13.07.2015 Views

Produktion af krydsningskalve i økologiske ... - LandbrugsInfo

Produktion af krydsningskalve i økologiske ... - LandbrugsInfo

Produktion af krydsningskalve i økologiske ... - LandbrugsInfo

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedresved at bruge kønssorteret sæd?Jehan Ettema og Jan Tind SørensenInstitut for Husdyrsundhed, Velfærd og ErnæringDet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus UniversitetVi har tidligere vist at økologiske malkekvægsbesætninger kan øge indtjeningen vedat inseminere de lavest ydende køer med kødkvægssæd. Besætningerne (såvel SDMsom Jersey) producerer mere kød, men de producerer også mere mælk, fordi detundlades at rekruttere køer efter lavtydende mødre. Forudsætningen er at der er styrpå reproduktionen. Vi har nu undersøgt om brug <strong>af</strong> kødkvægssæd i kombination medkønssorteret malkekvægssæd vil forbedre indtjeningen yderligere. Resultaterne viserat det ikke kan betale sig at bruge kønssorteret sæd i kombination med moderat brug<strong>af</strong> kødkvægssæd. Ved en høj andel <strong>krydsningskalve</strong> (kødkvæg på 50 % <strong>af</strong> køerne) fårvi imidlertid en markant forbedring <strong>af</strong> økonomien ved at bruge kønssorteret sæd til debedste 70 % <strong>af</strong> kvierne. Kombinationen <strong>af</strong> en høj andel <strong>krydsningskalve</strong> og brug <strong>af</strong>kønssorteret sæd til kvierne giver den bedste økonomi <strong>af</strong> alle de scenarier som vi harundersøgt. Kønssorteret sæd vil således kunne bidrage til en øget produktion <strong>af</strong>oksekød <strong>af</strong> høj kvalitet fra økologiske malkekvægsbesætninger. Disse konklusionergælder både for tunge racer (SDM og RDM) og for Jersey.Krydsningskalve fra 30 eller 50 % <strong>af</strong> køerne i kombination med 70 %kønssorteret sæd på kvierneDer er stor efterspørgsel efter økologiske oksekød og der er derfor behov for atvurdere om den økologiske mælkeproduktion kan bidrage til et øget udbud <strong>af</strong>økologisk oksekød <strong>af</strong> høj kvalitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU haranalyseret forskellige scenarier, hvori kødkvægssæd anvendes på den del <strong>af</strong>malkekøerne, som har den laveste mælkeydelse. Vi har undersøgt konsekvenser forøkonomi og produktion i forskellige typer <strong>af</strong> økologiske malkekvægsbesætninger. Dervil imidlertid stadig blive produceret mange renracede tyrekalve med lav værdi. Hvisøkologer havde adgang til at bruge kønssorteret sæd kunne køer og kvier, som ikkeinsemineres med kødkvægssæd, insemineres med kønssorteret sæd efter godemalkeracetyre. Vi har analyseret hvad der sker med produktion og økonomi, hvis 30eller 50 % <strong>af</strong> besætningens lavest ydende køer insemineres med kødkvægssæd(Simmenthaler eller lignende), og <strong>krydsningskalve</strong>ne efterfølgende bliver solgt, når deer 3 måneder gamle. Derudover har vi undersøgt konsekvenserne <strong>af</strong> at kombinereanvendelse <strong>af</strong> kødkvægssæd med en strategi, hvor de bedste 70 % <strong>af</strong> kvierneinsemineres med kønssorteret sæd fra gode malkeracetyre. Kønssorteret sæd er dyrtog har en lidt lavere drægtighedschance end almindelig sæd. Vi har valgt en strategi,hvor vi kun bruger kønssorteret sæd til de 70 % <strong>af</strong> kvierne, som har det højestegenetiske niveau for mælkeydelse. I forhold til køer har kvier en bedredrægtighedschance og et kortere generationsinterval.Kønssorteret sæd giver mulighed for flere <strong>krydsningskalve</strong>Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis en SDM og en Jersey besætning med 200årskøer og en middelgod mælkeydelse. Vi får årligt 36 levendefødte <strong>krydsningskalve</strong>,når 30 % <strong>af</strong> køerne blev insemineret med kødkvægssæd. Hvis vi også brugerkønssorteret sæd til 70 % <strong>af</strong> kvierne, får vi det samme antal <strong>krydsningskalve</strong>. Menderudover får vi 16 flere kælvekvier og 17 færre renracede tyrekalve. Kønssorteretsæd giver os mulighed for at gå højere op i andelen <strong>af</strong> køer, der insemineres med


kødkvægssæd, fordi vi får et overskud <strong>af</strong> kælvekvier. Hvis vi samtidig med brugen <strong>af</strong>kønssorteret sæd øger andelen <strong>af</strong> køer der insemineres med kødkvægssæd til 50 % fårvi (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) yderligere 28 <strong>krydsningskalve</strong>men 11 færre kælvekvier og 16 færre renracede tyrekalve.Udskiftningen falder ved brug <strong>af</strong> kødkvægssædEn ulempe ved at bruge kødkvægssæd alene er at antallet kælvekvier, som kanindsættes i besætningen, reduceres. Resultaterne <strong>af</strong> et scenarie, hvor de to typer sædkombineres, viser en mindre reducering <strong>af</strong> antallet kælvekvier, når helt op til 50 %køer insemineres med kødkvægssæd. Den lille reduktion betyder at køerne typiskudskiftes lidt senere i laktationen og udskiftningsprocenten falder 1 til 2 % -enhederved de niveauer <strong>af</strong> brug <strong>af</strong> kødkvægssæd, som vi har undersøgt. Besætningen i detteeksempel har en udskiftningsprocent på 40 og 1.1 kalve pr. årsko. Ved sådanneforhold vil det være muligt at opretholde besætningens størrelse med egne kvier ved50 % indkrydsning i kombination med insemination <strong>af</strong> 70 % <strong>af</strong> kvierne medkønssorteret sæd.Brug <strong>af</strong> kødkvægssæd kan øge besætningens mælkeproduktionVed inseminering <strong>af</strong> de ringeste køer med kødkvægssæd, undgår vi at få <strong>af</strong>kom fra dedårligste køer i malkekvægbesætningen. Ved inseminering <strong>af</strong> de 30 % ringeste køermed kødkvægssæd opnås derfor en hurtigere avlsfremgang, som set over en 20-årigperiode, øger mælkeydelsen med omkring 60 kg EKM/årsko, i forhold til at brugehverken kødkvægssæd eller kønssorteret sæd. Hvis vi supplerer indkrydsningen medat inseminerer de bedste 70 % <strong>af</strong> kvierne med kønssorteret sæd, øges ydelsen medyderligere 100 kg EKM/årsko. Ved 50 % indkrydsning i kombination med 70 %kønssorteret sæd øges ydelsen (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) medyderligere 40 kg EKM/årsko. Det er dog først efter 4 år at det genetiske resultat kanses i mælketanken.Større økonomisk gevinstDe økonomiske resultater er beregnet som dækningsbidraget pr. årsko, som forskel tildækningsbidraget i en standardbesætning, hvor der hverken bruges kødkvægs- ellerkønssorteret sæd (=0). I figur 1 ses udviklingen i forskellen over en 20-årig periodeved brug <strong>af</strong> kødkvægssæd på 30 %, <strong>af</strong> køerne med og uden supplerende brug <strong>af</strong>kønssorteret sæd på 70 % <strong>af</strong> kvierne, og kødkvægssæd på 50 % <strong>af</strong> køerne ikombination med kønssorteret sæd. Beregninger er lavet for både en SDM- og enJersey-besætning med 200 køer.


1000DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, SDM800DB per årsko, kr.6004002000-200-400-6001 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2030% kød + 0% KSS30% kød + 70% KSS50% kød + 70% KSS1000DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, Jersey800600DB per årsko, kr.4002000-200-400-6001 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2030% kød + 0% KSS30% kød + 70% KSS50% kød + 70% KSSFigur 1: Udvikling <strong>af</strong> dækningsbidrag pr. årsko frem i tiden, udtrykt som forskellen tilet dækningsbidrag pr. årsko i et scenarie, hvor der hverken anvendes kødkvægssædeller kønssorteret sæd.Det ses at der som gennemsnit over alle 20 år er en klar økonomisk gevinst ved atbruge kødkvægssæd både med og uden kønssorteret sæd på kvierne. Når der brugeskønssorteret sæd (KSS) går der omkring 15 år før indtægterne er maksimale. BeggeKSS scenarier har højere omkostninger på grund <strong>af</strong> dyrt sæd og en højere alder vedførste kælvning. Derudover vokser ungdyr besætningen ved 30 % kød og 70 % KSSog der går 3 år inden der sælges nogle <strong>af</strong> de ekstra kælvekvier. Ved 50 %kødkvægssæd og 70 % KSS stiger DB allerede i det første år; antallet <strong>af</strong> ungdyr faldermed det samme og derved falder omkostningerne til opdræt pr. årsko.Ved at bruge 30 % kødkvægssæd opnås et højere DB pr. årsko med det samme, og påsigt (10-15 år) er det 449 kr. og 482 kr. højere i henholdsvis en SDM og Jerseybesætning. Ved at supplere 30 % kødkvægssæd med 70 % KSS falder indtjeningenfaktisk med henholdsvis 180 og 230 kr. pr. årsko, og denne gevinst opnås først efter


15 år. Når kønssorteret sæd kombineres med at indkrydse halvdelen <strong>af</strong> køerne medkødkvægssæd er forskellen i DB pr. årsko højest. I henholdsvis en SDM og en Jerseybesætning er DB pr. årsko i alt 583 kr. og 566 kr. højere i forhold til et scenarie hvorder hverken bruges kødkvægs- eller kønssorteret sæd.En væsentlig del <strong>af</strong> gevinsten skyldes selektion <strong>af</strong> mødreneEn væsentlig del <strong>af</strong> den økonomiske gevinst ved at anvende kødkvægssæd skyldesselektion på mødrene og at der vil være et lavere antal ungdyr i besætningen. Dennegevinst ville man imidlertid også kunne opnå ved at bruge almindelig sæd på deringeste køer og sælge <strong>af</strong>kommet efter 3 måneder ligesom man gør med<strong>krydsningskalve</strong>ne. Vores beregninger viser at 75 % <strong>af</strong> gevinsten for både SDM- ogJersey-besætninger skyldes disse forhold.Priserne for kalve er dog helt <strong>af</strong>gørende for resultaterne, og især for den del <strong>af</strong>resultaterne, som skyldes produktionen <strong>af</strong> <strong>krydsningskalve</strong>. De mest vigtige priser,som der er regnet med i analysen, er vist i tabel 1.Tabel 1: Prisforudsætningerne for analysen <strong>af</strong> indkrydsning med kødracer. Priserne eri kroner pr. økologisk kalv på en alder <strong>af</strong> 3 månederSDM JerseyRenracet tyrekalv 2252 1150Renracet kviekalv 2235 1565Krydsnings tyrekalv 3252 2252Krydsnings kviekalv 2052 1052Kælvekvie, 24 må. 9642 6364Opdræt omkostning/dag 10,2 7,9Resultaterne <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> reproduktionenKonsekvenserne er undersøgt for forskellige besætninger med forskellige niveauer <strong>af</strong>kalvedødelighed, reproduktionseffektivitet og insemineringsperioder. Det viser sighelt klart, at god reproduktion er en forudsætning for at opnå gevinster ved anvendelse<strong>af</strong> kødkvægssæd. Når kødkvægssæd bruges alene, uden at man får ekstra kviekalveved brug <strong>af</strong> kønssorteret sæd, kniber det med at få tilstrækkeligt med kvier, hvis bådebesætningens insemineringsprocent og drægtighedsprocent er for lav (40 %),udskiftningsprocenten for høj (43-45 %), især hvis kalvedødeligheden samtidig er høj(>10 %). Denne nye analyse, hvor brug <strong>af</strong> kødkvægssæd kombineres medkønssorteret sæd, viser dog at også besætninger med dårlig reproduktion og højudskiftning kan producere <strong>krydsningskalve</strong> uden negative konsekvenser forøkonomien. Brug <strong>af</strong> kønssorteret sæd sørger for det nødvendige antal kviekalve for atopretholde besætningen.Med hensyn til prisfølsomhed er det især prisen på kælvekvier, som er mest vigtig forresultatet, og derefter prisen på (krydsnings) kalve, opdræt-omkostningerne og kgEKM.Med de givne forudsætninger vil resultatet være således:• I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der godøkonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd.Økonomien i denne strategi forringes imidlertid hvis det kombineres med brug<strong>af</strong> kønssorteret sæd


• I en økologisk malkekvægsbesætning med en dårlig reproduktion er der godøkonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kunhvis det kombineres med brug <strong>af</strong> kønssorteret sæd• I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der godøkonomi i at inseminere de 50 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kunhvis det kombineres med brug <strong>af</strong> kønssorteret sædDisse konklusioner gælder både for SDM og Jersey besætninger. Resultaterne erfaktisk meget ens. Umiddelbart vil man måske forvente at disse scenarier er megetmere interessante i en Jersey besætning. En renracet Jersey tyrekalv har jo en lavereværdi på 1100 kr. i forhold til en renracet SDM tyrekalv (tabel 1). Men til gengældhar <strong>krydsningskalve</strong> <strong>af</strong> Jersey i forhold til SDM også en lavere værdi på 1000 kr.Forskellen er derfor ikke så stor, og udover det udgør selektionen <strong>af</strong> mødrene, somsagt, en meget større del <strong>af</strong> gevinsten end salg <strong>af</strong> <strong>krydsningskalve</strong>.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!