Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011.pdf

www2.gladsaxe.dk
  • No tags were found...

Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011.pdf

KvalitetsrapportHøje Gladsaxe Skole2009-2011


IndholdsfortegnelseSide 2 af 24 siderIndholdsfortegnelse ...................................................................................................................................................... 2Indledning ..................................................................................................................................................................... 3Opfølgning på seneste kvalitetsrapport ....................................................................................................................... 3Det faglige niveau ......................................................................................................................................................... 5Skolelederens vurdering .......................................................................................................................................... 5Børne- og Kulturforvaltningens vurdering ............................................................................................................... 6Kommunale indsatsområder ........................................................................................................................................ 6Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst ............................................................................ 6Pædagogisk Kontinuitet / overgange ....................................................................................................................... 7Sundhed ................................................................................................................................................................... 7Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen ......................................................................................... 8Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ........................................................................................... 9Skole- hjem samarbejdet .............................................................................................................................................. 9Elevplaner ................................................................................................................................................................... 10Dannelse og uddannelse ............................................................................................................................................ 10Indsats på området ................................................................................................................................................ 10Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) ......................................................................... 10Lærernes uddannelse ............................................................................................................................................. 12Midler anvendt på kompetenceudvikling .............................................................................................................. 13Rummelighed.............................................................................................................................................................. 13Indsats på området ................................................................................................................................................ 13Opnåede resultater ................................................................................................................................................ 14Trivsel og samarbejde ................................................................................................................................................. 14Indsats på området ................................................................................................................................................ 14UMV-undersøgelse og -handleplan ....................................................................................................................... 15Forældretilfredshedsundersøgelse ........................................................................................................................ 15Elevfravær .............................................................................................................................................................. 16Talmateriale ................................................................................................................................................................ 16Elev- og klassetal ................................................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Andel af elever, der går i SFO ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Antal elever i specialgrupper ............................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Antal elever pr. lærer ......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Udgifter pr. elev ................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Udgifter til undervisningsmidler pr. elev ........................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Antal elever pr. nyere computer ........................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Personaleomsætning ......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Lærernes arbejdstid ........................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Timegennemførelse ........................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Lærernes uddannelse ......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Kompetenceudvikling ......................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Dansk som andetsprog ....................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Specialundervisning ........................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Karaktergivning .................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Elevfravær .......................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 3 af 24 siderIndledningSkolen gik i efteråret 2010 i gang med et større udviklingsprojekt bevilget af Socialministeriet. Projektets trehovedelementer er: Profilskole, helhedstilbud og social koordination med mentorordning.I foråret 2011 var alle lærere og pædagoger fra skole og klub af sted på pædagogisk weekend for at arbejde medskolen og klubbens kommende profil: Idræts og bevægelse. Det betyder, at alle elever fra 1. august 2011 skalhave 2 timer profilaktiviteter om ugen ud over deres sædvanlige 2 timer idræt. Skolen vil derudover arbejde medbevægelse i undervisningen således at al undervisning indeholder bevægelse.Den 1. maj 2011 blev Klub Høje Gladsaxe tilknyttet skolen organisatorisk og den 1. juni 2011 åbnede denmidlertidige klub for 4. årgang "Klub 4" på skolens matrikel. Siden 1. juni 2011 har der været klub for 4 årgang påskolen og klub og ungdomsklub for 5.-9. årgang i Klub Høje Gladsaxe / Varmecentralen. Der er kontingentfrihed ibegge klubber. Det er lykkedes, at få alle børn fra årgang 4 til at starte i klub 4 og det ser ud til at blive en storsucces.Skolen ansatte en social koordinator 1.juni 2011 og hun har efterfølgende stået især for den videre udvikling afområdets mentorordning og uddannelse af mentorer fra klub og skole. Alle mentorer er pædagogisk uddannedeog arbejder i forvejen på skolen i enten undervisning, SFO eller klub.Den 1. august 2011 overtog skolen ansvaret for områdets ”Værested”. Værestedets medarbejdere fungerer sommentorer og udgående medarbejdere for børn og unge i området i alderen 16-22.Det nye store projekt har også medført forandringer i skolens ledelse, da skolens leder nu er organisatoriskansvarlig for Klub, Værested, socialkoordination og den samlede styrkede sociale indsats. Skolen har fået enekstra viceskoleleder og fra 1. august 2011 er skolen afdelingsopdelt i en indskolingsafdeling, en afdeling formellemtrinnet og en udskolingsafdeling med hver deres afdelingsleder.Opfølgning på seneste kvalitetsrapportSkolens specialvejledere (2 inklusionsvejledere, 2 SE-vejledere) arbejder videre med kollegial supervision,elevobservation med henblik på supervision af kollega, handleplaner for det enkelte barn og forældreinddragelse.Specialvejlederne har lavet en pendant til kommunens tilbudsvifte, som vi kalder den lokale tilbudsvifte. Den vilblive udvidet og udgivet elektronisk. Vi har fundet ud af, at det er væsentligt, at den enkelte medarbejder kan fået hurtigt og enkelt overblik over de tilbud, der eksisterer både lokalt og kommunalt.Skolen har uddannet to inklusionssvejledere i skoleåret 2009/2010. Begge er i fuld gang med arbejdet og en afvejlederne indgår i skolens specialteam.En SE-vejleder (vejleder i sociale kompetencer og emotionelle kompetencer) er færdiguddannet og en er i gangmed at blive uddannet. SE-vejledningen suppleres fortsat med timer til AKT (støtte til adfærd, kontakt og trivsel).Skolen har uddannet to lærere indenfor familieklasseområdet. Familieklassen er kommet godt i gang og deforældre, der har afsluttet et forløb i familieklassen er meget tilfredse. Familieklasselærerne samarbejder med deøvrige lærere på skolen og med skolens vejledere.Skolens faglige vejledere (2 læsevejledere, 1 naturfagsvejleder, 1 matematikvejleder, 2 bibliotekarer, 2 ITvejledere, 1 dansk som andetsprogs koordinator/vejleder), er samlet i ét vejlederteam. Skolens afdelingsleder forlæringsmiljøet er ansvarlig for området og holder jævnligt møder med vejlederne og bistår med supervision ogvejledning, når det er nødvendigt. De faglige vejledere er rigtig godt i gang med implementering af funktionerne.Skolen har fortsat en ambitiøs læsepolitik, der sikrer, at vi giver det enkelte barn de bedste muligheder for at fågode læsefærdigheder og læseglæde. Læsepolitikken suppleres med faste læsekonferencer, hvor skolensKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 4 af 24 siderlæsevejledere deltager fra 0-4 klassetrin, faglige læsekurser, tidlig læsehjælp, læsekurser for mellemtrin ogudskoling. Der er udarbejdet pjecer til forældrene med gode råd til, hvordan de støtter op om deres barnslæseudvikling, og de vil løbende blive evalueret. Skolen har indført læsetraditioner med 6 ugers morgenlæsning,international læsedag, læseinspirationsdag på klassetrinnet og makkerparlæsning på tværs af trinnene.Skolens koordinator for dansk som andetsprog(DSA), fagteamet og afdelingslederen har arbejdet intenst for atudvikle området i de sidste 2 år. DSA - undervisningen opdeles i basisdansk og supplerende undervisning i dansksom andetsprog.Basisdansk i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelse på skolen ikke har de sprogligeforudsætninger for at kunne deltage fuldt ud i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Der tildeles 13basisdansk timer per uge fordelt to hold på henholdsvis 6 og 7 timer.Supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning er beregnet for elever, der undervises iklassen, men som alligevel har behov for undervisning i Dansk som andetsprog. Der arbejde bl.a. medforforståelse i forbindelse med tekster eller temaer, læse- og skriveudvikling på andetsproget,kommunikationsstrategier, viden om sprogtilegnelse og egen læring m.m.Alle klasselærere visiterer deres dansk som andetsprogselever før sommerferien, således at dansk somandetsprogsundervisningen kan begynde straks ved skolestart efter sommerferien. For nye dansk somandetsprogselever bliver der udarbejdet et visitationsskema.Dansk som andetsprogslærerne udarbejder handleplaner for alle deres elever.Alle dansk som andetsprogslærere deltager i fagudvalgsmøder 3 gange om året med henblik på videndeling indenfor området, opfølgning på udviklingsprojekter inden for området, ideer til nye materialer, diskutere fremtidigeudviklingsprojekter m.m.Udvikling og afprøvning af program for forældre til tosprogede elever med ekstern konsulent Maia Feldman ogprojektet med at skabe etniske netværk og skabe dialog mellem skole og hjem med Eva Ahrenberg fra Danskflygtningehjælp afsluttes i dette skoleår.Projekternes formål har været at sætte fokus på dialogen mellem skole og hjem samt at give de tosprogedeforældre nogle redskaber, konkrete metoder til at styrke de tosprogede elevers faglighed. Begge projekter harprimært fokuseret på de tosprogede forældre, men har også inddraget modersmålslærere, en gruppe dansk somandetsprogslærere og SFO-pædagoger, som har deltaget i kurser af 1 – 3 dages varighed, samt ledelsen og dansksom andetsprogskoordinatoren.Skolens naturfagsmiljø er i stor udvikling og skolen er nu tæt på at få sit første grønne flag. Skolens Miljøråd for 3.-9. klasse er med til at sætte miljøet på dagsordenen på hele skolen.Skolen har velfungerede naturfagslokaler og er godt i gang med etablering af et udendørs naturfagsmiljø medfrugttræer, skolehave, udendørs vask m.m. Skolens forældreforening har bakket økonomisk op om etablering afskolehaven.Skolen er kommet godt i gang med sundhedsområdet og har således modtaget det økologiske sølvmærke forskolekantinen.Skolen bliver profilskole i idræt og bevægelse fra 1. august 2011, og er allerede godt i gang med mangebevægelsesaktiviteter.Skolen vil fortsat have fokus på teater og drama, både som redskab til at arbejde med elevernes personligeudvikling, og også som et væsentligt redskab til at sikre fortsat højt samarbejdsniveau og trivsel blandt eleverne.Skolen har faste trivselsdage, hvor skolens elever arbejder sammen på kryds og tværs af årgange.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 5 af 24 siderAlle ovennævnte punkter vil fortsætte, da de er blevet en naturlig og uundværlig del af skolens faglige og socialemiljø. Områderne spiller fint sammen med det store udviklingsprojekt omkring profilskole, styrket social indsatsog helhedstilbud, som skolen er godt i gang med at implementere.Det faglige niveauSkolelederens vurderingFor ca. 1 år siden fik skolen tilsagn om et større udviklingsprojekt omkring profilskole, styrket social indsats ogheltidstilbud. Der har lige siden været lagt et stort og flot stykke arbejde i at udvikle et koncept forudviklingsprojektets enkeltelementer. Dette arbejde er udført i et tæt samarbejde mellem pædagogiskemedarbejdere, teknisk/administrativt personale, ledelse, skolebestyrelsen og skoleforvaltning.Skolen får pr. 1.8. en Idræts- og bevægelsesprofil. Alle elever får 2 ekstra lektioner i gennemsnit om ugen tilprofilaktiviteter, og derudover bliver bevægelse et element i al undervisning. Alle skolens og klubbensmedarbejdere var i foråret på pædagogiske dage, hvor temaet var idræt og bevægelse. I august 2011 får alleskolens lærere, samt et antal pædagoger, kursus i bevægelse i undervisningen. Der er i skoleåret udarbejdetbeskrivelse og læseplan for profilaktiviteterne. Eleverne er blevet informeret om profilaktiviteterne i deres afdeling og forde store elevers vedkommende har de haft mulighed for at vælge deres første profilaktivitet. Indsatser og mål i forhold tilbevægelse i undervisningen, vil være en del af årsplanerne for kommende skoleår.Skolen bliver pr. 1.8.2011 afdelingsopdelt. Der er knyttet en leder til hver afdeling.Skolen har pr. 1.6. ansat en social koordinator, der nu er i gang med at lave et uddannelsesforløb ogsamarbejdsfora for i alt 12 af vores nuværende pædagogiske medarbejdere samt værestedets 3 medarbejdere, såde kan fungerer som mentorer for skolens elever og unge fra området fra efteråret 2011. Den sociale koordinatorskal endvidere skabe et overblik over de mange kommunale og lokale tilbud, der er for børn og unge samt bidragetil at de bliver formidlet til de pædagogiske medarbejdere i skole, SFO og klub. Koordinatoren samarbejder medalle relevante interessenter i lokalområdet og den kommunale forvaltning.En del af det samlede projekt er et heltidstilbud, hvor fritidsklub og ungdomsklub er knyttet organisatorisk tilskolen. Formålet er at få en børne-/unge sammensætning i klubben, der svarer til skolens samt at få et endnutættere samarbejde mellem de forskellige personalegrupper til gavn for børn og unge på skolen og i området.Klubben gøres kontingentfri.Den 30. maj 2011 startede alle skolens 3. klasses børn startede i samme klub. Det er aldrig sket før, at alle børnfra en årgang er startet i klub og i den samme klub. Den nye klub, der ligger midlertidigt på skolen, har takketværet en ganske ekstraordinær indsats fra alle medarbejdere fået en hel fantastisk start.Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne er tilfredsstillende og det er min vurdering at skolen har etlæringsmiljø, der giver den enkelte elev gode muligheder for at udvikle sig fagligt som socialt.Der er en samlet set signifikant forskel på afgangsresultatet i dansk for de to afgangsklasser. En analyse afresultatet viser, at skolen har brug for intensive læsekurser i udskolingen for elever, der er ankommet sent iskoleforløbet til vores skole. Der er endvidere brug for faglige læsekurser (på mellemtrin og i udskolingen) i dansksom andetsprog for tosprogede elever, der er ankommet sent i skole forløbet til vores skole. Skolens læsevejlederfor udskoling og koordinator for dansk som andetsprog er allerede i gang med arbejdet.Vi har i skoleåret holdt de obligatoriske nationale test i uge 4 og 5 for 2., 3., 4., 6. og 7. klasserne. I uge 11 for 8.klasserne. Samlet ligger vores klasser på middel, hvor 3.-8. klasserne ligger i den høje ende af skalaen. Der er ikkede store udsving på klasserne på de enkelte årgange. Der er ikke forskel på hvordan skolens tosprogede eleverklarer sig i forhold til resten af elevgrupperne.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 6 af 24 siderSkolen har en lille procentdel ud af samtlige trinmålsevalueringer, der afviger i forhold til de kommunale mål omat 90 % af eleverne skal være sikre eller på vej inden for de faglige eller sociale trinmål. I en overvejende del afdisse, er eleverne testet i de nationale test. Her er de testet middel eller i toppen af middel i de nationale test. Derer altså her en divergens i forhold til lærerens vurdering og resultatet af de nationale test, som vi vil se nærmerepå.Det er min vurdering, at det samlede faglige niveau på Høje Gladsaxe Skole er tilfredsstillende.Skolen er i gang med en proces omkring arbejdet med inklusion. Høje Gladsaxe Skole har udarbejdet sin egenskabelon, som er inspireret af LP-modellen. Arbejdet med modellen er fortsat under udvikling. Skolen har i år haftet legeværksted og en undervisningsassistent ansat til en årgang, hvor der var behov for en særlig indsats. Beggedele har været en stor succes. Skolen vil fra kommende skoleår have en legepatrulje.Skolen har fortsat et tilbud for elever, der af den ene eller anden årsag, har brug for en timeout fra deres klassepå grund af særlige faglige eller sociale udfordringer. Eleven tilbydes for en periode en særlig tilrettelagtundervisning i en mindre gruppe, hvor udgangspunktet netop er elevens specifikke behov.Arbejdet i skolens familieklasse er kommet rigtig godt i gang og arbejder 1 dag om ugen. Forløbet i familieklassenbliver positivt evalueret af deltagerne.Børne- og Kulturforvaltningens vurderingI kvalitetsrapporten for 2008-2009 blev Høje Gladsaxe skole beskrevet som en veldrevet skole, hvor det fagligeniveau var forbedret, så det var tilfredsstillende. Skolens arbejde med at styrke faglighed og social rummelighedbemærkedes også.Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at skolen yder en stor indsats på mange områder – fra sundhed overskole-hjem samarbejde til dansk som andetsprog.Mange af disse indsatser vil i de kommende år vil blive bundet sammen i projektet ”Styrket social indsats”.Det er Børne- og Kulturforvaltningens vurdering, at skolens faglige niveau er tilfredsstillende bedømt ud fraafgangsprøver, nationale test og trinmålsevalueringer. Skolen gør et stort arbejde for at styrke integration oginklusion, for eksempel ved deltagelse i internationalt samarbejde.Børne- og Kulturforvaltningen noterer sig, at der fortsat skal ske en indsats for at sikre gode resultater for alleelever ved afgangsprøverne. Dette arbejde vil blive fulgt af Børne- og Kulturforvaltningen.Kommunale indsatsområderForbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselystFølgende aktiviteterne i skolens læsepolitik fortsætter som faste tilbagevendende traditioner i løbet af et skoleår: Fortsat fokus på at lære eleverne forskellige læsestrategierFaglig læsning i alle fagInternational læsedagMakke-par-læsning på tværs af trinneneMorgenlæsningsperioderLæseinspirationsdag på trinnetHerudover gennemføres følgende fra læsepolitikken i løbet af et skoleår: Klasse læsekonferencer på 0.-4. klassetrin sammen med en læsevejleder.Alle elever testes systematisk i læsning en eller to gange om året.Læsekurser for tosprogede elever på mellemtrinnet og i udskolingenDer er udarbejdet læsefoldere som udleveres til forældrene. Folderne revideres løbende.I forbindelse med udviklingsprojektet ”Forældre med fokus på faglighed” er der udarbejdet en folder med goderåd om læsning til etniske forældre på modersmålene. Folderne er resultatet af et samarbejde mellem etniskeKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 8 af 24 siderSkolen har fantastiske rammer for elevernes bevægelighed. Både grønne områder i forbindelse medmosen og indendørs faciliteter, (Fire gymnastiksale og en boldhal) som bliver flittigt brugt og vil indgå somen naturlig del i arbejdet med profilskolen.Skolen får en legepatrulje med aktiviteter for eleverne i frikvartererne.Eleverne har udeordning. Dels for, at eleverne kommer ud og bevæge sig, dels fordi indeklimaet iklasselokalerne forbedres når der luftes ud.SFO har fortsat et gymnastik projekt med ca. 20 børn, der alle ligger i farezonen til at blive overvægtige.Dette projekt er et samarbejde mellem beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe, SFO Høje Gladsaxe ogskolens sundhedsplejerske. Forældrene er inden projektstart i dialog med SFO og sundhedsplejerske.Sundhedsplejersken har samtaler med forældrene omkring kost og motion under projektet. I 2012 vil viudvide samarbejdet sådan at idrætsforeningerne kommer ud til børnene og præsenterer de forskelligemuligheder den enkelte forening kan tilbyde.Den første uge af skolesommerferien afholder SFO, klub og beboerrådgivningen cirkus uge. Cirkus Paniker et projekt med 80 aktive børn som på en uge øver og bliver i stand til at fremvise en cirkusforestilling.Skolens forældreforening arbejder forsat aktivt for at etablere gode tilbud til skolens elever. Igen i år harforeningen holdt en særlig idrætsdag for indskolingselever og deres forældre.Foreningen har ogsåbidraget til at udvide skolens sortiment af idrætsredskaber til alle indskolingsklasser.Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningenEvalueringsværktøjer:Elevplaner.Elevplanerne er ens på de enkelte trin, men ændre sig op gennem skoleforløbet. Typisk med samtaleark iindskolingen og mellemtrin. Og med elektroniske e-planer i udskolingen. Forældre og elever modtog elevplanernesenest den 1/11 2010.De Nationale test.Skaber forbindelser mellem profilområder, trinmål og læringsmålTestresultaterne bruges til arbejdet med at planlægge og tilrettelægge undervisningen.Få klasser deltog i de frivillige test fra 27. oktober til 15. december.De obligatoriske test blev gennemført fra 10. januar til 29. april 2011.Derudover bliver eleverne evalueret vha. den kommunale trinmålsevaluering.Karakterer i 8. og 9.kl. FSA prøver.En af 4. klasserne blev testet PRILS i marts.De kommunale læsetestDesuden arbejder teamene med logbøger, porte folie, udstillinger, LP-modellen og standardiserede diagnostiskeprøver. I 9. kl. opstiller eleverne læringsmål for tilegnelse af viden. Læringsmålene evalueres fx ved logskrivning ogpræsentation af udvalgte arbejder fra port folio, og også i forbindelse med elev- og skole/hjem samtalerne.Aktiviteter i forbindelse med skolens evalueringskultur.Skolens koordinerede og rådgivende organ ”KRO”. KRO består af 1 repræsentant for hvert årgangsteam,mødeleder for Pædagogisk Råd og ledelsen. KRO indkalder til en fælles planlægningsdag, når fagfordeling ogskema er på plads. Det giver mulighed for at inddrager evalueringsværktøjerne i årsplanlægningen. I vinteren2010 blev skolens evalueringskultur drøftet i KRO, hvor formålet var at få et overblik over de evalueringsværktøjervi eksternt og internt bruger. I slutningen af efteråret afholdes den første skole/hjemsamtale, hvor de forskelligeevalueringsværktøjer bruges i forbindelse med samtalerne.Mål.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 9 af 24 siderMålet har været at Høje Gladsaxe Skole har fået udviklet en veldefineret evaluerings og dokumentationskultur,som understøtter teamets og lærernes arbejde med undervisningen. Evalueringen tager blandt andetudgangspunkt i årsplanerne og de evalueringsværktøjer, som er beskrevet. Evalueringen på skolen er vigtigeredskaber i den fortsatte faglige og sociale udvikling af den enkelte elev.Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelseVed skole/ hjemsamtalen i november udfærdiges en elevplan, som forholder sig til fokusområderne og hvilkeområder/ mål eleven skal arbejde hen imod. Lærer, forældre og elev samarbejder om dette.I de større klasser er eleverne med til at opstille læringsmål for tilegnelse af viden. Læringsmålene evalueres fxved logskrivning og præsentation af udvalgte arbejder fra port folio, men også i forbindelse med elev- ogskole/hjem samtaler.Eleverne inddrages fortløbende i skolens udviklingsprojekter. Senest i et kantineprojekt, Grøn Skole projektet ogdiverse arrangementer og idrætsdage på skolen. Indskolingen har deres eget minielevråd, hvor eleverneintroduceres til arbejdet i elevrådet.Skole- hjem samarbejdetSkolen holder to forældremøder og to skole/hjem samtaler i alle klasserne hvert år. Derudover holdes derløbende behovssamtaler. Der afholdes mindst 1 socialt arrangement for hver klasse hvert år.Vi lægger stor vægt på dialog mellem lærer, elev, forældre. Det fastholder vi ved at holde forældre og eleverorienteret om klassens arbejde og trivsel via ForældreIntra.Skolens ledelse udsender et forældreinformationsbrev ca. en gang om måneden og i forbindelse med, at skolenskal være idræt/bevægelsesprofilskole, orienteres om udviklingen af projektet i nyhedsbreve, som også udsendesaf skolens ledelse.I en del klasser er møder og samtaler planlagt med kontaktforældrene. Skolebestyrelsen har i januar 2010 udgiveten folder til kontaktforældrene. Heri er kontaktforældrenes rolle i forbindelse med forældre lærer samarbejdetbeskrevet:Hvad er kontaktforældrenes rolle?At være bindeled i forældre-lærer-samarbejdet Planlægning og afvikling af forældremøder sammen med klasselæreren.Sparringpartnere omkring trivsel i klassen.Opgaver i samarbejde med klassens lærere kan fx være: At blive kontaktet af en lærer med henblik på en hjælpende hånd. At deltage i planlægningen af klassens forældremøder. At planlægge og afvikle arrangementer i løbet af skoleåret, for at ryste elever og forældre sammen. At komme med ideer til debataftener for forældre i klassen eller på skolen. At deltage i ekskursioner indimellem. At hjælpe til ved sociale og faglige arrangementer. At deltage i udarbejdelsen af retningslinjer for indholdet af forældremøder. At deltage i udarbejdelsen af spilleregler for samarbejdet i klassen. At viderebringe ros og ris fra forældregruppen til lærergruppen. At forberede indholdet af forældremøder sammen med klasselæreren. At skrive referat af forældremøder og uploade det på Skoleintra.Siden 2006 har Høje Gladsaxe Skole haft en velfungerende forældreforening. 2006. Formålet med foreningen er:At styrke skole-hjem-samarbejdet gennem forskellige aktiviteterAt skabe og styrke traditioner på Høje Gladsaxe SkoleAt være med til at skaffe midler til arrangementer m.v. til glæde for elever og lærere.Skolen har i år haft 2 store udviklingsprojekter omkring skole og hjem samarbejdet; ”Forældre med fokus påKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 10 af 24 siderfaglighed” og ”Forældre i dialog med skolen”. I forbindelse med skole – hjem samarbejdet med etniske forældreer der udarbejdet skrivelserne ”Øvelser i læseforståelse” og ”Gode råd til forældre” på relevante modersmål.Formålet er, at nå alle forældre når det drejer sig om budskabet om hvor vigtigt det er at læse og ikke mindst hvorvigtigt det er at forstå det, der læses. De gode råd til forældrene fokuserer på hvordan forældrene kan hjælpederes barn med at få overblik over det, som barnet læste. Baggrunden for begge papirer er Family learning enmodel som bruges i England med stor succes.Herudover er udarbejdet et foreløbigt principprogram for integration på Høje Gladsaxe Skole – principperne skalhjælpe forældre og lærere i forbindelse med at handle på forskellige problemstillinger i skolens hverdag.Principperne har været diskuteret i skolebestyrelsen, men der er fortsat ting, der bør rettes bådeindholdsmæssigt og sprogligt.ElevplanerElevplanerne er ens på de enkelte trin, men ændre sig op gennem skoleforløbet. Typisk med samtaleark iindskolingen og mellemtrin og med elektroniske e-planer i udskolingen. Forældre og elever modtog elevplanernesenest den 1/11 2010.Dannelse og uddannelseIndsats på områdetI indeværende skoleår har indsatser med sundhed og bevægelse været prioriteret, som en forsmag på at bliveprofilskole med idræt og bevægelse i fokus. Kantinen, SFO’er og skole har alle gennemført forskellige sundheds ogbevægelsesprojekter som fx de to trivselsdage med dansk og bevægelse for alle skolens elever. SFO har et godtsamarbejde med beboerrådgivningen og Høje Gladsaxe Klubben om cirkusprojektet i uge 27.Der har været nedsat fem profiludvalg som har sat fokus på hvordan idræt og bevægelse fortsat kan udvikles påHøje Gladsaxe Skole både i elevernes hverdag i skole, SFO og klub samt i det fysiske læringsmiljø. Der erudarbejdet en lokal læseplan til området samt sat fokus på hvordan bevægelse kan implementeres i fagene.Skolen har i to år arbejdet med fire temaer til Grønt Flag Grøn Skole. Der mangler ganske få dele for at få alle fireflag. Miljørådet har været koordinator på området sammen med skolens naturfagsvejleder. Det forventes, atskolen gennemfører mindst et af de fire temaer inden november 2011 og derved får det første af de fire grønneflag.Udviklingsprojektet vedrørende det pædagogiske udviklingscenter (PUC) afsluttes i dette skoleår, så alle kræfterkan målrettes projektet med at blive profilskole. Det vil være nødvendigt, at udarbejde nye mål inden for detfremtidige ramme for PUC. Målene skal være med til at sikre, at vejledningskulturen på Høje Gladsaxe Skolefortsat vil kunne udvikle sig i den for skolen hensigtsmæssige retning. Vejlederne vil i næste skoleår komme påkursus i kollegavejledning, for at opkvalificere denne vigtige opgave. Afdelingslederen vil deltage i relevante deleaf kurset.De to udviklingsprojekter indenfor dansk som andetsprogsområdet er afsluttet. Fagudvalget for dansk somandetsprog, koordinator på området og de lærere og pædagoger som har fået kursusaktivitet i de faglige områderinden for projekterne har nu til opgave, at sætter realistiske mål for videreførelsen af projekterne.Det er tredje år hvor vi har sendt fire lærere på 4. klassetrin og fire lærere på 7. klassetrin på kursus i fagliglæsning. Samlet set er ca. 75 % af lærerne nu opdateret med hensyn til faglig læsning i undervisningen. Der erfortsat brug for fokus på læsestrategier og faglig læsning i den daglige undervisning. Læsevejlederne, koordinatorfor dansk som andetsprog og koordinator for specialundervisning vil udarbejde nye mål og handleplaner forområdet. De nye mål og handleplaner vil blive implementeret i læsepolitikken næste skoleår.Projektet ”Turbo dansk” med undervisningsministeriet kunne ikke gennemføres.Tilrettelægges af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA)DSA - undervisningen opdeles i Basisdansk og supplerende undervisning i Dansk som andetsprog.Basisdansk i Dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelse på skolen ikke har de sprogligeforudsætninger for at kunne deltage fuldt ud i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Et hold medbasisdansk kan have op til 7 elever og har ingen begrænsning på aldersforskel mellem eleverne.Sigtet med undervisningen er at bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for med udbytte atkunne deltage i en almindelig klasse.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 11 af 24 siderDer tildeles 13 basisdansk timer per uge fordelt to hold på henholdsvis 6 og 7 timer.Supplerende undervisning i Dansk som andetsprog. Denne undervisning er beregnet for elever, der undervises iklassen, men som alligevel har behov for undervisning i Dansk som andetsprog. Indholdet i den supplerendeundervisning er blandt andet: Forforståelse i forbindelse med tekster eller temaer, der arbejdes med i klassen Læse- og skriveudvikling på andetsproget Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, fx kommunikationsstrategier Lytteforståelse og lyttestrategier Udtale Sproglig og kulturel bevidsthed Viden om sprogtilegnelse og egen læring Ordforråd og begreber i fagene fx natur/teknik eller matematik Sprogbrug og variation af sproget Forberedelse til fælles aktiviteter i klassen Gennemgang af tekster, der læses i klassen med henblik på forståelse af teksterneOrganisationsformerUndervisning i dansk som andetsprog foregår som en integreret del af undervisningen i klassen, faglærerentilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med andetsprogs-pædagogiske metoder som en integreret delaf undervisningen i klassen, og derudover tilknyttes en DSA-lærer, der supplerer fagundervisningen med dansksom andetsprog.Der gives undervisning i Dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisning fx som lektielæsningstilbudeller, i de store klasser, efter skoletid.Der undervises i Dansk som andetsprog uden for klassen i undervisningstiden. På et klassetrin kan skoleåret fxopdeles i perioder, så hver klasse får en periode, eller der etableres grupper af elever ud fra det faglige niveau påtværs af klasser. En elev må dog ikke modtage DSA-undervisning uden for klassen i længerevarende perioder.Kursustilbud med bestemt indhold over kortere periode fx lyttekursus, procesorienteret skrivning, tekstlæsningmed fokus på forforståelse, ordforråd og læsestrategier, fagspecifikke kurser, fx ordforråd i fysik, biologi, geografi,matematik eller natur/teknik.Undervisningen i Dansk som andetsprog, som bliver tilrettelagt i samarbejde med klasselæreren, kan støtte detfaglige indhold i klassen eller på årgangen, ved fx at arbejde med ordforråd relateret til et bestemt emne eller etbestemt fag. Eller det kan være arbejdet med læseforståelse i forbindelse med læsning af en roman.Den detaljerede planlægning af Dansk som andetsprogstimerne aftales på de enkelte klassetrin sammen medklassens lærer/lærere.Visitation og handleplanerAlle klasselærere visitere deres Dansk som andetsprogselever før sommerferien, således at Dansk somandetsprogsundervisningen kan begynde straks ved skolestart efter sommerferien. For nye Dansk somandetsprogselever bliver der udarbejdet et visitationsskema.Dansk som andetsprogslærerne udarbejder handleplaner over alle elever, der modtager Dansk somandetsprogsundervisning. I handleplanerne anføres, om eleverne også i det kommende skoleår skal modtageDansk som andetsprogsundervisning. Der er i handleplanen mulighed for, at klassens lærer/lærere også kanbeskrive elevens behov.Talepædagogen udarbejder sprogvurderinger i alle børnehaveklasser. Sprogvurderinger gennemgås efterfølgendemed Børnehaveklasselærer og koordinator for området.IdeudvekslingKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 12 af 24 siderDen etablerede Dansk som andetsprogslærergruppe deltager i tre Dansk som andetsprog fagudvalgsmøder omåret med henblik på videndeling inden for området, opfølgning på udviklingsprojekter inden for området, ideer tilnye materialer, diskutere fremtidige udviklingsprojekterDe to udviklingsprojekter med fokus på ”Forældre med fokus på faglighed”Udvikling og afprøvning af program for forældre til tosprogede elever” med ekstern konsulent Maia Feldman ogprojektet med at skabe etniske netværk og skabe dialog mellem skole og hjem med Eva Ahrenberg fra Danskflygtningehjælp afsluttes i dette skoleår.Projekternes formål har været at sætte fokus på dialogen mellem skole og hjem samt at give de tosprogedeforældre nogle redskaber, konkrete metoder til at styrke de tosprogede elevers faglighed. Begge projekter harprimært fokuseret på de tosprogede forældre, men har også inddraget modersmålslærere, en gruppe Dansk somandetsprogslærere og SFO-pædagoger, som har deltaget i kurser af 1 – 3 dages varighed, ledelsen og Dansk somandetsprogskoordinatoren.I forbindelse med projekterne har der været afholdt: Møde for alle lærere om forventninger til skole-hjemsamarbejdet med de tosprogede forældre. Møde med tosprogede forældre i sproggrupper om deres forventninger til skolen. Møder med de forskellige grupper af tosprogede forældre på Høje Gladsaxe Skole, de somaliske, dearabiske og de tyrkiske forældre. Oplæg fra læsevejleder og Dansk som andetsprogskoordinator om læsefærdigheder og læseforståelse. Fælles møde for alle sproggrupper med forskeren Anne holmen. Kurser af 1 – 3 dages varighed. Dialogmøde i London, hvor forældre fra Høje Gladsaxe Skole har orienteret forældre og lærere fra andreEU – lande om skole-hjemsamarbejdet på Høje Gladsaxe Skole. Skolebesøg på Høje Gladsaxe Skole, hvor lærere fra EU – lande overværede undervisningssituationer,samt oplæg om Dansk som andetsprogsundervisningen på Høje Gladsaxe Skole. De europæiske lærerevar meget positive over for den måde, vi praktiserer Dansk som andetsprogsundervisning på, fordi vihurtigt sørger for, at eleven får et tilhørsforhold til en klasse. Kursus i Tyrkiet for lærere fra EU – lande (Spanien, England, Belgien, Grækenland, Rumænien, Danmarkog Tyrkiet) med deltagelse fra Høje Gladsaxe Skole. Kurset drejede sig om interkulturel undervisning iEuropa (Finland, England, Grækenland, Rumænien, Belgien, Spanien, Tyrkiet og Danmark) med fokus på,hvordan man i de forskellige lande inddrager minoritetsforældre og skaber dialog mellem lærere ogforældre. Udarbejdelse af skrivelserne ”Øvelser i læseforståelse” og ”Gode råd til forældre”. Skrivelserne er oversattil flere sprog. Principprogram for integration på Høje Gladsaxe Skole – principperne har været diskuteret iskolebestyrelsen, men der er fortsat ting, der bør rettes både indholdsmæssigt og sprogligt.DSA – lokalerneDer er efterhånden gode forhold for undervisning af små hold af Dansk som andetsprogselever. Læsekurserne erflyttet ind i et af lokalerne, og lærerne forsøger at få et samarbejde i gang mellem læsevejledere og Dansk somandetsprogskoordinator.Lærernes uddannelseOverordnet er der meget få fag, som ikke er besat med linjefagsuddannet lærere eller lærere med kvalifikationensvarende til linjeuddannelse for eksempel grunduddannelse på seminariet i fagene fra 1.-6. klassetrin.Hvert år, før fagfordelingen går i gang, bliver kompetenceudviklingsplanen opdateret, så det tydeligt fremgårhvilke medarbejdere som har linjefag eller kvalifikationer svarende til linjefag i de forskellige fag. Opdateringensikrer, at vi kan have et højt kompetenceniveau til dækning af fagene i det kommende skoleår.I tilfælde med vikariater ved for eksempel længerevarende sygdom, hvor vi kan blive nødt til gå på kompromismed kvalifikationerne, er kompetenceplanen med til sikre, at der er et fagligt sikkerhedsnet via de fagligevejledere og fagudvalgene. På denne måde holdes det faglige niveau også under vikariater.I forbindelse med at skolen bliver profilskole, organiseres lærerne fremover i tre grupper: Indskolingen,mellemtrinnet og udskolingen med det formål at samle relevante faglærere i disse tre grupper, således, atKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 13 af 24 sider”lånelærere” ikke går på tværs af disse grupper, men kun sker inden for de tre grupper. Organiseringen vil på sigtgive mulighed for at nogle lærere kan specialisere sig i en af de tre målgrupper, og giver også mulighed for atlærere vil kunne fortsætte fra en afdeling til anden under forudsætning af, at deres faglige kvalifikationer er iorden.Midler anvendt på kompetenceudviklingDen samlede kursustid i skoleåret 2010/2011 er på ca. 1500 timer og har fordelt sig på følgende måde:Obligatoriske kurser: Skriv og læs i bh. Kl. og 1. kl. (2 lærere) Læsning i fagene - 4. klasse (4 lærere) Læsning i fagene - 7. klasse (4 lærere) IT i undervisningen af elever med særlige behov (1 lærer) Undervisning af svagsynede elever (2 lærere) Kursusaktivitet i forbindelse med udviklingsprojekter inden for Dansk som andetsprogsområdet (15lærere og 2 pædagoger) Kommunalt kursus for alle lærere og SFO pædagoger PD rummelighedsvejleder (1 lærer og 1 pædagog) Arbejdsmiljøuddannelsen (1 lærer) MED grunduddannelse (1 lærer)Andre kurser: Individuel læsetestning 2 (1 lærer) Familieklasselærer (2 lærere) Kursus til alle lærere i rummelighed PD Evalueringsvejleder (1 lærer) Førstehjælpskursus (5 lærere) Kursus i matematikprogram (15 lærere) PD SE-vejleder (1 lærer)De obligatoriske PD’er afsluttes i dette skoleår. Øvrige PD’er sættes i bero næste skoleår for at samleressourcerne omkring kursusaktiviteter i forbindelse med profilen Idræt og bevægelse.RummelighedIndsats på områdetIndsats på området:- Implementering af HG modellenHøje Gladsaxe Skole har udarbejdet sin egen skabelon, som er inspireret af LP-modellen. Modellen giver et fællessprog/platform i analysen af de faktorer, der fastholder det enkelte barn i en uhensigtsmæssig udvikling og defaktorer, der understøtter barnets udvikling. Metoden giver medarbejderne mulighed for sparring i dagligdagenfra kolleger i teamet, vejledere med flere, når der er udfordringer i forhold til et barns udvikling.- Legeværksted i frikvarterVi havde en del elever som havde svært ved at aktivere og styre deres egen fri leg i frikvartererne. Disse eleverhavde mange konflikter og mistrivsel som følge af dette. Derfor har vi etableret et legeværksted bestående af 2undervisningsassistenter/pædagoger som aktiverer og sætter eleverne i gang med gode aktiviteter ifrikvartererne.- RummetSkolen har en klasse for elever, der af den ene eller anden årsag, har brug for en timeout fra deres klasse på grundaf særlige faglige eller sociale udfordringer. Eleven tilbydes for en periode en særlig tilrettelagt undervisning i enmindre gruppe, hvor udgangspunktet netop er elevens specifikke behov.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 14 af 24 sider- Skolens egen tilbudsvifteSkolen har udarbejdet en egen tilbudsvifte. Tilbudsviften er et katalog til alle medarbejdere på skolen, hvor derbeskrives hvilke muligheder, de har for at søge professionel vejledning i forhold til en specifik problem stilling.Tilbudsviften beskriver de ressourcer og kompetencer som vi råder over i vores egen organisation.- FamilieklasseSkolen har uddannet to familieklasselærere til at forestå arbejdet i familieklassen. Arbejdet i familieklassen ergodt i gang og familier, der har gennemført forløbet, udtaler sig meget positivt om det. Familieklassen arbejderhver tirsdag.Opnåede resultaterHøje Gladsaxe Skole arbejder stadig aktivt med begrebet rummelighed. Skolen er en mangfoldig skole, somarbejder ud fra at et begreb vi kalder for ”Fælles børn fælles ansvar”. Skolen har ændret sin udviklingsplan frasidste kvalitetsrapport og til nu, da skolen har fået midler til at starte et meget stort projekt omkring en styrketsocialindsats, helhedstilbud og profilskole og institutioner i Høje Gladsaxe Skoles skoledistrikt. Udviklingen afdette store projekt er sat i værk i et samarbejde mellem Gladsaxe kommune og socialministeriet, og har kræveten del udviklings tid og ressourcer. Arbejdet er godt i gang og følger en særskilt plan, der er lavet for projektet.Skolen har fået iværksat legeværksted for de elever som ikke selv kan aktivere en fornuftig aktivitet ifrikvartererne, og det er en aktivitet som vi fremadrettet vil prøve udvikle og bevare.Skolens familieklasse fungerer og der undervises i familieklassen hver tirsdag.Skolens ledelse har fokus på at optimere og udvikle hele vores specialundervisningsdel. I skolensspecialundervisningsdel ligger:- Specialteamet: bestående af to skolepsykologer, koordinator for specialundervisning, inklusionsvejleder,talepædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver, viceskoleleder og SFO leder.- Familieklassen- Rummet- AKT timer- Faglig støtte primært dansk og matematik- Tidlig læsehjælp, læseløft, læsekurser på årgange- Særlig tilrettelagt motorisk træning- Støttetimer enkeltintegration individuelt tilrettelagt ud fra barnets behov- Inklusionsfremmende forløb i udvalgte klasser- Inklusionsvejledning til undervisere og pædagogerSkolen videreudvikler løbende arbejdet omkring disse specielle tiltag og muligheder, og arbejder på at optimereeffektiviteten og effekten af tiltagene blandt andet gennem etablering af et fælles fagligt-pædagogisk miljøomkring indsatserne, anknytning til elementer i Den styrkede sociale indsats (sociale mentorer) samtvidereudvikling af den systematiske beskrivelses- og dokumentationspraksis.Trivsel og samarbejdeIndsats på områdetSkolens værdiregelsæt og antimobbepolitik er vedtaget. Skolens samværsregler på fællesarealer er kendt af alleog klasserne arbejder med egne klasseregler i løbet af skoleåret.Alle årsplaner indeholder beskrivelser af teamets sociale mål, værdimål og elevernes alsidige og personligeudvikling.Den 24. og 25. marts 2011 havde skolen igen trivselsdage med bevægelse og dans som tema. Eleverne var fordelti aldersintegreret grupper. Da vi første gang vi havde trivselsdag var evalueringen b. la, at det havde storbetydning for elevernes trivsel, at de kom til at kende elever fra andre klassetrin.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


UMV-undersøgelse og -handleplanSide 15 af 24 siderSkolens Undervisningsmiljøvurdering fra 2010 er gennemført og ligger på skolens hjemmeside. Trivselsgruppenfra elevrådet har, i samarbejde med skolens viceskoleleder, udarbejde handleplaner, som vil blive gennemført iforåret 2011.I forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen har rapporten været til drøftelse i klasserne, som har meldttilbage til elevrådet.Handleplanerne vil blive lagt ud med undervisningsmiljøvurderingen i foråret.ForældretilfredshedsundersøgelseI sidste brugertilfredshedsundersøgelse havde Høje Gladsaxe Skoles forældre vurderet at skolen havde størstpositiv afvigelse i forhold til kommunegennemsnittet indenfor følgende 5 områder:Lærernes evne til skabe ro og orden i klassen,skolens evne til at udvikle dit barns sociale kompetencer,skolens evne til at få dit barn til at føle sig tryg og gladden mad, dit barn kan købe på skolensamt skolens evne til at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen.Og mest negativt inden for følgende 5 områder:Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere)Skolens evne til at begrænse mobningLærernes evne til at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behovSkolens udendørs områder (skolegård, boldbaner, mv.)Skolen har efterfølgende arbejdet videre med evaluering med henblik på at give lærerne større viden om detenkelte barn og dermed bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen i forhold til det enkelte barns behov.Der har i slutningen af 2010 været gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet, der viser at enovervejende del af eleverne generelt er glade for skolen, den klasse de går i, og de lærere de har.5 % af skolens elever oplever tit at være en del af en konflikt. Det er en procent del, vi gerne vil have længere ned.Skolen ligger 1 % over gennemsnittet i forhold til lærerens evne til at skabe ro og orden i klassen og 1 % over iforhold til skolens evne til at få et barn til at føle sig tryg og glad.Ønsket om at reducerer antallet af konflikter eleverne i mellem, og forældrenes udsagn om skolens evne til atbegrænse mobning, har medført, at vi har haft fokus på frikvartererne og indført legepatrulje, at vi har holdt 2trivselsdage for alle skolens elever og at skolebestyrelsen har arbejdet med skolens antimoppepolitik.Undervisningsmaterialernes kvalitet:Hvert år lægges en strategi for hvilke undervisningsbøger som skal indkøbes, hvilke abonnementer som skalforlænges og hvilket IT-udstyr som skal købes. Fagudvalgene og de faglige vejledere er med til at kvalificererindkøbene. Der er altid flere ønsker til indkøb end der er midler og der bliver derfor altid tale om prioriteringerinden for den økonomiske ramme.Brugertilfredshedsundersøgelsen og skolens fysiske rammer indendørs som udendørs:Større vedligeholdelsesarbejder varetages af ejendomsafdelingen i samråd med skolen. Der har de seneste årværet lavet megen vedligeholdelsesarbejde på skolens indendørsarealer fx asbestsanering, udskiftning af gulv,udskiftning af vinduer, maling af overflader og renovering af naturfags- og hjemkundskabslokalerne.Midlerne til inventar er gået til indretning af fællesområderne i det pædagogiske udviklingscenter ogkompetencecenteret.Legeredskaberne har været gennem en større vedligeholdelse. De øvrige udendørsarealer er fortsat på listen overområder, som skal prioriteres i næste vedligeholdelsesrunde.Skolen har i forbindelse med at vi skal være profilskolen fået midler fra funktionsændringspuljen i 2011 og 2012 ialt 1.4 millioner kroner. Det er vi meget glade for!Brugertilfredshedsundersøgelsen og SFO:Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Side 16 af 24 siderForældrene er tilfredse i forhold til den brugertilfredshedsundersøgelse som udkom i foråret 2010. SFO HøjeGladsaxe ligger i toppen blandt alle SFO’erne i Gladsaxe.Der er et område hvor forældrene er mindre tilfredse end gennemsnittet i Gladsaxe:SFO'ens /fritidshjemmets fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)I dette spørgsmål ligger SFO Høje Gladsaxe 0,1 under gennemsnittet i Gladsaxe.I forhold til spørgsmålet om de fysiske rammer indendørs, havde SFO Høje Gladsaxe omkringundersøgelsestidspunktet en debat om de fysiske rammer i afdeling Lundegården. SFO Høje Gladsaxe har iafdeling Lundegården, en pavillon med 2 grupperum, som har eksisteret på dispensation i en lang årrække.Kommunen har nu besluttet at skolens to SFO afdelinger skal flytte sammen i nye lokaler i Dette vil blive løst iforbindelse med planerne om at samle SFO Høje Gladsaxes 2 afdelinger i nye ombyggede lokaler.ElevfraværPå Høje Gladsaxe Skole har vi følgende procedure i forbindelse med elevfravær:Alle elevers fremmøde bliver registreret. Lærerne taster fremmødet i elevfraværssystemet.Forældre skal søge om fri, hvis de ønsker at fritage barnet fra undervisning i en eller flere dage. Ansøgninger over4 dage skal først godkendes af en klasselærer og dernæst af en leder. Hvis der er gentagne ønsker om fritagelsefra undervisning i forbindelse med ferierejser holdes der en samtale på skolens kontor med deltagelse af en leder.Vi har med jævne mellemrum elever, der ikke møder regelmæssigt til undervisningen. Når det sker, gøresfølgende:Klasselærer orienterer ledelsen, når der er tale om et fravær på 1 uge eller derover, der ikke er begrundet isygdom eller aftalt med skolen. Faglærer orienterer forældre, klasselærer og team, hvis en elev er fraværendegentagne gange.Samtaler med klasselærer eller den faglærer fraværet udmønter sig hos for at høre elev og forældre om årsagen.Iværksættelse af tiltag til at imødegå årsagen aftales. Der holdes et antal samtaler af denne karakter indtil det evt.vurderes at problemet ikke kan løses ad den vej.Herefter holdes der fraværssamtaler med tilstedeværelse af en leder. Der aftales tiltag til at imødegå årsagen oglaves en konkret aftale om succeskriterier. Der holdes en række samtaler af denne karakter. Hvis problemet ikkeløses inddrages evt. skoleforvaltning og socialforvaltning i sagen med henblik på at støtte elev og forældre til atopnå et for eleven hensigtsmæssigt fremmøde.TalmaterialeHerefter følger det indsamlede talmateriale. I skolerapporterne er der detaljerede oplysninger om den enkelteskole. I kommunerapporten er der sammenstilling af de vigtigste tal, samt redegørelse for metoder og beskrivelseaf datamateriale.Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Elev- og klassetalSide 17 af 24 siderElevtal Klassetal KlassekvotientBørnehaveklasse 54 3 18,01. klasse 65 3 21,72. klasse 65 3 21,73. klasse 66 3 22,04. klasse 60 3 20,05. klasse 75 4 18,86. klasse 69 3 23,07. klasse 77 3 25,78. klasse 52 3 17,39. klasse 49 2 24,5I alt for skoleåret 2010 2011 632 30 21,1I alt for skoleåret 2008-2009 637 33 19,3I alt for skoleåret 2009 2010 652 30 21,7Andel af elever, der går i SFOAntal elever i specialgrupperAntal elever pr. lærerUdgifter pr. elevElever bh. kl.– 3. klasse Elever i SFO SFO andel i %2009-2010 251 243 96,82010-2011 250 241 96,4Skolen har ingen elever i specialgrupperFuldtidsansatte eksklusivebørnehaveklasseledereTotal antal elever eksklusivebørnehaveklasseElev-lærer ratio eksklusivebørnehaveklasse2008-2009 54,28 573,00 10,562009-2010 52,82 586,00 11,092010-2011 50,43 578,00 11,46Skoleåret 2009-2010Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elevHøje Gladsaxe 36.311.329 652 55.692I alt for kommunen 316.328.939 6.306 50.163Skoleåret 2010 - 2011Vedtaget budget decentral Elevtal Vedtaget budget pr elevHøje Gladsaxe 36.001.978 632 56.965Udgifter til undervisningsmidler pr. elev2009-2010Decentraludgifter2010 2011Centraleudgifter Udgift i alt Elevtal Udgift pr. elevUdgift pr. elevHøje Gladsaxe Skole 2.974 1.517.364 431.119 1.948.483 632 3.083TOTAL/gennemsnit 2.775 12.999.518 4.326.875 17.326.393 6.343 2.768Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Antal elever pr. nyere computerOpgørelse er for for skoleåret 2010 - 2011PersonaleomsætningSide 18 af 24 siderGenereltAntal elever i alt 632Antal undervisningscomputere anskaffet i skoleåret 2009- 32Placering af undervisningscomputereKlasselokalerne 27Fælles nærområder 18Computerrum 30Transportabelt 107Bibliotek 6Andet 0Antal undervisningscomputere i alt 188Antal elever pr computer 3,36Undervisningscomputernes alder3 år eller yngre 584 år 875 år eller ældre 43Undervisningscomputere tilsluttet lokalnetKablet 81Trådløst 107Undervisningscomputere med adgang til internet i % 100Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2010-2011 4,36Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2008-2009 5,0Antal elever pr nyere PC (4 år eller mindre) 2009-2010 4,82008-2009 2009-2010 2010-2011Lærere ved skoleårets start 59 56 52,5Fratrådte 4 4 5Tiltrådte 1 1 6Lærer-omsætning 4,2% 4,5% 10,5%Pædagoger ved skoleårets start 23 20 19,5Fratrådte 3 3 0,5Tiltrådte 2 4 0Pædagog-omsætning 10,9% 17,5% 1,4%Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Lærernes arbejdtid fordelt påopgaverUndervisningHeraf special-undervisningHeraf special-undervisning ispecialklasserOpg tilknyttet undervisningAndre opgaverFerieI alt%-del af arbejdstid anvendtpå undervisning**Antal årsværk inkl timer ispecial-klasser***Gennemsnitlig undervisningstimetalper lærer****Lærernes arbejdstidSide 19 af 24 siderSkoleåret 2009-2010Høje Gladsaxe Skole 34.090 3.960 0 41.249 11.650 14.640 101.629 34 53 645Samlet/Gennemsnit 345.501 50.547 27.741 421.137 156.209 146.865 1.069.711 32 556 616Skoleåret 2010 - 2011Høje Gladsaxe Skole 32.427 4.410 0 39.368 11.122 14.106 97.023 33 50 643Samlet/Gennemsnit 330.658 53.364 27.017 404.082 135.679 142.782 1.013.201 32 31 625TimegennemførelseÅrligtUndervisningstimeta AflysteGennemførtundervisningstimetal l i 4 ugerundervisningstimer undervisning %2008 - 2009 36.977 3.698 312 91,62009-2010 34.090 3.409 42 98,82010- 2011 32.427 3.243 136 95,8Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Decentrale udgifterCentrale udgifterUdgift i altLærertidsposterUdgift pr. lærertidspostKommunalt gennemsnit1. kl.2. kl.3. kl.4. kl.5. kl.6. kl.7. kl8. kl.9. kl.LæreruddannetTilasvarende kvalifikationerSamletI alt % 2008-2009I alt % 2009 - 2010Lærernes uddannelseSide 20 af 24 siderBilledkunst L x L L L L L L L L L L L L L L 94 0 94 100 100Biologi L L L L L L L 100 0 100 100 100Dansk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L 100 0 100 100 100Engelsk L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L 100 0 100 100 100Fransk L L L L L 100 0 100 0 0Fysik/kemi L L L L L L L 100 0 100 100 100Geografi L L L L L L L 100 0 100 100 100Historie L x L L L L L L L L L L x x x L L L L L 80 0 80 100 100Hjemkundskab L L L L L L 100 0 100 100 100Håndarbejde L L x L L L L 86 0 86 100 100Idræt L L L L L L L L L L L L L L L x L L L L L L L L L 96 0 96 100 100Kristendomsk. L L L L L x L L L L L L L L L L L L L L L L L L 96 0 96 100 100Matematik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L L 96 4 100 100 100Musik L L L L L L L L L L L L L L L L L L L 100 0 100 100 100Natur/teknik L L L L L L x L L L L L L L L L L L L 95 0 95 100 100Samfundsfag L L L L 100 0 100 100 100Sløjd L L L L L L L 100 0 100 100 100Tysk L L L L L 100 0 100 100 100Kompetenceudvikling2008-2009 233.457 237.842 471.299 54 8.682 7.4112009-2010 91.978 189.188 281.166 53 5.323 5.7922010-2011 258.769 219.378 478.147 50 9.482 7.264Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


Dansk som andetsprogSide 21 af 24 siderElever: i alt og tosprogedeElever i alt Tosprogede elever % tosprogede2008-2009 638 191 302009- 2010 652 182 282010- 2011 632 192 30Antal elever, der modtager undervisning i DSA:Antal Antal tosprogedetosprogede elever, som erelever, som er vurderet til at havevurderet til at behov for supplerendehave behov for undervisning i DSAbasisundervisning i DSA2008-2009 44 962009- 2010 7 562010- 2011 4 117Organiseringen af den supplerende undervisning (Angiv antal elever)2008-2009 0 0 0 292009- 2010 7 56 3 72010- 2011 58 11 4 48Lærere i dansk som andetsprogHvor mange Hvor mange af disselærere er har linjefag i DSAtilknyttet DSA? eller tilsvarendekompetencer?Hvor mange afdisse harlængerevarende kurser i DSAAndel i procent,som opfylder ét afovenstående krav(mindst 302008-2009 10 8 2 1002009- 2010 12 10 1 922010- 2011 14 11 1 86Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


SpecialundervisningT 14 - SpecialundervisningSide 22 af 24 siderGenerel forebyggende indsats (ikke enkeltelever)Nævn, hvilke områder, der sættes ind på, samt antal timer, der er anvendt påområdet : Familieklassetest, inklusionsarbejde i udvalgte klasser, lektiecafeAngives i klokketimer i løbet af skoleåret1110Forebyggende specialundervisning i skoleåretFor hvert område angives antal elever, som har fået støtteSprogstimuleringTidlig læsehjælpMotorisk træning m.v.Motorisk træning m.v.Andet - skriv hvadAntal elever, der har fået støtte:Antal timer i alt igennem skoleåret(Angives i klokketimer i løbet af202015551860Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skoleåret:For hvert område angives antal elever, som har fået støtteFaglig støtte:Antal elever, der har fået støtte:125Antal timer i alt igennem skoleåret0Social-emotionel støtte:Antal elever, der har fået støtte:Antal timer i alt igennem skoleåretFor alle ovenstående områderAntal lærere, som har læst ovenstående timer:20236028Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


KaraktergivningSide 23 af 24 siderStandpunkt / årskarakterPrøvekarakterDisciplin 2008-2009 2009-2010 2011-2010 2008-2009 2009-2010 2011-2010Dansk - Læsning 8,8 7,6 7,0 5,0 5,8 5,8Dansk - Retskrivning 7,6 6,9 6,9 5,9 6,9 6,3Dansk - Skr. fremstilling 6,9 7,0 6,7 6,3 6,3 6,2Dansk - Orden 7,8 7,1 7,6 5,6 5,1 5,3Dansk - Mundtlig 7,4 6,5 7,2 7,7 7,9 6,6Matematik - Færdighed 7,0 6,2 6,3 8,2 5,6 4,9Matematik - Problem 5,8 6,3 6,6 8,5 4,8 5,4Matematik - Mundtlig 5,5 6,1 6,7Engelsk - Skriftlig 6,4 6,6 7,5 5,9Engelsk - Mundtlig 6,5 6,8 7,4 7,3 7,2 7,9Tysk - Skriftlig 6,1 4,8 6,6Tysk - Mundtlig 5,7 5,2 7,6 0,8Fransk - Skriftlig 5,5 5,3 7,0Fransk - Mundtlig 5,2 5,6 7,1 8,0Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,3 6,1 7,2 6,6 5,6 5,6Biologi 6,3 5,9 6,5Biologi - Skriftlig 7,7 8,4 6,9Geografi 7,0 7,3 7,3Geografi - Skriftlig 6,8 8,3 7,3Historie 6,6 7,1 6,3Historie - Mundtlig 5,3 6,8Samfundsfag 7,9 7,2 6,5Samfundsfag - Mundtlig 6,0 8,2 6,9Kristendomskundskab 6,7 7,3 6,6Kristendomskundskab - Mundtlig 7,6 8,0Obligatorisk projektopgave 8,5 7,1 8,7Der gives ikke karakter på områdetFaget er ikke udtrukketDer er ikke afgangsprøveKvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011


KlassetrinEleverSygdomUden grundLovligSygdom pr elevUden grund prelevLovligt fravær prelevI altElevfraværSide 24 af 24 sider0 75 227 255 73 3,0 3,4 1,0 7,41 72 249 159 140 3,5 2,2 1,9 7,62 69 309 0 70 4,5 0,0 1,0 5,53 69 440 31 177 6,4 0,4 2,6 9,44 61 431 19 134 7,1 0,3 2,2 9,65 79 208 353 223 2,6 4,5 2,8 9,96 69 516 0 97 7,5 0,0 1,4 8,97 82 97 107 40 1,2 1,3 0,5 3,08 51 362 9 139 7,1 0,2 2,7 10,09 50 297 95 92 5,9 1,9 1,8 9,7I alt 677 3136 1028 1185 4,6 1,5 1,8 7,9I alt 2008 - 2009 630 2484 275 711 3,9 0,4 1,1 5,5I alt 2009 - 2010 700 3219 682 783 4,6 1,0 1,1 6,7Kvalitetsrapport Høje Gladsaxe Skole 2009-2011

More magazines by this user
Similar magazines