Forlodsudtagelsen af pensionsrettigheder ved se- paration og ...

mende, kan ægtefællen altså ikke få kompensation, hvis denne i en periodeaf hensyn til familien har foretaget en pensionsopsparing, dervar mindre end vanligt, men ikke mindre end hvad der svarer til enrimelig pensionsopsparing for den pågældende.Den mindre pensionsopsparing skal som nævnt skyldes helt ellerdelvis fravær fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien eller den andenægtefælle, jf. § 16d, stk. 1, nr. 2. Der skal således være sammenhængmellem fællesskabsadfærden og den mindre pensionsopsparing.Det bør ikke give anledning til nævneværdige problemer at finde årsagentil den manglende pensionsopsparing 153 , men det kan ikke udelukkes,at der i enkelte situationer vil kunne opstå tvivl. Det kan eksempelvisvære vanskeligt at fastslå, om en ægtefælle er fraværendefra arbejdsmarkedet pga. høj arbejdsløshed indenfor dennes uddannelses-og arbejdsmæssige område, pga. børn eller om det er en kombinationaf disse omstændigheder, der har forårsaget fraværet 154 . Mindreårigebørn vil dog skabe en formodning for, at der er tale om fællesskabsadfærd155 , men denne formodning kan ud fra en konkret vurderingaf de faktiske forhold afkræftes.En ægtefælle er som udgangspunkt berettiget til fællesskabskompensation,hvis denne opfylder betingelserne i § 16d, stk. 1. Da §16d er en erstatningslignende regel, er ægtefællernes øvrige pensionsmæssigeog økonomiske forhold som udgangspunkt irrelevante.Ifølge bemærkningerne kan der dog forekomme situationer, hvor disseforhold må inddrages, og hvor de kan føre til, at en fællesskabskompensationikke vil være rimelig 156 . Om ægtefællen reelt modtager enkompensation for fællesskabsadfærden på skiftet, afhænger først ogfremmest af de begrænsninger, der følger af § 16d, stk. 2 og bemærkningernehertil.Ifølge § 16d, stk. 2 kan kompensationen højst udgøre halvdelenaf den værdimæssige forskel mellem ægtefællernes pensionsopsparingunder ægteskabet af fællesejemidler. Ægtefællen skal altså ikke kunhave foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til enrimelig pensionsopsparing for den pågældende, være den pensionsmæssigtdårligst stillede ægtefælle, men også under ægteskabet haveopsparet mindre i pension af fællesejemidler end den anden ægtefælle157 , hvilket dog oftest vil være sammenfaldende med, at ægtefællener den pensionsmæssigt dårligst stillede. Derudover må man se på, omægtefællerne ved ægtepagt har aftalt særeje, jf. § 16h, stk. 1. Fællesskabskompensationforudsætter nemlig, at den forpligtede ægtefælleunder ægteskabet har foretaget pensionsindbetalinger med fællesejemidler,dvs. enten på en fællesejepension eller på en særejepension,hvor de fremtidige indbetalinger ikke er gjort til særeje. Er dette ikke153 Betænkning nr. 1466/2005 s. 193 og Nørgaard, Irene: Pensionsrettigheders behandlingved separation, skilsmisse og død s. 43.154 Se www.synopsis.dk. kommentaren til RVL § 16d, stk. 1.155 Nørgaard, Irene: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse ogdød s. 43.156 Nørgaard, Irene: Pensionsrettigheders behandling ved separation, skilsmisse ogdød s. 45, Bemærkningerne til Lovforslag 146 s. 25 og Andersen, Lennart Lynge(red.): 12 perspektiver på pension s. 175.157 Bemærkningerne til Lovforslag 146 s. 24.Rettid 2007/Specialeafhandling 2 38