News & Updates - Plesner

plesner.com

News & Updates - Plesner

News & UpdatesArbejds- og ansættelsesret1 Dom vedrørende funktionærlovens § 2a2 Beregning af ferietillæg3 Afskedigelse pga. besparelser var OK4 Tabsbegrænsningspligt ikke opfyldt5 Intet økonomisk incitament tilafskedigelseNr. 5 MAJ 2013


News & UpdatesArbejds- og ansættelsesret1 Dom vedrørende funktionærlovens § 2aDen 24. april 2013 afsagde Østre Landsret dom i de 14 udvalgteprøvesager vedrørende fortolkningen af funktionærlovens§ 2a.Efter funktionærlovens § 2a er en medarbejder, der opsigesefter at have været beskæftiget i henholdsvis 12, 15 eller18 år, berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på henholdsvis1, 2 eller 3 måneders løn. Dette gælder dog efterstk. 3 ikke, hvis medarbejderen ved fratrædelsen vil oppebæreen alderspension fra arbejdsgiveren og er indtrådt iordningen før det fyldte 50. år.EU-Domstolen fastslog ved dom af 12. oktober 2010 i OleAndersen-sagen, at funktionærlovens § 2a, stk. 3, var udtrykfor aldersdiskrimination og således uforenelig med EUretten.EU-Domstolens dom er tidligere omtalt i voresnyhedsbrev fra november 2010.Sagerne drejede sig om, hvorvidt de 14 medarbejdere, deralle var blevet afskediget, og som på fratrædelsestidspunktetvar berettiget til at oppebære en arbejdsgiverbetaltalderspension, havde krav på fratrædelsesgodtgørelseog/eller krav på godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingslovens§ 7.Landsretten har i det væsentligste frifundet kommunerneog regionerne, idet Landsretten ikke fandt det godtgjort, atde pågældende medarbejdere reelt havde søgt andenbeskæftigelse og dermed havde forfulgt deres erhvervsmæssigekarriere. I den ene af disse sager havde medarbejderensøgt en del stillinger i opsigelsesperioden. Medarbejderenhavde imidlertid kun søgt to stillinger, efter hanvar overgået til efterløn, og dette anså Landsretten ikke fortilstrækkeligt til, at han kunne siges at have forfulgt sinerhvervsmæssige karriere.Østre Landsret tilkendte således alene fratrædelsesgodtgørelsetil de 3 medarbejdere, hvor det kunne dokumenteres,at de i en periode efter fratrædelsen havde søgt anden beskæftigelseog dermed havde forfulgt deres erhvervsmæssigekarriere.Den ene sag drejede sig om en medarbejder, som blevopsagt den 29. april 2010 til fratræden med udgangen afoktober 2010. Efter opsigelsen havde medarbejderenforgæves søgt efter arbejde. Da medarbejderen ikke kunnefinde arbejde, valgte hun at gå på efterløn. I perioden november2010 til januar 2011 opnåede hun imidlertid - omAf advokatTina Reissmannend i et meget beskedent omfang - arbejde via et vikarbureau,og pr. 1. januar 2011 blev hun ansat som tilkaldevikarpå et plejecenter, hvor hun frem til den 1. december 2011arbejdede 637 timer og i nogenlunde samme omfang detfølgende år.Den anden sag vedrørte en medarbejder, der havde tilmeldtsig arbejdsformidlingen umiddelbart efter sin fratræden.Efter at have søgt 20-30 jobs i løbet af en periodepå 4½ måned valgte medarbejderen at gå på efterløn.I den sidste sag var medarbejderen blevet sygemeldt pågrund af en rygskade. Medarbejderen blev opsagt den 16.februar 2011 med virkning fra den 1. september 2011.Efter en operation og en efterfølgende genoptræning kommedarbejderen i arbejdsprøvning hos en privat virksomhedi perioden fra den 5. november til den 30. november 2012.Medarbejderen blev bevilliget et fleksjob den 20. december2012.Østre Landsret frifandt samtlige kommuner for påstandenom godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7, idetdet ikke kunne betegnes som værende af en sådan grovhed,at kommunerne ikke allerede, da de blev mødt medkravet om fratrædelsesgodtgørelse eller først efter nogentid, betalte en fratrædelsesgodtgørelse. Østre Landsretlagde herved særligt vægt på, at der var tale om et tvivlsomtfortolkningsspørgsmål.Dommene viser, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretagesen konkret vurdering af, om den pågældende medarbejderreelt har søgt anden beskæftigelse og dermed har forfulgtsin erhvervsmæssige karriere. Det har i den forbindelseingen betydning, at medarbejderen rent faktisk overgår tilefterløn, så længe medarbejderen fortsat søger andenbeskæftigelse. Dommene viser samtidig, at det ikke ertilstrækkeligt, at den pågældende medarbejder kun søgerfå jobs efter sin fratrædelse.Sagerne er eller forventes anket til Højesteret.Nr. 5 MAJ 2013


News & UpdatesArbejds- og ansættelsesret2 Beregning af ferietillægFerietillægget skulle beregnes af den på ferietidspunktetgældende sats. Det kom Vestre Landsret frem til ved dom af 3.april 2013.Sagen drejede sig om en medarbejder, som var ansat somsælger i et selskab. Medarbejderens ansættelseskontraktomtalte ikke spørgsmålet om ferietillæg, men medarbejderenhavde løbende fået udbetalt et ferietillæg på 6,5%. Iforbindelse med en rekonstruktion af selskabet blev ferietillæggetnedsat til 1%. Ændringen blev varslet med 6 måneder,svarende til opsigelsesvarslet. Ændringen skullederfor først træde i kraft pr. 1. januar 2010.Da det blev maj 2010 konstaterede medarbejderen, at hunkun havde fået 1% i feriegodtgørelse for 2009 og ikke somsædvanlig 6,5%. Spørgsmålet var derfor, om medarbejderenhavde krav på, at ferietillægget skulle beregnes påbaggrund af den i optjeningsåret gældende sats.Af advokatGitte WestallSelskabet blev frifundet i både byretten og Landsretten,idet der dog var dissens i Landsretten for at give medarbejderenmedhold. Flertallet i Landsretten fandt således, atferietillægget skulle beregnes på baggrund af den på ferietidspunktetgældende sats og ikke af satsen i optjeningsåret,idet ferietillægget ikke kunne anses for endeligt erhverveti optjeningsåret.Dommen viser, at et ferietillæg skal beregnes af den påferietidspunktet gældende sats og ikke på baggrund afsatsen i optjeningsåret.Reviderede anbefalinger for god selskabsledelseKomitéen for god Selskabsledelse har den 6. maj 2013 offentliggjort de reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse.Komitéen har ved revisionen lagt særlig vægt på selskabernes værdiskabelse, bestyrelsens selvevaluering og bestyrelsensinvolvering i selskabernes udvikling. Komiteen har samtidig haft fokus på, hvordan selskaberne kan bidrage til atfremme aktivt ejerskab.Komitéen har derudover forenklet anbefalingerne og bearbejdet kommentarerne til de enkelte anbefalinger for at inspirereselskabernes ledelser i arbejdet med god selskabsledelse. Anbefalingernes antal er derfor også blevet reduceret fra79 til 47.Anbefalingerne kan findes her.Nr. 5 MAJ 2013


News & UpdatesArbejds- og ansættelsesret3 Afskedigelse pga. besparelser var OKDet var sagligt at afskedige lærere på grund af besparelser påtrods af efterfølgende ansættelse af timeansatte. Det fastslogopmanden i en tilkendegivelse af 26. marts 2013.Sagen drejede sig om 2 lærere, der blev afskediget pågrund af besparelser. Lærerne mente, at afskedigelsernevar usaglige, idet der relativt kort tid før deres afskedigelsevar ansat 2 nye medarbejdere (den seneste pr. 1. november2011), og idet der efter deres afskedigelse var blevetopslået et antal timerlærerstillinger.Ved ansættelsen af de 2 medarbejdere forud for lærernesafskedigelse var budgetplanlægningen for 2012 endnu ikkepåbegyndt, og da det var denne, der nødvendiggjordeafskedigelsen af lærerne, fandt opmanden ikke, at afskedigelsernepå denne baggrund var usaglige.Opmanden fandt heller ikke, at det var usagligt, at behovetfor timelærere ikke indgik ved vurderingen af, om der varbehov for afskedigelse af fastansatte. Opmanden lagdeherved vægt på, at timelærerne i det væsentlige udfyldteandre behov end de fastansatte, og at de i vidt omfang blevanvendt i forbindelse med tidsbegrænsede projekter. Dervar ved budgetplanlægningen i øvrigt også sket en størrereduktion af udgiften til timelønnede.Af advokatLise Høy FalsnerOpmanden fandt derfor, at det i december 2011 var sagligtog nødvendigt at afskedige fastansatte medarbejdere somfølge af besparelser.Der var ikke grundlag for at kritisere institutionens skønover, at det netop var disse to medarbejdere, der skulleafskediges. Institutionen blev derfor frifundet.Tilkendegivelsen viser, at ansættelser, der sker før arbejdsgiverener bekendt med nødvendigheden af afskedigelserpå grund af besparelser, ikke medfører, at afskedigelserneer usaglige, end ikke i situationer med kort tidsrum mellemansættelserne og afskedigelserne. Tilkendegivelsen viserendvidere, at opslag af timelærerstillinger umiddelbartefter afskedigelse af fastansatte ikke nødvendigvis medfører,at afskedigelserne er usaglige.4 Tabsbegrænsningspligt ikke opfyldtTabsbegrænsningspligten i henhold til en kundeklausul varikke opfyldt ved opstart af selvstændig virksomhed. Det fastslogHøjesteret ved dom af 25. april 2013.Efter funktionærlovens § 18a, stk. 2 og 3, kan kundeklausulkun gyldigt indgås, hvis funktionæren modtager kompensationherfor. Hvis funktionæren får andet passende arbejde,kan den tidligere arbejdsgiver modregne lønnen fordette arbejde i kravet på kompensation.Sagen drejede sig om en medarbejder, der efter sin fratrædelsestartede selvstændig virksomhed. Spørgsmålet var,om medarbejderen havde mistet retten til kompensationefter funktionærlovens § 18a ved at starte selvstændigvirksomhed.Højesteret udtalte indledningsvis, at der i hvert enkelttilfælde skal foretages en konkret vurdering af, om denAf advokatHenriette StakemannAf advokatfuldmægtigLouise Letmantidligere medarbejder har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.Højesteret præciserede i den forbindelse, at det afgørendevar, om funktionæren havde opnået eller havdeudfoldet rimelige bestræbelser med henblik på at opnå ensådan indtjening, som man under hensyn til markeds- ogNr. 5 MAJ 2013


News & UpdatesArbejds- og ansættelsesretbeskæftigelsesforholdene med rimelighed måtte forventeaf en person med den pågældendes faglige kvalifikationerog erfaringsgrundlag m.v. Om dette skete som ansat ellersom selvstændig var ikke afgørende.Højesteret bemærkede herefter, at medarbejderen måtteanses for højt specialiseret og erfaren inden for sit område,og at han derfor var i besiddelse af et betydeligt indtjeningspotentiale.Ved at sammenholde oplysningerneom den selvstændige virksomhed og forholdene på markedet,fandt Højesteret endvidere, at den konkrete indsatsfor at skaffe sig kunder - og indtægt - havde været på etlavt niveau. Den tidligere medarbejder havde derfor kunudnyttet en beskeden del af sin arbejdskraft og sit potentialei sin nystartede virksomhed, og han havde derfor ikkeiagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Retten til kompensationvar derfor bortfaldet.Højesteret nåede til det samme resultat som Sø- og Handelsretten.Sø- og Handelsrettens dom er tidligere omtalt ivores nyhedsbrev fra oktober 2012.Dommen viser, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretagesen konkret vurdering af, om tabsbegrænsningspligten eriagttaget. Det afgørende er, om der er udfoldet rimeligebestræbelser med henblik på at opnå en sådan indtjening,som man under hensyn til markeds- og beskæftigelsesforholdenemed rimelighed må forvente. Om dette sker somansat eller som selvstændig er ikke afgørende.5 Intet økonomisk incitament til afskedigelseAfskedigelsen af en mandlig chauffør var ikke i strid med ligebehandlingslovens§ 9. Det kom Vestre Landsret frem til veddom af 22. februar 2013.Sagen drejede sig om en chauffør. Ansættelsen var omfattetaf Transport- og Logistikoverenskomsten 2010-2012,hvori der bl.a. var en bestemmelse om ret til 7 ugers fraværmed løn for faderen i forlængelse af de lovbestemte 14dages fædreorlov. Som følge af reglerne vedrørende IndustriensBarselsfond havde arbejdsgiveren mulighed for at fårefunderet en del af lønudgiften til medarbejdere, derbenyttede muligheden for fravær.Chaufføren blev opsagt og fritstillet den 14. januar 2011.Chaufføren gjorde i den forbindelse gældende, at afskedigelsenreelt var begrundet i hans ønske om fædreorlov, ogat afskedigelsen derfor var i strid med ligebehandlingslovens§ 9.Landsretten fandt imidlertid ikke af afskedigelsen var sket istrid med ligebehandlingsloven. Landsretten lagde særligtAf advokatJacob Falsnervægt på, at der dels var indkommet en klage over chaufførensadfærd umiddelbart inden opsigelsen, og dels at arbejdsgiveren- på grund af ydelserne fra Industriens Barselsfond- ikke havde haft noget økonomisk motiv for atafskedige chaufføren i anledning af graviditeten eller detforventede fravær.Dommen viser, at bevisbyrden i visse tilfælde kan løftes,hvis arbejdsgiveren kan dokumentere, at de økonomiskekonsekvenser ved afskedigelsen sammenholdt med deøkonomiske konsekvenser ved fraværet er beskedne.Nr. 5 MAJ 2013


News & UpdatesArbejds- og ansættelsesretKontaktTina Reissmannadvokat, partnertre@plesner.comGitte Westallsenioradvokatgwe@plesner.comJacob Falsneradvokatjfa@plesner.comHenriette Stakemannadvokat, partnerhst@plesner.comRasmus Høj Christensensenioradvokatrhc@plesner.comLouise Letmanadvokatfuldmægtiglle@plesner.comLise Høy Falsneradvokat, associeret partnerfal@plesner.comSussi L. Skovgaard-Holmadvokatsls@plesner.comDe ovennævnte kan også kontaktes på telefon 33 12 11 33.PlesnerAmerika Plads 372100 København ØCVR-nr. 42 93 85 13Tlf 33 12 11 33Fax 33 12 00 14plesner@plesner.comwww.plesner.comPlesner er anerkendt som et af de førende full-service advokatfirmaer iDanmark. Med ca. 380 ansatte, hvoraf 250 er juridiske medarbejdere,kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver.Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretninggennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af voreskompetencer og et højt serviceniveau.Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighedbranchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedstepå hver deres felt og varetager danske og internationale klientersinteresser i Danmark og udlandet.Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed.Nr. 5 MAJ 2013

More magazines by this user
Similar magazines