Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse ... - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse ... - Folkeskolen

www.folkeskolen.dk januar 2005Den demokratiske samtale:utilstrækkelig opdragelse til demokratiDEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratietsom en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelsesom forståelse af det politiske system og politiske konflikterunderprioriteresAf Anders Stig ChristensenIfølge folkeskoleloven er det en del af folkeskolens formål at den skal forberede til medbestemmelseog medansvar i et samfund med frihed og folkestyre. Men hvordan foregår denne politiske dannelse,og hvordan opfatter lærerne deres opgave i den forbindelse? Resultater fra Odense Seminariumsdemokratiundersøgelse tyder på at lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse,imens demokratisk dannelse som forståelse af det politiske system og politiske konflikterunderprioriteres.Idet følgende vil jeg præsentere nogle resultater der belyser hvorledes danske lærereopfatter demokratiet generelt og deres holdning til nogle aspekter af den demokratiske dannelse.Lærernes opfattelse af demokratiNår vi har spurgt til lærernes holdning til det danske demokrati er der generelt stor tilslutningtil det politiske system. 98 % er enige 1 i udsagnet ”demokratiet som vi kender det i Danmark er denbedste styreform”, selvom der er 10 % der er enig i at ”det danske samfund mangler meget i at kunnekalde sig demokratisk”. Samtidig er der stor opbakning til deltagerdemokratiske synspunkter, fxmener 65 % at det er ”meget vigtigt” for demokratiet at borgerne kan tage direkte del i politiskebeslutninger.En væsentlig diskussion, der angår hvordan man tager beslutninger i demokratiet er om manopfatter demokratiets kerne som en samtale og mellem en mere formel opfattelse af demokratiet,der ser afstemningen som den væsentlige demokratiske beslutningsmetode. Som Hal Koch skrev tilforsvar for det samtaledemokratiske synspunkt: ”Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved1 I det følgende har jeg slået svarkategorierne ”helt enig” og ”ret enig” sammen til en kategori ”enig”. De øvrige kategoriervar ”ret uenig”, ”helt uenig” og ”ved ikke”. Der var 131 besvarelser.1


afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen ved den gensidige respekt og ved den heraf fremvoksendesans for helhedens interesse.” 2Når vi har spurgt lærerne direkte om den samtaledemokratiske opfattelse overfor denformelle (afstemninger) vinder den samtaledemokratiske stort: 95 % angiver at det ”at der foregåren samtale hvor alle synspunkter høres” er nærmere deres opfattelse af den demokratiske beslutningsprocesend ”at der træffes beslutninger gennem afstemning”. Dette resultat er måske ikke såoverraskende i forhold til at der er tale om læreres demokratiopfattelse, men det er et åbent spørgsmålom det afspejler hvad der foregår i det politiske demokrati. Samtidig skal man være opmærksompå at der er flere svagheder ved opfattelsen af demokrati som samtale fx: Hvad hvis der ikkekan findes en ”helhedens interesse”? Og hvis det kombineres med et deltager demokratisk ideal:hvordan skal det så føres ud i livet i forhold til hele samfundet? Og, meget relevant for den der prøverat have en demokratisk samtale i skolen, hvordan kan en samtale være demokratisk når deltagerneer så forskellige i deres evne til at formulere sig? Er det det bedste argument, eller blot denmest velformulerede taler der ”går af med sejren”?Når vi spørger til deltagelsesformer i demokratiet er lærerne generelt mest positive overfor detman kan kalde de traditionelle deltagelsesformer såsom folketingsvalg. På et spørgsmål om hvadder er vigtigt for demokratiet svarer 93 % at det er ”meget vigtigt” at folk bruger deres stemmeret.Udover dette var vi interesserede i at undersøge om lærerne har taget nye deltagelsesformer til sigsom har fået opmærksomhed fra forskere, medier og politiske beslutningstagere de senere år. Herarbejdede vi med 5 deltagelsesformer: Den politiske forbruger, der bruger sine indkøb til at sendepolitiske budskaber. Hende møder vi med økologiske svinekoteletter og bæredygtig Max Havelaarmærketkaffe i Brugsen, men også i mere kollektive aktioner, som fx i den meget omtalte BrentSpar-sag, der førte til en omfattende boykot af Shell. Udenomsparlamentariske aktioner som fxdeltagelse i demonstrationer. Hverdagsmageren, der ikke er synderlig interesseret i den ”store politik”men som er aktiv i lokale netværk fx i beboerråd, men gerne udenfor traditionelle foreninger.Brugerbestyrelsesdemokratiet, hvor man deltager, ikke som borger, men som bruger af en offentligydelse, og det markedsgjorte demokrati hvor fritvalgsordninger, fx frit sygehusvalg eller frit skolevalg,efterligner markedsmekanismerne på områder der før var underlagt fælles beslutninger.Blandt de lærere vi har spurgt er der 30 % der mener det er ”meget vigtigt” for demokratietat brugerbestyrelser spiller en effektiv rolle og et tilsvarende antal der mener det er ”megetvigtigt” for demokratiet at borgerne har frit valg af forbrugsgoder og offentlig service, henholdsvis2 Hal Koch Hvad er demokrati? 4. udgave 1981, Gyldendals Uglebøger s.232


at folk tænker politisk når de handler som forbrugere. Væsentlig færre, 19 %, mener det er ”megetvigtigt” for demokratiet at borgerne i givne situationer kan handle udenom de parlamentariske kanalerfor indflydelse – altså tilslutter sig de udenomsparlamentariske aktioner. Et fåtal, 4 % tilsluttersig hverdagsmagerens holdning at ”det er vigtigere at engagere sig i lokale fællesskaber end i politik.Med andre ord er lærerne tilhængere af det eksisterende demokratiske system samtidigmed at en stor minoritet har tage nye deltagelsesformer til sig – den politiske forbruger, brugerbestyrelserog markedsgjort demokrati.Demokratiopfattelser og demokratisk dannelseLærernes demokratiopfattelse har også konsekvenser for hvad de anser for at være vigtigt i dendemokratiske dannelse. Her kunne man i lyset af distinktionen mellem samtale- overfor formeltdemokrati stille to forskellige mål op: hvis man har en demokratiopfattelse hvor samtalen er detvigtigste element, så er det naturligvis vigtigt at eleverne lærer at indgå i en demokratisk samtale. Påden anden side: hvis man opfatter demokratiet først og fremmest som en styreform, et formelt systemtil valg af politiske ledere, så er det vigtigere at eleverne lærer om deres rettigheder og det politiskesystem. Når vi gav lærerne disse to valgmuligheder for at beskrive deres opfattelse af hvadundervisning i demokrati er svarede næsten 90 % at det er at ”eleverne lærer at indgå i en demokratisksamtale” mens kun 5 % procent svarede at det er at ”eleverne lærer om deres politiske rettighederog det politiske system”. 7 % benyttede sig i dette spørgsmål af muligheden for at angive andremuligheder. (se figur 1)Når vi har spurgt til vigtigheden af forskellige måder at danne til demokrati i de ældreklasser er der klar opbakning til det samtaledemokratiske synspunkt. Der er kun 2 % der ikke menerdet er ”meget vigtigt” for den demokratiske dannelse at ”undervisningen er præget af dialog og respekt”,men der er 20 % der mener det er ”moderat vigtigt” eller ”ikke vigtigt at ”eleverne lærer omdemokratiske processer og institutioner” henholdsvis at de ”diskuterer samfundets problemer” (Sefigur 2)Disse resultater kan også tolkes på den måde at hvis man skelner mellem demokratietsom livsform, altså en samværsform der ideelt set skal gennemsyre alle mellemmenneskelige forholdog demokratiet som en formel procedure til at tage beslutninger for et samfund, er lærernemest optagede af demokratiet som livsform. En demokratiopfattelse der er let forenelig med demo-3


kratiet som samtale. Dette er interessant i lyset af at flere undersøgelser peger imod at danske ungeer forholdsvis lidt interesserede i at deltage i det politiske demokrati udover som vælgere. 3Samtale er godt, men er det godt nok?Selvom disse tal skal læses med forsigtighed, da der er tale om en spørgeskemaundersøgelse ogsvarerne kunnet have faldet anderledes ud hvis formuleringerne havde været anderledes, er der taleom en klar tendens: lærerne tilslutter sig i meget vid udstrækning den samtaledemokratiske opfattelse,og det gælder også hvad angår dannelse til demokrati. Dette er sådan set i overensstemmelsemed formålsparagraffen for folkeskolen, der som nævnt angiver at det er gennem et hverdagsliv ogen undervisning der er præget af demokrati at eleverne forberedes til et samfund med frihed og folkestyre.Men dette bør ikke overskygge at der bl.a. i fag som historie og samfundsfag er indeholdtkrav om at eleverne skal opnå en viden om demokratiet.Det er naturligvis godt hvis Danmarks ungdom lærer at indgå i demokratiske samtaler,men hvis dette ses som det væsentligste, måske på bekostning af mere formelle og videnstungeaspekter af demokratiet, kan det give anledning til bekymring på to planer: for det første giver deten fordrejet forståelse for hvad demokrati er for det andet kvalificerer det ikke i tilstrækkelig gradde unge til faktisk at deltage i det politiske demokrati.Hvis man foregiver at demokratiet, forstået som den styreform vi har i Danmark, svarer til enhyggelig samtale i klasselokalet, hvor alle kender hinanden og lærer at accepterer hinandens forskelle,måske netop fordi man kender hinanden, mister man virkeligheden af syne; den virkelighedder ligger udenfor klassens og skolens fællesskab. Det ”store” demokrati kan ikke nødvendigvis sessom en spejling i stort format af det ”lille” demokrati. Når vi taler om den demokratiske styreformmå vi være klar over, at her er tale om er system, der er indrettet til at skabe procedurer for beslutningermellem grupper, der har modstridende holdninger og interesser. Demokratiet er, også i lilleDanmark, en kamp om magt og ikke nogen kaffeklub, hvor man skiftes til at tage kage med.Udfordringen for den demokratiske dannelse i folkeskolen må være at sørge for at eleverneopnår de kompetencer der kan opnås gennem gode diskussioner i klassen, at eleverne bliver gode tilat formulere sig, at tage stilling og lærer at respekterer hinandens synspunkter 4 , samtidig med at delærer at forstå det politiske demokratis muligheder og begrænsninger, således at de får en kvalificeretbaggrund for at kunne tage stilling og handle i demokratiet.3 Jf. ”Uddannelse” nr. 2004, Undervisningsministeriet4 Ifølge de interviews vi har lavet med lærerne er dette noget mange lægger stor vægt på.4


100806040200Spørgsmål: "Hvad indebærer undervisning idemokrati især for dig?"At elevernelærer at indgå ien demokratisksamtaleAt elevernelærer om derespolitiskerettigheder ogdet politiskesystemAndetFigur 15


Spørgsmål: "Børn kan dannes til demokrati på flere måder. Hvor vigtig anser dufølgende måder for at være i de ældre klasser?"1201008060Ved at undervisningen ogskolelivet generelt er præget afrespekt og dialogVed at de opøves i at anvendedemokratiske procedurer vedbeslutninger vedrørendeklassenVed at de har medbestemmelsei forhold til undervisningen4020Ved at de lærer om dedemokratiske processer oginstitutioner i vores samfundVed at de har lejlighed til atdiskutere samfundetsproblemer og konflikter0Meget vigtigtmoderatvigtigtIkke særligvigtigtFigur 26

More magazines by this user
Similar magazines