pdf version - Zoologisk Museum

zmuc.dk

pdf version - Zoologisk Museum

Marts Maj2001nr 1nr 1Indhold:Ny epoke i ringmærkningenFugle-MortensenDuehøgens naturGrågæs har personnumreHavørn genmeldt 20 år senereKorte nyhederSkriv eller ringNY EPOKE FORDANMARKS FUGLEMed dette nyhedsbrev ønsker Zoologisk Museum atøge kendskabet til den danske fuglefauna med fokuspå fugleringmærkningen og de mange resultater, denafstedkommer.Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum har modtagetøkonomisk støtte fra Friluftsrådet til en oplysningskampagne omringmærkningsarbejdet i Danmark.I løbet af de næste par år vil vi udgive fire numre af dettenyhedsbrev, udarbejde en folder, fremstille en vandreudstillingsamt afholde en række offentlige ringmærkningsarrangementerrundt om i hele landet.Kampagnen henvender sig til folk der har en almen interessefor naturen samt til personer, der arbejder med og i naturen.Nyhederne fra Ringmærkningscentralen vil blive sendt gratis tilpersoner, der har leveret oplysninger til zoologisk museumom genfund af ringmærkede fugle, inden for de seneste godtto år. Nyhederne vil desuden blive tilbudt alle nye personerder i kampagnens forløb finder og indsender fund af voremetalringe, samt til grønne foreninger, friluftsorganisationer,naturskoler, naturvejledere, jagtforeninger, statsskovdistrikterne,vildtkonsulenter, Falckstationer, vejvæsen m.fl.Læs videre inden i bladet om den nye ringmærkning i Danmark,dens mange muligheder og resultater.Zoologisk Museum Københavns Universitet


Nettene sat op til en ny epoke i ringmærkningEt nyt kapitel er begyndt i dansk ringmærkning. Alle fugle, der mærkes, tjener et velbegrundet formål.Af Jan SkriverHver sommer bygger tusinder afbysvaler rede under danske hustage.I flere måneder ser vi dem jageinsekter i vort landskab. Og hvertefterår oplever vi svalerne trækkerbort fra Danmark.Men hvor flyver de hen? Selvi denne højteknologiske tidsaldermangler vi svar på tilsyneladendesimple spørgsmål om vores natur.Bysvalen er ornitologisk set en afde forsvundne danskere. I hvert faldhalvdelen af året. Vi ved reelt ikke,hvor fuglene overvintrer.Den lille sort-hvide svale, som erstærkt knyttet til menneskeboliger, eren af de fuglearter, som ZoologiskMuseum satser på at høste ny videnom gennem de kommende år.Museet har indledt en ny strategi,der skal føre den 100 år gamletradition med at ringmærke fugleind i det ny årtusinde. Strategienvil fremover kun tillade målrettetringmærkning i forbindelse medprojekter, som er godkendt afZoologisk Museum. Således vil detikke længere være muligt at foretageimpulsiv fangst f.eks. med det formålat fange et par sjældne trækfugleBysvalen er ornitologisk set en afde forsvundne danskere. Vi vedikke, hvor de overvintrer. Derfor erbysvalen en af de arter, der satsespå med den nye strategiplan forringmærkningen.Foto: Tommy Fliestil underholdning for de få. Denslags spredt fægtning på fuglefrontentjener ikke noget fagligt formål.Reglerne for ringmærkningen erblevet strammet op. Hver eneste fugl,der på sit ene ben får anbragt enlet metalring med et nummer ogmuseets adresse, vil være en fagligbrik i et stort veldefineret spil for atskaffe ny viden.“Der må aldrig herske tvivl om,hvorfor vi ringmærker. Vi gør det forat skaffe os brugbar viden om voresfuglefauna. Når det faglige indholder i orden, må ringmærkningennaturligvis hellere end gerne værefornøjelig. Man skal tænke på, atdet store arbejde langt overvejendebliver udført af ulønnede, frivilligeringmærkere”, siger Carsten Rahbek,der er lektor i ornitologi og lederaf Ringmærkningscentralen påZoologisk Museum ved KøbenhavnsUniversitet.“Den viden, der bliver indsamlet vedhjælp af ringmærkningen, kommerfuglene til gode. Hvis en fugleart gårtilbage, kan ringmærkning hjælpemed til at afsløre, om fuglensproblemer ligger i vinterkvartererne,på trækruten eller i yngleområdet.Øget viden er det redskab, somkan gøre os i stand til at hjælpeen fugleart i krise”, siger CarstenRahbek,Den ny strategi skal sikre, at ringmærkningaltid tjener et godkendtformål. Ringmærkerne kan få grøntlys til at mærke fugle som led i etfagligt projekt med et stringent sigte.Det kan for eksempel handle om atbelyse duehøgens skjulte levevis iDanmark. Eller at finde ud af hvordanden store hornugle vandrer ind fraTyskland og bosætter sig nordpå.I øjeblikket har museet godkendtomkring 70 målrettede projekter, hvoren ansvarlig ringmærker i hvertenkelt tilfælde nøje har gjort rede forformålet med fangsterne.Ringmærkerne kan også få lov60˚45˚30˚15˚0˚-15˚-15˚0˚-15˚ -15˚-30˚ -30˚0˚Splitternen er en af de arter, forhvilken der findes forholdsvis mangegenmeldinger. Materialet viser, atsplitterner, der yngler i Danmark, trækkertil det vestlige og sydlige Afrika omvinteren.til at stille net op og fange fugle iforbindelse med oplysningsarbejde,for eksempel som et led i en skolesundervisning.Men langt størsteparten afringmærkningen foregår som ledi Zoologisk Museums projekt”Baggrundsmærkning”. Og så er vitilbage hos bysvalen, som vi ved såuendelig lidt om.Baggrundsmærkningen har nemlig15˚15˚30˚30˚60˚45˚30˚15˚0˚side 2


Fortsat...Det gælder for eksempel vorealmindelige andefugle, rovfugle ogmåger.Lederen afRingmærkningscentralen påZoologisk Museum slår fast, atringmærkning er en billig og nemmåde at indsamle data på over enbred front, så hullerne i den nationaleviden om fugle kan blive fyldt ud.“Den ringmærkning, der udspringerfra Zoologisk Museum, bygger påindsatsen fra dygtige frivillige,ulønnede ringmærkere. Alle harstået i mesterlære hos en trænetringmærker. De kender håndværketfra grunden. Omkring 90 procentaf den viden, vi i dag har omvore trækfugle, er skaffet i kraftaf den uvurderlige indsats, som deulønnede amatører leverer”, sigerCarsten Rahbek.Når resultaterne af mærkningenbegynder at indfinde sig, skal dennye viden formidles. Det er ogsået krav i forbindelse med den nyeepoke for dansk ringmærkning.“Oplysningerne vil ikke komme tilat samle støv. De skal ud tilalle. Zoologisk Museum er ikkenogen interesseorganisation, menen statslig forskningsinstitution. Iden sammenhæng ønsker vi ogsåat formidle den nyeste viden omfugle. Vi har pligt til at sikre, atresultaterne af demærkningsprojekter, vi hargodkendt, bliver offentliggjort. Detsker allerede årligt i form afflere end 100 artikler, hvorafmange er skrevet af ringmærkerneselv. Disse publikationer fortællerfagligt og populært om, hvad derkommer ud af at sætte ringe på50.000-60.000 danske fugle hvertår”, siger Carsten Rahbek.Regler på nettetHvis man i detaljer vil læse, hvilkeringmærkningsregler de frivilligeringmærkere arbejder under, kanman gå ind på Zoologisk Museumshjemmeside på Internetadressen:http://www.zmuc.dk/VerWeb/ringingHer kan man bl.a. finde enbeskrivelse af ZoologiskMuseums formål medringmærkningsarbejdet.Reglerne bliver revideret løbende.For yderligere uddybning, se:Rahbek, C & J.J. Madsen (1999):Zoologisk MuseumsRingmærkningscentral ogringmærkningen i Danmark i100-året for ringmærkningensopfindelse. Dansk OrnitologiskForenings Tidsskrift, vol. 93 side195-205.Reelt ved vi ikke hvor toppet lappedykker overvintrer: Måske i Den engelske Kanal- måske i Sortehavet. Derfor er der brug for Zoologisk Museums ‘Baggrundsmærkningsprojekt’,som kan give et minimum af viden om mange almindelige ynglefugle.Foto: Steffen Ortmann, Birds of DenmarkRegler for ringmærkningRingmærkningen af vildtlevende fugle i Danmark hører under ”Lov om jagt og vildtforvaltning”. Der er strikseregler og en nøje kontrol forbundet med mærkningen.Mærkning af fugle og andet vildt må kun ske efter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen. Med hjemmeli ”Lov om jagt og vildtforvaltning” har Zoologisk Museum og Danmarks Miljøundersøgelser bemyndigelse tilselv eller ved trediemand efter nærmere retningslinier at foretage fangst og ringmærkning af fugle.Al fangst og mærkning af dyr i Danmark bliver fulgt tæt af Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg. Udvalgettæller repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk OrnitologiskForening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Ringmærkerforening. Udvalget fungerer som etrådgivende organ for Skov- og Naturstyrelsen samt Miljø- og Energiministeriet.Den administrative del af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum bliver finansieret af museet ogSkov- og Naturstyrelsen. Arbejdet på Ringmærkningscentralen bliver løbende fulgt af en styringsgruppe, derbestår af repræsentanter fra Zoologisk Museum, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen samtaf formanden for Vildtforvaltningsrådets Mærkningsudvalg.side 4


Fugle-Mortensen ville løse fugletrækkets gådeOg så opfandt hanringmærkningen, der har rundetsine første 100 år. Den danskelærers pionér-indsats har lagtgrunden til nutidens viden omfuglenes træk.Tekst: Bent JacobsenFoto: Viborg Stiftsmuseum”Om efteråret fløj fuglene omaftenen ud i rørskoven omkringsøerne. Herfra kravlede de nedad tagrørene og gennem vandet,hvorefter de lå på bunden af søenhele vinteren. Om foråret kom deså op igen og var friske og udhvilede.”Sådan lød den gængse opfattelseaf fuglenes vinteropholdsstedtilbage i 1700-tallet.Selv den berømte svenske naturforskerLinné påstod i 1748: ”Detsiges, at svalerne om vinteren liggerpå søbunden, hvilket også er observeret.”Professor C. J. Sundevall udlovedederpå en præmie til den, der kunnebringe en svale op fra bundenaf en sø. Præmien kom aldrig tiludbetaling.I dag er vi meget klogere. Detskyldes ikke mindst opfinderen afden videnskabelige ringmærkning,Hans Christian Cornelius Mortensen,bedre kendt som Fugle-Mortensen(1856-1921).I 1888 fik Mortensen arbejde somlærer i naturhistorie ved ViborgKatedralskole. Han elskede naturenog fuglene. Nysgerrigheden efterat kende fuglenes opholdssted omvinteren gjorde, at han allerede i1890 fangede to stære og forsynededem med en zinkstrimmel, hvorpåhan havde skrevet oplysninger ommærkningssted og årstal.Han opgav dog hurtigt forsøget,da fuglene var generet af zinkstrimmelenom benet. Hans iver efter atløse fugletrækkets gåde var dog ikkeblevet mindre, da to af hans discipleafleverede en toppet skallesluger,som tilfældigt var fanget i et fiskegarn.Da aluminium var blevet billigere,fremstillede han en ring af dettelette metal, som han satte på skalleslugerensene ben. Til hans glædebar fuglen ringen uden besvær.Kort efter fik han besked om, at denringmærkede skallesluger var blevetside 5Overlærer Hans Chr. Cornelius Mortensen.skudt.Hændelsen inspirerede ham i endnuhøjere grad til at ringmærke fugle.I 1899 ringmærkede han toflyvefærdige stæreunger, som handerpå holdt i bur nogen tid. Han villese, om ringene generede dem. Dadet ikke var tilfældet, blev de sluppetfri den 7. juni 1899. Den førstebar indskriften ”Viborg 1” sammenmed hans navn. Den videnskabeligeringmærkning var dermed begyndt.Samme efterår mærkede Mortensen162 stære. De blev fanget isåkaldte ”nappere”. Når stærene isensommeren vendte tilbage til dereskasser og fløj ind i dem, berørte deen pind, som fik et dæksel til at lukkeflyvehullet. Derefter var der kun énvej ud. Og det var gennem et sindrigtsystem af rør, der ledte ind i Mortensenshus, hvor han så kunne ringmærkefuglen.For Mortensen var det megetvigtigt, at fuglene hverken vargenerede af ringen eller tog denmindste skade. Derfor udfærdigedehan et spørge-skema, derofte blev sendt til finderen af enringmærket fugl. I skemaet blev derspurgt til fuglens ve og vel. Især villeMortensen finde ud af, om ringenhavde nogen indflydelse på fuglensadfærd.Fugle-Mortensen fra Viborg blevisær kendt for sin ringmærkning afstorke. Ud af 55 genfund var hele 18fra Afrika. Han var ikke nogen ørntil sprog, men hans kone undervistei sprogkundskaber, så hun kunnehjælpe ham med besvarelserne af deudenlandske fund.Efterhånden som Mortensen fikmange hjælpere, blevringmærkningen udvidet til at omfatteblandt andet fiskehejre, rovfugle ogmåger. Og især mange krikænder ogspidsænder, som Mortensen købtefri fra fuglekøjerne på Fanø, hvorde ellers skulle have været aflivet,blev mærket. Genmeldingsprocentenlå på 14, hvis stærene regnes fra.Alene spidsænderne blev genmeldt i21 procent af tilfældene.I 1919 begyndte det at knibe medMortensens helbred, og han kunneikke mere magte ringmærkningen.Den 7. juni 1921 døde Fugle-Mortensennøjagtig 22 år efter sit førstedagbogsnotat om den første mærkedestær.Fugle-Mortensens pionér-virksomhedresulterede i 5300 ringmærkedefugle og 500 genmeldinger.I 1950 besluttede man at markerehalvtredsåret for Mortensens førsteringmærkninger med en mindepladepå skolen, hvor han havde undervist.På mindetavlen står et vers forfattetaf Johannes V. Jensen, der havdehaft Fugle-Mortensen som lærer:”Hans Vid og Sindrighed bar FrugtHvorom der gaar i Verden RyHan fulgte Fuglen paa dens FlugtSelv blev han i den stille By.”For yderligere beskrivelse af Fugle-Mortensens forunderlige historie kanbl.a. anbefales bogen ’Fugle-Mortensenfra Viborg – Ringmærkningens fader’ fra1976, skrevet af K. Oldendow og udgivetpå D.O.C.s Forlag, Skjern.


Ringmærker afslører duehøgens naturSkovarbejderen og ringmærkerenJan Tøttrup Nielsen er uofficielDanmarksmester i duehøge. Hanhar sat ring på 1900 unge høge.Og kastet nyt lys over skovenssky og skjulte rovfugl.Tekst og foto: Jan SkriverEn af den danske naturs mest skjultebeboere, duehøgen, er gennem etkvart århundrede blevet mandsopdækketaf ringmærkeren og skovarbejderenJan Tøttrup Nielsen, der bori Tolne vest for Frederikshavn.I samarbejde med forskeren JanDrachmann fra Århus Universitetformidler ringmærkeren nu det vældaf informationer fra skovene, som 25års målrettet arbejde har kastet afsig. Forskeren bag computeren ogmanden i felten er gået sammen forat fortælle historien om duehøgen.Siden 1977 har Jan Tøttrup Nielsenhvert år fra februar til august kørtomkring 6000 kilometer rundt til degodt 150 lokaliteter, som kan tænkesat huse duehøge i det nordligeDanmark.Den sky rovfugl skal ikkenødvendigvis have vidtstrakte skovetil sin rådighed. Bare der er adgang tilføde i nabolaget, og bare redetræeter højt og uforstyrret, kan en duehøgyngle i bevoksninger på få hektar.Hvert forår har ringmærkerennoteret sig de beboede duehøgrevirer,så han i juni har kunnet vendetilbage for at sætte metalringe påungerne. I hvert enkelt tilfælde harhans færden i skovene været eftertilladelse fra skovejeren.Geografisk har han dækket etområde på størrelse med Fyn. Hanhar gennem 25 år ringmærket 1900unge duehøge. Og hans eneståendearbejde i felten har kastet nyt lys overen sky og ekstremt vagtsom rovfugl,der helst færdes i dække afskovens mørke træer.Aldrig tidligere er en regionalbestand af danske duehøgei den grad blevet undersøgtgennem en halv menneskealder.Han har fulgt bestandenaf duehøge i Vendsyssel,En duehøg skal være 3-4 uger gammel, før den kan ringmærkes og kønsbestemmes.mens de danske rovfugle har haftfremgang, siden de danske rovfugleblev fredet i 1967.“Før fredningen blev duehøgenemange steder skudt væk fra degode ynglelokaliteter. Dengang varder 20-25 par duehøge i det nordligeVendsyssel. Fra slutningen af1960erne voksede bestanden støt ogroligt, indtil den nåede et maksimumi 1994, da 72 par ynglede i detområde, jeg har undersøgt”, fortællerJan Tøttrup Nielsen.Den nordjyske skovarbejder ogringmærker har fundet ud af, atduehøgen, der kan blive mindst 15år, er i stand til at yngle alleredesom ét-årig. Tidligere hed det sig, atrovfuglen skulle være tre år for atstifte bo.Men i opgangstiden, mens derbåde var føde og redesteder noki Vendsyssel, besatte også de heltunge duehøge territorier.“Efterhånden som bestandenbegyndte at toppe, fik ungfugleneikke længere lov til at yngle af deresældre, rutinerede artsfæller. De blevsat i venteposition. De unge, urutinerederovfugle flakkede derpå omi terrænet på jagt efter føde og etfast territorium”, fortæller Jan TøttrupNielsen.Ringmærkningen af de 1900 ungeduehøge har givet os viden om,hvordan rovfuglene spreder sig. Duehøgener en standfugl. Den er i vortlandskab året rundt. Så meget liggerfast. Næsten otte ud af ti genmeldinger– projektet har givet flere end200 af slagsen – fandt sted mindreend 40 kilometer fra redestedet.Kun én af Jan Tøttrup Nielsensringmærkede duehøge er fundetuden for Jylland. En tre år gammelhan er blevet genmeldt fraVästergötland i Sverige.At duehøgene strejfer i månederneumiddelbart efter, at de har forladtderes fødested, blev belyst ved hjælpaf 66 ungfugle. De blev genmeldtto-tre måneder efter klækningen. 73procent af disse meget unge høgevar på det tidspunkt ikke fløjetlængere end højst 30 kilometer frareden. Kun 14 procent blev fundetmere end 50 kilometer væk fradet fædrene redetræ. Unge duehøgespredes langsomt. De flytter sig ikkehele tiden. Finder de mad nok etsted, bliver de en tid, inden de strejfervidere.Jan Tøttrup Nielsen har undersøgtproduktionen af unger i knaptside 6


1100 yngleforsøg. Det har vist sig,at næsten fire ud af ti par duehøgehver sæson mister deres kuld.Nogle gange ligger forklaringen i,at æggene har været ubefrugtedeeller er blevet taget af rovdyr. Andregange skyldes tabet, at duehøgeneer uerfarne. Men oftest bliver rovfuglenefordrevet pga. forstyrrelse framenneskelige aktiviteter.Jan Tøttrup Nielsen må konstatere,at store bestande af duehøgekolliderer med udsætning af fasaner.De to dele kan tilsyneladende ikkeforenes.På landsplan er det markant, atder findes talstærke bestande afduehøge i skovområder, hvor derikke bliver sat fasaner ud. Derimodgår duehøgen tilbage på egne,hvor fasanudsætninger bliver enfaktor i skovbilledet, fastslår duehøgeksperten.“I Nordsjælland, hvor staten ejerstore skovområder, og hvor fasanudsætninger ukendt, trives en finbestand af duehøge. Det er derimodikke tilfældet i skove, hvortil der erknyttet opdræt og udsætning affasaner. I Vendsyssel er det tydeligt,at duehøgen gik tilbage midt i1990erne, da fasaner i stor stil blevsat ud i visse skovområder. TidligereJan Tøttrup Nielsen har fanget en gammelduehøg-hun i dens yngleterritorium.Fuglen bliver målt, vejet, kønsbestemt ogringmærket, inden den slippes fri igen.Aldersfordelingen hos genfundne duehøge ringmærket som unger i Vendsyssel.Duehøgen kan blive mindst 15 år, men som det ses på figuren, når langt de flesteaf fuglene ikke at blive et år gamle. Fra Nielsen & Drachmann 1999b.har der aldrig været storstilede ogorganiserede udsætninger af fasaneri landsdelen”, siger Jan Tøttrup Nielsen.Ringmærkeren indledte i 1997 etfem år langt projekt, der skal afsløre,om man kan eksportere sig udaf lokale problemer med duehøgenær fasan-opdræt. Simpelthen ved atflytte rovfuglene.“Alt tyder på, at strategien virker.Desværre bliver den kun praktisereti Pajhede Skov i Vendsyssel og iFrijsenborg-skovene vest for Århus.I Pajhede Skov er 31 duehøgeblevet fanget i fælder og transporteretmindst 30 kilometer væk fra defristende fasaner. Blot én af høgeneer vendt tilbage. Fangsterne fraPajhede fortæller tydeligt, hvor megetungfuglene betyder i problematikken.29 af de 31 duehøge, der gik ifælden, var unge, urutinerede fugle,der søger til fasan-udsætninger,formentlig fordi de fungerer som etstort tag-selv-bord med let bytte”,siger Jan Tøttrup Nielsen.Ringmærkeren må notere, at hanmodtager færre genmeldinger endtidligere.“Indtil midt i 1990erne, før fasanudsætningblev en faktor, fik jeg hvert år10-14 procent af mine ringmærkedefugle genmeldt. I disse år modtagerjeg kun 3-5 procent genmeldinger.Og det på trods af, at antallet afduehøge, som flyver omkring meden metalring om sit ene ben, er stortsom aldrig før.“For at finde ud af hvordan vi bedrekan forebygge konflikter mellemopdræt og rovfugle, er det altafgørende,at Zoologisk Museum fårmeldinger om alle mærkede fugle”,siger Jan Tøttrup Nielsen.Resultaterne af ringmærkerens25 år med danske duehøge vilsnart resultere i en rapport fraDanmarks Miljøundersøgelser.For yderligere uddybning af resultaterne,se:Nielsen, J.T. & J. Drachmann(1999a): Development and productivityin a Danish Goshawk Accipitergentilis population. Dansk OrnitologiskForenings Tidsskrift, vol. 93 side153-161 (med et dansk resumé).Nielsen, J.T. & J. Drachmann(1999b): Dispersal of Danish GoshawksAccipiter gentilis as revealedby ringing recoveries. Dansk OrnitologiskForenings Tidsskrift, vol.93 side 235-240 (med et danskresumé).Nielsen, J.T. & J. Drachmann(1999c): Prey selection of GoshawkAccipiter gentilis during the breedingseason in Vendsyssel, Denmark.Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift,vol. 93 side 85-90 (med etdansk resumé).side 7


Københavns grågæs har personnumreI fire årtier har en zoolog kodet de ynglende gæs i Utterslev Moseved hjælp af ringe om benene. Derfor kender man i dag fuglenesfamilieforhold og rejsevaner.Af Jan Skriver.I løbet af knapt 40 år har rundt regnet4500 grågæs fra Utterslev Mose iKøbenhavn fået tildelt et personnummeri form af en let metalring på detene ben og tre farvede plastikringepå det andet.Ringmærkningen har givet endetaljeret viden om mosens grå gæs,der er blevet berømte verden om.Det er unikt, at den sky grågås,der normalt vælger afsides liggenderørsumpe til sin rede, yngler fåkilometer fra centrum af en millionby.Zoologen N.O. Preuss er mandenbag mærkningen af grågæssene iUtterslev Mose. Hans ringmærkningaf hovedstadens gæs, der begyndtei 1959, har afsløret fuglenes ruterpå deres træk til og fravinterkvartererne. Og den har givetny viden om gæssenes familieliv.“Når ynglesæsonen er forbi,forlader de fleste grågæs UtterslevMose i juli. Enkelte bliver hængendeGrågæs ringmærket som ungeri Utterslev Mose og genfundetuden for Sjælland. Genmeldingerneviser, at gæssene fra UtterslevMose følger en forholdsvis snævertrækrute til det sydlige Spanien.Endvidere viser genmeldingerne, atnogle få unge gæs fra UtterslevMose slår sig ned andre steder forat yngle, bl.a. i Norge, Sverige ogFinlandet stykke ind i august. FraKøbenhavn går trækket isensommeren via Saltholm ogBorreby Mose ved Skælskørsydvestpå mod rastepladser iSlesvig-Holsten, Holland, Frankrig ogvidere til det sydlige Spanien. Herholder de fleste danske grågæsvinter. I de senere år er et stigendeantal af vore grågæs dog begyndt atovervintre i Holland”, fortæller N.O.Preuss. I februar vender grågæssenetilbage til Utterslev Mose midt iKøbenhavn.Ringmærkningen har dokumenteret,at en grågås kan blive mindst 25 år.Størsteparten af gæssene når dogikke at runde 10 år.De små ringe om benene harfortalt en historie om gæs, derer til livslange parforhold, menhvor kernefamilierne ofte overtagerhinandens afkom.“Grågæs, der er født i UtterslevMose, kommer måske ikke tilbage ideres første leveår. Hvis de gør det,er de altid alene. Men i grågåsensandet leveår vender de fleste tilbagetil fødemosen. Da har gåsen somregel en mage med. Parret holdersammen, indtil en af fuglene dør”,fortæller N.O. Preuss.Zoologen har fundet ud af, atstærke grågåse-par er i stand til atovertage adskillige kuld af gæslingerfra andre par.“Man kan ikke sige, at dedominerende par tyvstjæler kuld.Næh, de duperer sig til dem. Vedat vise styrke og en form foraggressivitet trækker de gæslingerfra svagere par til sig. Jeg har iUtterslev Mose set en gåsefamiliebestå af 36 gæslinger. Da en grågåslægger 4-10 æg, må storfamilienhave talt adskillige kuld”, siger N.O.Preuss.Næsten samtlige kuld i mosensFoto: Jesper Johannes MadsenEn grågås-han (ringnr. 7682) blev ringmærketsom voksen i 1979 i Utterslev Mose. I årene1979 til 1990 fik han 36 gæslinger på vingernemed den samme mage. I perioden 1991 til1994 havde han to forskellige mager, og de fikingen unger på vingerne.grågåse-bestand, der i dag tælleret halvt hundrede par, er blevetringmærket i det næsten 40 årlange projekt. Farvemærkningen blevafsluttet i 1995.“Når man forsker i form afringmærkning, er det vigtigt, at såmange fugle som muligt i en lokalbestand bidrager med brikker til detsamlede billede. Det gør det foreksempel muligt at regne ud, hvormange unger der dør i en årgang”,siger N.O. Preuss.I Utterslev Mose er det visse årkonstateret, at blot 10 procent afde helt unge gæs vender tilbage.Dødeligheden har været massiv.Andre sæsoner returnerer 80-90procent af ungfuglene.“Hvis konkurrencen om føden pårastepladserne i vinterhalvåret erfor hård, måske fordi der er fødtmange og talstærke kuld på alleynglelokaliteter, risikerer urutineredegæs at dø af svækkelse og sult.Ringene med de individuelle koder ervores redskaber, når vi skal belyse,hvordan bestanden af grågæs trives”,siger N.O. Preuss, den tidligere lederaf Ringmærkningscentralen.Utterslev Mose: Det er unikt, at de ellerssky grågæs yngler midt i København.Det giver muligheder for at studere gæssenesfamilieliv på nært hold.Foto: N.O. Preuss.side 8


Vestjysk havørngenmeldt som20-årig nord forStockholmTekst: Jan SkriverFoto: John FrikkeEn af Danmarks fire ringmærkedehavørne lever, har det godt, og flyversandsynligvis omkring ved den svenskeØstersø-kyst.Den 15. december 2000 blev havørnensring aflæst på nært hold, darovfuglen sad på en ørnefodringspladsnær Herräng i Uppland, en lillelandsby ved kysten 110 kilometernord for Stockholm.Kun denne ene dag så man ørnen.Så var den væk. Og pludselig gavden anledning til flere spørgsmål endsvar.For ørnen blev den 8. december1980 fanget på et dambrug nær Vorbassei Vestjylland. Lettere skadetsad den i sine yderste svingfjer fasti trådene over dambruget. Hvis ikkedammen under trådene havde væretisbelagt, ville fuglen være druknet.Ringmærkeren Finn Birkholm-Clausenfik ørnen i pleje på sin plejestationi Aike ved Bramming. Havørnenkom på kost og logi i en uge.Finn Birkholm-Clausen måttetvangsfodre den store rovfugl med enhøne, så den kunne komme til kræfter.Havørnen, der var født sammeår, blev bl.a. på grund af sit mægtigenæb vurderet til at være en hun. Daden var frisk på ny, blev den ringmærketog sluppet fri på reservatetTipperne. Med store vingeslag fløjden ud over Ringkøbing Fjord.Siden er den ikke registreret, førden præcis 20 år senere dukkerop på foderpladsen i det nordligeSverige.side 9Den unge havørn blev bl.a. på grund af sit mægtige næb vurderet til at være enhun, og ud fra fjerdragten og de markante mundvige kunne ringmærkerne fastslå,at fuglen var født samme år.Det er lidt af en gåde, at ørnen harkunnet gemme sig i det svenskeørneland, indtil den pludselig bliveraflæst nord for Stockholm. Forskernei Sverige og Finland har nemlig godtstyr på de store rovfugle. I Sverigeer der siden 1976 ringmærket præcis1776 havørne, og i Finland er der satringe på cirka 1250 havørne.De seneste 25 år har resulteret i opimod 20.000 aflæsninger af de godt3000 havørne, som er mærket i Sverigeog Finland. Derfor kender man idag i store træk de svenske og finskehavørnes bevægelsesmønstre. Defleste aflæsninger har fundet sted påde omkring 50 ørnefodringspladser,der findes i Sverige.Aflæsningerne har blandt andetafsløret, at overlevelsen er høj blandtde store rovfugle. 85 procent af deunge ørne klarer deres første leveår.Derefter stiger overlevelsesprocentenyderligere.At havørnen, der efter en ugesrekreation fik ny luft under vingernepå Tipperne, aldrig er blevet aflæsti sit 20 år lange liv, er på baggrundaf den intensive overvågning af destore rovfugle besynderligt.Lederen af det svenske havørneprojektBjörn Helander fra NaturhistoriskaRiksmuseet i Stockholmtror, at den danske havørn i 1980må have været en strejfer fra densvenske, finske, baltiske eller måskerussiske bestand. I disse år yngler250 par havørne i Sverige, mens derPå reservatet Tipperne i Vestjylland:Den unge havørn er en temmelig storfugl, og det er nødvendigt med topersoner for at få den målt og vejet.Havørnen blev ringmærket med en af ZoologiskMuseums aluminiumringe om sin kraftige fod.er 165 par i Finland, 80-90 par i Estland,20-25 par i Letland og 20 par iLitauen.Muligvis har ørnen som voksenfundet et ynglested i det nordligeSverige ved Den botniske Bugt.Gamle havørne som den 20-årigeer kendt for at være trofaste overfor deres revir og redested. BjörnHelander mener, at ørnen med dendanske ring må yngle i en naboegn tilfodringspladsen, hvor koden på densring blev aflæst. Meget taler for, atden yngler så langt mod nord, at denuhyre diskret har kunnet færdes i terræneti to årtier.Læs mere:-om det svenske ’Projekt Havsörn’ påInternetadressen: http://www.snf.se/verksamhet/djur-natur/proj-havsorn-om resultater af mange års ringmærkningaf de danske rovfugle i bogen ’DanmarksRovfugle – en statusoversigt’ af H.E.Jørgensen, udgivet af Frederikshus i 1989.


Returneres ved varig adresseændringRingnytInformationsblad omringmærkning af fugle i Danmarkog de resultater det afstedkommer.Udsendes gratis til flere grønneforeninger, friluftsorganisationer,naturskoler, naturvejledere,jagtforeninger, statsskovdistrikterne, vildtkonsulenter,Falck-stationer, vejvæsener, ogtil private, som har leveretoplysninger om ringmærkede fugletil Zoologisk Museum inden for deseneste godt to år.Udgiver:Zoologisk MuseumKøbenhavns UniversitetUniversitetsparken 152100 København ØRedaktør:Journalist Jan SkriverRedaktion:Jesper Johannes Madsen &Carsten Rahbek (ansv.)Tegninger:Jon FjeldsåLayout:Birgitte RubækRedaktionsadresse:RingmærkningscentralenZoologisk MuseumUniversitetsparken 152100 København ØTelefon: 35 32 10 97Fax: 35 32 10 10E-mail: jjmadsen@zmuc.ku.dkUdkommer:Fire gange i perioden 2001 til 2003Oplag:2.500Skriv eller ring om en ringZoologisk Museum modtager hvert år 5.000-8.000 genmeldinger af ringmærkedefugle. En del stammer fra folk, der på en tur i det fri tilfældigt har fundet en død fuglmed en ring på.Det er uhyre vigtigt, at alle rapporterer deres fund til Zoologisk Museum, hvad entenfundene sker i Danmark, Grønland eller på Færøerne. Jo flere ”brikker”, der bliversamlet, desto mere nuanceret vil vores billede af fuglenes verden blive. Man kanenten skrive til museets postadresse, sende en e-mail, ringe eller faxe.Museet har brug for at få oplyst følgende:• det nummer og øvrige data, der står på ringen• evt. fuglens art• datoen og tidspunktet for fundet• stedet hvor fuglen er fundet med angivelse af nærmeste velkendte by• fuglens tilstand, f.eks. død, syg, skadet eller aflæst i live• og i øvrigt en smule om omstændighederne, f.eks. om den ringmærkede fuglfløj mod et vindue, blev trafikdræbt, bragt ind af katten el. lign.Alle findere, der skriver deres navn og fulde postadresse på deres henvendelse tilmuseet, vil senere modtage et brev med oplysninger om hvor og hvornår fuglen blevringmærket.Hvis fuglen er død, vil Zoologisk Museum gerne have tilsendt metalringen. Det er engod ide at skrive ringnummeret i brevet samt fæstne ringen med et stykke tape i forsendelsen,gerne på et stykke pap. Ellers risikerer den at falde ud og gå tabt.For yderligere vejledning, se:http://www.zmuc.dk/VerWeb/ringing/fugle-ring.htmOplysninger om fund af ringmærkede fugle rapporteres til:RingmærkningscentralenZoologisk MuseumUniversitetsparken 152100 København Ø.Tlf. 3532 1029Fax. 3532 1010E-mail: ringing@zmuc.ku.dkGrafisk produktion og tryk:Nysted Bogtrykkeri a/sTlf. 54 87 11 24ISSN:xxxxxxxxForside:SkovhornugleFoto af Jesper J. MadsenUdgivet med støttefra FriluftsrådetFoto: Geert Brovad

More magazines by this user
Similar magazines