Global Compact er ude med raslebøssen - CO-industri

co.industri.dk

Global Compact er ude med raslebøssen - CO-industri

nr. 7/8 august 2008Global Compacter ude medraslebøssenSide 14Trivslen er fælles ansvar Side 3Kommunikation er bedste forebyggelse Side 4Gode råd om et bedre arbejdsmiljø Side 5


Arbejdsmiljøet i fokusLederEn fornyelse af aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø på industriområdetgiver skærpet fokus og en endnu bedre indsats for deansatte på virksomhederne.Aftalen blev indgået i 2001 via TekSam, og nu er den fornyet af parterne,nemlig CO-industri og DI – organisation for erhverv.Formålet er at fremme trivsel på arbejdspladsen samt sikre et godtpsykisk arbejdsmiljø, og at problemer inden for psykisk arbejdsmiljøi videst mulige omfang løses lokalt.CO-industri og DI er enige om – i regi af TekSam – at sikre, at virksomhederneoverholder bestemmelserne på det psykosociale område.Det betyder også, at parterne påtager sig en forpligtelse, der svarertil og erstatter Arbejdstilsynets, når det handler om at overholdebestemmelser om det psykiske arbejdsmiljø i forhold til § 9a iBekendtgørelsen om arbejdets udførelse.Arbejdstilsynets bekendtgørelse understreger, at ”det skal tilstræbes,at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelsesom følge af mobning, herunder seksuel chikane.”Og aftalen vil sætte fokus på medarbejdernes trivsel, understregernæstformand i CO-industri Børge Frederiksen, gruppeformand i 3Fog forhandler af aftalen for CO-industri.- Med aftalen overtager DI og CO-industri ansvaret for det psykosocialeområde. Det drejer sig om den del af det psykiske arbejdsmiljø,som udspringer af ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden,samspillet mellem ledelsen, de ansatte og deres repræsentantereller de ansattes indbyrdes forhold. Derudover omfatteraftalen mobning og seksuel chikane, siger Børge Frederiksen blandtandet om aftalen i artiklen på side tre i CO-Magasinet.Kommunikation virkerEt godt psykisk arbejdsmiljø er blandt andet med til at forebyggestress og nedslidning, og det er med til at fastholde og udvikle deansatte.Og alle virksomheder kan få gavn af at tage temperaturen på detpsykiske arbejdsmiljø, selv om det ikke umiddelbart virker, som omder er problemer på området.Det fandt administrerende direktør i AVK International A/S MortenSæderup Nielsen ud af på den hårde måde.- Vi blev i den grad taget med bukserne nede. Hverken ledelse ellertillidsrepræsentanter har observeret problemer, og vi har ikke haftstor udskiftning af medarbejdere eller fyringer, siger han i artiklenpå side fire.Alligevel viste en generel trivselsundersøgelse, lavet i samarbejdemed TekSam, at nogle af de timelønnede havde problemer medmobning.Derfor blev der lavet om på tingene, blandt andet ved at samarbejdsudvalgetnedsatte nogle fokusgrupper, som nu er ved at bliveinterviewet. Og det hjælper allerede.- Vi kan se, at der er flere plusser end minusser ved at være ansat her.Interviewene har givet gejst til at ændre ting, så vi har spurgt os selv,hvorfor vi ikke har haft den dialog noget før. En åben og ærlig kommunikationer et godt redskab, når det gælder trivsel, siger MortenSæderup Nielsen videre i artiklen.Der er også andre redskaber til at ændre forholdene. Det viser erfaringernefra et tre-årigt forskningsprojekt, hvor en gruppe forskerehar opstillet 13 gode råd om et bedre psykisk arbejdsmiljø.Rådene omtales nærmere i artiklen på side fem. Men erfaringernefra AVK International A/S går igen i råd nummer to. Her hedder detnemlig:”Det gode psykiske arbejdsmiljø skal hele tiden genopfindes.”Der opstår hele tiden nye udfordringer og betingelser, som krævernye initiativer, handling og dialog. Arbejdspladsen er en levendeorganisme, som løbende udvikler sig – det samme gør arbejdsmiljøet.i ndholdTrivslen er fælles ansvar 3Kommunikation er den bedste forebyggelse 4Gode råd om et bedre psykisk arbejdsmiljø 53F’ere på Vestegnen udvikler kompetencer 6Tysk metalarbejderforbund på besøg 7Der er stadig glød i cigaren 8-9Åbn arbejdspladsen for handicappede 10-11Global Compact er ude med raslebøssen 14-15Alle skal med 16-17International fagbevægelse 18-19Danske noter 20Faglige voldgifter 21CO-Magasinet udgives af CO-industri -Centralorganisationen af industriansattei Danmark.Vester Søgade 12, 2. sal1790 København V.Tlf. 33 63 80 00Fax 33 63 80 99Fax - redaktionen 33 63 80 90www.co-industri.dke-mail: co@co-industri.dkRedaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)Tlf. 33 63 80 41e-mail: lin@co-industri.dkAdministration: Lise TrampedachTlf. 33 63 80 21e-mail: lt@co-industri.dkCO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,ESU-medlemmer og andremed tillidshverv i industrien, som alle modtagerbladet via registrering i medlemsforbundene.Adresseændringer skal ikke meddeles tilCO-industri, men direkte til forbundet.Bladet udkommer 11 gange årligt – hver månedundtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt dentredje onsdag i måneden.Oplag 24.800Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/SMiljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeretefter OHSAS 18001ISSN 1395 9344 (papirudgave)ISSN 1902 3936 (elektronisk)Forside: Fællestillidsrepræsentant Søren Svenningsenfra Toms Gruppen A/S i Ballerup ved København.Foto: Nina Lemvigh-Müller


Af Tine Bjerre LarsenFoto arkivTrivslen er fælles ansvarEn fornyelse af aftalen mellem CO-industri og DI om psykisk arbejdsmiljøvil skærpe fokus og indsats på områdetGruppeformand for3F’s IndustrigruppeBørge Frederiksen.Arbejdstilsynet skalscreene virksomhederfor at sikre, atarbejdsmiljøet er iorden. Men hvis deropstår problemerinden for det psykiskearbejdsmiljø,skal de løses af delokale parter. Detfastslog en aftale omtrivsel og psykiskarbejdsmiljø, somDI og CO-industri via TekSam indgik i 2001.Aftalen blev fornyet i marts i år, og selv omfornyelsen først og fremmest skyldes en nybekendtgørelse om partsaftaler, vil densætte ekstra fokus på medarbejdernes trivsel,understreger Børge Frederiksen, gruppeformandi 3F og forhandler på aftalen.- Med aftalen overtager DI og CO-industriansvaret for det psyko-sociale område. Detdrejer sig om den del af det psykiskearbejdsmiljø, som udspringer af ledelsensoverordnede beslutninger om virksomheden,samspillet mellem ledelsen, de ansatteog deres repræsentanter eller de ansattesindbyrdes forhold.- Derudover omfatter aftalen mobning ogseksuel chikane. Parterne er forpligtet til atbeskrive, hvilke områder inden for det psykiskearbejdsmiljø de vil beskæftige sigmed. For nogle vil det være en positiv udfordring,for andre en barriere. Jeg vil opfordretil, at man på SU-mødet har et fast punkt,der hedder psykisk arbejdsmiljø, og ogsålaver personalepolitikker, der beskriverhvad man ønsker at ændre, og hvad manønsker at fremme, siger Børge Frederiksen.Chikane og mobningSager om seksuel chikane eller mobningkan være svære at håndtere, men med aftalenfår man mulighed for at henvende sigtil en af TekSams samarbejdskonsulenter.- Det er vigtigt, at man anonymt kan søgehjælp, for især seksuel chikane er megettabubelagt. Vi er hurtigere til at træde til endArbejdstilsynet, og med aftalen vil SU væremere tilbøjelig til at tage henvendelser alvorligtog sørge for den fornødne hjælp. Hvisdet alene drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø,så vil SU rette henvendelse til CO ogDI. Hvis der er tale om chikanesager, så vilden enkelte eller tillidsrepræsentanten selvrette henvendelse til os eller sin organisation,siger Børge Frederiksen.Er Samarbejdsudvalgets rolle blevet meretydelig?- Ja, grænserne mellem hvad der er opgaverfor SU, og hvad sikkerhedsrepræsentanterneskal tage sig af, har været meget flydende. Deter typisk SU, der kontakter CO, hvis arbejdsmiljøeter dårligt. Hvis det drejer sig omchikane, er det organisationen eller tillidsrepræsentanterne,der kommer ind i billedet.Det er vigtigt, at både tillidsrepræsentanterog sikkerhedsrepræsentanter bliver bevidsteom, at de skal arbejde sammen.Hvad gør man, når der opstår uoverensstemmelser?Ifølge aftalen skal problemer om eksempelvis mobning, chikane, stress og dårligt psykiskarbejdsmiljø behandles i SU. Løses problemet ikke, sendes et referat til TekSamssekretariat, og hvis TekSams konsulenter ikke kan finde en løsning, sendes en rapporttil formandskabet.Herfra kan rapporten gå videre til DI og CO-industri, der nedsætter en faglig voldgiftefter de almindelige regler. Hele aftalen kan læses på TekSams hjemmesidewww.TekSam.dk under ”Emner”. Når du har klikket dig ind i denne menu, skal du vælge”Trivsel på arbejdet” ude i venstre menu under ”Psykisk arbejdsmiljø”. Herefter kan dugå ned i bunden af siden og klikke dig videre til aftalen.CO-Magasinet · side 2-3


Af Tine Bjerre LarsenKommunikation er denbedste forebyggelseEt samarbejde med TekSam om en trivselsundersøgelse pegede på problemermed mobning, men ledelsen leder stadig efter en forklaring- Vi blev i den grad taget med buksernenede. Administrerende direktør i AVKInternational A/S Morten Sæderup Nielsenindrømmer blankt, at både han, værkførereog tillidsrepræsentanter på virksomheden iGalten ved Århus var temmelig overraskedeover, at trivslen blandt alle ansatte ikkevar i top.I samarbejde med TekSam havde virksomhedenlavet en generel trivselsundersøgelse,og mens funktionærgruppens trivsellå på gennemsnittet,så havde nogle af de timelønnede problemermed mobning, viste den anonymebesvarelse.- Hverken ledelse eller tillidsrepræsentanterhar observeret problemer, og vi har ikkehaft stor udskiftning af medarbejdere ellerfyringer. Vi har faktisk et helt fotogalleri afmedarbejdere, der har haft 25-års jubilæum.Med hensyn til mobningen så ved viikke, hvad og hvem det drejer sig om, menvi kommunikerede med det samme klartud, at mobning ikke accepteres på virksomheden.Og vi har opfordret medarbejdernetil at henvende sig til en person, de har tillidtil, hvis de på nogen måde føler sig chikaneret,siger Morten Sæderup Nielsen.Dumsmarte bemærkningerSamtidig med den klare udmelding nedsattesamarbejdsudvalget nogle fokusgrupper,som nu er ved at blive interviewet.- Der er tale om to tilfælde af det, der kankaldes ”dumsmarte bemærkninger”, hvorder er blevet sagt noget – måske i sjov –som har såret en kollega. I produktionenkan tonen være lidt bramfri, og det er kuni orden, så længe ingen føler sig stødt ellerchikaneret.- Undersøgelsen var anonym, så medmindrefolk står frem, kan vi ikke vide, hvemder har følt sig mobbet. Vi har 15 procent 2.og 3. generations indvandrere, og det eren udsat gruppe. De er måske ikkealle helt fortrolige med den danskeironi, og det giver stor risiko forbåde misforståelser og usikkerhed,siger Morten Sæderup Nielsen.På AVK International A/S inddragesmedarbejderne, og de har enidébank samt præmiering af degode ideer, der fører til forbedringer.Men fokusgruppe-samtalernehar vist sig også atkunne noget.- Vi kan se, at der er flere plusserend minusser ved at være ansat her.Interviewene har givet gejst til at ændreting, så vi har spurgt os selv, hvorfor viikke har haft den dialog noget før. Enåben og ærlig kommunikation er et godtredskab, når det gælder trivsel.Mobningen forbliver dog stadig lidtaf en gåde.- Vi har ikke noget stort sygefravær, ogi de otte år, jeg har været her, har vi


Af Linda Hansenkun haft én medarbejder, som har fået psykologhjælppå grund af stress. Vi har selvfølgeligspekuleret over, hvorfor det netop erblandt de timelønnede, der har været problemermed mobning. Vi er stærkt danskproducerende og har i modsætning tilmange af de omgivende virksomheder imange år formået at holde produktionen ilandet. Vi har også en god økonomi og harsådan set alle forudsætninger for at være ensolid og tryg arbejdsplads.Et spejl af samfundetDet er aftalt, at tillidsrepræsentanterneskal være ekstra opmærksomme og gribeind, hvis de hører eller ser noget, der bareminder om mobning. Men det er utopi attro, at man kan skabe en problemfriarbejdsplads.- En virksomhed afspejler samfundet, hvorder er folk, der kommer op at toppes.Nogen slår sågar. Det gør vi ikke her, menhvor mange folk er sammen, kan alt ikkevære fryd og gammen. Vi stiller krav til,hvordan vi skal omgås hinanden her i virksomheden,og har meldt ud, at mobning vilfå konsekvenser. Jeg er overbevist om, atdet vil have en kraftig præventiv virkning,siger Morten Sæderup Nielsen.Han understreger, at TekSam har spillet envigtig rolle i hele forløbet.- TekSam har stillet spørgeskemaer tilrådighed og stået for alt det praktiske i forbindelsemed selve undersøgelsen og tilbagemeldingen.De har givet gode råd, så vihar vidst, hvordan vi skulle gå frem. Nåralle fokusgrupper er interviewet, skal samarbejdsudvalgetsammen med TekSamudarbejde en handlingsplan for, hvilketiltag vi skal igangsætte for at få trivslenhelt i top.Gode råd for at få et bedrepsykisk arbejdsmiljøEt godt psykisk arbejdsmiljø fremmer trivsel,velvære og sundhedI dag er det bredt accepteret, at et godt psykiskarbejdsmiljø forebygger stress og nedslidningsamt fastholder og udvikler deansatte.Derfor er det psykiske arbejdsmiljø bleveten del af arbejdslivet, når ansatte og ledelsetaler om, hvad et godt arbejde er, og hvordanman øger kvaliteten af arbejdsdagen.Alligevel kan arbejdsmiljøet stadig forbedresude på virksomhederne, men trodserkendelse og masser af god vilje er detikke altid lige nemt at komme i mål medforbedringerne.Det viser erfaringerne fra et tre-årigtforskningsprojekt ”Virksomheders indsatsfor et bedre psykisk arbejdsmiljø” – ellerVips-projektet, som 16 forskere har gennemførti samarbejde med 14 danske virksomheder.Projektet er gennemført af forskere fraDet Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Universitet,Roskilde Universitetscenter ogTeamarbejdsliv.Det konkluderer, at problemerne med atkomme i mål primært skyldes, at rammernefor at forbedre det psykiske arbejdsmiljøer meget forskellige fra virksomhed til virksomhed.Så i praksis må hver virksomhed finde sinhelt egen måde at skabe et godt psykiskarbejdsmiljø på.Alligevel har forskerne sammenfattet dereserfaringer fra Vips-projektet i 13 gode rådom et bedre psykisk arbejdsmiljø, og herfølger en smagsprøve:1. De langsomme forbedringer er de hurtigstePsykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger.En kort indsats ændrer ikkenoget. Vedvarende opmærksomhed og prioriteringaf trivsel bærer de bedste frugter.2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal heletiden genopfindesDer opstår hele tiden nye udfordringer ogbetingelser, som kræver nye initiativer,handlinger og dialog. Arbejdspladsen er enlevende organisme, som løbende udviklersig – det samme er arbejdsmiljøet.3. Mistillid til andres motiver lammer processenArbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljøkræver, at ledelse og medarbejdere gensidigtviser tillid og anerkender hinandensroller. Forandringer skabes ved at tageandre på ordet frem for fra starten at havemistillid til deres motiver.4. Skab en professionel ulighedskulturLyt til brokkehoveder og tvivlere – der ersom regel en kerne af sandhed i det, desiger. Tillid og kritik er ikke hinandensmodsætninger. Respektfuld uenighed skaberudvikling og plads til forskellighed.5. Nej til kærlighed – ja til anerkendelse ogrespektDet er fællesskab om at udføre arbejdet somskaber trivsel – ikke følelsesmæssig omklamring.Det er fagligheden, som skal anerkendespå arbejdet. Personligheden skal respekteres.Hvis du vil læse resten af de gode råd ellermere om projektet, kan du gå ind på hjemmesidenwww.vips-projekt.dkCO-Magasinet · side 4-5


Af Bodil RohdeFoto Harry Nielsen3F’ere på Vestegnenudvikler kompetencerFem metalvirksomheder har kopieret farve-lak-industriens kursus forufaglærte medarbejdereTillidsfolk og ledere fra fem metalvirksomhederpå Københavns Vestegn har sammenmed 3F skabt en ny uddannelsesmulighedfor de ufaglærte medarbejdere.På et kursus, som løber over fem dage, kan denu få udviklet deres kompetencer inden forblandt andet materialelære og måleteknik.- Hidtil har der kun været kran- og truckkurserfor 3F’erne, og det er der ikke megetkompetenceudvikling i, siger Holger Sivertsen,tillidsrepræsentant for de 20 3F’ere påtyndpladevirksomheden Tibnor i Glostrup.- Så vi henvendte os til faglig sekretærCharlotte Jacobsen i 3F Industri Vestegnen,og hun fortalte om det kursus, som er lavetfor ufaglærte i farve-lakindustrien. Her erteoretisk viden kombineret med besøg påvirksomheder, og den model har vi kopiereti en udgave, der er tilpasset vore behov.Udover Tibnor deltager 3F’ere fra virksomhederneLemvigh Müller, Brdr. Nielsen Eftf.,Lindab og Interroll. Planen er, at kursetudvides og med tiden udvikles til en egentligindustrioperatøruddannelse.Foreløbig har 12 kursister været på det førstekursus, og en af dem var HolgerSivertsen. Som de andre deltagere er hanbegejstret, og han fik masser af ny videnmed hjem.- Jeg er også ufaglært og har været det i helemit 46-årige arbejdsliv. Så det var oplagt formig at tage med, siger han.På kurset er emnerne blandt andet materialelære,tegningslæsning, måleteknik, kontrolmålingmed fast og stilbart værktøj ogisometri. De første to dage foregik påKøbenhavns Tekniske Skole efterfulgt af tredage med virksomhedsbesøg.Holger Sivertsen lægger vægt på opbygningenaf kurset. Kombinationen af teori ogvirksomhedsbesøg er meget fin, og besøg påandre arbejdspladser skærper i den gradinteressen for at lære nyt.KompetenceafklaringInden kurset blev sat i gang, lavede afdelingslederSvend Blak-Kristiansen fraKøbenhavns Tekniske Skole en kompetenceafklaringssamtalemed 3F’erne på Tibnorfor at finde ud af deres uddannelsesønskerog -behov.- Det blev en del af grundlaget forundervisningen, siger HolgerSivertsen, som selv havdeen ekstra grund til atdeltage i kurset. Somtillidsrepræsentant erhan med i et ret nytuddannelsesudvalg påTibnor. Her skal derarbejdes med uddannelsestilbudtil blandt andre3F’erne.- Uddannelse er en fordel både for os ogarbejdsgiverne. Vi får mere indhold i arbejdetog er bedre stillet, hvis vi skal søge nytarbejde. For virksomheden betyder det mereengagerede og idérige medarbejdere, sigerhan.Det er Tibnors økonomi- og produktionschefKjeld Arlø enig i. Om det nye kursussiger han:- Kurset passer specifikt til vore behov, ogdet er desuden vigtigt, at vore medarbejdereer fagligt opdaterede. Samtidig er kursetmeritgivende og en del af arbejdet med atgøre vore maskinoperatører klar til enegentlig industrioperatøruddannelse, somkan bruges til mange andre ting end barelige at køre en maskine.Nogle af medarbejderne har allerede de nødvendigekompetencer, men de har aldrig fåetpapir på dem. Blandt andet fordi 3F’ernesfaglige kunnen i høj grad er erhvervet viasidemandsoplæring.- Vi vil gerne være med til at kompetenceudviklemedarbejderne, og industrioperatøruddannelsener deres eget forslagtil, hvad der er relevant uddannelse,siger Kjeld Arlø.Tillidsrepræsentant Holger Sivertsen er en af flere tillidsrepræsentanterog ledere, der har været med til at skrue en ny uddannelsesmulighed forufaglærte sammen.


Af Linda HansenFoto Harry NielsenTysk metalarbejderforbundpå besøgFør sommerferien var IG-Metall Küste på besøg i CO-industri, for detinternationale arbejde er vigtigtDe har været i Danmark før. Repræsentanternefra en af regionerne i det store,tyske metalarbejderforbund IG Metall. ForCO-industri holder jævnligt møder med IGMetall Küste, som er den nordligste af i altsyv regioner under IG Metall.Derfor kender CO-industris formand ThorkildE. Jensen og regionsformand Jutta Blankaufra IG Metall Küste da også hinanden.Når overenskomstforhandlingerne i industrienkører, er der mange elementer på bordet.Også niveauet på de udenlandske lønstigninger.For arbejdsgiverne henvisergerne til lave udenlandske lønstigninger ogden danske konkurrencekraft, når niveauetfor de industriansattes løn i Danmark skalfastlægges.Men der er mange underliggende elementerenergi på dagsordenen. Og situationen forde tyske arbejdere i Danmark blev ogsåbehandlet.For i begge lande opfattes det som en fællesopgave at organisere ansatte, der arbejder påhver side af grænsen. Desuden er der ogsåde europæiske metalarbejderes paraplyorganisationEMF’s solidaritetspagt.Pagten blev lavet i 1999, og den gør detFra venstre ses EU-chef i CO-industri Jens Boe Andersen, international sekretær i CO-industri Jens Bundvad, organisationssekretær i CO-industri ArneSørensen, FU/CL-medlem i CO-industri Ole Ibsen, næstformand i CO-industri Børge Frederiksen, formand i CO-industri Thorkild E. Jensen, regionsformandJutta Blankau fra IG Metall Küste, pressetalsmand samme sted Daniel Friedrich og Heino Bade, der er industripolitisk ansvarlig i IG Metall Küste.I takt med den stigende globalisering er detblevet stadig vigtigere at holde kontaktenved lige til blandt andet udenlandske fagforbund,paraplyorganisationer og internationalefaglige sammenslutninger, og det gørCO-industri løbende.Det handler i bund og grund om at sikre debedst mulige forhold for medlemmerne.Blandt andet når arbejdsgiverne taler omkonkurrencekraft i forhold til det globalearbejdsmarked som ved industriens overenskomstforhandlingeri 2007.Her brugte DI’s administrerende direktørHans Skov Christensen ordet for at understrege,at det er vigtigt med løntilbageholdenhedhos de industriansatte for at bevareden danske konkurrencekraft over for udlandet.Og der blev fremlagt tal for den seneste procentviselønstigning hos lønmodtagerne isammenlignelige lande.i et forlig, så det er vigtigt at blive sat godtind i detaljerne.Og jo mere forhandlerne kender til dem –også selv om forliget er lavet i et andet land,jo bedre er de til at forhandle en god danskeller eksempelvis tysk overenskomst hjem.Derfor stod der også en grundig gennemgangaf industriens overenskomst fra 2007på dagsordenen på mødet mellem IG MetallKüste og CO-industri.For til efteråret tages der for alvor hul påoverenskomstforhandlingerne for metal- ogelektroindustrien i Tyskland. Og også her erkonkurrencekraften med som element vedforhandlingsbordet.Repræsentanterne fra IG Metall Küste blevsat ind i detaljerne i industriens forlig fra2007, og særlig Industriens Kompetenceudviklingsfondog fritvalgskontoen vakteinteresse.Men mødet havde også emner som trafik ogmuligt at hjælpe organiserede metalarbejderetilknyttet EMF på tværs af landegrænser.Det betyder blandt andet, at en dansk arbejderi Tyskland kan få hjælp fra sit tyskesøsterforbund tilknyttet EMF’s solidaritetspagt.På samme måde hjælper de danske organisationerde udenlandske EMF-medlemmer,der arbejder i Danmark. Det kan blandtandet være med at køre faglige sager ellermed generel information samt rådgivningom arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesspørgsmål.Du kan se CO-industris internationale medlemskaberpå hjemmesiden www.co-industri.dkunderCO-industri” øverst i den gråbjælke.CO-Magasinet · side 6-7


Af Tine Bjerre LarsenFoto Harry NielsenDer er stadigi cigarenglødWerner Jørgensen har snart 50-års jubilæum, men gider godt ”slås”og synes, at jobbet som tillidsmand er verdens bedstePå Man Diesel er der mange, der tror, atWerner Jørgensen er forbundet. Han klarerde fleste spørgsmål fra kollegerne, så de ikkebehøver at skulle uden for huset. Selv menerhan bare, at han er godt ”opdraget”.Som helt ung var han lærlingeformand, ogda han kom til B&W og blev tillidsmand, varhan med i en af de seksten klubber, der varpå motorfabrikken på Christianshavn først i50’erne.Det stærke kammeratskab og sammenholdgav styrke til det faglige arbejde, forklarerWerner Jørgensen, der lige siden har ”siddeti en bestyrelse” og været tillidsrepræsentantog sikkerhedsrepræsentant i noget nær enmenneskealder. Når han næste år har 50-årsjubilæum,stopper han.- Det er ikke, fordi jeg er kørt træt. Jeg elskerat være tillidsmand på fuld tid. Jeg er næstformandi Bedriftsrådet i hovedkoncernen iTyskland og sidder i det europæiske samarbejdsudvalg.Udover det traditionelle tillidsmandsarbejde,så diskuterer jeg strategierog fremtiden med ledelsen. Det er spændende.Jeg er også næstformand i det lokalesamarbejdsudvalg i København, så jeg harnok af kasketter at gå med, siger WernerJørgensen.Uddannelse er altafgørendeHan har lige været med til de lokale lønforhandlinger,og at 183 stemte for hans forslagog kun 13 imod, kan han kun være tilfredsmed. Resultatet – en lønforhøjelse på overfire procent, så timelønnen i 2009 kommerop på over 200 kronerer heller ikke ”sååndssvagt”.- Det er mere end de fleste. Men nu skal manikke skrive alt for mange guldbogstaver på.Det er et spørgsmål om at udnytte mulighedernepå det rigtige tidspunkt og om at haveen god opbakning, siger Werner Jørgensen.På spørgsmålet om, hvordan man bliver engod tillidsmand, svarer Werner Jørgensen, atdet handler om én ting:- Uddannelse og mere uddannelse. Jeg harværet på kurser på Metalskolen mangegange, og det kan kraftigt anbefales. I daghvor meget er lagt ud til lokale forhandlinger,er man nødt til at have en basisviden forat få styr på overenskomsten. Men man skalogså følge med på arbejdsmarkedsområdet,inden for det socialpolitiske og vide nogetom psykologi. Vi har folk, der er på skiftehold,og det kan give flere problemer. Jo, derer sgu nok at lave. Man kommer ikke til atkede sig.At man som tillidsrepræsentant tageruddannelse inden for IT og programmeringer også meget vigtigt. Werner Jørgensen harsiddet med i en arbejdsgruppe, der har laveten rapport om teknologiløft, og det handlerikke om fine ord, men om overlevelse,mener han.- Den højteknologiske udvikling går stærkt,og hvis virksomheden ikke hele tiden følgermed og får nye maskiner, og medarbejdernefår opdateret deres kompetencer, så er det”game over”. I dag kan man ikke regne med,at jobbet holder ens tid ud. Man skal vedligeholdesin uddannelse, så man ikke bliveret teknologisk vrag. For kommer man udenforvirksomheden, skal man stå ved en nymaskine, og så nytter det ikke, at man kunkender de maskiner, der var på Man Diesel.Mange kampeWerner Jørgensen har kæmpet mange kampegennem tiden, og at de kom af med akkordsystemetpå virksomheden er en af de ting,som han har været meget glad for er lykkedes.- Det har givet en helt anden arbejdsglæde,og der bliver ikke lavet mindre, som ledelsenmåske frygtede. De tror, at vi kun kommerfor at sidde og æde vores madpakke, mendet gør vi ikke. Vi kommer for atarbejde, og vi er stolte af det, vilaver, siger Werner Jørgensen.Som tillidsrepræsentant eropgaverne mange. Man skal forholde sig tilalt lige fra kriser og skilsmisser, problemermed børnepasning som eksempelvis i forbindelsemed den nu overståede pædagogstrejkeog til kantinemaden.- I dag, hvor der er flere ansatte med andenetnisk herkomst end dansk, er man nødt tilat sætte sig ind i deres kulturelle forhold. Jeglæser ikke Koranen, men jeg orienterer mig,så jeg kan forstå, hvad det drejer sig om.Hvordan er jobbet i forhold til, da du var ung?- Det handler stadig om at skabe optimaleløn- og arbejdsforhold og om, at den fagligeorganisation er attraktiv at være medlem af.Der skal være smæk for skillingen, så dethøje kontingent svarer til en høj service. Jegsynes, at vi har et utroligt råderum, og hvergang forsøger vi at forbedre vilkårene i forholdtil det, der står på pappet.Gider ikke dem på fribilletterEr du en hård forhandler?- Det ved jeg ikke. Da jeg var ung, var der noklidt flere slagsmål. Men der havde jeg fællesklubbeni baghånden, siger Werner Jørgensen.- I dag sætter jeg mig med næstformandenog regner på sagerne, og så afleverer jeg etlønkrav. Jeg kender firmaets regnskaber, såjeg lægger ikke ud med helt vanvittige lønkrav.Man skulle jo nødig se dummere udend nødvendigt.Werner Jørgensen gider stadig godt slås –også om småting. Han har stor opbakning,men synes indimellem det kan knibe medsammenholdet.- Det er ikke alle, der staver lige godt til solidaritet.Der er nogen, der synes, at ham, demøder om morgenen i spejlet, er ham, deholder med hele dagen. Men vi holder fast ide gammeldags dyder, og alle er organiserede.Det er firmaet med på. Dem på fribillettervil vi ikke have, men selv om man aldrig kangardere sig mod provokatører, så er moralenhøj. Og selv om jeg snart bliver 65,så er der stadig glød i cigaren.


er Tillidsstafetten skudt i gangDe er bindeleddet mellem ansatte og ledelse, og deres opgave er først og fremmest atsørge for, at medarbejderne får de bedste løn- og arbejdsforhold. Men hvordan udfyldertillidsrepræsentanterne jobbet i hverdagen? Har de opbakning fra kollegerne og hvilkekrav og forventninger mødes de af?Som et eksperiment og en mulighed for at lade industriens tillidsrepræsentanter fortællederes historie har CO-Magasinet sendt en stafet af sted.I sidste nummer fortalte Bjarne Jørgensen, tillidsmand på Alfa Laval Copenhagen iSøborg, om sin ”karriere”, dens udfordringer og op- og nedture. Han fik som den førstemulighed for at sende Tillidsstafetten ud i landet.Bjarne Jørgensen valgte at sende stafetten til Werner Jørgensen på Man Diesel A/S,Teglholmen i København. De to sidder i netværk sammen og har kendt hinanden gennemmange år.De har været henholdsvis kasserer og næstformand i Metal Københavns bestyrelse oger begge af den gamle skole. Bjarne Jørgensen beskriver Werner Jørgensen som en hårdforhandler og ”en rigtig rabalderdreng”.I næste nummer sendes Tillidsstafetten videre til en ny tillidsrepræsentant på enarbejdsplads i industrien.CO-Magasinet · side 8-9


Af Gitte KvistFoto Henrik KastenskovÅbn arbejdspladsen for hAt have en handicappet medarbejder behøver hverken at være besværligtPå Bombardier i Randers istandsættes derfortrinsvis hollandske og tyske tog.Det er Lotte Sortberg, som udstyrer togenehos virksomheden Bombardier i Randersmed piktogrammer.Det kræver, at hun kan læse en tegning, ognormalt er det en selvfølge for en klejnsmed.Men det er det ikke for Lotte Sortberg.For fem år siden blev hun nemlig ramt af enhjerneblødning.- Lige som mange andre hjerneskadede harjeg svært ved at filtrere støj, så jeg bliver hurtigttræt i hovedet. Også fordi jeg hele tidenskal kompensere for det, som jeg ikke er godtil mere, fortæller den 41-årige klejnsmed.Som en konsekvens af hjerneblødningenhar Lotte Sortberg blandt andet svært ved athuske tal og datoer, og fagligt er det sværtfor hende at læse en tegning, mens selvesvejsearbejdet ikke volder hende problemer.- Men hos Bombardier jeg har fået lov til atbruge den tid, som var nødvendig i startenfor at komme i gang, og det var rigtig godt.Ved at have den samme opgave slipper jegogså for hele tiden at omstille mig, hvilketjeg også er glad for, forklarer Lotte Sortberg.Hun er ansat i et 16 timers fleksjob hos dengamle togfabrik i Randers, som i dag fortrinsvisistandsætter hollandske og tysketog.Bombardier har 300 ansatte i Danmark og tiaf dem er ansat i fleksjob som Lotte Sortberg.Dertil kommer de ti personer, derenten er midt i såkaldte afklaringsforløbeller som skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedetefter mange år uden job.- Min arbejdsplads er god til at integreredem, som er lidt anderledes, og jeg har nogleknaldgode kolleger, som passer godt på mig,forklarer Lotte Sortberg.Hun er også glad for, at arbejdspladsenskoordinator for medarbejdere, som kræverspecielle hensyn, Jørgen Nissen, altid klæderde øvrige medarbejdere på, inden en ny medsærlige vilkår har første arbejdsdag. Det erda også helt bevidst, at Jørgen Nissen gør endyd ud af at informere kollegerne.- De handicappedes værste fjende er voresfordomme. Hvis jeg eksempelvis præsentereren smed, som vi har haft i arbejdsprøvningher, og tilføjer, at hun har haft enhjerneblødning, så tør de fleste virksomhederikke tage vedkommende ind. De er nervøseog usikre på, hvordan det skal takles.Men når tilpasningen er på plads, fungererde handicappede lige så godt som alle andreog nogle gange også bedre. Vi har masser afsuccesoplevelser, konstaterer Jørgen Nissen.Fra barsk til socialBombardier har organiseret sig med ensåkaldt mentor i hver gruppe i produktionen.Det er mentorens opgave at holde øjemed, at medarbejderne trives, og kollegernehar også en stor del af æren, når det lykkes.- Jeg kan have nok så mange visioner, mendet er kun, hvis kollegerne er med på den, atdet fungerer. Derfor har vi en stor åbenhed.De skal vide, hvilken person de får som kollega,forklarer Jørgen Nissen.At den tidligere Skandia-fabrik er blevet enmere rummelig arbejdsplads, er også tilglæde for de af medarbejderne, som er ansatpå ordinære vilkår.- Vi har vendt 180 grader. I 1978, da jegbegyndte her, var det en barsk arbejdsplads.Nu er vi sociale, og det er legitimt at væreåben omkring sine problemer. De timelønnedeer hamrende stolte omkring det, fortællerJørgen Nissen.- Det har givet os et godt ry, hvilket betyder,at mange gerne vil ud og arbejde hos os, tilføjerfællestillidsmand hos BombardierJens-Peter Møller og henviser til, at daBombardier i år fik en stor ordretilgang, vardet intet problem at skaffe hænder til trodsfor den ellers lave arbejdsløshed.At få arbejdspladsens behov for kvalitet tilat harmonere med den handicappede medarbejdersformåen og temperament er et elementi recepten for succes.- Produktet er det samme, men det harmåske taget længere tid at lave, eller det harkrævet specielt udstyr som en bestemt stol.Det er ikke noget problem, for vi prøver osfrem og finder sammen den plads, hvor vedkommendepasser bedst ind, forklarer Jens-Peter Møller.- Det primære er at finde den funktion i produktionen,hvor de kan få en succes. De harofte så lidt selvværd, fordi hele deres verdener væltet, tilføjer Jørgen Nissen.Fællestillidsrepræsentantens bedste råd tilarbejdspladser, der ønsker at integrere handicappede,er at finde de medarbejdere, somer interesserede i at arbejde med andre mennesker,og så bruge dem som mentorer.- Det er ikke noget problem at komme igang, konstaterer Jens-Peter Møller og pegerpå, at der findes adskillige støtteordninger.Det drejer sig om at benytte muligheder someksempelvis at ansætte i fleks- eller skånejobeller få indrettet en speciel arbejdsplads.Alt sammen noget, som det lokale kommunalejobcenter kan hjælpe med.Kollegerne vigtigstEt af de steder, som også kan hjælpe, erJobcenter Østdanmark, som er dannet af 14handicaporganisationer.- Den vigtigste pointe med hensyn til atansætte handicappede er, at der i nogle tilfældekan være besværligheder i starten,men når de er overvundet, har virksomhedernenogle fantastiske medarbejdere, somer meget stabile og har meget at byde på,siger jobcentrets direktør Tommy Strandgaard.


andicappedeeller dyrtKlejnsmed Lotte Sortberg blev forfem år siden ramt af en hjerneblødning.I dag er hun ansat i et 16-timers fleksjob hos Bombardier iRanders.Ifølge ham er den største hurdle, at arbejdspladsenskal overvinde fordommen om, atdet ikke kan lade sig gøre at åbne virksomhedenfor mennesker på særlige vilkår.- Man skal overvinde sin angst for detukendte. De vigtigste brikker er de nærmestekolleger til den handicappede, fordi deter sammen med dem, hverdagen foregår. Jeghar mødt virksomhedsledere, som ikketurde hoppe ud i det, fordi de tvivlede på,om medarbejdergruppen kunne få det til atfungere.Der skal man som medarbejder huske på, atvi alle kan blive ramt af et handicap – entenos selv eller en af vores nærmeste, så det kangodt betale sig at gøre noget for, at arbejdsmarkedetåbner dørene for disse mennesker,mener Tommy Strandgaard, som har et parkonkrete anbefalinger.- Find et job, som passer til personen, og fåbåde vedkommende og kollegerne til atfokusere på ressourcerne frem for begrænsningerne,siger han og tilføjer, at det også ervigtigt at sørge for at informere godt omvedkommende og dennes ansættelsesforhold,så der ikke opstår misforståelser ogjalousi.- Mange steder kan der opstå misundelse,når en kollega på fleksvilkår kan gå hjem,fordi vedkommende føler sig træt, og alligevelfå fuld løn for en halv dags arbejde. Dethar nogle svært ved at forstå det rimelige i,men sig til dem, at de gerne må få sammefordele, hvis de vil bytte helbredssituation,konstaterer Tommy Strandgaard.Er ansættelsen af en handicappet nogetfor din arbejdsplads?Ring til Jørgen Nissen på 2941 2356.Han deler gerne ud af Bombardierserfaringer til andre interesseredearbejdspladser.CO-Magasinet · side 10-11


Af Erik KristensenFoto Anders BachLige på og hårdtFor få år siden interesserede hun sig hverken for politik eller fagligtarbejde. I dag er Tenna Skinnerup tillidsrepræsentant for 70 kollegerog arbejder aktivt for at styrke det tværfaglige samarbejdeFor to år siden blev Tenna Skinnerup spurgt,om hun kunne tænke sig at blive ny tillidsrepræsentantfor HK-laboranterne hosDanisco i Brabrand. Det var den afgåendetillidsrepræsentant, der spurgte. Du er vellidtblandt kollegerne og god til at tale med folk.Nogenlunde sådan lød hendes begrundelse.Dengang var Tenna Skinnerup 26 år, havdeværet ansat hos Danisco i to år – og interesseredesig hverken for politik eller fagligtarbejde.– Faktisk zappede jeg væk, når der i tv varnoget om politik, fortæller TennaSkinnerup, som netop har afsluttet grunduddannelsenfor tillidsrepræsentanter.Da hun gik på grunduddannelsen, læste huni programmet, at der på sidste modul skullevære noget om politiske ideologier.– Hold kæft hvor træls, tænkte jeg. Men detvar vildt spændende. Nu kan jeg finde på atgå ind på Folketinget.dk for at se, hvad dersker, og jeg følger med i, hvad de politiskepartier står for.Hun mener, at hun tilhører en egoist-generation,der er vokset op med faldende arbejdsløshedog nem adgang til job.– Holdningen blandt mange unge er, at deikke behøver fagbevægelsen. Der er mange,der mener, at hvis der er bøvl et sted, så kanman jo bare skifte job. Selv var jeg ikke medlemaf HK, fordi jeg egentlig ønskede det,men kun for en sikkerheds skyld, hvis dernu skete et eller andet alvorligt. Og ligesommange andre unge opfattede jeg fagbevægelsensom lidt gammeldags. I dag opfatterjeg slet ikke fagbevægelsen sådan. Nu kanjeg se, at fagforeningerne hjælper med altmuligt, når medlemmerne får brug for det.Desuden er der dét med solidariteten: Vi stårmeget stærkere, når vi løfter i flok.Erfarne bagstoppereDen tidligere tillidsrepræsentant, IngerbethOttzen, ville drosle ned på grund af alder.Det var derfor, hun opfordrede TennaSkinnerup til at tage over.– Det er ofte svært at få valgt en tillidsrepræsentant,siger Tenna Skinnerup.– Jeg tænkte, at hvis det var nogenlunde interessantog ikke alt for tidskrævende, så villejeg hellere vælges, hvis ingen andre ville, så vifortsat havde en tillidsrepræsentant i stedetfor ingen. Desuden lovede Ingerbeth at hjælpemig i en overgangsperiode. Det har væretrart at vide, at hun var med på sidelinjen.Før hun blev valgt, gik hun et halvt år somføl hos Ingerbeth Ottzen, som tog hendemed til faglige møder uden for arbejdstid oglod hende kigge sig over skulderen i forholdtil det daglige tillidsrepræsentantarbejde foreksempel ved at give hende referater afmøder.Da Tenna Skinnerup var blevet valgt oganmeldt som tillidsrepræsentant, ringedehendes kontaktperson i HK Privat Østjyllandfor at aftale et møde.– Det var vigtigt for mig. Nu havde jeg pludseligfået sat ansigt på en kontaktperson iHK, som jeg bare kunne ringe til efter behov.I begyndelsen kan man godt løbe rundt somen høne uden hoved, og så er det godt athave et par erfarne bagstoppere. Det er vigtigt,at man ikke føler, man står alene.Efterhånden er hun kommet med i flere netværki HK og i Dansk Laborantforening.– Man kommer til at kende enormt mangemennesker. Man hører, hvordan de gør påderes arbejdsplads – måske kan man lærenoget, vi kan bruge her, siger TennaSkinnerup.– Selv om jeg fik masser af støtte, var det ligepå og hårdt. Det er først nu, jeg har fundetud af, hvad det går ud på at være tillidsrepræsentant.Og jeg kan godt lide det – detvar jeg også lidt spændt på. Men jeg har stadigden fornemmelse, når der sker noget, atjeg fryser lidt og bliver nervøs for at glemmedet, jeg har lært.Sidste år indførte virksomheden en ordning,hvor en gruppe medarbejdere fik encoach-uddannelse og nu fungerer somsåkaldte trivsels-coaches.Navn: Tenna Skinnerup.Alder: 28 år.Fødested: Nibe.Bopæl: Thorsø.Arbejdsplads: Danisco i Brabrand.Uddannelse: Laborant.Fagforbund: HK.Tillidshverv: Har i to år været tillidsrepræsentantfor 70 HK-laboranterhos Danisco i Brabrand. Kasserer iDansk Laborantforening Østjylland.Familie: Er forlovet og skal snartgiftes.Fritidsinteresser: Fagligt arbejde ogrottweileren Fenix.– Jeg vil selvfølgelig altid prøve at rådgive,hvis jeg bliver spurgt, men der er emner,hvor jeg ikke føler mig klædt på som tillidsrepræsentant.Når det drejer sig om socialeog private problemer, så er det rart at vide, atjeg kan henvise til nogle kolleger, der bedrekan hjælpe.Ønsker tværfagligt samarbejdeForuden Tenna Skinnerup er der hosDanisco i Brabrand en tillidsrepræsentant,der dækker HK-kontorområdet, og rengøringspersonalethar en talskvinde.– Vi er meget 'flagrende' på vores arbejdsplads– vi kommer meget rundt, så vimødes også og kan tale sammen på gangene,fortæller Tenna Skinnerup.Men ellers består det tværfaglige samarbejdekun i, at SU-medlemmerne mødesog forbereder SU-møderne. Tenna Skinneruphar tænkt på, om det vil være muligtat udvikle et tættere og måske mere formelttværfagligt samarbejde, som også omfatterden halve snes håndværkere på arbejdspladsen.– Jeg tror, det vil være godt for alle faggrupper,hvis vi får et mere formelt samarbejde


og en tættere dialog, siger Tenna Skinnerup.Og det siger hun ikke, fordi problemernestår i kø på arbejdspladsen.– Heldigvis har jeg det, de kalder den fornødnetid til at være tillidsrepræsentant.Men foreløbig har jeg i den tunge ende kunhaft en enkelt afskedigelsessag og nogettidskrævende arbejde i forhold til lønforhandlinger.Alt andet har kunnet klares påunder en time. Det betyder nok noget, at vihar det godt med ledelsen – så godt, at viogså kan få os en snak ved kaffeautomaten.Et løfte om støtte fra den afgående tillidsrepræsentantvar afgørende for, at Tenna Skinnerupturde påtage sig hvervet som tillidsrepræsentantpå Danisco.Danisco udvikler og producerer sukker og fødevareingredienser.Sukkerproduktionen bidrager med omkring en tredjedel af koncernens nettoomsætning.Daniscos fødevareingredienser anvendes i hver anden is og ost, hver tredje beholdermed vaske- og rensemiddel og hvert fjerde brød, der produceres globalt.Koncernen har hovedsæde i København og beskæftiger ca. 9.500 medarbejderei 47 lande.Daniscos virksomhed i Brabrand har ca. 500 ansatte og beskæftiger sig medforskning og udvikling af fødevareingredienser.CO-Magasinet · side 12-13


Af Gitte KvistFoto Nina Lemvigh-MüllerGlobal Compact er udemed raslebøssenFN’s Global Compact har brug for penge fra medlemsvirksomhederne,men få spæder til. En nedlæggelse kan betyde mindre fokus på medarbejderne– også i DanmarkAt det er in at være politisk korrekt somvirksomhed, er der ingen tvivl om. Danskeog udenlandske virksomheder melder sig daogså gerne under fanerne hos FN’s initiativfor god virksomhedsopførsel, Global Compact.Det giver nemlig god branding til virksomhederne,og samtidig minimerer de risikoenfor at komme til at stå med en dårlig sag ipressen, hvis de følger de ti etiske og ansvarligeretningslinjer om menneskerettigheder,arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption,som Global Compact består af.Men når der skal betales for at holde initiativeti gang, går det straks mere trægt.Sidste år havde Global Compact driftsudgifterpå 3,5 millioner amerikanske dollars, ogud af det beløb kom blot 350.000 amerikanskedollars fra private virksomheder ogorganisationer. Resten var finansieret af enrække landes regeringer.- Det giver en hel del overvejelser, og vi erbekymrede i Global Compact, for vi synes, atdet er et godt initiativ, som også nyder storFællestillidsrepræsentant Søren Svenningsenfra Toms Gruppen A/S.tilslutning fra virksomheder verden over. Sådet vil være ærgerligt, hvis vi af økonomiskeårsager må standse initiativet, konstatererden danske erhvervsmand Mads Øvlisen,som sidder i Global Compacts bestyrelse.Global Compact er nemlig ikke på FN’salmindelige budget og er derfor afhængig afdonationer udefra.Ifølge det danske udenrigsministerium vardet sidste år Danmark, Frankrig, Tyskland,Italien, Holland, Norge, Sverige og Schweiz,som gav flest penge til Global Compacts økonomi,og donorlandene ser gerne, at det ikkekun skal være dem, som spytter i kassen ifremtiden.I stedet håber man på, at man på et tidspunktkommer i den situation, at de nødvendigemidler for at drive Global Compactkommer 50/50 fra diverse landes udenrigsministerierog fra medlemsvirksomheder og-organisationer.Mads Øvlisen vurderer, at det, som komplicererGlobal Compacts situation i forhold tildonationer er, at det er et netværk og enerklæring om at fremme rettigheder og hensyn.Det kan få nogle virksomheder til at spørgesig selv, hvorfor de skal betale for at væremed. Andre virksomheder kan mene, at deter nok at finansiere lokale netværk inden forGlobal Compact og at stille sine medarbejderetil rådighed for erfaringsudveksling der.- Det er helt forståeligt at tænke sådan,men vi har brug for at rejse penge tildriften, siger Mads Øvlisen.Han tilføjer, at man i Global Compact netopnu drøfter, hvilken strategi som vil værebedst til at få virksomhederne til at kommetil lommerne.Må finde en løsningPersonligt er Mads Øvlisen betænkelig vedat indføre en tvungen medlemsafgift, fordidet måske vil afholde små og mellemstorevirksomheder fra at melde sig ind i GlobalCompact.- Omvendt bruger store virksomhederGlobal Compact i deres branding, i takt medat initiativet bliver mere og mere kendt, ogdet kunne gøre virksomhederne mere indstilletpå at give større bidrag til driften, vurdererMads Øvlisen og tilføjer, at et beskedentbeløb fra flere virksomheder vil kunneløfte Global Compact ud af de økonomiskebekymringer.- Interessen for initiativet er stor lige nu, ogmange er overbeviste om, at GlobalCompact gør en forskel, så derfor er det vigtigt,at vi finder en løsning, mener MadsØvlisen.Hos Toms Gruppen A/S er fællestillidsmandSøren Svenningsen enig.- Arbejdstagerrettighederne kommer underpres i fremtiden, konstaterer han ogpeger på, at det er sværere for fagforeningerneat


kæmpe for bedre rettigheder i en globaliseretverden.- Globaliseringen er dødsens farlig for de rettigheder,vi har opbygget. Og jeg opleverogså selv, at nye ledere herhjemme ikke harden samme respekt for fagforeningernesom tidligere. Vi hører hele tiden en undertoneaf, at produktionen jo også bare kanblive flyttet til Polen, og det svækker folksrettigheder. Jeg er så gammel, at jeg kan se,at historien gentager sig, så lavkonjunkturvil ramme os igen og det er i nedturen, atman kan se sin styrke. Global Compact ergarant for, at bestemte rettigheder overholdes,så jeg vil være ked af det, hvis det skullekomme til en lukning af det initiativ, sigerSøren Svenningsen.Han finder dog samtidig spørgsmålet om,hvorvidt medlemsvirksomhederne bør betaletil driften af Global Compact, komplekst.- Min personlige holdning er, at virksomhederneskal betale så meget som muligt tilGlobal Compact, men på den anden side erder ikke andre at pålægge udgiften end forbrugeren.Det er en svær afvejning, konstatererSøren Svenningsen.Støtte kan give bagslagAt give driftsstøtte bliver opfattet som mindreattraktivt af mange virksomheder, fordistøtten kan blive langvarig. Og hvis man somvirksomhed på et tidspunkt ønsker at stoppemed at betale, eller hvis der – trods støtten –ikke er penge nok til at holde Global Compacti live, kan man som virksomhed risikere atblive kædet sammen med lukningen.Det er uheldigt og har ikke den brandingeffekt,som Global Compact gerne skullehave for en virksomheds image. Det forklarerprofessor Mette Morsing fra CopenhagenBusiness School.- I modsætning til en konkret begivenhedeller konference så går pengene bare ind idet store hul. Samtidig er spørgsmålet, omGlobal Compact overhovedet har været godenok til at fortælle, hvem deres sponsorer er.Jeg ved det eksempelvis ikke, og jeg er enddameget interesseret i Global Compact og professorinden for området, konstaterer MetteMorsing.Hun mener, at Global Compact derfor måoverveje, hvordan kommunikationen kangøres bedre, så virksomhederne får positivomtale og dermed indirekte markedsføringfor deres økonomiske bidrag.- Global Compact er et fyrskib i diskussionToms Gruppen blev grundlagt i 1924, og sidener der købt op i blandt andet England ogSverige.om, hvordan virksomheder bør agere, så detvil være forfærdeligt i forhold til den globaledagsorden med fokus på ansvarlighed ogrettigheder, hvis initiativet må slukke oglukke på grund af pengemangel. Det vilvære en forfærdelig symbolsk markering af,at vi ikke længere tror på, at virksomhederkan gøre en forskel, konstaterer MetteMorsing.En lukning af Global Compact vil efter hendesvurdering også betyde, at medarbejderei Danmark kommer til at mærke en forskel.- En lukning kan betyde mindre fokus på,hvordan man bør behandle sine medarbejdere.Hvilke rettigheder skal de have?Hvordan holder man som virksomhed påmedarbejderne? Hvordan kompetenceudviklerman? Den dimension kan blive glemt,siger Mette Morsing.I Danmark er der afsat penge på finansloventil støtte af Global Compact frem til foreløbigår 2011.CO-Magasinet · side 14-15


Af Erik KristensenFoto Anders BachAlle skal medFællestillidsrepræsentant: En fællesklub er den mest effektive formfor tværfagligt samarbejde, for så har man en tovholderDa Gert Nielsen for ti år siden blev valgt somfællestillidsrepræsentant på Grundfos, vardet hans vision at samle alle faggrupper ifællesklubben.- Det er stadig min drøm – men det er ikkesikkert, at min tid som fællestillidsrepræsentantrækker, konstaterer Gert Nielsen.Gert Nielsen er 3F'er og har tolv års erfaringsom tillidsvalgt. Han er 64 år, men har ingenønsker om at gå på pension eller trække sigtilbage fra tillidshvervet.- Nogle siger, det er øretævernes holdepladsat være fællestillidsrepræsentant, men deter bestemt ikke min erfaring. Tværtimod:Det er alt for spændende til, at jeg vil slippedet.Fællesklubben på Grundfos blev dannet i1973. Siden har nogle faggrupper valgt atstå uden for fællesklubben (Metal og TIB) ogandre at gå ind i den (TL og HK), så den i dagomfatter to 3F-klubber, DEF, HK og TL.Metal forlod fællesklubben i 1996, fordiman mente at kunne klare lønforhandlingernebedre alene, fortæller Gert Nielsen.Han understreger, at fællesklubben har etgodt samarbejde med Metal-klubben ogTIB'erne. Blandt andet har man fået gennemført,at man holder fælles morgenmødermed ledelsen en gang om ugen.- Fællesklub eller ej, så er det tværfagligesamarbejde mellem alle faggrupperne utroligvigtigt. Vi skal tale samme sprog, når visidder over for ledelsen. Det er ikke godt,hvis de kan spille faggrupperne ud mod hinanden.Men den bedste form for tværfagligtsamarbejde er en fællesklub. Man holderregelmæssige møder, når man har et formeltsamarbejde, og man har en tovholder, derogså kan repræsentere fællesskabet over forledelsen, pressen og så videre, siger GertNielsen.Funktionærer med i bonusordningSamarbejdet mellem timelønnede og funktionærerligger Gert Nielsen stærkt på sinde.- Både HK'erne og TL'erne ville være aleneFællestillidsrepræsentant Gert Nielsen, Grundfos, tilbyder at støtte andre, der vil danne en fællesklub.uden fællesklubben. De er glade for opbakningenog de input, de får fra os andre.Fællesklubbens lokalaftale dækker kun detimelønnede – ikke funktionærerne, for detvil ledelsen ikke have.- Men vi kan støtte funktionærerne påmange måder, siger Gert Nielsen, der sidsteår forhandlede for en opsagt HK'er, fordiHK'erne på det tidspunkt ikke havde entillidsrepræsentant.Fællesklubben har i øjeblikket på dagsordenen,at funktionærerne skal med i de timelønnedesbonusordning. Kravet er rejst overfor ledelsen.- Vi arbejder tæt sammen med funktionærernei den daglige drift og har samme interessei virksomhedens leveringsevne, såhvorfor skulle de ikke være med i bonusordningen?Og det daglige samarbejde vil blivestyrket, hvis vi får dem med i vores bonusordning.Det vil komme både funktionærerneog vore medlemmer i produktionen tilgode, vurderer Gert Nielsen.Fællesklubben uddelegererspecialerDet kræver stadig mere viden at være tillidsrepræsentant.Derfor begyndte fællesklubbensidste år at fordele specialer mellem tillidsrepræsentanternemed udgangspunkt iSU's underudvalg.- På den måde styrker vi fællesklubben meden specialiseret viden, vi ellers ville havesvært ved at oparbejde, hvis vi alle skulleprøve at vide det hele.Gert Nielsen opfordrer andre til at dannefællesklubber. Og han vil gerne bidrage medgode råd, hvis nogle har brug for det. Derfordeltog han for nylig som ressourceperson iet seminar, som TR-udvalget i CO-industriafholdt for at inspirere til, at der bliver dannetflere fællesklubber.- Fællesklubben på Grundfos har en videnog nogle erfaringer, som jeg gerne vil givevidere. Jeg vil gerne være støtte og igangsætterfor andre, og jeg har en idé om, hvordanman kommer i gang med at tage de førsteskridt. Folk må gerne ringe til mig, invitererGert Nielsen.- Og så kan det jo også være, at jeg samtidigfår nogle gode input.


Af Erik KristensenFoto Jens BachSolidaritet betaler sigTillidsrepræsentant Bent Poulsen vil have en fællesklub blandt andetfor at kunne samarbejde over grænserneStøt de andre faggrupper i deres krav – ogsåselv om de får mere ud af det, end I selv gør.Det er på længere sigt en løftestang! Manskal aldrig gå efter den laveste fællesnævner.Sådan lyder Bent Poulsens grundsætningfor det tværfaglige samarbejde på Ringkøbing-virksomhedenVelfac, der producerervindues- og facadesystemer til det europæiskemarked.Bent Poulsen har været TIB'ernes tillidsrepræsentanti fire år. Siden dag ét har hanbrændt for, at der skal dannes en fællesklubpå Velfac, og den skal omfatte både timelønnedeog funktionærer.Han regner med, at TIB og Metal danner enfællesklub i løbet af det næste år. Og såhåber han, at funktionærerne kommer medhen ad vejen.- Vi har ikke så stærke faglige traditioner idet her hjørne af landet, og hverkenHK'erne eller TL'erne har tillidsrepræsentanter.Men flere HK'ere er kommet til migfor at få sat noget i gang, fortæller BentPoulsen.To gange hver dag går Bent Poulsen enrunde på virksomheden.- Så kan folk råbe mig an, hvis der er noget,de vil tale om. Jeg kan mærke, at funktionærerneer blevet mere bevidste om, at entillidsrepræsentant er en aktiv person. Dekommer ofte til mig, når der er opstået etproblem, og dem er der blevet flere af,blandt andet fordi arbejdspresset er blevetstørre.Han synes, det er synd for funktionærerne,at de ikke har deres egne tillidsvalgte.- De kunne have opnået mange ting, hvis deforhandlede sammen og sammen med osandre, i stedet for individuelt at sidde overfor chefen, konstaterer Bent Poulsen.Bent Poulsen vil have en fællesklub blandt andet for at kunne hjælpe arbejderne på Velfacs polskefabrik op på dansk niveau. Han mener, at solidaritet kommer tilbage med renters renter.Globalisering kræversamarbejdeDer er en god tone mellem faggrupperne, ogSU har igennem de seneste fire år udvikletsig fra et informationsforum til et samarbejdsudvalg,hvor man diskuterer seniorpolitik,uddannelse og så videre. Men det erikke nok, mener Bent Poulsen.- Hvis vi havde en fællesklub, kunne vi diskuteretingene igennem før møderne i SUog føre en strategisk diskussion af hinandenskrav, siger han.- Fællesklubbens styrke er det formelle samarbejde.Det er fint med uformelt tværfagligtsamarbejde, men det er svært at holde fast idet. Der skal mere struktur til, faste møderosv.Velfac har en fabrik i Polen, og globaliseringener efter Bent Poulsens mening en af deting, der kræver tæt samarbejde mellem faggrupperne.- Det er vigtigt at få en fællesklub op at ståfor at kunne samarbejde over grænserne. Viskal støtte de polske kolleger. Jo mere dekommer op på vores niveau, desto bedre erdet for os i det lange løb – det er en solidaritet,der kommer tilbage med renters renter.CO-Magasinet · side 16-17


InternationaInternational fagbeHård kritik af denolympiske komitéInternationale faglige organisationer oggræsrodsorganisationer i 35 lande, der stårbag Play Fair 2008-kampagnen, retter enhård kritik mod den internationale olympiskekomité IOC for ikke at gøre noget somhelst for at sikre arbejderne i de fabrikker,der fremstiller produkter til Olympiaden. Debetegner IOC’s manglende indsats somskammelig og uacceptabel.- Fire år er gået, siden vi opfordrede IOC tilat gøre noget for at forbedre vilkårene for deansatte, der fremstiller produkter til OL,men intet er sket. Endnu en gang strømmerpengene i den olympiske bevægelses pengekiste,mens de arbejdere, der skaber fremgangen,bliver flået, sagde Guy Ryder, generalsekretærfor den internationale sammenslutningaf fagforbund ITUC, ved en demonstrationi Hong Kong tidligere i dennemåned.- I stedet for at handle anstændigt på rapporterfra Play Fair, der klart beviser overgrebpå arbejdere, sultelønninger og børnearbejde,har IOC ladet sorteper gå videre til arrangørernei Beijing, sagde Esther de Haan fraClean Clothes Campaign.Du kan se mere om kampagnen med fotosfra en række af de virksomheder, der fremstillervarer til de fleste kendte sportsmærkerpå www.ituc-csi.orgUddannelse er svaretpå børnearbejdeHvert barn tæller. I løbet af det seneste århar vi reddet mere end 5.000 børn fra gadernei Hyderabad og givet dem mulighed forat genvinde deres tabte barndom. Det sigerdirektøren for ILO’s kontor i New Delhi iIndien, Leyla Tegmo-Reddy.ILO’s internationale program for afskaffelseaf børnearbejde har specielt arbejdet på atredde og resocialisere migrant-arbejderbørni alderen 5-14 år, ved at redde dem fra atblive misbrugt som sex-slaver, fra at blivenarkomaner eller blive indblandet i kriminalitet.Som led i den internationale aktionsdagmod børnearbejde tidligere på sommerensatte ILO især fokus på uddannelse som detrette svar på børnearbejde.Kanalbyggeri udenmassedødUdbygningen af Panamá-kanalen, der forbinderAtlanterhavet og Stillehavet, erbegyndt i denne sommer. Da kanalen blevindviet i 1914 var flere tusinde arbejderedøde i forbindelse med byggeriet. Det vilikke ske denne gang, idet der er truffetbeslutning om, at arbejdet skal udføres ioverensstemmelse med de internationaltanerkendte regler for anstændige arbejdsbetingelser,oplyser Panamás arbejdsministerog præsident for ILO’s 97. arbejdskongres iGenève Edwin Salamin Jaen.Legetøj lavet af mindreårigeLegetøjsdukken Ernie, der er lavet i forbindelsemed et af de mest populære amerikansketv-programmer Sesame Street, er fremstilleti Kina under de mest horrible forholdog i strid med kinesisk lovgivning.Det dokumenteres i en 30 sider lang rapport”Mareridt i Sesame Street” offentliggjort afden amerikanske græsrodsorganisationNational Labor Committee (NLC) med fotosog interviews med de ansatte.Hovedparten af de 600 ansatte på Kai DaToy Factory i Shenzhen i Kina er unge, herafomkring 100 16-årige skoleelever og adskilligebørn.Arbejderne, der fremstiller Ernie-legetøjet,er tvunget til at arbejde 13-15 timer dagligt,fra 8.00 til 21.00 og 23.00, syv af ugens dageog i månedsvis uden en eneste fridag.Arbejderne er på fabrikken i 104 timer omugen.Arbejderne bliver systematisk snydt forhalvdelen af deres løn, så de kun tjener, hvadder svarer til 176 kroner for at arbejdeeksempelvis 89 timer om ugen i stedet forde 375 kroner, de har ret til. Ledelsen snyderpå den måde de fattige arbejdere for mereend sammenlagt 481.000 kroner hver enestemåned.Klip fra fagbladeneGrindstedværkettrak tiden ud”Grindstedværket trak tiden så meget de kunne.Samtidig var det en anden tid, hvor Arbejdstilsynetmanglede ressourcer og viden. Men der er ingentvivl om, at Arbejdstilsynet skulle have taget hårdereog tidligere fat på Grindstedværket. Det kanenhver jo se i dag. Men som statslig myndighedkommer man ikke længere end der er politisk viljetil, og det var der, den var gal.Det er fantastisk, at Grindstedværket lader folkshelbred lide skade uden at meddele dem det, så dehar en valgmulighed. De kunne jo have sagt deresarbejde op. Det er at påtage sig rollen som gud forussel mammon.”Tidligere direktør for Arbejdstilsynet Erik Anderseni Fagbladet (3F) efter at det er afsløret, at 70 af100 arbejdere på værket var forgiftet med kviksølv.Nej til slavekontrakt”Sørg for at have en underskrevet ansættelseskontrakt,før du begynder i et nyt job. Først efter et årfik jeg et udkast til en ansættelseskontrakt. Denville jeg ikke skrive under på.Jeg vil kalde det en slavekontrakt. Ifølge den skullejeg stå til rådighed 365 dage om året – døgnetrundt, og jeg ville sådan set ikke få noget ekstra fordet.”Skibsinspektør Svend Åge Korup, Vildbjerg, i Metal(Dansk Metal). Hans tidligere arbejdsplads, rederietFabricius (nu Erria), er ved retten dømt til at betale142.000 kroner til ham for de mange overarbejdstimerog de mange måneder udenlands.Energivampyrertager din energi”Der foregår en konstant energiudveksling, nårmennesker er sammen. Vi kan fylde hinanden medglæde, kærlighed, inspiration - og energi. Og tilsvarendekan vi dræne hinanden for energi, hvis vihar det skidt, hvis vi er vrede, eller hvis vi direktegår efter at nedgøre en anden.Det sidste er præcis hvad energivampyrerne er eksperteri. Og de opererer gerne, uden du læggermærke til, at deres tænder er dybt begravet i dinhals.”Psykolog Emilie Jahnnis Sigård, EnergipsykologiskCenter, i HK Privatbladet (HK/Privat). Hun advarermod at overse signalerne - og blive ved med det -for så risikerer man at blive udbrændt eller syg.


l fagbevægelseDertil kommer, at der arbejdes med giftigoliemaling og opløsningsmidler uden nogenform for beskyttelse. Indkvarteringsforholdeneer primitive. Otte arbejdere deler hvertrum med smalle dobbelte køjesenge og udenvand og toilet. Kantinen er beskidt og fyldtmed mus. Her får arbejderne serveret entynd rissuppe til frokost.Misbruget af de unge arbejdere i Kina vilikke stoppe, medmindre forældre og børnkræver, at Sesame Street, Hasbro og K´NEXøjeblikkeligt rydder op i Kai Da-fabrikken,hedder det i rapporten.K´NEX betegner sig selv som verdens næststørsteproducent af legetøj og sidder på 12procent af markedet i USA og 40 procent iStorbritannien. K´NEX-legetøj sælges i 45lande. Hasbro ejer 50 procent af K´NEXInternational og 10 procent af koncernen iUSA.Forfølger medlemmeraf fagforeningDen belgisk ejede Bekaert Tangerang fabriki Indonesien har fyret en række ansatte, dervar medlemmer af fagforbundet Lomenik-SBSI, der er tilsluttet den internationalesammenslutning af metalarbejderforbundIMF. Andre er enten blevet truet til at meldesig ud af fagforbundet, er blevet nægtetderes overtidsbetaling, eller er blevet forulempetog truet, hvis de melder sig i fagforbundet.I slutningen af juli meddelte ledelsen, at denville fyre alle medarbejdere, der var organiseret.Forbundet krævede et formelt fyringsbrev,som virksomheden skal i henhold tillovgivningen. Og indtil det foreligger, fortsætterarbejderne i deres job.IMF’s generalsekretær Marcello Malentacchihar opfordret Bekaert Tangerang til atrespektere ILO’s aftaler, som er ratificeret afIndonesien. IMF kræver, at virksomhedenomgående stopper forfølgelsen af de fagligtorganiserede arbejdere, genansætter de fyredeog overholder de ansattes ret til frit atdanne fagforening og retten til at forhandlekollektive overenskomster.Bekaert Tangerang er en del af den belgiskeBekaert-koncern, der blandt andet fremstillerkabler og metalmaterialer til bilindustrien.Koncernen beskæftiger 20.400 ansatteover hele verden.Kræver dødsfald iKorea undersøgtDen internationale faglige sammenslutningITUC har protesteret til regeringen i Koreamod fortsatte overgreb mod Pohang-bygningsarbejdernesfagforening (PCPWU),der er tilsluttet det internationale bygningsarbejderforbund.PCPWU omfatter ansatteved byggeprojekter, der hovedsageligt udføresaf underleverandører for POSCO, der eren af Koreas førende stålvirksomheder.I juli 2006 stod fagforeningen bag en strejke,der endte, da der blev indgået en overenskomstmellem fagforeningen og underleverandørernesarbejdsgiversammenslutningi september 2006.Men strejken blev kostbar for fagforeningen.Et af de strejkende fagforeningsmedlemmer,Ha Joong Keun, blev dræbt, mens200 andre blev kvæstede som følge af enbrutal og voldelig undertrykkelse af strejken.Yderligere blev omkring 100 fagforeningsmedlemmerarresteret. Heraf er otte stadig ifængsel efter at være blevet idømt fra to oget halvt til tre og et halvt års fængsel for atdeltage i strejken.Noget tyder imidlertid på, at de fængsledefagforeningsmedlemmer med undtagelse affagforeningens formand Lee Ji Kyung bliverløsladt i løbet af denne måned.ITUC kræver, at Koreas præsident LeeMyung-bak sikrer en fuldstændig og upartiskundersøgelse af Ha Joong Keuns død, ogat Lee Ji Kyung øjeblikkeligt bliver løsladt,samt at arbejderne ikke længere tvinges tilat vælge mellem at have et job eller medlemskabaf fagforeningen, hvilket er i stridmed de internationale aftaler.Funktionæransattefår mindre”Når vi kan konstatere, at vores medlemmermed funktionærlignendeaftaler mister terræn, så er det klart,at det må undersøges nærmere.Aftalerne er aftalt individuelt, men sådan somudviklingen er, må alle være interesseret i at findeud af, hvad der er årsag til lønbremsen på detteområde. Det kan f.eks. ske ved, at medlemmermed funktionærlignende aftaler tager ned i kredsenog man sammen gennemgår aftalen.”Forbundsformand Max Meyer i Blik og Rør (Blik- ogRørarbejderforbundet) efter at lønstatistikken viser,at reallønnen for de timelønnede i VVS-faget er stegetmed 7,2 procent, og kun med 4,5 procent foransatte på funktionærlignende aftaler.Pæne lokalelønstigninger”De godt fire procent (i gennemsnitlig lønstigningfor hele landet ved de lokale forhandlinger) er daen meget pæn stigning. 500.Og dertil skal lægges de stigninger, der kom vedoverenskomstforhandlingerne, så der i alt blivergodt fem procent i år.Når vi dykker ned i resultaterne, kan vi også se, atlærlingelønningerne er et område, vi fortsat skalhave fokus på. Her er der stadig noget at hente.”Forbundssekretær Stig Pedersen i Elektrikeren(Dansk El-Forbund). Opgørelsen omfatter 144 virksomhedermed 3432 medlemmer, der har forhandletløn i foråret og sommeren.Tæt påmedlemmerne”Vi er jo løbende ude på større arbejdspladser ogsteder, hvor der er klubber, men vi har ikke mulighedfor at møde alle medlemmerne. Derfor vardette første skridt i at komme tæt på medlemmerne.Alle oplevede det som positivt, at vi ringede. Vispurgte selvfølgelig til, hvordan folk havde det påderes arbejdsplads og om der var noget, vi kunnehjælpe med. Derudover tilbød vi at læse deres kontrakterigennem, og det tog flere imod. Vi brugteogså opkaldet til at få noteret, hvis folk havde fåetnyt job eller e-mail, som vi ikke kendte til.”Afdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, TL SydØst iTeknikeren (Teknisk Landsforbund). Afdelingen harringet til 240 medlemmer, der sidder alene somTL’er på deres arbejdsplads.CO-Magasinet · side 18-19


NoterNy branchesektionLuftfartsfunktionærerne (LFF) med omkring1.300 medlemmer og omkring 1.000medlemmer af HK/Privat vil sammen danneen speciel Branchesektion Luftfart underHK/Privat.For to år siden strandede et forsøg på ensammenslutning, men nu er der opnåetenighed:- De voldsomme ændringer i luftfartsbranchenhar yderligere aktualiseret et tætteresamarbejde. Ved at samle alle funktionærerbeskæftiget med luftfart i den samme organisationvil vi kunne sikre de bedst muligeløn- og arbejdsvilkår, den største jobsikkerhedog de mest progressive udviklingsmuligheder,hedder det i en fælles udtalelse fraformand Nicolas E. Fischer, LFF, og sektorformandKarin Retvig, HK/Privat.Luftfartsfunktionærernes medlemmer kommerfra Air France/KLM, Air Greenland,Gate Gourmet, Lufthansa Cargo, SAS, mensHK/Privats medlemmer kommer fra bådeSAS, lufthavne og andre flyselskaber.Sammenlægningsaftalen træder først ikraft, når den er godkendt af henholdsvisLFF’s og HK's kompetente forsamlinger.Tunge løft og underbetalingmest udbredt hos ungeJobpatruljen støder på problemer for ungefritidsjobbere på to ud af fem arbejdspladser.Og blandt andet tunge løft og manglendeansættelseskontrakter står på listen overproblemer. Det viser en opgørelse overJobpatruljens aktiviteter for juni og juli2008.- De største problemer for fritidsjobbere erklassikere som underbetaling og tunge løft.Vi er stødt på unge, der har fået helt ned til22 kroner i timen. Det kan ikke engang enfritidsjobber leve af i 2008, siger koordinatorfor Jobpatruljen Matias Bredde, der erungdomskonsulent i LO.Jobpatruljen har i år indtil videre besøgt4.386 virksomheder og gennemført 1.511interviews med unge fritidsjobbere under18 år.Fritidsjobberne slås også med andre problemerend tunge løft og underbetaling. Foreksempel har hver fjerde fritidsjobber ikkeen ansættelseskontrakt og hver tiende fritidsjobberarbejder i lokaler, hvor der serveresalkohol.Uorganiserede østvirksomhederDet er sandsynligvis kun mellem fem og 15procent af de østeuropæiske virksomheder,der udfører opgaver i Danmark, som er dækketaf en kollektiv overenskomst. Sådanlyder en af vurderingerne i en rapport, somFAOS har lavet.Undersøgelsen, som er udarbejdet forBeskæftigelsesministeriet, har titlen ”Detudvidede EU og den fri bevægelighed forøsttjenesteydere – omfang og effekter på detdanske arbejdsmarked”.Det fremgår af rapporten, at østeuropæiskevirksomheder og deres udstationerede medarbejderekun i et meget begrænset omfangkan siges at være del af det organiserededanske arbejdsmarked.Opgørelser fra SKAT’s momsregistreringviser, at der i marts i år var godt 1.150 østeuropæiskevirksomheder, som med egneudstationerede medarbejdere løste opgaver iDanmark. Tallet er imidlertid forbundetmed betydelig usikkerhed, da såvel myndighedersom arbejdsmarkedets parter vurderer,at der er tale om en vis underregistrering.FAOS har i en tidligere analyse vurderet, atde østeuropæiske virksomheder i gennemsnitmedbragte 15 medarbejdere.Rekordstigning i arbejdstidDanske lønmodtageres arbejdstid er voksetmarkant de seneste ti år.En dansk arbejder bruger i gennemsnit 5,2procent mere tid på jobbet end for 10 årsiden.Det sker samtidig med, at arbejdstiden isamme periode er faldet i langt de flestelande.Stigningen er især sket i den første del afperioden. De senere år er der indført densjette ferieuge og længere barselsorlov pådet overenskomstdækkede arbejdsmarked,men det har ikke resulteret i faldendearbejdstid.Samtidig ligger vi helt i top, når det gælderbeskæftigelsesfrekvens og familiernes samledeantal præsterede arbejdstimer.Det viser tal fra OECD’s EmploymentOutlook 2008.– OECD’s tal slår en tyk pæl igennem mytenom, at danskerne ikke arbejder nok. Fakta er,at danske lønmodtagere arbejder mindstlige så meget som i de lande, vi normalt sammenligneros med, siger LO’s cheføkonomJan Kæraa Rasmussen.Faldende antal konflikterI 1. kvartal i år var der 70 overenskomststridigekonflikter, som resulterede i 6.553 tabtearbejdsdage. Konflikterne involverede i gennemsnit48,6 personer og var af 1,5 dagsvarighed.Det samlede konfliktomfang var dermedmarkant lavere end samme kvartal sidste årog lavt i forhold til samme kvartal i de seneste10 år. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.Sidste år var der overenskomstforhandlingerpå det private arbejdsmarked, og i åretsførste kvartal lå antallet af konflikter på 261.42 af de 70 konflikter i første kvartal i årskete på baggrund af uenigheder om lønspørgsmål.Lønkonflikterne resulterede i3.075 tabte arbejdsdage, og i gennemsnit varlønkonflikterne af 1,5 dags varighed oginvolverede 37,5 personer.Ledigheden nede på 1,6 procentFaldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter,for fra maj til juni 2008 faldt antalletaf arbejdsløse med 2.100 fuldtidspersoner.Ledigheden for juni ligger herefter på45.600 personer, svarende til 1,6 procent afarbejdsstyrken. Det viser de seneste tal fraDanmarks Statistik.Siden marts er ledigheden faldet med 7.000personer, og det svarer til 13 procent.Ledigheden er således faldet med gennemsnitligt2.300 fuldtidspersoner per månedgennem de seneste tre måneder.Ledighedsfaldet for dagpengemodtagere harværet relativt større end for kontanthjælpsmodtagere.Fra marts til juni 2008 er ledighedenfor dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerefaldet med henholdsvis 13 og otteprocent, så der nu er 34.900 ledige på dagpengeog 11.000 ledige på kontanthjælp.


Faglige Voldgifter§Overarbejde tæller ikkeHvis en arbejdsgiver har varslet overarbejde over for enansat på Industriens Overenskomst og denne bliversyg, så skal overarbejdet ikke indgå ved beregning afsygeløntimer.Sådan lyder det fra opmand højesteretsdommer Per Sørensen ien kendelse i en faglig voldgift, som CO-industri havde anlagtmod DI for Dantherm Air Handling A/S.Du kan læse hele tilkendegivelsen i den faglige voldgift i CO-Meddelelse nummer 2008/073 på den lukkede del af CO-industrishjemmeside på adressen www.co-industri.dk§Ens godtgørelse til alleSamtlige berørte medlemmer af fire forbund på virksomhedenKemira Water Danmark A/S skal have ensgodtgørelse jævnfør en indgået lokalaftale, men de harikke krav på yderligere fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovensparagraf 2a i forbindelse med nedlukning af produktioneni Esbjerg.Sådan lyder en tilkendegivelse i en faglig voldgift fra opmandhøjesteretsdommer Per Sørensen.Tilkendegivelsen faldt i en sag mellem CO-industri for henholdsvisDansk Metal, Dansk EL-Forbund, HK/Privat og 3F mod DIfor virksomheden.CO-industri havde krævet yderligere godtgørelse til de berørteansatte i henhold til funktionærloven, men det afviste opmanden.Begrundelsen var, at lokalaftalen stillede de ansatte væsentligtbedre, end hvis de alene havde været omfattet af industriensoverenskomster og funktionærloven.Og at ingen af parterne havde nævnt en yderligere godtgørelsei forbindelse med forhandlingerne om lokalaftalen.Du kan læse hele tilkendegivelsen i den faglige voldgift i CO-Meddelelse nummer 2008/072 på den lukkede del af CO-industrishjemmeside på adressen www.co-industri.dk§Udenlandske arbejdere er ligestilletNår en fagforening kræver et Bilag 8-møde i forbindelsemed udenlandske ansattes løn- og arbejdsvilkår iDanmark, så kan arbejdsgiveren ikke undslå sig ved atpege på, at virksomheden er medlem af DI.Sådan lyder den korte version af en kendelse i en faglig voldgift,som CO-industri havde anlagt for 3F Industri mod DI – organisationfor erhvervslivet for virksomheden PS Pack i Tjele.Sagen handlede om tre litauiske ansatte, der havde været ansatpå virksomheden siden henholdsvis oktober 2004 og oktober2006 med gyldige opholds- og arbejdstilladelser.På et tidspunkt henvender den lokale 3F-afdeling, 3F Viborg, sigi et brev til virksomheden i forbindelse med manglende ansættelsesaftalerog løntilgodehavender og beder om det nødvendigemateriale til at lave en opgørelse af det skyldige beløb.Men besvarelsen fra virksomhedens advokat fører til, at COindustrikommer ind over sagen og i et brev til DI beder om etBilag 8-møde på virksomheden med begrundelsen, at 3F ikkehar kunnet få tilstrækkelige informationer om de tre medlemmers ansættelsesforhold på virksomheden. Og sagen har væretdrøftet lokalt – uden der er opnået enighed.DI besvarer for virksomheden anmodningen ved at henvise til,at de tre ansatte er direkte ansat af virksomheden og derfor ikkeomfattet af reglerne i Bilag 8, men de almindelige fagretlige regleri Industriens Overenskomst paragraf 49.CO-industri fastholder sit standpunkt, og sagen ender i en fagligvoldgift.Opmanden, højesteretsdommer Børge Dahl, understreger blandtandet i sin kendelse, at en naturlig forståelse af teksten i bilag 8må være, at ”udenlandske medarbejdere” er medarbejdere, somhar deres varige hjemsted i udlandet, men som er i Danmark formidlertidigt at arbejde her. Udenlandske medarbejdere skalbehandles ens, uanset om medarbejderne er i Danmark sombeskæftiget af en DI-virksomhed eller udfører arbejde for andrepå en DI-virksomhed.Du kan læse hele tilkendegivelsen i den faglige voldgift i CO-Meddelelse nummer 2008/071 på den lukkede del af CO-industrishjemmeside på adressen www.co-industri.dkCO-Magasinet · side 20-21


Faglig orienteringFaglig orienteringHer bringes de seneste informationer omblandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,nye pjecer og tryksager, kurserog konferencer, faglige voldgifter, OK-nytm.v.Yderligere oplysninger liggerCO-industrishjemmeside www.co-industri.dk.Adgangen til faglige voldgiftskendelser,OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,CO/DI-aftaler, A/S-Service ogESU-Service under Medlemsservice påhjemmesiden er forbeholdt medlemmerog kræver et særligt password. Du kan semere om, hvordan du får password påhjemmesiden.KurserPluslønkursusCO-industri afholder i dagene 8.-11. september Pluslønkursus påLangsøhus i Silkeborg for medlemmer af forbundene. På kursetbliver fokuseret på vedligeholdelse af pluslønsystemet, samt hvordanman laver aftaler om systemet. Og der bliver mulighed for atforberede sit eget lønsystem til forhandling på arbejdspladsen.Du kan læse mere om kurset på den lukkede del af CO-industrishjemmeside i CO-Meddelelse nummer 2008/069, og der er tilmeldingsfristden 25. august.CO-MeddelelserMeddelelserne bringes her i den rækkefølge, de er udsendt til medlemsforbundene.2008/056Rettelse til meddelelse 2008/055.2008/058Forhøjelse af pensionssatser i I-OK medvirkning fra 1. juli.2008/057Virksomhedsoverdragelse TopnordicA/S/TDC MBB&Device.2008/061Krones Nordic Aps. i Holte – virksomhedsoverdragelse.2008/060CSC Consulting Group A/S/TDC A/S –virksomhedsoverdragelse.2008/063Rosendahl A/S i Hørsholm – virksomhedsoverdragelse.2008/062Cubion A/S i Århus C – virksomhedsoverdragelse.2008/064ATEX – Vejledning om laboratorier ogprocesindustrien.2008/066Drikkevarebranchen – distribution oghåndtering. Vejledning om håndtering aføl og læskedrikke.2008/065Coor ServiceManagement/Ejendomsservice hos Chr.Hansen – virksomhedsoverdragelse.2008/059A/S Nyt nr. 2 – juli 2008.2008/069Pluslønkursus.2008/070CO/DI-forhandlerkonference.2008/072Faglig voldgift – Kemira Water DanmarkA/S.2008/074Eltel Networks A/S/TDC Produktion A/S –virksomhedsoverdragelse.2008/073Faglig voldgift – Dantherm Air HandlingA/S.2008/071Faglig voldgift – PS Pack.


Pjecer og TryksagerKlima på dagsordenenI A/S Nyt nr. 2 – juli 2008 er klimaet tema, og bladet indeholderblandt andet en omtale af næste års klimakonference i København.Et andet sted i bladet fortæller tre ansatte på Novozymes, hvorforde mener, det er godt, at olieprisen stiger.Klimaet er også i fokus hos Dong, der ikke bare er kul og olie, menogså vindmøller og bioethanol. Virksomheden regner med, atnæste års topmødedeltagere kan tilbydes en køretur med halmsom brændstof.- I Kalundborg er Dong i gang med at opføre et anlæg, der skalproducere bioethanol af halm. Enzymer produceret af Danisco skalnedbryde cellulosen, så den kan omdannes til brændstof til bilerne,siger de to medarbejdervalgte i Dongs bestyrelse, Jens NyboStilling Sørensen og Poul Dreyer, til A/S Nyt.Nyhedsbrevet udsendes af henholdsvis CO-industri, GIMK-kartellet,BAT-kartellet samt Handelskartellet, og ekstra eksemplarer kanbestilles på e-mail på adressen pjecer@co-industri.dkInnovation og nytænkningHos NKT med hovedkontor i Brøndby kører en konstant proces,hvor de ansattes ideer opsamles og videreudvikles. Formålet er atlette arbejdsdagen for alle ansatte. Og hos Foss i Hillerød er detkundens behov, der skaber innovationen. Ideerne fra kundernetages under behandling og videreudvikles af tre grupper medarbejdere,der er henholdsvis økonomer/cand.merc’er, ingeniører ogteknikere samt udviklingsafdeling/konceptdesignere.Begge steder er innovation i centrum og til glæde og gavn for alleansatte, og artiklerne om de to arbejdspladser kan læses i det nyenummer af TekSam Nyt.Heraf fremgår det også, at når TekSam holder årsdag tirsdag den7. oktober i Odense, så er det med innovation som tema. Årsdagener åben for alle medlemmer af samarbejdsudvalg inden forTekSams område, og der udsendes program senere på året.Du kan læse eller downloade det seneste nummer af TekSam Nytved at bruge linket http://www.teksam.dk/NR/rdonlyres/890B1400-FECE-4675-AF88-5545E995ADD7/0/TEKSAMNyhedsbrevJuni08.pdfØl og læskedrikkeHåndtering af øl og læskedrikke kræver grundig instruktion, informationog en løbende gennemførelse af APV på arbejdspladsen.Derfor har Industriens Branchearbejdsmiljøråd lavet en vejledning”Drikkevarebranchen distribution og lager” om håndteringen afvarerne i drikkevarebranchen.Vejledningen beskriver blandt andet processen i at lave en APV, ogden kan bestilles på www.co-industri.dk/pjecer og downloades frahjemmesiden www.i-bar.dkRisiko for eksplosionsfareIndustriens Branchearbejdsmiljøråd har udsendt en ny vejledning”ATEX vejledning om laboratorier og procesindustrien”. Den handlerom det niveau og den gode praksis, som rådet ønsker skal væretil stede, for at en virksomhed efterlever et EU-direktiv om vurderingaf risiko for eksplosionsfare i laboratorier og procesindustrien.ATEX betyder eksplosiv atmosfære, og i 2003 blev reglerne skærpetfor de virksomheder, der har risiko for eksplosionsfare.I vejledningen er der tre eksempler på, hvordan man efterleverreglerne i praksis, og der er en grundig gennemgang af, hvordanden særlige ATEX-arbejdspladsvurdering, som de pågældendevirksomheder skal lave, udføres.Vejledningen kan bestilles på www.co-industri.dk/pjecer eller denkan downloades fra hjemmesiden www.i-bar.dkPensionHvem skal have din pension, når du dør?Når ugifte medlemmer dør, har Industriens Pension (IP) hidtiludbetalt pensionen til deres pårørende, hvilket vil sige børn,børnebørn, forældre eller andre arvinger. Men fra 1. juli er der nyregler, for herefter udbetales pengene efter ugifte i stedet til deressamlever.Hvis du hverken er gift eller har en samlever, går pengene somhidtil til børn, børnebørn eller andre arvinger. Og har du selv indsaten særligt begunstiget til at få udbetalingen ved dødsfald,ændres det ikke med den nye lov.Men ønsker du, at andre end din samlever skal have udbetalingenved dødsfald, skal du give IP skriftlig besked ved at udfylde enblanket, som du kan hente på www.industrienspension.dkPå adressen kan du også læse mere om dækning ved dødsfald,alternativt er du velkommen til at ringe til IP på 70 33 70 70, hvisdu vil vide mere.Efter de nye regler bliver en samlever betragtet som "nærmestepårørende" og vil derfor kunne få en udbetaling, hvis man borsammen og har levet som par de seneste to år før dødsfaldet ellerhar eller har haft fælles børn eller venter et barn sammen.CO-Magasinet · side 22-23


Af Linda HansenPPSelvvalgt arbejdstid– forskere søger arbejdspladser til projektSelvvalgt arbejdstid er emnet for det nyeforskningsprojekt ”Prioriteret arbejdstid”, somforskere fra Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø (NFA) og Roskilde Universitetscenterstår bag.Selvvalgt arbejdstid kaldes også prioriteretarbejdstid eller ønskearbejdstid, og systemetindebærer, at de ansatte på en arbejdspladsindtaster ønsker til deres arbejdstid via etcomputerprogram, som så udarbejder deendelige vagtplaner.Og forskerne bag projektet vil gerne i kontaktmed arbejdspladser, som har døgnbemandingeller skifteholdsarbejde og som overvejer atindføre selvvalgt arbejdstid.Arbejdspladserne kan for eksempel væreinden for industrien, social og sundhed,transport eller vagtcentraler.Det vigtigste er, at ledelsen og medarbejdernediskuterer indførelse af prioriteret arbejdstidi eksempelvis SU eller MED-udvalg, men atarbejdspladsen endnu ikke har indført det,understreger projektleder Helene Garde.- Projektet ”Prioriteret arbejdstid” skal omfattei alt 2.000 medarbejdere, så vi håber, at tilstrækkeligtmange arbejdspladser ønsker atdeltage. Ledelse, HR-ansvarlige eller tillidsrepræsentanterer meget velkomne til at kontakteos for at høre mere om projektet og hvaden eventuel deltagelse betyder for dem i praksis,siger hun.Medarbejderne fra de arbejdspladser, somdeltager i projektet, skal blandt andet besvarespørgeskemaer, ligesom forskerne gennemførerinterviews med nogle af de ansatte.Som en del af projektet får deltagere evalueret,hvad indførelsen af selvvalgt arbejdstidbetyder for det psykiske arbejdsmiljø samtmedarbejdernes helbred og trivsel.Derudover får deltagerne mulighed for at netværkemed de øvrige arbejdspladser i projektetom erfaringer med at indføre selvvalgtarbejdstid.Yderligere oplysninger om projektet samt deltagelse:Projektleder Helene Garde, tlf.: 3916 5258, ahg@arbejdsmiljoforskning.dk ellerforskningsassistent Mette Jakobsen, mja@arbejdsmiljoforskning.dk.Læs mere om projektet, og hvad din arbejdspladskan få ud af at deltage, på NFA’s hjemmesidewww.arbejdsmiljoforskning.dk/prioriteretarbejdstidMaskinel magasinpost ID-nr.: 42428

More magazines by this user
Similar magazines