Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og ... - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og ... - Socialstyrelsen

Kommunernes tilsyn meddagtilbud til børn og privat pasningUdgivet af: Styrelsen for Social ServiceSkibhusvej 42, 3. sal5000 Odense CTlf. 6548 4000Servicestyrelsen@servicestyrelsen.dkApril 2004ISBN: 87-91247-23-31


1 Sammenfatning......................................................................................................... 31.1 Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse.................................................... 31.2 Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn .................................................... 51.3 Kommunernes tilsyn med privat børnepasning................................................ 72 Indledning................................................................................................................. 92.1 Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse.................................................. 102.2 Undersøgelsens metode .................................................................................. 113 Tilsyn med dagtilbud.............................................................................................. 153.1 Tilsynets form................................................................................................. 163.2 Henvendelser fra puljeordninger .................................................................... 213.3 Tilsynsbesøg ................................................................................................... 223.4 Tilsynets indhold ............................................................................................ 263.5 Reaktioner på baggrund af tilsynet................................................................. 343.6 Sammenfatning af kommunernes tilsyn med dagtilbud ................................. 354 Privat Børnepasning ............................................................................................... 394.1 Godkendelse af pasningsaftaler...................................................................... 404.2 Henvendelser og besøg................................................................................... 424.3 Indhold i tilsynet............................................................................................. 464.4 Retningslinier for tilsynet ............................................................................... 474.5 Reaktioner på baggrund af tilsynet................................................................. 484.6 Sammenfatning af kommunernes tilsyn med privat pasning.......................... 492


1 SammenfatningUndersøgelsen af kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasning har tilformål at give et billede af, dels hvordan den kommunale myndighed udøver tilsynetmed forskellige former for dagtilbud og privat dagpasning, dels hvorvidt der ersystematiske forskelle i form og indhold i tilsynet med forskellige dagtilbud.Alle former for dagtilbud efter Lov om Social Service (Serviceloven), dvs. kommunaleog selvejende institutioner (§ 9), kommunal dagpleje (§ 10) samt puljeordninger § 11indgår i undersøgelsen. Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, sombaseres på en aftale mellem puljeordningen og den kommunale myndighed, jf. § 11.Kommunen yder et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. I forhold tilpuljeordninger sondres mellem dagplejelignende puljeordninger og institutionslignendepuljeordninger. Derudover omfatter undersøgelsen godkendelse og tilsyn med privatpasning efter § 26 i serviceloven.En puljeordning anses for at have dagplejelignende karakter, hvis den med hensyn tilantal børn, voksne samt pasningssted har rammer, der svarer til den kommunaledagpleje.Puljeordninger anses for at have institutionslignende karakter, hvis ordningens lokalerog faciliteter giver mulighed og rum for et tilbud til en større gruppe børn og dermedflere ansatte.Analysen sondrer mellem disse to typer af puljeordninger.Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt de kommuner,der ifølge Danmarks Statistiks ressourcetælling 2003 og kommunernes indberetningertil Indenrigsministeriet om budgetter for 2004 har aftaler med puljeordninger i 2003og/eller 2004.Alle kommuner, der er omfattet af undersøgelsen, er blevet bedt om at svare påspørgsmål vedrørende den kommunale myndigheds tilsyn med dagtilbud. Blandtkommunerne i undersøgelsen er endvidere de kommuner, der i 2003 ydede tilskud tilprivat pasning efter § 26 i serviceloven, blevet bedt om at svare på et spørgeskema omgodkendelse og tilsyn med privat pasning.Spørgeskemaet vedrørende tilsyn med dagtilbud er besvaret af i alt 100 kommuner,hvilket giver en svarprocent på 93 procent. Spørgeskemaet vedrørende privat pasning erbesvaret af 68 kommuner, hvilket giver en svarprocent på 87 procent.1.1 Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelseKommunalbestyrelsen har, ifølge § 15 i Lov om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsloven), ansvaret for, hvordan kommunen planlægger ogudfører sin virksomhed på det sociale område. I lovens § 16 er det endvidere fastslået, atkommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaverløses.3


Det fremgår af vejledningen om retssikkerhed og administration på det sociale områdeaf 24. februar 2004, at det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordantilsynet konkret skal planlægges og udføres i kommunen.Ligeledes fremgår det af vejledningen, at kernen i tilsynsforpligtigelsen er, atmyndighederne har pligt til at holde sig informeret om indhold og fremgangsmåde itilbuddene, samt at forholde sig til denne information i forhold til opgaver, formål oggældende lov.Vejledningen henviser til, at tilsynet i praksis kan udøves forskelligt, og at de hyppigstanvendte centrale redskaber er:• Virksomhedsplaner eller årsplaner• Ressourcestyring• Serviceinformation til borgerne• Uddannelse og supervision af ledereDerudover nævnes, at tilsynet kan foregå gennem besøg af politikere og administration.Tilsynet bør, jf. vejledningen til retssikkerhedsloven samt vejledning om dagtilbud mv.til børn af 6. marts 1998, indeholde følgende elementer:• De pædagogiske forhold• Sikkerhed og hygiejne• ØkonomiEndvidere nævnes i vejledningen om dagtilbud, at tilsynet med dagplejen foregår i defysiske rammer, hvor dagplejen har sit udgangspunkt, og hvor børnene befinder sig denstørste del af tiden, dvs. i dagplejerens hjem eller lokalerne i børnenes hjemlige miljø.Det samme er ikke nævnt i forhold til tilsynet med kommunale /selvejende institutionerog puljeordninger. Dette forhold kan være en af forklaringerne på forskelle mellemtilsynet med de forskellige former for dagtilbud.Forskellige former for tilsynDe tilsynsformer, der er beskrevet i retssikkerhedslovens § 16 er brede, gående frabesøg i dagtilbuddene til uddannelse og supervision af ledere. Tilsynsbegrebet spændersåledes fra en kontrolorienteret forståelse til en mere udviklingsorienteret forståelse.Flere af de måder eller former, der kan anvendes i tilsynet, har også en vigtig funktionsom styrings- og ledelsesværktøjer. Det gælder især de udviklingsorienteredetilsynsformer, for eksempel uddannelse og supervision af ledere. Kommunerne kan påden baggrund have vægtet de udviklingsorienterede tilsynsformer mere ved tilsynet afkommunale dagtilbud end ved tilsynet af puljeordningerne.Undersøgelsen afdækker ikke hvem, der rent faktisk udfører tilsynene, da formålet er atundersøge, hvordan kommunerne som myndighed udfører tilsynet. Uklarhed omhvorvidt tilsynspersonen er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveaukan tænkes at have indflydelse på, hvilke tilsynsformer der anvendes og dissessammenhæng til den daglige drift.4


1.2 Kommunernes tilsyn med dagtilbud til børnI undersøgelsen afdækkes:• hvorledes den kommunale myndighed fører tilsyn med dagtilbud, dvs. hvilkeformer for tilsynsvirksomhed, der anvendes;• hvor ofte den kommunale myndighed får henvendelser om råd og vejledning frapuljeordninger;• hvor ofte den kommunale myndighed benyttede anmeldt eller uanmeldt besøg i2003;• i hvilken udstrækning den kommunale myndighed besøgte samtlige dagtilbud i2003;• hvordan kommunerne i 2003 førte tilsyn med pædagogiske forhold, økonomiensamt sikkerhed og hygiejne;• i hvilket omfang den kommunale myndighed har reageret på baggrund aftilsynsbesøg i 2003.Undersøgelsen har taget udgangspunkt i den forståelse af tilsynsfunktionen, somfremgår af retssikkerhedsloven. I overvejelserne vedrørende opbygningen afspørgeskemaet indgik endvidere resultaterne af en mindre undersøgelse fra KL af,hvilke former kommunerne anvender i tilsynet med puljeordninger.Med hensyn til former den kommunale myndighed anvender som led i tilsynet, viserundersøgelsen, at:• 30 procent af kommunerne har udarbejdet skriftlige retningslinier for tilsynet;• 26 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier;• 45 procent af kommunerne ikke har eller er i gang med at udarbejderetningslinier for tilsynet med dagtilbud;• i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner anvender næsten allekommuner formerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber;dialogmøder med ledere; ledernetværk på tværs af institutioner; tilbud om ogdeltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse samt henvendelse fraforældre;• i tilsynet med den kommunale dagpleje anvender næsten alle kommunerformerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmødermed ledere, tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse;legestueordninger for dagplejere, henvendelse fra forældre samt anmeldte besøg;• de mest udbredte former i tilsynet med de institutionslignende puljeordninger er:godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber, opfølgning og revisionaf aftaler/kontrakter samt konsultative møder og supervision;• de mest udbredte former i tilsynet med de dagplejelignende puljeordninger er:henvendelse fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg.Undersøgelsen har set nærmere på tre af de former, som den kommunale myndighedkan anvende som led i tilsynet med dagtilbud. Det drejer sig om henvendelser frapuljeordninger om råd og vejledning samt om anmeldte og uanmeldte besøg. Hvadangår henvendelser fra puljeordninger viser undersøgelsen, at:5


• kommunerne langt hyppigere modtager henvendelser fra institutionslignendepuljeordninger end fra dagplejelignende puljeordninger.Med hensyn til hyppigheden af anmeldte og uanmeldte besøg viser undersøgelsen, at:• kommunerne i gennemsnit aflagde 8 eller flere besøg i den kommunale dagpleje.Det gælder såvel anmeldte som uanmeldte besøg. Dog er anmeldte besøg demest forekommende;• dagplejelignende puljeordninger besøges i sjældnere grad: 45 procent afkommunerne aflagde ét uanmeldt eller anmeldt besøg, og 5 procent afkommunerne aflagde i gennemsnit otte eller flere besøg;• på institutionsområdet er anmeldte besøg den dominerende besøgsform. Detgælder både i kommunale/selvejende institutioner og i institutionslignendepuljeordninger;• kommunerne hyppigere besøger kommunale/selvejende institutioner end deinstitutionslignede puljeordninger.I den enkelte kommune kan der være stor forskel på, hvor ofte de forskellige dagtilbudbesøges. Det er derfor undersøgt, hvor stor en del af institutionerne og dagplejerne i deenkelte kommuner, der har fået mindst ét anmeldt eller uanmeldt besøg. Undersøgelsenviser, at:• ca. 66 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtligepuljeordninger i kommunen. Det gælder både institutionslignende ogdagplejelignende ordninger;• ca. 55 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtligekommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje;• 25 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af deres dagplejelignendepuljeordninger i 2003;• 1 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af de kommunaledagplejere.I tilsynet med dagtilbud til børn skal den kommunale myndighed påse, at følgendeforhold er i orden: De pædagogiske forhold, sikkerhed og hygiejne samt økonomien.Hvad angår de pædagogiske og økonomiske forhold viser undersøgelsen, at:• alle kommuner inddrog børnenes trivsel i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje;• kommunerne derudover i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner isærlagde vægt på de lokalemæssige faciliteter og på støtte til børn med særligebehov;• kommunerne i tilsynet med den kommunale dagpleje særlig lagde vægt pådagplejens målsætninger samt personalets personlige/faglige kvalifikationer;• børnenes trivsel i stort omfang indgik i tilsynet med puljeordninger. Derudoverblev der set på de lokalemæssige faciliteter samt udendørs faciliteter.Hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn viser undersøgelsen, at:• næsten alle kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed i tilsynet med dekommunale/selvejende institutioner. Derudover inddrog den overvejende del afkommunerne hygiejneforhold, indendørssikkerhed samt brandsikkerhed;6


• hygiejneforhold samt udendørs og indendørs sikkerhed indgik i tilsynet med denkommunale dagpleje i næsten alle kommuner;• de fleste kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed samt hygiejne i tilsynet afinstitutionslignende puljeordninger;• udendørssikkerhed klart er det forhold, der blev inddraget af flest kommuner itilsynet med dagplejelignende puljeordninger.I undersøgelsen er der foretaget en sammenligning af omfanget af tilsynet i den enkeltekommune. Denne sammenligning viser, at• hvad angår det pædagogiske og økonomiske tilsyn, er det kun få kommuner,hvor tilsynet havde det samme omfang i puljeordninger som i de kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje;• hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn førte hovedparten afkommunerne et mere omfattende tilsyn i forhold til den kommunale dagplejeend i forhold til dagplejelignende puljeordninger.Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsynet, at der er forhold, der ikkeer i orden, er kommunen forpligtet til at handle. Det kan ske gennem henstilling, påbud,lukning af dagtilbud eller opsigelse af aftale. I forhold til kommunernesreaktionsmuligheder viser undersøgelsen, at:• kommunerne har anvendt de tre reaktionsmuligheder over for alle former fordagtilbud;• tilsynet kun i et enkelt tilfælde har ført til, at et dagtilbud er lukket eller en aftaleer opsagt;• én kommune har lukket en institutionslignende puljeordning, mens ingenkommuner har angivet at have lukket en dagplejelignende ordning.1.3 Kommunernes tilsyn med privat børnepasningI undersøgelsen af kommunernes tilsyn med privat børnepasning, hvortil der givestilskud efter § 26 i serviceloven, er der set nærmere på:• godkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere;• omfanget af henvendelser om råd og vejledning vedrørende ordningerne;• omfanget af tilsynsbesøg;• forhold, der inddrages i tilsynet;• omfanget af reaktioner fra den kommunale myndighed som følge aftilsynsbesøg.Hvad angår godkendelse af pasningsaftaler viser undersøgelsen, at:• 44 procent af kommunerne har udarbejdet særskilte retningslinier forgodkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere;• 38 procent anvender retningslinierne for godkendelse af kommunale dagplejere;• 6 procent er ved at udarbejde retningslinier;• 12 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde retningslinier forgodkendelsen;• blandt de kommuner, der anvender retningslinier for godkendelsen, lægger defleste kommuner vægt på børnepasserens personlige kvalifikationer, sikkerhed7


ved inventar samt indretning af lokaler. De færreste kommuner inddragerbørnepasserens straffeforhold samt forhold ved børnepasserens familie.Af analysen af henvendelser fra forældre og børnepassere til den kommunalemyndighed vedrørende pasningsordningerne fremgår det, at:• kommunerne sjældent modtager henvendelser fra børnepassere og forældrevedrørende ordningerne. Det gælder uanset om det er ordninger, der foregår iforældrenes hjem eller ordninger, der foregår andetsteds;• mere end 60 procent af kommunerne angiver for begge pasningssteder, at det ersjældnere end én gang i kvartalet, at de får henvendelser om råd og vejledningvedrørende private pasningsordninger.Med hensyn til den kommunale myndigheds tilsynsbesøg i de privatebørnepasningsordninger viser undersøgelsen, at• 66 pct. af kommunerne aflagde et anmeldt eller uanmeldt besøg mindst én ganghvert halve år;• 10 procent af kommunerne sjældent eller aldrig aflagde besøg i en privatpasningsordning.I tilsynet med de private børnepasningsordninger, viser undersøgelsen, at:• indendørs sikkerhed er det forhold, der inddrages af flest kommuner. Herefterfølger indretning af lokaler, udendørs sikkerhed samt børnepasserens personligekvalifikationer;• knap 33 procent af kommunerne har angivet, at de inddrager andre forhold itilsynet. Blandt disse har flere kommuner peget på, at barnets udvikling ogtrivsel er et element i tilsynet.Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsyn med privatepasningsordninger, at der er forhold som betyder, at pasningen ikke er forsvarlig, kanmyndigheden give henstilling eller påbud om, at forholdene skal ændres. Er dette ikketilstrækkeligt, kan den kommunale myndighed i yderste konsekvens tilbagekaldegodkendelsen af aftalen. Hvad angår reaktionsmuligheder på baggrund af tilsynet, kandet konstateres, at:• 70 procent af kommunerne har angivet, at tilsynet i 2003 ikke har givetanledning til reaktioner;• 26 procent har anvendt den mildeste form: henstillinger;• 7 procent af kommunerne har oplevet 1-2 tilfælde, hvor de har været nødt til attilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, mens 2 procent har oplevetmere end 5 tilfælde.Undersøgelsen viser endvidere, at:• Knap 60 procent af kommunerne har skriftlige retningslinier for tilsynet medprivat pasning;• 12 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier;• 29 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde skriftligeretningslinier for tilsynet med privat pasning,8


2 IndledningI efteråret 2003 opstod der en offentlig debat om puljeordninger, deres kvalitet ogkommunernes tilsyn med ordningerne. Socialministeriet har på baggrund af denne debatønsket at få et billede af kommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privat pasningog iværksatte med dette formål en undersøgelse. Undersøgelsen af kommunernes tilsynindgår som en del af en større undersøgelse, der tillige omfatter en undersøgelse afpuljeordninger, deres omfang, type og kvalitet. Nærværende rapport er enafrapportering af den del af undersøgelsen, der omhandler det kommunale tilsyn meddagtilbud samt privat pasning. Afrapportering af resultater vedrørendepuljeordningernes omfang og indhold med videre findes i rapporten: ’Puljeordninger –omfang og karakter’.Styrelsen for Social Service har, på vegne af Socialministeriets departement,gennemført undersøgelsen af puljeordninger samt kommunernes tilsyn med dagtilbud tilbørn samt privat pasning. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Den SocialeAnkestyrelse, derved at Ankestyrelsen har deltaget ved udarbejdelse af spørgeskema oghar stået for indsamling og validering af data. KL har deltaget i drøftelserne omundersøgelsesdesignet.Undersøgelsen af tilsynet omfatter alle former for dagtilbud efter Serviceloven, dvs.kommunale og selvejende institutioner (§ 9), kommunal dagpleje (§ 10) samtpuljeordninger § 11. Derudover omfatter undersøgelsen godkendelse og tilsyn medprivat pasning efter § 26 i serviceloven.Formålet med undersøgelsen er at give et billede af, dels hvordan kommunerne udøvertilsynet med forskellige typer af dagtilbud og privat dagpasning, dels hvorvidt der ersystematiske forskelle i form og indhold i tilsynet med forskellige dagtilbud. Det skal idenne sammenhæng understreges, at det har været et ønske, at undersøgelsen skulleafdække tilsynet i bred forstand. Det vil sige, at tilsynsmåderne spænder frakontrolorienterede former til udviklingsorienterede former. Som eksempel påkontrolorienterede former kan nævnes uanmeldte tilsynsbesøg, hvor udviklingssamtalerer et eksempel på en udviklingsorienteret tilsynsform.Endelig har undersøgelsen haft til formål at afdække eventuelle uklarheder ogproblemer i forhold til kommunernes tilsyn med henblik på at kunne vurdere evt. behovfor vejledning til kommunerne om, hvordan tilsynet med dagtilbud og privat dagpasningkan tilrettelægges og gennemføres.Rapporten belyser forskellige måder eller former, som kan indgå som led ikommunernes tilsyn med dagtilbud. Derudover undersøges tilsynets indhold samt ihvilket omfang og hvorledes, kommunerne handler på baggrund af tilsynet. Analysernegiver dels et billede af hvilke former og elementer, der anvendes frem for andre, delshvorvidt der er forskel på tilsynets form og indhold mellem de forskellige typer afdagtilbud.Rapporten er inddelt i to dele. Første del ser på tilsynet med dagtilbud, dvs. kommunale/selvejende institutioner, kommunal dagpleje samt puljeordninger, som alle er omfattet9


af den almindelige kommunale tilsynspligt med løsningen af de opgaver, som denkommunale myndighed har ansvaret for, jf. retssikkerhedslovens § 16. Tilsynet med deforskellige typer af dagtilbud er således sammenlignelig.Anden del af rapporten ser på den kommunale myndigheds tilsyn med privatbørnepasning. Dette tilsyn sker efter retssikkerhedslovens § 16. Da der er tale omordninger, hvor forældrene indgår aftaler med en børnepasser, som forældre har valgt,og da pasningen ofte foregår i forældrenes hjem, adskiller tilsynets karakter og indholdsig fra tilsynet med dagtilbud.2.1 Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtigelse§ 15 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område(retssikkerhedsloven) fastslår, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvordankommunen planlægger og udfører sin virksomhed på det sociale område. I lovens § 16er det fastslået, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan dekommunale opgaver løses.Formålet med at føre tilsyn er, jf. vejledningen til retssikkerhedsloven 1• at påse, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter debeslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet,• at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarligmåde, og• at forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig tilalvorlige problemer.Kernen i tilsynsforpligtelsen er således, at myndighederne har pligt til at holde siginformeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig til denneinformation i forhold til opgaver, formål og gældende lov.Det fremgår endvidere af vejledningen om retssikkerhed og administration på detsociale område, at det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynetkonkret skal planlægges og udføres i kommunen.Vejledningen henviser til, at tilsynet i praksis kan udøves forskelligt, og at de hyppigstanvendte centrale redskaber er:• Virksomhedsplaner eller årsplaner• Ressourcestyring• Serviceinformation til borgerne• Uddannelse og supervision af ledereDerudover nævnes, at tilsynet kan foregå gennem besøg af politikere og administration.1 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Vejledning nr. 21 af 24. februar2004, pkt. 334.10


Af vejledningen om dagtilbud mv. til børn 2 fremgår det, at tilsynet med dagtilbud børindeholde følgende elementer:• De pædagogiske forhold• Sikkerhed og hygiejne• ØkonomiEndvidere nævnes, at tilsynet med dagplejen foregår i de fysiske rammer, hvordagplejen har sit udgangspunkt og hvor børnene befinder sig den største del af tiden,dvs. i dagplejerens hjem eller lokalerne i børnenes hjemlige miljø. Det samme er ikkenævnt i forhold til tilsynet med kommunale /selvejende institutioner og puljeordninger.Dette forhold kan være en af forklaringerne på forskelle mellem tilsynet med deforskellige former for dagtilbud.Forskellige former for tilsynDe tilsynsformer, der er beskrevet i retssikkerhedslovens § 16 er brede, gående fravirksomhedsplaner, der udarbejdes ud fra politiske fastsatte mål og rammer, tiluddannelse og supervision af ledere. Tilsynsbegrebet spænder således fra enkontrolorienteret forståelse til en mere udviklingsorienteret forståelse.Nogle tilsynsformer har også en vigtig funktion som styrings- og ledelsesværktøjer. Foreksempel kan uddannelse og supervision af ledere opfattes som en opgave for enarbejdsgiver og ikke som opgave, der er naturlig for den kommunale myndighedstilsynspligt. Det er tænkeligt, at kommunerne på den baggrund har vægtet deudviklingsorienterede tilsynsformer mere ved tilsynet af kommunale dagtilbud, end vedtilsynet af puljeordningerne.Undersøgelsen afdækker ikke hvem, der rent faktisk udfører tilsynene, da formålet er atundersøge, hvordan kommunerne som myndighed udfører tilsynet. Uklarhed omhvorvidt tilsynspersonen er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveaukan tænkes at have indflydelse på hvilke tilsynsformer, der anvendes og dissessammenhæng til den daglige drift.2.2 Undersøgelsens metodeUndersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, som har bestået af todele: Skema 1 rummer spørgsmål om rammerne for kommunernes puljeordninger,finansiering og kvaliteten af puljeordningerne, samt spørgsmål om kommunens tilsynmed dagtilbud. Skema 2 indeholder spørgsmål om tilsyn med privat børnepasning, somkommunen yder tilskud til efter servicelovens § 26.Da den samlede spørgeskemaundersøgelse, som oven for nævnt, har haft særlig fokuspå puljeordninger, er afgrænsningen af kommuner, der indgår i undersøgelsen, sket iforhold hertil. Det betyder, at undersøgelsen omfatter de kommuner, der ifølgeDanmarks Statistiks ressourcetælling 2003 og kommunernes indberetninger tilIndenrigsministeriet om budgetter for 2004, har aftaler med puljeordninger i 2003og/eller 2004. Alle kommuner, der har aftaler med puljeordninger i 2003 og /eller 2004,2 Vejledning om dagtilbud mv. til børn efter lov om social service. Vejledning nr. 53 af 6. marts 1998.11


er blevet bedt om at svare på første del. Blandt disse kommuner er de kommuner, der i2003 ydede tilskud til privat pasning efter § 26 i serviceloven, tillige blevet bedt om atsvare på anden del af undersøgelsen.Der er på denne baggrund i alt udsendt brev til 116 kommuner med anmodning omdeltagelse i undersøgelsen. Blandt disse er de 85 kommuner blevet bedt om at deltagebåde i første og anden del af undersøgelsen.Styrelsen for Social Service og Den Sociale Ankestyrelse er efterfølgende blevetopmærksom på, at 8 af de 116 kommuner ikke havde puljeordninger hverken i 2003eller pr. 1. januar 2004. Fejlen skyldes fejl i indberetningen ved ressourcetællingen2003. De 8 kommuner er efterfølgende taget ud af undersøgelsen. Hermed er detsamlede antal kommuner, der indgår i undersøgelsen af tilsyn med dagtilbud 108kommuner. Heraf har 100 indberettet på skema 1. Det giver en svarprocent på 93procent. For den del af undersøgelsen, der vedrører privat børnepasning omfatterundersøgelsen efter korrektionen 78. Heraf har 68 svaret. Det giver en svarprocent på87.Tabel 1. Oversigt over antallet af kommuner, der er indgået i undersøgelsens to dele.Antalkommuneromfattet afundersøgelsenAntalkommuneromfattet afundersøgelsenAntalkommuner,der harindberettetefter korrektionKommuner, der ifølge DanmarksStatistiks ressourcetælling havdepuljeordning i 2003100 94 -Kommuner, der har indberettet tilindenrigsministeriet, at de harbudgetteret med puljeordning 2004Kommuner med puljeordninger i2003 og / eller 2004- heraf kommuner, der i 2003 gavtilskud til privat børnepasning efter§ 26102 99 -116 108 10085 78 68Da undersøgelsen på nær 7 kommuner 3 omfatter alle kommuner, der havdepuljeordninger i 2003, er undersøgelsen velegnet til at belyse, dels hvorledeskommunerne fører tilsyn med puljeordninger, dels hvorvidt tilsynet med puljeordningeradskiller sig fra det kommunale tilsyn med kommunale /selvejende institutioner og denkommunale dagpleje.3 En af de otte kommuner, der ikke har indberettet til undersøgelsen, havde jf. Danmarks Statistiksressourcetælling ikke puljeordninger i 2003, og kan dermed ikke forventes at have gennemført tilsyn medpuljeordninger. Det skal endvidere nævnes, at de kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet, medhensyn til antal af puljeordninger, kun havde en enkelt eller ganske få ordninger i 2003, jf. DanmarksStatistiks ressourcetælling.12


Hvad angår undersøgelsens egnethed til at fastslå, hvorledes de danske kommuner førertilsyn med dagtilbud og privat pasning skal det fremhæves, at de kommuner, der indgåri undersøgelsen, ikke er udvalgt på en sådan måde, 4 at de er repræsentative for dedanske kommuner.På den anden side udgør de kommuner, der har indberettet til undersøgelsen, og somanalyserne af tilsyn med dagtilbud bygger på, 37 pct. af samtlige landets kommuner.Tilsvarende udgør de 68 kommuner, der har besvaret spørgsmålene vedrørende tilsynmed privat pasning, 38 procent af de kommuner, der i 2003 gav tilskud efter § 26. Detmå derfor formodes, at undersøgelsen giver en række indikationer af, hvorledeskommunerne fører tilsyn med kommunale/selvejende institutioner, kommunaledagplejere samt private pasningsordninger, og at undersøgelsen er i stand til at belyseeventuelle problemstillinger i forhold til dette tilsyn.I denne forbindelse er det endvidere væsentligt, at de kommuner, der indgår i rapportensanalyser, jf. tabel 2, repræsenterer forskellige kommunetyper såvel geografisk somstørrelsesmæssigt.Tabel 2. Kommuner, der har indberettet til undersøgelsen, samt alle landets kommunerfordelt på geografisk beliggenhed og kommunestørrelse. Procent.Hovedstadsområdet Øerne JyllandBefolkningstal10 000 indbyggereKommuner i undersøgelsenAlle landets kommunerProcent63Procent1019Procent222610-25 000 indbyggereKommuner i undersøgelsenAlle landets kommuner8898202025-50 000 indbyggereKommuner i undersøgelsenAlle landets kommuner34535350 000 og flere indbyggereKommuner i undersøgelsenAlle landets kommuner531063Note: Kommuner i undersøgelsen= 100 kommuner. Alle landets kommuner = 271 kommuner.Sammenholdes fordelingen af de kommuner, der indgår i analyserne af tilsyn meddagtilbud, med fordelingen af alle landets kommuner, kan det konstateres, athovedstadsområdet og de største kommuner er overrepræsenteret, mens de mindstekommuner samt kommuner på den øvrige del af øerne er underrepræsenteret.4 Hermed henvises til, at der ikke er tale om en tilfældig udvælgelse af de kommuner, der indgår iundersøgelsen.13


Skævheden er dog ikke større, end at det må konstateres, at kommunerne iundersøgelsen har en geografisk og størrelsesmæssig fordeling, der ikke væsentligtadskiller sig fra fordelingen af samtlige landets kommuner.14


3 Tilsyn med dagtilbudDenne del vil, som nævnt i indledningen, beskæftige sig med dagtilbud til børn, såledessom de er defineret og afgrænset i servicelovens § 9, § 10 og § 11. Det vil sigekommunale og selvejende institutioner, kommunal dagpleje samt puljeordninger.Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, som baseres på en aftale mellempuljeordningen og kommunen, jf. § 11 i serviceloven. Kommunen yder et tilskud pr.barn, der er optaget i ordningen. Puljeordninger kan have institutionslignende ellerdagplejelignende karakter.En puljeordning anses for at have dagplejelignende karakter, hvis den med hensyn tilantal børn, voksne samt pasningssted har rammer, der svarer til den kommunaledagpleje. Det vil sige, at dagtilbuddet udøves i et privat hjem eller andre lokaler ibørnenes hjemlige miljø, og at der i den enkelte ordning kan modtages op til 5 børn,Hvis dagplejen varetages af flere personer, kan der dog modtages op til 10 børn.Puljeordninger anses for at have institutionslignende karakter, hvis ordningens lokalerog faciliteter giver mulighed og rum for et tilbud til en større gruppe børn og dermedflere ansatte.Den følgende analyse vil sondre mellem de to typer af puljeordninger.I 2003, som er det år, der er udgangspunkt for undersøgelsen, havde 80 kommunerudelukkende institutionslignende puljeordninger, 4 kommuner havde udelukkendedagplejelignende ordninger, mens 16 kommuner havde puljeordninger af begge typer.Undersøgelsens fokus har været at belyse tilsynet med puljeordninger i forhold tiltilsynet med øvrige dagtilbud. Med hensyn til kommunale og selvejende institutionerskal det nævnes, at de i undersøgelsen er behandlet som en samlet gruppe.I det følgende vil der blive set på tilsynets form, indhold og reaktioner på baggrund aftilsynet. I analyserne vil der ske en sammenligning af dagtilbuddene. Her er det valgt atsammenligne kommunale/selvejende institutioner med institutionslignendepuljeordninger, mens den kommunale dagpleje sammenlignes med dagplejelignendepuljeordninger.Med det formål at kunne sammenholde svarene for de forskellige dagtilbud er der ianalyserne anvendt procenter. Det skal dog pointeres, at nogle procenter er beregnet påbaggrund af få kommuner. Det gælder ikke mindst de procenter, der vedrører dedagplejelignende puljeordninger, som kun findes i 20 kommuner. I bilagsmaterialetfindes der derfor tabeloversigter over antallet af kommuner, som danner baggrund forprocentberegningen.15


3.1 Tilsynets formDet er kommunalbestyrelsen, der fastlægger, hvordan tilsynet udøves inden for delovgivningsmæssige rammer. 5 Knap 30 procent af kommunerne har udarbejdetretningslinier for tilsynet med dagtilbud, mens 26 procent er i gang med at udarbejderetningslinier. 45 procent af kommunerne ikke har nogle nedskrevne retningsliner fortilsynet.Tilsynet kan i hovedtræk inddeles i to former: En reaktiv måde, hvor tilsynspligtenprimært fungerer som sagsbaseret ved forældreklager eller henvendelser. Eller enproaktiv måde, hvor tilsynet foregår løbende og bliver betragtet som et styringsredskab iforbindelse med pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. 6KL gennemførte i efteråret 2003 en mindre undersøgelse af, hvilke former kommunerneanvender i tilsynet med puljeordninger. 7 Undersøgelsen viste, at de kommunalemyndigheder bruger mange forskellige metoder og redskaber i deres tilsyn, f.eks. mødermellem bestyrelser og politikere, ledernetværk, virksomhedsplaner, godkendelse ogopfølgning på budgetter, henvendelser fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg.På baggrund af retssikkerhedslovens definition af tilsyn samt KL’s undersøgelse blevder i spørgeskemaet til nærværende undersøgelse opstillet en række forskellige formereller måder, som kan anvendes som led i tilsynet, og kommunerne blev bedt om atangive, hvorvidt de anvendte den nævnte form. I denne undersøgelse skal begrebettilsyn dermed forstås i bred forstand.Kommunernes besvarelser er vist i figurerne 1 til 4.I tilsynet med kommunale/selvejende institutioner anvendes, jf. figur 1, 12 ud af de 14opstillede former af over 90 procent af kommunerne. Former som godkendelse ogopfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmøder med ledere; henvendelser fraforældre; ledelsesnetværk på tværs af institutioner samt intern uddannelse anvendes afalle eller så godt som alle kommuner.Kun anmeldte og uanmeldte besøg anvendes af mindre end 90 procent af kommunerne,og blandt de to besøgsformer er de anmeldte besøg de mest udbredte, idet uanmeldtebesøg i de kommunale/selvejende institutioner kun anvendes af godt halvdelen afkommunerne.Tilsynet med den kommunale dagpleje rummer, jf. figur 2, en tilsvarende bred vifte afforskellige former. 15 af de 16 opstillede former anvendes af mindst 90 procent afkommunerne i deres tilsyn med den kommunale dagpleje. Alle kommuner anvender:godkendelse og opfølgning på budget og regnskab; henvendelser fra forældre samtdialogmøder med ledere. Derudover anvender 99 procent af kommunernelegestueordninger for dagplejere. Til forskel fra tilsynet med de kommunale/selvejendeinstitutioner er såvel anmeldte som uanmeldte besøg langt mere udbredt i tilsynet med5 Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, pkt. 333.6 Søren Smith m.fl. (2003), Udvikling og perspektiver. Dagtilbud til børn – Rapport 3. Socialministerietsevaluering af formålsbestemmelsen om dagtilbud til børn i lov om social service.7 http://www.kl.dk/300806/16


den kommunale dagpleje. De anmeldte besøg er fortsat de mest udbredte af de tobesøgsformer. Men også uanmeldte besøg er en tilsynsform, der anvendes i de flestekommuner. Støtte tilog kontrol med – kommunale dagplejere synes dermed at værekontinuerlig og systematiseret, og der anvendes en bred vifte af forskellige former,herunder former hvis primære formål er støtte og vejledning.Figur 1. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet medkommunale/selvejende institutioner.Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab100Dialogmøder med ledere100Henvendelser fra forældre99Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagplejeTilbud om og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelseKonsultative møder/supervision, herunder i forhold tilbørn med særlige behovAnmodning om oplysninger/redegørelser99999898Opfølgning og revision af aftaler/kontakterMøder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelses-medlemmerOpfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv.Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningenMUS-samtaler med ledere9794939291Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen86Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen54Andre former anvendt i tilsynet180 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Den store udstrækning hvori de forskellige former anvendes i forhold til kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje skal ses i sammenhæng med, at17


flere af formerne primært er styrings- og ledelsesværktøjer, som den kommunaleforvaltning tillige anvender i forhold til deres eget personale.Figur 2. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet medkommunal dagpleje.Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab100Dialogmøder med ledere100Henvendelser fra forældre100Legestueordninger for dagplejereKonsultative møder/supervision, herunder i forholdtil børn med særlige behovTilbud om og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelseAnmodning om oplysninger/redegørelser99989797Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje96Opfølgning og revision af aftaler/kontakter96Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunenMøder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelses-medlemmerMøder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningenOpfølgning på virksomhedsplaner, årsberetningermv.MUS-samtaler med ledere9692929191Reglmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper90Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen84Andre former anvendt i tilsynet180 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100I tilsynet med de institutionslignende puljeordninger anvendes, jf. figur 3, først ogfremmest godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber, opfølgning ogrevision af kontrakter og aftaler; konsultative møder og supervision; henvendelser fra18


forældre samt anmeldte besøg. Den mindst udbredte metode er MUS-samtaler medleder, som anvendes af 17 procent af kommunerne.Figur 3. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet medinstitutionslignende puljeordninger.Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab91Opfølgning og revision af aftaler/kontakterKonsultative møder/supervision, herunder i forhold tilbørn med særlige behovHenvendelser fra forældre858887Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen85Anmodning om oplysninger/redegørelser81Dialogmøder med ledereMøder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningen6666Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelses-medlemmerLedernetværk på tværs af institutioner/ dagplejeTilbud om og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelseUanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen59575351Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetninger mv.47Andre former anvendt i tilsynet17MUS-samtaler med ledere170 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Tilsynet med de dagplejelignende ordninger bygger i højere grad på et reaktivt tilsyn.De tre mest udbredte former i tilsynet er således henvendelser fra forældre samtanmeldte og uanmeldte besøg. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskabersamt konsultative møder og supervision anvendes i omkring halvdelen af kommunerne.Alle øvrige former anvendes i under halvdelen af kommunerne. MUS-samtaler med19


ledere forekommer slet ikke, og opfølgning på virksomhedsplaner sker kun i en enkeltkommune.Figur 4. Procentdel kommuner, der anvender de angivne former i tilsynet meddagplejelignende puljeordninger.Henvendelser fra forældre75Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen65Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen65Godkendelse og opfølgning på budgetter ogregnskabKonsultative møder/supervision, herunder i forholdtil børn med særlige behov5053Opfølgning og revision af aftaler/kontakter44Anmodning om oplysninger/redegørelser32Legestueordninger for dagplejere30Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningen25Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelses-medlemmerDialogmøder med ledere1620Reglmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper16Ledernetværk på tværs af institutioner/ dagpleje15Andre former anvendt i tilsynetTilbud om og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelse1013Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetningermv.6MUS-samtaler med ledere00 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100I tilsynet med de dagplejelignede puljeordninger anvendes de forskellige former imindre udstrækning end i de institutionslignende ordninger.20


De opstillede former anvendes alle i større udstrækning i kommunale/selvejendeinstitutioner og kommunal dagpleje end i de to typer af puljeordninger. Uklarhed omhvorvidt tilsynet er tilknyttet kommunens myndigheds- eller leverandørniveau kantænkes at have indflydelse på hvilke tilsynsformer, der anvendes og dissessammenhæng til den daglige drift, idet de mere udviklingsorienterede tilsynsformerogså kan anvendes som et led i den daglige drift af dagtilbudet. Dette kan f.eks. væreårsagen til, at brugen af MUS-samtaler, lederuddannelse mv. ikke er så hyppigtforekommende som tilsynsform for så vidt angår puljeordninger.Kommunerne er endvidere blevet bedt om at angive, hvorvidt de anvender andre formeri deres tilsyn med dagtilbud. Omkring en femtedel af kommunerne har svaretbekræftende herpå. Tekstboks 1 viser et udpluk af de former, som kommunerne i denforbindelse peger på.Tekstboks 1. Andre former som kommunerne anvender i tilsynet med dagtilbud• Bygninger/legepladstilsyn• Skoledistriktssamarbejde• Distriktspædagoger, talepædagoger, psykologer• Regelmæssig kontakt mellem institution og forvaltning• Faglig supervision fra PPR - Tale/hørekonsulenter• Løbende dialog og kontakt: Støttepædagog fra det kommunale korps knyttet til énpuljeordning• Deltager i aktiviteter• Møder i det politiske udvalg• Dialogmøder med det politiske udvalg• Råd og vejledning i personalesager/økonomi• Konkrete møder med lederne• Kommunalbestyrelsesmedlemmer er tilforordnet bestyrelserne, herunderforældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje.• Samarbejde med konsulent efter behov3.2 Henvendelser fra puljeordningerDen løbende kontakt med institutioner og dagplejere er et vigtigt element iforvaltningens mulighed for at følge med i, hvorledes det står til i det enkelte dagtilbud.I forhold til puljeordninger, der står uden for den kommunale organisation, kan det haveinteresse at se på den kommunale myndigheds kontakt med disse ordninger. Envæsentlig kontaktform i det proaktive tilsyn er henvendelser om råd og vejledning.Figur 5 nedenfor viser, hvor hyppigt henholdsvis institutionslignende ogdagplejelignende ordninger kontakter forvaltningen om råd og vejledning.21


Figur 5. Kommunerne fordelt på, hvor ofte de modtager henvendelser om råd ogvejledning fra ledere og personale ansat i puljeordninger. Procent.Mindst én gang ugentligtMindst én gang månedligtMindst én gang i kvartaletSjældnere end en gang i kvartaletAldrig54541020273133600 10 20 30 40 50 60 70Institutionslignende puljeordningerDagplejelignende puljeordningerSom det fremgår af figuren, modtager kommunerne oftere henvendelser frainstitutionslignende ordninger end fra dagplejelignende ordninger. 33 procent afkommunerne med institutionslignende ordninger får henvendelser fra en ordning mindstén gang om måneden, mens dette kun gælder for 10 procent af de kommuner, der hardagplejelignende ordninger. En mulig forklaring kan være, at de institutionslignendeordninger har langt flere børn end de dagplejelignede ordninger, og dermed formentligogså flere komplekse problemer.På den anden side har de kommuner, der har dagplejelignende ordninger i gennemsnitflere ordninger, end de kommuner, der har institutionslignende ordninger. Tages detendvidere i betragtning, at andre former for støtte anvendes hyppigere i forhold til deinstitutionslignende end de dagplejelignende puljeordninger, kunne der opstilles denformodning, at de dagplejelignende ordninger i større udstrækning henvender sig områdgivning og vejledning. Det er imidlertid ikke tilfældet.En analyse af sammenhængen mellem antallet af ordninger i en kommune oghyppigheden af henvendelser viser endvidere, at jo flere institutionslignende ordningeren kommune har, jo oftere modtager den kommunale forvaltning henvendelser fradenne type ordning. En tilsvarende klar sammenhæng findes imidlertid ikke for dedagplejelignende puljeordninger. Kun én af de fem kommuner, der har mere end femordninger modtager henvendelser mindst én gang om måneden.Når det gælder henvendelser om råd og vejledning, peger undersøgelsen således på, atkontakten mellem den kommunale myndighed og de dagplejelignende ordninger erringere end mellem den kommunale myndighed og de institutionslignende ordninger.3.3 TilsynsbesøgI dette afsnit beskrives omfanget af den kommunale myndigheds anmeldte oguanmeldte tilsynsbesøg i de forskellige dagtilbud.22


Tabel 3 og 4 angiver henholdsvis kommunernes anmeldte og uanmeldte besøg i 2003pr. institution eller dagpleje. Begge viser, at kommunerne hyppigere besøger dekommunale dagplejere end de øvrige dagtilbud. Det gælder begge former for besøg.På institutionsområdet er de kommuner, der har oplyst antal besøg, lidt hyppigere påanmeldt besøg på kommunale/selvejende institutioner end i puljeordninger. Det fremgårbl.a. af det forhold, at den andel kommuner, der ikke har aflagt besøg iinstitutionslignende puljeordninger er mere end dobbelt så stor som den andel, der ikkehar aflagt besøg i kommunale/selvejende institutioner. Hyppigheden af besøg i de todagtilbudstyper er derimod mere ens, når det gælder uanmeldte besøg, jf. tabel 4.Tabel 3. Kommunens anmeldte tilsynsbesøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Procent.Kommunale/selvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerKommunaldagplejeDagplejelignendepuljeordningerIngen besøg 8 18 2 301 besøg 33 34 7 452 besøg 20 25 9 53-5 besøg 22 15 23 06-8 besøg 0 0 20 0Mere end 8 besøg 3 0 23 0Ikke oplyst 14 8 16 20Antal kommuner=100 pct. 100 96 100 20Den mest forekomne besøgsform, jf. tabel 3 og 4, i kommunale/selvejende institutioner,i den kommunale dagpleje samt i institutionslignende puljeordninger er anmeldte besøg,I særdeleshed i forhold til institutionerne er de anmeldte besøg meget dominerende,derved at omkring 40 procent af kommunerne slet ikke har foretaget uanmeldte besøg ihenholdsvis kommunale/selvejende institutioner og institutionslignende puljeordninger.Tabellerne viser endvidere, at der i tilsynet med den kommunale dagpleje er en traditionfor såvel regelmæssige og ofte hyppige anmeldte og uanmeldte besøg. En tilsvarendetradition synes ikke at gøre sig gældende for de dagplejelignende puljeordninger. Nårder sammenholdes med den kommunale dagpleje er det således relativt store andele afkommunerne, der angiver ikke at have aflagt henholdsvis et anmeldt eller uanmeldtbesøg i dagplejelignende puljeordninger.23


Tabel 4. Kommunens uanmeldte besøg i 2003 pr. institution eller dagpleje. Procent.Kommunale/selvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerKommunaldagplejeDagplejelignendepuljeordningerIngen besøg 40 45 9 301 besøg 19 19 8 402 besøg 4 5 10 53-5 besøg 8 5 25 56-8 besøg 1 0 14 0Mere end 8 besøg 0 0 10 5Ikke oplyst 28 26 24 15Antal kommuner=100 pct. 100 96 100 20I kommunerne kan der være forskellig tradition for enten anmeldte eller uanmeldtebesøg, og det er en af forklaringerne på især de store andele kommuner, der ikke hargivet oplysninger om uanmeldte besøg. Det kan derfor have interesse at kombinere deto former for besøg og se på kommunernes fordeling på det samlede antal besøg.Figur 6 viser, at den kommunale dagpleje klart er det dagtilbud, der får flest besøg.Knap halvdelen af kommunerne (48 procent) besøgte i 2003 i gennemsnit dekommunale dagplejere 8 eller flere gange i løbet af året. Det står i kontrast til, at ennæsten lige så stor andel kommuner (45 procent) i 2003 aflagde ét besøg i endagplejelignende puljeordning.Sammenkædningen af de to besøgsformer tydeliggør forskellen mellem dekommunale/selvejende institutioner og de institutionslignende puljeordninger. Denstørste andel kommuner (32 procent) besøgte i gennemsnit de kommunale/selvejendeinstitutioner 3-5 gange i løbet af 2003, mens det mest typiske for de institutionslignendepuljeordninger var, at de fik ét besøg.24


Figur 6. Kommunens samlede antal anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2003 pr.institution eller dagpleje. ProcentIngen besøg0815141 besøg2 besøg34222523193345DagplejelignendepuljeordningerKommunal dagpleje3-5 besøg6-8 besøg02512202232InstitutionslignendepuljeordningerKommunale/ selvejendeinstitutionerMere end 8besøg15548Ikke oplyst5711120 10 20 30 40 50 60Kommunernes besøg i institutioner og hos dagplejere kan være ujævnt fordelt, såledesat nogle får mange besøg, mens andre får få eller måske slet ingen. Derfor erkommunerne endvidere blevet bedt om at angive, hvor mange af deres institutioner ogdagplejere, herunder puljeordninger, der i 2003 har modtaget mindst ét besøg. Påbaggrund af kommunernes angivelse af antal institutioner, dagplejere og puljeordninger,er det beregnet, hvor stor en andel af den enkelte kommunes dagtilbud, der har fåetmindst ét besøg. Tabel 5 viser, i hvor store andele af dagtilbuddene, kommunerne harværet på besøg.Det kan konstateres, at mere end totredjedele af kommunerne med henholdsvisinstitutionslignende og dagplejelignende ordninger har besøgt alle puljeordninger. Mensamtidig er der en fjerdedel af kommunerne med dagplejelignende ordninger (dvs. 5kommuner), der ikke har besøgt nogen af disse ordninger. Men relativt er der flerekommuner, der i 2003 besøgte samtlige deres puljeordninger, uanset type, endkommuner, der besøgte samtlige deres kommunale/selvejende institutioner ogkommunale dagplejere.Det samlede billede på institutionsområdet er endvidere, at kommunerne i 2003 besøgterelativt flere af deres institutionslignende puljeordninger end dereskommunale/selvejende institutioner. På dagplejeområdet medfører bl.a. den store andelkommuner, der slet ikke har været på besøg i dagplejelignende puljeordninger, at25


kommunerne i større udstrækning besøgte kommunale dagplejere end dagplejelignendepuljeordninger. Trefjerdedele af kommunerne har således i 2003 været på besøg hos 75procent eller flere af de kommunale dagplejere.Tabel 5. Kommunerne fordelt på, i hvor stor en andel af dagtilbuddene den kommunaleforvaltning har aflagt mindst ét anmeldt eller uanmeldt besøg. Procent.Andel af kommunens Kommunale/ InstitutionslignendelignendeDagpleje-Kommunalinstitutioner/ puljeordninger/dagplejereinstitutioner puljeordningerpuljeordningerselvejendedagplejeIngen 10 14 1 25Mindre end 25 pct. 7 0 7 025-50 pct. 0 1 3 050-75 pct. 6 2 2 1075-95 pct. 8 0 18 0Alle 54 70 56 65Ikke oplyst 15 13 13 0Antal kommuner=100 pct. 100 96 100 20Note: Tallene for kommunale /selvejende institutioner og den kommunale dagpleje er beregnet ved atsammenholde svar i spørgeskemaundersøgelsen med indberetninger til Danmarks Statistiksressourcedatabase i 2003.Det samlede billede af kommunernes anmeldte og uanmeldte besøg ikommunale/selvejende institutioner, hos kommunale dagplejere og puljeordninger viser,at det først og fremmest er med hensyn til antal besøg, at der er forskel mellem dekommunale dagtilbud og puljeordninger. Udstrækningen af, hvor stor en andel af deresdagtilbud kommunerne kommer ud til, giver derimod et forskelligt billede afhængigt af,hvad der fokuseres på. Der er en større andel kommuner, der kommer ud til samtligederes puljeordninger end til samtlige deres kommunale dagtilbud. Det forhold, at enfjerdedel af kommunerne med dagplejelignende ordninger ikke har besøgt nogen afdisse ordninger, betyder imidlertid, at kommunerne i 2003 i større udstrækning besøgtede kommunale dagplejere end de dagplejelignende puljeordninger.3.4 Tilsynets indholdIndholdet i kommunernes tilsyn med dagtilbud er kort beskrevet i Vejledning omdagtilbud mv. til børn efter Serviceloven. Tilsynsforpligtelsen medfører, atkommunalbestyrelsen skal påse at følgende forhold er i orden: 8• Det pædagogiske indhold• Sikkerhed og hygiejne• ØkonomienDet pædagogiske tilsyn vedrører, at løsningen af opgaverne med hensyn til indhold ogkvalitet samt den måde, de løses på, skal være i overensstemmelse med de politisk8 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, kap. 7.26


fastsatte mål. Det er derfor et led i det pædagogiske tilsyn at påse, at personalet har defornødne kvalifikationer til at opfylde de målsætninger, som dagtilbuddene har.Tilsynet med sikkerhed og hygiejne handler overordnet om at sikre, at dagtilbuddene eregnede til ophold for de børn, som tilbuddet er bestemt for. Det drejer sig således bl.a.om forebyggelse af ulykker, om brandsikkerhed, om sikring af den hygiejniske standardog sikring af røgfrie miljøer.Ved det økonomisk tilsyn, skal kommunalbestyrelsen påse, at tilbuddets indhold ogomkostninger svarer til, hvad kommunen ønsker, herunder forholdet mellemressourceanvendelsen og servicens standard, samt om ressourceanvendelsen harbidraget til at nå de tilsigtede mål og virkninger. 9Med udgangspunkt i disse tre overordnede elementer i tilsynet blev der opstillet enrække forhold eller elementer, og kommunerne blev bedt om, for hvert forhold atangive, hvorvidt det havde indgået i tilsynet med dagtilbud i 2003. Figur 7 og 8 rummerforhold knyttet til de pædagogiske og økonomiske aspekter af tilsynet, mens figur 9 og10 indeholder sikkerhedsmæssige og hygiejniske aspekter.Det overordnede billede i figurerne 7-10 er, at den kommunale myndighed inddrogfærre elementer i tilsynet med puljeordninger end i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje. Det gælder i særdeleshed de dagplejelignendepuljeordninger.Hvad angår det pædagogiske/økonomiske tilsyn indgik i mere end 90 procent afkommunerne 9 ud af de 13 opstillede forhold i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje. I forhold til de to dagtilbudstyper, er det desamme ni elementer, der scorer højest, og i samtlige kommuner er børnenes trivsel etforhold, der har indgået i tilsynet.I de institutionslignende puljeordninger er børnenes trivsel jf. figur 7 tilsvarende detforhold, som indgik hos flest kommuner. Herefter følger de lokalemæssige faciliteter,udendørsfaciliteter samt støtte til børn med særlige behov. I forhold til tilsynet medkommunale/selvejende institutioner, er det de samme fire elementer, der blev anvendt afflest kommuner - blot er der færre kommuner, der inddrog elementerne i tilsynet medpuljeordninger. De største forskelle i indholdet af det pædagogiske /økonomiske tilsynmed de to typer dagtilbud vedrører samarbejde i personalegruppen samt sygdom blandtpersonalet. I relativt færre kommuner indgik disse elementer i tilsynet med deinstitutionslignende puljeordninger.9 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, kap. 7 samt vejledning om retssikkerhed og administration på detsociale område, pkt. 344..27


Figur 7. Procentdel kommuner, hvor nedenstående forhold indgik i deres tilsyn meddagtilbud. Kommunale/selvejende institutioner og institutionslignende puljeordningerKommunens målsætninger for dagtilbud5891Institutionens/dagplejens målsætninger6793Forældresamarbejde/forældreindflydelse7491De lokalemæssige faciliteterUdendørs faciliteter i forhold til aldersgruppen77809497Personalenormering6986Samarbejde i personalegruppen5193Personalets faglige / personligekvalifikationer6091Støtte til børn med særlige behov7595Forældreklager5783Børnenes trivsel (de pædagogiskeforhold)86100Sygdom blandt børnene3566Sygdoms blandt personale3875Andre forhold22260 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Kommunale/selvejende institutionerInstitutionslignende puljeordningerI tilsynet med de dagplejelignende ordninger, jf. figur 8, er kun 5 af de 13 opstilledeelementer indgået i tilsynet i over halvdelen af kommunerne. Tilsvarende som ved andreformer for dagtilbud er børnenes trivsel blandt de elementer, der blev anvendt af flestkommuner. Figur 8 viser endvidere, at næsten alle de opstillede forhold i langt mindreudstrækning indgik i tilsynet med de dagplejelignende ordninger end i tilsynet medkommunale dagplejere. De største forskelle vedrører forholdene samarbejde ipersonalegruppen, dagplejens målsætninger samt kommunens målsætninger fordagtilbud. Med hensyn til samarbejde i personalegruppen kan forskellen skyldes, atdagplejere i de dagplejelignende puljeordninger, jf. afsnittet om tilsynets former, ikke i28


samme udstrækning som de kommunale dagplejere indgår i legestue- ogdagplejegrupper. Dertil kommer, at dagplejere i puljeordninger ikke, i sagens natur, eren del af en personalegruppe.Figur 8. Procentdel kommuner, hvor nedenstående forhold indgik i deres tilsyn meddagtilbud. Kommunal dagpleje og dagplejelignende puljeordningerKommunens målsætninger for dagtilbud2494Institutionens/dagplejens målsætninger2499Forældresamarbejde/forældreindflydelse5995De lokalemæssige faciliteter7194Udendørs faciliteter i forhold til aldersgruppen7794Personalenormering3581Samarbejde i personalegruppen1295Personalets faglige / personligekvalifikationer4798Støtte til børn med særlige behov5996Forældreklager3185Børnenes trivsel (de pædagogiskeforhold)71100Sygdom blandt børnene4189Sygdoms blandt personale2486Andre forhold8260 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Kommunal dagplejedagplejelignende puljeordningerDet overordnede billede af forskellene i tilsynet mellem de forskellige dagtilbudstyperer det samme, når det drejer sig om det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn, jf.figur 9 og 10. Færre kommuner inddrog de opstillede forhold i tilsynet medpuljeordninger end i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner og kommunaledagplejere. Og forskellen er størst, hvad angår de dagplejelignende puljeordninger, om29


end den langt fra er så markant, som tilfældet er for det pædagogiske og økonomisketilsyn. Forskellene gælder alle forhold lige fra indendørs og udendørs sikkerhed til dehygiejniske forhold.Figur 9. Procentdel kommuner, hvor nedenstående forhold indgik i deres tilsyn medsikkerhed og hygiejne i dagtilbud. Kommunale /selvejende institutioner oginstitutionslignende puljeordningerUdendørs sikkerhed, herunder lege-redskaber7298Indendørs sikkerhed (inventar, lege-redskaber, legetøj mv.)Brandsikkerhed59638785Hygiejneforhold7089Forsikringsmæssige forhold3768Andre forhold12210 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Kommunale/selvejende institutionerInstitutionslignende puljeordningerFigur 10. Procentdel kommuner, hvor nedenstående forhold indgik i deres tilsyn medsikkerhed og hygiejne i dagtilbud. Kommunal dagpleje og dagplejelignendepuljeordningerUdendørs sikkerhed, herunder lege-redskaber7796Indendørs sikkerhed (inventar, lege-redskaber, legetøj mv.)6596Brandsikkerhed3568Hygiejneforhold6598Forsikringsmæssige forhold1970Andre forhold8270 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Kommunal dagplejedagplejelignende puljeordningerKommunerne er blevet bedt om at angive, hvorvidt der i 2003 indgik andre forhold ideres tilsyn med dagtilbud. Med hensyn til det pædagogiske/økonomiske tilsyn har30


omkring 25 procent angivet, jf. figur 7 og 8, at der indgik andre forhold i tilsynet medkommunale/selvejende institutioner, institutionslignende puljeordninger og denkommunale dagpleje. Kun 8 procent af kommunerne inddrog andre forhold i detpædagogiske og økonomiske tilsyn med dagplejelignende puljeordninger. Hvad angårdet sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn, jf. figur 9 og 10, inddrog henholdsvis 21og 27 procent af kommunerne andre hensyn i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje. De tilsvarende tal for de institutionslignendeog dagplejelignende puljeordninger er hhv. 12 procent og 8 procent.I tekstboks 2 og 3 er listet de forhold, som kommunerne har angivet også indgik ihenholdsvis det pædagogiske/ økonomiske og det sikkerhedsmæssige/ hygiejnisketilsyn.Tekstboks 2. Andre forhold, som i 2003 indgik i kommunernes pædagogiske / økonomisketilsyn med dagtilbud.• Organisering - omstrukturering• Åbningstider• Samarbejde ledelse/bestyrelse• Personaleuddannelsesmuligheder, kompetenceudvikling• Samarbejde med kommunens øvrige institutioner og ledere• Institutionens ønsker til samarbejde med forvaltningen• Bygningsvedligeholdelse• Arbejdspladsvurdering• Pædagogiske forhold• Fremtidige visioner for institutionerne• Fremtidige børnetal• Samarbejde med bestyrelse• Institutionens almene forhold• Børnesammensætning• Rummelighed• Økonomi• Personaleledelse og personale forhold• Tværfaglig dialog• Aktivitetsniveau• Kvalitetsudvikling• Virksomhedsplan• Inddragelse af praksiseksempler.Tekstboks 3. Andre forhold, som i 2003 indgik i kommunernes sikkerhedsmæssige oghygiejniske tilsyn med dagtilbud.• Befordring af børn, herunder bussikkerhed• Almene forhold i øvrigt.31


Det er muligt at opgøre, hvor mange af de opstillede forhold, de enkelte kommunerinddrog i tilsynet i 2003. I tabel 6 er kommunerne for de forskellige typer dagtilbudfordelt på hvor mange forhold de inddrog i det pædagogiske/økonomiske tilsyn.Tabel 6 Kommunerne fordelt på, hvor mange af de angivne forhold de i 2003 inddrog i detpædagogiske / økonomiske tilsyn. Procent.Kommunale/selvejendeinstitutionerKommunaldagplejeInstitutionslignendepuljeordningerDagplejelignendepuljeordninger0 – 3 forhold 5 11 1 214 – 7 forhold 3 20 2 438 – 11 forhold 29 43 25 2912 forhold og derover 64 26 72 7Gennemsnitligt antalforhold11,6 8,9 11,9 7,0Antal kommuner=100 pct. 87 76 82 14Inden for det pædagogiske /økonomiske tilsyn blev der opstillet 13 prædefineredeforhold samt derudover muligheden for at svare ’Andre forhold’. Det fremgår af tabel 6,at kommunerne generelt inddrog flere forhold i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje end i tilsynet med de to typer afpuljeordninger. Henholdsvis 64 og 72 pct. af kommunerne inddrog mere end 12 forholdi deres pædagogiske /økonomiske tilsyn med henholdsvis de kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje, og gennemsnitligt indgik i tilsynet med de todagtilbudstyper 11,6 og 11,9 forhold.I pædagogiske/økonomiske tilsyn med de institutionslignende puljeordninger indgik iden største andel kommuner (43 procent) 8-11 forhold. I kommuner meddagplejelignende puljeordninger inddrog den største andel og ligeledes 43 procent afkommunerne 4-7 forhold i tilsynet med disse ordninger. For de dagplejelignendepuljeordninger betyder det, at knap 64 procent. af kommunerne inddrog 7 eller færreforhold i tilsynet. Som det fremgår af tabel 6, anvendte kommunerne i tilsynet med deinstitutionslignende puljeordninger i gennemsnit 8,9 af de opstillede forhold og itilsynet med de dagplejelignende puljeordninger gennemsnitligt 7,0 af de opstilledeforhold.Med hensyn til det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn var der opstillet 5 forholdsamt muligheden for at angive ’Andre forhold’. Billedet af, hvor mange forhold, derblev inddraget, svarer jf. tabel 7 til det pædagogiske/økonomiske tilsyn, derved at derindgik flere forhold i kommunernes tilsyn med kommunale/selvejende institutioner ogden kommunale dagpleje end i forhold til puljeordninger. Og ligeledes inddrogkommunerne flere forhold i tilsynet med de institutionslignende puljeordninger end itilsynet med de dagplejelignende puljeordninger. Forskellen i det gennemsnitlige antalforhold, der indgik i tilsynet er dog ikke så stor for det sikkerhedsmæssige oghygiejniske tilsyn som for pædagogiske /økonomiske tilsyn.32


Tabel 7. Kommunerne fordelt på, hvor mange af de angivne forhold der i 2003 indgik i detsikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn. Procent.Kommunale/selvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerKommunaldagplejeDagplejelignendepuljeordninger1 – 2 forhold 1 23 6 293 – 4 forhold 42 48 33 575 – 6 forhold 57 29 61 14Gennemsnitligt antal4,1 3,6 4,1 3,2forholdAntal kommuner=100 pct. 83 69 82 14Tabel 8 og 9 bygger på en sammenligning af det pædagogiske/økonomiske og detsikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsyn på henholdsvis institutionsområdet ogdagplejeområdet i den enkelte kommune. Som det fremgår af tabel 8 inddrog 5 procentaf kommunerne flest pædagogiske/økonomiske forhold i tilsynet medinstitutionslignende puljeordninger, I 22 procent af kommunerne indgik de sammeforhold eller det samme antal forhold, mens resten - svarende til 73 procent - inddrogflere forhold i det pædagogiske tilsyn med kommunale /selvejende institutioner end i deinstitutionslignende puljeordninger.Tabel 8. Sammenligning af omfanget af henholdsvis det pædagogiske/økonomiske og detsikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsyn i kommunale/selvejende institutioner oginstitutionslignende puljeordninger. Procent kommuner.Det pædagogiske/økonomiske tilsynDet sikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsynFlere forhold i institutionslignendepuljeordninger 5 3Samme antal forhold 22 52Flere forhold ikommunale/selvejendeinstitutioner73 45Antal kommuner= 100 pct. 72 65På institutionsområdet er der en større grad af overensstemmelse i tilsynet medsikkerhed og hygiejne, end der er i forhold til det pædagogiske/økonomiske tilsyn. Overhalvdelen af kommunerne førte således det samme tilsyn med de to institutionstyper. 45procent af kommunerne inddrog dog flere forhold i tilsynet med dekommunale/selvejende institutioner end i tilsynet med de institutionslignendepuljeordninger.På dagplejeområdet er der 2 kommuner, der inddrog de samme eller samme antalforhold i det pædagogiske/økonomiske tilsyn med kommunale dagplejere og33


dagplejelignende puljeordninger.. Resten inddrog flest forhold i tilsynet med denkommunale dagpleje. Med hensyn til tilsynet med sikkerhed og hygiejne inddroghovedparten af kommunerne flere forhold, når det gjaldt den kommunale dagpleje endnår det drejede sig om dagplejelignende puljeordninger.Tabel 9. Sammenligning af omfanget af henholdsvis det pædagogiske/økonomiske og detsikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsyn i kommunal dagpleje og dagplejelignendepuljeordninger. Antal kommuner.Det pædagogiske/økonomiske tilsynDet sikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsynFlere forhold i dagplejelignendepuljeordninger 0 0Samme antal forhold 2 2Flere forhold i kommunal dagpleje 12 11Antal kommuner=100 pct. 14 13Opsummerende om sammenligningen af tilsynet i de enkelte kommuner må detkonstateres, at både det pædagogiske/økonomiske tilsyn og det sikkerhedsmæssige/hygiejniske tilsyn generelt var mere omfattende i forhold til kommunale/selvejendeinstitutioner og kommunale dagplejere end i forhold til puljeordninger. I få kommunervar omfanget af det pædagogiske/økonomiske tilsyn det samme i puljeordninger som ide kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje. Ligeledes var detsikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn på dagplejeområdet i hovedparten afkommunerne mere omfattende i forhold til den kommunale dagpleje end i forhold tildagplejelignende puljeordninger. Alene på institutionsområdet var tilsynet medsikkerhed og hygiejne det samme i godt og vel halvdelen af kommunerne.3.5 Reaktioner på baggrund af tilsynetErfarer den kommunale myndighed i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed - hvadenten denne er foregået som tilsynsbesøg eller i anden form - at der er forhold, der ikkeer i orden, er der forskellige reaktionsmuligheder. 10 Reaktionsmulighederne er flere altefter karakteren af det eller de forhold, der ikke er i orden, eller som kommunen blotønsker, skal være anderledes. Reaktionen er også afhængig af, om kommunen alene haren myndighedsfunktion, eller om kommunen også er leverandør af dagtilbudet.De mindst indgribende reaktionsmuligheder vil være forslag og vejledning til, hvorledesopgaver og problemer kan løses. Herefter følger de mere håndgribelige – og formelle –som henstillinger og påbud, hvor kommunalbestyrelsen kræver forholdene ændret, og isidste ende – i meget alvorlige situationer - lukning af dagtilbud eller opsigelse af aftale,afhængigt af, om det er et kommunalt tilbud, en selvejende institution eller enpuljeordning.Det er valgt alene at spørge kommunerne om formelle reaktionsmuligheder, hvorforhold er krævet ændret, eller hvor der er sket en lukning eller ophør af aftale. Forslag10 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, pkt. 7.2-7.3.34


og vejledning til, hvorledes opgaver og problemer kan løses, vil ofte blive givet på enmere uformel måde og i mange situationer mundtligt. Det forventes derfor ikke, atkommunerne har nogen mulighed for at opgøre omfanget af disse mere mildereaktionsmuligheder.Tabel 10. Procentdel kommuner, der mindst én gang har anvendt en af nedenståendereaktionsmuligheder på baggrund af et tilsynsbesøg i 2003. (I parentes antal kommuner,der har besvaret spørgsmålet).KommunaleselvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerKommunaldagplejeDagplejelignende puljeordningerHenstillinger 23 (79) 14 (78) 40 (72) 20 (15)Påbud 7 (76) 8 (73) 22 (73) 7 (15)Lukningaf dagtilbud 1 (78) 1 (73) 12 (74) 0 (14)Mindst én afovenståendereaktionsmuligheder23 (82) 17 (82) 44 (79) 25 (16)Det generelle billede er, at en større andel kommuner har brugt de forskelligereaktionsmuligheder over for kommunale/selvejende institutioner og den kommunaledagpleje end over for puljeordninger. Det er formentlig en naturlig følge af det langtstørre antal kommunale/selvejende institutioner og kommunale dagplejere. Det sammebillede gør sig gældende, når man ser på omfanget af reaktioner. I langt hovedparten afde tilfælde, hvor en kommune har reageret på et tilsyn i forhold til en puljeordning, harder været tale om et enkeltstående tilfælde, De kommuner, der har reageret i forhold tilkommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje, har oftere gjort detflere gange i løbet af 2003. Og omfanget af reaktioner er større i forhold til denkommunale dagpleje end i forhold til kommunale/selvejende institutioner.Kommunernes tilsyn har i enkelte tilfælde ført til lukning af dagtilbud eller opsigelse afaftale. Henholdsvis en institutionslignende puljeordning og en offentlig daginstitution erblevet lukket. Seks kommuner har hver haft et tilfælde, hvor de har lukket en kommunaldagplejer, mens tre kommuner har haft flere tilfælde med lukning af kommunaledagplejere. Ingen kommuner har angivet, at de har lukket en dagplejelignendepuljeordning.Hvorvidt en kommune reagerer på baggrund af et tilsynsbesøg eller ej er ikke helttilfældigt. 48 procent af kommuner har angivet, at tilsynsbesøgene slet ikke har givetanledning til reaktioner over for nogen af dagtilbudstyperne, mens de kommuner, derhar reageret, ofte har reageret i forhold til mere end en af dagtilbudstyperne.3.6 Sammenfatning af kommunernes tilsyn med dagtilbudI undersøgelsen afdækkes:• hvorledes den kommunale myndighed fører tilsyn med dagtilbud, dvs. hvilkeformer for tilsynsvirksomhed, der anvendes;35


• hvor ofte den kommunale myndighed får henvendelser om råd og vejledning frapuljeordninger;• hvor ofte den kommunale myndighed benyttede anmeldt eller uanmeldt besøg i2003;• i hvilken udstrækning den kommunale myndighed besøgte samtlige dagtilbud i2003;• hvordan kommunerne i 2003 førte tilsyn med pædagogiske forhold, økonomiensamt sikkerhed og hygiejne;• i hvilket omfang den kommunale myndighed har reageret på baggrund aftilsynsbesøg i 2003.Undersøgelsen har taget udgangspunkt i den forståelse af tilsynsfunktionen, somfremgår af retssikkerhedsloven. I overvejelserne vedrørende opbygningen afspørgeskemaet indgik endvidere resultaterne af en mindre undersøgelse fra KL af,hvilke former kommunerne anvender i tilsynet med puljeordninger.Med hensyn til former den kommunale myndighed anvender som led i tilsynet, viserundersøgelsen, at:• 30 procent af kommunerne har udarbejdet skriftlige retningslinier for tilsynet;• 26 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier;• 45 procent af kommunerne ikke har eller er i gang med at udarbejderetningslinier for tilsynet med dagtilbud;• i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner anvender næsten allekommuner formerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber;dialogmøder med ledere; ledernetværk på tværs af institutioner; tilbud om ogdeltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse samt henvendelse fraforældre;• i tilsynet med den kommunale dagpleje anvender næsten alle kommunerformerne: Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber; dialogmødermed ledere, tilbud om og deltagelse i intern ledelses- og personaleuddannelse;legestueordninger for dagplejere, henvendelse fra forældre samt anmeldte besøg;• de mest udbredte former i tilsynet med de institutionslignende puljeordninger er:godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskaber, opfølgning og revisionaf aftaler/kontrakter samt konsultative møder og supervision;• de mest udbredte former i tilsynet med de dagplejelignende puljeordninger er:henvendelse fra forældre samt anmeldte og uanmeldte besøg.Undersøgelsen har set nærmere på tre af de former, som den kommunale myndighedkan anvende som led i tilsynet med dagtilbud. Det drejer sig om henvendelser frapuljeordninger om råd og vejledning samt om anmeldte og uanmeldte besøg. Hvadangår henvendelser fra puljeordninger viser undersøgelsen, at:• kommunerne langt hyppigere modtager henvendelser fra institutionslignendepuljeordninger end fra dagplejelignende puljeordninger.Med hensyn til hyppigheden af anmeldte og uanmeldte besøg viser undersøgelsen, at:36


• kommunerne i gennemsnit aflagde 8 eller flere besøg i den kommunale dagpleje.Det gælder såvel anmeldte som uanmeldte besøg. Dog er anmeldte besøg demest forekommende;• dagplejelignende puljeordninger besøges i sjældnere grad: 45 procent afkommunerne aflagde ét uanmeldt eller anmeldt besøg, og 5 procent afkommunerne aflagde i gennemsnit otte eller flere besøg;• på institutionsområdet er anmeldte besøg den dominerende besøgsform. Detgælder både i kommunale/selvejende institutioner og i institutionslignendepuljeordninger;• kommunerne hyppigere besøger kommunale/selvejende institutioner end deinstitutionslignede puljeordninger.I den enkelte kommune kan der være stor forskel på, hvor ofte de forskellige dagtilbudbesøges. Det er derfor undersøgt, hvor stor en del af institutionerne og dagplejerne i deenkelte kommuner, der har fået mindst ét anmeldt eller uanmeldt besøg. Undersøgelsenviser, at:• ca. 66 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtligepuljeordninger i kommunen. Det gælder både institutionslignende ogdagplejelignende ordninger;• ca. 55 procent af kommunerne har aflagt mindst ét besøg i samtligekommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje;• 25 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af deres dagplejelignendepuljeordninger i 2003;• 1 procent af kommunerne slet ikke har besøgt nogen af de kommunaledagplejere.I tilsynet med dagtilbud til børn skal den kommunale myndighed påse, at følgendeforhold er i orden: De pædagogiske forhold, sikkerhed og hygiejne samt økonomien.Hvad angår de pædagogiske og økonomiske forhold viser undersøgelsen, at:• alle kommuner inddrog børnenes trivsel i tilsynet med kommunale/selvejendeinstitutioner og den kommunale dagpleje;• kommunerne derudover i tilsynet med kommunale/selvejende institutioner isærlagde vægt på de lokalemæssige faciliteter og på støtte til børn med særligebehov;• kommunerne i tilsynet med den kommunale dagpleje særlig lagde vægt pådagplejens målsætninger samt personalets personlige/faglige kvalifikationer;• børnenes trivsel i stort omfang indgik i tilsynet med puljeordninger. Derudoverblev der set på de lokalemæssige faciliteter samt udendørs faciliteter.Hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn viser undersøgelsen, at:• næsten alle kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed i tilsynet med dekommunale/selvejende institutioner. Derudover inddrog den overvejende del afkommunerne hygiejneforhold, indendørssikkerhed samt brandsikkerhed;• hygiejneforhold samt udendørs og indendørs sikkerhed indgik i tilsynet med denkommunale dagpleje i næsten alle kommuner;• de fleste kommuner lagde vægt på udendørssikkerhed samt hygiejne i tilsynet afinstitutionslignende puljeordninger;37


• udendørssikkerhed klart er det forhold, der blev inddraget af flest kommuner itilsynet med dagplejelignende puljeordninger.I undersøgelsen er der foretaget en sammenligning af omfanget af tilsynet i den enkeltekommune. Denne sammenligning viser, at• hvad angår det pædagogiske og økonomiske tilsyn, er det kun få kommuner,hvor tilsynet havde det samme omfang i puljeordninger som i de kommunale/selvejende institutioner og den kommunale dagpleje;• hvad angår det sikkerhedsmæssige og hygiejniske tilsyn førte hovedparten afkommunerne et mere omfattende tilsyn i forhold til den kommunale dagplejeend i forhold til dagplejelignende puljeordninger.Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsynet, at der er forhold, der ikkeer i orden, er kommunen forpligtet til at handle. Det kan ske gennem henstilling, påbud,lukning af dagtilbud eller opsigelse af aftale. I forhold til reaktionsmuligheder viserundersøgelsen, at:• kommunerne har anvendt de tre reaktionsmuligheder over for alle former fordagtilbud;• tilsynet kun i et enkelt tilfælde har ført til, at et dagtilbud er lukket eller en aftaleer opsagt;• én kommune har lukket en institutionslignende puljeordning, mens ingenkommuner har angivet at have lukket en dagplejelignende ordning.38


4 Privat BørnepasningForældre kan jf. servicelovens kapitel 6 (§ 26) vælge at få udbetalt et økonomisk tilskudfra kommunen til pasning af deres barn frem for et offentligt dagtilbud. Den såkaldte’frit-valgs-ordning’ på børneområdet. Formålet med tilskudsordningen er at: 11• give forældrene større indflydelse og valgfrihed i forhold til, hvordan de ønskerderes barn passet, når andre end forældrene passer barnet.• øge kommunernes handlemuligheder inden for dagtilbudsområdet.Det er forældrene selv, der finder den person, der skal passe barnet, og pasningen kanforegå i forældrenes hjem, i et andet privat hjem eller i andre lokaler. Tilskuddet er etalternativ til et offentligt dagtilbud og det forudsættes, at barnet ikke benytter et sådant.Tilskuddet kan således ikke anvendes til eksempelvis betaling for ophold i enpuljeordning efter § 11.Tilskuddet kan derimod anvendes til betaling for pasning i privat dagpasning. Privatdagpasning, der modtager mere end 2 børn under 14 år er jf. servicelovens § 63underlagt kommunen godkendelse og tilsyn. Godkendelse og tilsyn med privatdagpasning efter § 63 er alene omfattet af nærværende undersøgelse i det omfang denprivate dagpasning anvendes af forældre, der får tilskud efter § 26.Det økonomiske tilskud efter § 26 er betinget af, at forældrene indgår en aftale medbørnepasseren, og at denne aftale godkendes af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at det økonomiske tilskud anvendestil det formål, det er bestemt til.Tilsynet med pasningsordningerne hænger på flere måder sammen med de krav, somkommunerne stiller ved godkendelse af pasningsaftaler, derved at det økonomisketilskud kan inddrages, hvis betingelserne for tilskuddet ikke er opfyldt. Derfor er detindledningsvist undersøgt, hvilke krav kommunerne stiller ved godkendelse af disseaftaler.Før 1. januar 2004 var det op til den enkelte kommunalbestyrelse, om de ville yde etøkonomisk tilskud til forældre eller ej. Da fokus i undersøgelsen er tilsyn, er der derfortaget udgangspunkt i de kommuner, der anvendte ordningen i 2003 (og samtidig havdepuljeordninger), og som derfor forventes at have ført tilsyn med pasningsordningerne.På landsplan blev ca. 3.200 børn passet i privat pasning med tilskud efter § 26. I dekommuner, der har deltaget i undersøgelsen er det tilsvarende tal ca. 2300 børn. Somnedenstående oversigt viser, er det i de enkelte kommuner et begrænset antal børn, dermodtager tilskud.11 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, pkt. 9.1.39


Tabel 11. Kommuner i undersøgelsen, fordelt på hvor mange børn, der gives tilskud.Procent. 12 0 – 10 børn 4311 – 25 børn 3826 – 50 børn 451 – 100 børn 9Over 100 børn 6Antal kommuner i undersøgelsen 684.1 Godkendelse af pasningsaftalerDet økonomiske tilskud til forældre bygger på, at forældrene indgår en pasningsaftalemed den person, der skal passe barnet, og at kommunen godkender denne aftale.Kommunen kan i forbindelse med denne godkendelse stille en række krav, dels tilindholdet af pasningsaftalen, dels til de rammer, der er omkring barnets pasning,herunder krav til de fysiske rammer og til kvalifikationer med mere hos den person, derskal passe barnet. Kommunen skal således foretage en vurdering af den privatepasningsordnings forsvarlighed.Den kommunale myndighed kan således opstille krav til en pasningsordning eller enbørnepasser, der skal opfyldes som forudsætning for godkendelsen af en aftale, når detvurderes nødvendigt for opnåelse af en forsvarlig pasning. 13 Godkendelse af enpasningsaftale kan afvises, hvis de fysiske rammer eller den person, forældrene harindgået aftale med, efter kommunens vurdering ikke er egnet til opgaven.Det er op til den kommunale myndighed at beslutte hvilke forhold, der skal indgå ivurderingen af, om en pasningsordning har en sådan forsvarlighed, at en pasningsaftalekan godkendes. I vejledning om dagtilbud mv. til børn henvises der til, at kommunenved tilsyn med de private pasningsordninger kan tage udgangspunkt i deresretningslinier for den kommunale dagpleje. Retningslinier for den kommunale dagplejekan tilsvarende anvendes i forbindelse med godkendelse af pasningsaftaler. Som detfremgår af tabel 12 anvender 38 procent af kommunerne retningslinierne for denkommunale dagpleje ved godkendelse af pasningsaftaler, mens 44 procent harudarbejdet særskilte retningslinier for godkendelsen af aftalerne. Dermed har over 80procent af kommunerne faste retningslinier for godkendelsen, mens 6 procent er i gangmed at udarbejde retningslinier. Tolv procent af kommunerne har dermed endnu ikkeudarbejdet eller har planer om at udarbejde retningslinier for godkendelse afpasningsaftaler.12 Tabellen er udfærdiget på baggrund af kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet ombudgetter for 2003 (§ 26).13 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, pkt. 9.1.5.40


Tabel 12. Kommunerne fordelt på hvorvidt de har udarbejdet skriftlige retningslinier forgodkendelse af aftaler/kontrakter mellem forældre og børnepassere. Procent.Kommunen har udarbejdet særskilte retningslinier forgodkendelse af private pasningsaftaler44Kommunen anvender de samme retningslinier somved godkendelse af kommunal dagpleje38Kommunen er i gang med at udarbejde retningslinier 6Kommunen har ikke udarbejdet retningslinier 12Antal kommuner=100 pct. 68De kommuner, der allerede har retningslinier, er blevet bedt om at angive, hvorvidt enrække forhold indgår i deres retningslinier for godkendelse af pasningsaftaler.Figur 11. Procent kommuner hvor følgende forhold indgår i deres retningslinier forgodkendelse af aftaler / kontrakter mellem forældre og børnepassereIndendørs indretning af lokaler82Sikkerhed ved inventar / lokaler87Adgang til udendørs faciliteter78Børnepasserens ansættelsesforhold78Børnepasserens personlige kvalifikationer86Børnepasserens straffeforhold47Forhold ved børnepasserens familie49Børnepasserens relation til barnet / forældrene59Børnepasserens øvrige opgaver for barnets forældre62Andre forhold330 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100De forhold, der indgår i retningslinierne i flest kommuner, er sikkerheden ved inventarog lokaler, børnepasserens personlige kvalifikationer samt indretning af indendørslokaler. Adgang til udendørs faciliteter samt børnepasserens ansættelsesforhold indgårendvidere i vurderingen i 75 procent af kommunerne.Blandt de opstillede forhold inddrager færrest kommuner børnepasserens straffeforholdsamt forhold ved børnepasserens familie. Sidstnævnte er relevant, hvor barnet passes i41


ørnepasserens hjem. For begge disse forhold er det dog knap halvdelen afkommunerne, der inddrager dem i vurderingen.Foruden de prædefinerede forhold angiver 33 procent af kommunerne, at de inddragerandre forhold i vurderingen af, hvorvidt en pasningsaftale skal godkendes. I tekstboks 4er angivet de forhold, som kommunerne angiver i denne sammenhæng.Tekstboks 4. Kommunernes angivelse af andre forhold, der indgår vedgodkendelse af private pasningsaftaler.• Arbejdstid• Au-pair piger skal bo på stedet• Der skal tales dansk i hjemmet• Andre sikkerhedsspørgsmål, herunder sikkerhed ved udendørsfaciliteter• Tavshedspligt• Underretningspligt• Førstehjælp• Nødforanstaltning ved uheld• Litteratur• Syn på børneopdragelse.• Udfærdigelsen af skema med gensidige krav (forældre / børnepasser)• Tv-kigning• Kost• Straffemetoder• Hygiejne• Dyr• Rygning• Transport• Det maksimale antal børn, der må passes• Legestuer, børnebibliotek o.l.De kommuner, der har opstillet retningslinier inddrager i gennemsnit 6,5 af de 10opstillede forhold. 44 procent af kommunerne inddrager mere end otte forhold, andre 44procent inddrager 4-7 af de opstillede forhold, mens 13 procent inddrager færre end fireaf forholdene.4.2 Henvendelser og besøgØkonomisk tilskud til private pasningsordninger er som nævnt indledningsvist etalternativ for forældre til offentlige dagtilbud. Det er en mulighed for, at forældre ihøjere grad kan vælge at få deres barn passet under nogle andre rammer end deoffentlige tilbud.Det medfører, at det tilsyn, som kommunerne skal føre med de privatepasningsordninger, skal anvende andre metoder og have et andet indhold end det tilsyn,som kommunerne fører med dagtilbud. Flere af de tilsynsformer eller måder, der blevbehandlet i afsnit 3.1, er således ikke anvendelige i tilsynet med private42


pasningsordninger, blandt andet fordi formerne foruden tilsynsfunktionen tilsigtes athave en styrende funktion. En funktion, der er uhensigtsmæssig for et alternativ til etoffentligt tilbud.Blandt de metoder, som kommunerne kan benytte sig af i tilsynet med privatepasningsordninger er dels henvendelser fra forældre og børnepassere angåendeordningerne, dels anmeldte og uanmeldte besøg. I det følgende skal der ses på omfangetaf disse to former.Henvendelser om råd og vejledning fra forældre eller børnepassere om privatepasningsordninger er en af mulighederne for, at den kommunale forvaltning kan følgemed i, hvorledes det står til i ordningerne. De private pasningsordninger, hvor barnetpasses i forældrenes hjem er ofte karakteriseret ved, at der er tale om unge piger, dereventuelt også har andre opgaver for familien. Der kan således være forskelligeproblemstillinger knyttet til ordningerne afhængigt af, om pasningen af barnet foregår iforældrenes hjem eller uden for forældrenes hjem. På den baggrund er det valgt atopdele henvendelser om råd og vejledning vedrørende pasningsordningerne i pasning iforældres hjem og pasning uden for forældres hjem. Herved er det muligt at undersøge,om der er forskel i hyppigheden af, hvor ofte kommunen modtager henvendelser fra deto typer ordninger.Figur 12 giver det generelle billede, at det ikke er ret tit, at kommunerne modtagerhenvendelser fra børnepassere og forældre vedrørende ordningerne. Det gælder uansetom det er ordninger, der foregår i forældrenes hjem eller ordninger der foregårandetsteds. Mere end 60 procent af kommunerne angiver for begge pasningssteder, atdet er sjældnere end én gang i kvartalet, at de får henvendelser om råd og vejledningvedrørende private pasningsordninger. Sammenligner man de to typer privatepasningsordninger er der en svag tendens til, at kommunerne samlet set hyppigere fårhenvendelser vedrørende private pasningsordninger i forældrenes hjem end ordninger,hvor barnet passes andetsteds.Omfanget af henvendelser, som kommunen modtager, vil være afhængigt af, hvormange børn, der ydes tilskud til. Der findes ikke centrale opgørelser, der inddelerantallet af børn efter, hvor de bliver passet. Hyppigheden af henvendelser kan dogsættes op mod det samlede antal børn i kommunerne, der modtager tilskud. Der visersig herved for begge typer ordninger, men i særdeleshed for privat pasning uden forforældrenes hjem en sammenhæng mellem antal børn, der får tilskud og hyppighed afhenvendelser. Men sammenhængen er ikke entydig. Der findes 12 kommuner, der harrelativt få børn (under 25 børn), men som alligevel modtager henvendelser mindst éngang om måneden fra mindst én af de to former for privat pasning.43


Figur 12. Kommunerne fordelt efter hvor ofte de i gennemsnit modtager henvendelser områd og vejledning fra en børnepasser eller forældre vedr. pasningsordninger efter § 26.Mindst én gangugentligt119Mindst én gangmånedligt715Mindst én gang ikvartalet1216Sjældnere end éngang i kvartalet3648Aldrig16310 10 20 30 40 50 60Børnepasser i forældres hjemBørnepasser uden for forældres hjemDen anden form, som kommunerne kan anvende i tilsynet med privatepasningsordninger, er anmeldte eller uanmeldte besøg. Denne form er direkte nævnt ivejledning om dagtilbud mv. til børn, hvor det fremhæves, at forældre og børnepasserebør orienteres om retningslinierne for tilsynet, herunder at der kan blive aflagtuanmeldte besøg, og at disse besøg også, hvor pasningen foregår i forældrenes hjem,kan finde sted på tidspunkter, hvor forældrene ikke er til stede. 14I spørgsmålet er der spurgt til, hvor hyppigt den kommunale forvaltning i gennemsnitaflægger henholdsvis anmeldt og uanmeldt besøg i en privat børnepasningsordning,hvortil der gives tilskud.14 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, pkt. 9.1.6.44


Figur 13. Kommunerne fordelt på hvor ofte den kommunale forvaltning aflægger besøg ien privat børnepasningsordning. Procent.Mindst én gang om månedenMindst én gang i kvartaletMindst én gang hvert halve årMindst én gang om åretSjældnere end én gang om åretAldrig3371214161820262526310 5 10 15 20 25 30 35Anmeldte besøgUanmeldte besøgOmkring 20 procent af kommunerne aflægger et anmeldt og /eller uanmeldt besøgmindst én gang i kvartalet. Lægges de kommuner til, der har svaret ’mindst én ganghvert halve år’ kan det konstateres, at henholdsvis 43 og 49 procent af kommunerneaflægger anmeldte og /eller uanmeldt besøg mindst én gang hvert halve år. Knap entredjedel af kommunerne tager på anmeldte besøg omkring en gang om året, mensomkring 40 procent af kommunerne sjældent eller aldrig aflægger uanmeldt besøg i enprivat pasningsordning, hvortil, der gives tilskud.Kommunerne kan have forskellig tradition for, om de går på anmeldt eller uanmeldtbesøg, eller anvender begge besøgsformer. Det har derfor interesse at kombinere de toformer for at se, hvor ofte kommunerne aflægger enten et anmeldt eller uanmeldt besøg.Tabel 13. Kommunerne fordelt på, hvor ofte de aflægger mindst ét anmeldt eller uanmeldtbesøg i en privat pasningsordning. Procent.Mindst én gang i måneden 5Mindst én gang i kvartalet 29Mindst én gang hvert halve år 33Mindst én gang hvert år 23Sjældnere end én gang om året 4Aldrig 6Antal kommuner= 100 pct. 66Som det fremgår af tabel 13 aflægger ca. en tredjedel af kommunerne besøg mindst éngang i måneden eller én gang i kvartalet og en anden tredjedel aflægger besøg omkringhvert halve år. Ti procent af kommunerne aflægger sjældnere end en gang om året elleraldrig besøg i de private børnepasningsordninger.45


4.3 Indhold i tilsynetI forbindelse med tilsynet skal kommunerne sikre sig, at den private pasningsordningfortsat er en forsvarlig pasningsordning for barnet, og kommunen skal derfor væreopmærksom på, om der er noget, der har ændret sig i forhold til det, der er fastsat ipasningsaftalen. Kommunen skal endvidere sikre sig, at tilskuddet bliver anvendt til detformål, det har været tilsigtet.Som nævnt ovenfor henvises der i vejledningen om dagtilbud mv. til børn til, atkommunerne med hensyn til indholdet i tilsynet kan tage udgangspunkt iretningslinierne for den kommunale dagpleje. Med udgangspunkt i dels de punkter, derer opstillet i forbindelse med godkendelse, jf. figur 11, dels forhold der indgår isocialministeriets retningslinier for tilsyn med dagtilbud, jf. vejledningen, blevkommunerne bedt om at angive, hvorvidt en række forhold indgår i deres tilsyn medprivate pasningsordninger.Figur 14. Procent kommuner hvor følgende forhold indgår i deres tilsyn med privatepasningsordninger.Indendørs indretning af lokaler82Indendørs sikkerhed, herunder inventar93Udendørs sikkerhed, herunder legeredskaber82Andre sikkerhedshensyn (anvendelse af børneselersovestillinger, legetøj, brandsikkerhed)Hygiejne6969Børnepasserens personlige kvalifikationer80Forhold ved børnepasserens familie46Regelmæssige aktiviteter med barnet, herunder samvær medandre børn /private børnepassere/deltagelse i legestue68Børnepasserens øvrige opgaver for barnets familieGennemgang af aftalen og ændringer heri, herunder aftalensfastsættelse af udbetalinger til børnepasseren5861Gennemgang af udbetalingskvitteringer til børnepasseren41Andre forhold310 10 20 30 40 50 60 70 80 90 10046


Som det fremgår af figur 14 er det nogle af de samme forhold, der scorer højt i forholdtil tilsynet som i forhold til godkendelse. Først og fremmest kigger kommunerne efterindendørs sikkerhed. Herefter følger børnepasserens personlige kvalifikationer samtindendørs indretning af lokaler og udendørs sikkerhed. Også hygiejne og anden form forsikkerhed (f.eks. børneseler, sovestillinger, legetøj) er et udbredt forhold, der indgår ikommunernes tilsyn med pasningsordningerne. Endvidere bør det fremhæves, at knap70 procent af kommunerne lægger vægt på, at børnepasseren foretager sig regelmæssigeaktiviteter med barnet, f.eks. deltagelse i legestue.Kommunerne har haft mulighed for at angive, om der indgår andre forhold end denævnte i tilsynet. Det har 31 procent gjort. I tekstboks 5 er anført de andre forhold, somkommunerne nævner i denne forbindelse. Det skal nævnes, at flere kommuner nævnerdels barnets udvikling og trivsel, dels at retningslinierne for dagplejen anvendes.Tekstboks 5. Kommunernes angivelse af andre forhold, der indgår i tilsynet med privatepasningsordninger.• Barnets udvikling• Barnets trivsel• Vejledning om kommunens retningslinier om børn med særlige behov.• Legestuemuligheder• Netværk med børnepassere• Uddannelsesmuligheder• Arbejdsbetingelser, evt. beskæftigelsesmæssige forslag• Andre forhold der indgår i tilsynet med den kommunale dagpleje• Månedlige kvitteringer for udbetaling af lønKommunerne har angivet, at de i gennemsnit anvender 7,5 af de 12 opstillede forhold(herunder andre forhold). 54 procent af kommunerne anvender otte eller flere af deopstillede forhold, 38 procent anvender 4-7 forhold, mens otte procent anvender færreend fire af forholdene.4.4 Retningslinier for tilsynetI vejledningen om dagtilbud mv. til børn henvises der flere steder til, at kommunernebør udarbejde retningslinier for tilsynet. Knap 60 procent af de kommuner, der deltageri undersøgelsen har sådanne retningslinier. 27 procent har udfærdiget særskilteretningslinier for tilsynet med privat pasning, mens 32 procent anvender retningsliniernefor den kommunale dagpleje ved tilsyn. Det betyder, at 29 procent svarende til 20kommuner ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde skriftlige retningslinierfor tilsynet med privat pasning.I denne forbindelse skal det nævnes, at nogle kommuner i undersøgelsen har anført, atde anvender retningslinierne for den kommunale dagpleje, når tilskuddet gives til etbarn, der passes hos en selvstændig børnepasser/erhvervsdrivende, dvs. at pasningenforegår uden for forældrenes hjem og oftest sammen med andre børn, jf. servicelovens §47


63. Sådanne bemærkninger kan tyde på, at der i nogle kommuner anvendes forskelligeretningslinier i tilsynet afhængigt af hvilken type privat pasning, det drejer sig om.Tabel 14. Kommuner fordelt på, hvorvidt de har udarbejdet skriftlige retningslinier fortilsynet med privat børnepasning. Procent.Kommunen har udarbejdet særskilte retningslinier fortilsynet med privat børnepasning27Kommunen anvender retningslinierne for denkommunale dagpleje ved tilsyn med privat 32børnepasningKommunen er i gang med at udarbejde retningslinier 12Kommunen har ikke udarbejdet retningslinier 29Antal kommuner=100 pct. 684.5 Reaktioner på baggrund af tilsynetTilsvarende som ved kommunernes tilsyn med dagtilbud har kommunerne mulighed forat reagerer, hvis der er forhold, der ikke er i orden. De har således mulighed for at givehenstillinger eller påbud. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan de i yderste konsekvens værenødsaget til at tilbagekalde godkendelsen af aftalen. 15I undersøgelsen er kommunerne blevet bedt om at angive, i hvor mange tilfælde ettilsynsbesøg aflagt i 2003 har givet anledning til henstillinger, påbud ellertilbagekaldelse af en aftale. Kommunernes svar viser, jf. tabel 15, at det er i etbegrænset antal kommuner, at tilsynet har medført reaktioner. 70 procent afkommunerne har ikke foretaget nogen reaktioner, og kun 26 procent har anvendt denmildeste form, henstillinger. Som det fremgår at tabellen har kommunerne i 2003 doganvendt alle tre reaktionsmuligheder. Syv procent af kommunerne har oplevet 1-2tilfælde, hvor de har været nødt til at tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale,mens to procent har oplevet mere end fem tilfælde.Tabel 15. Kommunerne fordelt på, i hvor mange tilfælde, de har givet henstilling, påbudeller tilbagekaldt godkendelse af aftale som følge af tilsynsbesøg. Procent.HenstillingerPåbudTilbagekaldelseaf godkendelseaf aftaleMindst en afreaktionsmulighederneIngen reaktioner 74 85 91 701-2 tilfælde 16 10 7 173-5 tilfælde 7 2 5Mere end 5 tilfælde 3 3 2 8Antal kommuner=100 pct. 58 59 57 6015 Vejledning om dagtilbud mv. til børn, pkt. 9.1.6.48


4.6 Sammenfatning af kommunernes tilsyn med privat pasningI undersøgelsen af kommunernes tilsyn med privat børnepasning, hvortil der givestilskud efter § 26 i serviceloven, er der set nærmere på:• godkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere;• omfanget af henvendelser om råd og vejledning vedrørende ordningerne;• omfanget af tilsynsbesøg;• forhold, der inddrages i tilsynet;• omfanget af reaktioner fra den kommunale myndighed som følge aftilsynsbesøg.Hvad angår godkendelse af pasningsaftaler viser undersøgelsen, at:• 44 procent af kommunerne har udarbejdet særskilte retningslinier forgodkendelse af pasningsaftaler mellem forældre og børnepassere;• 38 procent anvender retningslinierne for godkendelse af kommunale dagplejere;• 6 procent er ved at udarbejde retningslinier;• 12 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde retningslinier forgodkendelsen;• blandt de kommuner, der anvender retningslinier for godkendelsen, lægger defleste kommuner vægt på børnepasserens personlige kvalifikationer, sikkerhedved inventar samt indretning af lokaler. De færreste kommuner inddragerbørnepasserens straffeforhold samt forhold ved børnepasserens familie.Af analysen af henvendelser fra forældre og børnepassere til den kommunalemyndighed vedrørende pasningsordningerne fremgår det, at:• kommunerne sjældent modtager henvendelser fra børnepassere og forældrevedrørende ordningerne. Det gælder uanset om det er ordninger, der foregår iforældrenes hjem eller ordninger, der foregår andetsteds;• mere end 60 procent af kommunerne angiver for begge pasningssteder, at det ersjældnere end én gang i kvartalet, at de får henvendelser om råd og vejledningvedrørende private pasningsordninger.Med hensyn til den kommunale myndigheds tilsynsbesøg i de privatebørnepasningsordninger viser undersøgelsen, at• 66 pct. af kommunerne aflagde et anmeldt eller uanmeldt besøg mindst én ganghvert halve år;• 10 procent af kommunerne sjældent eller aldrig aflagde besøg i en privatpasningsordning.I tilsynet med de private børnepasningsordninger, viser undersøgelsen, at:• indendørs sikkerhed er det forhold, der inddrages af flest kommuner. Herefterfølger indretning af lokaler, udendørs sikkerhed samt børnepasserens personligekvalifikationer;• knap 33 procent af kommunerne har angivet, at de inddrager andre forhold itilsynet. Blandt disse har flere kommuner peget på, at barnets udvikling ogtrivsel er et element i tilsynet.49


Erfarer den kommunale myndighed i forbindelse med tilsyn med privatepasningsordninger, at der er forhold som betyder, at pasningen ikke er forsvarlig, kanmyndigheden give henstilling eller påbud om, at forholdene skal ændres. Er dette ikketilstrækkeligt, kan den kommunale myndighed i yderste konsekvens tilbagekaldegodkendelsen af aftalen. Hvad angår reaktionsmuligheder på baggrund af tilsynet, kandet konstateres, at:• 70 procent af kommunerne har angivet, at tilsynet i 2003 ikke har givetanledning til reaktioner;• 26 procent har anvendt den mildeste form: henstillinger;• 7 procent af kommunerne har oplevet 1-2 tilfælde, hvor de har været nødt til attilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, mens 2 procent har oplevetmere end 5 tilfælde.Undersøgelsen viser endvidere, at:• Knap 60 procent af kommunerne har skriftlige retningslinier for tilsynet medprivat pasning;• 12 procent af kommunerne er i gang med at udarbejde retningslinier;• 29 procent ikke har udarbejdet eller har planer om at udarbejde skriftligeretningslinier for tilsynet med privat pasning,50


BILAG tilKommunernes tilsyn med dagtilbud til børn og privatpasning.1


Tabel 1 Henviser til figur 3. Procentdel kommuner, der anvender forskellige itilsynet med dagtilbud. Institutionslignende puljeordningerInstitutionslignendepuljeordningerProcentNa. Møder med deltagelse af (forældre-)bestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer59 91b. Møder med deltagelse af (forældre-)bestyrelser og forvaltningen66 87c. Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 88 88d. Opfølgning på virksomhedsplaner,årsberetninger mv.47 89e. Godkendelse og opfølgning på budgetter ogregnskab91 93g. MUS-samtaler med ledere 17 88h. Anmeldte besøg som led i tilsynet frakommunen85 91i. Uanmeldte besøg som led i tilsynet frakommunen51 87j. Henvendelser fra forældre 85 87k. Dialogmøder med ledere 66 91l. Ledernetværk på tværs af institutioner/dagpleje57 90m. Tilbud om og deltagelse i intern ledelsesogpersonaleuddannelse53 89n. Konsultative møder/supervision, herunder iforhold til børn med særlige behov87 91o. Anmodning om oplysninger/redegørelser 81 83p. Regelmæssige konsulentbesøg idagplejegrupper11 57q. Legestueordninger for dagplejere 9,3 54r. Andre former anvendt i tilsynet 17 582


Tabel 2 Henviser til figur 1. Procentdel kommuner, der anvender forskellige i tilsynetmed dagtilbud. Kommunale/selvejende institutionerKommunale/selvejendeinstitutionerProcenta. Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelsesmedlemmer92 94b. Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningen94 92c. Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 97 91d. Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetningermv.93 93e. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab 100 94g. MUS-samtaler med ledere 96 93h. Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 86 92i. Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 54 92j. Henvendelser fra forældre 99 92k. Dialogmøder med ledere 100 93l. Ledernetværk på tværs af institutioner/dagpleje 99 92m. Tilbud og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelse99 93n. Konsultative møder/supervision, herunder i forholdtil børn med særlige behov98 92o. Anmodning om oplysninger/redegørelser 98 91p. Regelmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper 44 50q. Legestueordninger for dagplejere 46 41r. Andre former anvendt i tilsynet 18 51N3


Tabel 3 Henviser til figur 2. Procentdel kommuner, der anvender forskellige i tilsynetmed dagtilbud. Kommunal dagpleje.Kommunal dagplejeProcenta. Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogkommunalbestyrelsesmedlemmer92 79b. Møder med deltagelse af (forældre-) bestyrelser ogforvaltningen91 75c. Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 96 77d. Opfølgning på virksomhedsplaner, årsberetningermv.91 93e. Godkendelse og opfølgning på budgetter og regnskab 100 79g. MUS-samtaler med ledere 91 93h. Anmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 96 78i. Uanmeldte besøg som led i tilsynet fra kommunen 84 77j. Henvendelser fra forældre 100 79k. Dialogmøder med ledere 100 79l. Ledernetværk på tværs af institutioner/dagpleje 96 78m. Tilbud og deltagelse i intern ledelses- ogpersonaleuddannelse97 79n. Konsultative møder/supervision, herunder i forholdtil børn med særlige behov98 79o. Anmodning om oplysninger/redegørelser 97 78p. Regelmæssige konsulentbesøg i dagplejegrupper 90 80q. Legestueordninger for dagplejere 99 80r. Andre former anvendt i tilsynet 18 49N4


Tabel 4 Henviser til figur 4. Procentdel kommuner, der anvender forskellige itilsynet med dagtilbud. Dagplejelignende puljeordninger.DagplejelignendepuljeordningerProcentNa. Møder med deltagelse af (forældre-)bestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer20 20b. Møder med deltagelse af (forældre-)bestyrelser og forvaltningen25 20c. Opfølgning og revision af aftaler/kontakter 44 18d. Opfølgning på virksomhedsplaner,årsberetninger mv.6 18e. Godkendelse og opfølgning på budgetter ogregnskab53 19g. MUS-samtaler med ledere 0 20h. Anmeldte besøg som led i tilsynet frakommunen65 20i. Uanmeldte besøg som led i tilsynet frakommunen65 20j. Henvendelser fra forældre 75 20k. Dialogmøder med ledere 16 19l. Ledernetværk på tværs af institutioner/dagpleje15 20m. Tilbud om og deltagelse i intern ledelsesogpersonaleuddannelse10 20n. Konsultative møder/supervision, herunder iforhold til børn med særlige behov50 20o. Anmodning om oplysninger/redegørelser 32 19p. Regelmæssige konsulentbesøg idagplejegrupper16 19q. Legestueordninger for dagplejere 30 20r. Andre former anvendt i tilsynet 13 16Tabel 5 Henviser til Figur 5. Kommunerne fordelt på hvor ofte de modtager henvendelserom råd og vejledning fra ledere og personale ansat i puljeordninger. Procent.InstitutionslignendepuljeordningerDagplejelignendepuljeordningerMindst én gang ugentligt 4 5Mindst én gang månedlig 27 5Mindst én gang i kvartalet 31 20Sjældnere end en gang ikvartalet33 60Aldrig 4 10Antal Kommuner 93 205


Tabel 6 Henviser til Figur 6. Samlet antal anmeldte og uanmeldte besøg i 2003 pr.institution eller dagpleje. ProcentKommunale/selvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerKommunaldagplejesDagplejelignendepuljeordningerIkke oplyst 12 7 11 5Mere end 8 besøg 5 1 48 56-8 besøg 2 2 22 03-5 besøg 32 20 12 52 besøg 19 23 4 251 besøg 22 33 3 45Ingen besøg 8 14 0 15Tabel 7 Henviser til Figur 7. Procentdel kommuner som har inddraget nedenståendeforhold i deres tilsyn med dagtilbud. Kommunale institutioner og institutionslignendepuljeordningerKommunale/selvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerProcent N Procent Na. Kommunens målsætninger for dagtilbud 91 88 58 84b. Institutionens/dagplejens målsætninger 93 87 67 81c. Forældresamarbejde/forældreindflydelse 91 88 74 81d. De lokalemæssige faciliteter 97 88 80 81e. Udendørs faciliteter i forhold til alders- gruppen 94 88 77 82f. Personalenormering 86 86 69 81g. Samarbejde i personalegruppen 93 86 51 77h. Personalets faglige / personlige kvalifikationer 91 84 60 80i. Støtte til børn med særlige behov 95 85 75 81j. Forældreklager 83 87 57 79k. Børnenes trivsel (de pædagogiske forhold) 100 81 86 79l. Sygdom blandt børnene 66 85 35 80m. Sygdoms blandt personale 75 85 38 79n. Andre forhold 26 53 22 586


Tabel 8 Henviser til Figur 8. Procentdel kommuner som har inddraget nedenståendeforhold i deres tilsyn med dagtilbud. Kommunal dagpleje og dagplejelignendepuljeordninger.Kommunal dagpleje Dagpleje-lignendepuljeordningerProcent N Procent Na. Kommunens målsætninger for dagtilbud 94 81 24 17b. Institutionens/dagplejens målsætninger 99 81 24 17c. Forældresamarbejde/forældreindflydelse 95 81 59 17d. De lokalemæssige faciliteter 94 81 71 17e. Udendørs faciliteter i forhold til alders- gruppen 94 81 77 17f. Personalenormering 81 77 35 17g. Samarbejde i personalegruppen 95 79 12 17h. Personalets faglige / personlige kvalifikationer 98 79 47 17i. Støtte til børn med særlige behov 96 81 59 17j. Forældreklager 85 82 31 16k. Børnenes trivsel (de pædagogiske forhold) 100 81 71 17l. Sygdom blandt børnene 89 79 41 17m. Sygdoms blandt personale 86 78 24 17n. Andre forhold 26 53 8 13Tabel 9 Henviser til figur 9. Procentdel kommuner som har inddraget nedenståendeforhold i deres tilsyn med sikkerhed og hygiejne i dagtilbud. Kommunale /selvejendeinstitutioner og institutionslignende puljeordninger.Kommunale/SelvejendeinstitutionerInstitutionslignendepuljeordningerProcent N Procent Na. Udendørs sikkerhed, herunder lege-redskaber 98 85 72 82b. Indendørs sikkerhed (inventar, lege-redskaber,87 83 59 80legetøj mv.)c. Brandsikkerhed 85 84 63 80d. Hygiejneforhold 89 84 70 82e. Forsikringsmæssige forhold 68 80 37 79f. Andre forhold 21 52 12 527


Tabel 10 henviser til Figur 10. Procentdel kommuner som har inddraget nedenståendeforhold i deres tilsyn med sikkerhed og hygiejne i dagtilbud. Kommunal dagpleje ogdagplejelignende puljeordninger.KommunaldagplejeDagpleje-lignendepuljeordningerProcent N Procent Na. Udendørs sikkerhed, herunder lege-redskaber 96 82 77 17b. Indendørs sikkerhed (inventar, lege-redskaber,legetøj mv.)96 81 65 17c. Brandsikkerhed 68 81 35 17d. Hygiejneforhold 98 82 65 17e. Forsikringsmæssige forhold 70 80 19 16f. Andre forhold 27 52 8 138


Tabel 11 Henviser til figur 11. Procent kommuner hvor følgende forhold indgår i deresretningslinier for godkendelse af aftaler / kontrakter mellem forældre og børnepassereProcentNIndendørs indretning af lokaler 81,5 54Sikkerhed ved inventar / lokaler 87,3 55Adgang til udendørs faciliteter 78,2 55Børnepasserens ansættelsesforhold 78,2 55Børnepasserens personlige kvalifikationer 85,5 55Børnepasserens straffeforhold 47,3 55Forhold ved børnepasserens familie 49,1 55Børnepasserens relation til barnet / forældrene 59,3 54Børnepasserens øvrige opgaver for barnets forældre 62,3 53Andre forhold 33,3 399


Tabel 12 Henviser til Figur 12. Kommunerne fordelt efter hvor ofte de i gennemsnitmodtager henvendelser om råd og vejledning fra en børnepasser eller forældre vedr.pasningsordninger efter § 26. ProcentBørnepasser i forældreshjemBørnepasser uden forforældres hjemMindst én gang ugentligt 9,0 11,3Mindst én gang månedligt 14,9 6,5Mindst én gang i kvartalet 11,9 16,1Sjældnere end én gang i47,8 35,5kvartaletAldrig 16,4 30,8Antal kommuner=100 pct. 67 62Tabel 13 Henviser til Figur 13. Kommunerne fordelt på hvor ofte den kommunaleforvaltning aflægger besøg i en privat børnepasningsordning. Procent.Anmeldte besøg Uanmeldte besøg Anmeldte elleruanmeldt besøgMindst én gang om måneden 2,9 3,0 3 /4,5Mindst én gang i kvartalet 16,2 19,7 18 /28,9Mindst én gang hvert halve år 25,0 25,8 23 /34,8Mindst én gang om året 30,9 13,6 15 /22,7Sjældnere end én gang om året 7,4 12,1 3 /4,5Aldrig 17,6 25,8 4 /6,0Antal kommuner=100 pct. 68 66 6610


Tabel 14 Henviser til Figur 14. Procent kommuner hvor følgende forhold indgår i derestilsyn med private pasningsordningerAntal kommuner,Procent der har svareta. Indendørs indretning af lokaler 81,7 60b. Indendørs sikkerhed, herunder inventar 93,4 61c. Udendørs sikkerhed, herunder legeredskaber 82,0 61d. Andre sikkerhedshensyn (anvendelse afbørneseler sovestillinger, legetøj,brandsikkerhed)68,9 61e. Hygiejne 69,4 62f. Børnepasserens personlige kvalifikationer 80,3 61g. Forhold ved børnepasserens familie 45,9 61h. Regelmæssige aktiviteter med barnet,herunder samvær med andre børn /privatebørnepassere/deltagelse i legestuei. Børnepasserens øvrige opgaver for barnetsfamiliej. Gennemgang af aftalen og ændringer heri,herunder aftalens fastsættelse af udbetalinger tilbørnepasseren68,3 6061,3 6258,1 62k. Gennemgang af udbetalingskvitteringer tilbørnepasseren41,0 61l. Andre forhold 31,1 4511

More magazines by this user
Similar magazines