It-hjælpemidler i AMU - Undervisningsministeriet

khru.dk
  • No tags were found...

It-hjælpemidler i AMU - Undervisningsministeriet

It-hjælpemidler i AMU– støtte til deltageremed læse- og skriveproblemer


It-hjælpemidler i AMU– støtte til deltagere med læse- og skriveproblemerUdarbejdet for Uddannelsesstyrelsen af uddannelseskonsulent Susan MøllerRåd om Undervisning og UddannelseMinisteriet for Børn og Undervisning 2011


IndholdForord 5It-hjælpemidler og hjælpemuligheder i AMU 61. Programmer til støtte for AMU-deltagere 71.1 ViTre 91.2 CD-ORD 121.3 Adgangforalle.dk 152. Alt det ekstra 162.1 Dokumentskanner og kopimaskine 172.2 Bordskanner 172.3 Skannerpen 182.4 Programmer til tekstgenkendelse 182.5 Digitalkamera 192.6 Diktafon 192.7 Elektroniske ordbøger 202.8 Oversættelsesprogrammer 202.9 PDF-fremviser og PDF Xchance Viewer 213. Personlige hjælpemidler 223.1 Talegenkendelsesprogram 223.2 Mobiltelefon med oplæsning 234. Programmer til brug for faglærere 244.1 Tekstbehandlingsprogrammer 254.3 Særlige tekstprogrammer 305. AMU-hjælpemiddelservice 316. Adresser, hjemmesider og publikationer 334


ForordMange deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har større eller mindreproblemer med at læse og skrive. Det virker generende både i undervisningssituationenog på jobbet. Måske er det ordblindhed, der er på spil, tosprogethed,eller det er blot lang tid siden, at der er blevet stillet krav til kursistens læse- ogskrivefærdigheder.Det blev i VEU-Trepartsudvalgets rapport i 2006 fastslået, at op mod en tredjedelaf AMU´s deltagere har problemer med at læse og skrive. Det svarede i 2006 tilcirka 125.000 personer og giver et billede af, at der er tale om en stor gruppe.Der er i de seneste år fokuseret meget på at afhjælpe kortuddannedes problemermed at læse og skrive. AMU udbyder selv et kursus i faglig læsning og skrivning,der har været forsøg med ord- og regneværksteder, der er etableret tilbud ivurdering af basale læse- og skrivefærdigheder, og der er fokus på at få et samspilmellem AMU og Forberedende voksenundervisning (FVU) til at fungere.I takt med den teknologiske udvikling er der udviklet en række it-baseredeværktøjer, som kan være til stor gavn for læse- og skrivesvage. De kan tilpassesindividuelle behov og anvendes i den faglige undervisning. For lærere og skolerkan det imidlertid være svært at få overblik over, hvilke muligheder der er, oghvordan de kan bruges i praksis.Formålet med denne internetpublikation er at give faglærere og andre i AMU indbliki nogle af de mest almindelige hjælpemidler og at inspirere til brug af dem iAMU. Formålet er ikke at give en fuldstændig oversigt over alle it-hjælpemidlerpå markedet, men at tilskynde til at følge med i de nye muligheder til gavn forkursisterne.Målgruppen er først og fremmest faglærere i AMU, der i den faglige undervisningmøder deltagere, for hvem det at læse og skrive er som at have en sten i skoen.Det gør ondt og er besværligt. Men målgruppen er også ledere, mellemledere ogandre, som ønsker, at AMU-deltagerne skal have mulighed for at bruge ithjælpemidlerpå skolen, men som er i tvivl om, hvad hjælpemidlerne kan brugestil, og hvilke programmer skolen skal anskaffe.Publikationen er udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning,Uddannelsesstyrelsen af konsulent og audiologopæd Susan Møller i et samarbejdemed konsulent Max Peder Jensen, Hjælpemiddelinstituttet, FVU-koordinator ogunderviser Tina Zimmermann, EUC Nordvestsjælland, og underviser i FVUlæsningSanne Birk, EUC Nordvestsjælland.Annette RamsøeUddannelseskonsulentKontor for arbejdsmarkedsuddannelserUddannelsesstyrelsenOktober 20115


1.Programmer til støtte for AMU-deltagereI Danmark er der kun få analfabeter blandt voksne, fordi de fleste har modtagetlæse- og skriveundervisning i grundskolen. Men der er alligevel voksne, som harstore vanskeligheder med at læse og skrive. En del af disse har særlige vanskelighedermed at lære at læse og skrive, selv om de ikke har andre indlæringsvanskeligheder.Disse særlige vanskeligheder omtales typisk som ordblindhed ellerdysleksi. Ikke alle voksne med ordblindhed har fået en egentlig diagnose, menderes skoleerfaringer er ofte præget af deres vanskeligheder, og vanskelighedernevarer ved livet ud.Vanskelighederne vil også have betydning for indlæring af fremmedsprog og kanhave betydning for indlæring af andre fag, fordi der som regel er knyttet sprog tilde fleste ikke-sproglige fag. For eksempel er der i matematikundervisning rigtigmeget tekst.Heldigvis bliver mange voksne igennem hårdt slid og god undervisning mere ogmere sikre, både når de læser og skriver. Nogle kan læse de fleste tekster, menstaver fortsat dårligt, mens andre har så store vanskeligheder, at de dårligt kanlæse eller skrive deres eget navn.Uanset omfanget af læse- og skrivevanskelighederne har mange børn, ungeog voksne med ordblindhed glæde af at bruge støtteprogrammer. Med støtteprogrammernekan brugeren få læst tekster højt og få hjælp til skrivning, somer langt bedre for folk med store stavevanskeligheder end den stavekontrol, somfindes i almindelige tekstbehandlingsprogrammer. Voksne med ordblindhedbruger programmerne både i forbindelse med undervisning, job og i fritiden.It-rygsækken hjælper Kim både på jobbet og privatAlle udbydere af AMU skal tilbyde deres deltagere en screening af deres læse- og regnefærdigheder.Screeningen følges op af vejledning om læse- og regneundervisning for voksne og andretilbud til voksne med utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder. Både screening og vejledninggav bonus for Kim, som er 43 år.“Jeg fik testet mine læsefærdigheder her på skolen sidste år og fik at vide, at jeg kunne søge omat få en it-rygsæk med et støtteprogram.” Jobcentret bevilgede Kim it-rygsækken, og i dag kanhan slet ikke undvære den og bruger it-rygsækken meget både på jobbet og i fritiden.“Nu tør jeg deltage i debatter mellem tillidsmænd på internettet og sende mine indlæg, udenat min kone behøver at læse dem igennem først. Jeg er i det hele taget blevet mere fri for hjælpfra andre. Jeg tør noget mere nu.”“Selv om jeg altid har været åben om, at jeg er ordblind, så var det først her på skolen, jeg hørteom mine muligheder,” fortæller Kim. “I fjerde klasse kunne jeg ikke skrive mit eget navn. Og jeghedder Kim! Jeg har heller aldrig turdet begynde på en uddannelse. Men nu overvejer jeg atuddanne mig til pædagog. Det ville jeg aldrig have sagt højt før.”7


Selv om programmerne i dag primært bruges som personlige hjælpemidler tilordblinde, kan de også være en stor hjælp for andre deltagere i AMU. Det erderfor en fordel, hvis skolen har computere med støtteprogrammer installeret,så deltagere med behov for oplæsnings- og/eller skrivestøtte kan få tilbud om atbruge dem fra begyndelsen af uddannelsen, eller lige når behovet opstår underuddannelsen.I undervisningssammenhæng er det overvejende programpakken ViTre ogprogrammet CD-ORD, som bruges. Det er derfor også de programmer, derbeskrives efterfølgende.Programpakken ViTre, som består af ViTal, ViseOrd og ViTex er udviklet affirmaet ScanDis, mens Mikro Værkstedet har udviklet programmet CD-ORD.Programmerne ligner på mange måder hinanden i funktionerne og er derforogså i konkurrence med hinanden. Begge firmaer forbedrer løbende deresprogrammer. Nogle gange kan programmet CD-ORD således være lidt bedre endprogrampakken ViTre. Andre gange kan det være omvendt.Når man ønsker at købe et støtteprogram, kan det være svært at vælge, fordidet, der er en fordel for nogle brugere i det ene program, samtidig kan væreen ulempe for andre. For eksempel er det en fordel for nogle brugere, at derer mange indstillingsmuligheder i CD-ORD, mens andre vil synes, at det gørprogrammet kompliceret.Den største forskel mellem de to programmer er, at CD-ORD både er et oplæsnings-og ordforslagsprogram, mens disse to funktioner er delt i ViTre. ViTal ogViTex bruges til læsning og ViseOrd til skrivning.Det betyder, at CD-ORD er enklere at bruge, hvis man både skal have læst tekstop og selv skrive tekst. Når man skal bruge de to funktioner samtidig i ViTre,skal man skifte imellem ViTal og ViseOrd. Det gør det lidt vanskeligere for nyebrugere og for dem, som kun skal bruge programmet i kort tid. Skal man modsatkun bruge et program til oplæsning, kan Vital som selvstændigt program væreenklere at anvende. Når man vælger et støtteprogram til AMU, bør man derforoverveje, hvor meget deltagerne selv skal skrive.Man kan også vælge program på baggrund af kultur eller vane. På nogle skolermed erhvervsuddannelser (EUD) og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) brugerelever i EUD måske allerede ViTre, og så kan det være mest naturligt også at vælgeViTre til AMU-deltagere. Andre skoler anvender måske CD-ORD til AMU-deltageremed ordblindhed og vil derfor vælge at udvide deres licens til at omfatte alleAMU-deltagere.Der er også forskelle i programmernes layout. Det kan derfor afgøre et valg, atman synes, det ene program er pænere i opsætningen end det andet.Endelig er der selvfølgelig også de økonomiske overvejelser, hvor der imidlertidikke synes at være store forskelle på, om man vælger ViTre eller CD-ORD.Hvis deltagerne kun skal have elektroniske tekster læst op og ikke skrive tekster,kan man også vælge at bruge programmet adgangforalle.dk. Det er et gratisprogram, som kan hentes på internettet.Der findes ikke andre gratis oplæsningsprogrammer på dansk, og der er ikkeoplæsningsfaciliteter på dansk i tekstbehandlingsprogrammer. I det følgendegennemgås de to programmer ViTre og CD-ORD mere detaljeret.8


1.1 ViTreViTre er en softwarepakke til Microsoft Windows. ViTre består af de treprogramdele ViTal, ViTex og ViseOrd. De tre programdele kan købes og anvendeshver for sig eller som en samlet pakke. Programmerne installeres på bærbar ellerstationær computer med Microsoft Windows og lydkort.1.1.1 ViTalViTal er et program, som kan læse næsten al elektronisk tekst højt for brugeren.Det lille forbehold næsten skyldes, at det er nødvendigt, at den tekst, der skallæses højt, kan markeres ved hjælp af musen. Hvis teksten ikke kan markeres,kan programmet ikke læse teksten direkte. Man kan i stedet vælge at få et tekstgenkendelsesprogramtil at omsætte teksten til en tekst, der kan markeres. Denkan derefter oplæses af ViTal. Tekstgenkendelsesprogrammet kan for eksempelvære programmet Vitex, som indgår i ViTre-softwarepakken sammen med ViTal.Med ViTal kan man overføre oplæsningen til MP3 eller andre lydformater. Dettager cirka en halv time at overføre cirka otte timers oplæsning.ViTal kan læse tekster højt på dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk. Manvælger oplæsningsstemme efter, hvilket sprog der skal læses op på. For eksempeler stemmerne Mette og Rasmus til oplæsning på dansk, mens stemmerne Peterog Lucy er til oplæsning af engelske tekster. Oplæsningen er syntetisk, hvilketmange synes lyder lidt kunstigt. Til gengæld kan alle ord oplæses – også speciellefagudtryk.Med en skannerpen og en bordskanner kan Christian også deltage i undervisningen!ViTal kan læse tekster og opgaver,som faglæreren har gemt pådeltagernes computere, teksterfra internettet, intranet og e-mailshøjt for deltagerne. Med programmetkan deltagere også overføreoplæsningen til deres MP3-afspillereller en diktafon og aflytteteksterne senere for eksempel ifritiden.Christian er i gang med at besvare opgaver på AMU-uddannelsen Fortovsarealer. Ligesom deandre deltagere læser han opgaverne og besvarer dem skriftligt. Men mens de andre deltageresidder med papirerne foran sig, sidder Christian i stedet med en bærbar pc, en bordskanner, enskannerpen og hovedtelefoner.Christian er 43 år og ansat som sprøjtemand i firmaet NCC. Han er på EUC Nordvestsjællandfor at lære, hvordan man reparerer eventuelle skader på kantsten i forbindelse med asfaltarbejde.“Så snart jeg går ind i Word, så kan jeg få alle tekster læst højt. Jeg bruger hovedtelefoner, så deandre på holdet ikke bliver forstyrret af oplæsningen.”Hvad forstås ved længdeprofil? læser kvindestemmen Mette op fra prøven via programmet ViTal.“Hvis underviseren kun har teksten på papir, bruger jeg min bordskanner. Jeg lægger bare sidenind i skanneren og kopierer den over på min computer. Så snart siden er overført, kan jeg fåteksten læst højt af computeren,” fortæller Christian og fortsætter: “Det er så smart. Når manførst har lært at bruge udstyret, så tager det ikke længere tid at svare på opgaverne på dennemåde. Så jeg skal ikke bruge mere tid til prøven, end de andre deltagere.”9


1.1.2 ViTexViTex er et tekstgenkendelsesprogram (OCR-program). Det vil sige et program,der via en skanner kan overføre trykte tekster til computer og derfra oplæse teksten.ViTex kan også læse tekster højt, som er gemt som PDF-fil og som billede.Via skanneren vises den originale tekst på computerskærmen, så man kan følgemed på skærmen, samtidig med at teksten bliver læst højt. Teksten kan oplæses isin helhed, eller man kan bruge oplæsningen til enkelte ord eller sætninger, somman synes er særligt vanskelige.Oplæsningen følger teksten, som den er opstillet. Hvis teksten er opstillet i tospalter, oplæses spalterne en ad gangen.Med programmet kan man overføre oplæsningstekster til MP3 eller andrelydformater, så deltagerne kan aflytte teksterne senere.Man kan også fotografere en tekst med et digitalkamera, overføre fotografiet tilsin computer og få oplæst teksten med ViTex.!I AMU kan deltagere fotograferetekster og overføre dem til encomputer med ViTex, som læserteksten op. Det kan for eksempeldreje sig om brugsanvisninger påkemikalier og rengøringsmidler ogandre tekster i enten teorilokaleteller på træningsområdet.Hvis teksten indeholder et kompliceret layout, bliver oplæsningen forstyrret ogfungerer dårligt. ViTex fungerer bedst til indskanning og oplæsning af almindeligeA4-ark med trykt tekst.10


1.1.3 ViseOrdViseOrd er et såkaldt ordforslagsprogram, som hjælper brugeren med at skrivetekster. Når man begynder på et ord, for eksempel med et “a”, foreslår programmeten række ord, der begynder med “a”. Man vælger det ord, man vil sætte indi teksten, ved enten at bruge tastaturets taltaster eller ved at klikke på ordet medmusen. Med ViTal kan man både få læst ordforslagene og den tekst, man er igang med at skrive, højt.!I AMU kan faglæreren opretteordbøger til et fagligt område ellertil et bestemt uddannelsesforløb.Faglæreren markerer den elektronisketekst, for eksempel et kapiteli et elektronisk undervisningsmateriale,og får programmet til atoprette en ordbog med ordene iteksten. Hvis faglæreren har ViTexpå computeren, kan han ogsålave ordbøger fra trykte tekster.Når deltagerne skal skrive svar påopgaver eller skrive en fagtekst, fårde på den måde forslag til skrivningaf fagspecifikke ord.Ordforslagene kommer fra de ordbøger, der er lagt ind i programmet, når mankøber det. Brugeren kan benytte disse ordbøger, men han kan også lave ordbøger,der passer til eget behov.1.1.4 It-rygsæk med ViTreViTre kan også købes færdiginstalleret i en bærbar computer i en rygsæk. Irygsækken er der foruden den bærbare computer typisk også en bordskanner, enskannerpen og en diktafon. En sådan rygsæk kaldes enten en it-rygsæk eller enstartpakke.Firmaet ScanDis er p.t. leverandør af it-rygsække med ViTre, som bevilges afStatens Uddannelsesstøtte til studerende med læse- og skriveproblemer.1.1.5 Forhandler og priserDet er ScanDis A/S, som forhandler programpakken ViTre (ViTal, ViseOrd ogViTex). Der er forskellige priser på programmet, afhængigt af om man skal haveen licens til en enkelt bruger til privat brug eller til brug for arbejdet eller enskole-/virksomhedslicens. Prisen på en skolelicens afhænger af antal årselever påskolen.En enkeltbrugerlicens koster 3.250 kroner eksklusive moms i 2011. Det er ogsåmuligt at få ViTre på USB mod et tillæg på 500 kroner eksklusive moms.Med en skole- og elevaftale på ViTre kan skolen installere programmerne på alleskolens computere og udlåne dem til elever/kursister, som er tilknyttet skolen.Prisen beregnes ud fra antal årselever på skolen (dog altid minimum 100 årselever).Det er muligt at lave en lejeaftale eller en frikøbsaftale.Ved en lejeaftale er prisen maksimalt 28 kroner eksklusive moms pr. årselev pr.år. Prisen er faldende med antal årselever.Ved en frikøbsaftale er prisen maksimalt 112 kroner eksklusive moms pr. årselevsom et engangsbeløb (eventuelt betalt over tre år med 38 kroner eksklusive momspr. år). Prisen er faldende med antal årselever.En ViTre-licens indeholder gratis opgradering via download til nyeste version,også til nye Windows-versioner.En skole- og elevaftale indeholder som standard stemmer til oplæsning på dansk,svensk, norsk, engelsk, tysk, fransk og spansk.Via ScanDis’ hjemmeside kan der bestilles en gratis prøveversion af ViTre, så mankan afprøve ViTre i 60 dage. Her er også flere videopræsentationer og vejledningertil download.Læs mere om priser og programmer på www.scandis.dk.11


1.2 CD-ORDCD-ORD er et støtteprogram, der er udviklet af Mikro Værkstedet. MikroVærkstedet forbedrer løbende programmet og giver hver ny version et nyt nummer.Den seneste version er CD-ORD 7, som kom på markedet i 2009.CD-ORD giver brugeren støtte til at læse og skrive på dansk og andre sprog. Medprogrammet kan man både få læst tekster højt og få ordforslag, når man skrivertekster. Der er adgang til begge funktioner fra samme værktøjslinje, som ertilgængelig på skærmen, så snart programmet er installeret.Programmet installeres på en bærbar eller stationær computer med MicrosoftWindows og lydkort.1.2.1 Støtte til oplæsningNæsten al elektronisk tekst kan læses højt. Det lille forbehold næsten skyldes,at det er nødvendigt, at den tekst, der skal læses højt, kan markeres ved hjælpaf musen. Hvis teksten ikke kan markeres, kan programmet ikke læse tekstendirekte. Man kan i stedet vælge at få et tekstgenkendelsesprogram til at omsætteteksten til en tekst, der derefter kan oplæses af CD-ORD. Det kan for eksempelvære tekstgenkendelsesprogrammet FineReader.Man kan få hele teksten læst op, eller man kan vælge at få læst sætninger ellerord op, som volder særlige problemer.!CD-ORD kan læse tekster ogopgaver, som faglæreren hargemt på deltagernes computere,tekster fra internettet, intranet oge-mails højt for deltagerne. Medprogrammet kan deltagere ogsåoverføre oplæsningen til deresMP3-afspiller eller en diktafonog aflytte teksterne senere foreksempel i fritiden.Med programmet kan man også overføre oplæsningen til MP3 eller andrelydformater, så deltagerne kan aflytte teksterne senere.I stedet for at bruge knapperne i værktøjslinjen kan man vælge at brugegenvejstaster. For eksempel bruges genvejstasten F2 til start af højtlæsning oggenvejstasten F4 til stop af højtlæsning.Teksterne kan oplæses med forskellige stemmer. Stemmen Per, der ligger somstandard i programmet, er en digital stemme. Det betyder, at en person harindtalt et stort antal danske ord, som så sættes sammen under oplæsningen. Detgiver en meget tydelig udtale af de enkelte ord, men en lidt hakkende oplæsningaf sætninger. Per kan ikke læse ord, som ikke er indtalt til stemmen. Det kan foreksempel være fagord og ord, der er stavet forkert. Så oplæses ordet i stedet foraf en syntetisk stemme, for eksempel Carsten eller Ida, hvis disse stemmer erinstalleret på computeren.!Hvis CD-ORD er installeret påalle computere, kan faglærerensætte mærkater på de vigtigegenvejstaster på tastaturernei undervisningslokalet. Så kandeltagere med behov for oplæsninganvende en hvilken som helstcomputer i undervisningslokalet.Man kan vælge kun at få oplæst af en syntetisk stemme.Nogle brugere har vanskeligt ved at vænne sig til den lidt unaturlige oplæsning,som den syntetiske stemme giver. De syntetiske stemmer bliver dog stadig bedre,og de fleste vænner sig ret hurtigt til lyden. Fordelen ved de syntetiske stemmerer, at de læser alt op – både fagord og ord, der er stavet forkert.I CD-ORD kan brugeren vælge, at de ord, der læses op, fremhæves under læsningen(highlight). Læseren kan på den måde hele tiden følge med i, hvor han erkommet til i teksten.!Mange tosprogede AMU-deltagerekan bedre lide den digitale stemmePer end de syntetiske stemmer. Tilandre AMU-deltagere anbefalesdet at bruge de syntetiske stemmer,fordi de læser alle ord op. Omman anvender kvindestemmen Idaeller mandestemmen Carsten haringen betydning for oplæsningen,men deltagerne kan foretrækkeden ene frem for den anden.12


At være ordblind er ingen hindring for Martin, når han har it-rygsækken“Jeg blev rørlægger sidste år og er nu i gang med sidste trin i kloakmesteruddannelsen,”fortæller Martin på 27 år.I rørlæggeruddannelsen var der ikke så meget læsestof, så der gik det fint for Martin. Ikloakmesteruddannelsen er der meget mere teori, så Martin bad sin faglærer om hjælp.“Jeg fortalte vores faglærer, Jan, at jeg syntes, det var ved at være lidt tungt, og at det hangsammen med, at jeg var en kende ordblind. Og så foreslog han, at jeg skulle låne en it-rygsækpå skolen, nu hvor læsekravene var blevet større.”AMU-Fyn lånte Martin en it-rygsæk med en bærbar computer, hvor kompendiet til uddannelsenblev lagt ind som elektronisk tekst. Martin kan bruge it-rygsækken både på skolen ogderhjemme, så om aftenen læser Martin og laver noter – på sin måde.“Vi skal læse hele bogen. Om aftenen sidder jeg med kompendiet både på skærmen og påbordet. Så hører jeg oplæsningen på computeren, samtidig med at jeg følger med i papirkompendietog streger de vigtigste ord under,” forklarer Martin.“Jeg kan godt læse, men det går godt nok ikke ret hurtigt Men når computeren læser tekstenhøjt, kan jeg godt nå at følge med i bogen og understrege undervejs. Når jeg så senere skalbesvare opgaver, kan jeg gå ind og læse de steder, jeg har streget under. Det er med at bruge deværktøjer, man får!” siger Martin og smiler.1.2.2 Støtte til skrivningNår brugeren skriver en tekst i et tekstbehandlingsprogram, læser CD-ORD deenkelte ord op. Når sætningen er færdig, læses hele sætningen op. Man kan ogsåvælge, at man først vil have læst op, når hele sætningen er færdig.Når man skriver og har slået funktionen ordforslag til, kommer der en ordlistemed forslag til ord, man kan vælge imellem. Programmet kan læse ordlisten op.Hvis man for eksempel vil skrive ordet hjemmepleje og starter med at skrive h,vil programmet foreslå en række ord, som begynder med h. Man vælger det ord,man ledte efter i rækken af ordforslag, og sætter det ind i sin tekst ved at klikkepå musen.!I AMU kan faglæreren indenkurset lave fagordbøger medgloser, som er særligt relevantefor deltagerne. Fagordbøgerne ernemme at lave. For eksempel kanman kopiere ordlister i fagbøgerog lægge dem ind i ordbogen tilden aktuelle uddannelse. Det erogså nemt at udvide eller ændreordbøgerne, efterhånden sombehovene ændres.Man kan også lave egne fagordbøger, såman får specifikke forslag til ord indenfor det aktuelle emne/fag. Forslagene tilfagord fra egen fagordbog vil så kunne sesi en særskilt liste under forslagene fra deordbøger, der ligger i programmet somstandard.Faglæreren kan også lave ordlister,som er særligt målrettet tosprogedesbehov inden for det fagligeområde, og inddrage førfagligebegreber, som målgruppen oftehar problemer med.Der er en lang række indstillingsmulighederi programmet, herunder alternativeforslag til støtte ved særligt vanskelige ellerdrilske ord. Man kan således få programmettil at vise forslag til ord, der startermed stumt h som i hjemmepleje, selv omdeltageren begynder at skrive ordet med j.Indstillingerne kan gemmes som en fast,individuel profil. Da der er mange indstillingsmulighederi programmet, tagerdet tid at oprette individuelle profiler. Tilgengæld er profilerne nemme at arbejdemed, når de er installeret.13


Mikro Værkstedet har et tilbud til institutioner, som de kalder en Læse- ogskriveaftale. Aftalen indeholder:• Programmerne CD-ORD• Programmet Diktatværkstedet (niveau 2 og 3)• Programmet 10Finger3• Stemmerne Carsten, Ida, Emily, Steffi• Tekstbehandlingsprogram.Aftalen er treårig. Når man har indgået aftalen, kan man installere programmernepå alle computere på skolens adresse og på alle deltagernes computere.Ved for eksempel 400 årselever på samme lokation (adresse) koster en Læse- ogskriveaftale i første halvår 2011 inklusive hjemmebrug 20.500 kroner (8.000kroner for programmet og 20 kroner pr. hjemmelicens pr. årselev). Hvis der eryderligere lokationer ud over hovedadressen, koster de hver 2.500 kroner. Prisener inklusive opdateringer af alle programmerne. Hvis kun 100 af de 400 eleverskal bruge programmerne uden for skolen, reduceres prisen.Få yderligere oplysninger om program og priser på www.mikrov.dk. Her kanman hente en detaljeret brugervejledning til CD-ORD, og man kan se en videoom installering og brug af programmet. Mikro Værkstedet tilbyder også kurser iprogrammerne på små, intensive hold.TradiumErhvervsskolen Tradium i Randers har købt en skolelicens til CD-ORD. Det har man valgt, fordidet er lettere at have programmet liggende på alle computere, så alle AMU-deltagere, der kanhave glæde af det, kan få teksten læst højt eller få hjælp til tekstskrivning.“Så kan deltagerne bruge mulighederne, lige når de har behov for det,” fortæller læsevejledernepå skolen. “Det er især en stor fordel på de korte kurser, fordi deltagerne kan bruge programmetfra første dag. Før skulle de vente nogle dage, før vi kunne give dem tilbuddet, også fordidet ikke altid er klart for deltageren selv, at han eller hun har brug for støtten.”1.3 Adgangforalle.dkOplæsningsprogrammet adgang foralle.dk er et gratis program til oplæsningaf tekst. Man downloader en fjernbetjening fra http://www.adgangforalle.dk.Derefter kan man ved at markere en tekst og klikke på fjernbetjeningens afspilknapfå læst den markerede tekst op. Ulempen er, at det kræver internetadgang,og at adgangen til oplæsningen kan være ustabil, hvis der er mange brugere påsamme tid.!Faglærere i AMU kan med adgangforalle.dktilbyde deltagerneoplæsning af elektroniske tekster.Hvis der er installeret et tekstgenkendelsesprogrampå computerne,kan faglæreren eller deltagerenogså indskanne trykte tekster ogfå teksten læst op. Ulempen er, atman ikke kan være sikker på, atadgangen til oplæsningen er stabil.Desuden kan det tage lidt tid athente oplæsningen.Deltagerne kan frit installereadgangforalle.dk på deres hjemmecomputere.Dermed kan defor eksempel på internettet læseinternetaviser, skolens hjemmesideog elektroniske fagtekster leveretaf skolen på et USB-stik.15


2.Alt det ekstraDet vil ofte være nødvendigt med ekstraudstyr for at få fuldt udbytte af etstøtteprogram. For eksempel en fotokopimaskine med skannerfunktion til atindskanne tekster på, så de kan læses op af et oplæsningsprogram. Alternativtkan man købe en bordskanner, der alene bruges til indskanning af tekster oglettere kan flyttes rundt.Når deltageren kun skal have læst enkeltord eller korte tekststykker op, foreksempel på en byggetegning, kan det være nemmere at bruge en læsepen, ogsåkaldet en skannerpen.Uanset hvordan man indskanner tekster, er det nødvendigt med et program tiltekstgenkendelse, for at det indskannede kan læses op af oplæsningsprogrammer.Også et digitalt kamera kan være et relevant hjælpemiddel. Deltagerne kan tagefotografier af tekster og overføre dem til en computer. Derefter kan teksternelæses op med et oplæsningsprogram.Diktafoner bruges ikke så meget længere. Måske fordi nye mobiltelefonerindeholder så mange muligheder, at de kan dække de fleste behov. Det er enskam, fordi en god diktafon kan bruges af deltagere, der har svært ved at nå attage noter i undervisningen. Derfor indgår diktafoner også ofte i de såkaldteit-rygsække.Man kan købe elektroniske ordbøger og lægge ind på skolens computere, ellerdeltagerne kan gå på internettet og bruge internetordbogen sproget.dk. Herkan de også hente forklaringer på ord og begreber, som indgår i den fagligeundervisning.Deltagerne kan også få oversat ord og tekster på internettet. Tosprogede kan foreksempel bruge et oversættelsesprogram til at få oversat et dansk ord eller entekst til deres modersmål, eller man kan bruge programmerne til at få oversat entekst fra et fremmedsprog til dansk.Endelig kan man også på internettet hente programmer, som er nyttige vedoplæsning af tekster i PDF-format.Nogle af disse ting er nødvendige for at få fuldt udbytte af oplæsningsprogrammerfor deltagere med særlige læse- og skrivevanskeligheder. Andre er ikke heltnødvendige, men øger deltagernes muligheder for at få udbytte af den fagligeundervisning.I det følgende vil de forskellige typer ekstraudstyr og støtteprogrammer bliveomtalt.16


2.1 Dokumentskanner og kopimaskineHvis man har brug for at indskanne bøger eller mange løsark, er det nemmestat bruge en dokumentskanner eller en kopimaskine med skannerfunktion. Nårman først har lagt bogsiderne i maskinen, indskannes teksten hurtigt og kanderefter overføres elektronisk til de computere, som teksten skal bruges på.Dokumentskannere og kopimaskiner købes i butikker med kontorudstyr.Priserne varierer alt efter mærke og krav til funktion. Der skal skelnes mellem,om udstyret alene indskanner til et billede, og teksten derefter skal behandles afet tekstbehandlingsprogram, eller om udstyret både indskanner og tekstgenkendertil for eksempel Word-format.2.2 BordskannerMan kan også bruge en bordskanner til indskanning af tekster. Bordskannerenhar den fordel, at man kan bruge den direkte sammen med en computer.Bordskanneren egner sig ikke til indskanning af store tekstmængder, fordi manselv skal lægge hver side på skanneren. Prisen på en skanner afhænger af, hvilkekrav man har til den. Hvis skanneren for eksempelskal flyttes rundt ofte, er detvigtigt at vælge en let bordskanner. Alle typer skal kobles til en computer.!Hvis faglæreren vil skanne ethelt kompendium eller en bog, erdet nemmest at flå bogen op oglægge siderne i en kopimaskinemed skannerfunktion og så sendeden indskannede tekst til egencomputer. Når hele materialet erindskannet, kan faglæreren læggeenten hele eller dele af materialetind på deltageres computere. Hvismaterialet er ophavsretligt beskyttet,må det indskannede materialekun anvendes til deltagere medsærlige behov.Poul får hjælp af ekstra værktøjerPoul har medbragt en bærbar computer og en bordskanner til en kort arbejdsmarkedsuddannelse.Han er ordblind, men med sin computer, skanner og sine hovedtelefoner kan han læse de sammetekster som de øvrige deltagere.Bordskannere kan købes i butikker med kontorudstyr, i it-butikker, hos MikroVærkstedet og ScanDis.17


2.3 SkannerpenEn skannerpen eller en læsepen omsætter skrevet tekst på papir til tekst påcomputeren. Når man støder på et ord eller en sætning, som man ønsker at fålæst højt, tager man sin skannerpen og indskanner teksten. Pennen føres henover teksten, der skannes ind i tekstprogrammet på computeren og derefter læseshøjt af et oplæsningsprogram.Skannerpennen kan både bruges som hjælpemiddel for personer med læse- ogskrivevanskeligheder og som notatredskab.!I AMU kan deltagere bruge enskannerpen til at overføre tekststykkereller enkeltord fra en trykttekst, for eksempel et kompendiumeller en lovtekst, og gemmedisse som personlige noter.Skannerpen af typen C-pen 202.4 Programmer til tekstgenkendelseDet kræver lidt øvelse at bruge en skannerpen.Især i længere sammenhængende tekster, fordiman skal ramme tekstlinjen ret præcist. Derfindes flere forskellige typer skannerpenne. Nogleskannerpenne ligner nærmest en kuglepen, mensandre er lidt større. Andre igen har funktioner,som er særligt velegnede, når pennen skal brugestil notater og oversættelser. Den mest almindeligeer skannerpennen C-Pen 20.Skannerpenne forhandles af ScanDis, MikroVærkstedet og it-butikker.For at oplæsningsprogrammet kan læse indskannede tekster op, har man brugfor et tekstgenkendelsesprogram. Med programmet overfører man trykte tekstertil computeren direkte til tekstbehandlingsprogrammet – for eksempel Word.Både tekst og billede svarer til originalens udseende. Herefter kan tekstenoplæses med et oplæsningsprogram.Man kan indskanne bøger, avisartikler eller skrivelser direkte til Word viaprogrammet, eller teksterne kan genkendes i programmet og derfra indsættes iWord.Tekstgenkendelsesprogrammer kaldes også OCR-programmer (Optical CharacterRecognition).De to mest brugte tekstgenkendelsesprogrammer i forbindelse med støtteprogrammetCD-ORD er FineReader og OmniPage. Begge programmer kan købes iit-butikker, hos Mikro Værkstedet og ScanDis.!!I matematikopgaver kan AMUdeltageremed læsevanskelighederbruge skannerpennen til oplæsningaf både opgavetekst og tekstved illustrationer eller i skemaer.AMU-faglæreren kan udvælgecentrale afsnit i kompendier, ATmeddelelsereller andre materialer,indskanne og tekstgenkendedem og overføre dem til Wordpå deltagernes computere tilindividuel læsning. Teksterne kansamtidig bruges af faglæreren somPowerPoints i holdundervisning.ViTex, som indgår i programpakken ViTre, er også et tekstgenkendelsesprogram.Så har man denne pakke installeret på computeren, er der ikke behov for atinstallere et andet tekstgenkendelsesprogram.18


2.5 DigitalkameraMan kan fotografere tekst og overføre billederne til en computer med et tekstgenkendelsesprogram.Teksten kan derefter læses op med et oplæsningsprogram.Man skal dog være opmærksom på, at oplæsningsprogrammerne ikke kan læsetekst fra et uklart foto – for eksempel hvis den tekst, man fotograferer, står på enbuet overflade. Man kan altså ikke tage et foto af en doseringsvejledning på enflaske og få programmet til at læse teksten op.Computeren læser højt for Karen!I AMU kan deltagere fotografereinstruktioner og brugsanvisninger,som befinder sig uden for teorilokaletog overføre billederne tilcomputeren i teorilokalet senere.Billederne kan eventuelt ogsågemmes på USB-stik, så deltagerenkan få billederne med hjem efterkurset.“Det kan være svært at læse alt det med småt på rengøringsmidlerne,” fortæller Karen. “Derforfinder jeg varedeklarationerne på firmaernes hjemmesider – og kan så få dem læst op afcomputeren. Der står ikke altid det samme på rengøringsmidlerne og på hjemmesiden, mendet gør det alligevel meget lettere.”Digitalkameraer findes i mange forskellige prisklasser og kvaliteter. Når manskal vælge et kamera til denne brug, er det vigtigt, at opløsningen er højere end 5megapixel.På internettet kan hentes oplysninger om forskellige digitalkameraer, ogfor eksempel på hjemmesiden www.digitalfotoonline.dk kan man læse om test,valg og indkøb af digitalkamera.!Deltagere i AMU kan overføreoplæsningen fra CD-ORD eller ViTaltil en diktafon og aflytte teksternesenere for eksempel i fritiden.2.6 DiktafonHvis man har installeret et oplæsningsprogram på sin computer, kan manoverføre oplæsningen af en elektronisk tekst til en diktafon.Afspilningen kan foregå direkte fra diktafonen, eller det optagede kan overførestil en computer, hvor man kan gemme og afspille lydfilen.Der findes mange forskellige diktafoner i handlen. Så også her gælder det,at man skal vurdere behovet, før man køber en diktafon. Det er en god idé atoverveje, hvor lang tid diktafonen skal kunne optage, og hvor robust diktafonenskal være. Hvis mange forskellige personer skal bruge den samme diktafon, erdet en god idé at købe en robust model.Det er også vigtigt, at diktafonen kan optage i en god lydkvalitet i den afstand,man skal bruge diktafonen i. Hvis man skal kunne optage mundtlig undervisningpå flere meters afstand, kræver det en diktafon af en bedre kvalitet, endhvis diktafonen blot skal optage en samtale på kort afstand.!Nogle deltagere har svært ved atnå at skrive notater i undervisningen.Ved at bruge en diktafon til atoptage faglærerens gennemgangaf for eksempel prøveforberedelser,kan deltageren afspille detoptagede senere. Deltagerenbehøver altså ikke tænke på, omhan nu får skrevet de rigtige noter.Han har så at sige optaget noternepå diktafonen.Diktafoner forhandles af butikker med fotoudstyr og radio- og tv-butikker og afMikro Værkstedet og ScanDis.19


2.7 Elektroniske ordbøgerElektroniske ordbøger er lettere at slå op i end almindelige ordbøger, fordi manhurtigt bliver ledt hen til det ord, man leder efter. Mange af de almindeligsteordbøger udgives både i trykt og elektronisk form. Det gælder for eksempelretskrivningsordbøger fra Dansk Sprognævn, Politiken og Gyldendal, NudanskOrdbog fra Politiken og oversættelsesordbøger for eksempel Dansk-engelsk,Engelsk-dansk.Elektroniske ordbøger forhandles i boghandler. Priserne på en elektroniskordbog svarer til prisen i trykt bogform. Ofte køber man den elektroniske udgavesammen med den trykte udgave af ordbogen.På internettet kan man også gå direkte ind og få hjælp til stavning og skrivningpå www.sproget.dk. Sproget.dk er udarbejdet i et samarbejde mellem DanskSprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.På den hjemmeside finder man også vejledning, oplysning og svar på spørgsmålom det danske sprog og sprogforhold i Danmark. Værktøjet er meget brugbart ipraksis.Nogle tosprogede deltagere kan måske bedre forstå ordforklaringen, hvis de bådelæser den på dansk og på deres modersmål. De kan så kopiere ordforklaringen ogsætte teksten ind i et oversættelsesprogram og der få teksten oversat fra dansk tilderes modersmål. De kan også oprette deres egne ordbøger på samme måde medfagudtryk og ordforklaring på både dansk og deres modersmål. På den måde vilde kunne arbejde mere selvstændigt med de faglige tekster.!I AMU kan deltagerne brugewww.sproget.dk til hurtigt at findeforklaringer på ord, de ikke forstår.Ved for eksempel søgning på ordetgaffelstabler står der: “Særliggaffeltruck, der fungerer vedhåndkraft, og som for eksempelanvendes til flytning af varer i enbutik”.2.8 Oversættelses programmerNicetranslator og Google oversæt er onlineprogrammer til oversættelse fra et sprog tilet andet. Nicetranslator oversætter, imens man skriver, og kan oversætte til fleresprog på samme tid. For begge programmer gælder det, at de er bedst til enkelteord eller korte sætninger.!I AMU kan deltagere medudenlandsk baggrund brugeNicetranslator og Google oversættil at få oversat enkeltord ogsætninger til deres modersmål.Man skal være opmærksom på, atprogrammerne ikke altid er heltpræcise i oversættelsen.20


2.9 PDF-fremviserNår en tekst er gemt i PDF-format, kan teksten læses af oplæsningsprogrammerved hjælp af Adobe Reader, som gratis kan hentes på internettet. Det er deneneste PDF-fremviser, der kan bruges til at åbne og arbejde med alle PDFdokumenter.I Adobe Reader findes der flere gode hjælpefunktioner.Hvis teksten for eksempel er skrevet, så oplæsningsprogrammet ikke kan findeud af, hvilken rækkefølge teksten skal oplæses i, kan rækkefølgen udledes vedhjælp af funktionen Skift læseindstillinger for handicappede i menuen Dokument.I funktionen Indstillingsassistent for handicappede nedenfor kan man indstille programmet,så nye dokumenter altid har samme kontrast, zoom, farveskift mv.Programmet PDF Xchange Viewer kan også hentes gratis på internettet.Programmet gør det muligt at skrive i et PDF-dokument. Programmet ersåledes et supplement eller et alternativ til Adobe Reader og har flere værktøjer.Programmet er også en fremviser til PDF-filer inklusiv en række værktøjer tilat bearbejde indholdet. Programmet kan dog ikke ændre direkte i kilden, mentilføje ændringen som et ekstra lag. Med PDF Xchange Viewer kan kildetekstenog den tilføjede tekst markeres og læses hver for sig af et oplæsningsprogram,hvorimod man i Adobe Reader blot kan se den tilføjede tekst på skærmen, menden kan ikke læses op af et oplæsningsprogram.!AMU-deltageren kan svare påopgaver, der er gemt som PDF-fil.Ved hjælp af PDF Xchange Viewerlægger deltageren svar ind og kanprinte besvarelsen ud til faglærerenbagefter – eller sende besvarelsenvia e-mail til faglæreren.21


3.Personlige hjælpemidlerDer dukker hele tiden nye it-hjælpemidler op på markedet. Hjælpemidler, som erudviklet med henblik på en særlig brugergruppe, men som også med fordel kanbruges af andre. Et af de hjælpemidler er talegenkendelsesprogrammet Dictus.Et andet af de nyeste hjælpemidler er mobiltelefoner, der kan læse tekster højtfor brugeren. Dette hjælpemiddel kan være en hjælp for ordblinde i jobsituationer.Disse to hjælpemidler er taget med her, fordi faglærere kan møde deltagere,der medbringer dem til undervisningen i AMU. Når faglærerne har kendskabtil forskellige hjælpemidler, kan de også bedre vejlede den enkelte deltager omrelevante hjælpemidler.3.1 TalegenkendelsesprogramDictus er et program, der kan anvendes af brugere, som har behov for at få omsattale til tekst. Med programmet kan man både styre computeren og indtale teksterbare ved at tale i en mikrofon.Programmet er baseret på talegenkendelse. Det indtalte skrives simpelthen påskærmen, samtidig med at man taler til computeren. Man kan altså dikterebreve og andre former for tekst i stedet for at skrive dem ved hjælp af tastaturet.At diktere til en computer er ikke som at tale til et andet menneske. Det kræverøvelse at blive god til at tale i skriftsprog, fordi programmet også skriver øh ogups, hvis det er det, man siger. Der kan altså være en del at redigere i teksten,efter at programmet har skrevet det, man har sagt.Når man taler til Dictus, lærer programmet ens måde at tale på, og den opretteren stemmeprofil, som er unik for brugeren. Programmet bliver dermed bedretil at forstå netop brugerens stemme og sprogbrug. Og så staver programmetaldrig forkert. Men det kan naturligvis alligevel skrive forkert, fordi der er ord,programmet ikke har hørt før.Programmet anvendes blandt andet af voksne, der på grund af fysisk handikapikke selv kan skrive på et tastatur. Derudover anvendes Dictus af voksne underuddannelse og i erhverv, fordi man med programmet kan skrive tekster langthurtigere, end når man skriver på tastaturet.Programmet anvendes i mindre omfang af ordblinde, fordi brugeren skal læseen række træningstekster højt, så programmet kan lære brugerens måde atudtale ordene på. Ordblinde med svære afkodningsproblemer vil have vanskeligtved dette, mens ordblinde med lettere afkodningsproblemerne typisk vil kunnegennemføre oplæsningen.Man behøver ikke sidde ved sin computer og indtale sin tekst. Man kan optageteksten på en diktafon og senere overføre den indtalte lyd til indskrivning viaprogrammet.Læs mere om programmet og priserne på www.dictus.dk. Her kan man hente endetaljeret brugervejledning til programmet.!Deltagere i AMU kan næppe nå atlære at bruge programmet Dictus,mens de er i gang med uddannelsen.Dels fordi programmet skallære deltagerens stemme at kende,dels fordi deltageren skal lære attale tydeligt skriftsprog. Men mankan forestille sig, at flere deltageremed skrivevanskeligheder medtiden selv medbringer hjælpemidlet.22


3.2 Mobiltelefon med oplæsningDe fleste it-hjælpemidler til voksne med læsevanskeligheder forudsætter, atman har en computer. Selv om man kan få meget små computere, kan det værebesværligt at have en computer med sig overalt. Derfor er der udviklet et tekstgenkendelsesprogram,der kan kobles på mobiltelefonens kamera og installeresi enkelte mobiltelefonmodeller. Når programmet KNFB Reader er installeret påmobiltelefonen, kan brugeren få tekst læst højt med syntetisk tale.Med telefonens kamera tager man et billede af den tekst, man ønsker at læse.Det kan for eksempel være menukortet på en restaurant, en artikel fra DBS´smedlemsblad eller en kort skriftlig besked på et stykke papir. 15-20 sekundersenere kan man få læst teksten op. Oplæsningen kan dog ikke bruges til håndskrevnetekster.Mobillæseren fungerer på nuværende tidspunkt kun på forskellige typer Nokiamobiltelefonerog er relativt dyr.Læs mere om mobillæseren og priser på www.instrulog.dk eller www.Itech.dk.23


4.Programmer til brug for faglærereDe fleste faglærere skriver nu og da selv opgaver og tekster til brug i undervisningen.Det er vigtigt, at både opgaver og undervisningsmaterialer er så lette atlæse som muligt for deltagerne, uanset om teksterne skal læses på tryk eller påskærm. Når teksterne er lette at læse, har både deltagere med læsevanskelighederog andre deltagere større mulighed for at få det faglige udbytte af teksten.Tekster bliver lettere at læse, når de er skrevet i et godt sprog og layoutet er enkeltog støtter læsningen. Sprog og layout er således to af de knapper, man skruer på,når man vil lave en god tekst.Nogle deltagere vil foretrække undervisningsmaterialer i papirudgave, mensandre foretrækker at læse på skærmen. Som forfatter til undervisningsteksterkan det være svært at imødekomme begge behov, fordi man i en elektroniskudgave af materialet har mulighed for at supplere teksten med levende billederog lyd, som ikke er muligt i papirudgaven.I dag er der en lang række muligheder for let at sætte andres tekster og illustrationerind i sine egne tekster. Dels er det let at skanne andres trykte tekster indpå sin computer og indføre dem i sin tekst, dels er det let at hente både teksterog illustrationer på internettet. Selv om det er let, er det ikke altid tilladt. Manbør derfor altid undersøge, om de materialer, man ønsker at bruge i sine egnetekster, er ophavsretligt beskyttet. I givet fald skal man søge tilladelse til brugenog tydeligt angive kilden til det anvendte.Når man laver tekster til brug for handicappede, herunder voksne med læsevanskeligheder,er reglerne dog noget mere lempelige. Det er dog altid en god idé atsikre sig, at man overholder reglerne om ophavsret. Se Ophavsretsloven LBK nr.202 af 27/02/2010 på www.retsinfo.dk.Almindelige tekstbehandlings pro gram mer er gode værktøjer, når man skal laveundervisnings materialer og opgaver. Tekstbehandlingspro gram met MicrosoftWord er et af de mest udbredte programmer på skolerne, så i det følgende erdet mulighederne i det program (version 2007), som beskrives, men der findestilsvarende muligheder i version 2010 og i andre tekstbehandlingsprogrammer.Der findes også gode værktøjer, som kan hentes gratis på internettet. Og mankan købe særlige programmer til fremstilling af undervisningstekster og andretekster.De værktøjer, som beskrives i det følgende, er alle værktøjer, faglærere kanbruge til fremstilling af store og små elektroniske tekster under hensyntagen tildeltagere med læse- og skrivevanskeligheder.Vær opmærksom på, at de skærmbilleder, som er vist i det følgende, kan seanderledes ud i de forskellige versioner af Microsoft Word.24


4.1 Tekstbehandlings programmerTypisk vil man skrive tekster til brug i AMU-undervisningen i et tekstbehandlingsprogramfor eksempel Microsoft Word. I Word er der en række mulighederfor at tilpasse teksterne, så de bliver lettere at læse både for deltagere og foroplæsningsprogrammer som for eksempel CD-ORD og ViTal.!I AMU kan faglæreren let lave småtestopgaver, spørge- og svararkmed relevante billeder, lyd, links ogudsnit af fagtekster i Word.De tekster og billeder, man ønsker skal indgå i sin nye tekst, kan være tryktesider, som indskannes og indsættes i den nye tekst. Det kan også være teksterhentet på internettet – eksempelvis lovtekster, brugsanvisninger eller ATbekendtgørelser.Det kan forekomme, at en tekst i papirudgave er svær at læse, fordi det er endårlig fotokopi fra en fagbog eller et tidsskrift. I sådanne tilfælde kan teksten istedet hentes på internettet eller indskannnes og redigeres, så den er lettere atlæse.Når man henter ting fra internettet og sætter det ind i sin tekst, kan det giveproblemer, hvis teksterne ikke er skrevet i samme version af Microsoft Word.Hvis man løber ind i en sådan versionskonflikt, er der hjælp at hente påMicrosoft Office’ hjemmeside. Her findes et gratis konverteringsprogram, somkan downloades og installeres til ens egen MS Office-version.4.1.1 Vælg layoutEt godt og enkelt layout gør teksten lettere at overskue for læseren. Derfor kanman som faglærer gøre det lettere for deltagerne at læse fagtekster, hvis manændrer layoutet i eksisterende tekster og bruger et godt layout i nye tekster.!Selv om tekster fra firmaer errelevante i undervisningen, er deikke altid skrevet i et sprog, somegner sig til deltagerne i AMU. Denegentlige målgruppe for tekstenkan for eksempel være ingeniører.Så kan faglæreren i tekstbehandlingsprogrammetredigere i den oprindeligetekst og målrette tekstentil AMU-deltagerne i stedet. Detkan for eksempel være nødvendigtat forklare fagudtryk, opdelelange sætninger og supplere medeksempler fra deltagernes egetfagområde.I tekstbehandlingsprogrammets formateringsfunktion kan man ændre tekstenslayout, så teksten bliver mere læsbar og overskuelig for deltageren. Man kan foreksempel lave mere luft på siden ved at lave dobbelt linjeafstand eller brederemarginer, og man kan ændre i skrifttype og skriftstørrelse. Dog er det vigtigt atundgå for mange forskellige skrifttyper og skriftstørrelser, da det virker rodet ogforstyrrende. En tekst bør for eksempel ikke indeholde flere end tre forskelligeskriftstørrelser.Man skal heller ikke vælge en skrifttype, der er for speciel – især ikke i længeretekster (her Apple casual). De fleste aviser bruger skrifttypen Times New Roman.Det vil derfor være en skrifttype, som virker bekendt for deltagerne i AMU.Endvidere har Times New Roman fødder eller seriffer – det er de små stregerunder bogstaverne – hvilket kan være en hjælp for usikre læsere.Man bør ikke bruge store bogstaver (versaler) til at fremhæve dele i teksten, ogman bør heller ikke bruge kursiv og understregninger i større omfang, da detogså forstyrrer læsningen.I det hele taget er det vigtigt, at teksten fremstår så enkel som muligt, men udenat være kedelig. Så det er ikke let at lave et godt layout, som gør alle tilfredse. Forat gøre det lettere for deltagerne at overskue teksten er det dog vigtigt, at manvælger et enkelt layout – også selv om det måske virker mere kedeligt.Med Word Typografi, der findes iværktøjslinjen Formater, kan manstrukturere sin tekst. Når man vælgertypografierne her, sikrer man, atoverskrifter, underoverskrifter ogafsnit står korrekt i teksten.25


4.1.2 Formater tekstenNår man skriver en tekst i et tekstbehandlingsprogram, kan man nogle gangefå fornemmelse af, at man mister styringen over teksten. For eksempel kan detvære svært at placere billeder, tabeller eller afkrydsningsbokse, hvor man gernevil, uden at det flytter resten af indholdet. Dette kan skyldes autoformatfunktionen.Det kræver et vist kendskab til indstillingerne for autoformat at ændrefunktionen, så den opfører sig som ønsket i det enkelte dokument. Derfor kandet i nogle tilfælde være en fordel at slå autoformat helt fra under skrivningen.Man kan få hjælp til at gøre formateringen simpel og enkel og selv holde styrpå den ved at slå funktionen Hold styr på formateringen til. Funktionen findesunder menupunktet Funktioner – Indstillinger, vælg faneblad Rediger.Godt at vide!For at deltagerne kan bruge den elektroniske tekst sammen med et oplæsningsprogram, skalman huske følgende:• Der skal være angivet sprog. Det findes i menupunktet Funktioner – Sprog.• Dokumentet skal være mærket op eller tagget. Det vil sige, at der skal være angivelser afoverskrifter og underoverskrifter, at afsnit og linjeskift skal være markeret, og at der skalbruges tabulator ved indrykning. At tagge vil sige at indsætte de korrekte formateringer.Tagging er programmets måde at genkende formaterne i et dokument og holde styr påblandt andet den rækkefølge, teksten oplæses i med et oplæsningsprogram.• Billeder skal være angivet med placering i forhold til afsnit, og tabeller og figurer skal væremarkeret som henholdsvis tabel og figur og så videre. I Word foregår det meste automatisk.• Der skal være angivet læseorden, hvis denne er svær at gennemskue med spalter ogfigurer. Dette gælder primært PDF-dokumenter, men det er også fornuftigt at tænke på iforbindelse med Word-dokumenter, så man ikke fylder dokumentet med tilfældigetekstbokse og herreløse afsnit.• Man må IKKE oprette et PDF-dokument fra indskannet tekst uden efterfølgende at lavetekstgenkendelse og tagging af dokumentet. En billed-PDF kan ikke læses af oplæsningsprogrammer.Nogle gange oplever Word-brugere mærkelige tegn i dokumentet. “Hjælp, mitdokument er fyldt med prikker og omvendte P’er.” Det er formateringsmærker,der fjernes let ved at trykke Vis/Skjul (symbolet ). Der er tale om formateringsmærker,der kun vises på skærmen og ikke skrives ud ved print.I Word 2007 findes ikonet til at slåformateringsmærker til/fra i fanenStartside under gruppen Afsnit.Det kan dog være utrolig nyttigt athave funktionen slået til, da manpå den måde lettere kan følge med idokumentets struktur og selv have fuld kontrol med formateringen og dermedindholdet i dokumentet.26


4.1.3 Indsæt links og hyperlinksI en tekst til læsning på skærm kan man indsætte links til tekster på internettet.Det kan gøres ved at finde pågældende side i browseren, kopiere adresselinjenog derefter indsætte den direkte i dokumentet. Det er både en fordel, fordi detsparer tid i forhold til at skrive teksten selv, og fordi den tekst, der linkes til, såaltid er den seneste udgave. Man behøver på den måde ikke at redigere sin egentekst, fordi der er foretaget ændringer i den tekst, man linker til.Mange gange er adresselinjerne dog meget lange, og det kan være mereoverskueligt at indsætte et hyperlink. Også når man ønsker et link til en specifikartikel på hjemmesiden, kan der laves et hyperlink (Word-menupunktet: Indsæt– Hyperlink).!I AMU kan faglæreren foreksempel lave links til en bestemtlovtekst eller til en bestemt ATbekendtgørelse,så deltageren vedat klikke på linket kan åbne og læseden originale tekst. På den mådeer det altid den seneste udgaveaf teksten, deltageren får frem.Samtidig er teksten digital og kandermed oplæses af for eksempelCD-ORD eller Vital.Indsæt hyperlinkFørst finder man den ønskede side på internettet og kopierer adresselinjen. Derefter går man tilbage til sin tekst og markerer den del af teksteneller det ord, som der skal linkes fra. Højreklik på musen, vælg Hyperlink i listen, der kommer frem, og indsæt adresselinjen fra udklipsholderen.Tryk OK, og hyperlinket er oprettet.På samme måde laves et hyperlink med et billede. Indsæt det ønskede billede, marker og højreklik. Tryk derefter på Hyperlink, og indsæt adresselinjenfra udklipsholderen, tryk OK, og hyperlinket er oprettet.Asbest-logo er hentet fra http://www.unipublic.uzh.ch/archiv/magazin/wirtschaft/2005/1525/asbest_web_klein.jpg27


4.1.4 Indsæt illustrationerDeltagere med usikre eller ringe læsefærdigheder kan have stor fordel af, atfagtekster suppleres med illustrationer. Det kan være tegninger og fotografiereller en lille videosekvens, som har relevans for teksten. Illustrationer, som ikkehar relevans for teksten, virker derimod forstyrrende, fordi læseren forsøger atgennemskue, hvad illustrationen skal bruges til, uden at kunne knytte den tilteksten.På internettet kan man hente billedmateriale om stort set ethvert emne. Manskal dog være opmærksom på reglerne om ophavsret. Se Ophavsretsloven LBK nr.202 af 27/02/2010 på www.retsinfo.dk.Man kan også selv tage fotografier med et digitalt kamera eller optage video ogindsætte disse i sin tekst. Det vigtigste er, at illustrationen støtter forståelsen afteksten.!I AMU kan faglærere fremstilleegne undervisningstekster suppleretmed videooptagelser eller fotosfra den praktiske undervisningmed kraner, lastbiler, stilladser,madfremstilling mv.4.1.5 Indsæt lyd og taleDeltagere med læsevanskeligheder har stor fordel af at få fagtekster i AMU læsthøjt. Det kan være ved hjælp af et støtteprogram med oplæsning, eller oplæsningenaf teksten kan så at sige ligge i teksten. Mange undervisningsprogrammerinden for transport- og logistikområdet er programmer, hvor deltagerne både kanvælge at læse teksterne selv og få dem læst højt. Højtlæsningen er indlæst af enspeaker og knytter sig alene til den konkrete tekst.Faglærere i AMU kan på samme måde selv lægge oplæsning ind i opgaver, derkan læses på skærm ved hjælp af indstillingen Wave-lyd i Word. Man indtalertekst via computerens indbyggede mikrofon eller en anden mikrofon tilkobletcomputeren.Det er mest velegnet til kortere tekstafsnit, billedtekster eller støttetekst tiltabeller og figurer.Indtal tekster direkte i dokumentetWord-menuen: Indsæt – Objekt – Opret nyt – Wave-lyd.Højtalerikonet i teksten viser, at der er indsat en lyd, som kan afspilles ved at aktivere højtaleren med et musetryk.Den funktion kan også indsættes som genvej direkte på værktøjslinjen: Gå ind i Word-indstillinger, vælg Tilpas – Kommandoer, der ikke er påbåndet, find Indtalt kommentar og tryk Tilføj. Afslut med OK.28


Man skal være opmærksom på, at denne mulighed for let at indtale oplæsningdirekte i teksten med Wave-lyd i Microsoft Word ikke findes på computere medoperativsystemet Windows 7. Den er alligevel taget med her, fordi mange skolerfortsat har computere med XP som operativsystem.På computere med operativsystemet Windows 7 er der også mulighed for atindtale oplæsning direkte i teksten, men det er mere kompliceret end medWave-lyd og derfor ikke så velegnet til undervisningstekster og opgaver.!Både faglærere og deltagerekan bruge funktionen Wave-lyd.Faglæreren kan indtale spørgsmål,dele af tekster eller opgaver tildeltagere. Deltagere kan indtalesvar på opgaver, gemme dokumentetmed svarene og sende dem tilfaglæreren.Certifikatprøve i TeleskoplæsserArbejdsmarkedsuddannelsen Teleskoplæsser afsluttes med en skriftlig prøve. På EUCNordvestsjælland i Audebo har faglærerne inden for uddannelsen ofte en almenlærer fra OrdogTalværkstedet med til prøven, fordi nogle af deltagerne har brug for at få læst opgaverne op.Det har faglærerne og underviserne i Ord- og Talværkstedet fundet en alternativ løsning på.Alle deltagerne kan nu vælge at få opgaverne i prøven læst højt på computer.Indtil for nylig har alle deltagere fået et ark papir med spørgsmål, som deltagerne besvarer vedat sætte kryds ved en af tre svarmuligheder.Det samme ark er nu lagt ind på deltagernes computere, og ved hjælp af Wave-lyd er der lagtoplæsning ind ved hvert spørgsmål og hver svarmulighed. Hvis deltageren ønsker at fåspørgsmålet læst højt, skal han blot aktivere højtalerikonet med et klik på musen.Eksempel fra prøven:1. Dette certifikat giver tilladelse til at betjene:Teleskoplæssere med alle typer af udstyrTeleskoplæssere monteret med gafler og traktorer med gaffelaggregatAlle typer af entreprenørmateriel med pallegaflerIkke alene kan man indlæse tekster selv, man kan i princippet indsætte enhvilken som helst lydfil fundet på internettet eller lyd, man har optaget selv.!Hvis faglæreren vil demonstrerefor deltagerne, hvordan en motorlyder normalt, i forhold til hvismotoren mangler olie, kan hanlægge disse motorlyde ind i sinundervisningstekst. Han kan ogsåselv oplæse tekst og spørgsmål oglægge oplæsningen ind som lydfil.Fordelen ved sidstnævnte er, at allefagudtryk bliver udtalt korrekt.4.1.6 Gem i PDF eller WordNår en tekst er skrevet og færdigredigeret, skal teksten gemmes i enten Wordformateller PDF-format. Hvis teksten skal sendes til kolleger eller andre, somskal kunne ændre i teksten, er det bedst at gemme teksten i Word-format. Hvisteksten derimod er færdig til brug, er det bedst at gemme teksten i PDF-format.PDF-formatet bevarer en teksts layout, grafik og skrifttyper, så deter identisk med den oprindelige tekst. Det er ikke muligt at ændre ien tekst, der er gemt som PDF.Hvis man ikke allerede har en mulighed i sit tekstbehandlingsprogramfor at gemme sin tekst i PDF-format, kan man hente programmetPDF Creator gratis på internettet.!I AMU er det en god idé, atfaglæreren gemmer den færdigetekst i PDF-format, så han undgår,at deltagerne ved en fejl får rodetrundt i indholdet eller slettet deleaf teksten.PDF Creator installeres som printer, og den ønskede tekst udskrives medprogrammet og gemmes derved i PDF-format. Alt, der kan udskrives, kankonverteres til PDF-format med dette program. Det fungerer godt og fylder kunlidt på harddisken.29


4.2 Særlige programmerMan kan købe programmer, der kan bruges til opsætning af forskellige teksttyper.Programmerne kan også bruges til opsætning af fagtekster, så de får etensartet og professionelt udseende. Jo mere programmet kan, jo mere skal mansætte sig ind i, før man kan bruge det.I det følgende omtales et meget enkelt og et mere omfattende program.4.2.1 Den talende bogEt af de enkleste programmer til opsætning af tekster er Den Talende Bog. Medprogrammet kan man udarbejde sin egen elektroniske tekst med billeder, videoerog lydoptagelser. Programmet er udviklet af Mikro Værkstedet, og der er engrundig brugervejledning på Mikro Værkstedets hjemmeside www.mikrov.dk.4.2.2 InDesignEt eksempel på et avanceret program til opsætning af tekster er Adobe InDesignCS4.I programmet er der en række skabeloner, som man kan anvende som udgangspunktfor små og store tekststykker. På www.adobe.dk kan man bestille enprøveversion i 30 dage.Flyer lavet med programmet InDesign CS4.Programmet Adobe InDesign kan købes på www.adobe.dk og i it-butikker.30


5.AMU HjælpemiddelserviceDet fremgår af AMU-lovgivningen, at arbejdsmarkedsuddannelserne skaludvikles under hensyntagen til læse- og regnesvage deltagere (BekendtgørelseNr. 802 af 22/09/03, § 7.). Alligevel er det ikke ualmindeligt, at deltagere har brugfor særligt udstyr eller hjælpemidler for at kunne gennemføre uddannelse på ligevilkår med andre deltagere.For at støtte skolerne i at løfte denne opgave er der afsat en pulje på finansloventil AMU Hjælpemiddelservice.AMU Hjælpemiddelservice stiller udstyr og hjælpemidler gratis til rådighed fordeltagere i AMU.Det er Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Uddannelsesstøtte, der administre -rer ordningen, men i det daglige er ordningen forankret i Hjælpemiddelinstituttet.Instituttet hjælper skolerne med at afdække behov og muligheder for udstyrog hjælpemidler, leverer og opsætter udstyret og instruerer AMU-deltageren ibrugen af hjælpemidlet.AMU Hjælpemiddelservice bruges primært af deltagere med læse- og skrivevanskeligheder.Det drejer sig typisk om en it-rygsæk med en bærbar computer, enskanner og undervisningsmaterialer i elektronisk form.Lasse fik hjælp efter test“Jeg er vel sådan middel ordblind,” fortæller Lasse. “Jeg kan godt læse, men jeg er megetlangsom.”Det havde han nu ikke sagt til skolen, inden han startede på kurset Mobilkran. På kursetsførste dag fik Lasse tilbudt en test af sine læse- og regnefærdigheder, og testen viste, at Lassehar læsevanskeligheder.Da der er ret meget læsestof på kurset Mobilkran, fik skolen hurtigt bestilt en bærbarcomputer med programmet ViTre.“En computer, som kunne læse teksterne op for mig. Det havde jeg aldrig hørt om før,” fortællerLasse.Computeren blev bestilt hos AMU Hjælpemiddelservice, som også gav Lasse en grundiginstruktion i at bruge programmet.“Det er suverænt godt,” siger Lasse og smiler. “Det gør tingene så meget nemmere for mig. Jeglæser lige så hurtigt på den måde som de andre deltagere. Jeg synes også, jeg får mere ud afteksterne, fordi jeg får det hele læst højt. For eksempel er det rigtigt godt, når vi skal læseinstruktioner fra Arbejdstilsynet (AT-meddelelser). Det er rigtigt tørt stof. Jeg skanner tekstenind på en bordskanner, og så kommer teksten op på computeren, som så læser teksten højt.”31


Også deltagere med andre behov kan bruge ordningen. Det kan dreje sig omCCTV-anlæg til deltagere med nedsat syn, FM-anlæg til deltagere med hørenedsættelseeller andet relevant udstyr.Det er skolen, der skal kontakte AMU Hjælpemiddelservice med henblik påhjælpemidler til den konkrete deltager.Der er ikke krav om dokumentation for deltagerens behov. Blot stilles der kravom, at udstyret skal være nødvendigt, for at deltageren kan gennemføre kurset.For at den enkelte deltager kan få fuldt udbytte af hjælpemidlerne, er det vigtigt,at skolen kontakter AMU Hjælpemiddelservice, så snart behovet er kendt – oghelst inden uddannelsen begynder.Få flere oplysninger om AMU Hjælpemiddelservice på hjemmesidenwww.hmi.dk.32


HjemmesiderMinisteriet for Børn og Undervisning, www.uvm.dkDetaljeret beskrivelse af AMU-uddannelser, www.uddannelsesadministration.dkUddannelsesstyrelsen, Specialpædagogisk Støtte og Handicaptillæg,www.spsu.dkDanmarks Undervisningsportal EMU, www.emu.dkUddannelsesguiden, www.ug.dkServicestyrelsen, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (videnscenter for ordblindhed), www.dvo.dkInformationer om hjælpemidler, Hjælpemiddelbasen på www.hmi.dkArbejdsmarkedsstyrelsens støtte til handicappede i erhverv, www.ams.dkNationalt Videncenter for Læsning, www.videnomlaesning.dkFagligt netværk med information om it-hjælpemidler til ordblinde, www.tekst.hmi.dkOrdforklaringer mv., www.sproget.dkOversættelsesprogram, www.nicetranslator.comOversættelsesprogram, www.translate.google.dkPDF Creator, Link:http://sourceforge.net/projects/pdfcreator/files/PDFCreator/PDFCreator%200.9.9/PDFCreator-0_9_9_setup.exe/downloadPDF-XChange Viewer, Link:http://pdf-xchange-viewer.en.softonic.com/download34


Relevante publikationer og andetOrdblind? En vejledning om bedre service til medlemmer, der har problemer med at læse, skrive, stave eller regne. 3F, 2009.Hent pjecen her: http://www.3fuddannelsesnyt.dk/ordblindepjece.pdfLæse-, skrive- og regnesvage deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne. August 2007. Rapporten er udarbejdet for Undervisningsministerietaf FLORIS Consult og kan hentes her: http://www.florisconsult.dk/pdf/laese_skrive_regne.pdfArbejdsmarkedsuddannelserne – også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Juni 2007. Mette Nørholm og Lizzie MærskMøller, Teknologisk Institut. Rapporten kan hentes her:http://www.teknologisk.dk/_root/media/26437_976122_Endelig%20rapport.pdfComputer-LæsningEffekt af it-hjælpemidler til voksne ordblinde. Download informationshæfte og projektrapport påwww.hmi.dk/computer-laesning.Hjælpemidler til mennesker med ordblindhed. Hjælpemiddelinstituttet 2006. Erik Arendal. Se information om publikationen her:http://www.hmi.dk/page435.aspx?recordid435=11Læsning med ørerne – den lige vej til læring. AMU Hjælpemiddelservice – Hjælp til kursister med funktionsnedsættelse. Pjece.Hjælpemiddelinstituttet 2010. Pjecen kan hentes her: http://www.hmi.dk/media/-300027/files/amu_hefte_tilgæng.pdfDynamisk ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog – ny test med fokus på indlæringspotentiale. Hanne TrebbienDaugaard, Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Artikel i Det flyvende tæppe 19, 2011http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Voksne/PDF11/110615_detflyvendetaeppe19.ashxForsøg med ord- og regneværksteder. Slutevalueringsrapport. Danmarks Evalueringsinstitut 2009.http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Voksne/PDF09/090622_Forsoeg_med_ord_og_regnevaerksteder.ashxOrd- og regneværksteder. Erfaringer og ideer fra erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undervisningsministeriet, 2009.http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/2009/Ord-%20og%20regnevaerksteder.aspxRealkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse – en håndbog.Undervisningsministeriet, 2008. http://pub.uvm.dk/2008/rkvivoksen/Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU.Undervisningsministeriet, 2008. http://pub.uvm.dk/2008/ikviamu/Sprogtest i AMU. Inspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse.Undervisningsministeriet, 2006. http://pub.uvm.dk/2006/sprogtest/Håndbog i AMU’s tilbud til flygtninge og indvandrere.Undervisningsministeriet, 2006. http://pub.uvm.dk/2006/amutilbud/Vejledning om FVU på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeriet, februar 2011http://uvm.dk/~/media/Files/Udd/Voksne/PDF11/110228_Vejledning_FVU_erhvervsrettede_uddannelsesinstitutioner.ashxSamspil mellem AMU og FVU. 12 gode eksempler. Undervisningsministeriet 2010. http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/2010/Samspil%20mellem%20AMU%20og%20FVU.aspxMål for voksen- og efteruddannelserne – aktivitet og effekt.Undervisningsministeriet, 2007. http://pub.uvm.dk/2007/veumaal/Mål for voksen- og efteruddannelserne – aktivitet og effekt3. opdatering. Undervisningsministeriet 2011:http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Voksne/PDF11/110214_Maal_voksen_efteruddannelserne.ashx35

More magazines by this user
Similar magazines