Tjekliste til mekanisk værksted - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

i.bar.dk

Tjekliste til mekanisk værksted - Industriens Branchearbejdsmiljøråd

AUTO APV– trin for trinTjekliste – Mekanisk værksted


Vejledning til udfyldelse• Spørgsmålene er udformet som Ja/Nejspørgsmål.• Hvis spørgsmålet ikke er relevant, kandet overstreges.• Hvis der svares ”Ja” til spørgsmålet ihenhold til vejledningen, er lovkravog anbefalinger overholdt• Hvis man ikke er sikker på, om loven/anbefalinger er overholdt, eller mangerne vil have lavet nogle ændringer,skal man sætte kryds i midten. Hvisman er i tvivl, skal man undersøgespørgsmålet nærmere evt. med hjælpfra eksterne konsulenter.• Hvis der svares ”Nej”, skal problemet/emnet overføres til et problemskemaog senere til handlingsplanen.• Hvis der f.eks. er umiddelbare bemærkningereller forslag til løsninger,kan dette skrives i ”Bemærkninger”.Tjekliste til arbejdspladsvurdering • Mekanisk værkstedUdført af:Afdeling:I serien ”Auto APV trin for trin” indgår følgende materialer:• Auto APV – hvad, hvorfor, hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102171)• Tjekliste til mekanisk værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102011)• Tjekliste til pladeværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102012)• Tjekliste til reservedelslager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102013)• Tjekliste til klargøring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102014)• Tjekliste autolakering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102015)• Tjekliste undervognsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102016)• Tjekliste til administration og salg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102017)• Cd-rom med alle APV-materialer og kursusvideo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102018)• Atex i autobranchen – er vi omfattet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . (Varenr. 102216)De enkelte materialer rekvireres hos Arbejdsmiljøbutikken (www.arbejdsmiljoebutikken.dk).


Fysiske forhold – lokaliteter1. Har I plads nok, når I skal arbejde på jeres reparationspladser? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok til at arbejde på de enkelte reparationspladser? Erder plads til jeres hjælpeværktøjer? Og er der plads til det øvrigetilbehør – f.eks. olie og kølervæske – så det ikke står i vejen?Bemærkninger2. Er gulvbelægningen i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejGulvbelægningen skal have en hårdhed, der passer til udnyttelsen.For eksempel skal det kunne gøres effektivt rent, hvis I spilder. Samtidigskal gulvet være skridsikkert og plant. Og er der niveauforskelle,skal de være markeret, så I tydeligt kan se dem. Det gælderogså omkring revisionsgrave.Bemærkninger3. Er toiletforhold, herunder også håndvaske, i orden– og er der nok af begge dele?Der skal være 1 toilet for hver 15 personer på jeres arbejdsplads.Hvis der er 1 urinal for hver 20 mænd, bør der også være mindst 1toilet til de samme 20 mænd. Samtidig skal der på værkstedet normaltvære 1 håndvask for hver 3 personer. Her tæller håndvaske iaflåste rum ikke med.Adgang fra jeres arbejdsrum til toilettet skal ske gennem et forrum.Samtidig er det ikke tilladt, at I går direkte fra forrummet tilspiserummet.På værkstedet må vandhanerne ved håndvaskene ikke være håndbetjente.I skal kunne betjene dem med albuerne eller knæene.Eller de skal være udstyret med følere. Samtidig skal de helst væreplaceret i selve værkstedet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej4. Er jeres spiseplads i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejPå jeres spiseplads skal I have adgang til dagslys og lokalet skalkunne ventileres.Bemærkninger5. Er jeres omklædningsrum og badeforhold i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der plads nok i jeres omklædningsrum? Og har I alle jeres eget,aflåselige skab?Jeres arbejde kan betegnes som særligt tilsmudsende. Derfor skal Ikunne opbevare jeres arbejdstøj og gangtøj hver for sig.Der skal være mindst 1 brusebad for hver 10 personer. Og de skalvære afskærmet fra omklædningsrum og forrum. Er der bådemænd og kvinder ansat på jeres virksomhed, skal der enten væreadskilte baderum eller mulighed for at benytte de samme omklædnings-/baderumhver for sig.Bemærkninger


Fysiske forhold – belysning6. Er der lys nok på arbejdspladsen? ■ Ja ■ ... ■ NejEr lyset godt nok til, at I for eksempel kan reparere bremser ogmotorer?Udfører I arbejde, hvor det er nødvendigt, at I bruger håndlamper?Og kunne det ændres ved en anden placering af almenbelysningen?Er loftbelysningen placeret så lavt som muligt?Og er lysarmaturerne placeret på langs mellem jeres arbejdspladser?Bemærkninger7. Er der tilgang af dagslys, og kan I se ud af lokalet? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være tilgang af dagslys til arbejdslokalet.Og I skal kunne se ud af lokalet.Bemærkninger8. Er vægge, loft og gulve malet i lyse og matte farver? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I har lyse farver i lokalet, så kaster det lyset tilbage og giver jeret bedre arbejdslys, fordi I gør bedre brug af de eksisterende lys. Ibør samtidig male med matte farver, så I undgår blænding.BemærkningerFysiske forhold – maskiner og udstyr9. Har I tilgængelige brugsanvisninger på alle maskiner,værktøjer og øvrigt udstyr?På alle maskiner og på alt udstyr skal der være en tilgængelig,dansk brugsanvisning, der er skrevet i et forståeligt sprog. I skal allevære instrueret i brug og vedligeholdelse af maskiner/udstyr.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej10. Er maskiner, værktøj og øvrigt udstyr i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, ogoverholder I eftersyns- og vedligeholdelseskrav (gælder også løfteredskaber)?I skal holde udstyr i sikkerhedsmæssig og forsvarlig stand og overholdeleverandørens anvisninger. I skal for eksempel ikke fjerneafskærmningen. Det er en god ide, hvis I laver vedligeholdelsesplanerfor det enkelte udstyr. Planerne sørger for, at I får delt ansvaret forvedligeholdelsen ud. For visse typer udstyr er der lovkrav om, at I skalforetage eftersyn. Det gælder for eksempel elektriske håndmaskiner(mindst hver 6. måned, El-rådet) og løfte-/hejseredskaber (mindst hver12. måned).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej11. Ved indkøb af nye maskiner, værktøj og øvrigt bør I vælge det, der støjer og vibrerermindst muligt. Samtidig bør håndtag og lignende være ergonomisk udformet.Når I køber nyt værktøj og nye maskiner, skal I vælge udstyr, der erstøj- og vibrationsdæmpende. Samtidig kan for eksempel udformning,materiale og betjeningsgrej være ergonomisk. Det har betydningfor, hvordan og hvor hårdt I arbejder med værktøjet.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej


Fysiske forhold – maskiner og udstyr (fortsat)12. Bruger I maskiner, el- og luftværktøjer mindst muligt? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør arbejde mindst muligt med maskiner, el- og luftværktøjer, så Iundgår høre- og vibrationsskader. Tag også hensyn til hinanden, nårdet gælder eventuelle støjgener.Har I kolde hænder, når I arbejder, er der større risiko for vibrationsskader.Derfor bør I for eksempel isolere håndtagene, brugehandsker eller købe værktøjer, der er isolerede. Det er samtidig vigtigt,at I lader maskinerne gøre arbejdet og ikke holder for hårdt pådem. I bør også arbejde i korte perioder frem for lange.BemærkningerFysiske forhold – ventilation13. Er der ventilation i rummet? ■ Ja ■ ... ■ NejRumventilation skal fjerne den spredte forurening fra det rum, hvorI arbejder. Har I for eksempel et ventilationsanlæg, der blæser friskforvarmet luft ind og et udsugningsanlæg, der suger den forurenedeluft ud, så værkstedet bliver luftet helt igennem?Bemærkninger14. Fungerer rumventilationen godt nok? ■ Ja ■ ... ■ NejEr luften frisk på værkstedet? Og uden at indblæsningen virker somtræk?Bliver varmen og derved også luften fordelt/udskiftet i hele lokalet?Bemærkninger15. Virker jeres udsugning til udstødningsgasser effektivt?Og er der egnede mundstykker?Lugter det af udstødning, selvom I bruger udsugningen? Er slangerog mundstykker vedligeholdt?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16. Har I udsugning i revisionsgrav(ene)? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal være en effektiv udsugning i revisionsgrave. Ventilationenskal køre under hele arbejdet.Bemærkninger17. Er de øvrige procesudsugninger i orden? ■ Ja ■ ... ■ NejEr ventilationen effektiv over f.eks. rensekarret og andre forureningskilder?Bemærkninger


Fysiske forhold – ventilation (fortsat)18. Er der kontrolanordninger på alle ventilationsanlæg? ■ Ja ■ ... ■ NejDer skal på alle jeres ventilationsanlæg være en kontrolanordning,der giver alarm ved utilstrækkelig funktion eller driftsstop. Det kanfor eksempel være et lys- eller et lydsignal.Bemærkninger19. Er der brugsanvisninger og vedligeholdelsesplaner påalle ventilationsanlæg?Der skal være brugsanvisninger på alle jeres ventilationsanlæg. Deskal samtidig være tilgængelige for jer alle. Jeres leverandør skalved levering udfærdige en tegning og en brugsanvisning til drift ogvedligeholdelse. Samtidig skal der laves en målerapport.Får I ikke disse dele, skal I selv udarbejde dem.Én medarbejder på virksomheden skal samtidig vide, hvordan ventilationsanlæggenevirker.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej20. Er ventilatorerne placeret, så I undgår støj i arbejdslokalerne? ■ Ja ■ ... ■ NejVentilatorerne bør placeres i lokaler, hvor der ikke arbejdes. Er detikke muligt, skal de støjdæmpes, så støjen er mindst 10 dB(A) lavereend baggrundsstøjen. For at undgå luftstøj kan I for eksempel indsættelyddæmpere. Og ved ophæng på bærende vægge eller elementerkan I nedsætte støjen, som forplanter sig i bygningen vedat montere i gummiophæng.BemærkningerFysiske forhold – støj21. Virker lofter og eventuelt vægge lyddæmpende? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis det er let at tale sammen i værkstedet uden efterklang (genlyd),så er lokalets akustiske forhold ofte tilfredsstillende.Bemærkninger22. Er støjende aktiviteter adskilt fra de ikke-støjende? ■ Ja ■ ... ■ NejStøjende aktiviteter bør være adskilt fra ikke-støjende. Det vil sige,at reparations- og pladearbejde foregår i to adskilte lokaler. På mindreværksteder, hvor man ikke har eller kan få denne opdeling, børman opsætte støjdæmpende gardiner eller benytte flytbare vægge,der er beklædt med et støjdæmpende materiale. Ventilatorer ogkompressorer kan også være generende støjkilder, der bør placeresi et støjdæmpet hus eller i et lokale, hvor der ikke arbejdes. Hvisdette ikke er muligt, bør de placeres i støjbokse.Bemærkninger23. Bruger I de værktøjer/metoder, der er mindst støjende/vibrerende? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg, hvis det er muligt, altid værktøj/metode, der giver mindststøj- og vibrationsgener. Værktøjet skal vedligeholdes, da det ogsåer med til at mindske støj- og vibrationsniveauet. Kør med mindstmuligt tryk, når I bruger luftværktøj (se i leverandørens anvisninger).Bemærkninger


Fysiske forhold – støj (fortsat)24. Bruger I høreværn ved støjende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis støjen overstiger 80 dB(A), skal der være høreværn til rådighed.Hvis støjen overstiger 85 dB(A), skal høreværnet anvendes.Høreværn er til personlig brug. Og hvis I bruger ørepropper, skal Ivære opmærksomme på, at der er risiko for at få eksem i øregangene.Det skyldes bl.a., at snavs fra hænderne overføres til ørepropperne.BemærkningerKemiske/biologiske forhold25. Er der brugsanvisninger på alle de stoffer og materialer,I bruger på værkstedet?Alle produkter, der kan være farlige for sikkerhed og sundhed, skalvære forsynet med en brugsanvisning fra leverandøren. Den skalvære på dansk og indeholde 16 punkter. Samtidig skal den opbevaresi en mappe og være tilgængelig for jer alle. I skal desuden væreinstrueret i brugen af alle stoffer/materialer.Jeres brugsanvisninger skal jævnligt gås igennem, så I får holdt styrpå de produkter, I anvender og på, om der er ændringer i leverandørensanvisninger.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej26. Har I udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger? ■ Ja ■ ... ■ NejArbejdspladsbrugsanvisninger kan enten være tilføjelser til leverandørensanvisninger eller et tillægsblad til disse. Bladet kan bl.a.indeholde oplysninger om, hvad I bruger produktet til, hvilke forholdsreglerder skal tages, om der skal bruges ventilation, handskerog åndedrætsværn. Tillægsbladet skal placeres sammen med anvisningenfra leverandøren.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger27. Er I alle blevet instrueret i brugen af produkterne? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle ansatte skal instrueres i, hvordan de skal arbejde med produkterne?Og i hvilke forholdsregler, der skal tages. Der er enddaprodukter, der kræver særlige uddannelser. Det vil være beskrevet iden enkelte brugsanvisning fra leverandøren.Bemærkninger28. Vælger I de mindst farlige produkter, når I køber ind? ■ Ja ■ ... ■ NejVælg altid det mindst farlige produkt til at løse opgaven, når Ikøber ind. Det fremgår bl.a. af kodenummeret og faremærkningenpå leverandørens brugsanvisning, hvilke forholdsregler, der skaltages, når I arbejder med produktet. I kan også læse om produktetpå www.keminoglen.dk.(Praktisk vejledning om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningeri autobranchen kan rekvireres hos www.ibar.dk).Bemærkninger


Kemiske/biologiske forhold (fortsat)29. Har I de personlige værnemidler, der skal bruges underde forskellige arbejdsprocesser?I arbejdspladsbrugsanvisningerne kan I finde en vurdering ogbeskrivelse af, hvilke værnemidler der skal anvendes. Disse værnemidlerskal være tilgængelige i virksomheden. Det drejer sig oftestom handsker, øjenværn, åndedrætsværn og overtræksdragter. I skalsamtidig være instrueret i, hvordan I bruger de personlige værnemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej30. Vedligeholder I de personlige værnemidler, og opbevarer I dem korrekt? ■ Ja ■ ... ■ NejDe personlige værnemidler skal opbevares og vedligeholdes efterleverandørens anvisninger. Det er især vigtigt, at kulfiltermaskeropbevares i en tætsluttende beholder/pose.Bemærkninger31. Bruger I de personlige værnemidler, når det anbefales? ■ Ja ■ ... ■ NejSom ansatte på et værksted skal I kende risikoen ved at arbejdemed produktet, hvis I ikke anvender de personlige værnemidler. Deter vigtigt, at disse kan tilpasses den enkelte ansatte, og at de ansatteselv er med til at vælge de værnemidler, der passer bedst til dem.Bemærkninger32. Er der rent og ryddeligt på værkstedet? Og har I en rengøringsplan? ■ Ja ■ ... ■ NejNår I holder rent og gulvet frit for affald, værktøjer og andet, kanI spare tid og forebygge faldulykker. Det anbefales, at I har enrengøringsplan, der for eksempel angiver, hvornår der skal vaskesvinduer, gulve og vægge, og hvem der skal udføre opgaverne.BemærkningerErgonomi – personvogn33. Er jeres arbejde planlagt, så I kan indtage varierende arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejKan I ofte skifte arbejdsstilling, så I ikke indtager de samme stillingeri længere tid af gangen? Variation i arbejdet kan være skiftmellem stående, gående eller siddende arbejde. Det er for eksempelen god ide, hvis I ofte skifter mellem arbejde i motorrummet ogarbejde under bilen.Bemærkninger


Ergonomi – personvogn (fortsat)34. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder foroverbøjet eller med vredetryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Ved arbejde i motorrum bør I hæve bilen op på liften, sålænderyggen ikke overbelastes unødigt. I andre arbejdsfunktionerkan en arbejdsstol eller skammel hindre, at I arbejder med foroverbøjetryg.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej35. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke i længere tid arbejder med armene i ellerover skulderhøjde?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Længerevarendearbejdsopgaver bør jævnligt afløses af andet arbejde eller afpauser.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej36. Indstiller I altid liften til den rigtige arbejdshøjde? ■ Ja ■ ... ■ NejLiften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde, før I begynder påarbejdet. Rutiner som f.eks. hjulskift bør startes med, at liften indstilles,så hjulet er i brysthøjde. Det betyder, at I ikke arbejder medforoverbøjet ryg.Bemærkninger37. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Tunge løft, træk og skub bør begrænses ved, at I bruger hjælpemidler.Kran, gearkasseløfter osv. skal bruges ved transport og arbejdemed tunge byrder. Ved af- og påmontering af hjul, bør hjulenelægges på et dækbord – ikke på gulvet, så I ikke overbelaster ryggen.Hvor det er muligt, bør I køre bilen ind på værkstedet ellertransportere den med en truck. Variér arbejdet, så I skifter mellemlet og tungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej38. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler. I skal have hjælpemidler til rådighedi det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidler bør væretilgængelige og centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger39. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etabsolut minimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder.Bemærkninger


Ergonomi – lastvogn40. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej41. Er jeres arbejde planlagt, så I kan arbejde i forskellige arbejdsstillinger? ■ Ja ■ ... ■ NejKan I ofte skifte arbejdsstilling, så I ikke indtager de samme stillingeri længere tid af gangen? Variation i arbejdet kan være skiftmellem stående, gående eller siddende arbejde. Det er for eksempelen god ide, hvis I ofte skifter mellem motorarbejde, bremsearbejdeog arbejde under bilen.Bemærkninger42. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke arbejder med foroverbøjet eller vredetryg i længere tid?Arbejde med foroverbøjet eller vredet ryg er meget belastende forrygsøjlen. Brug evt. en arbejdsstol eller skammel, så I kan arbejdemed ret ryg.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej43. Er jeres arbejde planlagt, så I ikke i længere tid arbejder med armene i ellerover skulderhøjde?Længerevarende arbejde med armene i eller over skulderhøjde kanresultere i, at I får varige skader i muskler, led og sener. Brug rullestilladseller arbejdsplatform ved længerevarende opgaver i stedetfor stige. Ved arbejde i revisionsgrav bør arbejdshøjden kunne varieresmed donkraft eller højderegulerbar bund.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej44. Har I lift til rådighed? ■ Ja ■ ... ■ NejEn lift giver jer mulighed for at arbejde i en hensigtsmæssigarbejdshøjde. Liften skal altid indstilles til en god arbejdshøjde, førI begynder på arbejdet. Liggende og knæstøttende arbejde kanbegrænses ved at bruge lift. Er det ikke muligt at bruge lift, kan etergonomisk liggebræt med god nakkestøtte være en hjælp for jer.Bemærkninger45. Har I egnede tekniske hjælpemidler til rådighed, så I kanundgå tunge løft, træk eller skub?Tunge løft, træk og skub bør begrænses ved, at I bruger hjælpemidler.Truck, kran, gearkasseløfter osv. skal bruges ved transport ogarbejde med tunge byrder. Hjulløfteren bør altid bruges ved af- ogpåmontering af hjul, så ryg og knæ ikke overbelastes. Variér arbejdet,så I skifter mellem let og tungt arbejde.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej10


Ergonomi – lastvogn (fortsat)46. Har I en instruktion i brugen af de tekniske hjælpemidler? ■ Ja ■ ... ■ NejAlle relevante medarbejdere skal være instrueret i, hvordan mankorrekt anvender hjælpemidler (f.eks. løftegrej, elværktøj, svejsemaskinerog højtryksrensere). I skal have hjælpemidler til rådighedi det omfang, der er behov for dem. Hjælpemidler bør være tilgængeligeog centralt placeret på værkstedet.Bemærkninger47. Bruger I knæbeskyttere eller knæpuder ved knæstøttende arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejHvis I bruger lift, kan I begrænse det knæstøttende arbejde til etabsolut minimum. Er det ikke muligt, bør I altid bruge egnede knæbeskyttereeller knæpuder.Bemærkninger48. Får I instruktion i gode arbejdsstillinger og bevægelser samti korrekt løfteteknik?Alle medarbejdere bør vide, hvordan arbejdet udføres med mindstmulig risiko for skader. Instruktion osv. kan dog under ingenomstændigheder stå i stedet for de egnede tekniske hjælpemidler.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ NejUlykker49. Har I en politik for virksomhedens sikkerhedsarbejde,og hvordan det ledes?Virksomhedens ledelse bør selv have klare ledelsesmæssige principperfor, hvordan sikkerhedsarbejdet skal foregå. Der bør foreksempel være en beskrivelse af, hvad sikkerhed er, hvad målene erfor jeres sikkerhedsarbejde, hvordan det skal organiseres, hvordanansvaret skal fordeles, hvordan information og kommunikationforegår, hvem der samarbejder og medvirker, hvordan sikkerhedskulturenskal være, hvordan og hvem der motiverer, samt hvordankompetencen er fordelt.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej50. Er der sikkerhedsdokumentation? Og laver I sikkerhedsgennemgang? ■ Ja ■ ... ■ NejI bør have registreret dokumentationen på jeres sikkerhedspolitik.Det gælder for eksempel målene med sikkerhedsarbejdet, handlingsplaner,sikkerhedsanalyser, risikovurdering og økonomiskevurderinger, opdatering af lovbestemmelser, planlægning og registreringaf jeres uddannelse og træning, uheld og fravær samt registreringaf tilløb til uheld.Bemærkninger51. Laver I en økonomisk vurdering af arbejdsulykker? ■ Ja ■ ... ■ NejDet kan være meget nyttigt, hvis I i forbindelse med arbejdsulykkerskaber et overblik over omkostningerne. Det kan være direkteomkostninger, f.eks. driftsstop, tomgang hos andre medarbejdere,ødelagte råvarer og udstyr, oprydning, reparation af skader, administration,sygedagpenge, løn til vikar, dagbøder og forhøjede forsikringer.Og det kan være indirekte omkostninger, f.eks. forsinkelser,kunders utilfredshed, tabt effektivitet, faldende akkord, utilfredseog utrygge medarbejdere, besøg fra Arbejdstilsynet, problemermed rekruttering og negativ omtale.Bemærkninger11


Ulykker (fortsat)52. Har I en god sikkerhedskultur? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at I hele tiden følger op på, at alle har en sikker oggod adfærd, når det gælder om at hindre ulykker, uheld og fravær.Ledelsen skal være synlig og gå foran med ”det gode eksempel”,melde tilbage og informere om tiltag og forbedringer. Medarbejderneskal samtidig være med i de sikkerhedsfremmende aktiviteter,så I sikrer den bedste effektivitet i arbejdet.Bemærkninger53. Lærer I (både ledelse og medarbejdere) af de ulykker,der er sket på virksomheden?For at undgå gentagelser af ulykker, er det vigtigt, at I lærer af deulykker, der er sket i virksomheden. Derfor bør I hver gang, der skeren ulykke, undersøge, hvor stor betydning ledelse, uddannelse oginstruktion, de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler og udstyr harhaft for sikkerheden i forbindelse med den enkelte ulykke.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej54. Bliver medarbejderne involveret i sikkerhedsarbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at medarbejderne er en del af sikkerhedsarbejdetog gennem uddannelse/instruktion får en øget bevidsthed omrisikofyldte situationer på arbejdspladsen. Gennem forebyggendearbejde kan I selv lære at ændre adfærd og undgå ulykker.Bemærkninger55. Trænes ledere og andre nøglepersoner i sikkerhedsorganisationen? ■ Ja ■ ... ■ NejSikkerhedstræning omfatter al uddannelse og oplæring, der skalbidrage til en bedre sikkerhed på arbejdspladsen. Det skal ses i forholdtil virksomhedens samlede risiko for ulykker, medarbejderstabenssammensætning, de forskellige funktioner på arbejdspladsen,virksomhedens kultur samt krav fra og til underleverandører.Bemærkninger56. Er I opmærksomme på mulige risici, og foretager Iarbejdssikkerhedsanalyser?Ved at beskrive arbejdsopgaven trin for trin kan I finde de ulykkesrisiciog farekilder, der er forbundet med opgaven.For hvert trin skal I finde de situationer, der er farlige. Find ogsåkilden/årsagen til dem samt de skader, man kan pådrage sig. I skalogså foretage et skøn over risikoens størrelse og finde en løsningpå, hvordan den kan mindskes.Vurder herefter om løsningen er sikker nok.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej57. Stiller I krav til jeres leverandører? ■ Ja ■ ... ■ NejStiller I arbejdsmiljøkrav til de leverandører, der leverer tjenesteydelser,maskiner og tekniske hjælpemidler? Har I retningslinier for,hvilke krav I vil stille til leverandører, før I køber maskiner, tekniskehjælpemidler, kemiske stoffer og materialer? Har I retningslinier for,hvilke krav I stiller omkring ønskede ændringer på indkøbte maskinerog tekniske hjælpemidler før levering?Bemærkninger12


Ulykker (fortsat)58. Har I en plan for jeres beredskab? ■ Ja ■ ... ■ NejNår der sker ulykker, uheld eller er tilløb til uheld, er det vigtigt, atI har udarbejdet en plan over et beredskab. Hvem underretter foreksempel de pårørende efter en ulykke? Er der en adresseliste overde pårørende? Hvor er flugtvejene ved brand? Hvor er slukningsudstyret?Hvor er el-installationerne? Hvor er førstehjælpskassen/øjenskylleflasken?Hvem har ansvaret for kontrol og vedligeholdelse afsluknings- og sikkerhedsudstyr? For brandbare materialer, er dertrykflasker på virksomheden? Er der brandfaste/flydende stoffer,der skal fjernes?Sker der en ulykke, kan det påvirke alle personer på virksomheden.Vær opmærksom på, om der er behov for professionel hjælp.BemærkningerPsykiske og sociale forhold59. Er jeres arbejde planlagt, så der tages hensyn til den enkelte? ■ Ja ■ ... ■ NejEr jeres arbejdsopgaver af passende sværhedsgrad, altså ikke forsvære og ikke for lette? Er der overensstemmelse mellem kravenetil arbejdet og jeres kvalifikationer? Kræver arbejdet konstantopmærksomhed og koncentration? Risikerer I at forvolde ulykkermed risiko for skader på personer eller materiel?Bemærkninger60. Indeholder jeres arbejde kontakt med kunder? ■ Ja ■ ... ■ NejOg kan kunderne stille krav, der afviger stærkt fra gældende praksisog aftale?Indeholder jeres arbejde risiko for vold og traumatiske oplevelser?Er det afklaret på virksomheden, hvad I forstår ved vold? Er derrisiko for, at den ansatte udsættes for vold eller trusler om vold? Erder mulighed for at tilkalde hjælp i tilfælde af vold?Bemærkninger61. Er rammerne for jeres arbejde klarlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der jævnligt modstridende eller uklare krav i arbejdet?Er der den nødvendige støtte fra ledelsen, når arbejdsopgaverneskal defineres og afgrænses? Og når der skal prioriteres mellem deenkelte opgaver? Er der én klar ansvars- og kompetencefordelingpå virksomheden? Er det klart, hvem der gør hvad?Bemærkninger62. Har I mulighed for at tilkalde hjælp, hvis I arbejderalene på virksomheden?Hvis I arbejder alene på virksomheden, skal I have mulighed for attilkalde hjælp, der kan være tilstrækkeligt hurtigt fremme.Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej13


Psykiske og sociale forhold (fortsat)63. Har I mulighed for faglig og kollegial støtte i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der, f.eks. ved en vanskelig opgave, hjælp og støtte at hente frakollegerne eller fra den nærmeste arbejdsleder? Det gælder bl.a.,når niveauet i de enkelte arbejdsopgaver skal fastlægges, ved konflikter,ved traumatiske oplevelser og i tilfælde af vold.Bemærkninger64. Arbejder I på skiftehold, og er skifteholdsarbejdet planlagt? ■ Ja ■ ... ■ NejEr skifteholdsarbejdet planlagt, så roterende skift går ”med uret”?Bemærkninger65. Tages der i planlægningen af jeres arbejde hensyn til arbejdets mængde? ■ Ja ■ ... ■ NejJeres vagtplan/mødeplan skal være tilrettelagt tilfredsstillende, såder er et passende forhold mellem bemanding og arbejdsmængde.Har I forholdsregler ved sygdom/fravær, tempo/tidspres, fri foroverarbejde og inddragelse af fridage, så arbejdspladsen fungerereffektivt og udnytter ressourcerne effektivt?Bemærkninger66. Har I mulighed for uddannelse og udvikling? ■ Ja ■ ... ■ NejTilfredsstillende uddannelsesplaner sikrer mulighed for uddannelseog udvikling af medarbejderne.Bemærkninger67. Får nye kolleger en introduktion, når de ansættes? ■ Ja ■ ... ■ NejDen rigtige information og instruktion er vigtig for at udføre arbejdetog opgaven.Bemærkninger68. Får I information om vigtige beslutninger? ■ Ja ■ ... ■ NejFår I tilstrækkelig med information om vigtige forhold på arbejdspladsen?Er der tilfredsstillende kommunikationskanaler mellemledelse og medarbejdere, f.eks. informationsmøder, opslagstavler,uddeling af referater m.v.? Eller jævnlige møder, hvor arbejdsopgaver,fremtid, økonomi og personaleforhold drøftes?Det kan være afgørende for samarbejdet på virksomheden.Bemærkninger69. Holder I personalesamtaler på virksomheden? ■ Ja ■ ... ■ NejDet er vigtigt, at både ansatte og ledere på virksomheden inddragesi beslutninger omkring og gennemførelse af organisationsændringer,større ændringer i arbejdsgange, procedurer eller metoder.Bemærkninger14


Unges arbejde70. Har I klarlagt, hvad ansatte under 18 år må arbejde med? ■ Ja ■ ... ■ NejDer er i arbejdsmiljøloven særlige regler for, hvad unge under 18 årmå arbejde med. Lærlinge under 18 år har lov til at arbejde med deprocesser, maskiner, stoffer og materialer, der kræves for at udfyldeuddannelsesaftalens beskrivelse af uddannelsen.Bemærkninger71. Har I foretaget en vurdering af de risici, arbejdet betyder for de unge? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal tage særligt hensyn til de særlige risici, der skyldes de ungesmanglende erfaring, manglende bevidsthed omkring risici, og at deendnu ikke er fuldt udviklede.Bemærkninger72. Giver I de unge en grundig oplæring og instruktion i arbejdet? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal give de unge en grundig oplæring og instruktion i det arbejde,de må udføre. Og de skal være bekendt med de foranstaltninger,der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed.Bemærkninger73. Er de unge fortrolige med brugsanvisningerne? ■ Ja ■ ... ■ NejDe unge skal være fortrolige med de oplysninger, der fremgår afbrugsanvisninger på de stoffer og materialer, tekniske hjælpemidlerm.m., de anvender under arbejdet.Bemærkninger74. Fører I tilsyn med unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejI skal føre et effektivt tilsyn med de unge, når de udfører deresarbejde. Det skal være en person over 18 år og med den fornødneindsigt i arbejdet og dets art, der skal føre tilsyn.Bemærkninger75. Er medarbejderne/sikkerhedsorganisationen inddraget i de unges arbejde? ■ Ja ■ ... ■ NejMedarbejderne/sikkerhedsorganisationen skal være med i planlægning,gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssigeforhold, der vedrører de unges arbejde.Bemærkninger15


Sygdom76. Har I en politik på arbejdspladsen omkring sygdom? ■ Ja ■ ... ■ NejEr der klare retningslinier for, hvordan I skal forholde jerved sygdom?Hvornår og hvordan I skal melde jer syge?Hvornår I skal melde jer raske?Er alle på arbejdspladsen orienteret om politikken på detteområde?Bemærkninger77. Har I et samlet overblik over sygdom på jeres arbejdsplads? ■ Ja ■ ... ■ NejHar I et overblik over sygdomsmønsteret på arbejdspladsen?BemærkningerFor eksempel antal sygedage eller særlige tendenser (stressrelateredesygdomme eller fysiske problemer, der skyldes arbejdsopgaver,arbejdsmiljø e.l.). Er sygdom på arbejdspladsen på dagsordenen idialogen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere?78. Har I de nødvendige værktøjer, hvis I skal gøre noget vedsærlige tendenser?Ved I, hvor I skal henvende jer for at få gjort noget ved bestemteproblemer – f.eks. eksterne rådgivere?Bemærkninger■ Ja ■ ... ■ Nej16


CO-IndustriVester Søgade 121790 København VTlf. 3363 8000Fax 3363 8091miljoe@co-industri.dkwww.co-industri.dkDansk IndustriH.C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 3377 3377Fax 3377 3300di@di.dkwww.di.dkLedernes HovedorganisationVermlandsgade 652300 København STlf. 3283 3283Fax 3283 3284lh@lederne.dkwww.lederne.dkIndustriensBranchearbejdsmiljørådPostboks 77771790 København Vwww.ibar.dkVarenr. 102011 • 2. udgave – maj 2007 • Grafisk tilrettelæggelse og produktion: www.gcl.dk

More magazines by this user
Similar magazines