hvad har vi lært og hvad kan danske kommuner bruge den til ... - primo

primodanmark.dk
  • No tags were found...

hvad har vi lært og hvad kan danske kommuner bruge den til ... - primo

Krisernes psykologi - selvbedrag og gruppevanvid (1841)Opdeling− National Delusions− Peculiar Follies− Philosophical DelusionsEmner− Alkymi, korstog, heksejagt, profetier, hjemsøgte huse,forgiftning, dueller, økonomiske bobler mv.Økomiske bobler− Hollandsk tulipanmani (1637)− South Sea Company (1720)− Mississippi Company (1720) Men, it has well been said, think in herds; it will be seen that theygo mad in herds, while they only recover their senses slowly, oneby one3


Krisernes empiri alle tænkelige data (december 2009)This time is different anno 2007− Risikospredning via global finansiel integration ogfinansiel innovation (långivning til subprime f.eks.)− Det var så anderledes denne gang, at det amerikanskefinanstilsyn (SEC) i 2004 lavede reglerne om, såamerikanske banker kunne tredoble gearingen, og IMF ideres april 2007 første halvårsrapport konkluderede, atrisiciene i den globale var så ekstremt lave, at der ikkevar nogen anledning til bekymring (p. 214)5


Krise intensitet de sidste hundrede år BCDI krise indeks for avanceredeøkonomier (øverst til venstre) og globalt(nederst til højre); med og udenaktiemarkeds crash BCDI = Banking, Currency, Default andInflation I indekset indgår hvert land med sin andelaf verdens produktion Bemærk den store forskel med og udenaktiemarkeds crashKilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 16.2 &16.36


Typiske følgevirkninger 1 reale huspriser og bankkriserKilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 14.17


Typiske følgevirkninger 2 fald i BNP Venstre graf: Antal år før output pr. indbygger tilbage til før kriseniveau Højre graf: Antal år fra top til bund, fald output pr. indbygger Kilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 14.7 &14.88


Bankkriser de sidste hundrede årKilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 13.19


Større nutidige bankkriser i avancerede økonomier 1 Big five = Spanien 1977, Norge 1987, Finland 1991, Sverige 1991,Japan 1992Average for banking crises in advanced economies = Ovennævnteplus 13 andre siden 1974, herunder savings & loans USA (1984) ogDanmar 1987 Kilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 13.3, 13.4og 13.610


Større nutidige bankkriser i avancerede økonomier 2Øverst graf: Betalingsbalance underskud % BNPNederste graf: Offentlig (central) gæld % BNPKilde: Rogoff & Reinhardt 2009, figur 13.5 &13.711


KonklusionerAktuelle krise er uden fortilfælde i nyere tid helt store forskel til den storedepression er, at vi har undgået sammenbrud i den internationalesamhandel og massearbejdsløshed / voldsomme fald i BNPFinansielle kriser er langtrukne affærer med stærkt voksende gældsbyrder(+86% offentlig sektor gæld i typisk krise)Stadig meget betydelig usikkerhed, jf. den seneste udvikling i PIGS landene As we have noted, severe financial crises are protracted affairs. Given the tendency for sovereign defaults to increase inthe wake of both global financial crises and sharp declines in global commodity prices, the fallout from the Second GreatContraction may well be an elavated number of defaults, reschedulings and/or massive IMF bailouts (p. 247)12


Proces og administration13


Proces og administrationModparter− Bankpakke udløb− Alternativer til indskud− DiversifikationAdministrative processer er de opdateretFinanspolitik er den opdateret Scenario planlægning− Hvad sker der, hvis flere banker går ned− Kan vi klare en bølge med meget høje variable renter som i 4. kvt. 2008− Hvad sker der, hvis EUR samarbejdet bryder helt eller delvis sammen− Hvad med store hurtige stigninger i alternative valutaer CHF og JPY14


Aktiv versus passiv sidenBetyder strammere økonomi behov for en mere likvid aktivside/behovfor nedsparing og hvad gør det ved investeringshorisont og - strategiKan jeres finansielle aktiver tåle en ny krise økonomisk og politiskEr sammenhængene mellem finansielle aktiver og passiver tænktordentligt igennem15


Instrumenter og markeder16


Instrumenter og markederEr de eksisterende instrumenter tilstrækkelige ?Er der oplagte kandidater til fornyelse ?Vi mener inflationsindeksering er interessant:− Markedsforhold− Realrenterne er lave− Ikke udsigt til store stigninger i inflationen (ifølge swap markedet)− Risikostyring− Diversificering af låneporteføljen− Forventet lave udsving i rentebetalingerne i forhold til variable renter (baseret påhistorik !)− Afdækker kommunernes konjunkturfølsomhed, jf. vores model17


Sammenligning af forskellige rentetyperGældstype Likviditetsrisiko Kursværdi risiko Inflationsrisiko (KPL)Fast rente Nej Ja, afhænger af udviklingeni den faste renteAllerede indgået fast rentefuldstændig uafhænig af inflationenVariabel rente Ja Nej Følger kun i begrænset omfangudviklingen inflationen (KPL)Inflationsindekseret* Mindre end variabel rente Ja, afhænger primært afudviklingen i real renten* f.eks. real rente swap eller inflationsindekseret gæld til ældreboliger.Følger udviklingen iKPL ganske pænt Gæld og rentebetalinger, der følger inflationen, er velkendt i form af indeksobligationer til f.eks. ældreboliger Med real rente swaps og andre typer inflation swaps opnås ligedes, at finansielle betalinger gøres afhængige afudviklingen i inflationen Inflationsafhængige betalinger er omtalt i lånebekendtgørelsens § 10 :− "§ 10. Lån kan optages som annuitetslån, serielån, eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan låntil opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat ilov om almene boliger m.v.18


Variable renter er markant mere usikre end inflationen Variable renter har størreudsving end inflationen Variable renter har flereekstreme observationerend inflationen Inflationen er typisk 2%plus minus 0.5% Variable renter er typisk4% plus minus 2% Som graferne viser, gælderdet både Euribor og Cibor,og dansk henholdsviseuropæisk inflation19


Reale swap renter på laveste niveau de seneste år EUR realrente swaps (blå linie) er på et femårs lavpunkt Tendensen er tilsvarende for Danmark (der er ikkeBloomberg data for Danmark) Lave realrenter har ført til rekord stor udstedelse afinflationsindekserede statsobligationer i Europa og restenaf USA. Seneste estimat er at udstedelsen i Europa stigerfra 35 mia. EUR i 2009 til over 60 mia. i 2010 Som de røde linier i graferne viser, priser markedet eninflation på ind på lige omkring 2% i EUR land på både 5og 10 års sigt20


Inflation vs variabel rente3M CIBOR , YoY inflation, forwards + risiko3M CIBOR vs YoY inflation + nuværende real rente76543210Oct-00 Feb-04 Jun-07 Oct-10 Feb-143M Ciborinflation3M Cibor 95% risikoinflation 95% risiko Usikkerheden er højere på den korte rente end på inflation76543210Oct-00 Oct-02 Oct-04 Oct-06 Oct-083M CiborInflation+5y real rente Rentekurven er stejlere end inflationskurven (dette er markedssignal om at realrente nu er meget lav) Hvis man i de sidste 10 år havde indgået en realrenteswap på det nuværende realrenteniveau, vil manofte have haft en ydelse der var lavere end 3M CIBOR


Model22


Inflation følger konjunkturerne bedre end variable renter Som graferne viser, følger inflationen konjunkturerne (indenlandske efterspørgsel) bedre end variablerenter. Samvariationen ligger typisk omkring 25-35% med inflation, mens variable renter har dels laveredels langt mere ustabil samvariation med konjunkturerne, jf. nedenstående tabelKorrelationerIndenlansk efterspørgsel 1990 til nu Sidste 10 år Sidste 5 årInflation 35% 32% 25%Cibor 3M -9% 21% -1%Kilde: Ecowin, kvartalsvise data23


De ideelle renteudgifter samvarierer med indtægterne Fast rente minimerer risikoen på fremtidige rentebetalinger, men ikke nødvendigvis kommunessamlede risiciEn variabel rente, dersamvarierer lidt med indtægterEn fast rente, derikke samvarierer med indtægterEn variabel rente, dersamvarierer meget med indtægterÆndringer i procent3210-1-2-3indtægterrenteudgifterÆndringer i procent3210-1-2-3indtægterrenteudgifterÆndringer i procent3210-1-2-3indtægterrenteudgifter333Ændringer i procent210-1-2-3rådighedsbeløbÆndringer i procent210-1-2-3rådighedsbeløbÆndringer i procent210-1-2-3rådighedsbeløbRinge eller ingen risikoreduktionaf variation i rådighedsbeløbRinge eller ingen risikoreduktion afvariation i rådighedsbeløbStor risikoreduktion af variationen irådighedsbeløb24


Kommuners inflationseksponering- data på 21 kommuner fra 1983-2007Historisk samvariation (skatteindtægter og inflation)Historisk samvariation (driftsudgifter og inflation)10%10%ændringer i skatteindtægter9%8%7%6%5%4%3%2%1%corr= 70%ændringer i driftsudgifter9%8%7%6%5%4%3%2%1%corr= 17%0%0%0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7%0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7%ændringer i dansk inflationændringer i dansk inflation En typisk kommunes skatteindtægter har høj inflations afhængighed med en historisk korrelation på 70% En typisk kommunes driftsudgifter har lille inflations afhængighed med korrelation på 17% Denne asymmetri gør, at kommunes økonomi har en underliggende eksponering imod inflation−−Realiseret inflation er under forventningen skatteindtægterne stiger ikke så meget som forventetDriftsudgifterne falder ikke tilsvarende mindre råderum til offentligt forbrug25


Oversigt Oversigt over gældssammensætninger fra de sidste tre år, der er blevet præsenteret som et eksempelpå en portefølje, der reducerer risiko uden at øge forventede rentebetalinger.− Variationerne skyldes forholdet mellem de forskellige gældstyper ændre sig over tid, og individuelle forhold i derespektive kommuner.− Den risikominimerende gældsløsning har i alle tilfældet været 100% inflation.USQOMKIGECARisikoreducerende gældsporteføljer0% 20% 40% 60% 80% 100%Inflation Variabel Fast26


Det helt store spørgsmål sat på spidsen! Hvordan opfattes og indarbejdes usikkerhed/risiko i budgettet, driften ogfinansfunktionen?− Hvem skal tage udsvingene i driften? - driften eller finansposterne?− Hvem skal tage udsvingene i finansposterne? driften eller finansposterne? Der er ingen usikkerhed i vores budget: Vi skærer/tilrettelægger driften så budgettet holder Vi styrer efter budgettet, så der er ikke plads til usikkerhed Men hvor bliver risikoen af? Risikoen er ikke lig nul fordi budgettet holder Hvis der ikke er plads til udsving i budgettet/de finansielle poster Så må risikojustering/tilpasning foregå via borgernes serviceniveau Skal børnehaven betale for stigende renteudgifter?27


Det næste store spørgsmål Selvbudgettering versus statsgaranti I 2010 budgettet var statsgaranti meget populært!− Et meget økonomisk usikkert år, og statsgarantibasisåret var 2007, der var etsuverænt skatteår. Statsgaranti på mange parametre et oplagt valg!− Samtidig blev 2010 budgetterne fuldt op med stor fokus på kommunale nedskæringer. Hvad med 2011 budgettet?− Stadig et usikkert økonomisk klima men 2008 år er ikke så attraktivt et basisår som2007. Hvad planlægger I?− Bliver økonomien strammere i 2011 end 2010? Hvor meget?− Hvad er størrelsesorden på udvidelse eller nedskæring af kommunalservice i 2010-11?− Hvad betyder alt dette for fokus i finansfunktionen og den finansielle politik/strategi?− Er der overskud til strategi eller er fokus på de næste 6-12m likviditet?28


Cash flow diskussion fra sidste mødeJuli 2009Forventet skatteindtægterfor kommende år2010Odense modtager cashflow fra skatteindtægter2013Eventuel efterreguleringbaseret på realiseretskattegrundlag 2010 Kommunens cash flow fra skatteindtægter i fx 2010 bestemmes ikke af realiseret skatteindtægter i2010 men af de forventede skatteindtægter for 2010 (bestemt i Juli 2009)− Dermed også forventet inflation og pris og løn indeks for 2010 og ikke realiseret De realiseret skatteindtægter for 2010 påvirker først Odense kommune i 2013 i forbindelse medefterregulering og kun hvis Odense vælger selvbudgettering for 2010Spørgsmål: Hvilken inflation ville give Odense den bedste afdækning af indtægtssiden?Svar: Afhænger af om forventet inflation og P/L indeks for 2010 er mest korreleredemed realiseret inflation og P/L indeks for 2009 eller 2010?29


Konklusion30


Konklusioner Historisk har finansielle kriser været langtrukne affærer med voldsomt stigende offentlig gæld ogofte afsluttet med devalueringer, statsbankerot / restrukturering osv. Krisen er en indlysende lejlighed til at gennemgå og stress teste administrative processer og detfinansielle beredskab, herunder at konfrontere store og ubehagelige spørgsmål Vores model peger fortsat på inflationsindeksering / konjunkturafdækning som en væsentligelement i enhver kommunal gældstrategi. Seneste udvikling (forsikrede ledige mv.) styrker kundenne konklusion Udover det strategisk ser vi flg. yderligere argumenter for inflationsindeksering: det er velkendtog gennemprøvet i ældreboliger; realrenterne er attraktivt lave og inflationsindeksering givermarkant mindre udsving i renteudgifter en variabel forrentet gæld og valutalån Hvis kommunerne ikke ønsker at bruge inflationsindeksering, vil vi i det videre arbejde sætte fokuspå andre emner i den finansiel risikostyring31


DisclaimerThis presentation has been prepared by Danske Markets for information purposes only and should beviewed solely in conjunction with the oral presentation provided by Danske Markets. It is not an offer orsolicitation of any offer to purchase or sell any financial instrument. Whilst reasonable care has been takento ensure that its contents are not untrue or misleading, no representation is made as to its accuracy orcompleteness and no liability is accepted for any loss arising from reliance on it. Danske Bank, its affiliatesor staff, may perform services for, solicit business from, hold long or short positions in, or otherwise beinterested in the investments (including derivatives), of any issuer mentioned herein. Danske Markets´research analysts are not permitted to invest in securities under coverage in their research sector.This presentation is not intended for retail customers in the UK or any person in the US. Danske Markets isa division of Danske Bank A/S, which is regulated by the FSA for the conduct of designated investmentbusiness in the UK and is a member of the London Stock Exchange.Copyright (2009) Danske Bank A/S. All rights reserved. This publication is protected by copyright and maynot be reproduced in whole or in part without permission.32

More magazines by this user
Similar magazines