Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

MetodeMine fortolkningskonklusioner bygger påmine fortolkninger af mit indsamlede materialeog vil derfor altid være subjektive. IfølgePer Salomonsen kan man som forsker viaobjektiv betragtning kun forklare og beskrivefænomener. At kunne forstå et andet subjektivthandlende individ er kun muligt ved atprøve at sætte sig i det andet menneskes sted,ved at indleve sig, bruge sine erfaringer og sinintuition (Salomonsen 1995).Aktørmetoden indebærer en udvikling, så det giver ingenmening at kræve pålidelighed i den forstand, at andreforskere under lignende omstændigheder skal kunne opnåsamme resultat. Både observatøren og aktøren skal opfattessom subjektive, og så vil det være absurd at forlange,at andre observatører skulle kunne foretage de sammefortolkninger(Per Salomonsen 1995, s. 52).Hensigten med min kvalitative empiriske undersøgelse er at beskrive, forklare og forstå enkelte personersholdninger, motiver og meninger, og dertil er en kvalitativ metode brugbar. Ved netop at benyttemig af kvalitative metoder kan jeg meget præcist undersøge det, jeg ønsker at undersøge og dermedsikre en høj gyldighed i mine fortolkningskonklusioner. Enkeltpersoners holdninger, motiver og meningerer det muligt at spørge direkte til og få forklaringer på. Ved at benytte mig af andre forskereskvalitative undersøgelser og sammenligne dem med mine, opnår jeg desuden en rimelig pålidelighed imine fortolkningskonklusioner, da undersøgelsesgrundlaget dermed bliver væsentlig udbygget.Specialets opbygningSom skrevet i indledningen er det ikke første gang jeg tager fat på emnet public journalism. På 9. semesterargumenterede jeg for denne nye journalistiske metode som middel til at opnå demokratiskdialog blandt den danske befolkning og koncentrerede mit empiriske arbejde omkring en analyse af etallerede eksisterende public journalism inspireret dansk tv-program. Resultatet af min efterfølgenderefleksion over processen var, at jeg savnede empirisk viden om befolkningens holdninger til publicjournalism metoden, og jeg savnede viden om, hvorvidt befolkningen selv føler demokratiets forfald,og ser det som et problem, eller om det kun er et problem blandt politikere og journalister, hvis job deter at delagtiggøre borgerne og sikre de demokratiske værdier. Denne type empiri var ikke en del afmin opgave, og var ikke nødvendig for at konkludere på min undren, men spørgsmålene har trængt sigpå, og vil i dette speciale slet ikke være mulige at komme udenom. Jeg vil derfor i dette speciale ladebåde afsendersiden og modtagersiden; produktionskonteksten og receptionskonteksten, indgå i mineempiriske undersøgelser. Modtagerundersøgelserne kan ændre ved min forforståelse, og hjælpe mig tilat gyldiggøre mine analyseresultater.Specialet er delt op i tre forskellige diskussioner, som munder ud i en afsluttende og opsamlende diskussion.De tre diskussioner fokuserer på hver deres måde på, hvilken kommunikation medierne skalbenytte for at skabe et engagement hos befolkningen og en lyst til at deltage i den samfundsmæssigedebat som aktive borgere i stedet for som passive forbrugere. Konklusionerne på disse diskussioner viljeg afslutningsvis lægge ned over mit idylliske eksempel i indledningen, for med baggrund i min teoriog empiri samt allerede eksisterende public journalism projekter at diskutere, hvordan medierne reeltkan skabe debat om det forestående kommunevalg med befolkningen som aktive deltagere.Specialets tre diskussioner er alle bygget op omkring et teoretisk fundament understøttet af empiriskmateriale. Empirien inddrages hvor jeg finder det relevant som supplement i den teoretiske diskussion.Empirien har dog også sin egen funktion: den bidrager til yderligere udbygning af teorierne og bidragertil ny viden i forhold til at skabe ændringer i den politiske journalistiks indhold og form.12