Højstrup Øvelsesplads - Odense Bys Museer - Odense Kommune

museum.odense.dk

Højstrup Øvelsesplads - Odense Bys Museer - Odense Kommune

Højstrup Øvelsesplads- en kulturhistorisk naturperle i Odense NV


Rød streg markerer Højstrup Øvelsesplads på baggrund af Luftfoto/ortofoto fra 1999.150 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


René Schrøder ChristensenHøjstrup Øvelsesplads- en kulturhistorisk naturperle i Odense NVDet militære øvelsesområde - Højstruparealet- i området mellem Pårup, Tarup ogBolbro rummer store kulturhistoriske og naturmæssigekvaliteter. De geologiske forholddanner grundlag for bebyggelsesstrukturenog arealanvendelsen. Området lå på grænsenmellem det kuperede højfynske dødisområdefra sidste istid og de fladere moræneområderog smeltevandssletter. Området lå ligeledespå grænsen mellem agerbygden ogskovbygden. De berørte landsbyer var allegejstligt fæstegods i middelalderen, og de særligeejendomsforhold havde betydning for bebyggelsesstrukturen.At der kun var en besidder,betød, at gårdene tidligt var gjort jævnstorei størrelse. Det gejstlige gods overgik tilkronen, og det meste af det berørte områdeblev ryttergods fra 1660’erne. Efter de nyetableredehovedgårde Ålykkegård og Marienlund,der blev skabt af ryttergods i midten1700-tallet, blev de fleste af gårdene solgttil selveje i midten af 1800-tallet. En del afområdet blev erhvervet af Sukkerkogeriet iOdense i 1870’erne til dyrkning af sukkerroer.Omkring 1. Verdenskrig blev dele afarealet erhvervet af Husmandsskolen.Arealetblev eksproprieret efter 2.Verdenskrig ogefterfølgende blev arealanvendelsen “fastfrosset”.Der blev ikke foretaget opdyrkningsiden, og bortset fra de særlige militære anlægi den sydlige del af området er der bevaretet særligt naturområde som en blanding afeng og overdrev med spor fra det ældre landbrugi form af rester af udskiftningshegn ogsvage spor af de gamle højryggede agre frafør udskiftningen.Som led i Forsvarsministeriets miljøstrategiblev det vedtaget at udfærdige drifts- ogplejeplaner for hovedparten af de skyde- ogøvelsesområder, som Hjemmeværnskommandoenadministrerede. Hjemmeværnet ogSkov- og Naturstyrelsen indgik en aftale heromi 2001. En særlig aftale om en drifts- ogplejeplan vedrørende det store øvelsesarealmellem Bolbro og Pårup blev indgået mellemparterne i 2004. 1 Odense Bys Museerindgik i samarbejdet og lavede en landskabshistoriskundersøgelse af området. Denhistoriske baggrund for dette særlige områdemed dets store kulturhistoriske og ikkemindst naturmæssige kvaliteter vil blivepræsenteret i det følgende.Højstrup ØvelsespladsHøjstruparealet er en ca. 196 ha stor militærøvelsesplads i det vestlige Odense i områdetmellem Rugårdsvej, Middelfartvej, Rismarksvejog Pårupvej på jorder tilhørende degamle landsbyer Pårup, Stegsted og Bolbro. 2Øvelsespladsen er i dag omkranset af tæt bebyggelsemod nord, syd og øst, mens der eråbent land mod vest. Langesøstien, anlagt påden nedlagte nordvestfynske banelinie (1911-66), udgør arealets nordlige grænse. Sydgrænsener Middelfartvej, og syd herfor erder åbent land med enkelte gårde. Mod vest,hvor Pårupvej er grænse, ligger området opH Ø J S T R U PØ V E L S E S P L A D S151


Højstruparealet en tidlig majmorgen, foto: A. Myrtue 2008.til de gamle landsbyer Stegsted og Pårup samtPårup kirke.Det tæt bebyggede række-/parcelhuskvarteri Tarup-Pårup nord for Langesøstien kom tili 1960’erne som del af Jens P. Kochs byplan.Før dette var der åben mark. 3 Der var ligeledesåben mark ind til den tidligere Husmandsskolepå den nuværende Jeppe ÅkjærsAllé (før krigen Husmands Allé), og de nuværendeøvelsesarealer lå således helt omgivetaf åbent land. Af det samlede areal hørtede knap 47 ha. oprindelig til Bolbro bys jorder,omtrent 22 ha til Pårup og 2/3 af jorden,nemlig næsten 127 ha, til Stegsted bys jorder.LandskabArealet ligger på grænsen mellem det kuperede,centrale fynske dødisområde og de fladereøstfynske bundmoræner og smeltevandssletter.4 Området er kuperet, særlig isydvest, hvor det præges af en tunneldal ogmindre bakker. Højderne ligger mellem ca.36 m over havoverfladen syd for gårdenSvennekær og 13 m i bunden af tunneldalen,men generelt mellem 20 – 30 m.Området er opdelt i en større nordlig delog en mindre mod syd – det såkaldte ’Hawkareal’.5 Sidstnævnte, som ligger i og ved tunneldalen,er stærkt præget af bygninger, vejeog græsplæner. Der er ikke offentlig adgang.Den nordlige (og største) del har i dag et vistskovpræg, som dels skyldes hegn- og skovplantninglangs kanterne i vest, nord og østgennem de seneste 50 år, dels en ret omfattendevækst af pil m.m. på selve arealet. Jordstykketlige vest for Rismarksvej er efter 1991blevet beplantet med blandskov. De levendeprimært øst-vestgående hegn over arealetblev plantet samtidig - til øvelsesformål. Indenfor de senere år er der sket omfattendepleje ved træfældning og oprensning afvandhuller.Højstrupområdet virker forholdsvis tørt ogoverdrevagtigt, til trods for at der er adskilligespredte vandhuller. Landskabets lidt u -sædvanlige præg skyldes, at vegetationen primærtbestår af græsser, som slås, og der erikke tale om egentlig eng. 6 Der er ikke mangespor af egentlig opdyrkning (pløjning) ide seneste (ca. 50) år, hvilket gør området retenestående. 7152 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Områdets geologiske udvikling og jordbundenDet fynske landskab er, som det meste afDanmark, skabt af den sidste istid omkring18.000-11.000 fvt. I det centrale Fyn (Højfyn)henlå store mængder ubevægelig ’dødis’,hvis tilstedeværelse prægede de tilgrænsendeområder. 8 Det væsentligste landskabeligetræk blev afsat af hurtigt strømmendesmeltevand, som skabte slugter ogtunneldale og aflejrede smeltevandssand.Den stillestående is dannede desuden underafsmeltningen et landskab af kedelmoseruden afløb og såkaldte fladbakker beståendeaf stenfrit ler. Disse landskabstyper er helt karakteristiskefor sognene umiddelbart vest forPårup Sogn, som antagelig lå uden for dødisensrand. Det nord- og østfynske områdebestår hovedsageligt af flad til let kuperet,leret bundmoræne. Odense-området erpræget af Odense Ådalen samt flade områdermed smeltevandssand fra østfynskegletschere. Højstrup-området ligger midt imødestedet mellem disse tre landskabstyper.Det berøres af dødisområdets relief i vest ogfladere områder med smeltevandssand modøst og nord. I den sydlige del gennemløbesområdet af en tunneldal, skabt af smeltevandfra dødisen på Midtfyn. Jordbunden bestårher af ferskvandsaflejringer (bl.a. tørv), somknytter sig til vandløbet, og blandinger af organiskematerialer, ler og sand. I den del afområdet, der hører til Bolbro ejerlav, findesenkelte lommer med smeltevandssand oggrus.H Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S153


18101880Højstrup-arealet ligger som nævnt lige østfor det store stærkt kuperede dødisområde.Som kulturgeografisk zone, er der tale omen slettebygd. 9 Denne kulturgeografiskezoneopdeling er betinget af terrænets og undergrundensbetydning for den menneskeligeudnyttelse af landskabet – bebyggelsesstrukturenog driftsformen. I slette- elleragerbygden havde man før landboreformernei sidste del af 1700-tallet typisk 3-vangsbrug og større landsbyer og storegårde (om end med hyppige afvigelser). 10 Ien skovbygd var landsbyerne derimod mindreog dyrkningssystemerne uregelmæssige.11 Det er et skovbygdagtigt træk, atlandsbyerne Tarup og Pårup i Pårup Sognkun har haft fem hhv. fire gårde.Ejendomsforhold gennem tidenØvelsesområdet i Højstrup breder sig overde gamle landsbyejerlav Stegsted og Tarup-Pårup-Snestrup 12 i Pårup Sogn samt Bolbroi Odense Skt. Knuds Sogn (siden Ansgar ognu Odense Jorder). Området tilhørte gejstlighedeni senmiddelalderen, hvilket var bestemmendefor den senere ejendomshistorieog bebyggelsens struktur. De fem landsbyervar alle fæstegods til Skt. Knuds Klosteri Odense. Ved reformationen i 1536 overgikklostrets bøndergods, som alt andet gejstligtgods, til kronen.Fra middelalderen frem til midten af 1800-tallet var der i de berørte landsbyer et for-holdsvis konstant gårdtal. Kun i Stegstedvoksede antallet lidt. Der var således syv gårdei Snestrup, fire i Pårup, fem i Tarup og ottei Bolbro. I Stegsted var tallet syv stigende tilti i 1844. Alle gårde var i 1664 fæstet til Skt.Knuds Kloster, der nu var ejet af kronen,hvortil der blev betalt landgilde. 13 Et hus vedPårup kirke var dog underlagt Odense GråbrødreHospital. De syv gårde i Stegsted varaf administrative hensyn gjort helt jævnstorei størrelse (dvs. egaliserede til godt 7 ¼ tønderhartkorn i tilliggende pr. gård) ligesomBolbros gårde (fire store gårde på godt 12tønder hartkorn og fire gennemsnitsgårde pågodt 6 tdr. samt et hus). Også gårdene i Snestrupog til dels i Pårup var tidligt egaliserede.Årsagen til det konstante gårdtal og denensartede gårdstruktur skal findes i detforhold, at landsbyerne i senmiddelalderenog et stykke op i 1600-tallet hørte til en enkeltbesidder. 14Landgilden, bøndernes fæsteafgift, kan tildels give et fingerpeg om sammensætningenaf bøndernes produktion. Fælles for alle denævnte gårde var, at de skulle levere smør,byg og småredsel, dvs. høns, gæs og lam, ogde fleste også æg og væger. Mængden afhangaf gårdstørrelsen. De fire Pårup-bønder havdestørre variation i landgildeydelserne endde andre, idet landgilden desuden bestod afmange afgrøder som rug, byg, havre, hvede,boghvede og hør.154 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Kronens store erhvervelser fra gejstlighedenved reformationen blev efterhånden solgt tilprivate. Storkøbmanden Jens Lassen blev somleverandør til hæren under krigene 15 frem til1660 storkreditor til staten, hvorfor han bl.a.i 1664 kunne erhverve sig Skt. Knuds Klostersgods. 16 Dette gods blev imidlertid returnerettil kronen i 1670 til oprettelsen afryttergods (jf. en bestemmelse om kronensforkøbsret). 17 I 1680’erne var de fire Pårupgårdefordelt med én tilhørende kronen/ryttergodset,én tilhørende godsejer Jens Lassenog to hørte under Odense Hospital. De syvgårde i Stegsted hørte til ryttergodset, mensde otte gårde i Bolbro også var ejet af Jens Lassen.18 Bolbrogårdene var nu ikke længere ligestore.I 1715-1720 skete en omorganisering ogsamling af ryttergodset, og en til lejlighedennedsat kommission bestemte, at det tidligerehospitalsgods skulle forpagtes bort og høreind under ryttergodset. Godsejeren KaptajnFrederik Lassen blev tvunget til at sælge godsi bl.a. Pårup tilbage til kronen. 19 Hospitalsstiftelsenpåbegyndte frasalget af sit bøndergodsi 1715, og i 1860 var alt afhændet.De to Hospitalsgårde i Pårup blev solgt påauktion i 1792 til de siddende fæstere.Afhændelsen af ryttergodset begyndte imidten af 1700-tallet, og det fynske ryttergodsblev sat på auktion i 1764. 20 Af auktionskatalogetfremgår det, at otte gårde ogto huse i Bolbro, to gårde og et hus i Pårupsamt syv gårde og syv huse i Stegsted blevsat til salg. Amtsforvalter Bruun købte dettegods bortset fra husene i Bolbro og Stegsted.21 Bruun var mellemhandler, og i 1765videresolgte han godset. Odense-borgmesterHolm købte fire af gårdene i Stegsted og deotte i Bolbro samt to huse i 1765. Med dettetidligere ryttergods udbyggede han den i1764 oprettede hovedgård Ålykkegård. De resterendetre Stegstedgårde solgtes til KøbmandEilschou, som opbyggede hovedgårdenMarienlund, og de to Pårup-gårde blev solgttil Professor Peter von Westen. 22Frem til slutningen af 1700-tallet hørte firegårde og fire huse i Stegsted under Ålykkegårdligesom alle Bolbrogårdene. 23 Sidstnævntevar nu atter egaliserede til knap 11½tønder hartkorn pr. gård. Ålykkegårds firegårde i Stegsted var også egaliserede (7 ½ tønderhartkorn), mens de tre Stegstedgårde underMarienlund 24 ligeledes var egaliseredemen lidt større (ca. 7 2/3 tønder hartkorn). 25I Pårup var to gårde allerede i selveje vedudskiftningen i 1783 (bl.a. nr. 12), og to gårdesamt et hus var hospitalsgods. 26 Ålykke-H Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S155


156 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


gård besad de omtalte gårde endnu frem til1830’erne. Dog var to af gårdene i Stegstederhvervet fra Marienlund, og der var flerehuse både i Stegsted og i Bolbro. 27 I 1834 solgteejeren til Ålykkegård, etatsråd Leth, ud afsit fæstegods, bl.a. matr. 4a-d i Stegstrup, ogi 1836 fortsatte enken med at sælge matr. 3af.Ålykkegård forbeholdt sig dog jagtrettenpå de frasolgte jorder i 50 år fra 1835. Fremmod midten af 1800-tallet hørte alle Bolbrosgårde endnu under Ålykkegård. 28 Hertilhørte også fire gårde i Stegsted (nr. 2, 5, 6 og7). Den ene (nr. 2, Mosegård) blev dog solgttil selveje i 1851. I 1855 solgte den nye ejeraf Ålykkegård, enkefru Knap, mere gods fra,og den senere besidder, Jægermester Steenback,solgte yderligere fra i 1860-1870’ernebåde i Stegsted og Bolbro. 29 I Bolbro solgtesbl.a. nr. 8 i flere etaper fra 1860. Parcel nr. 8csolgtes til Sukkerkogeriet i 1874 sammen medparcel nr. 5. Bolbro nr. 2a var senest 1863 i selveje,og som hovedparcel var den sammenlagtmed nr. 3a og 4a i 1897. Matr. 2d i Bolbrovar senest i selveje i 1869, da den blevsolgt til Sukkerkogeriet. I 1917 tilkøbtes nr.19b i Pårup til Mosegård i Stegsted. På nr. 3di Stegsted var der gartneri fra omkring 1907frem til eksproprieringen. 30A/S De Danske Sukkerfabrikker anlagde deresførste sukkerkogeri på Vesterbro i Odensei 1873, fordi omegnen var egnet til sukkerroedyrkning.31 I 1875 købte virksomhedenden ene Højstrupgård 32 for at sikre sigH Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S157


en produktion af sukkerroer til Sukkerkogeriet.33 Sukkerkogeriet havde i 1874-77mellem 420-450 tdr. l. besåede arealer, hvorafde 284 tdr. l. i 1877 blev dyrket af fabrikkenselv. Bønderne var nemlig uvillige til atdyrke sukkerroer pga. skepsis over for dennye afgrøde. I 1916 solgtes jorden til Foreningentil Opkøb og Udstykning af Landejendommei Sjællands og Fyns Stift, og denblev videresolgt til Fyens Stifts Husmandsskolei 1918. Husmandsskolen holdt (indtilden blev sønderbombet i 1945) til på en lodfra Tarupgård. 34 Det til skolen tilknyttedelandbrug blev i 1916 flyttet til Højstrupgård,der var ejet af udstykningsforeningen. Gårdenblev forpagtet af skolen fra 1916, og mankøbte hovedlodden (63 tdr. l.) m. bygningeri 1918. Gården beholdt forpagteren, der varlærer på skolen. I 1922 overtog skolen selvdriften med en tidligere elev som bestyrer. I1931 blev en lærer igen bestyrer indtil 1936,hvor skolen atter overtog driften. Fra Højstrupgårdleveredes stamsæd og grisesøer afgod race til husmændene.Matrikel nr. 12 (12a, 12c) i Pårup var somsagt i selveje fra før udskiftningen til 1950,hvor eksproprieringen faldt. Der blev afgivetjord til jernbanen (nu Langesøstien) i 1917,og i 1920’erne blev kirkegården udvidet. PåØvelsespladsen 36Allerede i slutningen af 1930’erne forhandledeKrigsministeriet og Odense Magistratom bygning af en ny fodfolkskaserne med tilhørendeeksercerplads. Der nedsattes et ekspropriationsudvalgi november 1939, men sagenblev sat i bero en måned efter besættelsen1940. Ejeren af “Lille Højstrup” (matr. 2a.)søgte i 1945 om godkendelse af en nedlæggelseog udstykningsplan for sin gård. Kommunenså sig derfor nødsaget til at bede landbrugsministerietom at nedlægge forbudmod salg til private for det areal, der var udsettil øvelsesplads og skole. Den oprindeligeplan for et nyt øvelsesareal gik på 90-100ha, men under forhandlinger i september1945 vedr. inddragelse af arealer fra den eksisterendeøvelsesplads til Sydfynske Jernbanefremgår det, at Krigsministeriet ønskede etstørre areal. Samtidig ønskede man processenfremmet, så der ville være et øvelsesareali 1947. Ekspropriationen skulle bemyndigesaf Indenrigsministeriet, og det var kommunen,der skulle erhverve sig arealerne. 5. juli1949 indstillede Indenrigsministeriet tilkommunerne at købe Højstrupgård med 35ha af Fyns Stifts Husmandsskole til overtagelse1. august 1949.I 1950 vedtog man at ekspropriere yderligereca. 250 tdr. land i Pårup og Stegsted tildet militære øvelsesområde, hvorved 5 landbrugskulle nedlægges og 7 måtte afgive jord.I alt eksproprieredes 10 gårde og husmandsstedersamt et gartneri. Øvelsesplad-sen tog man i brug i 1953. 37 Nr. 7 i Stegstedblev opkøbt af ejendomsselskabet Aurora i1947 til udstykning, men blev altså delvis eksproprieret,og hele den del af Højstrup, derligger i Bolbro ejerlav - bortset fra 2 huse -leveredes af Husmandsskolen. Resten var almindeligelandbrug. Øvelsesarealet blev tageti brug af Fynske Livregiment i 1953, ogi 2001 overtog Hjemmeværnet det. Højstrupskoles areal, der grænser op til områdetsnordvestlige hjørne, fik kommunen forhandletfra militæret i 1955, og skolen blevbygget i 1955-58.Arealudnyttelsen gennem tidenPå det ældste nogenlunde målefaste kort (fraVidenskabernes Selskab o. 1770), hvor størresammenhængende eng- og skovarealer ermedtegnet, fremstår Højstrup-arealet somåbent land, hvilket i princippet er lig opdyrketland. Dette billede kan nuanceres med dedetaljerede kort, der lå til grund for udskiftningen.Opdyrkningsprocenten var i Pårupog Odense Skt. Knuds Landsogn på 40-49 %i 1682, hvilket svarer til Fynsgennemsnittetpå 47 %, men det er mindre end i de reneslettesogne lige nord for området. Modelbogenfra matrikuleringen i 1682 meddeler(1684), at der ikke var mangel på hø i landsbyerne,hvilket der generelt var i slettesog-Videnskabernes selskabs konceptkort o. 1770dele af matrikel nr. 12 var der Fredskovspligt. 35 158 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


H Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S159


ne. Ved en vurdering af ryttergodsets forholdi 1719 betegnedes Pårup landsbys jorder sommiddelmådige og Stegsteds som ringere.Der var i Pårup sogn knaphed på tørv og trætil brændsel, tømmer og sågar markhegning.Som grundlag for en mere objektiv jordbeskatningblev hele landets landbrugsjord opmåltog værdisat i 1680’erne. Hver gård ellerhus’ værdi blev målt i tønder hartkorn, beregnetud fra den opmålte jord, jordloddets ud-nyttelsesgrad og vurderingen af jordens bonitetpå en skala op til 24. 38 De senere kort,der blev udfærdiget ved udskiftningen fra slutningenaf 1700-tallet, fik disse boniteter optegnet,og disse kort er et væsentligt kildematerialetil beskrivelse af jordens udnyttelse.Et typisk billede er, at den bedst boniteredejord lå tættest på bebyggelsen – det var her,man gødede bedst gennem århundrederne.Markerne op til Pårup hhv. Stegsted landsbyervar boniteret højt til 17-19 (ihukommende atbedste jord var takst 24). Hvor tunneldalenløber, var der mose-/engjord, og boniteten låher på 8-13. I Bolbro ejerlav var boniteten laveresat og kom, bortset fra en enkelt lod (på18), ikke over 15. Boniteterne knytter sig i højgrad, ud over gødningsintensiteten, også tilde geologiske forhold. Der er tydeligt sammenfaldmed lavninger i terrænet og lavereboniteter – hvilket også afspejles af engarealerne.Der er også et vist sammenfald mellemde lavere boniteter og lommerne af smeltevandssandi området (jf. jordbundskort s.155).Som nævnt har jorden til Højstrupgård, deri sin tid tilhørte sukkerkogeriet, været benyttettil sukkerroeproduktion, og da jordenblev opkøbt af husmandsskolen, blev gårdenbrugt som landbrug tilknyttet skolen. Jordenhar først fået anden anvendelse end landbrugved militærets overtagelse, og på luftfotos fra1950’erne ses det, at der var meget begrænsetbevoksning på arealet med enkelte hegnog bevoksninger omkring gårdene samtnogle små engstykker.På ortofotos fra 1992, et meget tørt år, kanman iagttage de gamle dykningsspor – agerstrimler– fra tiden før udskiftningen, særligtpå arealets nordvestlige del, omkring kirken.Og på de førnævnte fotos fra 1950’erneses agre nede ved siden af Hawk-batterierne.Disse agerstrimler var etableret under anvendelseaf hjulplov i perioden ca. 1000 - ca.1800. De var 10 – 20 m. brede og op til 450m. lange. Agrene var højryggede, dvs. pløjetop i rygge på op til en meters højde i forhold160 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Højstrup kort efter militærets overtagelse. Luftfotoetviser arealet uden beplantning. Luftfoto 1954.Agerstrimler på ortofoto fra 1992. Der er indtegnetet forsøg på tolkning af agerskifterne på den nordvestligedel af Højstrup Øvelsesplads. Foto: FynsAmt/Kampsax/Cowitil den lave del – renen. Det er renerne, somses grønne på fotoet fra 1992, idet muldlagetblev tykkere på dem, da agrene blev pløjetflade i første halvdel af 1800-tallet.Landsbyen jord var opdelt i et stort antal skifter– op til 150. Skifterne var jordstykker medsamme dyrkningsretning bestemt af topografien.Agrene lå ned ad bakke, så overskydendevand kunne ledes bort. I princippethavde hver gård en ager i hvert skifte, ogrækkefølgen var altid den samme. Dyrkningssystemetbetød, at alle fik del i såvel godsom dårlig jord.Efter udskiftningen o. 1800, 39 fremstod områdetmed mange små eng- og mose-arealer. 40Ved hjælp af højdekurver kan våde enge lokaliseres(de lavtliggende) og særlig tunneldaleni områdets sydlige del træder frem. Deter også her, jordbunden er karakteriseret somferskvandsaflejringer. Et engareal, der strækkersig fra kirken mod sydøst, ligger ligeledesi en lavning, om end ikke så markant somtunneldalen. De sydligste engstræk ligger højti terrænet. Her har der været tale om tørreoverdrev.Målebordsbladene fra 1880’erne viser, atarealerne med eng og mose er blevet stærktindskrænkede i forhold til situationen ved århundredetsstart. Dette er i god tråd med denalmindelige udvikling i 1800-tallet, hvorden dyrkede jord øgedes betragteligt, bl.a. somH Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S161


følge af diverse jordforbedringer, som f.eks.dræning, og hvor behovet for eng faldt, dakreaturfoder nu kunne dyr kes på markerne.Reduktionen af eng og mose skønnes atvære ca. 90 % i forhold til situationen o. 1800.Frem til 1920-30’erne ser det ud til, at eng-/mosearealerne er yderligere indskrænket, såledesat kun engstrækket i tunneldalen er intakt,mens de små eng-/mosestykker spredtover arealet atter er indskrænket betydeligt– skønsmæssigt yderligere en halvering, så-ledes at det samlede engareal nu kun var ca.5 % af, hvad det var o. 1800.Ved militærets overtagelse af Højstruparealetvar der ingen skovbevoksning ud over detlille stykke fredskov ved kirken. På luftfotosfra 1954 ser man den nyplantede skov langsLangesøstien.Ved Gartneriet (tidligere matr. 3d) er deren frugtplantage, som endnu er bevaret,mens resten af den tidligere matrikel nu erbeplantet med skov, hvor der i 1950’erne varbar mark.Indtil 1991 var der ingen større træbevoksedearealer på øvelsespladsen. I 1992 blev arealetudlagt til skovrejsning m.h.p. at beskyttegrundvandet, hvad der ikke vel ikke varspecielt grundlag for, da det ikke blev truetaf gødskning og sprøjtning. Jordstykket vestfor Rismarksvej ind mod Svennekærgård blevi den forbindelse tilplantet med blandskov (eg,gran og el).162 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Målebordsblad 1880“ J E G S A D I D A G F O R P H O T O G R A P H E N ”163


Målebordsblad 1920164 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Det nu § 3-beskyttede overdrevsareal 41 medet par søer syd for Svennekærgård var ikketil stede tidligere. På kortene fra 1880’ernehhv. 1918-20 såvel som førnævnte luftfotosfra 1954 er her end ikke søer.De fleste hegn i landskabet blev etableret mellemca. 1800 og 1880 pga. udskiftning og etableringaf 7-14-marks-brug. 42 Jordlodderneblev omkranset af levende hegn, og rester afdisse kan endnu ses i området. Matrikelskelletmellem nr. 2 og hhv. nr. 3a, 3b og nr. 6 i Stegsteder næsten bevaret i sin helhed, såvel somskellet mellem Pårup nr. 12 og Stegsted nr.4. Endelig er den gamle matrikel 14b i Påruphelt afgrænset af levende hegn. En del af matrikelskelletmellem 4a og 3a i Stegsted erogså bevaret. Andre hegn i området er kommettil efter militærets overtagelse. Fra o.1880 til 1920 blev mange hegn sløjfet, bl.a.fordi pigtråd blev introduceret. I matrikel 3aog 3b i Stegsted blev nogle markopdelingerfjernet, og omkransningen af matrikel 3d ligeledes,såvel som afgrænsningen mellem 3bog hhv. nr. 6 og 7. Omkransningen af matrikel6b i Stegsted forsvandt, ligesom grænsen mellemnr. 9 og 10 i Bolbro. Endnu flere blev sløjfetsiden hen. Der er bevaret hegn om en delaf matrikel 9 i Bolbro og omkring nr. 6b. Etnyt hegn er anlagt ved den nye grænse tværsgennem nr. 7. Sofienlund (Nr. 5b) i Stegsteder stadig næsten helt omkranset, ligesom dennordvestlige del af 4a. Mellem nr. 3a g f erH Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S165


også en del af hegnet tilbage. En del af hegnet,der udgør sydgrænsen til nr. 2, er bevaretsamt hegnet ud til vejen op til Pårup. Dentidligere markopdeling i nr. 2 er sløjfet. Matrikel14b i Pårup er stadig omkranset, mensalle markopdelingerne på matrikel 12 er væk.De nye hegn, der blev opført i øvelsesøjemedi 1991, er primært sat på den gamle matrikel6 i Stegsted, men også på matrikel 2 og7b.BebyggelsenDen eneste gård, der o. 1800 lå inden for detsenere øvelsesareal, var Svennekærgård. Ca.100 år senere var Højstrupgårdene udflyttet- heraf den ene inden for området, og derudovervar der nu to andre gårde (nr. 5b (Sofienlund)samt nr. 3b i Stegsted) og tre huse(det senere gartneri nr. 3d og Damsted nr. 4bsamt nr. 6b i Stegsted) inden for arealet. Flereaf de gårde og husmandssteder, som lå påarealet, da Forsvaret overtog jorderne, er i denforløbne tid blevet brudt ned, da de lidt efterlidt gik i forfald. Sidst skete det for“Sven nekærgård”, som var opført i 1794. Dengamle bindingsværksgård blev fra Forsvaretsovertagelse af området til nedrivningen i 1993brugt som tjenestebolig for skiftende officersfamilier.“Murerhuset” og “Hasselhuset”,beliggende ved Vibelundvej, bruges stadigsom tjenesteboliger. Forsvaret opførte depotog værkstedsbygninger i den nordøstlige delaf området ved en af de bevarede ekspro-prierede gårde – Store Højstrup – der indgiksom vagt- og kantinebygning. To luftværnseskadrillermed raketter, de såkaldte Hawkbatterier,blev etableret i områdets stærkt kuperedesydvestlige del ved gården Vibelundi 1987, hvor de havde til huse indtil 2001. Afvejforløb på området er den eneste ældre vejVibelundvej, der skabtes ved udskiftningen.Alle andre kørespor er anlagt senere.SammenfatningOmrådets ejendomshistorie er typisk for egnen,idet det ligger som en del af det tidligeremidtfynske kloster- og senere ryttergodsdistrikt.Man fik relativt tidligt selveje i 1800-tallet. Dette skal ses i forhold til nabosognetUbberuds selveje i 1764 og f.eks. Wedellsborgegnenso. 1920. Selvejet har givetvismedført intensivering af dyrkningen, men deter usædvanligt, at dyrkningen af et størrestykke god østdansk landbrugsjord ophørte,som den gjorde på Højstrup-området i 1950.På baggrund af den historiske analyse afarealanvendelsen ses det, at der ikke har væretskov på arealerne, så langt tilbage kildernerækker. Arealerne har i tiltagende grad væretåbne og præget af almindelig landbrugsdriftfrem til eksproprieringen i1950’erne. Den almindelige udvikling i 1800-tallet satte sit præg, idet en række hegn blevetableret, og alt, hvad der kunne drænes, blevdrænet. De nye hegn blev overflødige i begyndelsenaf 1900-tallet og til dels ryddet. Derfindes i dag en del beskyttede hegn og digerpå Højstrup-området. En del af dem er bevaredelevn, som markerer 1800-tallets ejendomsstruktur.Som følge af den ændrede arealanvendelseo. 1950 har området undgået den ekstremelandbrugsmæssige intensivering medgødskning og sprøjtning, som er blevet tilsvarendearealer til del siden da. Ligeledes hararealanvendelsen ændret sig fra omdrift tilnoget, som minder om høslet-drift, hvorgræsarealerne slås. Den resulterende naturtypeer en blanding af eng og overdrev. Normalthar høslet i Danmark været forbeholdtfugtige enge, mens højereliggende græsarealerer blevet afgræsset. Derfor har områdetet præg af tørt overdrev - man findersine steder overdrevsvegetation – blot er detmange steder tilgroet med bl.a. pil, og vegetationenstår højt store dele af året. Det er megetusædvanligt, at området ikke er blevetdyrket intensivt i de seneste 50 år. Dette harantagelig betydet, at der er bevaret en historiskjordbunds-lomme, som er megetsjælden. Ligeledes er det sjældent – ikkemindst i bynær sammenhæng - at finde etså stort næsten ubebygget areal.Højstruparealet rummer således en spændendehistorie og har store bevaringsværdigekvaliteter. Det er et sjældent bevaretåbent areal, og som sådan bør tilplantningenmed skov, som er sket de senere år, begrænses,da det giver området en karakter, som ikke166 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


er nødvendig, og som det ikke før har haft. 44En afgræsning af arealerne ville kunne bibeholdeden åbne karakter, som det havdefrem til 1950. Ved afbrydelse af drænene villede fra historiske kort kendte vådområderog våde enge let kunne retableres, og der villekunne skabes store naturværdier. Etableringaf enge vil forudsætte høslet eller afgræsningfor at hindre tilgroning. Såledeskunne en landskabstype, der minder om tilstandenfør landboreformerne o. 1800, kunneetableres - et landskab præget af talrigesøer, sumpe, overdrev og enge. Noget sådantfindes næppe i større målestok i Østdanmarkslandbrugsegne.NOTER1. Højstrup Øvelsesplads, Drifts- og Plejeplan 2005-2019,Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Hjemmeværnet,2005.2. Nærmere bestemt matrikel 31a i Pårup by, matriklerne18, 3e og 7c i Stegsted by (begge i Pårup sogn) samtmatrikel 2d i Bolbro by, Odense Jorder.3. P. Ramskov Andersen 1999, s. 232 ff.4. Bl.a. K.-E. Frandsen 1985, s. 144 ff.5. Her var opstillet HAWK-missiler (Homing All theWay Killer) – et luftværnsforsvar indført i Danmark1969.6. Eng forstået som lav, flad og fugtigt areal tæt bevoksetmed vedvarende græsser. Der findes flere botaniske inddelingerog definitioner – se Danmarks Natur – Det åbneland, s. 128.7. Forsvarets hidtidige forvaltning af arealet, er p.t. ikkeklart oplyst, men intet peger på opdyrkning siden forsvaretsovertagelse i 1950. Hvorvidt der evt. er gødsketog sprøjtet, er uvist.8. Jf. bl.a. E. Porsmose 1981, s. 88 f. og P. Smed 1978.9. Den historiske slettebygd er karakteriseret som enbar egn uden skov med fed og frugtbar jord og høj opdyrkningsgrad.jf. P. Grau Møller og E. Porsmose 1997,s 9.10. Agerbygden er defineret som sogne med opdyrkningsprocentog hartkorn over gennemsnittet o. 1800.Den er karakteriseret ved en relativ høj bebyggelsestæthedmed gennemsnitligt 25 gårde pr. 100 ha, mangestore gårde og store landsbyer, få enestegårde og mangehovedgårde. Husene havde for størsteparten ingenjord. Her er god landbrugsjord og store sletteflader, jf.P Grau Møller og E. Porsmose 1997, s. 11-14.11. Skovbygden er defineret som sogne med minimum25 % skov o. 1800. Den havde lav til middel bebyggelsestæthed,med gennemsnitligt 16 gårde pr. 100 ha,¼ af husene havde jordtilliggende, og bygden var prægetaf enestegårde – dvs. gårde uden for dyrkningsfællesskabet.jf. P Grau Møller og E. Porsmose 1997, s.11-14.12. Byerne Pårup, Tarup og Snestrup var i snævert dyrkningsfællesskabog var opført under ét i 1844-matriklen,Landsbyregistreringen Odense Kommune bd.2.13. Jf. matriklen fra 1664.14. Landsbyregistreringen i Fyns Amt, Historiske forhold,Odense Kommune bd. 2, Fyns Amtskommune,Udvalget for Teknik og Miljø, 198315. Karl Gustavkrigene 1657-58 og 1658-1660 – en delaf svenskekrigene fra 1563-1720.16. Jens Lassen var storkøbmand og leverandør til flåden.I 1661 blev han landsdommer på Fyn, jf. Den StoreDanske Encyklopædi.17. Ryttergodset var krongods oprettet til underhold afden nationale rytterhær mellem 1670 og slutningen af1700-tallet. I 1715-20 blev der etableret 12 distrikter ilandet – heraf et på Fyn.18. I 1680 en gård i Pårup til Kronen, en til Jens Lassenog to til Hospitalet. De syv egaliserede Stegstedgårdevar ryttergods, og de otte Bolbro-gårde tilhørteJens Lassen. I 1688 matriklen: en selvejergård i Pårupunder kronens ryttergods, en selvejergård og et hus underJens Lassen, og to gårde og to huse tilhørte OdenseHospital. Endelig hørte et hus til kronen. Alle Stegstedssyv gårde tilhørte stadig kronens ryttergods. Deotte gårde i Bolbro, som ikke længere var lige store, ernu igen opført under Skt. Knuds Kloster.19. Jf. P. Ramskov Andersen 1999, s. 42. I matriklerne1719 og 1735 er ejendomsforholdene dog uændrede iforhold til 1688.20. Ryttergodsets afvikling begyndte i 1740’erne og togfor alvor fart i 1764 – i midten af 1770’erne var det heltafhændet eller overgået til almindeligt krongods. DenStore Danske Encyklopædi.21. Bruun købte 91 ½ tdr. htk. i Bolbro svarende til alleotte gårde for 7322 rigsdaler tillige med alle syv gårdei Stegsted på samlet 54 ¼ tdr. htk. for 7169 rigsdalerog to gårde og et hus i Pårup på samlet 13 2/3 tdr.htk. for 1394 rigsdaler, jf. specifikation over det solgteryttergods 1765, LAF.22. Læge og apoteker i Odense.23. Jf. Ålykkegårds jordebøger 1778-1796, LAF.24. Nr. 1, 3 og 6.25. Jf. tabel på udskiftningskort 1795.26. bl.a. nr. 14 og huset nr. 19.27. Gårdtallet i Stegsted under Ålykkegård var øget tilseks foruden de fire huse, jf. jordebog 1808. De to gårde(nr. 3 og 6) var erhvervet fra Marienlund. I Bolbrovar der stadig otte gårde og to huse. Ålykkegård besadstadig disse gårde og huse i 1834, hvor der yderligerevar tilkommet tre huse i Stegsted.28. Bolbro nr. 2 på 7 ¾ tdr. htk., nr. 3 på godt 7½, nr. 4på over 8, nr. 6 på næsten 8½, nr. 8 på 7 ¾ og nr. 9 og10 på hver godt ½ tønder hartkorn. jf. matriklen1844.29. Enkefru Knap solgte matr. 5c-d i Stegsted i 1855mens Steenback i 1871 solgte matr. 6a og i 1872 matr.7 ligeledes i Stegsted.30. Der er stadig bevaret en lille æbleplantage.H Ø J S T R U P Ø V E L S E S P L A D S167


31. P. Boje og H. Nielsen 1985, s. 53 ff.32. Efter en udflytning af gårdene fra Bolbro blev to afgårdene i slutningen af 1800-tallet kaldt Højstrupgårdene(nr.2a og 2d).33. Arealet nr. 2d, 3e, 4b, 4c, 12c i Bolbro købt af en selvejertillige med nr. 8c, 8e og 8dm.)34. Ved det nuværende Jeppe Åkærs Allé.35. Der er fredskovspligt på matrikel 12h tæt ved kirken.I 1924 blev matrikel 14b solgt fra 14a. I 1950 erder en deklaration om fredskov på nr. 12a. I skøde- ogpanteprotokollen er 8n, 2a, 12c sammenlagt til ekspropriation1950. I 1923 tillægges 12e-f til kirken.36. Jf. diverse byrådsforhandlinger.37. De eksproprierede arealer var matrikel 12a, d og 14bi Pårup by (nu nr. 31b), matrikel 2 (inkl. 19b i Pårup),3a (inkl. 3f), 3d, 4a-c, 5b (inkl. 5g,m), 6a (inkl. 3b,6be)(nu nr. 18) og 7 (nu 7a-b) i Stegsted samt matr. 2d(inkl. 3e, 4b-c, 8c) og 9a-b,10a-b i Bolbro (nu nr. 2d).38. Se bl.a. Frandsen 1985, s. 39, samt C. Rise Hansenog A. Steensberg 1951, eller F. Stendal Pedersen 1985.39. Ved udskiftningen fik hver gård udskilt sin jord afdyrkningsfælleskabet og samlet på en eller flere jordlodderi bymarken.40. Det er på udskiftningskortene ressourceanvendelsen,der definerer, om det er mose (markeret som tørveskær)eller eng, og ikke naturtypen.41. Et overdrev er historisk et kulturpåvirket områdetil græsning for landsbyernes kvæg. Bevoksningen erforskellige græsarter, der holdes nede ved græsning, samtspredte buske. Landskabet springer i skov ved manglendegræsning eller anden vedligeholdelse, jf. Den StoreDanske Encyklopædi og Naturen i Danmark – Detåbne land, s. 49 ff. Landskabstypen er sjælden i dag.42. Ved kobbel- eller vekselbruget blev en gårds jorderinddelt i 7-14 afgrænsede marker, der blev dyrket i omdrift– dvs. vekslen mellem forskellige afgrøder og brakover en 7-14 års periode.KILDERMatrikel 1664, 1688, 1719, 1735, 1844, Landsarkivet forFyn (LAF)Ålykkegårds jordebøger 1778, 1780, 1783, 1793, 1796,1808, 1834, LAFOdense Hospitals kommunitet, jordebog 1766, LAFDiv. Realregistre til skøde og panteprotokoller, LAFO1-kort for Pårup, Stegsted og Bolbro ejerlav ca.1789-1810Generalstabens målebordsblade (Højkantskort) o. 1890Generalstabens/Geodætisk instituts målebordsblade1918-21Generalstabens/Geodætisk instituts målebordsblade1962/69Matrikelkort for Pårup Stegsted og Bolbro 1979-1980Fyns Amts moderne planlægningskortKort over Højstrup Øvelsesplads fra Forsvarets bygningstjeneste,tegnet 1966, rettet frem til o. 1980Ortofotos, Odense Kommune o. 20001:25.000 (4-cm) kort 1978, Geodætisk InstitutLITTERATURAndersen, Olaf og Carl Scharnberg: I sol og storm ogbygevejr – Fyns Stifts Husmandsskole gennem 50år 1908-1958, Odense 1958Andersen, Peter Ramskov: I Odenses skygge, Paarupsogn og kommune indtil 1970, Odense 1999Berthelsen, Anders W.: Bolbrobogen, Odense 1994Boje, Per og Henning Nielsen: Moderne tider Odense1868-1914, Odense Bys Historie, bd. 7, Odense 1985Frandsen, Johs. Nørregaard og Anders W. Berthelsen:Tarup-Paarup bogen, Odense 2002Frandsen, Karl-Erik.: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemerog agrarstrukturer i Danmarks landsbyer1672-83, BYGD 1983Hansen, Carl Rise og Axel Steensberg: Jordfordeling ogudskiftning. Undersøgelse af tre sjællandske landsbyer,Munksgård 1951Højstrup Øvelsesplads, Drifts- og Plejeplan 2005-2019, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen ogHjemmeværnet, 2004Jeppesen, P.V.: Husmandsbevægelsens Historie gennem25 Aar, København 1927Larsen, Gunnar: Geologisk set – Fyn og Øerne. En beskrivelseaf Nationale Geologiske Interesseområder,Fyns Amt/Geografforlaget/Miljøministeriet/SkovogNaturstyrelsen 2002Møller, Per Grau og Erland Porsmose: Kulturhistoriskinddeling af landskabet, Kulturhistorien i planlægningen,Miljø- og Energiministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen 1997Pedersen, Finn Stendal: Fynsk landbrugs vilkår 1682,Statistiske studier i produktionsmuligheder og ejendomsstrukturpå grundlag af forarbejderne til ChristianV’s matrikel, Odense 1985Porsmose, Erland: De fynske landsbyers historie – idyrkningsfællesskabets tid, Odense 1987Porsmose, Erland: Den regulerede landsby. Studier overbebyggelsesudviklingen på Fyn i tiden fra ca. 1700til ca. 1000 e. Kr. fødsel, Odense 1981Smed, Per: Det fynske landskab, Geografforlaget,Brenderup 1978Svejstrup, P.P. og Richard Willerslev: Den danske sukkerhandelsog sukkerproduktions historie, København1945Uddrag af Odense Byraads Forhandlinger, 1939-40,1945-6, 1949-50Vestergaard, Peter (red.): Naturen i Danmark – Det åbneland, Gyldendal 2007168 F Y N S K E M I N D E R 2 0 0 9


Summary / René Schrøder ChristensenHøjstrup Artillery Range- a gem of nature and cultural history in Odense NWAs part of the Ministry of Defence strategyfor the environment, approval was givento carry out service and maintenance plansfor artillery and training areas administeredby Hjemmeværnskommandoen (the Commandof the Home Guard). The Home Guardand Skov- og Naturstyrelsen (The NatureConservancy Council) entered into thisform of agreement for the Højstrup area in2001, and Odense City Museums joined thiscollaboration and conducted a study of thelandscape history of the area.The military training area – the Højstruprange – situated in the area between Pårup,Tarup and Bolbro contains significant cultural-historicand natural qualities. Its geologicalcomposition provides the basis for thesettlement structure and the exploitation ofthe site. The area was situated on the bound-ary between the hilly kettle-hole terrain datingfrom the last Ice Age on the one hand andthe flatter area of moraine and glacial plainson the other. The area also lay on the boun -dary between agricultural and forestry districts.The villages affected were all churchcopyhold in the Middle Ages, and their particularconditions of ownership had an influenceon their settlement structure. The factthat there was only one owner meant thatat an early stage the farms were made relativelylarge in size. This ecclesiastic propertywas transferred to the crown, and themajority of the area affected became ‘ryttergods’(i.e. administered but not owned bythe crown) after the 1660’s. After the newlyestablished manors of Ålykkegård andMarienlund were created from ‘ryttergods’in the mid-18 th century, most of the farmswere sold to freehold in the mid-19 th century.Part of the area was acquired by Sukker -kogeriet (The Sugar Factory) in Odense inthe 1870’s for the cultivation of sugar beet.Around the time of the 1 st World War thearea was acquired by Husmandsskolen (TheAgricultural School). It was expropriated afterthe 2 nd World War, after which the use ofthe area was ‘frozen’. Since then no cultivationhas taken place and, apart from thespecialist military installations on the southernparts of the area, a significant natural areahas been preserved as a mix of meadow andcommon, with traces of older agriculture inthe form of remains of enclosure hedges andfaint traces of the old high-backed fields fromthe time prior to enclosure.H Ø J S T R U P A R T I L L E R Y R A N G E169

More magazines by this user
Similar magazines