Velfærdsteknologi i kommunerne -‐ Hvordan sikres udbredelse?

files.conferencemanager.dk
  • No tags were found...

Velfærdsteknologi i kommunerne -‐ Hvordan sikres udbredelse?

Velfærdsteknologi i kommunerne -­‐ Hvordan sikres udbredelse? 14. juni 2012 Ved Søren Brøndum Konferencen Velfærdsteknologi 12, COK, Odense Congres Center


BRØNDUM & FLIESS II Hvem er vi?II Managementvirksomhed med 7 medarbejdere, etableret i 2006 II Primære forretningsområder: Forretningsudvikling, analyser inden for velfærdsteknologi og grøn økonomi II Forskellige kunder: Offentlig sektor, organisaNoner, private virksomheder • Eksempler på analyser og rådgivning indenfor velfærdsteknologi • Velfærdsteknologi i Danmark, DI • Foranalyse af generelle rammevilkår for velfærdsteknologi, Økonomi-­‐ og Indenrigsministeriet (under udarbejdelse) • Kategorisering af velfærdsteknologiske virksomheder, Erhvervsstyrelsen (under udarbejdelse) • Erhvervsuddannelsernes bidrag Nl innovaNon og indførelse af nye teknologier i Danmark, Undervisningsministeriet • Forretningsudvikling for velfærdsteknologiske virksomheder


Definition af velfærdsteknologi IIII Teknologier eller intelligente systemer, der understøXer hverdagsfunkNoner, som er relateret Nl kundens (borgerens) sundhed og velfærd II Fremmer tryghed, sikkerhed, borgerens sociale net værk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden II Indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-­system) og bidrager dermed Nl øget effekNvitet og kvalitet. II ReXet mod borgere, der i høj grad potenNelt og reelt har behov for sundhedsydelser


Udbudsvilkår: Der er mange små virksomheder II• Analysen omfaXer 251 velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark • Udfordring: Hvordan etableres et samarbejde om innovaNon med mange små og mellemstore virksomheder? N=251 Antal virksomheder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 45% 20% 20% 10% 5% Under 10 10-­‐25 26-­‐100 101-­‐500 Over 500 Antal medarbejdere


Hvad omfatter velfærdsteknologi? II


Driver for teknologiudvikling og nye velfærdsydelser II• Danmark og Norden: Offentlig sektor. Produktudvikling sker på projektbasis i et samspil mellem den offentlige ecerspørger og den private leverandør. Det private marked eller kulturen er ikke en driver i sig selv. • USA: Privat ecerspørgsel. Teknologi er en konkurrenceparameter for hospitalerne. Kulturen og markedet booster teknologiudviklingen. • Asien (Sydkorea og Japan): Teknologidrevet udvikling med en stærk statslig og kulturel driver. Ecerspørgselen var først baseret på eksport, senere den private forbruger – i kontrast Nl den skandinaviske model, hvor velfærdsteknologi høj grad er en offentlig ecerspørgselsdriver. IT-­‐virksomheden Samsung : “Big business in the 21st century is in green technology and health care”


Flere dagsordener bag velfærdsteknologi II1. Gøre borgerne mere selvhjulpne 2. Skabe øget kvalitet og større sikkerhed for borgerne 3. Forenkle arbejdsgangene 4. Spare ressourcer ”Vi har regnet på, at der ved en investering i velfærdsteknologiske ydelser i hjemmet på 1,5 mio. kroner kunne spares 7 mio. kroner årligt i velfærdsydelser i Slagelse Kommune, hvis medarbejderne får den reJe uddannelse Kl at implementere en velfærdsteknologisk understøJet løsning, som både omfaJer nye velfærdsteknologiske produkter samt en Kdlig indsats med henblik på at sikke forebyggelse og genoptræning” (Slagelse Kommune)


Politisk mod – ny tænkning i pleje og omsorg IIVelfærdsteknologiske løsninger kræver, at ledelsen anlægger et organisatorisk udviklingsperspekNv på den fremNdige opgaveløsning ”Det kræver poliKsk mod, når vi fx skiOer hjemmehjælperen, som er kommet hos den ældre i årevis, ud med en målreJet, Kdsbegrænset indsats fra en anden faglig medarbejder” ”Både de involverede medarbejdere, den ældre og ikke mindst den ældres pårørende kan opfaJe skiO i medarbejdere og nye faglige, men Kdsbegrænsede, ydelser som et kvalitetstab. På det subjekKve plan kan det være et socialt tab de facto, idet gamle sociale relaKoner mellem hjemmehjælper og den ældre brydes” (Randers Kommune)


Udbud (innovation og drift) samt OPP IIUdbudsreglerne nedsæXer og gavner ikke den offentlige sektors forhandlingsstyrke . Konkurrencepræget dialog og funkNonsudbud benyXes i uNlstrækkelig grad, fordi kommunerne har for lidt kendskab og Nlgængelige kompetencer – og det er besværligt. OPP vil i fremNden være relevant inden for en lang række velfærdsområder, hvor ny velfærdsteknologi bliver en del af løsningen. En OPP-­‐løsning indebærer, at virksomheder og kommune tænker i samme retning, hvad angår både omkostninger og serviceniveau. ”Virksomheder, der ikke er en del af en OPP-­‐løsning, vil oOe blot være interesseret i at sælge så mange rollatorer og minicrossere som muligt i overensstemmelse med brugerbehovene. Og det har vi ikke råd Kl.” (Skanderborg Kommune)


Fra pulje- til driftsfinansiering IIMange projekter viser sig ikke at kunne skaleres kommercielt. I stedet står kommunen/regionen med en ikke-­‐skalerbar lokal løsning, som hverken giver ressourcebesparelser for det offentlige eller salgbare produkter for de involverede private virksomheder; der er med andre tale om en ”lose-­‐lose-­‐situaNon”. ”Vi har brug for en professionalisering af vores egen prioritering af innovaKonsprojekter. Hvis det er puljerne, der i for høj grad driver os, minder innovaKonsakKviteterne mest af alt om akKviteterne i et amatørteater, som opfører et egnsstykke.” (Region Midtjylland)


Opsamling: De 10 bud II1. Tænk innovaNon og dric sammen 2. Brug konkurrencepræget dialog og funkNonsudbud 3. Bring faglige, økonomiske og juridiske kompetencer i spil – koordineret 4. Fokusér på den samlede arbejdsproces frem for enkeltstående produkter 5. Styrk P’et i ”OPP” 6. Gå fra kunde/leverandør-­‐relaNon Nl partner-­‐relaNon 7. Hold ledelsen Nl ilden – fra strategi Nl implementering 8. Få de fagprofessionelle på banen fra dag 1 9. Inddrag organisatoriske og uddannelsesmæssige behov i business casen 10. Eksperimentér og tag risici


God konference! Rapporten ”Kortlægning -­‐ Velfærdsteknologi i Danmark” kan findes på www.broendum-­‐fliess.dk

More magazines by this user
Similar magazines