Palle Svensson - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

ps.au.dk

Palle Svensson - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

Blev demokratiet indført iDanmark i 1849?Professor Palle SvenssonInstitut for StatskundskabAarhus Universitet


Myter• En myte er en kort opdigtet fortælling omfundamentale forhold i menneskets tilværelse.• Begrebet myte bruges om en forestilling ellerholdning, som er blevet gentaget så mangegange eller er så udbredt, at folk opfatter densom sand, men som i virkeligheden er usand ogforkert.


Demokrati• Demokrati i ideel forstand: politisk lighed, jf. Robert A. Dahl:‣ Stemmelighed, effektiv deltagelse, oplyst forståelse, folkelig kontrol meddagsordenen, almindelig valgret‣ En flot, men urealistisk standard: Sådan et demokrati er ikke realiseret nogen steder –og bliver det næppe i overskuelig fremtid• Polyarki: faktisk forekommende demokrati, jf. Robert A Dahl:‣ Valgte ledere, frie og fair valg, almindelig valgret, almindelig valgbarhed, borgerligefrihedsrettigheder‣ En rimelig standard: Nutidens opfattelse af demokrati• Elektoralt demokrati, jf. Larry Diamond:‣ Valgte ledere og almindelig valgret, men ingen sikring af frihedsrettigheder‣ En udvandet standard: Fremskridt, men utilstrækkelig for meningsfuldt folkestyre• Demokrati som elitekonkurrence, jf. Joseph A. Schumpeter:‣ Valgte ledere, men hverken krav om valgret eller frihedsrettigheder‣ Alt for udvandet standard: Misvisende at tale om folkestyre


DemokratiopfattelserPolitisklighedFrihedsrettighederAlmindeligvalgretValgteledereIdeelt (repræsentativt)demokrati+ + + +Polyarki - + + +Elektoraltdemokrati- - + +Elitekonkurrence - - - +


• Danmark‣ Danmark i dagAfgrænsninger‣ Danmark dengang: Helstaten• Junigrundloven: Danmarks Riges Grundlov• Slesvig kom ikke med på grund af treårskrigen• Fællesforfatningen af 1855 kom aldrig til at fungere• Det gjorde Novemberforfatningen fra 1863 heller ikke• 1849:‣ Martsministeriet 1848‣ Valget af den Grundlovgivende Rigsforsamling‣ Debatten på den Grundlovgivende Rigsforsamling‣ Junigrundloven – den skrevne tekst


Den udbredte forestilling• Demokratiet blev indført med Junigrundloven iDanmark i 1849‣ Folketinget‣ Udenrigsministeriet‣ Finansministeriet‣ Demokratikanonen


Folketinget” I nogle lande udbrød der revolution med blodigekampe. Men i Danmark bøjede Kong Frederik d. 7 sigfor folkets krav. Den 5. juni 1849 skrev kongen underpå Danmarks første grundlov. Grundloven gav magtentil folket. Og Danmark fik folkestyre – blev etdemokrati” (Demokrati på dansk – et undervisningshæfte omdansk demokrati, Folketinget, 2003)


Udenrigsministeriet”Det danske folkestyre blev konstitutionelt grundlagtmed vedtagelsen af den danske Grundlov i 1849.Grundloven er i sin nuværende form vedtaget den 5.juni 1953, men går i sine hovedtræk tilbage tillovteksten fra 1849, da Den GrundlovgivendeRigsforsamling vedtog loven som udtryk for landetsovergang fra enevælde til demokrati” (Folketingsvalg iDanmark – Den 13. november 2007)


Finansministeriet”Ministerstyrets indførelse ved kongelig forordning af24. november 1848 markerede et afgørende skridt vækfra det absolutte monarki i retning af det indskrænkedemonarki og demokrati, som forfatningsretligt blevetableret med grundloven af 5. juni 1849” (Betænkning1354 om forholdet mellem minister og embedsmænd, 1998)


Demokratikanonen• ”Danmark fik sin første demokratiske grundlov,Danmarks Riges Grundlov, den 5. juni 1849 … Denlovgivende magt var organiseret i et tokammersystem,nemlig i et demokratisk valgt Folketing og et merekonservativt sammensat Landsting. Grundloven vardog kun betinget demokratisk, idet det kun var mændover en vis alder, der havde stemmeret” (2008: 52).• ”Den nationalliberale bevægelse i København vardrivkraften bag indførelsen af demokrati i Danmark”(2008: 54)


Baggrunden for min tese• ”I årene efter1830 voksede retsstatsbegrebet frem som et kravom, at stater bør styres af love, ikke personer, og at loven børbeskytte borgernes personlige sikkerhed, deres ejendom og deresfrihed ved at sætte grænser for statsmagten … Retsstatsbegrebetskabtes naturligt ved en kombination af to af tidens vigtigstestrømninger: Liberalismens fokus på den individuelle frihed til atleve, som man vil, og konstitutionalismens krav om enforfatning, der kan begrænse statsmagten. Derimod var derendnu ingen i Europa, der forbandt liberalisme ogkonstitutionalisme med demokrati” (Mogens Herman Hansen,Demokratiets historie fra oldtid til nutid, 2012: 75)


Analysen• Selvforståelse• Hvordan opfattede man i samtiden den styreform,der blev indført i 1848/49?• Blev den konstitutionelle styreform opfattet som etdemokrati?• Polyarki• Hvordan vil vi i dag karakterisere den styreform,der blev indført i 1848/49?• Var det et demokrati, forstået som et polyarki?


Selvforståelsen• Claus Friisberg• Jeppe Nevers• Bertel Nygaard• Den grundlovgivende Rigsforsamling


Claus Friisberg(2007: 13, note 1)• ”Formelt var den danske forfatning konstitutionelt monarkisk ogblev af de ledende nationalliberale politikere betegnet som en friforfatning. De talte dog også om et demokrati, jf. f.eks. OrlaLehmanns forsvarstale fra 1842”• ”Lehmann var tidligt ude med sin brug af demokrati ibetydningen repræsentativt demokrati”• ”Vedrørende de nationalliberales demokratiopfattelse, se ClausFriisberg: Ideen om et frit Danmark, 2003, s. 296ff”


Orla Lehmann, 1841• ”I virkeligheden er det derfor snarere Kollegiernes, endKongens Magt, man ønsker flyttet over til Stænderne;det er folkekaarne Raadgivere, man vil stille vedTronens Side, istedetfor de selvkaarne”


Orla Lehmann, 1841• Skattebevillingsretten er ” … Hjørnestenen i enhver friForfatning; thi det kan ikke nægtes, at Pengevæsenetaltid har været Enevældens svageste Side ”• ”Jeg vil derfor kun endnu udtale den Overbevisning, atSpørgsmaalet ikke er, om Danmark skal have en friForfatning med Skattebevillingsret …. Men naar det vilske, og dette vil væsentligen bero paa, hvor klart Folketselv erkjender dens gavnlighed, og hvor inderligt detlænges efter at blive delagtigt i dette Gode”


Orla Lehmann, 1842• ”en ret sund, praktisk Livsanskuelse”, der ikke går på ”enanarkistisk, revolutionær, antisocial Omstyrtning af detBestaaende”, men derimod på ”en maadeholden, organiskReform”, idet han hævdede at have ”modstaaet enhver Fristelsetil at fraternisere med den plebejiske Livsopfattelse, som erDemokratiets Skyggesyde og værste Fjende”• ”Jeg er mig bevidst i hin Forsamling af Almuesmænd lige saa lidtat have fornægtet det Aandens Aristokrati, der i mine Øjne erDemokratiets ædleste Blomst, som jeg her for Deres MajestætsTrone vil fornægte det rette Demokrati”


Orla Lehmann, 1842• ”stærkt at fremhæve, hvorledes Kongedømmets Grundvæsen eropretholdt lige saa vel i det konstitutionelle, som i det absolutteMonarki. Til at vælge dette Udgangspunkt følte jeg mig saameget mere tilskyndet som Almuens traditionelle Ærbødighedfor Kongen stemmer overens med mine egne konstitutioneltmonarkiskeGrundsætninger”


Orla Lehmann, 1846• ”kun findes meget Faa, som ikke i Realiteten ere overbeviste om,at det konstitutionelle Monarki er en højere og ædlere Form foret oplyst Folks Samfundsliv, end Enevælden, og tillige, at denkonstitutionelle Ordning af vore offentlige Anliggender er deneneste Redning fra de Forviklinger, der faretruende omlejre vorFremtid”


Orla Lehmann, 1846• ”Det er kun af en fri Forhandling mellem disse tvende Faktorer,at et godt og varigt Forfatningsværk vil kunne fremgaa. Men dadet dog vil være ønskeligt, at det Nye saa nøje som muligt sluttersig til det Bestaaende, saa har jeg tænkt mig, at Kontinuiteten,den organiske Sammenhæng vilde kunne bevares ved at læggeden nuværende Valglov til Grund for Valget af en saadanFolkerepræsentation, kun med den ene Forandring, somVigtigheden og Vanskeligheden af dens Hverv synes paalagt,nemlig at Valgbarheden blev aldeles fri”


Jeppe Nevers• ”Demokratibegrebet stod ikke centralt hos de danske liberale” (p. 98)• ”… den danske grundlov ikke i udgangspunktet var knyttet til etønske om skabelsen af et Demokrati. Tværtimod er der mangeeksempler på, at de grundlovgivne institutioner var tænkt som etbolværk imod for meget demokrati” (p. 98)• ”demokratibegrebet endnu mod slutningen af 1840’erne var ensjælden gæst i den politiske debat, og at det var et langt mere radikaltog politiseret udtryk end for eksempel Folket eller den frie Forfatning”(p. 107)• ”På tidspunktet for junigrundlovens vedtagelse var Demokrati endnuet meget kontroversielt begreb. Det er formentlig også grunden til, atheller ikke Folkestyre trænger sig på i kilderne fra 1840’erne” (p. 113)


Bertel Nygaard• ”En af de væsentligste forandringer i 1848 sås idemokratibegrebets gennembrud – ikke kun i GuizotsFrankrig, men på europæisk plan, herunder i Danmark”• ”Men dette var for dem ikke ensbetydende med’demokrati’. I forlængelse af 1700-tallets ’oplyste’ diskurskunne de ganske vist støtte demokrati og folkesuverænitetsom elementer i den rette statsforfatning, men kun isammenhæng med elementer af aristokrati og monarki”


Bertel Nygaard• Fire demokratibegreber• 1) det såkaldt ’rene’ eller radikale demokrati, der havde denalmindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav


Det radikale demokrati• ”et slagord i centrum for politisk aktivitet, forbundet med etønske om en gennemgribende samfundsforandring i retning afsocial lighed og social handlekraft til samfundets lavere klasser”(p.48)• ”I marts [1848] hævdede Almuevennen, at hvis den lovgivenderigsforsamling skulle udtrykke ”Folkets Ønsker og Villie”, varder behov for ”almindelig Valgbarhed og Valgret for enhvermyndig, uplettet Mand i selvstændig borgerlig Stilling” (p.55)


Bertel Nygaard• Fire demokratibegreber• 1) det såkaldt ’rene’ eller radikale demokrati, der havde denalmindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav• 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvidevalgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op foralmuens indflydelse


Det moderate demokrati• ”… i forlængelse af disse tanker understregede han dog også, atdemokratiet ikke måtte gå for vidt. Valgbarheden skulle ganskevist gøres uindskrænket for myndige mænd, og valgrettenudvides betragteligt, men frem for almindelig valgret skulle manbevare en lav censusbestemmelse og kombinere det bredt valgtekammer med et øvre kammer som modvægt” (p. 50)• ”Derimod associerede de liberale den ’rene’ demokratiopfattelsemed revolution og ’kommunisme’ – et nyt begreb, der fra1840’erne overtog mange af de negative afgrænsningsfunktionerog associationer til samfundsopløsning og terrorisme” (p. 59)


Bertel Nygaard• Fire demokratibegreber• 1) det såkaldt ’rene’ eller radikale demokrati, der havde denalmindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav• 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvidevalgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op foralmuens indflydelse• 3) nye former for aristokratisk demokratikritik


Aristokratisk demokratikritik• ”Den klareste godsejermodstand mod demokratiets fremmarchkom fra Jacob Brønnum Scavenius … frem for at brugebetegnelsen ’demokrati’ rettede han sin kritik mod”Folkesuverainitets Princippet”” (p. 63)• ”Grundfejlen i dette princip var ifølge J. B. Scavenius. At det villelade flertallet bestemme, hvad der var det rette og det sande. Detrette og det sande bestod uafhængigt af majoritetens beslutninger.Derfor måtte man ikke beslutte, men ”udfinde det Rette”” (p. 63)• ”Hans talrige og lange indlæg [i den grundlovgivenderigsforsamling] forbandt ”Demokratiet”, først og fremmestkendetegnet ved almindelig stemmeret, med ”de communistiskeLærdomme” og ”det Bestaaendes Omstyrtning”. Staten burde istedet udtrykke den naturlige ulighed” (p. 66)


Bertel Nygaard• Fire demokratibegreber• 1) det såkaldt ’rene’ eller radikale demokrati, der havde denalmindelige valgret for alle myndige mænd som hovedkrav• 2) et moderat demokratisk standpunkt, der også ville udvidevalgretten drastisk, men på forskellig vis dæmme op foralmuens indflydelse• 3) nye former for aristokratisk demokratikritik• 4) kritikker af ’demokratiet’ som partistandpunkt ud fraerklæret demokratiske sympatier


Bertel Nygaards sammenfatning• ”Eftersom disse processer udsprang af den store revolutionsbølgei 1848-49, er de imidlertid også en forbigående politiskkonjunktur, en undtagelsestilstand. Da der fra efteråret 1848 ogendnu klarere fra sommeren 1849, skete en betragtelig afmatningi de umiddelbare udsigter til politisk handling ’fra neden’, indtrafen konsolidering af mere elitære styreformer. En række af depolitiske indrømmelser, der var forbundet meddemokratibegrebets pludselige udbredelse, blev rullet tilbage. Idenne sammenhæng er det oplagt, at selve begrebet ’demokrati’også mistede en betragtelig del af sit momentum fra ’48” (p. 72)


Den grundlovgivendeRigsforsamling• Forsamlingen havde 152 medlemmer - 114medlemmer, valgt den 5. oktober 1848 og 38kongevalgte medlemmer• Altså ¾ valgte og ¼ udnævnte• Af Rigsforsamlingens 114 folkevalgte medlemmervar 46 embedsmænd, syv var godsejereeller -forvaltere, og 37 var mindre landbrugere,dvs. bønder, heraf kun en husmand


Indlæg med ordene1. Bind 2. Bind”demokratisk” 9 45”Demokrati” 5 37


Indlæg med ordene1. Bind 2. Bind”demokratisk” 9 45”Demokrati” 5 37”Constitution” 11 60


Indlæg med ordene1. Bind 2. Bind”demokratisk” 9 45”Demokrati” 5 37”Constitution” 11 60”Kongen” 453 157


J. E. Larsen• “Der er … efter min Mening meget større Fare for Formuen, naarman med Eet giver den hele Magt til at raade over Formuen iLandet i den besiddelsesløse Mængdes Hænder. Flere Forfatterehave udtalt, at dette, naar de vigtigste Misforhold ikke i Forveienvare udjævnede, ofte vil være omtrent det Samme som at dictereCommunisme eller almindelig Plyndring, just ikke en uordnetPlyndring, men en Plyndring under legale Former, ved en uretfærdigIndskriden mod de Rige, som tilsidst kun vilde være fordærvelig forde Besiddelsesløse selv”


Bernhard Rée• ”Ogsaa jeg mener dette, forsaavidt man ved Demokratietforstaaer den herskende Folkevillie, som alene kan fremkommeved en uhindret Folkerepræsentation, og det er en Anskuelse,som vistnok Enhver deler og vil indrømme Rigtigheden af”• ”Man er imidlertid let tilbøielig til at forstaae Demokratiet somet afsluttet Parti, der har et mere fremskridende Formaal, og naarman har tænkt sig, at det skete i et saadant Parties Interesse, damaa jeg erklære det for at være i alle Partiers Interesse at søgeden bedst mulige Adgang til at faae deres Anskuelserrepræsenterede, og at der ikke ved alt for lave Diæter læggesHindringer iveien for at gjøre disse gjældende iRepræsentationen”


Et replikskifte• ”Sandheden er uden tvivl den, at dette Spørgsmaal i en væsentligDeel er et Spørgsmaal, som man besvarer forskjelliget, eftersomman mere eller mindre helder til Demokratiet; thi paa detdemokratiske Standpunkt er det aabenbart af stor Vigtighed ogBetydning, at Rigsdagen holdes aarlig, og jeg for min Deel harderfor ogsaa i Udvalget holdt paa Udkastets Bestemmelse”• ”Dersom den ærede Rigsdagsmand, som nu satte sig, blot vildetillade mig i hans Foredrag den nærmere Bestemmelse, at sætteOrdet „constitutionelle" paa dette Sted istedetfor Ordet„demokratiske", kunde jeg aldeles henholde mig til hansBemærkninger”


HovedpositionerEtkammerAlmindelig valgretVenstreBondevennerneBalthazar ChristensenCensusCentrum HøjreNationalliberaleJ.E. Larsen – C.G. AndræTokammerCentrum VenstreNationalliberaleD.G. MonradHøjreC. N. David


HovedpositionerEtkammerAlmindelig valgretVenstreBondevennerneBalthazar ChristensenCensusCentrum HøjreNationalliberaleJ.E. Larsen – C.G. AndræTokammerCentrum VenstreNationalliberaleD.G. MonradBruun/JespersenValgbarhed tilLandstingetHøjreC. N. David


Selvforståelsen• De nationalliberales krav om en fri forfatning – en”Constitution” var ikke noget entydigt krav om demokrati• Grundlovens ord om, at regeringsformen skulle væreindskrænket-monarkisk udtrykte faktisk den dominerendeselvforståelse af den ønskværdige styreform• Hippodomedarernes kritik og krav om ”det extreme democrati”fyldte ikke meget i den offentlige debat og var uden reelindflydelse på Rigsforsamlingen• Bondevennerne måtte gå på kompromis med hensyn til etførstekammer og stemte imod valgbarhed på grundlag aføkonomisk census


Dahl om polyarki• Folkevalgte ledere• Frie og fair valg• Almindelig valgret• Almindelig valgbarhed• Ytringsfrihed• Informationsfrihed• Foreningsfrihed


Dahl om folkevalgte ledere• ”Institutions for making government policies depend on votesand other expressions of preference” (1971: 3)• ”Elected officials. Control over government decisions aboutpolicy is constitutionally vested in elected officials” (1989: 221)• 1989-definitionen• Mere præcis: Valgte magthavere – i stedet for ret vage udtryksom ”depend on votes” og ”other expressions of preference”• Forfatningsmæssigt bestemt


Kongens magtbeføjelser (i 1849)• Ansvarsfri• Hans person hellig og ukrænkelig• Udnævner og afskediger ministre• Hans underskrift giver beslutninger gyldighed, når de er ledsagetaf en ministers underskrift• Den højeste myndighed over land- og sømagten• Erklærer krig og slutter fred• Indgår og ophæver forbund og handelstraktater• Udsteder foreløbige love


Parlamentarisme?• Claus Friisberg’s tese• Parlamentarisme allerede i 1849• Anvender Dahl’s 1971-definition• Forskellige formuleringer• ”den embryoniske parlamentarisme, Junigrundlovenindeholdt” (1999: 316)• ”implicit rigsdagsparlamentarisme” (1999: 316)• ”parlamentarismen lå på bunden af Junigrundloven, den varså at sige quasi-parlamentarisk (2007: 16)


Kampen om parlamentarismen• Længe bestemte Kongen faktisk selv, hvem han ville have somministre• Intet partisystem som parlamentarisk basis for regeringer førefter 1870’erne• Lang forfatningskamp om accept af det parlamentariske princip• Først i 1901 anerkender Kongen at udnævne regeringer, derkunne accepteres af Folketinget• Formelt set først parlamentarisme i 1953 (§ 15)• Kort sagt: ikke folkevalgte ledere (regeringsmedlemmer) i 1849


Frie og fair valg• Frie og fair i snæver forstand: fravær af tvang• Åben stemmeafgivning før 1901• Kåring• Navnlig afstemning• Muligheden for valgtryk• Manglende konkurrence


Frie og fair valg• Frie og fair i snæver forstand• Åben stemmeafgivning før 1901• Kåring• Navnlig afstemning• Muligheden for valgtryk• Manglende konkurrence• Først efterhånden frie eller fair valg


Valgmåder i 1800-talletFolketingsvalget 1849KåringNavnligafstemningEn kandidat27 % 0 %To eller flerekandidater 17 % 56 %


Almindelig valgret 1848-49• Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som harIndfødsret, naar han har fyldt sit 30’te Aar, medmindre han:a) uden at have egen Huusstand staaer i et privatTjenesteforhold;b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikkeer enten eftergivet eller tilbagebetalt;c) er ude af Raaadigheden over sit Bo;d) ikke har havt fast Bopæl i et Aar i den Valgkreds eller denStad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaar (§35)• Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge §35 har Valgret tilFolkethinget (§39)


Almindelig valgret i 1848-49• Tildeling af valgretten• Mænd over 30 år• Selvstændige• Uberygtede• Begrænsninger af valgretten – udover 25-29 årige mænd• Fruentimmer• Folkehold• Fattige• Fremmede• Fjolser• Fallenter• Forbrydere


A.F. Krieger• Overalt erkjender man …. at Umyndige, Børn, Fruentimmer,Forbrydere ikke bør have Valgret. Spørger jeg derimod om denhistorisk vedtagne Betydning af almindelig Stemmeret, som de Flesteuden tvivl ville erkjende for den sande, saa seer jeg deri to Momenter;det ene er, at ingen positiv Formuesbetingelse udfordres for at udøveValgretten; det andet, at Valgretsalderen, den politiske Valgmyndighed,falder sammen med den borgerlige Fuldmyndighedsalder. Er dettesandt, vil det ikke kunne undre Nogen, naar jeg maa paastaae, atUdkastet ikke hjemler almindelig Valgret i den Betydning, som maasiges at være den egentlig historisk hjemlede, og altsaa er det vistnokmed god Føie, at Ministeriet i den seneste Meddelelse kun har talt omden „i Udkastet hjemlede" almindelige Valgret eller „den megetudstrakte" Valgret; thi den kan ikke kaldes almindelig i Ordetstechniske Betydning”


Almindelig valgbarhed• Ja, til Folketinget• Valgbar til Folketinget er, med de i § 35 a, b og c nævnteUndtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret,naar han har fyldt sit 25de Aar (§36)• Nej, ikke til Landstinget• Valgbar til Landstinget er enhver uberygtet Mand, som harIndfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling,naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aarenten har svaret i direkte Skat til Staten eller Communen 200Rbd., eller godtgør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200Rbd. (§40)


Ytringsfrihed• Ja, i formel forstand• Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sineTanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andreforebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paanyindføres (§ 91)• Men faktisk, i materiel forstand?• Generelt: Love bestemmer, hvad der lovligt kunne ytres• Konkret under forfatningskampen: Den provisoriskestraffelov fra november 1885, som bl.a. gjorde det strafbart at”sprede falske rygter med det formål at gøre regeringenshandlinger til genstand for foragt og had”


Foreningsfrihed• Ja, i formel forstand• Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaa iForeninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen forening kan ophævesved en Regeringsforanstaltning. Dog kunne Foreningerforeløbigen forbydes, men der skal da stax anlægges Sag modForeningen til dens Ophævelse (§ 92)• Men faktisk, i materiel forstand?• Generelt: Love bestemmer, hvad der er ”lovligt Øiemed”• Konkret under forfatningskampen: Riffelprovisoriet fra 1885:”Forholdsregler for at hindre misbrug af den uindskrænkedeAdgang til at anskaffe Vaaben og øve sig i disses brug”, der bl.a.forbød indførsel af, uddeling af og indøvelse i betjening af rifler.


Et konstitutionelt monarki• Ikke noget polyarki i 1849• End ikke et elektoralt demokrati i Diamond’s forstand• Begrebet: ”the legislative and chief executive offices are filledthrough regular, competitive, multiparty elections with universalsuffrage” (Diamond, 1999: 10)• Men• Ingen parlamentarisme: (chief executive office besættes ikkeved valg)• Ingen partier (de udvikler sig ført fra midten af 1870’ere)• Ingen almindelig valgret (end ikke for voksne mænd)• Et konstitutionelt monarki, hvor magten deles mellem kongen og”folkets” valgte repræsentanter


Magtdelingen på vers”Konge-Haand og Folke-Stemme,Begge stærke, begge fri,De har havt i Danmark hjemmeMange hundred Aar før vi.Trods al Brøst, al Frygt og FareGid det vinde maa og vareSkabe i et GyldenaarGamle Danmark gode Kaar.”Grundtvig, 1839


Konklusioner• Demokratiet blev ikke indført i 1849 i Danmark‣ Ikke efter samtidens opfattelse‣ Ikke efter nutidens opfattelse af demokrati som polyarki• Den udbredte opfattelse er en myte• Mellem absolut enevælde og absolut demokrati findesforskellige mellemformer‣ Konstitutionelt monarki (magtdeling)‣ Elektoralt demokrati (Diamond)‣ Polyarki (Dahl)• En hovedopgave for statskundskaben: at imødegå udbredtemyter med klare begreber og velbegrundede argumenter


Tak for Jeres opmærksomhed

More magazines by this user
Similar magazines