Rundt omkring i Hillerslev sogn.indd - Thisted Museum

Rundt omkring i Hillerslev sogn. Lokalhistoriske skrifter fra Hillerslev-Kåstrup sogne nr. 5, 200028I 1954 var den nye vej mellem Hillerslev og Thisted vedat blive bygget. En af egnens store entreprenøropgaver. Etarbejde, der beskæftigede 12-15 mand. Også her varRichard med, men senere drænede han igen, det var derflere penge i.I 1955 blev Richard gift med Gudrun, datter af Dagnyog Martin Johansen. Hun passede hjemmet og smurtemadpakker. "Sådan ønskede vi det, og vi har jo fået fødenalligevel", siger han med en slet skjult stolthed. "Jeg var noklidt rød dengang, det er jeg for øvrigt stadigvæk. Lidt af engammeldags socialdemokrat". I 1956 kom Richard Harboi bestyrelsen for det, der dengang hed DAF i Hillerslev.Det var dengang, der var meget at kæmpe for. Og fra1957-1967 var Richard kontorbestyrer for DanskArbejdsmands Forbunds Hillerslev-Kåstrup afdeling. Detvar et job, som var baseret på fritiden, og hvor kontoretogså fungerede som arbejdsformidling. Opgaverne varmange. Dengang skulle man, hvis man var arbejdsløsmøde op på kontoret 5 dage om ugen til kontrol, som mankaldte det. Hver dag mellem 10 og 11 stemplede Gudrun såi bogen. Om vinteren og i dårligt vejr kunne der være optil 30-35 stykker, der mødte op. Set med nutidens øjne harman åbenbart ikke troet alt for meget på folk.At udbetale understøttelse var også én af kontoretsopgaver. Der skulle efter reglen være 2000 kr. i kassen,men de slog ikke altid til, hvis der var mange ledige. Såmåtte Richards private pung fungere som bank, så allekunne få deres understøttelse udbetalt.Det at være faglig aktiv var ikke altid lige velset i detnoget borgerlige Hillerslev. Dengang var der stor afstandmellem folk. Det at være gårdmand og arbejdsmand gavlangtfra den samme status. Der var standsforskelle, ogmåske en gang imellem en lille smule misundelse, somman i dag kan more sig lidt over. Eksempelvis mentenogle gårdmænd at det var noget pjat, når en arbejdsmandfik telefon, og langt værre, når de også købte bil. Richardsiger med et skævt smil: "Arbejdsmanden havde vel, nårdet kom til stykket mere brug for en bil end gårdmanden,for han skulle da på arbejde hver dag, hvor gårdmandenkun skulle ud i stalden".Også i socialdemokratiet har Richard Harbo været enaf de mere aktive. Richards far var i 1934 med til at stifteden socialdemokratiske forening i Hillerslev, meninteressen for at holde liv i foreningen har åbenbart ikkeværet den helt store, for foreningen døde helt ud. Atforeningen igen er på banen skyldes, at Jesper Heegaardog Richard Harbo sidst i 50'erne lagde kræfterne i og atterfik liv i foreningen, der denne gang viste sig mere levedygtig."De ideer, der dengang var i højsædet, vil jegstadig kæmpe for", siger Richard. Meget er gået tabt ifagbevægelsen, de taler ikke mere samme sprog, og detsammenhold, der dengang var inden for bevægelsen,eksisterer kun på papiret. På det område er der stadigmeget at kæmpe for.Snakken falder nu igen tilbage til tiden på Ballerum.Richard mindes, da han som knægt stablede tørv derude.Vest for "Gasbjerg" gravede entreprenør Skammelsenfra Thisted og købmand Ejner Andersen fra Ballerumtørv i årene efter krigen.Om aftenen samledes de unge karle vedkøbmanden, hvor man klunsede og lavede konkurrencerom, hvem der kunne spise flest tørre kiks. De ungemennesker var altid velkomne hos købmanden, de havderede penge. Mange af de andre kunder til daglig skullebytte med æg eller andet, eller have kredit til man havdefået sendt en gris på slagteriet. Det var andre tiderdengang.Hver uge er Richard Harbo et smut til marked i Thisted."Som byrådets repræsentant i markedshallernesbestyrelse, må man jo vise en vis interesse. Det er nu ikkederfor, jeg kommer der", siger han. "Jeg elsker at se pådyr og træffe mennesker, så her får jeg flere behovdækket".Vi takker for samtalen. Det var nu meget givende atmøde en rigtig arbejdsmand.DebbieMads Frost, Kirke og Sogn nr. 1 1998I en tid hvor alt og alle ytrer sig om, hvordan vi danskereskal forholde os til folk, der kommer udefra, fik vi i Kirkeog Sogn den idé at spørge én, der kommer udefra.Spørge hvordan hun måske føler sig hjemme hos os, dermener, vi kommer indefra. Vi har besøgt DebbieOddershede i Kåstrup, gift med Svend Oddershede og mortil 3 børn, der i dag er 20, 18 og 11 år. Canada varDebbies hjemland. For os et ufatteligt stort land, derstrækker sig fra Stillehavet i vest, og til Atlanterhavet i øst.Helt mod vest strækker bjergkæden Rocky Mountains sigfra nord til syd, og lige øst for den, i den sydlige del, liggerprovinsen Alberta. Det var her i byen med ca. 60000indbyggere, Debbie så dagens lys for første gang i 1956.På spørgsmålet om, hvordan hun kunne havne iDanmark, næsten den halve jord rundt, smiler hun lidt ogkikker på Svend. Jo, jeg var til bal i den tysk-canadiskevenskabsforening sammen med et par veninder, det varvist i 1973. På den tid arbejdede Svend på en farm iSydalberta. Han var af en eller anden grund også til bal.Han var så lyshåret, måske på grund af den megen sol, atjeg ikke kunne undgå at få øje på ham. Han rejste hjem inovember 73, men postvæsenet skulle jo også leve, og såendte det med, at jeg i 1974 kom til Danmark på besøg.I 1975 kom jeg igen til Danmark, denne gang for atblive gift med ham den lyshårede.Da vi stillede spørgsmålet: "Har du aldrig længteshjem?" Svarer Debbie: "Jo da, i begyndelsen meget, isærved højtiderne og ved familiebegivenheder. Sproget var ethandicap, men Svends mor var god til at lære mig dansk.Vi hjalp hinanden i haven og andre steder - mange gangemed en ordbog under armen. Det kom såmænd ret hurtigt.På den anden side var det ikke noget problem, når jeg var iThisted og handle. Her gik det fint med det engelske, ogsåSvend snakkede engelsk med mig, men da vi i 1977 fikvores første barn, begyndte vi at tale dansk med hinanden.Børnene blev dog hurtigt tosprogede, det kommer næstenhelt af sig selv, forklarer Debbie. Børn lærer fantastiskhurtigt, og under de mange besøg, det efterhånden erblevet til i Canada, har de klaret sig fint.Hvordan er det så at bo i Danmark, i forhold tilCanada, spørger vi? Her har vi det bare godt, svarerDebbie. Tag f.eks. uddannelsessystemet med SU osv.Videregående uddannelser er også for dem, der ikkebesidder store økonomiske midler. Jeg vil ikke sige, at32