læSe-SKrivevaNSKe - Viden om Læsning

videnomlaesning.dk

læSe-SKrivevaNSKe - Viden om Læsning

2006 ). Symptomer herpå kommer ofte til udtrykgennem de umiddelbare kendetegn nemlig langsomog usikker kodning og afkodning. Overordnet – og enkende generaliserende – kan man sige, at jo seneredysleksien bliver opdaget, desto mere kompleks ersymptombilledet på både de kognitive og de adfærdsmæssigeniveauer (Schultz 2009, Björklund2011). I forbindelse med udredning og studiestøtteforløbbliver det også tydeligt, at mange af voresstuderende – ud over underliggende afkodningsvanskeligheder– har mere generelle vanskeligheder medliteracy og tilgange til skriftsproget. De vanskeligheder,vi ofte ser, er fx vanskeligheder med organiseringog informationsprocessering, belastet arbejdshukommelsespotentiale,ordmobiliseringsvanskeligheder,vanskeligheder med at systematisere og uddrage detvæsentligste stof samt vanskeligheder med notattagning,talforståelse og essay-skrivning.Mortimore & Crozier (2006) lavede en kvalitativundersøgelse af 136 engelske universitetsstuderendeog deres vanskeligheder med studierelateretliteracy – heraf var 62 af de studerende udredt meddysleksi. Mortimore og Crozier (ibid.) fandt, at 78 %af de studerende med dysleksi mente, at de havdesærlige vanskeligheder med notattagning mod 18 %i kontrolgruppen bestående af studerende uden selvoplevedevanskeligheder. 72 % af de studerende meddysleksi oplevede desuden vanskeligheder med fremstillingaf ideer på skrift mod 11 % i kontrolgruppen,ligesom hele 76 % af de studerende med dysleksirapporterede vanskeligheder med essay-skrivningmod 8 % i kontrolgruppen. Det er altså vanskeligheder,der går langt ud over læsning og skrivning perse og dækker en bred vifte af de literacy events, somkræves på videregående uddannelser.Kreative studerende med veludvikletliteracyGruppen af studerende, som vi arbejder med, er særdelesheterogen. Op gennem uddannelsessystemet- og ofte ad snørklede genveje - har de studerendetilegnet sig et unikt sæt af kompensationsstrategier.I forbindelse med tidligere studier af studerendemed specifikke indlæringsvanskeligheder – herunderdysleksi, - har det været fremlagt, at de studerendetilsyneladende anvender færre og mere ensartedeliteracy-strategier end deres medstuderende (Corkett,Parrila & Hein, 2006). Umiddelbart tyder noget på,at dette ikke kan generaliseres til hele gruppen afstuderende med dysleksi, da vi også ser en mindregruppe særdeles velkompenserede og kreative studerendepå de videregående uddannelser (ibid.). Herkan det måske være relevant at pege på de 22-28% af studerende med dysleksi, som ifølge Mortimore& Croziers (2006) undersøgelse ikke oplevedevanskeligheder med notattagning, essay-skrivning ogfremstilling af ideer på skrift. Hvorfor oplever de ikkesådanne vanskeligheder? Kan det hænge sammenmed, at de trækker på en særligt veludviklet literacy?Sammenligninger med studerende uden selvoplevedevanskeligheder tyder på, at nogle studerende meddysleksi generelt er bedre til at anvende hjælpemidlerog udnytte den tid, der i hverdagen er sat af tilstudiearbejdet (Corkett 2006). Samtidig tyder resultaternepå, at vi her har en gruppe studerende, dertilsyneladende anvender dybere tilgange til læring.Eksempler på en dybere tilgang, i modsætning til fxoverfladelæsning, kan være elaborerende notater,hvor den studerende går fra vidensformidlende til vidensproducerendeigennem notater, der går ud overdet umiddelbart tekstnære. I modsætning til mangeandre med dysleksi ser det ud til, at denne kreativegruppe af studerende anvender mange forskelligestrategier, som faktisk også bygger på yderligere læsningog skrivning, end det der er pålagt fra studiet.Mange af vores studerende undgår ellers sådannestrategier og søger derimod information gennemf.eks. nettjenester somYoutube, hvor materialet kanvære lettere tilgængeligt i andre former.En del af de studerende med dysleksi anvender i etbetydeligt omfang forståelsesstrategier som kompensationsstrategierfor deres vanskeligheder på afkodningsniveauer(Bråten et al. 2010). Det er kendt,at en automatiseret afkodning letter læseforståelsen,da det herved tillader den læsende at allokere dekognitive ressourcer til forståelsen. Denne sammenhængsynes dog at være større på begynderniveauerend ved avancerede læsere (ibid.) Forståelsen afdet læste består af betydeligt mere end umiddelbarafkodning. Elementer som ordforråd, skriftsprogligtkendskab, forforståelse og motivation spiller, ligesomde dybere niveauer inden for organisering, elaboreringog monitorering af egen forståelse, en væsentligrolle for læseforståelsen. Forskellen på gode ogdårlige læsere er således ikke udelukkende kendetegnetved afkodningsfærdighederne, men i høj gradogså af hvorvidt de anvender en lineær læsning påordniveau eller anvender organisering, transformeringaf information og refleksioner over deres egenforståelse – dysleksi eller ej.Andre specifikke strategier er udover læseforståelse56 Nummer 12 | september 2012

More magazines by this user
Similar magazines