FamilieFleksordningen

sm.dk

FamilieFleksordningen

Forsøgsperiode og dialog i SilkeborgSilkeborg Kommune indførte i 2007 en familiefleksordning.I stedet for at indføre samme ordning i alle kommunensinstitutioner fra starten valgte kommunen at afprøvefire forskellige modeller på forsøgsbasis i et år. Under heleprocessen blev der lagt meget vægt på erfaringsopsamling.Der blev nedsat en arbejdsgruppe med dagtilbuds- ogområdeledere, som løbende afholdt dialogmøder med politikerne.Efter forsøget blev den bedste model udvalgt, ogsammen med de gode erfaringer er modellen nu spredt tilhele kommunen.”Det var rigtig godt, at der var tid til diskussion og erfaringsopsamling.Det, at vi havde den proces, betød, at vi fikændret modstand og skepsis. Og det er i høj grad ledelsenog kulturen i den enkelte institution, der har betydning for,hvor godt ordningen kommer til at fungere i praksis.”Områdeleder, Silkeborg KommuneGode erfaringer med inddragelse i RingstedRingsted Kommune valgte at tilrettelægge deres ordning,så både forældrebestyrelserne og daginstitutionerne havdemedindflydelse på ordningens rammer.”Det er vigtigt at give bestyrelserne og daginstitutionernemulighed for selv at definere rammerne for ordningen. Derer ikke to institutioner, der er ens, og forældrenes behover forskellige, alt efter hvor de kommer fra. Det skal væremuligt at kunne tage højde for dette både i indførelsen ogi administrationen af ordningen.”Dagtilbudsleder, Ringsted Kommune7


Familiefleksordningen i hverdagenDagtilbudslederne spiller en central rolle i forhold til familiefleksordningensbetydning for dagligdagen, og for om ordningenkommer til at fungere i praksis. Det er måden, hvorpå dagtilbudslederneforvalter og administrerer ordningen, der påvirker denpædagogiske praksis. Den konkrete udformning af ordningenspiller i mindre grad en rolle for ordningens succes.Her kan du læse mere om, hvordan familiefleksordningen kanhåndteres i hverdagen:Samarbejd med forældreneBørn har i forskellig udstrækning brug for støtte fra voksne, somhar tid til at hjælpe dem med den daglige overgang mellem familie-og dagtilbudsliv. For børnene er det vigtigt, at forældrenesvalg af modulstørrelse samt valget af hente- og bringetider passertil dagtilbuddets organisering af hverdagslivet. Børnene skal havemulighed for at deltage i de pædagogiske aktiviteter, men de skalogså have mulighed for at deltage i den frie leg. Det er typisk i denfrie leg, at venskabsrelationer dannes og vedligeholdes.Planlægning i hverdagenBørnehuset Mælkevejen i Vejle har en ugeplan over aktiviteter.Her kan forældrene se, hvornår der er aktiviteter og planlæggebarnets mødetid efter det. Hvis børnehuset er ved stranden en heluge, er de fleksible og lader forældrene bruge flere timer. Det kanlade sig gøre, fordi man har et 14-dages modul, så forældrene kanholde mere fri ugen efter. Resultatet er ifølge dagtilbudslederen,at børnene sjældent går glip af ture eller større aktiviteter. Det erselvfølgelig vigtigt, at børnene har plads til fri leg, men ugeplanengør det klart for forældrene, hvilke dage der er behov for, at børnenemøder ind på bestemte tidspunkter.11


Sæt børnenes behov i centrumDe indbyrdes relationer, venskaber og aktiviteter mellem børneneer afgørende for barnets trivsel. Børnekulturen udgør på dennemåde et centralt lærings- og hverdagslivsrum. Det er derfor envæsentlig opgave for det pædagogiske personale at understøttebørnenes indbyrdes relationer og venskaber.Det er vigtigt for børnene, at deres venner er i dagtilbuddet, og detkan være ærgerligt, hvis vennen kommer sent eller skal tidligerehjem. For de børn, som er på deltidsmoduler, kan det være en udfordringat etablere venskaber, når de nogen gange er blandt debørn, der kommer senere eller går tidligt hjem.Samtidig kan skæve hente- og bringetidspunkter påvirke børnenesdagsrytme negativt, hvis eksempelvis deres måltider eller middagssøvnafbrydes. Uro i hente- og bringesituationen kan påvirkeresten af barnets dag, og også børn på fuldtidsmoduler kan påvirkesaf den megen uro. Derfor er det vigtigt, at forældrehar et modul, der giver den fornødne tid og ro til at hente og afleverebarnet.Det er vigtigt, at det pædagogiske personale er opmærksom pådisse forhold i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter og iplanlægningen af hverdagen. Samtidig er det vigtigt, at personaleter i dialog med forældrene om valg af modul, sådan at der er tid tilat hente og aflevere børnene.Tæt dialog om moduler i Skive KommuneNogle daginstitutioner har gode erfaringer med at lade børn i deltidsmodulerholde en ugentlig fridag, så de ellers indgår i institutionensdagligdag på lige vilkår med andre. Det betyder, at de bedrekan holde lege i gang og fastholde deres venskabsrelationer, såderes dagsrytme ikke bliver forstyrret.I Skive Kommune bruger man meget tid på at tale med forældreneom, hvilke konsekvenser modulet kan have for deres barn, og hvordanhverdagen bedst tilrettelægges i forhold til barnets trivsel.Deltidsbørnene skal have del i kernetiden i daginstitutionen, menskal også kunne opbygge venskabsrelationer og deltage i måltiderneuden afbrydelse.Fokusér på udsatte børn og ungeEn fordel ved familiefleksordningen kan ud fra børne- og familieperspektivetvære, at børnene får mere tid med deres familie og undgårlange og trættende dage i dagtilbuddet. Det gælder dog ikke altid forbørn med særlige behov. De kan have særligt glæde af at være mangetimer i et dagtilbud med andre børn og med pædagogiske aktiviteter.Det kan være børn, der har svært ved at indgå i legerelationer, børn,der er i yderkanten af børnekulturen, eller børn, som har sprogligevanskeligheder.Det kræver derfor en særlig indsats i forhold til kommunikationenmed forældrene til børn med særlige behov, så børnene får størst muligtglæde af dagtilbuddet.Da familiefleksordningerne kan have en særlig negativ betydningfor børn med særlige behov, fordi disse børn kan have sværere vedat indgå i legerelationer og ofte har en mere perifer position i børnekulturen,er det vigtigt, at det pædagogiske personale har en løbendedialog med forældrene. Her skal det drøftes, hvordan valget af modulfungerer i forhold til barnets behov.Vær opmærksom på hente- og bringesituationFor børn på deltidsmoduler er det vigtigt, at både forældre og personalehar opmærksomhed rettet mod mødetidens betydning fordet enkelte barn, og at de har en dialog herom. For forældre ogpersonale vil det ofte dreje sig om at have en ekstra opmærksomhedpå, hvordan hente- og bringesituationerne fungerer i forholdtil barnets dagligdag i dagtilbuddet samt barnets muligheder forat indgå i de pædagogiske aktiviteter. Forældre og personale børhave en særlig opmærksomhed på, hvilken betydning det har fordet enkelte barn, hvis det eksempelvis møder sent i forhold til aktiviteternesstart, og i forhold til de andre børn, specielt de børn,som barnet betragter som sine venner.12


Den pædagogiske tid er præciseret i SilkeborgI Silkeborg Kommune har de i forvaltningens retningslinierfor brug af modulordninger præciseret den pædagogisketid i daginstitutionerne.Særlig indsats for tosprogede i ÅrhusI daginstitutionen Frydenlund i den vestlige del af Århushar man gjort en særlig indsats for at få tosprogede familiertil at benytte dagtilbuddet mere:”Når vi gør forældrene opmærksomme på, at barnet ikkevil med hjem, når det bliver hentet, så kan de sagtens se,at barnet måske har gavn af at være her længere. Vi havdefor eksempel en pige, der var her ca. 5 timer om dagen. Detbetød, at hun mistede den frie legedel om eftermiddagen.Det er ændret nu, for forældrene kunne godt se, at hun gikglip af noget.”Dagtilbudsleder, daginstitutionen Frydendlund.”Pædagogisk tidTidsrummet fra kl. 9- 13 er fastlagt som ”pædagogisk tid”.Her bruger institutioner flest ressourcer til det enkeltebarn. Den pædagogiske tid er et vigtigt arbejdsredskab,der sikrer alle børn mulighed for at være med i værdifuldefællesskaber med andre børn og deltage i de pædagogiskelæreplaner, som er fastlagt af ministeriet. Derfor er allemoduler lagt, så der hver dag er mulighed for et fællestidsrum uden afbrydelser. Men vær opmærksom på, at derkan være aktiviteter, der strækker sig ud over den pædagogisketid, som børn på deltidsmodul som udgangspunktikke kan deltage i.”Uddrag af Retningslinier for brug af modulordning i SilkeborgKommune, 2008.13


Fakta fra undersøgelsenUndersøgelsen af familiefleksordninger, som Rambøll ManagementConsulting og Professionshøjskolen UCC, Center for Institutionsforskninggennemførte i 2007 og 2008, bygger på spørgeskemaundersøgelserblandt forvaltningschefer, daginstitutionsledereog forældre i samtlige kommuner i Danmark. Derudover er dergennemført caseundersøgelser i udvalgte kommuner, som har erfaringermed familiefleksordninger.Undersøgelsen viste overordnet set, at:Hvis du vil vide mereHer kan du læse mere om familiefleksordningen og fleksibiliteti dagtilbud:›› Undersøgelse af familiefleksordninger, Velfærdsministeriet,Rambøll Management Consulting & Center for institutionsforskning,Marts 2008Undersøgelsen kan downloades på Velfærdsministerietshjemmeside: www.vfm.dk›› 23 kommuner har indført ordningen, mens yderligere 18 kommunerovervejer at indføre ordningen.›› 10 kommuner er gået bort fra at tilbyde ordningen.›› Få kommuner har taget ordningen i brug fra 2000 og frem, men udbredelsenaf ordningen er vokset markant siden 2007.›› Typisk bliver ordningen indført permanent fra start.›› Ordningen fungerer bedst i de kommuner, der har indført ordningenglidende og på forsøgsbasis først.›› Prisen på pasningstilbuddet og sammenhæng mellem pris ogdet reelle pasningsforbrug er mindre vigtig for forældrene.›› Mere fleksible åbningstider er vigtigere for forældrene end prisen.›› Mange forældre vælger et fuldtidsmodul, som giver fleksibiliteti forhold til at hente og bringe børnene.›› Forældre vælger et deltidsmodul, fordi de i en periode har mulighedfor at være mere sammen med barnet eller på grund afbarsel eller orlov har behov for et økonomisk råderum›› Reduktion af budgettet for det enkelte dagtilbud kan være enårsag til, at forældrene fravælger et deltidsmodul.›› Omkring 20 % af forældrene vælger et deltidsmodul.›› Opsamling af evalueringer af Regeringens pulje til udvikling af familiefleksordningeri dagtilbud til børn, Familiestyrelsen 200614


VelfærdsministerietHolmens Kanal 22, 1060 København KTlf 33 92 93 00vfm@vfm.dkwww.vfm.dk

More magazines by this user
Similar magazines