nr. 2

Knapt rrar vi nået ind i skoven før t!-rens overraskelse dukkede op. Bl SkovsneplEnente det bl-ev for reget ned 17nysgerrige ornltologer og rralgte at flyvelurgere ind i skoven, til stor fornøjelsefor os.På noget der li-gnede en gravhøj, nød viudsigten j-nd over RavnsØ, hvor Grågås,Spurvehøg og Tårnfalk sås.Itrrgere incle i skoven, i en solbeskinnetgrantykning, stØdte vi på en irejseflok,scrn var et studie lÆrid. De flestearter var repræsenteret, så scm Spætnejse,Halenejse, Sortnejse, lhlsvit,Blånejse og TrælØber, scrn lod sig se påganske nært hold. Egnens sky beboer,ravnen, lod sig også se og høre.Jeg kan kun sige det var en vellyldcettur, scrn bød på nnnge muligheder for inatrs)m at studere rnange af skovens a1-mj-ndeligste fu91e og det tidlige forår.Hanne ØvlisenFORÅRSTT]R TIL \lEST.TYtitÅ}ID - 30.4.1989.'Alt har sin pris" og "!fan nå yde førrnan kan nydeu - det råtte vi i høj grradsande, da ræekkeriret nådesløst kinede løsved 2 - halv 3-tiden søndag "rnrgen" ihåb crn at lokke een ud trå Vestjyllandshedsnrser for at opleve Urfuglens parringsspil.Hvad nu hvis fuglene havdebesluttet sig for at sove l€enge netopdenne søndag rncrgen? Heldigvis var derikke tid tiL flere overvejelser, og ubehagetved at skulle ud af fjerene midtcm natten blev hurtigt overvundet vedsynet af en hel bus fyldt necl kikkerter,teleskolEr, gumdstøvlei og nEre -ellermindre halvsovende ornitoloqer ellerIignende.I4ens vi gled nDd vest og pa.sserede denjyske højcleryg, trådte hedelardskabetskonturer frsn af rorgendisen og blevlangsont farvet fiere og nare rosenrøde,og på llrrerkelig kort tid nåede vi vortførste bestsnrelsessted, Vind Hede. Vilistede os ud af bussen og fik snartspidset ører q gnedet scnmen ud af øjnene,da to-tre Urfugle]