13.07.2015 Views

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

Et Skridt på Vejen… - Kommunikationsforum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Det senmoderne samfundEn helt modsat indstilling er kynisk pessimisme. Pessimisme alene beror på en nostalgi over for enlivsform, der forsvinder, og en negativ indstilling over for det, der måtte komme (Giddens 1994, s.119). Koblet med kynisme der dæmper angst for fremtiden, giver den kyniske pessimisme sig til udtrykgennem eksempelvis ”sort humor”.Fjerde og sidste overordnede tilpasningsreaktion er radikalt engagement. Radikalt engagement visersig, ifølge Giddens, i en praktisk modstand mod det, der opfattes som kilder til problemerne, og er deneneste af de fire reaktionsmønstre der indebærer en aktiv handling fra individets side for at sikre sigselv og samfundet. Typisk ses denne reaktion hos sociale bevægelser (eksempelvis Greenpeace) hvorder i individet er en tro på, at man kan og bør mobilisere sig for at reducere farernes indflydelse ellerforandre dem (Giddens 1994).Den danske samfundsforsker Johannes Andersen beskriver i sin bog Hverdagens centrifuge den typiskedanske borgers hverdag – en hverdag der er meget lig Giddens tilpasningsreaktion pragmatiskaccept. Ifølge Johannes Andersen kan hverdagen for de fleste danskere beskrives som en centrifuge. <strong>Et</strong>liv i hverdagens centrifuge består af en masse individuelle projekter og individuelle valg både i arbejdstidenog i fritiden. I vort samfund har borgerne en stor magt over deres eget liv og kan skabederes egen biografi uafhængigt af de mange bindinger og begrænsninger, som tidligere har prægettilværelsen. Hverdagens centrifuge drejer hurtigt rundt. Høj fart og uafhængighed af tid og rum er envæsentlig forudsætning for, at hverdagens mange projekter giver udbytte (Andersen 1997, s. 104).Trods den høje fart består hverdagen for de fleste også af en række fikspunkter, eller rutiner, som gørhverdagen genkendelig og tryg og dermed skaber muligheden for at de mange projekter kan lade siggøre. Ifølge Giddens er opretholdelsen af dagligdagens rutiner med til at skabe ontologisk sikkerhed,det vil sige en ubevidst følelse af stabilitet i forhold til vores egen selvidentitet og til det omgivendesociale og materielle handlingsmiljø (Giddens 1994).En centrifuges centrifugalkraft er kendetegnet ved dannelsen af et tomrum i midten. Det centrale foregåri cirklens hurtige bevægelser i periferien. (…) Jo hurtigere det kører rundt i periferien, jo størrebliver hullet i midten. Underforstået at så bliver tomrummet omkring det fælles større og større (Andersen1997, s. 105-106). Centrifugen, som Andersen beskriver, snurrer rundt hele tiden hele livetigennem, hvilket betyder at det fælles slet ingen overlevelsesmuligheder har som hverdagen ser ud pånuværende tidspunkt. Hverdagens centrifuge er ensbetydende med en grundlæggende individualiseringaf samfundet, hvor befolkningens hverdag mere og mere bliver præget af individuelle valg ogmeget forskellige former for livsstile.Set fra hverdagens centrifuge er der nok af muligheder og nok at se til for den enkelte (…) Der er altså ikkenogen som helst grund i hverdagen til, at man skulle engagere sig i det politiske fællesskab. Der er nok afprojekter i centrifugen og det er gennem valg af disse, og ikke gennem engagement i det fælles, at man fårmedindflydelse på udformningen af sin egen tilværelse. En gang imellem er man nødt til at markere sig påden store scene, men det sker for det meste kun når der er problemer med centrifugens projekter. Ellers ikke(Andersen 1997, s. 114) (forfatterens egen kursivering).Flere af de kvindelige deltagere i ’Debatforum’ giver udtryk for, at de har for travlt i hverdagen ogikke har overskud til at engagere sig aktivt omkring samfundsmæssige forhold. Ifølge Vægten harbefolkningens stressede liv ført trætheden med sig. Hun skriver: Alle [jeg kender] fortæller om frygtfor prikken på skulderen, nye udfordringer, træt hjem fra arbejde, og det ofte uden den store tilfredsstillelsepå jobbet (…) Her tror jeg der er en væsentlig årsag til, at det er svært at få folk op af stolen,vi er simpelthen for trætte (Vægten, bilag 2 s. 117). Momsemor mener, at grunden til passiviteten liggeri at danskerne føler sig trængte i deres hverdag og ikke har personligt overskud til at tage del ioffentlige debatter. Hun skriver; Der hvor jeg er i dag, har jeg gjort nogle erfaringer, som har lært42

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!