Dansk Brand - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

frinet.dk

Dansk Brand - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutJernholmen 12, 2650 HvidovreTlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01E-mail: dbi@dbi-net.dkwww.dbi-net.dk


DBI Vejledning 34, 2. udgave, februar 2013Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutSikkerhedsbelysningDBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter, der arbejder inden for brand- og sikringsteknologisamt skadeforebyggelse.DBI’s serviceydelser inden for områderne omfatter:• rådgivning/konsulentbistand• prøvning af materialer, produkter, komponenter og udstyr• certificering og kontrol• brand- og sikkerhedsmæssig inspektion og eftersyn• brandefterforskning og skadeundersøgelse• uddannelse, kurser og temadage• norm- og standardiseringsarbejde• udgivelse af tekniske publikationer og informationsmateriale mv.• medlemsservice• forskning og udviklingDBI er godkendt som teknologisk servicevirksomhed (GTS) og akkrediteret af DANAK til prøvning, inspektion, brandundersøgelserog certificering.DBI har hovedkontor i Hvidovre samt lokalkontorer i Fredericia, Århus og Frederikshavn.© DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Eftertryk kun med tilladelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk InstitutJernholmen 12, 2650 HvidovreTlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01E-mail: dbi@dbi-net.dkwww.dbi-net.dkDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 2 af 76


SikkerhedsbelysningUdgivet afDBIJernholmen 12, 2650 HvidovreTlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dkDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 3 af 76


ForordSikkerhedsbelysning er en del af nødbelysningen. Nødbelysning omfatter både sikkerheds- og reservebelysning.Reservebelysningen kan fungere som en form for værdisikring, hvorfor der ikke stilles krav om reservebelysningi lovgivningen. Sikkerhedsbelysning skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder,når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning.Sikkerhedsbelysningens formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at risikobetonedeaktiviteter kan forsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt i bygningens normale strømforsyning.Sikkerhedsbelysning omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner.Typer af sikkerhedsbelysning (flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner).Sikkerhedsbelysning er lovgivningsmæssigt krævet de steder, hvor mange mennesker samles, hvor der forekommernatophold eller i forbindelse med arbejdssteder, hvor der foregår risikobetonede aktiviteter.Udviklingen går imod større og mere komplekse byggerier, hvor sikkerhedsbelysning er et vigtigt parameter.De funktionsbaserede brandkrav indebærer, at det er muligt at indrette bygninger på baggrund af en brandtekniskdimensionering. Dette kan bl.a. medføre, at flugtvejslængder forøges, hvorfor en korrekt markeringog sikkerhedsbelysning af flugtvejene bliver endnu vigtigere.Udformning af sikkerhedsbelysning, herunder korrekt placering af belyste flugtvejsskilte, flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer,der henholdsvis anviser og oplyser flugtvejene, medvirker til, at evakuering kan foregåpå den mest hensigtsmæssige måde.Krav til sikkerhedsbelysning findes i Bygningsreglement 2010 og Beredskabslovgivningen samt i Arbejdsministerietsbekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Krav til udførelsen afinstallationerne findes i Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.Kommunalbestyrelsen kan stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder. Beredskabsstyrelsenkan desuden stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder, der kræverBeredskabsstyrelsens godkendelse. I begge tilfælde sker dette på baggrund af en konkret vurdering.DBI Vejledning 34 omhandler alle bygningskategorier, hvor der i bygge- og beredskabslovgivningen stilleskrav om sikkerhedsbelysning. Eksempler herpå er forsamlingslokaler, beregnet til mere end 150 personer. Etandet eksempel er arbejdsmiljøreglerne, der stiller krav til belysning af faste arbejdssteder, hvor der er forøgetrisiko ved strømsvigt.Opmærksomheden henledes på, at hvor der i Bygningsreglementet 2010 stilles krav om sikkerhedsbelysningpå baggrund af personbelastning, så gælder kravene, når der er mere end 150 personer. Stærkstrømsbekendtgørelsenssupplerende bestemmelser til elektriske installationer i forsamlingslokaler gælder for lokaler,der påregnes benyttet af mere end 50 personer. Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af forsamlingslokalergælder for lokaler beregnet til over 150 personer.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 4 af 76


DBI Vejledning 34 indeholder en række eksempler på placering af sikkerhedsbelysning. Ansvaret for omfangetaf installering af sikkerhedsbelysning påhviler ejer/bruger af bygningen. Der er i eksemplerne udelukkendetaget stilling til placering af sikkerhedsbelysning, hvorfor eksemplerne ikke kan tages som udtryk for,at øvrige forhold er tilfredsstillende.Denne vejledning omhandler kun sikkerhedsbelysning. Fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte er udelukkendemedtaget som anneks, da teknisk udvalg ikke finder at fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskiltehar et sammenligneligt sikkerhedsniveau som belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte. Se Anneks A foranvendelsesmuligheder af fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte.Det er formålet, at højne sikkerheden i bygningsmassen i Danmark, så alvorlige ulykker kan undgås pågrund af forkert projektering eller mangel på vedligeholdelse af sikkerhedsbelysningen. Derfor anbefalesDBI Vejledning 34 også benyttet ved installering i tilfælde hvor der ikke i lovgivningen er krav om sikkerhedsbelysning.I vejledningen defineres et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning.Revisionen af Brandteknisk Vejledning 34 er et resultat af et ønske fra branchen om at få præciseret de regelsæt,der gælder for sikkerhedsbelysning i Danmark. Mange myndigheder har forskellige retningslinjer(bekendtgørelser, vejledninger med mere) som kan komme i betragtning, når man skal projektere, udføreog vedligeholde et sikkerhedsbelysningsanlæg. Ambitionen har derfor været at lave et samlet værk, der i højeregrad end den tidligere Brandteknisk Vejledning 34 indeholder alle kendte nødvendige informationerog/eller referencer til dokumenter vedr. emnet.DBI Vejledning 34 sigter mod at være et samlende værk for bl.a. følgende grupper:bygningsejerelejereprojekterende (arkitekt/ingeniør)autoriserede elinstallatørerudførende/entreprenørerdrift- og vedligeholdelsespersonaleandelsforeningerDBI Vejledning 34 er bygget op i tre afsnit, således at man kan gå til den ud fra et projekteringssynspunkt,et udførende synspunkt, eller et drift- og vedligeholdelsessynspunkt. Derfor kan der forekomme gentagelser,men dette er således helt bevidst, idet de enkelte interessenter ikke nødvendigvis behøver at læse hele vejledningen.I vejledningen er passager (citater) fra anden litteratur angivet med kursiv.På europæisk plan udarbejdes fælles regler for prøvning og udførelse af brandtekniske installationer ogfor komponenter i installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft,kan disse standarder anvendes.DBI Vejledning 34, Sikkerhedsbelysning erstatter Brandteknisk Vejledning 34, Sikkerhedsbelysning, 1. udgaveseptember 2002 udgivet af DBI.Denne vejledning er udarbejdet af et teknisk udvalg nedsat af DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 5 af 76


Det tekniske udvalg består af:Claus OlsenSteffen NielsenFinn Gamél ChristensenMads Risgaard KnudsenGert JohansenSteen Tibert BisgaardKim Hjorth MadsenBrian Vestergård JensenAllan Anton HansenAnne BayPer ReinholdtMorten Toft JensenForeningen af KommunaleBeredskabscheferSikkerhedsstyrelsenArbejdstilsynetTEKNIQ, InstallatørernesOrganisationKonstruktørforeningenSikkerhedsBranchenRMG-InspektionDansk Brand- og sikringsteknisk InstitutDansk Brand- og sikringsteknisk InstitutDansk Center for LysForeningen af Fabrikanter og Importører af ElektriskeBelysningsarmaturerDanske ArkDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 6 af 76


5.4 BEK nr. 1054 af 08/12/2003 Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer iforsamlingslokaler samt ændring BEK nr. 897 af 22/09/2005 ..................................................................... 555.4.1 Generelt ....................................................................................................................................... 555.4.2 Fejl i materiel eller i installation .................................................................................................... 555.4.3 Elsikkerhedsattest som dokumentation for at kontrol er gennemført og fundet i orden .............. 555.5 BEK nr. 9761 Tekniske forskrifter for forsamlingstelte m.v. ............................................................ 565.5.1 Generelt ....................................................................................................................................... 565.5.2 Ansvar for overholdelse af bestemmelserne ............................................................................... 565.5.3 Krav om og til flugtvejsskilte og nødstrømsforsyning .................................................................. 565.5.4 Krav til installationen .................................................................................................................... 565.5.5 Forsamlingstelte og selskabshuse til højst 150 personer ............................................................ 565.5.6 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer ..................................................... 565.6 Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 - Kapitel 805 Nødbelysning og varslingsanlæg ................. 585.6.1 Generelt ....................................................................................................................................... 585.6.2 Vedligeholdelse og service af installationen ................................................................................ 585.6.3 Vejledning for drift ........................................................................................................................ 585.6.4 Særlige bestemmelser for nødbelysning ..................................................................................... 585.7 Armaturer med selvtest .................................................................................................................... 585.7.1 Generelt ....................................................................................................................................... 586 Anneks A .................................................................................................................................................. 596.1 Fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte ................................................................................... 596.1.1 Produktet ...................................................................................................................................... 596.1.2 Selvlysende striber og bånd ........................................................................................................ 597 Bilag .......................................................................................................................................................... 627.1 Eksempler på piktogrammer i henhold til DS/EN ISO 7010 ............................................................ 627.2 Eksempler på placering af flugtvejs- og panikbelysning .................................................................. 637.2.1 Butik (Anvendelseskategori 3) ..................................................................................................... 637.2.2 Forsamlingslokale (Anvendelseskategori 3) ................................................................................ 647.2.3 Garageanlæg indtil 2000 m² (Anvendelseskategori 1 & 3) .......................................................... 657.2.4 Garageanlæg over 2000 m² (Anvendelseskategori 1 & 3) .......................................................... 657.2.5 Hotel (Anvendelseskategori 5) ..................................................................................................... 667.2.6 Plejeinstitution (Anvendelseskategori 6) ...................................................................................... 677.2.7 Undervisningslokale (Anvendelseskategori 2) ............................................................................. 687.2.8 Placering af sikkerhedsbelysning i det fri .................................................................................... 697.3 Ydelsesgrænseskema ..................................................................................................................... 707.4 Eksempel på hændelsesskema for selektiv indkobling ................................................................... 737.5 Slutkontrol, færdigmelding ............................................................................................................... 747.6 3-årig el-attest .................................................................................................................................. 757.7 Elsikkerhedsattest ............................................................................................................................ 76Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 8 af 76


1 OrdforklaringAktive brandsikringstiltagBrandtekniske installationer (aktive brandsikringstiltag) er kendetegnende ved, at de skal aktiveres af brand,brandkendetegn eller af personer for, at de fungerer. Afhængig af anvendelse af et bygningsafsnit, kan dervære forskellige krav til brandtekniske installationer. Brandtekniske installationer skal udføres, kontrolleresog vedligeholdes, så de er pålidelige i hele deres eller bygningens levetid. Aktive brandsikringstiltag givernormalt signal om brand til et andet brandsikringstiltag, til personer i bygningen og/eller til redningsberedskabet.Følgende elementer betragtes som brandtekniske installationer:Aktive brandsikringstiltag: automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) vandtågesystemer røgalarmanlæg varslingsanlæg brandventilation (ABV-anlæg) automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) flugtvejs- og panikbelysning rumslukningsanlæg (ARS-anlæg)Tiltag til bekæmpelse af brand mv. slangevinder håndildslukkere redningselevator røgudluftningAutomatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg)Anlæg til detektering (opdagelse) af brand. ABA-anlæg kan benyttes til at aktivere andre aktive brandsikringstiltag.Det er et krav, at ABA-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet. Såfremt der er installeretvarslingsanlæg i bygningen skal dette igangsættes af ABA-anlægget.ABA-anlæg kan udføres i overensstemmelse med:DBI retningslinje 232 "Automatiske brandalarmanlæg" udgivet af DBI.Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg)ABDL-anlæg har til opgave at tillade bygningsmæssige åbninger holdt åbne, f.eks. åbninger med døre. Engiven røgudvikling, der identificeres i åbningens umiddelbare nærhed, afbryder strømmen til den magnet,som holder døren åben. Herved lukkes døren.ABDL-anlæg kan udføres i overensstemmelse med:DBI retningslinje 231 ”Automatiske branddørlukningsanlæg” udgivet af DBI.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 9 af 76


Ballast Lumen Faktor (BLF)Når armaturer forsynes fra en batterienhed, så lyser de ikke altid med den fulde lumenpakke. Dette kaldesBallast Lumen Faktor. Lysrørsarmaturer på decentrale nødbelysningsenheder er således indrettet, at det kuner ét rør der lyser, hvis der kobles om til nøddrift. Sådanne armaturer vil i denne driftstilstand have en BLFf.eks. på typisk mellem 15 % og 20 %. Det vil altså sige, at armaturet, selvom det er et armatur med to røreller flere, kun lyser på det ene rør i nøddrift, og at dette rør kun lyser med 15-20 % af hvad det normalt lysermed. Dette er vigtigt i forhold til lysberegninger.En BLF på 15-20 % kan dog ofte være praktisk, da det bliver lettere i f.eks. gangforløb at overholde krav tilregelmæssighed i belysningen; ref. gives til DS/EN 1838, der kræver en regelmæssighed på maks. 1:40.Belysning af højrisikozonerBelysning af højrisikozoner giver sikkerhed for mennesker, der er inddraget i en potentielt farlig proces eller arbejdssituation.Belysningen skal muliggøre en forsvarlig nedlukning af processen, som sikkerhed for operatørenog de tilstedeværende i området.Belysning af højrisikozoner beror på en konkret vurdering.Eksempler på højrisikozoner: Svømmebassiner Gymnastiksale, sportsarenaer/sportsarealer Lokaliteter med skærende, roterende maskiner og værktøjer Kedelrum, hvor udslippende damp kan nedsætte sigtbarheden væsentligt, og hvor der samtidig er risikofor at komme i kontakt med varme elementer. El-tavlerum og transformatorrum, hvor almen belysningen i lokalet ikke er fordelt på flere uafhængigegrupper, som giver en sikker belysning under alle forhold. Større institutionskøkkener, hvor der er risiko for at vælte kogende væske ned over sig, hvis lysetsvigter.BelysningsstyrkeMåles i lux og angiver lysstrømmen (lumen) fra en lyskilde pr. areal belyst flade.BMSBMS står for Building Management System. BMS er den internationale betegnelse for den “hovedcentral”hvor alle underliggende anlæg og systemer integreres op mod. Det betyder at man har en platform, hvorframan kan betjene og administrere alle anlæg, systemer og data i bygnings-automationen.BrandcelleEt eller flere rum som er adskilt brandmæssigt fra de omkringliggende rum med bygningsdele klasse REI 60eller bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60].BranddørBranddøre skal som hovedregel være selvlukkende, og dette angives med "-C" efter tidsangivelsen for denaktuelle dør. Branddøre klassificeres i følgende klasser: dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60] dør klasse EI 2 30-C [BD-dør 30] dør klasse EI 2 30 [BD-dør 30-M] (manuel) dør klasse E 60-C [F-dør 60] dør klasse E 30-C [F-dør 30] dør klasse CS a [selvlukkende røgtæt dør]Desuden findes der mulighed for at anvende: dør klasse EI 2 30-C A2-s1,d0 [BS-dør 30] dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 [BS-dør 60]Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 10 af 76


BrandrådgiverEn brandrådgiver beskæftiger sig med brandteknisk projektering og rådgivning. En brandrådgiver har en tilstrækkeligindsigt til at samle og vurdere sikkerhedsniveauet i det pågældende byggeri.Brandstrategi/BrandstrategirapportEn brandstrategi beskriver, hvorledes brandsikringen af bygningen tænkes udført. I en brandstrategi opstillesmål og kriterier for brandsikkerheden og det angives om ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”eller ”Information om brandteknisk dimensionering” benyttes til at opnå det krævede brandsikkerhedsniveau.Brandteknisk dokumentationKommunalbestyrelsen kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningenom byggetilladelse. Den brandtekniske dokumentation skal redegøre for, hvordan bygningens brandsikkerhedsniveauopfylder brandsikkerhedsniveauet i bygningsreglementet og hvordan det opretholdes i hele bygningenslevetid.En brandteknisk dokumentation indeholder normalt følgende:IndledningBygningens anvendelseBrandstrategio placering af bygningen på grundeno flugtvejsforholdo passive brandsikringstiltago aktive brandsikringstiltagRedningsberedskabets indsatsmulighederDrift- og vedligeholdelse (D&V)Bygningsdel klasse (R)EI 60 [BD-bygningsdel 60]Bygningsdel der skal bevare sine brandadskillende egenskaber i mindst 60 minutter uanset fra hvilken sidebygningsdelen brandpåvirkes. I bygningsdelen kan der indgå brændbare materialer.Er bygningsdelen bærende angives REI 60 [bærende BD-bygningsdel 60] og en ikke-bærende bygningsdelangives EI 60 [BD-bygningsdel 60]Drift- og vedligeholdelsesplan (D&V-Plan)En drift- og vedligeholdelsesplan beskriver, hvordan bygningens brandsikringstiltag (såvel aktive som passivebrandsikringstiltag) løbende kontrolleres og vedligeholdes, så bygningens brandsikkerhed kan opretholdes ihele bygningens levetid.DS/EN 1838 Belysning. NødbelysningDenne standard fastlægger de lystekniske krav for nødbelysningssystemer, som installeres i lokaler eller påsteder, hvor sådanne systemer kræves.I vejledning 34 defineres et sikkerhedsniveau svarende til DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 11 af 76


Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (EBB)Denne eksempelsamling indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i Bygningsreglement2010, kapitel 5, brandforhold f.eks. kan opfyldes. Der er også mulighed for at opfylde bestemmelserne påanden vis, blot det kan dokumenteres, at sikkerhedsniveauet i bygningsreglementet er opfyldt.FarvegengivelseFarveindtrykket af et farvet objekt vil afhænge af farvesammensætningen i lyskilden der belyser objektet.Ra-indekset beskriver en hvid lyskildes farvegengivelsesegenskaber i forhold til referencelyskilde. 8 standardfarverbenyttes til bestemmelse af Ra-indekset. Glødepærer og dagslys har pr. definition Ra-indeks 100. Johøjere Ra-indeks desto bedre er lyskilden til at gengive farver. I DK er der krav om min. Ra 80 på faste arbejdspladser.FlugtvejVed flugtvej forstås et gangareal, en flugtvejsgang eller en flugtvejstrappe, der ikke indrettes til andre formålend trafik. En flugtvejsgang kan dog indrettes til andre formål, som ikke reducerer gangens anvendelighedsom flugtvej og ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning eller brandrisiko. Ved uafhængigeflugtveje menes flugtveje, der er fuldstændig adskilt hele vejen til terræn i det fri, eksempelvis adskilt medmindst bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60].FlugtvejsarealVed flugtvejsareal forstås et område, som man skal bevæge sig igennem, for at nå frem til den egentligeflugtvej.FlugtvejsgangGang som primært er indrettet til trafik. En flugtvejsgang skal udgøre sin egen brandcelle. En flugtvejsgangkan være to uafhængige flugtveje, hvis flugtvejen har adgang til flugtvejstrapper i modstående ender, ogder i flugtvejsgangen mellem de to udgange fra rummet er en adskillelse udført som bygningsdel klasse EI60 [BD-bygningsdel 60] med en dør udført mindst som dør klasse EI 2 60-C [BD-dør 60]. Da denne dør forventeligvil blive benyttet meget skal døren forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg).Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 12 af 76


FlugtvejsbelysningFlugtvejsbelysning er belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje og belysning afgulvarealer i flugtveje og i store lokaler.Flugtvejsbelysningen skal sikre at flugtvejen er markeret og oplyst, så personer kan orientere sig, hvisstrømmen går til den normale belysning – mindst 1,0 lux i ethvert punkt på gulvarealer i flugtveje og påflugtvejsarealer i det fri.FlugtvejsskilteFlugtvejsskilte er både skilte ved døre og henvisningsskilte, ofte anvendes samme type armatur, men medforskelligt piktogram.Funktionssikre kablerFunktionssikre kabler og samlinger, tidligere benævnt som brandsikre kabler og samlinger efter IEC 60331.IEC 60331 er en testmetode, der måler et kabels evne til at fungere ved fuld spænding under en brand.NødbelysningNødbelysning omfatter både sikkerheds- og reservebelysning.NøddriftVed nøddrift forstås den forsyningstilstand, som flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer indtager, når dennormale spændingsforsyning afbrydes.NødforsyningscentralTil nødforsyning skal der vælges en sikkerhedsstrømkilde, der kan opretholde forsyningen i tilstrækkelig langtid. Sikkerhedsstrømkilden er sædvanligvis en ekstra strømkilde ud over den normale strømkilde. Den normalestrømkilde er for eksempel det offentlige forsyningsnet.I et område, hvor der er krav om nødbelysning, skal nødbelysningen virke, når den normale belysning ikkelængere kan frembringe den nødvendige belysningsstyrke, så flugtvejene tydeligt kan skelnes og benyttessikkert. Nødbelysningen skal sluttes til en eller flere sikkerhedsstrømkilder, der i elektrisk henseende er uafhængigeaf den normale strømforsyning. Dette kan f.eks. opnås med nødforsyningsanlæg (Nødforsyningscentral- eget generatoranlæg, batteri o.l. udgøres ofte af anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr).Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 13 af 76


OverensstemmelseserklæringOverensstemmelseserklæringen er fabrikantens eller importørens dokumentation til myndighederne for, at etprodukt lovligt kan markedsføres i Europa. Et væsentligt element er, at produktets elektriske sikkerhed er iorden.Som producent har du selv ansvaret for at foretage en risikovurdering, sammensætte den tekniske dokumentationsamt udfylde og underskrive overensstemmelseserklæringen. Herefter kan du sætte CE-mærketpå dit produkt. Overensstemmelseserklæringen indeholder blandt andet: producentens navn og adresse entydig reference til produktet angivelse af det direktiv erklæringen relaterer til dato og underskriftPanikbelysningPanikbelysning skal tjene at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem tilet sted, hvor der findes flugtvej – mindst 1,0 lux i ethvert punkt på gulvarealer i åbne flugtvejsarealer.Passive brandsikringstiltagPassive brandsikringstiltag indebærer, at brandsikringen ikke skal aktiveres af brandkendetegn. Passivebrandsikringstiltag er altid til stede i bygningen og skal ikke give information om brand til et andet brandsikringstiltag,til personerne i bygningen eller til redningsberedskabet.Følgende elementer betragtes som passive brandsikringstiltag:afstand til andre bygninger på samme grund eller til naboskeludvendige overflader på vægge og taginddeling i brandmæssige enheder fx brandsektioner og brandcellerindvendige overflader på vægge, loft og gulvgennembrydninger i brandadskillende bygningsdele (branddøre og gennembrydning for installationerm.m.)bærende bygningsdelebyggevarers brandtekniske egenskaberskilte og markeringerPiktogrammerBilledskrift der eksempelvis, som skilt, giver oplysninger ved hjælp af et billede.Piktogrammer skal udføres i henhold til DS 734-1 Sikkerhedsskilte - Del 1: Principper, skiltedimensioner oglæseafstande og DS/EN ISO 7010: Grafiske symboler - Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte - Registreredesikkerhedsskilte. Se eksempler i bilag 7.1.DS/EN 1838 indeholder krav til skiltes luminans, regelmæssighed, farve og tændingstid.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 14 af 76


ReservebelysningBelysning som medvirker til at sikre værdier, og som ikke er af sikkerhedsmæssig betydning. Reservebelysningenmuliggør, at normale aktiviteter kan forsætte eller kan afsluttes på betryggende måde, således atværdier sikres. Dette kan f.eks. være belysning i butikker, som medvirker til at forhindre tyveri m.m. vedstrømsvigt.Reservebelysningen kan ikke erstatte sikkerhedsbelysning.SikkerhedsbelysningSikkerhedsbelysning er en del af nødbelysningen, som skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder,når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning.Sikkerhedsbelysnings formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at risikobetonede aktiviteterkan forsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt i bygningens normale strømforsyning.Sikkerhedsbelysning omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 15 af 76


2 Generelt2.1 DefinitionFlugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte ved udgangsdørei flugtveje. Flugtvejsbelysning omfatter også belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler. Selvlysendeskilte kan kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning.Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som skal tjene til at undgå panik og give en belysning, der giverpersoner mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej.Bygningsreglementet udgivet afEnergistyrelsen.2.2 VirkemådeFor at sikre en forsvarlig evakuering kan flugtvejs- og panikbelysning være nødvendig i bygninger, hvor derer mange mennesker samlet, samt i bygninger, hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet,evne til selv at komme ud af bygningen eller manglende kendskab til bygningen.Flugtvejs- og panikbelysning bør opretholdes i så lang tid, som det tager at evakuere bygningen. Ofte bliverder anvendt anlæg, som opretholder belysningen i 30 - 60 minutter efter en utilsigtet afbrydelse af den normalebelysning.Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte, der placeresover eller umiddelbart ved udgangsdøre og flugtvejsdøre, suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang.Belyste skilte kan enten belyses forfra eller bagfra. Flugtvejsbelysning omfatter også belysning af gulvarealeri flugtveje og i store lokaler. Selvlysende skilte kan kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendigeopladning.Panikbelysning er den del af en nødbelysning, som sikrer tilstrækkelig belysning af gulvarealer til at personerhar mulighed for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej.Panikbelysning udføres, så personer kan orientere sig i/om flugtvejene. Dette kan normalt opnås ved, at panikbelysningengiver mindst 1,0 lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri.Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 udgivet afEnergistyrelsen.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 16 af 76


2.3 Læsevejledning”Skal” og ”må ikke” anvendes i denne vejledning alene, når den pågældende anvisning udspringer af en affølgende myndighedsudgivelser o. lign.:• lov eller lovbekendtgørelse• bekendtgørelse• teknisk forskrift• bygningsreglement eller• DS/EN standard eller tilsvarende”Bør” anvendes i denne vejledning, når den pågældende anvisning udspringer af det tekniske udvalgs arbejde.Det tekniske udvalgs anvisninger vil kunne ændres til at være myndighedsvilkår i forbindelse med godkendelseaf indretningen. Hvis dette er tilfældet, ændres ”bør” til ”skal” og ”bør ikke” ændres til ”må ikke”medmindre andet er meddelt af den godkendende myndighed.Vejledningen er bygget op i tre afsnit, således at man kan gå til den ud fra et projekteringssynspunkt (afsnit3), et udførende synspunkt (afsnit 4), eller et drift- og vedligeholdelsessynspunkt (afsnit 5). Derfor kan derforekomme gentagelser, men dette er således helt bevidst, idet de enkelte interessenter ikke nødvendigvisbehøver at læse hele vejledningen.2.4 Hvor skal der installeres sikkerhedsbelysningI henhold til Bygningsreglement 2010 (BR10) kræves sikkerhedsbelysning udført i bygningsafsnit medmange personer, samt i bygningsafsnit, hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet, evnetil selv at komme ud af bygningen eller manglende kendskab til bygningen.To eller flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej, betragtes ivisse tilfælde som ét bygningsafsnit [BR10 5.4, stk. 3].Der stilles også krav til sikkerhedsbelysning i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdsstedersindretning, konkret udmøntning af bestemmelserne er beskrevet i At-vejledning A.1.10, Flugtveje ogsikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdspladser. Endvidere stilles krav om sikkerhedsbelysning iBeredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 9761, Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområderog campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.Derudover kan kommunalbestyrelsen stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder.Beredskabsstyrelsen kan desuden stille krav om sikkerhedsbelysning i særligt brandfarlige virksomheder, derkræver Beredskabsstyrelsens godkendelse. I begge tilfælde sker dette på baggrund af en konkret vurdering.Bygninger kan tillige være udført med sikkerhedsbelysning på baggrund af en godkendt brandteknisk dimensionering.Udendørsarealer kan indgå som en del af en flugtvej til terræn i det fri. Flugtvejsarealer i det fri belyses tiloffentligt areal eller til sikkert areal efter aftale med kommunalbestyrelsen. Belysningen udføres med panikbelysning.I bygninger, hvor der ikke er krav om sikkerhedsbelysning, kan overskueligheden af flugtvejsforløbet forbedresved at opsætte flugtvejsskilte. Eksempler på, hvor sådanne flugtvejsskilte kan anvendes, er kontorbygningerog fabrikker. Da disse bygninger normalt kan udføres uden sikkerhedsbelysning, skal disseskilte ikke være lysende eller belyste.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 17 af 76


anlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup.Belysningen bør 1 kunne opretholdes i mindst 60 minutter.Note 1)Det bør overvejes om det kan være hensigtsmæssigt at installere panikbelysning i soverummene. For bygningsafsnit i anvendelseskategori5 vil der ofte være tale om personer, som ikke kender bygningsafsnittets flugtvejsforhold og derfor kan have behov forpanikbelysning for at kunne orientere sig om mulighederne for at flygte ud af soverummet.Anvendelseskategori 6 [BR10 5.4 stk. 15, EBB Tabel 4.1]Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dag- og eventuelt tillige natophold, hvor de personer,som opholder sig i afsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Det gælder eksempelvisældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutionertil fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver.Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 skal udføres med flugtvejs- og panikbelysning, såfremt bygningsafsnittethar et samlet etagearealet større end 1.000 m 2 .Belysningen bør 1 kunne opretholdes i mindst 60 minutter.Note 2)Det bør overvejes om det kan være hensigtsmæssigt at installere panikbelysning i soverummene. For bygningsafsnit i anvendelseskategori6 vil der ofte være tale om personer, som har behov for hjælp fra personale for at undgå at blive truet af brand. Forsøgviser, at evakuering af bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 vil kunne gennemføres mere effektivt og sikkert når der er installeretpanikbelysning i bygningsafsnittets soverum. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 bør det samtidig overvejes om sikkerhedsbelysningenskal kunne opretholdes udover 60 minutter, svarende til den tid som man kan risikere at den offentlige strømforsyningkan mangle.2.4.2 ArbejdsmiljølovgivningenForhold omkring sikkerhedsbelysning i henhold til arbejdsmiljølovgivningen er angivet i nedenstående afsnit.2.4.2.1 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretning§ 10, Stk. 2. Der skal under hensyn til risikoen ved brand og andre ulykker være forsvarlig mulighed for flugtog redning af personer.§ 17, I det omfang det er påkrævet af hensyn til en sikker orientering og færdsel, skal færdselsveje og -arealer samt flugtveje have en tydelig markering af færdselsretninger, udgange og uventede niveauforskelle.Stk. 2. Flugtveje og nødudgange, hvortil der kræves belysning, skal være forsynet med tilstrækkelig nødbelysning.§ 40, stk. 3. Hvis arbejdet er af en sådan art, at det kan være forbundet med en særlig fare, hvis belysningersvigter, skal der være indrettet en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering.Konkret udmøntning af ovennævnte bestemmelser er beskrevet i At-vejledning A.1.10, Flugtveje og sikkerhedsbelysning(nødbelysning) på faste arbejdspladser.1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 20 af 76


2.4.3 BeredskabslovgivningenForhold omkring sikkerhedsbelysning i henhold til beredskabslovgivningen er angivet i nedenstående afsnit.2.4.3.1 Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 9761 Tekniske forskrifter forforsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, derikke er omfattet af campingreglementet1. Almindelige bestemmelser1.2 Generelt, 1.2.3: Såfremt et camping- eller salgsområde benyttes i tidsrummet mellem solnedgang og solopgang,og området er omgivet af hegn eller lignende, skal hver udgang fra området være forsynet med belysteflugtvejsskilte. Til dette formål skal der etableres en stabil nødstrømsforsyning med en kapacitet svarendetil mindst en halv time. Placeringen af flugtvejsskiltene skal ske efter nærmere anvisning af kommunalbestyrelsen(redningsberedskabet). Evt. døre og porte skal kunne åbnes i flugtretningen uden brug af nøgle ellersærligt værktøj.2. Forsamlingstelte og selskabshuse til højst 150 personer.2.4: Fra forsamlingstelte og selskabshuse skal der være mindst 2 udgange, hver med en fri bredde påmindst 0,8 m og en fri højde på 2 m, placeret i forsamlingsteltets eller selskabshusets modstående ender.Udgange må ikke camoufleres, men skal tydeligt fremtræde som udgange, og skal kunne passeres i flugtretningenuden brug af nøgle eller særligt værktøj. Såfremt der anvendes snoretræk eller lignende somlukkesystem, skal udgange være fuldt åbne i driftstiden.Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes flugtvejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynetsbestemmelser om sikkerhedsskiltning.3. Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer.3.4 Pladsfordelingsplan, 3.4.1: Opstilling af stole, bænke, borde og andet inventar skal være i overensstemmelsemed en godkendt pladsfordelingsplan.Planen skal udover inventaropstilling vise flugtveje helt til terræn i det fri, herunder gangarealer, jf. punkt3.4.2, alle udgange og eventuelle trapper og ramper samt anbringelsessteder for nødbelysningslamper ogbrandslukningsmateriel. Hvis der anvendes forskellige inventaropstillinger, skal der godkendes en pladsfordelingsplanfor hver enkelt opstilling.3.5 Driftsjournal, 3.5.2: Før enhver benyttelse skal det kontrolleres,- at udgange samt nødbelysningslamper og skilte ved disse er synlige,- at alle nødbelysningslamper er i orden, herunder at alle udgangs- og henvisningsskiltetændes ved svigt af den normale strømforsyning til disse skilte, og at alle lamper, der hører til panikbelysningen,tændes ved svigt af strømforsyningen til den normale belysning i flugtvejene.3.7 Nødbelysning, 3.7.1: Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes selvlysende eller belyste skilteudført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.Belyste skilte kan enten belyses forfra eller bagfra og skal altid være tændt, når forsamlingsteltet eller selskabshusetbenyttes. Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter efter eventuel afbrydelse afhovedbelysningen.Belysningen bør 1 kunne opretholdes i mindst 60 minutter.3.7.2: I forsamlingstelte og selskabshuse samt ved eventuelle trapper og ramper skal der opsættes klartlysendelamper, som giver en belysning af mindst 1 lux på gangarealer, trapper og ramper.Lamperne skal tændes automatisk efter en afbrydelse af hovedbelysningen, og nødbelysningen skal kunneopretholdes i mindst 30 minutter.Belysningen bør 1 kunne opretholdes i mindst 60 minutter.1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 21 af 76


3.7.3 Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om nødbelysning skal i øvrigt overholdes.3.7.4 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan helt eller delvist frafalde kravene i punkterne 3.7.1 og3.7.2 for så vidt angår forsamlingstelte og selskabshuse, som ikke benyttes efter mørkets frembrud. Det er enforudsætning herfor, at udgange markeres med tydelig skiltning.4. CirkustelteFor cirkustelte gælder forskrifternes kapitel 3 og følgende:4.3 Skiltning skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 22 af 76


2.5 Typer af sikkerhedsbelysningSikkerhedsbelysning er en del af nødbelysningen, som skal fungere ved strømsvigt i det eller de berørte områder,når den normale belysning i et område ikke længere giver tilstrækkelig belysning.Sikkerhedsbelysningens formål er at vejlede personer om flugtvejens placering og sikre, at risikobetonedeaktiviteter kan forsætte eller afsluttes på betryggende måde i tilfælde af svigt i bygningens normale strømforsyning.Sikkerhedsbelysning omfatter flugtvejsbelysning, panikbelysning og belysning af højrisikozoner.2.5.1 FlugtvejsbelysningFlugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste flugtvejsskilte ved udgangsdøre i flugtveje. Flugtvejsbelysning omfatterogså belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler.Flugtvejsbelysningen skal sikre at flugtvejen er markeret og oplyst, så personer kan orientere sig, hvis strømmengår til den normale belysning – mindst 1,0 lux i ethvert punkt på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealeri det fri.Flugtvejsskilte er både skilte ved døre og henvisningsskilte, ofte anvendes samme armaturtype men med forskelligtpiktogram.2.5.2 PanikbelysningPanikbelysning skal tjene at undgå panik og give en belysning, der giver personer mulighed for at nå frem tilet sted, hvor der findes flugtvej – mindst 1,0 lux i ethvert punkt på gulvarealer i åbne flugtvejsområder.2.5.3 Belysning af højrisikozonerBelysning af højrisikozoner giver sikkerhed for mennesker, der er inddraget i en potentielt farlig proces eller arbejdssituation.Belysningen skal muliggøre en forsvarlig nedlukning af processen, som sikkerhed for operatørenog de tilstedeværende i området.Belysning af højrisikozoner beror på en konkret vurdering.Eksempler på højrisikozoner: Svømmebassiner Gymnastiksale, sportsarenaer/sportsarealer Lokaliteter med skærende, roterende maskiner og værktøjer Kedelrum, hvor udslippende damp kan nedsætte sigtbarheden væsentligt, og hvor der samtidig er risikofor at komme i kontakt med varme elementer. El-tavlerum og transformatorrum, hvor almen belysningen i lokalet ikke er fordelt på flere uafhængigegrupper, som giver en sikker belysning under alle forhold. Større institutionskøkkener, hvor der er risiko for at vælte kogende væske ned over sig, hvis lysetsvigter.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 23 af 76


2.6 Normative referencerDer henvises til gældende udgaver af følgende:EnergistyrelsenBygningsreglementet udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Energistyrelsen)Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 udgivet af EnergistyrelsenInformation om brandteknisk dimensionering udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Energistyrelsen)SikkerhedsstyrelsenStærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler, nr. 1054.ArbejdsministerietBekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, nr. 96.ArbejdstilsynetBekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, nr. 518.At-vejledning A.1.10, Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdsstederBeredskabsstyrelsenBekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,daginstitutioner og butikker, nr. 212.Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattetaf campingreglementet, bekendtgørelsen nr. 9761.DS/EN standard eller tilsvarendeDS/EN 60598-1 BelysningsarmaturerDS/EN 60598-2-20 + 2-22 Belysningsarmaturer - Del 2-22: Særlige bestemmelser – Armaturer til nødbelysningDS/EN 12193 Lys og belysning – SportsbelysningDS/EN 1838 Belysning. NødbelysningDS 704 Belysning. DefinitionerDS 734-1 Sikkerhedsskilte - Del 1: Principper, skiltedimensioner og læseafstandeDS/EN ISO 7010 Grafiske symboler - Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte - Registrerede sikkerhedsskilteDS/EN 50171 Centrale strømforsyningssystemerDS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgangeDS/EN 62034 Automatiske prøvningssystemer til batteridrevet belysning til nødudgangeDS/ISO 23601 Sikkerhedsskiltning - Flugtvejs- og evakueringsplaner – som henviser til anvendelse af ISO7010 Graphical symbols -- Safety colours and safety signs -- Safety signs used in workplaces and public areas.IEC 60331 Tests for electric cables under fire conditions - Circuit integrity - Part 1: Test method for fire withshock at a temperature of at least 830 °C for cables of rated voltage up to and including 0,6/1,0 kV and withan overall diameter exceeding 20 mmDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 24 af 76


3 Projektering mv.3.1 GenereltVejledningen i dette afsnit tager udgangspunkt i den projekterende.Den projekterende kan for eksempel være en af følgende parter: En rådgiver/udbyder som, for en bygherre eller en totalentreprenør, udarbejder enten et færdigt projekteller et delvist færdigt projekt (funktionsudbud) En autoriseret elinstallatør/udførende, som for en kunde/bygherre eller en hoved- eller totalentreprenørudarbejder et færdigt projekt Bygherren, som udbyder af sikkerhedsbelysningBemærk at det færdige projekt, som primært omfatter den fysiske udførelse af anlægget også bør 1 omfattefølgende ydelser: Kontrol af anlægget D&V-dokumentation Anlæggets overdragelse til kunden/bygherrenSe i øvrigt afsnit 4.2 Centrale anlægstyper og 4.3 Decentrale anlægstyper.3.1.1 Tjekliste for elrådgivere (projekterende)Ved projektering af sikkerhedsbelysning efter Vejledning 34, foreslås følgende fremgangsmåde:Undersøg og/eller beslut på hvilket grundlag (se afsnit 3.2) sikkerhedsbelysningen skal projekteres. Hvilke typer sikkerhedsbelysning skal der installeres? (se afsnit 2.5)Hvilken anlægstype skal der vælges? (se afsnit 3.3) Vil bl.a. afhænge af anlægsøkonomi og/ellerdriftsøkonomiHvor lang driftstid skal der være for sikkerhedsbelysningen? Normalt vil der være forskelligedriftstider for flugtvejs-/panikbelysning og belysning af højrisikozonerUdarbejd installationstegninger i henhold til afsnit 3.5 og 3.6. Der skal vælges detaljeringsgradog der kan være følgende 2 muligheder: Et detailprojekt hvor alle armaturer vises. Armaturtype og -antal beskrives ud fra oplysningerfra leverandører Et delvist detailprojekt/funktionsudbud hvor der vises alle flugtvejsskilte ved døre. De områderhvor der skal være panikbelysning samt belysning af gulvarealer i flugtveje og i store lokaler(del af flugtvejsbelysning) markeres med et kryds. Det skal så fremgå af udbudsmaterialetat entreprenøren selv skal projektere sikkerhedsbelysningen i de pågældende områder Udarbejd kredsskemaer i henhold til afsnit 3.7 Beskriv krav til slutkontrol og færdigmelding af anlægget i henhold til afsnit 3.9 Beskriv krav til D&V-dokumentation i henhold til afsnit 3.10 Beskriv krav til hvordan anlægget skal overdrages til kunden/bygherren i henhold til afsnit 3.111 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 25 af 76


Ovenstående kan bruges som grundlag for projektering af et konkret projekt. Se i øvrigt ydelsesgrænseskemai bilag 7.3.3.1.2 Tjekliste for el-installatører (udførende)Der vil som el-installatør typisk være tre indgange til brug af DBI Vejledning 34.1: Færdigt projekt fra rådgiver.Når der i projektet henvises til DBI Vejledning 34, uden undtagelser,så ændres alle anbefalinger hvor der står ” bør” til kravmed ”skal” og ”bør ikke” til ”må ikke”. Jf. punkt 2.3 i læsevejledningen.2: El-installatøren udfører anlæg, hvor lovgivningen kræver sikkerhedsbelysning. Elinstallatøren bliver hermedprojekterende. Følger samme fremgangsmåde som beskrevet under 3.1 og 3.2.3: El-installatøren udfører anlæg hvor kunder ønsker sikkerhedsbelysning, hvor lovgivningen ikke umiddelbartkræver dette. Anmod om eventuel brandstrategirapport Anmod om eventuel byggetilladelse Kend bygningens / rummets anvendelseskategori Se Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 – kapitel 805 Vælg bedst egnet anlægstype ud fra denne vejledningSe i øvrigt ydelsesgrænseskema i bilag 7.3.3.2 GrundlagGrundlaget for projektering dvs. hvilke krav der er til installation af sikkerhedsbelysning kan være fra éneller flere af følgende forskrifter, dokumenter eller myndigheder (bygningsmyndighed, beredskabsmyndighedeller Arbejdstilsynet):Brandstrategien eller lign. for det aktuelle byggeriByggetilladelsenBygningsreglement 2010 (BR10). Kapitel 5.4 i BR10.DS/EN 1838 Belysning. NødbelysningArbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 om faste arbejdssteders indretningAt-vejledning A.1.10. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder.Afsnit 4 Sikkerhedsbelysning (nødbelysning).DS/EN 12193, Lys og belysning – SportsbelysningBeredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 9761, Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse,salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.Vigtigt: Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) opfordrer til, at den projekterenderetter henvendelse så tidligt som muligt i projekteringsfasen. Det gælder specielt, hvis derer tvivl om, hvorvidt der vil blive stillet særlige eller skærpede krav. I disse tilfælde kanman eventuelt også rette henvendelse til Arbejdstilsynet.Eventuelle skærpende krav kan derved indarbejdes i projektet fra starten, og man undgåroverraskelser.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 26 af 76


3.2.1 Krav i specielle lokaliteterDer er krav om sikkerhedsbelysning/nødbelysning i forbindelse med følgende: Elevatorer i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 678 af 27. juni 2008, Bekendtgørelse omindretning af elevatorer. Der henvises til Bilag I i Bekendtgørelsen om indretning af elevatorer – somer Direktiv 95/16/EF af 29. juni 1995 (Elevatordirektivet) - til følgende punkter: 4.8 Elevatorstolen skal være forsynet med tilstrækkelig belysning, når den benyttes, eller nåren dør åbnes; den skal desuden være forsynet med nødbelysning 4.9 Det i punkt 4.5 omhandlede kommunikationsmiddel og den i punkt 4.8 omhandlede nødbelysningskal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de fungerer ved strømafbrydelse.De skal kunne fungere i det tidsrum, det normalt tager, inden hjælp når frem.Bemærk, at den krævede nødbelysning altid vil være en integreret del af en elevatorleverance.I rum med automatiske rumslukningsanlæg i henhold til DBI forskrift 253, Automatiske rumslukningsanlægmed inertgas. Der henvises til følgende: 226 Sikkerhedsbelysning• 226.10 Såfremt udløsning af slukningsanlæg medfører udkobling af strømforsyning,skal der etableres sikkerhedsbelysning, således at der opnås en hurtig og sikker evakuering.• 226.11 Sikkerhedsbelysningen bør være i henhold til Brandteknisk Vejledning 34 SikkerhedsbelysningI separate maskinrum for køleanlæg. Der henvises til følgende: DS/EN 378-3 Kølesystemer og varmepumper - Sikkerheds- og miljøkrav - Del 3: Installationsstedog personlig beskyttelse. Punkt 5.12 Nødbelysning. Der skal forefindes et fastinstalleretnødbelysningssystem, som er tilstrækkeligt til, at betjeningsordninger kan betjenes,og personale kan evakueres ved svigt af den normale belysning. Belysningsniveauetog placeringen skal overholde national lovgivning Arbejdstilsynets vejledning B4.4, oktober 2010, Køleanlæg og varmepumper. Punkt 4.1Opstilling af køleanlæg. Under afsnittet ”Det separate maskinrum for et køleanlæg” (gælderfor køleanlæg med mere end 25 kg kølemiddelfyldning opstillet i bygning) står derom nødbelysning: Der bør være en tilstrækkelig nødbelysning, som er uafhængig af dennormale kunstige belysning i rummet.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 27 af 76


3.3 AnlægstyperAfhængig af byggeriets anvendelseskategori, størrelse og energiniveau, kan sikkerhedsbelysningen udføressom en af nedenstående eksempler på anlægstyper angivet i tabel.AnlægstypeDE1DE2DE3DAPCE1CE2CAPBeskrivelseDecentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri.Decentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbyggetbatteri og automatisk testfunktion.Decentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbyggetbatteri og automatisk testfunktion.Decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning.Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning.Centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvåges individueltfra fælles strømforsyning.Alle armaturer er adresserbare og overvåges af (anlæggets) kontrol- ogindikeringsudstyr (strømforsyningens styremodul). Alle hændelser bliverregistreret og kan aflæses på kontrol- og indikeringsudstyret.Centralt 230 V anlæg, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldetkombiarmaturer) anvendes som panikbelysning.Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230 V (anlæggets) kontrologindikeringsudstyr, eller de kan forsynes med adressemoduler og tilsluttestil (anlæggets) kontrol- og indikeringsudstyr med individuel overvågningog fejlregistrering af de enkelte armaturer.Ovenstående anlægstyper er eksempler, som vil opfylde kravene til sikkerhedsbelysning. Anlægstypernekan kombineres.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 28 af 76


3.3.1 Anlægstype DE1, decentralt anlægDecentralt anlæg, armaturer med indbygget batteri, anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux), flugtvejsskilteog panikbelysning (1,0 lux).InstallationDe enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normalebelysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230 V forsyning, der ikke kanafbrydes via en funktionsafbryder. Der anvendes standard installationskabel.Eksempel på decentralt anlæg, anlægstype DE1.For testfunktion se også afsnit 4.3. Decentrale anlægstyper.Fordele ved valg af anlægstype DE1FordeleHøj sikkerhedEnkel installationEnkel projekteringBillig løsningBegrundelseIngen afhængighed af ekstern spændingskildeTilsluttes 230 V forsyning i de respektiveområderIngen dimensionering af nødforsyningsanlægStandard kabelinstallationUlemper ved valg af anlægstype DE1UlemperBesværlig og dyr vedligeholdelseBesværlig afprøvningog kontrolStore armaturerMiljøbelastende løsningBegrundelseBatteri og ladekredsløb i hvert armaturManuel afprøvning med mulighed forgenerFysisk størrelse grundet plads til batterierosv.Visse armaturer kan være udført medNiCd batterierDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 29 af 76


3.3.2 Anlægstype DE2, decentralt anlæg med overvågningDecentralt anlæg med overvågning (stand alone), armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion,anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux).InstallationDe enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normalebelysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230 V forsyning, der ikke kan afbrydesvia en funktionsafbryder. Der anvendes standard installationskabel.Eksempel på decentralt anlæg, anlægstype DE2.For testfunktion se også afsnit 4.3. Decentrale anlægstyper.Fordele ved valg af anlægstype DE2FordeleHøj sikkerhedJævnlig afprøvningEnkel installationEnkel projekteringRelativ billig løsningBegrundelseIngen afhængighed af ekstern spændingskildeFunktionssikkerhed, øget levetid på batterierTilsluttes 230 V forsyning i de respektiveområderIngen dimensionering af nødforsyningsanlægStandard kabelinstallationDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 30 af 76


Ulemper ved valg af anlægstype DE2UlemperBesværlig og dyr vedligeholdelseBesværlig afprøvningog kontrolStore armaturerMiljøbelastende løsningBegrundelseBatteri og ladekredsløb i hvert armaturAutomatisk afprøvning med mulighedfor generFysisk størrelse grundet plads til batterierosv.Visse armaturer kan være udført medNiCd batterier3.3.3 Anlægstype DE3, decentralt anlæg med central overvågningDecentralt anlæg med central overvågning, armaturer med indbygget batteri og automatisk testfunktion,anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux).InstallationDe enkelte armaturer tilsluttes således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normalebelysning. Dette kan eks. opnås ved at tilslutte de enkelte armaturer til 230 V forsyning, der ikke kan afbrydesvia en funktionsafbryder. Fra den centrale overvågning, fremføres et separat datakabel til armaturerne(kan variere fra system til system). Der anvendes standard installationskabel.Eksempel på decentralt anlæg, anlægstype DE3.For testfunktion se også afsnit 4.3. Decentrale anlægstyper.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 31 af 76


Fordele ved valg af anlægstype DE3FordeleHøj sikkerhedJævnlig afprøvningEnkel installationEnkel projekteringRelativ billig løsningBegrundelseIngen afhængighed af ekstern spændingskilde,overvåget systemFunktionssikkerhed, øget levetid på batterierTilsluttes 230 V forsyning i de respektiveområderIngen dimensionering af nødforsyningsanlægStandard kabelinstallationUlemper ved valg af anlægstype DE3UlemperBesværlig og dyr vedligeholdelseEkstra datakabel vedfælles overvågningStore armaturerMiljøbelastende løsningBegrundelseBatteri og ladekredsløb i hvert armaturForbindelse til central overvågningsenhedFysisk størrelse grundet plads til batterierosv.Visse armaturer kan være udført medNiCd batterier3.3.4 Anlægstype DAP, decentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes sompanikbelysningDecentralt anlæg, hvor almenbelysning anvendes som panikbelysning (1,0 lux). Ved denne løsning forsyneset almindeligt lysrørsarmatur med batteri back-up. Denne kan, såfremt der er plads i armaturet, indbygges direktei armaturet, eller den kan alternativt indbygges i en separat boks og forbindes til armaturet med maks.1 m kabel.Armaturerne skal efter ombygning opfylde kravene iht. DS/EN 60598-1 og -2-22, herunder DS/EN 60598-2-22, kapitel 22.6.7.I nærheden af eller indbygget i selvstændige armaturer til nødbelysning skal der være en indretning til batteriopladningfra den normale forsyning samt en indikator, der kan ses under normal brug, f.eks. en lampe, somskal vise følgende tilstande:a) Batteriet er under opladningb) Kredsen er intakt gennem glødetrådene i lamper til nødbelysning, hvor det er relevantHvor der bruges en elektrisk lyskilde som indikator, skal den være i overensstemmelse med farvebestemmelsernei IEC 60073. En enkelt indikator med to funktioner, enten rød eller grøn, er acceptabel.Den ansvarlige for ombygningen skal sikre, at der udfærdiges en ny overensstemmelseserklæring af en særligkvalificeret person.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 32 af 76


InstallationUdover den almene installation tilsluttes en fast 230 V forsyning, der skal oplade batteriet. Ved et netsvigt(afbrydelse af den faste fase) kobles armaturet på batterispænding. Opmærksomheden henledes på, atén nødforsyning forsyner ét lysrør, og at lumenudbyttet pr. lysrør, reduceres i nøddrift; også kaldet BLF,Ballast Lumen Faktor. Denne kan f.eks. være 15 %, hvilket vil sige, at det ene rør lyser med 15 % af sitnominelle lumenoutput. Dette er vigtigt at tage højde for i forbindelse med lysberegninger. En BLF lavereend 100 % kan sagtens være ønskværdig, da man lettere opnår mulighed for at overholde krav til regelmæssighedenjævnfør DS/EN 1838. Der anvendes standard installationskabel.Eksempel på decentralt anlæg, anlægstype DAP.For testfunktion se også afsnit 4.3. Decentrale anlægstyper.Fordele ved valg af anlægstype DAPFordeleEnkel installationEnkel projekteringFuld integration medanden belysningBegrundelseTilsluttes 230 V forsyning i de respektiveområderIngen dimensionering af nødforsyningsanlægIngen ekstra armaturerUlemper ved valg af anlægstype DAPUlemperBesværlig og dyr vedligeholdelseBesværlig afprøvningog kontrolLavt sikkerhedsniveauMiljøbelastende løsningProducentansvarBegrundelseBatteri og ladekredsløb i hvert armatur,kort levetid på batterietAlmenbelysning afbrydes ved testMulighed for høj omgivelsestemperatur,betyder nedsat effekt på batterietVisse armaturer kan være udført medNiCd batterierIndbygning af nødforsyning, kræveroverensstemmelseserklæringDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 33 af 76


3.3.5 Anlægstype CE1, centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes fra fællesstrømforsyningCentralt anlæg, flere armaturer forsynes fra fælles strømforsyning.Strømforsyningen forsyner armaturer anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning(1,0 lux). Almenbelysningsarmaturer kan indgå som flugtvejs-/panikbelysning, og tilsluttes tilstrømforsyningen (kombiarmaturer).InstallationDe enkelte armaturer tilsluttes strømforsyningens strømkredse (maks. 12 armaturer pr. kreds, SB805).Strømforsyningen skal installeres således, at nøddriftsfunktion opnås umiddelbart efter et svigt i den normalebelysning. Dette kan gøres ved at lade indkobling af nødforsyningen styre via faseovervågningsrelæermonteret på de lysgrupper, der forsyner normalbelysningen i områder, hvor der er krav om sikkerhedsbelysning.Installationen fra strømforsyningen og frem til de respektive flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer, udføresmed funktionssikkert kabel og samlinger.Eksempel på centralt anlæg, anlægstype CE1.For testfunktion se også afsnit 4.2. Centrale anlægstyper.Fordele ved valg af anlægstype CE1FordeleEnkel og billig vedligeholdelseEnkel afprøvning ogkontrolStørre udvalg af armaturerIntegration til normalbelysningSignaloverførsel tilBMS, LON, CTS ogDALI, samt sammenkoblingtil ABA-anlæg.BegrundelseÈt centralt placeret batteri (bly batteri)Automatisk testfunktion, info displayAndre armaturer kan indgåAlmenbelysningen kan anvendes somflugtvejs/-panikbelysningVisualisering af driftsstatus på BMS systemerDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 34 af 76


Ulemper ved valg af anlægstype CE1UlemperHøj anlægsprisMere projekteringBegrundelseEkstra omkostninger grundet krav tilfunktionssikker installationSpændingsfaldsberegninger, fasebrudsrelæerosv.3.3.6 Anlægstype CE2, centralt anlæg 230 V, flere armaturer forsynes og overvågesindividuelt fra fælles strømforsyningCentralt anlæg, flere armaturer forsynes og overvåges individuelt fra fælles strømforsyning. Strømforsyningenforsyner armaturer anvendt som flugtvejsbelysning (1,0 lux) flugtvejsskilte og panikbelysning (1,0 lux). Almenbelysningsarmaturerkan indgå som flugtvejs-/panikbelysning, og tilsluttes til strømforsyningen (kombiarmaturer).Alle armaturer er adressérbare og overvåges af anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr (strømforsyningensstyremodul).Alle hændelser bliver registreret og kan aflæses på anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr.InstallationDe enkelte armaturer tilsluttes til strømforsyningens strømkredse (maks. 12 armaturer pr. kreds, Stærkstrømsbekendtgørelsensafsnit 805). Strømforsyningen skal installeres således, at nøddriftsfunktion opnåsumiddelbart efter et svigt i den normale belysning. Dette kan gøres ved at lade indkobling af nødforsyningenstyre via faseovervågningsrelæer monteret på de lysgrupper, der forsyner normalbelysningen i områder,hvor der er krav om sikkerhedsbelysning.Installationen fra strømforsyningen og frem til de respektive flugtvejs- og panikbelysningsarmaturer, udføresmed funktionssikkert kabel og samlinger. Installationen kan, i forbindelse med adressérbare anlæg,ofte udføres således, at konstantlysende flugtvejsskilte, flugtvejs- og panikbelysning, samt kombiarmaturer,kan tilsluttes til de samme strømkredse.Eksempel på centralt anlæg, anlægstype CE2.For testfunktion se også afsnit 4.2. Centrale anlægstyper.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 35 af 76


Fordele ved valg af anlægstype CE2FordeleEnkel og billig vedligeholdelseEnkel afprøvning ogkontrolOvervågning/fejlmeldingaf det enkelte armaturBlandede funktioner påstrømkredseIntegration til normalbelysningSignaloverførsel til BMS,LON, CTS og DALI,samt sammenkobling tilABA-anlæg.BegrundelseÈt centralt placeret batteri (bly batteri)Automatisk testfunktion, info displayHøjere sikkerhed ved øjeblikkelig udbedringaf fejlMindre kabeltræk og færre strømkredseAlmenbelysningen kan anvendes somflugtvejs-/panikbelysningVisualisering af driftsstatus på BMS systemerUlemper ved valg af anlægstype CE2UlemperHøj anlægsprisMere projekteringBegrundelseEkstra omkostninger grundet krav tilfunktionssikker installationSpændingsfaldsberegninger, fasebrudsrelæerosv.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 36 af 76


3.3.7 Anlægstype CAP, centralt anlæg 230 V, hvor dele af almenbelysningenanvendes som panikbelysningCentralt anlæg, hvor dele af almenbelysningen (herefter kaldet kombiarmaturer) anvendes som panikbelysning.Armaturerne kan tilsluttes til konventionelle 230 V centralanlæg, eller de kan forsynes med adressemodulerog tilsluttes til centralanlæg med individuel overvågning og registrering af de enkelte armaturer. Armaturerneskal i begge tilfælde opfylde kravene iht. DS/EN 60598-1 og -2-22. Hvis armaturerne ombygges medadressemoduler, skal ombygningen foregå efter producenternes forskrifter, og den ansvarlige for ombygningenskal sikre at der udfærdiges en ny overensstemmelseserklæring, af en særlig kvalificeret person. Armaturerneskal efter ombygning stadig opfylde kravene iht. ovenstående standarder.InstallationArmaturerne tilsluttes og forsynes både i normal- og i nøddrift direkte fra centralanlægget. Installationenudføres med funktionssikkert kabel og samlinger.Eksempel på centralt anlæg, anlægstype CAP.For testfunktion se også afsnit 4.2. Centrale anlægstyper.Fordele ved valg af anlægstype CAPFordeleFuld integration medalmenbelysningEnkel og billig vedligeholdelseEnkel afprøvning ogkontrolMulighed for overvågning/fejlmeldingaf detenkelte armaturIntegration til normalbelysningSignaloverførsel til BMS,LON, CTS og DALI,BegrundelseIngen diskussioner med den projekterendeom for mange armaturer i loftetÈt centralt placeret batteri (bly batteri)Automatisk testfunktion, info displayHøjere sikkerhed ved øjeblikkelig udbedringaf fejlAlmenbelysningen kan anvendes sompanikbelysningVisualisering af driftsstatus på BMS systemerDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 37 af 76


samt sammenkobling tilABA-anlæg.Enkel projekteringFærre armaturer i densamlede installationLysberegninger er som regel tilgængeligeNemmere vedligeholdUlemper ved valg af anlægstype CAPUlemperStort effektforbrug inøddriftLysteknikOverholder armaturetkrav i DS/EN60598-1og -2.22?Høj anlægsprisMere projekteringBegrundelseNormalt fuld effekt på lyskilden i nøddriftIkke optimeret til flugtvejsbelysningAnvendes almenbelysning, skal armaturerneopfylde kravene iht. DS/EN60598-1 og -2.22Ekstra omkostninger grundet krav tilfunktionssikker installationSpændingsfaldsberegninger, fasebrudsrelæerosv.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 38 af 76


3.3.8 Hvornår skal man vælge hvilket anlæg?Valget af sikkerhedsbelysningsanlæg er afhængig af flere parametre.I nedenstående anføres nogle eksempler på forhold der kan betyde, at man vælger det ene anlæg fremfor det andet.Disse eksempler er vejledende og baseret på erfaringer og viden fra branchen. Der kan være andre forhold,som har indflydelse på valg af anlægstype.Et decentralt anlæg er optimalt, hvis: Økonomien er begrænset Der skal installeres i eksisterende byggeri Antallet af armaturer ikke overstiger 30-40 stk.Et decentralt anlæg med overvågning er optimalt, hvis: Der ønskes højere grad af sikkerhed Der skal installeres i eksisterende byggeri Antallet af armaturer ikke overstiger 20-30 stk.Et centralt anlæg (standard) er optimalt, hvis: Der ønskes en enkel og billig vedligeholdelse Der ønskes integration med normalbelysningen (krav fra projekterende) Armaturer er placeret svært tilgængelige Armaturer er placeret i kolde lokaliteterEt centralt anlæg med overvågning er optimalt, hvis: Der ønskes en enkel og billig vedligeholdelse Der ønskes integration med normalbelysningen (krav fra projekterende) Der ønskes en løbende kontrol med hele anlægget Der ønskes signaloverførsel til BMS Der ønskes højere grad af sikkerhed Armaturer er placeret svært tilgængelige Armaturer er placeret i kolde lokaliteter Der ønskes sammenkobling via ABA-anlægEt centralt anlæg med overvågning og konstantlysende flugtvejsskilte, flugtvejs- og panikbelysningsamt kombiarmaturer tilsluttet samme strømkredsefunktion er optimalt, hvis: Der ønskes en enkel og billig vedligeholdelse Der ønskes integration med normalbelysningen (krav fra projekterende) Der ønskes en løbende kontrol med hele anlægget Der ønskes signaloverførsel til BMS Der ønskes en enkel og fleksibel installation Der ønskes besparelser på installationen Der ønskes højere grad af sikkerhed Der ønskes sammenkobling via ABA-anlæg Armaturer er placeret svært tilgængelige Armaturer er placeret i kolde lokaliteterDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 39 af 76


3.4 DS/EN 1838 Belysning. NødbelysningStandarden DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning specificerer de lystekniske krav til sikkerhedsbelysningsanlæg,der installeres i lokaliteter hvor dette er påkrævet. I denne Vejledning 34 defineres et sikkerhedsniveausvarende til DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning.Standarden beskriver og forklarer følgende forhold:- Definitioner på armaturer anvendt i sikkerhedsbelysningsanlæg- Flugtvejsbelysning (flugtvejsskilte og belysning af flugtveje)- Panikbelysning (belysning der sikre mulighed for at nå frem til flugtvej)- Normer for regelmæssighed i flugtvejs- og panikbelysning- Normer for blænding i sikkerhedsbelysningsanlæg- Sikkerhedsbelysning i højrisikozoner- Reservebelysning- Sikkerhedsskilte, udformning- Beregning af læseafstand på belyste flugtvejsskilteI standarden henvises der til følgende normative standarder:DS/EN60598.2.22DS/EN50172ISO3864:1984IEC50-Chapter 845:Konstruktionsstandard, sikkerhedsbelysningsarmaturerSikkerhedsbelysningssystemerSikkerhedsfarver og sikkerhedsskilteInternational Elektroteknisk Ordforklaring, kap. 845 Belysning3.5 Placering af armaturer3.5.1 Beregning af læseafstandFor at sikre sig, at et belyst flugtvejsskilt kan identificeres på afstand, anvendes begrebet ”Læseafstand”.Læseafstanden er et udtryk for, på hvor lang afstand man kan tyde symbolerne på et flugtvejsskilt.Til at beregne læseafstanden, anvendes følgende formel:L= Z ∙ HL angiver læseafstanden i meter, Z angiver en faktor for hhv. forfra (100) belyst skilt og bagfra belyst skilt(200), og H angiver højden på skiltet i cm.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 40 af 76


DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning.LæseafstandEksempel på skilt belyst forfra.Formel læseafstandL = Z ∙ HZ = Konstant = 100 ved forfra belyst skiltEksempel på skilt belyst bagfra.L = Z ∙ HL = Læseafstand, afstanden måltfra person til skilt (vertikalt)Z = KonstantH = Højden på skilt angivet i cm.L = Z ∙ HZ = Konstant = 200 ved bagfra belyst skiltLæseafstanden på et bagfra belyst skilt der måler 15 cm i højden, bliver således L=200∙15 L= 30 m.Har man en afstand på 25 m (2500 cm), beregnes skiltets højde som H=2500/200 H=12,5 cm.Efter anvisningerne i ”Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri” udgivet af Energistyrelsen, fremgårdet at den største afstand til et flugtvejsskilt er 25 m. Af bygningens brandstrategi kan fremgå at læseafstandener større end 25 m.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 41 af 76


• Armaturer opsættes på trapper, så hvert trin får direkte lys• Armaturer opsættes ved forskelle i niveau(målt horisontalt maks. 2 m væk fra enhver niveauændring)• Armaturer opsættes ved hver retningsændringDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 43 af 76


• Armaturer opsættes hvor gange og korridorer krydser• Armaturer opsættes over udgangsdøre i det fri(bør placeres umiddelbart over dør)• Armaturer opsættes ved udstyr til førstehjælpDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 44 af 76


• Armaturer opsættes ved udstyr til brandbekæmpelseHvis ovennævnte udstyr til førstehjælp og brandbekæmpelse ikke er placeret i flugtvejen, eller i et åbentområde (belyst med henholdsvis flugtvejs- og panikbelysning) skal gulvarealet ved udstyret belyses medmindst 5 lux.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 45 af 76


3.6 InstallationstegningerPå de aktuelle plantegninger for de enkelte etager bør 1 der påføres symboler for armaturer og nødforsyningscentral(er)i henhold til Dansk Standard (DS). Der findes følgende symboler fra DS/EN 60617-serien iforbindelse med sikkerhedsbelysning:Nr. 06-14-03, Ensretter (nødforsyningscentral)Nr. 11-15-11, Nødbelysningsarmatur på særskiltstrømkredsNr. 11-15-12, Nødbelysningsarmatur med egen spændingskildeSymboler for armaturer kan eventuelt suppleres med følgende: Et bogstav, så man kan skelne mellem forskellige armaturtyper: A, B, C Henvisningspile for visning af flugtvejsretning: ↑↓ ← → ↔ Symbol for flugtvejsarmatur:Bemærk: Vær opmærksom på eventuelle brandplaner udarbejdet af brandrådgiver eller projekterende– brandplaner er tegninger som angiver flugtveje, brandsektionering og flugtvejsarmaturer.3.7 Kredsskemaer for tavler3.7.1 Funktionskrav for tænding af sikkerhedsbelysningVedrørende funktionen af sikkerhedsbelysningen gælder følgende: I Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 i 805.56 er der krav om at ”nødbelysningen skal virke,når den normale belysning ikke længere kan frembringe den nødvendige belysningsstyrke, såflugtvejene tydeligt kan skelnes og benyttes sikkert" I DS/EN 12193 punkt 4.7.1 er der krav om at "Sikkerhedsbelysningen skal tændes i samme øjeblik,den almindelige belysning svigter, og opretholdes i den angivne periode".3.7.2 Overvågning af lysgrupperI praksis opfylder man kravene om overvågning af lysgrupper, ved at overvåge de lysgrupper, som forsynerbelysning i de områder, der har sikkerhedsbelysning.På kredsskemaer for effektkredse angives hvilke lysgrupper, der skal overvåges for spændingssvigt. Desudenangives - eller beskrives - hvordan et eller flere signaler for spændingssvigt skal påvirke sikkerhedsbelysningen.Se eksempel på hændelsesoversigt i bilag 7.4.Overvågningen for både enfasede og trefasede lysgrupper skal udføres via fasebrudsrelæer med en potentialfrisluttekontakt.Overvågning med 230 V hjælperelæer opfylder ikke afsnit 22.17 i DS/EN 60598-2-22/A2. Her er der krav omat sikkerhedsbelysningen skal træde i kraft inden for visse spændingsgrænser, som er mellem 0,6 og 0,85gange mærkeforsyningsspændingen (138 V - 198,5 V). Et hjælperelæ fungerer ikke inden for disse grænser,da det først kobler ud under 138 V (hjælperelæet ”hænger”).3.7.3 Indkobling af nødforsyningIndkobling af nødforsyning kan udføres på flere måder, afhængig af hvor udbredt/hvor stort anlægget forsikkerhedsbelysningen er. Hvis den normale spændingsforsyning afbrydes/svigter, kan omfanget af den indkobledenødforsyning til sikkerhedsbelysningen ske på en af følgende måder: Hele anlægget for sikkerhedsbelysning kobles om til nøddrift1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 46 af 76


Kun de dele/områder af sikkerhedsbelysningen, som er berørt af spændingssvigt, kobles om tilnøddrift, dvs. selektiv indkobling af sikkerhedsbelysningen.Bemærk: Større centrale systemer for sikkerhedsbelysning vil normalt først koble om til batteridrift når bådenetspændingen til nødforsyningsanlægget er afbrudt og når et fasebrudsrelæ melder om spændingssvigt.Dvs., hvis der kun er registreret spændingssvigt via et fasebrudsrelæ, vil den berørtesikkerhedsbelysning blive forsynet med netspænding (bypass funktion)Ved lysstyring i forbindelse med IBI-installationer (Intelligente Bygnings Installationer) skal mansikre sig, at sikkerhedsbelysningen træder i kraft og at belysningen i fælles adgangsveje tvangsstyres/tvangstændes,hvis programdelen er ude af drift.3.8 Materialer og produkterI forbindelse med krav til materialer og produkter er der følgende orientering og vejledning: Armaturer for sikkerhedsbelysning skal opfylde (konstruktions)bestemmelserne i DS/EN 60598-2-22/A1, ”Belysningsarmaturer - Del 2-22: Særlige bestemmelser - Armaturer til nødbelysning”, somnævnt i punkt 805.56 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6. Ved projektering med kombiarmaturer, dvs. almenbelysningsarmaturer hvor flugtvejs-/panikbelysningen er indbygget skal der gøres opmærksom på følgende: Hvis almenbelysningsarmaturets konstruktion ændres ved indbygning af ekstra komponenter,skal armaturerne efter ombygning opfylde kravene iht. DS/EN 60598-1 og -2-22. Den ansvarligefor ombygningen skal sikre, at der udfærdiges en ny overensstemmelseserklæring af ensærlig kvalificeret person. Hvis der indbygges batterier vil deres levetid normalt blive forringet og medføre forøgededriftsomkostningerNødforsyningscentraler skal opfylde kravene i DS/EN 50171, Centrale strømforsyningssystemer.Bemærk: Hvis der projekteres efter DS/EN 1838, Belysning. Nødbelysning, skal nødforsyningscentralenkunne fungere i mindst 60 minutter. Hvis der projekteres efter BR10 vil kravet til nøddriftstidfremgå af en byggetilladelse eller af en brandstrategirapport. Alternativt må oplysning indhentes hosbygherres rådgiver.En nødforsyningscentral skal forsynes med aflåselige låger, hvis den placeres et sted, hvor der er adgangfor lægfolk. Se punkt 562 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6.3.9 Slutkontrol, færdigmeldingInden sikkerhedsbelysningen afleveres til bygherren/kunden bør 1 der udføres følgende: Kontrol af selektiv indkobling af sikkerhedsbelysningen Kontrol af belysningsniveauet for flugtvejs- og panikbelysningen Kontrol af belysningsniveauet for højrisikozonebelysningen Kontrol af sikkerhedsbelysningens nøddriftstidKontrollen bør 1 dokumenteres i form af en slutkontrol. Se eksempel i bilag 7.5.1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 47 af 76


Gælder kun forforsamlingslokalerGælder altidBemærk: Nedenstående er et eksempel, som skal tilpasses det aktuelle byggeri/sikkerhedsbelysningsanlæg.Skillebladsnr.3.10 D&V-dokumentationDer bør 1 forefindes D&V dokumentation for udført sikkerhedsbelysning.Efterfølgende D&V dokumentation kan leveres i separat fysisk eksemplar med rygteksten ”Byggesag.D&V-materiale for sikkerhedsbelysning”.D&V dokumentation anbefales leveret i ringbind (trykt eksemplar) hvor der indsættes skilleblad 1-9 medfølgende tekst og indhold i mindst 1 eksemplar:Tekst vedSkillebladsnr.:Indhold:(Forklaring til hvad de forskellige skilleblade skal indeholde)1 Beskrivelse og lokaliseringDer gives en kort beskrivelse af, hvor sikkerhedsbelysningen er installeret, oghvad anlægget omfatter, herunder type af anlæg.2 Erklæring til kommunalbestyrelsenKopi af erklæring til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet), hvis det eraktuelt3 Brochureblade Brochureblade over de produkter (armaturer, nødforsyningscentraler, kabler mv.)der er leveret til anlægget4 Kredsskema Install.tegninger Liste over strømforbrugendemateriel5 Instruks samt vejledningfor drift: Oplysninger iht. afsnit 805.514.5.2 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Iht. afsnit 805.514.5.3 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Iht. afsnit 805.514.5.4 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6 Instruks som angivet i punkt 8.2 i "Driftsmæssige forskrifter” *Instruksen skal godkendes af byggeledelsen Vejledning for drift iht. afsnit 805.514.5.5 i Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit6.6 Driftsmæssige forskrifter*7 Vejledning. Forebyggelseaf brand i forsamlingslokalerm.v.1999Kopi af forskriften (kan hentes på: www.retsinformation.dk )Kopi af vejledningen (kan hentes på: www.beredskabsstyrelsen.dk )Bemærk: Vejledningens bilag 3, ”Beredskabsstyrelsens forskrift af 23. september1999 om ændring af Driftsmæssige forskrifter forForsamlingslokaler” er forældet8 Sikkerhedsstyrelsen:Eftersyn af elektriskeinstallationer i forsamlingslokaler ElsikkerhedsattestKopi af Sikkerhedsstyrelsens ”Vejledning om gennemgang af installationer iforsamlingslokaler” og ”Retningslinjer for kontrolordningen”. Se underwww.SIK.dkKopi af Sikkerhedsstyrelsens skema ”Eftersyn af forsamlingslokaler”Kopi af elsikkkerhedsattest9 Driftsjournal Eksempel på driftsjournal for forsamlingslokaler (benyt f.eks. bilag 5 i den vejledningsom er nævnt under dette skilleblad 7)* ”Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,daginstitutioner og butikker” udsendt af Beredskabsstyrelsen 27. marts 2008.1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 48 af 76


3.11 Instruktion/afleveringJævnfør Bek. 212 om driftmæssige forskrifter for hoteller m.v., skal der i forbindelse med aflevering afsikkerhedsbelysningen til bygherren/kunden foretages en instruktion af bygherren/bygherrens driftsansvarligeperson. Instruktionen bør 1 omfatte følgende: Afprøvning og gennemgang af anlægget på stedet herunder specielt signalindikeringer på nødforsyningscentraler(anlæggets kontrol- og indikeringsudstyr) Gennemgang af D&V dokumentationen Gennemgang af de lovmæssige krav til driften herunder krav om dokumentation, attest og driftsjournal Instruktion i udskiftning af lyskilder i hver type armatur.3.12 Specielle forholdMed henvisning til Bek. 212 om driftmæssige forskrifter for hoteller m.v. bør 1 man i forbindelse med flugtvejeog sikkerhedsbelysning være opmærksom på bl.a. følgende forhold: Mørklægningsgardiner som kan skjule flugtvejsarmaturer og hindre brug af flugtvejsdøre Bannere, udsmykning, dekorationer m.m. Gardiner og inventar Lydbafler (lydabsorberende plader der hænger frit fra loftet)1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 49 af 76


4 Udførelse4.1 GenereltVejledningen i dette afsnit tager udgangspunkt i den udførende.Den udførende kan for eksempel være en autoriseret elinstallatør.Installationer skal være i overensstemmelse med de regler i Stærkstrømsbekendtgørelsen, der er gældendepå udførelsestidspunktet. Særlig opmærksomhed bør 1 rettes mod kapitel 56, kapitel 804 og kapitel 805 iStærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6.Se i øvrigt afsnit 3.1.2 Tjekliste for el-installatører (udførende).4.2 Centrale anlægstyperI forbindelse med nødforsyningscentraler bør 1 der udføres en af følgende former for ”alarm” hvis der opstårfejl på nødforsyningscentralen:Hvis der er installeret BMS-system i det aktuelle byggeri skal der føres et fælles fejlsignal tilBMS-systemetHvis der ikke er installeret BMS-system i det aktuelle byggeri skal der installeres en optisk alarmgivermed et rødt blinkende signal på et sted, hvor det ansvarlige personale dagligt færdes.I bygninger, hvor der installeres ABA-anlæg skal der overføres fejlsignal til ABA-anlægget. Hvorvidtfejlen skal overføres til redningsberedskabet, skal dog aftales nærmere med kommunalbestyrelsen(redningsberedskabet).Der skal placeres forholdsordre/instruks ved den optiske alarmgiver.Centrale anlæg bør 1 udføres med automatisk testfunktion.4.3 Decentrale anlægstyperHvis der er installeret anlægstype DE1, DE2, DE3 eller DAP bør 1 der udføres følgende testfunktion:Der skal installeres et prøvetryk til aktivering af et tidsrelæ.Tidsrelæet aktiverer en eller flere kontaktorer. Disse afbryder fasespændingen til de lysgrupper,der hører til områder med sikkerhedsbelysning.Tidsrelæet aktiverer kontaktorer i så lang tid som det vil tage at kontrollere armaturernePrøvetrykket mærkes med teksten ”Test af sikkerhedsbelysning” med tydelig skiltning.Prøvetrykket placeres i området med sikkerhedsbelysning efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen(ofte redningsberedskabet).Testfunktionen kan etableres manuelt uden prøvetryk via trådløs mobil enhed, når ovennævnte testfunktionerkan udføres via denne enhed.1 Se punkt 2.3 Læsevejledning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 50 af 76


5.3 BEK nr. 212 Driftmæssige forskrifter for hotellerm.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,daginstitutioner og butikker5.3.1 Generelt2.1: Ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at Driftsmæssige forskrifteroverholdes. Udpegning af en driftsansvarlig fritager ikke ejer eller bruger for de pligter, som følger afforskrifterne.2.3: Sikkerhedsskilte skal være udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltningog anden form for signalgivning.5.3.2 Instruktion af personale3.1: Personalet skal grundigt instrueres om ordensreglerne samt om reglerne for flugtveje, brandslukningsmaterielog branddøre. Personalet skal ligeledes instrueres om at lukke døre i tilfælde af brand.3.2: Der skal på steder, hvor personalet jævnligt færdes, og ved alarmeringssteder ophænges en brandogevakueringsinstruks, der skal indeholde oplysninger om bl.a. særlige forhold, herunder oplysninger omhvordan normalbelysningen tændes.5.3.3 Flugtveje5.1: Flugtveje (gange, trapper, gårdarealer m.v.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belystsåledes, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringesgenstande af nogen art.5.6: Flugtvejsdøre må ikke dækkes med skærmvægge eller lignende eller blokeres af inventar og vareopstablinger,ligesom flugtvejsbelysningen og skilte ved dørene altid skal være synlige.5.3.4 Flugtvejsbelysning – Driftsansvarlig person8.1: I lokaliteter, hvor der er installeret flugtvejsbelysning, skal der i tilknytning til bygningen være ansatmindst 1 person, der er instrueret i flugtvejsbelysningens betjening, afprøvning og vedligeholdelse. I forsamlingslokalerog butikker skal der i brugstiden være mindst 1 person til stede, der er instrueret i betjeningaf flugtvejsbelysningen8.2: Ved betjeningstavler for flugtvejsbelysning med egen strømforsyning (akkumulatorer, generatorerm.m.) skal der være ophængt en instruks med udførlig vejledning i flugtvejsbelysningens betjening, afprøvningog vedligeholdelse8.3: Belyste udgangsskilte skal altid være synlige8.4: Internt belyste udgangsskilte skal være tændte og eksternt belyste samt selvlysende skilte være belyste,når lokaliteterne er i brug8.5: Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog fravige dette krav for så vidt angår flugtveje,som skønnes tilstrækkeligt belyst af dagslys, når de belyste udgangsskilte automatisk tændes ved mørketsfrembrudDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 53 af 76


5.3.5 Attest fra autoriseret installatør10.1: Der skal hvert tredje år indsendes attest til kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) fra en autoriseretel-installatør om,at flugtvejsbelysningen er i driftsklar stand, herunder at panikbelysningen har en belysningsstyrke afmindst 1 lux på gulvarealer i flugtvejeDette gælder ikke for forsamlingslokaler, hvor der er ophængt en gyldig el-sikkerhedsattest i overensstemmelsemed bestemmelserne i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationeri forsamlingslokaler(Se afsnit 5.2 i BEK nr. 1054 af 08/12/2003 Bekendtgørelse om kontrol af elektriske installationer i forsamlingslokaler).Eksempel på 3-årig el-attest findes i bilag 7.6.5.3.6 Driftsjournal14.5.1: Den driftsansvarlige person, jf. pkt. 2.1, skal sørge for, at der føres en driftsjournal vedrørendekontrollen af de i pkt. 14.5.2 nævnte forhold. Af driftsjournalen skal det fremgå, at kontrollen af de enkeltepunkter er udført.Den driftsansvarlige person skal ved sin underskrift og ved angivelse af dato og klokkeslæt i driftsjournalenattestere, at kontrollen er foretaget umiddelbart før enhver benyttelse af lokalerne.Driftsjournalen skal opbevares i mindst 3 måneder og på forlangende fremvises til kommunalbestyrelsen(redningsberedskabet). Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan i det enkelte tilfælde tillade, atdriftsjournalen undlades under hensyntagen til personbelastningen, anvendelsesformen og brugerneskendskab til flugtvejene.14.5.2: Før enhver benyttelse af forsamlingslokaler skal det kontrolleres:at flugtveje er frie og ryddelige i hele deres breddeat flugtveje kan passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøjat flugtvejsdøre samt flugtvejsbelysning og/eller skilte ved disse er synligeat opslag med angivelse af det maksimale antal personer er anbragt på et synligt stedat inventaropstilling er i overensstemmelse med den til formålet godkendte pladsfordelingsplan, medmindrelokalet anvendes uden inventaropstillingat brandslukningsmateriel er efterset, jf. pkt. 6.7.14.5.3: Alle mangler, der konstateres ved den i pkt. 14.5.1 nævnte kontrol, skal omgående afhjælpesDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 54 af 76


5.4 BEK nr. 1054 af 08/12/2003 Bekendtgørelse omkontrol af elektriske installationer i forsamlingslokalersamt ændring BEK nr. 897 af 22/09/20055.4.1 GenereltAf bekendtgørelsen fremgår det af §1, atden, der som ejer, lejer, forpagter eller på anden måde driver et forsamlingslokale, som er beregnet til over150 personer, skal sikre, at de elektriske installationer, herunder nød- og panikbelysningsanlægget, og det tilhørendeelmateriel, i forsamlingslokalerne og de tilstødende adgangs- og flugtveje, hver 24. måned kontrolleresaf en autoriseret elinstallatør.5.4.2 Fejl i materiel eller i installationStk.2: Hvis der ved kontrollen efter stk. 1 konstateres fejl i installationen eller det tilhørende elmateriel,skal den, der driver forsamlingslokalet, sikre, at fejlene rettesStk. 3. Pligten i stk. 1 omfatter også forsamlingslokaler, der enkeltvis er beregnet til færre end 150 personer,når forsamlingslokalerne benyttes samlet af over 150 personer, og forsamlingslokalerne har fællesadgangs- og flugtveje.5.4.3 Elsikkerhedsattest som dokumentation for at kontrol er gennemført ogfundet i orden§ 2. Som dokumentation for, at kontrol af installationen og det tilhørende elmateriel er gennemført ogforholdene er fundet i orden eller eventuelle fejl er rettet, udfylder og underskriver den autoriserede elinstallatøren attest efter Sikkerhedsstyrelsens formular.Kopi af Elsikkerhedsattest findes i bilag 7.7.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 55 af 76


5.5 BEK nr. 9761 Tekniske forskrifter for forsamlingsteltem.v.5.5.1 GenereltBEK nr. 9761 Tekniske forskrifter for forsamlingstelte m.v. er gældende for placering, indretning og benyttelseaf diverse forsamlingstelte og selskabshuse, som det er formuleret.1.2.1 Forsamlingstelte, selskabshuse, overnatningscontainere, campingområder og salgsområder skal placeres,indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for at brande opstår, at brande breder sig, ogat personskade finder sted, formindskes mest muligt, samt således, at der sikres forsvarlige rednings- ogslukningsmuligheder i tilfælde af brand.5.5.2 Ansvar for overholdelse af bestemmelserne1.2.2 Den ansvarlige arrangør eller en af denne udpeget leder skal sørge for, at bestemmelserne i dissetekniske forskrifter overholdes.5.5.3 Krav om og til flugtvejsskilte og nødstrømsforsyning1.2.3: Såfremt et camping- eller salgsområde benyttes i tidsrummet mellem solnedgang og solopgang, ogområdet er omgivet af hegn eller lignende, skal hver udgang fra området være forsynet med belysteflugtvejsskilte. Til dette formål skal der etableres en stabil nødstrømsforsyning med en kapacitet svarendetil mindst en halv time. Placeringen af flugtvejsskiltene skal ske efter nærmere anvisning af kommunalbestyrelsen(redningsberedskabet). Evt. døre og porte skal kunne åbnes i flugtretningen uden brug af nøgleeller særligt værktøj.5.5.4 Krav til installationen1.2.9 Elektriske installationer skal opfylde bestemmelserne i Stærkstrømsbekendtgørelsen, udstedt af Elektricitetsrådet(nu Sikkerhedsstyrelsen).5.5.5 Forsamlingstelte og selskabshuse til højst 150 personer2.4: Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes flugtvejsskilte udført i overensstemmelse med Arbejdstilsynetsbestemmelser om sikkerhedsskiltning.5.5.6 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer5.5.6.1 Pladsfordelingsplan3.4.1 Opstilling af stole, bænke, borde og andet inventar skal være i overensstemmelse med en godkendtpladsfordelingsplan.Planen skal udover inventaropstilling vise flugtveje helt til terræn i det fri, herunder gangarealer, jf. punkt3.4.2, alle udgange og eventuelle trapper og ramper samt anbringelsessteder for nødbelysningslamper ogbrandslukningsmateriel. Hvis der anvendes forskellige inventaropstillinger, skal der godkendes en pladsfordelingsplanfor hver enkelt opstilling.5.5.6.2 Driftsjournal3.5.2: Før enhver benyttelse skal det kontrolleres,- at udgange kan åbnes indefra i fuld bredde og højde, samt at flugtvejene er frie og ryddelige i hele deresbredde,- at udgange kan passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj,Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 56 af 76


- at udgange samt nødbelysningslamper og skilte ved disse er synlige,- at opslag, hvis det er krævet, med angivelse af det maksimale antal personer er anbragt på et synligt sted,- at inventaropstilling er i overensstemmelse med den til formålet godkendte pladsfordelingsplan, medmindrelokalet anvendes uden inventaropstilling,- at alle nødbelysningslamper er i orden, herunder at alle udgangs- og henvisningsskilte tændes ved svigt afden normale strømforsyning til disse skilte, og at alle lamper, der hører til panikbelysningen, tændes ved svigtaf strømforsyningen til den normale belysning i flugtvejene,- at evt. håndsprøjter og tilhørende spande er vandfyldte,- at personale er instrueret om det antal personer, som forsamlingsteltet henholdsvis selskabshuset er godkendttil, om ordensreglerne og om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet, og- at personale er instrueret i brand- og evakueringsinstruksen5.5.6.3 Brand- og evakueringsinstruks3.6.1 På steder hvor personale færdes, skal der opsættes en brand- og evakueringsinstruks, der som minimumskal indeholde en beskrivelse af, hvordan- brandvæsenet alarmeres,- personale adviseres om den opståede nødsituation,- evt. orienteringslys tændes,- optræden og musik stoppes,- evt. røgmaskiner og andet udstyr, som medfører reduceret sigtbarhed, afbrydes,- lydanlæg eventuelt anvendes til orientering af gæsterne om situationen,- personale vejleder gæster til udgange, og- slukningsmateriel bemandes og anvendes5.5.6.4 Nødbelysning3.7.1 Over eller umiddelbart ved udgange skal der anbringes selvlysende eller belyste skilte udført i overensstemmelsemed Arbejdstilsynets bestemmelser om sikkerhedsskiltning.Belyste skilte kan enten belyses forfra eller bagfra og skal altid være tændt, når forsamlingsteltet eller selskabshusetbenyttes. Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter efter eventuel afbrydelse afhovedbelysningen.3.7.2 I forsamlingstelte og selskabshuse samt ved eventuelle trapper og ramper skal der opsættes klartlysendelamper, som giver en belysning af mindst 1 lux på gangarealer, trapper og ramper.Lamperne skal tændes automatisk efter en afbrydelse af hovedbelysningen, og nødbelysningen skal kunneopretholdes i mindst 30 minutter.3.7.3 Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser om nødbelysning skal i øvrigt overholdes.3.7.4 Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan helt eller delvist frafalde kravene i punkterne 3.7.1 og3.7.2 for så vidt angår forsamlingstelte og selskabshuse, som ikke benyttes efter mørkets frembrud. Det er enforudsætning herfor, at udgange markeres med tydelig skiltning.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 57 af 76


5.6 Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 - Kapitel 805Nødbelysning og varslingsanlæg5.6.1 Generelt805.1: De særlige bestemmelser i dette kapitel gælder for nødbelysning og varslingsanlæg, hvor Bygningsreglementetindeholder krav om sådanne anlæg.5.6.2 Vedligeholdelse og service af installationen805.3: Det skal være muligt at foretage den nødvendige vedligeholdelse og service af installationen. Hvis derer installeret en manuel adskiller skal indstillingen være tydelig enten ved syn eller lyd.5.6.3 Vejledning for drift805.514.5.5: Der skal findes en vejledning for driften af nødbelysningsudstyr og nødforsyning. Vejledningenskal være i overensstemmelse med den valgte installation i alle detaljer.5.6.4 Særlige bestemmelser for nødbelysning805.56: I et område, hvor der er krav om nødbelysning, skal nødbelysningen virke, når den normale belysningikke længere kan frembringe den nødvendige belysningsstyrke, så flugtvejene tydeligt kan skelnes og benyttessikkert.Nødbelysningen skal efter afbrydelse af den normale strømforsyning være i funktion:- for belysning af højrisikozoner (805.2.7) i den periode, hvor der er risiko for personer- for andre nødbelysningsanlæg i mindst 30 minutter ifølge Bygningsreglementet 25.7 Armaturer med selvtest5.7.1 GenereltStandarden DS/EN 62034 angiver minimumskrav til, hvordan et automatisk testsystem for produkter (armaturer)med autotest skal fungere. Selvtestsystemer Autotest IV overholder kravene i denne standard.Der udføres med denne (Autotest IV) følgende automatiske test:- Den tilsluttede netspænding er tilstede- Batteriet er tilsluttet elektronikenheden- Batteriet har tilstrækkelig kapacitet- Opladningen af batteriet fungerer- Lyskilden til sikkerhedsbelysningen er intakt- Elektronikdelen fungerer, og selve kredsen for sikkerhedsbelysningen er intaktArmaturer med Autotest IV gennemgår installationstest, månedstest og årlig test. Se i standarden foryderligere beskrivelse af disse tests.2 Dette krav er fra udgået Bygningsreglement 1995. I dag er brandkravet funktionsbaseret.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 58 af 76


6 Anneks A6.1 Fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilteDer kan i særlige tilfælde være forhold der taler for (nødvendiggør) brugen af fluorescerende (selvlysende)flugtvejsskilte, fremfor belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte.Som udgangspunkt anbefales fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte alene benyttet som supplement tilflugtvejsbelysning udført med belyste eller gennemlyste flugtvejsskilte, eller i tilfælde hvor der ikke i lovgivningener krav om flugtvejsbelysning. Dette væsentligt begrundet i, at fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskiltei praksis har svært ved at opfylde funktionskravene samt sikre samme kvalitetsniveau, som belysteeller gennemlyste flugtvejsskilte.6.1.1 ProduktetVed brugen af fluorescerende (selvlysende) elementer bør sikres et sikkerhedsniveau svarende mindst til ISO16069 Graphical symbols — Safety signs — Safety way guidance systems (SWGS).ISO 16069 Graphical symbols — Safety signs — Safety way guidance systems (SWGS) angiver princippernevedrørende formgivning, brug og anvendelse af de synlige komponenter som indgår i sammensætningen afskiltning af flugtveje i relation til brugen af fluorescerende (selvlysende) elementer såsom skilte, striber ogbånd, så personer kan orientere sig i/om flugtvejene.Der bør for alle projekter, hvor der benyttes fluorescerende (selvlysende) elementer, leveres dokumentationfor at disse opfylder kravene som er gældende for projektet, med hensyn til kvaliteten af det fluorescerendemateriale og afgivet luminans (mcd/m²). Dokumentationen skal vise restluminans efter 60 minutters utilsigtetudkobling som f.eks. ved spændingsudfald af almenbelysning.ISO 16069 Graphical symbols — Safety signs — Safety way guidance systems (SWGS) stiller krav til afgivneluminansværdier målt på stedet, disse fremgår af nedenstående tabel.Tid i minutter fra lys fjernes Luminans mcd/m² (L)10 ≥ 1560 ≥ 2Opmærksomheden henledes på at der skal sikres tilstrækkeligt lys til brug for den nødvendige opladning,ved brugen af fluorescerende (selvlysende) elementer.6.1.2 Selvlysende striber og båndSåfremt man ønsker at markere flugtvejene yderligere, kan de sikkerhedsmæssige forhold ofte forbedresved at installere mere end det i lovgivningen krævede f.eks. ved brug af selvlysende striber og bånd, derplaceres i gulvet eller i form af skilte, som placeres til markering af flugtvejen eller henviser til flugtvejen.Selvlysende striber og bånd er et supplement og kan ikke erstatte sikkerhedsbelysningen.6.1.2.1 Tjekliste for projektering af selvlysende striber og båndSåfremt der anvendes selvlysende striber og bånd bør følgende retningslinjer anvendes:Ledesystemer kan udføres med sammenhængende ledelinjer som placeres i gulvet eller maksimalt0,4 m over gulvniveau.Det er en fordel at placere ledelinjer i gulvet, da man derved opnår en bedre ladning af produktet,da ladelyset i de fleste tilfælde vil falde direkte på ledelinjen. Ved denne placering er det også lettereat læse eventuelle oplysninger på ledelinjen.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 59 af 76


Afbrydelse af en ledelinje bør ikke overstige 0,2 m, medmindre denne består af en dørafbrydelse iflugtvejsgangen på maksimalt 1 m. Såfremt dørafbrydelsen overstiger 1 m skal ledelinjen forsættespå gulvet foran døren. Dørblad skal aldrig markeres med ledelinje.Ledelinjer skal udføres med en bredde på mindst 50 mm.Ledelinjer skal forsynes med retningsgivende signatur for hver 5 m, ved retningsændringer og hvorgange krydser hinanden. Ved ledelinjer placeret i gulvet, kan retningsgivende signatur placeres direktepå væggen, såfremt gulvets ledelinje ikke er placeret mere end 0,5 m fra væggen.Flugtvejsdøre skal forsynes med fluorescerende materiale ved dørhåndtagets åbningsmekanisme ogledelinjer på en bredde af mindst 25 mm skal føres fra gulvniveau til dørhåndtag på flugtvejssiden.Retningsgivende signatur må placeres maksimalt 0,4 m over gulvniveau.Ved gangbredder større end 2,0 m skal der være ledelinjer på begge sider af gangen.Trapper og trappetrin skal forsynes med ledelinjer. Håndlister kan med fordel også forsynes medledelinje.Hvert trappetrin (trinforkant) skal forsynes med en ledelinje på mindst 20 mm. Ledelinjers kvalitet i relation til luminans skal øges i overensstemmelse med ISO 16069 afsnit 7.5.,såfremt der benyttes ledelinjer med en bredde under 10 cm.Figur 1: Princip for placering af selvlysende elementer i flugtvejsgangeDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 60 af 76


Figur 2: Princip for placering af selvlysende elementer på flugtvejstrapperFor yderligere information omkring projektering af selvlysende elementer, herunder striber og bånd, henvisestil ISO 16069 Graphical symbols — Safety signs — Safety way guidance systems (SWGS).Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 61 af 76


7 Bilag7.1 Eksempler på piktogrammer i henhold til DS/EN ISO7010FlugtvejHenvisningsarmaturBemærk at flugtvejspiktogrammet kan suppleres med henvisningspil.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 62 af 76


7.2 Eksempler på placering af flugtvejs- og panikbelysning7.2.1 Butik (Anvendelseskategori 3)Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 63 af 76


7.2.2 Forsamlingslokale (Anvendelseskategori 3)Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 64 af 76


7.2.3 Garageanlæg indtil 2000 m² (Anvendelseskategori 1 & 3)7.2.4 Garageanlæg over 2000 m² (Anvendelseskategori 1 & 3)Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 65 af 76


7.2.5 Hotel (Anvendelseskategori 5)Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 66 af 76


7.2.7 Undervisningslokale (Anvendelseskategori 2)Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 68 af 76


7.2.8 Placering af sikkerhedsbelysning i det friDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 69 af 76


BygherreArkitekt - rådgiverRådgivende elingeniørSikkehedsbelysningsleverandørElinstallatørDriftsorganisation7.3 YdelsesgrænseskemaDette er et eksempel, endeligversion udarbejdes i det konkreteprojekt, efter koordineringmed øvrige, relevante fag.Ej relevantMulighed for overtagelse1 Projektmateriale1.1 Plantegninger og snit L1.2 Fastlægge anvendelseskategori O L1.3Beskrive rumanvendelser og personbelastningerO L1.4 Fastlægge flugtveje L1.5 Valg af anlægstype O L1.6 Valg af armaturtyper O L1.7 Fastlægge armaturplaceringer O O L1.8 Zoneopdeling O L1.9 Fastlægge placering af centralenheder O L1.10Beregning af det forventede energiforbrugi driftsfasen O L1.11Krav til kommunikation med anden automatikO L1.12 Fastlægge føringsveje O L1.131.14Bygningsdelsbeskrivelser, herunderfunktionsbeskrivelserTavlediagrammer for lysgrupper (fasebrudsrelæer)1.15Kredsskema for sikkerhedsbelysningsanlægO A1.16 Installationstegninger O A1.17 Liste over indstillingsværdier O L1.18Udformning af check- og indstillingslisterO L2 Anlægskomponenter og eltavler2.1 Hovedcentral og undercentraler L M2.2 Flugtvejsarmaturer og panikarmaturer L M2.3 Fasebrudsrelæer, adresseled L M2.4 Øvrige anlægskomponenter A2.5 Montage af anlægskomponenter i rum A2.6Montage af anlægskomponenter i tavlerA2.7 Komponentskilte O O L M2.8 Kontrol af placering af komponenterLLDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 70 af 76


BygherreArkitekt - rådgiverRådgivende elingeniørSikkehedsbelysningsleverandørElinstallatørDriftsorganisationDette er et eksempel, endeligversion udarbejdes i det konkreteprojekt, efter koordineringmed øvrige, relevante fag.Ej relevantMulighed for overtagelse3 Elarbejder mv.3.13.23.33.43.53.63.73.8Programmering, levering og idriftssættelseaf centralt betjeningsudstyr O AOpsætning af centraltavle og undercentraltavle(-r)O AEl-installation mellem centraltavle ogundercentraltavle(-r) O AForsyningsspænding til centraltavleog undercentraltavle(-r) O AEl-installation mellem eltavle(r) ogcentraltavle og undercentraltavle(-r) O AEl-installation mellem centraltavle ellerundercentraltavle(-r) og separatesikkerhedsbelysningsarmaturer O AEl-installation mellem centraltavle ellerundercentraltavle(-r) og kombisikkerhedsbelysningsarmaturerO AKabelbakker og føringsveje inden forteknikrum O A3.9Kabelbakker og føringsveje uden forteknikrum O A3.10 Kabelmærkning O A3.11 Armaturmærkning3.12Kontrol og dokumentation af elinstallationO A4 Indstilling og indkøring4.1Indstilling af systemudstyr, systemparametreosv., centralt udstyr O A4.24.34.4Indstilling af systemudstyr, systemparametreosv. Decentralt udstyr O AAfprøvning af systemfunktioner inkl.Kontrol af grænseværdier og tidsforsinkelserKontrol af belysningslysniveauer forflugtvejsbelysning og panikbelysningAADansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 71 af 76


BygherreArkitekt - rådgiverRådgivende elingeniørSikkehedsbelysningsleverandørElinstallatørDriftsorganisationDette er et eksempel, endeligversion udarbejdes i det konkreteprojekt, efter koordineringmed øvrige, relevante fag.Ej relevantMulighed for overtagelse4 Indstilling og indkøring (forsat)4.54.6Afprøvning af afhængigheder mellemforskellige zoner og systemerAfprøvning af kommunikation medandet automatikudstyrDokumentation af afprøvning, check-4.7 og indstillingslister O L4.8 Instruktion af driftspersonale O L4.9Levering af drifts- og vedligeholdsinstruktionO L4.10 Instruktion af brugere A4.11Levering af betjeningsvejledninger tilbrugerne O L5 AndetAA5.1Dokumentation til byggesagsbehandlingog myndighedsbehandling O O LDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 72 af 76


7.4 Eksempel på hændelsesskema for selektiv indkoblingHændelsesmatrix for selektiv indkobling af sikkerhedsbelysningTavle/Gruppenr.E-S.1/Q14 og Q15E-1.1/Q17 og Q18E-S.2/Q22 og Q23Spændingssvigt på de angivne gruppenumre skal aktiveresikkerhedsbelysningen i følgende rum:Værelsesgang og vindfang i stueetageVærelsesgang på 1. sal, trapperum og vindfangFestsalDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 73 af 76


7.5 Slutkontrol, færdigmeldingFærdigmelding for sikkerhedsbelysninginstalleret hosVirksomhed/kunde:Adresse:Driftsansvarlig:Undertegnede autoriserede el-installationsfirma erklærer hermed at efterfølgendeafkrydsede punkter er udført:Kontrol af sikkerhedsbelysningens nøddrift ved netsvigt (hovedforsyningen).Er afprøvet og i funktion efter 60 minutter.Kontrol af sikkerhedsbelysningens nøddrift ved netsvigt (hovedforsyningen).Er afprøvet og i funktion efter [ ] minutter.Kontrol af sikkerhedsbelysningens nøddrift ved netsvigt på de enkelte lysgrupper(selektiv indkobling af sikkerhedsbelysningen).Kontrol af at panikbelysningen giver et belysningsniveau på minimum 1,0lux efter 60 minutters nøddrift.Kontrol af at panikbelysningen giver et belysningsniveau på minimum 1,0lux efter [ ] minutters nøddrift.Kontrol af at højrisikozonebelysningen giver et belysningsniveau på minimum[ ] lux.Der er afleveret D&V-dokumentation i henhold til udbudsmaterialet.Der er afleveret D&V-dokumentation i henhold til afsnit 805.514.x.x iStærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6.Dato:El-installationsfirma:Adresse:Underskrift:BemærkningerDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 74 af 76


7.6 3-årig el-attestStandardattest til brandvæsenetVirksomhed/institutionNavn:Adresse:Postnr.By:Undertegnede autoriserede elinstallatør, erklærer hermed, på tro og love, at installationen, som nedenforangivet med X, er afprøvet i henhold til relevante vejledninger samt “Driftsmæssige forskrifter” for den pågældendetype virksomhed / institution.Installationen er i driftsklar stand og tilfredsstiller det pågældende myndighedskrav.Flugtvejs- og panikbelysning er udført, vedligeholdt og serviceret i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsensbestemmelser samt en af følgende to nævnte: A) DS/EN 1838 eller B) DBI Vejledning34. Det er konstateret, at flugtvejs- og panikbelysningen har en belysningsstyrke på mindst 1,0 lux iethvert punkt på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri (flugtvejsbelysning), samt i ethvert punktpå gulvarealer i åbne flugtvejsarealer (panikbelysning).Varslingsanlægget er udført i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen samt én af følgende to nævnte:A) DS/EN 54 serien eller B) DBI retningslinie 024 – Udgivet i 1995/2007/2011, uaktuelle årgange overstreges.Varslingsanlægget er kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsensamt én af følgende to nævnte: A) DS/EN 54 serien eller B) DBI retningslinie 024, 2011. Det erkonstateret, at varslingsanlæggets lydtryk og *taleforståelighed (*kun ved talevarsling) er i orden. Separatinstallatørerklæring forefindes? JA / NEJ.Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er udført, kontrolleret og vedligeholdt i overensstemmelsemed DS/EN 14637 eller DBI retningslinie 231. Separat installatørerklæring forefindes? JA /NEJ.Dato for attestens udstedelse:Autoriseret elinstallatør:Adresse:Telefon:Dato/underskriftDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 75 af 76


7.7 ElsikkerhedsattestDansk Brand- og sikringsteknisk Institut Side 76 af 76

More magazines by this user
Similar magazines