Afregningsregler for vindmøller - Danmarks Vindmølleforening

Afregningsreglerfor vindmøllerFakta omVindenergiFaktablad Ø5Vindmøllernes produktion er i vindkraftensnyere historie blevet afregnet meden grundbetaling for de leverede kilowatt+ et tillæg for vindmøllestrømmensmiljømæssige og samfundsøkonomiskemerværdi i forhold til anden elproduktion.Grundbetalingen bestod fra 1984 til elreformensovergangsordninger trådtei kraft 1. april 2001 af 85% af det lokaleelselskabs salgspris til almindelige forbrugereuden afgifter og moms. Overgangsordningerneafløses efterhåndenfor alle møller af en markedsbaseretafregning.Vindmøllestrømmens merværdi er afregnetefter tre forskellige principper:refusion af miljøafgifter fra 1983 til 1991,et beløb fastsat på grundlag af møllernesproduktionsomkostninger fra 1991 til2001 og fra 2003 et pristillæg til markedsprisen.Refusion af miljøafgifter1983-1991Den miljømæssige gevinst ved vindkraftproduceretel blev i 80’erneaf regnet med en delvis refusion af miljøafgifterne.Der skulle ikke betales afgiftfor den strøm, der forbrugtes af producentenselv, når møl lerne ikke bidrogtil den luftforurening, der begrundedemiljøafgifterne.Produktionsomkostninger1991-2001Mod slutningen af 80’erne blev ener giafgifterneforhøjet flere gange. De skulleogså være forbrugsafgifter, der kunnetilskynde til besparelser. Det blev derforurealistisk at fastholde refusionssystemet.Løsningen blev, at el fra vindmøllerskul le afregnes i forhold til produktionsomkostningerne.På grundlag aføkonomiundersøgelser gennemført afEnergistyrelsen blev det nye afregningsniveaufastlagt gennem lovgivning.Kompensationen for CO 2 -afgiften på 10øre pr. kWh blev fastholdt, og vindmøllestrømmenblev afregnet med ekstra17 øre til dækning af produktionsomkostningerne.Da vindmøllerne ikke -som elselskabernes kraftværker - blevfinan sie ret over elregningen, skulle afregningenogså dække finansieringen.Der blev ikke i 90’ernes »fastprissystem«indbygget en periodisk regulering afafregningsprisen i takt med ændringeri produktionsomkostningerne, f.eks.prisen på nye møller, renteniveauetved finansiering, møllernes effektivitet,drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.Der opstod derfor efterhånden et behovfor en gennemgang og nuan cering af afregningssystemet.En så dan reguleringblev ikke gennemført.I stedet besluttede Folketinget i forbindelsemed Elreformen i 1999 et heltnyt afregningsprincip, der blev udmøntetmed ændringer i elforsyningslovengældende fra 1. januar 2003, dog medovergangsordninger gældende fra 1. april2001.Markedsafregning + pristillægDet blev en del af elreformaftalen mellemde politiske partier i marts 1999, atder gradvist skulle indføres markedsmekanismerfor afregning af vindmøllestrømog etableres overgangsordningeri forhold til det hidtil gældende afregningssystem.Overgangsordningerne blev endeligtfastlagt i juni 1999, og det blev besluttet,at der skulle indføres et såkaldt VE-bevis,der kunne handles på et nyt kapitalmarked.Det var hensigten, at der skulle være enkøbsforpligtelse på en vis procentdel afdet samlede elforbrug. Handlen medVE-beviser skulle sikre vindmølleejerneminimum 10 øre og maksimum 27 øre pr.kWh oven i markedsprisen som en bonusfor produktion af forureningsfri el.Tre år senere - den 19. juni 2002 - be sluttedepartierne bag elreformen at udskydemarkedet for VE-beviser, til der i EUkan oprettes et større marked herfor.I stedet blev indført et pristillæg formerværdien på op til 10 øre pr. kWh.Den leverede strøm sælges på markedet,hvor mølleejeren frit kan vælge elhandelsselskab.Afregningsprisen bestemmes af konkurrencen.Afregning for vindmøllernettilsluttet 21.02.08-31.12.13I forbindelse med energiforliget 21.februar 2008 blev der vedtaget følgendeafregning for nye vindmøller:1. Vindmøllestrømmen skal stadig afsættespå markedet.2. Der udbetales et pristillæg på 25 ørepr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer.3. Vindmøller, der opstilles fra 1. januar2005 til 31. december 2009 (senereforlænget til 31.12.11), kan opstillesmed skrotningsbeviser fra nedlagtemøller. Det udløser et ekstra pristillægpå 8 øre pr. kWh i de første12.000 fuldlasttimer (se også note 10på næste side).4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr.kWh som kompensation for balanceringsomkostningernei forbindelsemed salg af el på markedet.Energiforliget indeholdt desuden følgendeordninger, som trådte i kraft medVE-loven 1.1.2009:1. 20 % af vindmøllen skal udbydes tillokale.2. Naboer til nye vindmøller kan søgeom kompensation for evt. værditabpå ejendommen.3. En grøn fond kan udbetale et tilskudpå 88.000 kr./kW til den kommune,hvor møllen er placeret.4. Garantiordning for lokale vindmøllelav.

Vindmøller nettilsluttet fra1.1.2014Alle folketingets partier undtagen LiberalAlliance indgik i marts 2012 en aftale,der sætter rammerne for klima- ogenergipolitikken frem til 2020. Aftalengiver følgende ændringer for afregningaf vindmøllestrøm:• Gælder for vindmøller nettilsluttetfra 1.1.2014 (ingen ændringer for eksisterendevindmøller).• Pristillægget er uændret 25 øre/kWh,men antallet af fuldlasttimer, hvorpristilægget gives, beregnes på baggrundaf rotorareal (vægtet med 70%) og effekt (vægtet med 30 %).• Pristillægget beskæres, så markedspris+ pristillæg ikke overstiger 58øre/kWh (se note 11 på næste sideside).• Forligspartnerne vil vurdere mulighedernefor yderligere beskæring afpristillæg på de bedste placeringer,hvor det fulde pristillæg ikke måttevære nødvendigt.• Der skal ses på en særlig afregningfor kystnære møller (gennemsnitligt70 øre/kWh).• Aftalen gælder frem til 2020.Fuldlasttimer beregnet på baggrund af rotorareal/effekt30 %De tidligere anvendte fuldlasttimer vægtermed 30 %. Fuldlasttimetallet beregnessom den maksimale produktion i22.000 timer (på baggrund af vindmøllenseffekt (størrelse i kW)).Da det kun vægter med 30 % svarer dettil 6.600 fuldlasttimer.70 %Rotorstørrelsen vægter med 70 %.Hele produktionen sættes til 8 MWhpr. m2, dvs. produktion indgår med 5,6MWh pr. m2 rotorareal i fastsættelsen afpristillæg.Eksempel på beregningBeregn selvPå www.dkvind.dk underSkabeloner findes et excelark,hvor man selv kan beregnefuldlastimerne på baggrund afrotorareal og effekt.Møllens rotordiameteri mMøllens Produktion medeffekt i kW pristillæg30% af 22.000 kWh/kW generatoreffekt2300 15.180.000 kWh70% af 8.000 kWh/rotorareal i m292,6 6.735 37.713.764 kWhI alt52.893.764 kWhBeregnede fuldlasttimer med pristillæg 22.997 timerBeregnet pristillæg (maksimalt i hele møllens levetid)Vindmøllens forventede, årlige energiproduktionVindmøllens forventede, årlige fuldlasttimerForventet antal år med pristillæg13.223.441 kr.7.300.000 kWh/år3.174 timer/år7,2 årSærlig afregningsreglerHusstandsmøllerSe afregningsreglerne i faktablad P10 Husstandsmøller.Elværksejede vindmøller opført som følge af pålægElværksejede vindmøller opført i henhold til den tidligeregældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med regeringenafregnes også med en kombination af markedspris ogpristillæg, men udregningsmetoden og maksimumsbeløbetpr. kWh er anderledes end for de øvrige vindmøller.1. Møller tilsluttet før 1. januar 2000 får 60 øre/kWh. Der afregnesmed den opnåelige markedspris og fyldes op medpristillæg. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre/kWhsom gennemsnit over året.2. Møller på land tilsluttet efter 1. januar 2000 får 43 øre/kWh, der afregnes med den opnåelige markedspris + pristillæg.Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningen. Herefter skalproduktionen afsættes på markedsvilkår, og der ydes etpristillæg på op til 10 øre/kWh indtil møllen er 20 år.Dette pristillæg reguleres i forhold til markedsprisen, idetsummen af pristillæg og markedspris ikke kan overstige36 øre/kWh.HavmøllerAfregningen fastsættes ved udbud.Havmølleparkerne Horns Rev og Nysted får 45,3 øre/kWh, derafregnes med den opnåelige markedspris + pristillæg. Pristillæggetydes i 42.000 fuldlasttimer. Skal producenten betaleindfødningstarif, ydes et pristillæg på op til 0,7 øre/kWh.Herefter skal produktionen afsættes på samme vilkår som formøller på land tilsluttet efter 1. januar 2000.Afregningen for Horns Rev II er 51,8 øre/kWh i de første50.000 fuldlasttimer.Afregningen for Nysted II er 62,9 øre/kWh i de første 50.000fuldlasttimer (ca. 14 år).Afregningen for Anholt bliver 1,05 øre/kWh i de første 50.000fuldlasttimer.Kystnære møllerI energiaftalen fra marts 2012 fremgår, at partnere vil se på ensærlig afregning for de kystnære parker, der er allerede er underplanlægning. Der er nævnt et gennemsnitlig afregning på70 øre/kWh, men ikke, hvordan det fordeles.Ved efterfølgende parken fastsættes afregningen ved udbud.

Kategori Afregning for el Pristillæg PristillægOvergangsordningerMøllerkøbt indenudgangenaf 1999Til og med 200 kW33 øre/kWh17 øre/kWh10 øre indtil møllen er 1010 år 1 og 2 fuldlasttimerindtil møllen er i de første 25.000 fuldlasttimer 4 år, dog mindst 25.00017 øre/kWh17 øre/kWh201-599 kW 33 øre/kWh10 år 1 og 2indtil møllen er i de første 15.000 fuldlasttimer 4600 kW33 øre/kWh10 år 1 og 2og heroverindtil møllen er i de første 12.000 fuldlasttimer 4Solgt efter 1. januar 2000, mennettilsluttet inden1. januar 200333 øre/kWhi de første 22.000fuldlasttimer 1 og 317 øre/kWhi de første 12.000 fuldlasttimer, hvisder er brugt skrotningsbeviser10 øre indtil møllen er10 år, dog mindst 15.000fuldlasttimer10 øre indtil møllen er10 år, dog mindst 12.000fuldlasttimer10 øre/kWhi de første 22.000 fuldlasttimer3Møller på markedsvilkårNettilsluttet før 1. januar2003, men ude af ovennævnteovergangs ordningerNettilsluttet i perioden1. januar 2003 til31. december 2004Nettilsluttet fra1. januar 2005 til21. februar 2008Nettilsluttet efter21. februar 2008 men før 1.1.2014Nettilsluttet fra 1. januar 2014 til31.12.2020Markedspris 5Markedspris 6Markedspris 6Markedspris 6Markedspris 617 øre/kWhi de første 12.000 fuldlasttimer, hvisder er brugt skrotningsbeviser (kunmøller opstillet inden 1.1.2004)Op til 12 øre/kWhi de første 12.000 fuldlasttimer, hvisder er brugt skrotningsbeviser8 og 98 øre/kWh25i de første 12.000 fuldlasttimer, hvisder er brugt skrotningsbeviser8 og 10Op til 10 øre/kWh indtilmøllen er 20 år 7Op til 10 øre/kWhindtil møllen er 20 år 710 øre/kWhindtil møllen er 20 årøre/kWh i de første22.000 fuldlasttimer25 øre/kWh i et vist antal fuldlasttimer (beregnet i forhold tilrotorareal (70 % vægtning) og effekt (30 % vægtning) 11Husstandsmøller (maks. 25 kW og tilsluttet i egen forbrugsinstallation)Opstillet før 20.11.201260 øre/kWh (til og med 6 kW-møller opstillet efter 1.7.10 kan benytte nettoafregning påårsbasis (se Faktablad P10)Opstillet efter 20.11.2012til og med 10 kW: 2,50 kr./kWh i 20 år, over 10 kW 1,50 kr./kWh i 20 år (nettoafregning/time)1) Afregningen består af markedsprisen suppleret med et pristillæg.2) Er fuldlasttimerne i næste kolonne ikke brugt inden udløbet af de 10 år, udbetales disse pristillæg fortsat, mens de 33 øre/kWh erstattes af markedsprisen.Afregning kan dog ikke overstige 60 øre. Da strømmen af hensyn til udbetaling af pristillæg fortsat skal afsættes til systemansvaret,er der ingen balanceomkostninger for vindmølleejerne og dermed ingen kompensation herfor jfr. 5).3) For de kystnære havmøller dog 10 år.4) Fuldlasttimerationen bortfalder ved udgangen af 2012 uanset om fuldlasttimerne er brugt eller ej.5) Systemansvaret er pligtig at varetage balanceringen, men vindmølleejeren kan frit vælge elhandelsselskab.Vindmølleejerne skal selv afholde handels- og balanceomkostninger. Til balanceomkostninger udbetales en kompensation på 2,3 øre/kWh.6) Vindmølleejerne skal selv finde balancering og afholde handels- og balanceomkostninger. Til balanceomkostninger udbetales en kompensationpå 2,3 øre/kWh.7) Aftrappes, når markedsprisen er over 26 øre/kWh og bortfalder helt, når markedsprisen er 36 øre/kW og derover(beregnet på basis af et vægtet månedsgennemsnit af vindmøllestrømmens markedspris på Nordpool).8) Møller nettilsluttet i perioden 1.1.05-31.12.11 kan omfattes af udskiftningsordningen. Skrotningsbeviser (på to gange den nedtagne effekt) kanudstedes til møller på til og med 450 kW nedtaget i perioden 15.12.04-15.12.11.9) Overstiger den gennemsnitlige, månedlige afregning 48 øre/kWh (altså ved markedspriser fra 26 til 38 øre/kWh), aftrappes pristillægget på 12øre tilsvarende.10) Vindmølleejerne kan i stedet vælge den foregående ordning med op til 12 øre/kWh (her aftrappes pristillægget på 12 øre dog, hvis den gennemsnitlige,månedlige afregning overstiger 63 øre/kWh (altså stadig ved markedspriser fra 26 til 38 øre/kWh)). Man kan ikke skifte ordning undervejs.11) Overstiger den gennemsnitlige, månedlige afregning 58 øre/kWh (altså ved markedspriser fra 33 til 58 øre/kWh), aftrappes pristillægget tilsvarende.Energiaftalen lægger op til en senere vurdering af muligheder for yderligere beskæring af pristillæg på de bedste placeringer.

Beregning af merværdii fremtidenNår vindmøllestrømmen skal afsættespå det almindelige elmarked, kan merværdienpå grund af dens samfundsøkonomiskeog miljømæssige fordeleogså i fremtiden prisfastsættes og afregnesefter forskellige principper.Der ses i både dansk og europæiskenergipolitik et stigende krav om gennemskueligeog »ærlige« elpriser. Det erderfor muligt, at der de kommende årgradvist vil ske en be vægelse fra princippetom almin delig markedspris + pristillægtil en markedssituation, hvor alelproduk tion pålægges at indregne ogsåafledte samfundsmæssige omkostninger.På et sådant elmarked vil vindmøllervære konkurrencedygtige uden at skullehave særlige pristillæg.Værdisætning af miljø og sundhed ernærmere beskrevet i faktablad Ø1 ”Vindmøllerssamfundsøkonomiske værdi”.De internationale klima forpligtelserValget af midler i klimapolitikken og tilopfyldelse af de internationaler klimaaftaler- i Danmark såvel som på EU-plan- har betydning for den almindeligemarkedspris for strøm og for merværdienaf vindmøllestrøm.Vindmøllestrøm trykker markedsprisenMarkedsprisen for vindmøllestrøm harvist sig at ligge nogle få øre pr. kWhunder den markedspris øvrige producenteropnår.Vindmøllernes produktion er dermedmed til at sænke den gennemsnitligemarkedspris, forbrugerne skal betale.Således vil stramninger af EUs CO2-kvotesystem - alt andet lige - medførehøjere markedspriser på strøm.Afsmitningen af den europæiske CO2-kvotepris på elprisen i det nordiske elmarkeder vanskelig præcis at beregne.Tidligere analyser har vurderet, at enkvotepris på 150 kr./tons CO2 ville giveen nettoeffekt på den danske elpris påca. 6 øre/kWh. I april 2012 lå kvoteprisenlangt under 70 kr.Den konkrete udmøntning af klimapolitikkennationalt og på EU-plan stårhøjt på dagsordenen, men er langt fratilendebragt. EUs klima- og energipakkeblev vedtaget i december 2008 ogindeholder bl.a. et nyt VE-direktiv medmålsætninger for VE-udbygningen fremmod 2020. På globalt plan er der endnuikke opnået enighed om klimaaftaler iFN-regi.I Danmark fremlagde regeringen ifebruar 2003 et oplæg til en overordnetklimastrategi. Det blev i 2005 fulgt opmed en rapport om status for mål ogresultater i den danske klimapolitik ogmed fremskrivninger af emissionerneaf drivhusgasser. Regeringens overordnedeklimastrategi bygger til dels påKyoto-protokollens fleksible mekanismer.Hermed kan Danmark ved hjælp afinvesteringer i CO2 reducerende projekteri udlandet godskrive klimaeffekten idet hjemlige CO2-regnskab.Årsagen er, at der ved god vind ofte eren stor produktion i forhold til forbruget.Markedsprisen bliver derfor, somvist i eksemplet nedenfor fra januar2008, presset i bund.Dette er nærmere beskrevet i faktabladT3 Indpasning af vindkraft i elsystemet.Regeringen fremlagde i januar 2007 ”Envisionær dansk energipolitik 2025”. Herer et af målene, ved hjælp af øget anvendelseaf vedvarende energi, at gøreDanmark uafhængig af fossile brændsler.Den danske klimakommissionfremlagde i september 2010 en rækkeklima- og energipolitiske anbefalinger.Energiplanen fra februar 2011 ”Energistrategi2050) fra den daværende regeringsamt planen fra den nuværenderegering ”Vores energi” fra november2011 understreger den meget vigtige rolle,udbygningen med vedvarende energispiller - også i forhold til den overordnedeklimapolitik.Hvordan sælges vindmøllestrømpå markedet?Vindenergi Danmark, vindmølleejerneseget energiselskab, blev oprindeligtstiftet med det formål at handlemed VE-beviser. Da dette er udskudt påubestemt tid, tilbyder selskabet vindmølleejereat handle med vindmølleproduceretel på markedet.Vindenergi Danmark sælger en del afstrømmen som grøn strøm i både Danmarkog udlandet.I 2009 begyndt EnergiDanmark og NOEogså at handle med strøm for vindmølleejerne.Disse indtil videre tre selskaber tilbyderforskellige produkter til vindmølleejernemed afregning efter spotmarkedsprisereller langtidskontrakter med faste priser.Det systemansvarlige selskab Energinet.dker pålagt at sælge vindmøllestrømfra møller opstillet inden 1. januar 2003.Vindmølleejeren kan frit vælge elhandelsselskab,hvis vindmøllen er ude af overgangsordningerne.Energinet.dk afregner desuden pristillægog kompensation for balanceomkostningerfor alle vindmøller.Spotmarked eller langtids kontraktMarkedsprisen på det såkaldte spotmarkedkan svinge fra time til time ogganske meget hen over året.Dette kan imødekommes ved langtidskontrakterom levering af el. Hermedudjævnes de største variationer i prisen.Markedsprisen i fremtidenDet vigtige spørgsmål »Hvad vil markedsprisenfor el være i årene herefter?«kan desværre ikke besvares præcist, mennogle rammer og tendenser kan beskrives.

Det internationale elmarkedPrisen kan svinge stærkt fra år til år somfølge af udbud og efterspørgsel. Den danskestrøm handles på det fælles nordiskeel-marked »Nord Pool«. Da en stor delaf strømmen her er produceret på vandkraft,spiller nedbørsmængderne en storrolle.Markedsprisen har i de seneste år værepræget af »våd-år« med eloverskudog lave afregningspriser. I vinteren2002/2003 og 1996 oplevede vi »tør-år«med et elunderskud og dermed høje priserpå strømmen. I perioder med våd-århar elprisen på det nordiske elmarked igennemsnit over en periode været under10 øre pr. kWh og på timebasis om nattenog i weekenden været ned til 0 ørepr. kWh. Til gengæld har markedsprisen itør-år i gennemsnit over en periode væretoppe på 60-70 øre pr. kWh, men harpå timebasis været oppe over en kronepr. kWh. Statistisk set over en længereårrække er der lige så mange tør-år somvåd-år, og da Norge, Sverige og Finlandikke er selvforsynende med strøm i etnormalår, kan billedet hurtigt vende.Efterhånden som elhandlen i Europaudbygges, vil elpriserne dér også øveindflydelse på markedsprisen i Danmark.Prisniveauet på det meget store, tyskeelmarked vil også i fremtiden få stor indflydelsepå prisdannelsen i Danmark.Behovet for ny kapacitetI takt med at der er en generel stigningi elforbruget i Nordeuropa og at konventionellekraftværker bliver udfasetpå grund af alder, kan der i løbet af få årblive behov for at opføre ny kraftværkskapacitet.Set over en årrække er det produktionsomkostningerne,der skal konkurreres på,idet kapaciteten vil tilpasse sig behovet.De væsentligste elementer i produktionsomkostningerneer produktionsanlæggetog brændslet, når der er tale omkul- og gasfyrede anlæg. De store danskekraftværkers økonomi er ikke typiskfor aktører på fremtidens elmarked, idetanlæggene allerede er betalt af elforbrugerne,således at omkostningerne i daghovedsageligt er til brændsel.I et markedsbaseret system vil investeringi nye produktionsanlæg på basis afkul og gas ikke ske før markedsprisener på et niveau, der kan betale samtligeproduktionsomkostninger. Dvs. ikke barebrændsel og vedligeholdelse, men ogsåfinansiering og forrentning af produktionsanlægget.Yderligere oplysningerEnergiforliget af 22.3.12Lov om fremme af vedvarende energi(energiforliget er endnu ikke udmønteti lov)Bekendtgørelse om nettilslutning afvindmøller og prisafregning for vindmølleproduceretelektricitet m.v. (vindmøllebekendtgørelsen),Miljø- ogEnergiministerietDe opnåede månedlige markedspriserog tilhørende salgsomkostninger forvindmøller i overgangsordningen kanfølges på www.dkvind.dk (Økonomi >Vindmølleejer > Afregning)Udregning af fuldlasttimer:www.dkvind.dk(under Skabeloner > Beregningsark).Vindenergi Danmark AmbA, VindmølleejernesEnergiselskab:www.vindenergi.dkEnerginet.dk, systemansvarligt selskab:www.energinet.dkNord Pool, International børs for handelmed el: www.nordpool.comFakta omVindenergiFakta om Vindenergi udgives afDanmarks Vindmølleforening.Faktabladene, der giver faktaoplysningerom en rækkeudvalgte emner, kan rekvireresfra sekretariatet eller hentespå www.dkvind.dk.Danmarks VindmølleforeningEllemarksvej 47, Bygning 68000 Århus CTlf. 8611 2600(kl. 9-15, fredag 9-13)Fax 8611 2700E-mail: info@dkvind.dkwww.dkvind.dkFaktablad Ø5, december 2013