Integreret ulykkesforebyggelse - Arbejdsmedicinsk klinik

amkherning.dk
  • No tags were found...

Integreret ulykkesforebyggelse - Arbejdsmedicinsk klinik

Bilag 1A: ProjektbeskrivelseSmå virksomhederIntegreret ulykkesforebyggelse i små virksomhederAntal anslag incl. mellemrum: 5.024


Bilag 1A: Små virksomhederFormålFormålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU),rettet mod små virksomheder (5-19 ansatte) Afprøve metoderne i 2 forskellige brancher i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveauBaggrund og statusI små virksomheder er det oftest ejeren, der er ansvarlig for alle ledelsesmæssige spørgsmål så somproduktion, planlægning, salg og personalepleje. Desuden arbejder ejeren ofte med på de konkreteopgaver i løbet af dagen. Ledelsesstilen i små virksomheder er uformel og problemer løses på stedetuden brug af skriftlige procedurer og politikker. Manglen på en formel ledelsesstruktur ogorganisering er medvirkende til, at det kan være vanskeligt for små virksomheder at gennemføre etsystematisk sikkerhedsarbejde 17;23 . Adskillige studier har demonstreret, hvorledes ejerens værdierog prioriteter er bestemmende for kulturen i de små virksomheder 24;25Arbejdsmiljøet i små virksomheder er ofte karakteriseret ved at være mere varieret end i størrevirksomheder. Det fysiske arbejdsmiljø kan dog udgøre en større helbredsrisiko i småvirksomheder, end i større virksomheder først og fremmest ift ulykker 26;27 . Forskningen tyder på, atforekomsten af arbejdsulykker er dårligt belyst i små virksomheder og at de officielle ulykkestal erpåvirket af underrapportering 17 . Da der i Danmark er mange små virksomheder, er den enkeltevirksomhed sjældent ude for en arbejdsulykke. Derfor er risikoopfattelsen i virksomheden præget aflederens personlige erfaringer og sjældent af kollektive erfaringer 17 . Derfor kunne det forventes, atpersonlige erfaringer med alvorlige arbejdsulykker ville give anledning til ændret indsats ift atforebygge arbejdsulykker. Nyere dansk forskning viser dog, at dette ikke er tilfældet 28 . I langt defleste tilfælde bliver ulykker forklaret med hændelige uheld, der ikke kan forebygges. En sådanulykkesopfattelse medfører, at der oftest ikke gøres nogen indsats for at analysere årsagerne tilulykkerne i virksomheden. Dermed iværksættes der ingen efterfølgende forebyggelse. Denneforståelse har betydning for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og sikkerhedsarbejdet 28 , men skalses i lyset af de tætte sociale relationer i små virksomheder, hvilket vanskeliggør placering af etansvar.Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøetProjektet vil bidrage med viden om, hvordan små virksomheders vilje og evne til at gøre enulykkesforebyggende indsats kan fremmes. Der tages afsæt i både ejer/leder og medarbejderesulykkesforståelse, hvilket giver mulighed for at udvikle vedvarende interventionsstrategier, sompasser til de små virksomheder og de ansattes behov.På den måde repræsenterer projektet såvel teoretisk som metodemæssig nytænkning som kan væremedvirkende til at forebygge arbejdsulykker i små virksomheder.1


Bilag 1A: Små virksomhederForskningsplanProjektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie, med deltagelse af i alt 32 virksomhederfra 2 brancher, der matches og opdeles i kontrol- og interventionsgrupper (se tabellen).Bygge-anlæg Jern & MetalIntervention 8 8Kontrol 8 8Projektet varer 36 mdr. Der gennemføres først intervention i den ene branche, hvoreftererfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) bruges til at videreudvikle ogtilpasse konceptet til den anden.Intervention og effektevaluering består af 4 faser, og er en operationalisering af DeJoys to processer(problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, mens kulturændringsprocessen foregår i fase 2+3). Iførste omgang er der fokus på ledernes holdninger, efterfulgt af et fokus på ledernes påvirkning afkulturen i deres virksomheder.1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne2. Lederkurser De 8 ejere/ledere fra interventionsvirksomhederne deltager sammen på etpraksisrelateret uddannelsesforløb over 6 mdr, der har fokus på ledelse ogulykkesforståelse. Efterfølgende er der coaching af den enkelte ejer3. Temamøder I løbet af 4 interne temamøder på virksomheden arbejder ejerne/lederne sammen medmedarbejderne med de områder, der blev identificeret gennem kortlægningen. Derarbejdes ud fra de principper og forståelser, ejerne/lederne har fået indsigt i gennemuddannelsen4. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningenSe bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem periodenforegå procesevaluering gennem korte interviews.Mulighed for gennemførselProjektet ledes af psykolog, ph.d. Pete Kines (NFA) og psykolog ph.d. Lars-Peter Andersen(AMK). Disse har netop afsluttet et forskningsprojekt vedr. små virksomheder, som dette projektteoretisk og metodemæssigt bygger videre på 23 .Kontakten til virksomhederne sker, ligesom i det foregående projekt, pba indberetninger omarbejdsulykker til AT. Alternativt er der etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabekontakt til deltagervirksomheder, samt formidling af projektet resultater.2


Bilag 1B: ProjektbeskrivelseMindre virksomhederIntegreret ulykkesforebyggelse i mindre virksomhederAntal anslag incl. mellemrum: 4.800


Bilag 1B: Mindre virksomhederForskningsplanProjektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 6 virksomhederfra 3 forskellige brancher. Virksomhederne matches parvis på brancher, så der er én intervention ogén kontrolvirksomhed fra hver af brancherne: Jern- og metal, træindustri og plastindustri.Den standardiserede intervention udvikles i projektet, gennem skiftevis afprøvning i virksomhederog videreudvikling på basis af erfaringerne. Dvs først gennemføres interventionen på énvirksomhed, hvorefter erfaringerne fra denne (samt hovedprojektet og de andre delprojekter) brugestil at videreudvikle og tilpasse konceptet inden den afprøves på den næste osv. På den måde er denfærdige intervention velafprøvet ved projektets afslutning.Standardiseret interventionIntervention og effektevaluering varer 6 mdr og består af 5 faser, der er en operationalisering afDeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1,3,4 mens kulturændringsprocessenforegår i fase 2 og 4).1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterne2. Ledelsesproces Uddannelse og træning af ledere + fortløbende coaching3. Organisatorisk proces Workshop for hele virksomheden, hvor der arbejdes med holdninger og i fællesskabidentificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveau4. Arbejde med de identificerede indsatsområder På hhv organisatorisk-, ledelses- og medarbejderniveau5. Effektvurdering Gentagelse af målingerne fra kortlægningenSe bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem periodenforegå procesevaluering gennem korte interviewsMulighed for gennemførelseProjektet ledes af psykolog Kent Nielsen (AMK), der gennemfører sin ph.d. i forbindelse medFAIS-projektet. Der suppleres efter behov med yderligere arbejdskraft, fra den samledeforskergruppe. Teoretisk og metodemæssigt vil projektet udvikles gennem seminarerne ihovedprojektet.Der er etableret et samarbejde med Ejerlederne om at skabe kontakt til deltagervirksomheder, samtformidling af projektet resultater.2


Bilag 1C: ProjektbeskrivelseStore virksomhederIntegreret ulykkesforebyggelse i store virksomhederAntal anslag incl. mellemrum: 4.855


Bilag 1C: Store virksomhederFormålFormålene med projektet er, at: Udvikle konkrete forebyggelsesmetoder, baseret på Integreret Ulykkesforebyggelse (IU),rettet mod store virksomheder (over 100 ansatte) Afprøve metoderne i et kontrolleret design Vurdere effekten af metoderne på virksomhedens sikkerhedsniveauBaggrund og statusStore virksomheder har generelt bedre styr på arbejdsmiljøet end små virksomheder 26 , hvilket bl.a.skyldes arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering. Derigennem udstikkes rammer forarbejdsmiljøarbejdet gennem regler, procedurer og dokumentation. Men disse systemer har sinebegrænsninger, og hvor gavnlige de egentlig er, debatteres stadig 31;32 . Fx har en undersøgelse af fejlindenfor kernekraftområdet, der skyldtes menneskelige faktorer, vist at 60% af disse kunne sporestilbage til utilstrækkelige eller uigennemførlige procedurer 33 . I det daglige arbejde, vil der altidvære situationer, hvor medarbejderne selv vælger hvordan de agerer, og fuldstændig sikkerhedopnås derfor kun hvis medarbejdernes vaner, rutiner og holdninger er sikre 34 .Dette projekt foregår indenfor træindustrien, der har en uændret ulykkesincidens på ca. 330/10.000medarbejdere årligt over de sidste 6 år, hvilket er på niveau med bygge-anlæg og jern- ogmetalindustrien. Der er ikke tidligere foregået ulykkesinterventionsprojekter i dansk træindustri.Størsteparten af ulykkesforskning i træindustrien vedrører træfældning og savindustri 35 . Denbeskedne litteratur indenfor træ- og møbelindustrien peger på risikofaktorer relateret til håndværktøjog traditionel maskinsikkerhed. Becker fandt i amerikansk småindustri at 64% af ulykkerne varrelateret til maskinelt værktøj 36 . Michael et al. har i en serie studier beskæftiget sig medbetydningen af ledelsens engagement i sikkerhed indenfor træindustrien 37;38 . Ud over den positivebetydning af ledelsesengagement for sikkerhedsadfærd, blev der fundet association tiljobtilfredshed, organisatorisk commitment og generel jobmæssig præstation 37 . Ligeledes fandt man,at kvaliteten af de generelle relationer mellem medarbejdere og de nærmeste ledere havde størrebetydning for forekomsten af ulykker, end omfanget af mere specifik sikkerhedskommunikation 38 .Nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøetTræindustrien er domineret af store koncerner, der trods muligheder for intern koordineret indsatsikke har været i stand til at reducere ulykkesforekomsten. Branchen har i udstrakt grad outsourcetstandardproduktionen, men bibeholdt store arbejdspladser i Danmark, der står for produktudviklingog specialproduktion.Trods højteknologisk produktion skønner branchen at risikoniveauet fortsat vil være højt på grundaf de omskiftelige arbejdsomstændigheder relateret til udviklingsbaseret produktion. Tendensen kanforventes at være typisk for udviklingen i dansk industriel produktion og projektet har derfor godemuligheder for generalisering.1


Bilag 1C: Store virksomhederForskningsplanProjektet er et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie med deltagelse af i alt 3 virksomheder,der har sammenlignelig produktion, ensartede sikkerhedspolitikker og procedurer, da de kommerfra den samme koncern.Der er 1 interventionsvirksomhed men 2 kontrolvirksomheder for at styrke referencemulighederne idesignet, så de forskelle, der formentlig vil være trods den fælles koncerntilknytning, i højere gradkan elimineres i effektevalueringen. Der vil være 200-300 medarbejdere på hver virksomhed.Intervention og effektevaluering varer 2 år, og består af 4 overordnede elementer, der er enoperationalisering af DeJoys to processer (problemløsningsprocessen svarer til fase 1+3, menskulturændringsprocessen foregår i fase 2+3).1. Kortlægning af nuværende sikkerhedsniveau på alle 3 virksomhedera. Baseret på de samme instrumenter, der anvendes i alle delprojekterneb. Data fra virksomhedernes egne registreringssystemer2. Ledelseskursera. Topledelsen: uddannelse og træning af ½ dags varighed + forsat coaching 1gang/kvartalb. Mellemledelsen: fælles kursusforløb over 6 mdr rettet mod engagement ogprioritering af sikkerhed + efterfølgende individuel coaching 1 gang/måned3. Arbejde med identificerede indsatsområdera. Sikkerhedsorganisationen: workshops hvor der arbejdes med holdninger ogidentificeres indsatsområder på både organisations, ledelses- og medarbejderniveaub. Timelønnede: deltagelse i temamøder i eksisterende selvstyrende grupper, med fokuspå holdninger, vaner, adfærd og prioritering af sikkerhed4. Effektvurderinga. Gentagelse af målingerne fra kortlægningenSe bilag 2 for en detaljeret beskrivelse af indholdet i faserne. Der vil løbende gennem periodenforegå procesevaluering gennem korte interviewsMulighed for gennemførelseProjektet gennemføres som et ph.d.-projekt, med ledende overlæge Kurt Rasmussen (AMK) somfaglig ansvarlig.Der er truffet forhåndsaftale med VELUX-koncernen om deltagelse i projektet (se bilag 6).2


Litteratur1. Hale AR, Hovden J: Management and culture: the third age of safety. A review of approachesto organizational aspects of safety, health and environment, in Feyer A-M, Williamson A(eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 11. London, Taylor &Francis Ltd., 1998, pp 129-1652. DeJoy DM: Behavior change versus culture change: Divergent approaches to managingworkplace safety. Safety Science 43:105-129, 20053. Lund J, Aarø LE: Accident prevention. Presentation of a model placing emphasis on human,structural and cultural factors. Safety Science 42:271-324, 20044. Rasmussen K, Carstensen O, Lauritsen J et al: Prevention of farm injuries in Denmark.Scandinavian Journal of Work and Environmental Health 29:288-296, 20035. Spangenberg S, Mikkelsen KL, Kines P et al: The construction of the Oresund Link betweenDenmark and Sweden: the effect of a multi-faceted safety campaign. Safety Science 40:457-465, 20026. Guastello SJ: Do we really know how well our occupational accident prevention programswork? Safety Science 16:445-463, 19937. Zohar D: Modifying Supervisory Practices to Improve Subunit Safety: A Leadership-BasedIntervention Model. Journal of Applied Psychology 87:156-163, 20028. Zohar D, Luria G: The use of supervisory practices as leverage to improve safety behavior: Across-level intervention model. Journal of Safety Research 34:567-577, 20039. Zohar D: The effects of leadership dimensions, safety climate, and assigned priorities onminor injuries in work groups. Journal of Organizational Behavior 23:75-92, 200210. Simard M, Marchand A: A multilevel analysis of organisational factors related to the taking ofsafety initiatives by work groups. Safety Science 21:113-129, 199511. Simard M, Marchand A: Workgroups' prosperity to comply with safety rules: The influence ofmicro-macro organisational.. Ergonomics 40:172, 199712. Dedobbeleer N, Beland F: A safety climate measure for construction sites. Journal of SafetyResearch 22:97-103, 199113. Dedobbeleer N, Beland F: Is risk perception one of the dimensions of safety climate?, in FeyerA-M, Williamson A (eds): Occupational Injury: Risk, Prevention and Intervention, chap 7.Taylor & Francis Ltd, London, 1998, pp 73-8114. O'dea A, Flin R: Site managers and safety leadership in the offshore oil and gas industry.Safety Science 37:39-57, 2001


Bilag 1: Litteratur15. Zohar D: A Group-Level Model of Safety Climate: Testing the Effect of Group Climate onMicroaccidents in Manufacturing Jobs. Journal of Applied Psychology 85:587-596, 200016. Mikkelsen, K. L., Dyreborg, J., and Spangenberg, S. Måling af fremdriften i virksomheder forvisionen: Dødsulykker og andre alvorlige ulykker, samt skader blandt unge 18-23-årige.2002. København, CASA & Arbejdsmiljøinstituttet.Ref Type: Report17. Hasle, Peter, Limborg, Hans Jørgen, Ledskov, Annette, and Nalholm, Else.Arbejdsmiljøarbejdet i mindre og mellemstore virksomheder - en litteraturanalyse. 2004.Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet & Center for AlternativSamfundsanalyse.Ref Type: Report18. Hasle, Peter and Wissing, P. Workplace Health Promotion in Small Enterprises in Denmark.2000. København, Center for Alternativ Samfundsanalyse.Ref Type: Report19. Ajzen I: The theory of planned behaviour. Organizational Behavior and Human DecisionProcesses 50:179-211, 199120. Armitage CJ, Conner M: Efficacy of the Theory of Planned Behaviour: A meta-analyticreview. British Journal of Social Psychology 40:471, 200121. Hagger MS, Chatzisarantis NLD, Biddle SJH: A meta-analytic review of the theories ofreasoned action and planned behavior in physical activity: Predictive validity and thecontribution of additional variables. Journal of Sport & Exercise Psychology 24:3-32, 200222. Barling J, Weber T, Kelloway EK: Effects of transformational leadership training onattitudinal and financial outcomes: A field experiment. Journal of Applied Psychology81:827-832, 199623. Andersen L, Kines P, Hasle P: Owner Attitudes and Self Reported Behavior TowardsModified Work After Occupational Injury Absence in Small Enterprises: A Qualitative Study.Journal of Occupational Rehabilitation 17:107-121, 200724. Antonson, A. B., Birgesdotter, L., and Bornsberger-Dankvardt, S. Small enterprices inSweden. Health and Safety and the significance of intermediaries in preventive health andsafety. 2002:1. 2002. Stockholm, Arbeitlivsinstituttet.Ref Type: Report25. Barbeau E, Roelofs C, Youngstrom R et al: Assessment of occupational safety and healthprograms in small businesses. American Journal of Industrial Medicine 45:371-379, 200426. Hasle, Peter, Bach, Elsa, Sørensen, Ole Henning, and Roepstorff, Christian. Arbejdsmiljø ismå virksomheder - en analyse af forskelle mellem små og store virksomheder. 790121, 1-46.2005. Arbejdsmiljørådets Service Center.Ref Type: Report2

More magazines by this user
Similar magazines