i andalusiskbjergby550 euro pr uge. Sewww.competa.dkTelefon: 20781416www.competa.dkFeriedage i SkagenHyggelig, rolig 5 vær. lejlighedmidt i Skagen medstor tagterrasseTelefon: 21663695www.virketrang.dkYndigt lille sommerhusmed skøn havudsigt.På lille, hyggelig grund i1.række på Ore Strand iVordingborg. 42 m 2 , ogsåhavudsigt fra sengenpå 1. sal.Telefon: 26 45 22 66FERIE & FAMILIETRÆF IKÆMPE HUS I SMÅLANDStort dejligt hus udlejesåret rundt. +/- 25 pers.Pt ledigt hele efteråret, og2014. Fx familie/vennekomsammen.Telefon: 28704209 /28704299www.linnerydhus.dk & facebook.com/linnerydhusSommer i Berlin citymed superbeliggenhedNyrenoveret, stilfuld lejlighed,2-6 pers, fantastiskbeliggenhed, RosenthalerPl.. U-Bahn,sporvogn, bus v/dørenTelefon: 20410785www.berlinferie.orgØsters og Sort SolLej en hyggelig, gammel,renoveret marskgård. Gårdenlejes ud i hele uger ogweekender.Telefon: 74738604www.marskgaard.dkSommerhus i Rødhusved VesterhavetLyst, luftigt sommerhusved Rødhus. Midt i skøntklitområde tæt på Vesterhavet.10 km til FårupSommerland.Telefon: 29414152www.glindvad.dk/roedhus68m 2 + kælder og havesælges nær København68m 2 sælges billigt. Udbudspris845.000 kr.DanBolig104EMK10234.Mail:inger.jais@gmail.comTelefon: 24890442Ferielejl. Alanya Tyrkiet4-6 pers. Pris 1500 krpr. uge plus rengøring.Ledig fra uge 30. Per41224114. Henriette.Folden@hotmail.comTelefon: 41224114Sommerhus iskønne RørvigHyggeligt sommerhus til4 pers. midt i Rørvig.55m 2 , 2 terrasser.Tæt påskov, havn, strand. Udlejesbilligt.Telefon: 20646905Sommerhus i Thy medudsigt til LimfjordenNyt sommerhus i skøntnaturområde. Tæt ved Vesterhavetog NationalparkThy. 6 senge i tre værelser.Telefon: 40104961FYN: SandagerNæs/Assenssommerhus 90 m 2Dejligt sommerhus fra år2000 med 6 sovepladser+ hems udlejes.Telefon: 40832823Ferie i hjertet afFrederiksberg KBHLille lækker nyistandsatlejlighed (2 vær.) rolig vej,3 min. til metro, til leje.Uge: 3000 kr.Telefon: 21757146Hold sommerferie idet Sydfynske ØhavPå Avernakø udlejes sommerhusbeliggende påugenert grund med kun150 m til børnevenligstrand. 3700/2700 kr.Telefon: 24270026www.jenslilholt.dkUng mand 22 år søgerlejlighed i KbhFrisk ung mand 22 år søgerlejlighed/fællesboligpr. 1. aug i Kbh.26793691 torfinnsvendsen@yahoo.dkTelefon: 7465369Efterår/Vinter iAndalusienForkæl dig selv med enferie i en lille spansklandsby. Skøn nartur ogmasser af kulturelle oplevelser.Telefon: 21754774www.gualchos.netStressfri zone på Rømømed havudsigtEKSKLUSIVT TILBUNDPRIS. Ferie, miniferieeller weekend? Nytog smagfuldt indrettetferiehus i Havneby påRømø.Telefon: 51764750www.romo-feriehus.dkSommerhus på klitgrundved Henne Strand NordTræhus 109m2, kuperetklitgrund, tæt på vandet,opført 1998. Perfektbadestrand, stor ugenertterrasse. 6 pers.Telefon: 20442212Sommerhus tætved Skagen.Bratten Strand. Modernedejligt sommerhus.3 sovev. Fra 3000/ugeu.sæson, fra 3900 i skoleferien.Tlf. 29293002.Telefon: 29293002SVERIGE – HALLANDTelefon: 56820399 /31506048Sommerhus 50meter fra strandenLille hyggeligt sommerhuspå 44 m 2 ved FølleStrand ved Kalø Vig. Børnevenligbadestrand. Frauge 31. kr. 3.000.Telefon: 28721831Velholdt Sommerhus56 m 2 Gørlev / ReersøVelholdt Sommerhus 56m 2 Gørlev / Reersø. 6 sovepladser+ 4 sovepladseri anneks. Udhus og carport.Skønt badevær.Telefon: 4079 673362 / folkeskolen / 13 / 2013


ubrikannoncerInklusion – i praksisOplæg, rådgivning og supervisionv/ aut. psykolog med rødder i folkeskolenTlf.: 6150 6233Indkaldelse til ekstraordinærgeneralforsamling i LICMedlemmarna iLärarnas Inköpsförening, ekonomisk föreningkallas härmed till extra föreningsstämma den 19:e september,2013 kl. 11.00, i föreningens lokaler på Krossverksgatan 7B, 21616 Limhamn, Sverige.Förslag till dagordning“De bedstegrupperejseri Europa”– ring efter gratis katalogSå er vort nye katalog udkommetSTORBYERNEAmsterdam, Barcelona, Berlin,Budapest, Dublin, Krakow, MadridPrag, Paris - stort set hele EuropaSTORBRITANNIENLondon og Edinburghsamt mindre byer ihele StorbritannienAKTIVITETS-TURE TILNORGE,SVERIGE OGTJEKKIETNORDEN – Færøerne, Island, GrønlandBestil kataloget påwww.eurotourist.dkeller ring til osTlf. 98 12 70 22Mød os påwww.facebook.com/eurotourist9000Vesterbro 89 · 9000 AalborgIdrætslejrskolesåvel som alm. lejrskole. To idrætshallersamt en svømmehal m.m.SE NY HJEMMESIDEHan Herred FrItIdscenterBrøndumvej 14-16, 9690 FjerritslevTelefon 98 21 11 90 · Fax 98 21 25 22Email mail@hhfritid.dkwww.hhfritid.dkBesøg Universe Danfoss Universe på Als på AlsBesøg Og bo Danfoss på det sjoveste Universe vandrerhjem på Alsbo på det sjoveste vandrerhjemOg www.visit-sonderborg.dkpå det sjoveste vandrerhjemwww.visit-sonderborg.dkN ORGE - SVERIGE25 års jubilæum som arrangør af skirejser,indhent et godt tilbud – priser fra 1.635 kr.!Fyns skole- og grupperejserwww.fyns-skolerejser.dk · tlf. 4040 8564/6482 2470www.grouptours.dkPrag, Berlin, Paris, LondonBiathlon Norge, lejrskole NorgeKano Sverige.Vi har gode tilbud! - forhør nærmere!Tlf. 98 17 00 77Folkeskolennummer 14 udkommertorsdag den 29. august1. Val av ordförande sekreterare vid stämman2. Val av två justeringsmän.3. Fråga om kallelse till stämman skett i behörig ordning.4. Fastställande av röstlängd.5. Godkännande av dagordningen.6. Information om föreningens verksamhet.7. Beslut om ändring av stadgarna.8. Styrelsens berättelse och framläggande av årsredovisning förår 2012, framläggande av revisorernas berättelse, samt beslutom bekräftelse av per den 16 juli fattat beslut om fastställandeav balansräkning och resultaträkning för moderföreningen ochför koncernen, samt av beslut om disposition beträffande vinst/förlust enligt fastställd balansräkning.9. Beslut om bekräftelse av per den 16 juli fattat beslut omansvarsfrihet för styrelsen och verkställande direktören.10. Beslut om bekräftelse av per den 16 juli fattat beslut ommedlemsinsats.11. Beslut om bekräftelse av per den 16 juli fattat beslut omarvoden till styrelseledamöter och revisorer.12. Beslut om bekräftelse av per den 16 juli fattat beslut om valav styrelseledamöter och suppleanter.13. Beslut om bekräftelse av val av revisorer och revisorssuppleanter.14. Beslut om bekräftelse av val av valberedning och suppleanter.15. Beslut om bekräftelse av fullmakt för styrelsen att utseföreträdare för föreningen på bolagsstämmor i företag därföreningen äger aktier.16. Beslut om bekräftelse av tidigare fattat beslut avseende deneller de tidningar i vilken annonsering av kallelse till föreningsstämmaskall införas.17. Ärenden som anmälts enligt § 14 i föreningens stadgar.Till punkten 7 Beslut om ändring av stadgarnaStyrelsen föreslår att föreningsstämman beslutar om ändringav stadgarna enligt i huvudsak följande förslag. Föreningensändamål ändras så att verksamhet kan bedrivas direkt ellerindirekt genom dotter- och intressebolag och att föreningenskall äga rätt, att från ett antal medlemmar understigande 1 000st, mottaga medel för inlåning. Sätet ändras till Malmö. Insatsenbestäms i stadgarna till 30 kr och medlemsavgiften för täckandeav administrativa kostnader till 170 kr. Antalet ledamöter skallvara sex, varav tre danska och tre svenska. Valberedningenavskaffas. Antalet revisorer skall vara en med en suppleant.Ordinarie föreningsstämma skall hållas under april månad. Införandeav att kallelse till föreningsstämma skall även publiceraspå föreningens webbplats.Malmö i juli 2013Lärarnas Inköpsförening,ekonomisk föreningStyrelsenBillige studieture/grupperejserBerlin 4dg fra kr……….………………...880,-Hamborg 4dg fra kr………………......950,-Amsterdam 4dg fra kr………………1.100,-Prag 5dg fra kr……………………….…1.200,-Info@studieXpressen.dk - Tlf. 28905445www.StudieXpressen.dkGruppe-oG specialrejser til din skoleSki, storby, action og temarejserPris efter gruppestørrelse – ring og hør nærmere !www.jellingrejser.dk | info@jellingrejser.dk | 7587 2344BILLIGSTLONDONbåd fra kr. 1.598,-Se alle rejser og bestiltilbud på smartphone:LONDON - fly 5 dage/ 4 nætter fra kr. .. 1.998,-DUBLIN - fly 5 dage/ 4 nætter fra kr. .........2.198,-MANCHESTER - fly 5 dage/4 næt fra kr..1.998,-Der er mulighed for ekstra nætter efter ønske.“London er altid et sikkert hit blandt folkeskoleklasserne!Vi kan sammensætte etspændende og varieret program på rejsen,og vi tilbyder fx besøg ved det nye LondonDungeon. I kan også gå en tur ved det olympiskeområde eller prøve nyheden til 2013:Kajaktur på Themsen! “Christian Skadlkjær, mere end 25 år med skolerejser.Ring GRATIS 8020 8870info@alfatravel.dk - www.alfatravel.dkalfa-folkeskolen_London_juni13.indd 17/23/2013 10:46:51 AMfolkeskolen / 13 / 2013 / 63


team benns Jubilæumstilbud til berlin, Wien & dublinberlin tilbud 1: Gratis rejse for 2 lærere • 2: Gratis entréer1 2 lærere rejser gratis i perioden 01.11 – 16.03 2014 ved min. 20 betalende. Med rutebus og på udvalgte hoteller.2 GRATIS billetter til entréen til en række seværdigheder:4 dg./3 nt• 25 billetter pr. gruppe til DDR Museum i perioden i perioden 01.11 – 30.04 2014 Frakr.• 25 billetter pr. gruppe til ”Sightseeing med opgaver” i perioden 01.11 – 30.04 2014695• 25 billetter pr. gruppe til ”Story of Berlin” i perioden 01.02 – 28.02 2014Wien tilbud 1: Gratis rejse for 1 lærer1 1 lærer rejser gratis i perioden 01.01-16.03 2014 ved min. 20 betalende. Tilbudet gælderved fly og på udvalgte hoteller. Rejsen skal bestilles senest 30.10 2013.dublin tilbud 1: spar kr. 195 pr. person 2. spar kr. 600 pr. gruppe1 Spar op til 195 kr. pr. person ved afrejse i foråret 2014. Besparelsen er baseret på opholdi 4 nætter, og gælder på udvalgte, populære hostels og i udvalgte perioder.2 Spar 600 kr. pr. gruppe på en række tilkøb, eksempelvis bustransfer, guidede ture,foredrag og mange andre muligheder.Min. 20 deltagere/gruppe. Gælder ved nye bestillinger senest d. 15.10.OBS! Først-til-mølle princip på alle jubilæumstilbud pga. begrænset antal.50år1963 20135 dg./4 ntFrakr. 17955 dg./4 ntFrakr. 2195Bliv medlem afSproglærerforeningenPersonligt medlemskab ....... 385,-Skoler og institutioner ..........475,-Studerende ......................... 150,-Pensionister ........................ 160,-Kontakt Louise påtlf: 46 91 02 49lokl@team-benns.comstudiebesøgFagligekompendierGØR STUDIEREJSENEN KLASSE BEDRE• 7022 0535• hol@kilroygroups.dkkilroygroups.comTryghed &sikkerhedErfarnekonsulenterSkolerejSer- til konkurrencedygtige priserMed bus, fly, skib eller tog i europaTlf. 7020 9160 | www.sbTours.dkBERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.Kombinerer studietur og undervisning.NU OGSÅ BILLIGE TURE TILFLENSBURG OG HAMBURGTlf. 8646 1060 – berlin@email.dkwww.berlinspecialisten.dkKLAG!hvis du ikke får bladetGå ind på folkeskolen.dk og klik på »KLAG OVER BLADLEVERING«Så ryger din besked omgående videre til distributøren.Eller ring til DLF’s medlemsafdeling på 33 69 63 00, hvis det er nemmere for dig.64 / folkeskolen / 13 / 2013


Skolelederne skal bruge mindre tidpå administrative opgaver.Side 6SIDE 20Mange vrede smileyer til skolerne.Se hvor og læs om den værste.Side 34Folkeskolen får pris for faglige netværkog udsender plakat til alle skoler.Side 42DanmarksLærerforeningVandkunsten 121467 København KTelefon 3369 6300Telefax 3369 6333dlf@dlf.orgwww.dlf.orgFormandLærer Anders Bondo Christensentræffes i foreningens sekretariatefter aftale.SekretariatschefLærer Hans Ole FrostholmSekretariatetSekretariatet har telefontidmandag-torsdag kl. 8.30-16.00og fredag klokken 8.30-15.00.Der er åbent for personlige henvendelsermandag-torsdagkl. 8.30-16.30 og fredagkl. 8.30-15.30.Servicelinjen,telefon 3369 6300Er du i tvivl om, hvor og hvornår dukan henvende dig med et problem,kan du ringe til servicelinjen. Herkan du få oplyst, om du skal henvendedig til kredsen, dlf/a, LærernesPension mv., om kredskontoretsåbningstid, adresser og telefonnumre.Servicelinjen er åben mandagtorsdagfra klokken 8.30 til 16.00og fredag fra klokken 8.30 til15.00.MedlemshenvendelserHenvendelser om pædagogiske,økonomiske og tjenstlige forholdskal ske til den lokale kreds.Til sekretariatet i København kanman henvende sig om konkretesager om arbejdsskader og psykiskarbejdsmiljø, om medlemsadministration,låneafdeling, understøttelseskasseog udlejningaf foreningens sommerhuse.Kontingentnedsættelseeller -fritagelsekan søges af medlemmer, der erledige, har orlov eller er på barsel,og som modtager dagpenge.Reglerne er beskrevet påwww.dlf.orgLånHenvendelse om lån kan ske påtelefon 3369 6300, eller der kanansøges direkte på vores hjemmesidewww.dlf-laan.dkDu kan se den aktuelle renteog beregne dit lån på:www.dlf-laan.dkKompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.orgÅbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00Formand Anders Balle • Næstformand Claus HjortdalKontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesidenSkolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønogarbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.LærerstuderendesLandskredsVandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.Telefon 3393 9424,ll@llnet.dk • www.llnet.dkFormandLærerstuderende Bob Bohlbro, 3092 5515, bobo@llnet.dkStuderende kan søge rådgivning iLærerstuderendes Landskreds, LL.WWW.LPPENSION.DKKompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København KTlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dkFormandLærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftaleSekretariatschefLærer Frank A. JørgensenHovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København KTlf: 7010 0018Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dkKontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligtfremmøde i a-kassens kontakttid.Vil du have en personlig samtale, aftalerdu en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.Du kan også sende en mail via hjemmesidenRegionscentreOdenseKlaregade 7, 1.5000 Odense CTlf: 7010 0018EsbjergSkolegade 81, 3.6700 EsbjergTlf: 7010 0018Århus – RisskovRavnsøvej 68240 RisskovTlf: 7010 0018AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1.9000 AalborgTlf: 7010 0018KøbenhavnHestemøllestræde 51464 København KTlf: 7010 0018ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018»Folkeskolen – fagblad forundervisere« og folkeskolen.dkudgives af Danmarks Lærerforening.De redigeres efter journalistiskevæsentligheds kriterier,og det er chefredak tøren, der haransvaret for alt indholdet. Bladenesledere udtrykker ikke nødvendigvisforeningens synspunkter.antorini i sorø:13En læsEkonsulEnt,der vil gøre en forskellotte Østergaards faglige hjerte banker for de elever,der har det svært med matematik. Vi tegner et portrætaf den engagerede læsekonsulent i lemvig.surt arbejdsmiljønetværk vokser139309 p01_FS1313_Forside.indd 1 12/08/13 13.47Forsidefoto: Lars HornFolkeskolen er fremstillet hosStibo Graphic, der er miljøcertificeretaf Det Norske Veritasefter ISO 14001 og EMAS.Papirfabrikkerne, der fremstillerNorcote og Maxi Gloss, er allemiljøcertificeret efter såvel ISO14001 som EMAS.130. årgang, ISSN 0015-5837Udebliver dit blad, så klik ind påfolkeskolen.dk og klik på »Klagover bladleveringen« nedersttil højre.Forhold/ændringer vedrørendefremsendelse af bladet:Telefon: 33 69 63 00E-mail: medlemsservice@dlf.orgHenvendelser til redaktionenFolkeskolenPostboks 21391015 København KTelefon: 33 69 64 00E-mail: folkeskolen@dlf.orgfolkeskolen.dkCvr-nummer: 55602816Hanne Birgitte Jørgensenchefredaktør, ansvarshavendehjo@dlf.orgBente Heger,chefsekretærbeh@dlf.orgtelefon: 33 69 64 00Henrik Ankerstjerne Hermannbladredaktørhah@dlf.orgtelefon: 33 69 64 01Karen Ravn, webredaktørkra@dlf.orgtelefon: 33 69 64 06JournalisterPernille Aisinger, pai@dlf.orgEsben Christensen,esc@dlf.orgJennifer Jensen, jje@dlf.orgAnn-Sofie Warnich,asw@dlf.orgHelle Lauritsen, hl@dlf.orgJohn Villy Olsen, jvo@dlf.orgMaria Becher Trier, mbt@dlf.orgLayout og grafisk produktionDatagraf CommunicationsAnmeldelser og meddelelserStine Grynberg Andersenredaktør af anmeldelsersga@dlf.orgtelefon: 33 69 64 04Kontrolleret oplagJuni 2012: 84.782(SpecialmediernesOplagskontrol)Læsertallet for1. halvår 2012 er193.000Index Danmark/Gallup.folkeskolen.dkFaglige netværk:Matematik, Danskundervisning,It i undervisningen, Idræt,Musik, Håndværk og design,Ernæring og sundhed,SpecialpædagogikAbonnementTelefon: 33 69 63 00, e-mail: nvl@dlf.orgÅrsabonnement for Folkeskolen – fagblad for undervisere: 1.100 kronerinklusive moms. For abonnementer i udlandet tillægges porto. Abonnementkan opsiges med en måneds varsel til udgangen af et kalenderår.Løssalgspris: 40 kroner.193.000 læsereAnnonceringMedia-Partners, Niels Bohrs Vej 23, DK-8660 StillingTel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446n r . 1 3 / 1 5 . a u g u s t 2 0 1 3 / f o l k e s k o l e n . d kfacebook.dk/folkeskolendk@folkeskolendkForretningsannoncer: annoncer@media-partners.dkStillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dkUdgivelserForretningsannoncerStillingsannoncerUdkommerFolkeskolen nr. 14 13. august 20. august 29. augustFolkeskolen nr. 15 27. august 3. september 12. septemberFolkeskolen nr. 16 10. september 17. september 26. septemberFolkeskolen nr. 16 24. september 1. oktober 10. oktoberfolkeskolen / 13 / 2013 / 65


uskoletVed Morten Riemannfor korte NYHEDERÅh nejnæsten kun dødssyge,overambitiøse dydsmønstrehar søgt ind på læreruddannelsen i årFra i år kræver det minimum 7 i gennemsnit fra gymnasiet for atkomme ind på læreruddannelsen via kvote 1. Det har betydet et fald iansøgerantallet på landets professionshøjskoler, og det varsler samtidiget såkaldt profilskifte. Fremtidens lærerstuderende vil såledeshave en anden profil end dem, der kom ind tidligere, og den udviklinghilses velkommen af flere rektorer på professionshøjskolerne.Til gengæld er mange lærere bekymrede: »Åh nej. Så kommersådan en flok overambitiøse dydsmønstre med deres nålestribedepomadehår og tårnhøje snit og stiller krav og har alle mulige ideertil pædagogik og jagga jagga jagga. Og så er vi andre tvangsindlagttil at forholde os til deres fancyschmancyteorier og åh så fornemmevidenskabshalløj, man bliver sgu såtræt«, kommenterer en dansklærer,som også frygter, at detnye profilskifte vil gøre detvanskeligere at videreføredet lokale skolelærerband,at finde frivillige til loppemarkedeti september, optrædendetil julefrokostenog folk, der gider at blivehængende om fredagen.Politisk enighed:Sommerferien børogså reformeresKnap er ferietiden overstået, før et flertal i Folketingettilkendegiver deres opbakning til et udspil, der skalreformere den danske folkeskoles sommerferie. »Da vitidligere på sommeren blev enige om den store folkeskolereform,omfattede den ikke sommerferien, mendet var en ren forglemmelse, må vi indrømme«, indrømmeren uddannelsesordfører. »Naturligvis skal denogså reformeres. Vi har for længe stillet os tilfredsemed en alt for gammeldags opfattelse af, hvordan ensommerferie skal se ud. Og det er også grunden til, atdanske skolebørn længe har scoret lavt, når man harsammenlignet med ferieniveauet i andre lande«.Ifølge ordføreren er der behov for en mere varieretferiedag med flere alsidige afslapningsformer.Uskolet er Folkeskolens bagside med opdigtet satire, som er inspireret af små og store begivenheder i tiden. Enhver lighed medtilværelsen, virkelige personer og nulevende hændelser er tilfældig og for det meste ikke med vilje. Ingen af de personer, som optræderi artiklerne, kunne finde på at gøre eller sige sådan i virkeligheden.a l t f o r k o r t eNYHEDERMatematiklærer, derendelig kom udenlandsi år, ærgerligover, at det åbenbartslet ikke har væretlortesommer herhjemme.Nej, svømmelærersynes ikke, at det eren god idé, at tre udaf fire i 5.c har medbragtsnorkler ogmasker efter ferien.9.z mod Kina nuendnu mere interessantat diskutere forivrig lærer, som nemliglige er vendt hjemfra Thailand.Lærer, der er træt afat forklare idioter,at lærere ikke harlængere sommerferierend andre, trænger tilmere ferie.Læser af e-bogenKnockout om lockouttilsyneladenderamt af blackout.Så kan de lærer det / 4166 / folkeskolen / 13 / 2013


ølg dine eleveSkriftsproglig udviklingkriftsprogligeikling fra skolil 6. klassetrinom hele vejenring den skrifligeAf Lene Møller og Holger JuulNu er Skriftsproglig udvikling komplet med normer,netscoring, skole- og kommunerapport!Bogstavprøverne er nu opdateret med ny vejledning indeholdendelandsdækkende normer og eksempler på elev- og klasserapporter. Samtidigkan Bogstavprøverne nu scores i Skoleportalen ligesom resten afprøverne i Skriftsproglig udvikling.Skole- og Kommunerapporterne er et nyt supplement til Skriftsprogligudvikling, hvor kommunens konsulent kan indhente og sammenligneprøveresultater for den enkelte skole og for hele kommunen. Dennefunktion kan bl.a. bidrage til vurdering af målresultater og til sammenligningmed landsnormen.Med Skriftsproglig udvikling kan du:• Følge dine elevers skriftsproglige udvikling fra skolestart til 6. klasse• Komme hele vejen omkring den skriftsproglige udvikling hvert skoleår• Vurdere elevernes og klassens bogstavkendskab ved skolestart• Evaluere i forhold til Fælles Mål II• Sammenligne dine elevers besvarelser med landsdækkende normer• Analysere dine elever og hele klassens stærke og svage sider• Basere din undervisning på pålidelige prøver af elevernes færdighederSkriftsproglig udvikling af Lene Møller og Holger Juul består af:Bogstavprøve 1 og 2Ordlæseprøve 1 og 2Sætningslæseprøve 1 og 2Staveprøve 1,2 og 3Tekstlæseprøve 1-8(0.-1. klasse)(1.-5. klasse)(1.-5. klasse)(1.-6. klasse)(1.-6. klasse)Alle hæfter i serien samt tilhørende vejledninger kan bestilles i voressalgsafdeling på tlf. 35381655 eller på info@hogrefe.dkNYHEDERKongevejen 155 · DK-2830 VirumTelefon +45 35 38 16 55www.hogrefe.dk · info@hogrefe.dk


CMYCMMYCYCMYKAl henvendelse til:Postboks 21391015 København KDansk · OverbygningenVi har vendt det hele for dig!Vi giver dig digitale læremidler, hvoralle interaktive muligheder er vendt forat give dig pædagogisk og didaktiskgennem arbejdede forløb. Eleverneslæreproces stilladseres. De arbejder ogskriver i sitet og kan dele noter og svar.Planlæg en differentieret undervisningmed hjælp fra et bredt og fokuseretindhold med masser af opgaver og interaktivhjælp undervejs.God undervisning – med digitale fordele.Skriftlig fremstilling i overbygningenLitteraturen på skærmenilitt_lilla.pdf 1 06/08/13 09.12Få styr på genrerne,øvelse i at skrive teksterog træning til prøven.Se sitet her:Skræddersyede og gennem -arbejdede faglige forløb medklare og evaluérbare mål.Se video her:Se også: 30 retskrivningsprøver med fejltypeanalyse på dansk.onlineprøver.dkalinea.dk · tlf.: 3369 4666

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!