AKTbladet - Jebjerg Skole

jebjergskole.skoleintra.dk

AKTbladet - Jebjerg Skole

Redaktørens spalteVar det sommeren der kom?Den engelske forfatter George Orwell har ikke levet forgæves.Selv om årstallet for hans berømte roman ’1984’ er passeretkan man i dagligdagen erfare, at der er nogen som har lært afham. Særligt hans ’nysprog’ har fanget magthaverne.Der står således i tillægget til bogen ’1984’:”Nysprog var Oceaniens officielle sprog og var konstrueretmed Engsocs (den Engelske Socialismes) ideologiske krav forøje. I året 1984 var der endnu ingen, der i skrift eller tale udelukkendeanvendte Nysprog. …Man regnede med, at Nysprogendeligt ville have afløst Gammelsprog cirka år 2050. Detvandt imidlertid stadig terræn, og alle partimedlemmer bestræbtesig på i stadig højere grad at bruge Nysprog-gloser og–vendinger i deres daglige tale. Formålet med Nysprog varikke blot at skabe et udtryksmiddel for den verdensanskuelseog de politiske tanker der sømmede sig for alle tilhængere afEngsoc, men også at gøre enhver anden form for tænkningumulig.”Måske skulle du finde bogen frem og læse det 10 siders tillægom Nysprog. Og hvorfor så lige det? Jo, har du ikke lagt mærketil, at der er mange ord som forsvinder. Det hedder fx ikkelænger ’Undervisningsministeriet’, og man snakker ikke længereom at ’skære ned’ men om at ’prioritere’. Hvad bliver deraf det som ikke prioriteres? Bliver det bare væk eller nedskæresdet? Selvfølgelig kan der ligge gode argumenter i at flyttefokus fra det negative til det positive, til det som prioritereseller op-prioriteres. Men måske skulle vi lægge arbejdsindsatsender hvor det gør ondt, på det som ikke prioriteres eller nedskæres.Jeg læste for nylig, at næsten 50 procent af alle anbringelser afbørn skyldes misbrugsproblemer hos forældrene. Og hvad gørvi så lige ved det? Det er ikke blevet lettere at være barn i dagensDanmark.Så er det legalt at tælle baglæns tilden kommende sommerferie. Jeghåber du vil nyde den og få stressetaf.Husk badetøjet!Mange hilsenerKaiKai PedersenAKTbladetBørns adfærd og trivsel9. årgang, nummer 13221. maj 2013ISSN 2245-8840 (papir)ISSN 1903-9921 (online)————————————* Redaktionen:Kai PedersenAnsvarshavende redaktørKai@AKTbladet.dk* Abonnement:Administration@AKTbladet.dk* Hjemmeside:www.aktbladet.dk* Blog:Aktbladet.blogspot.dk* Kontor:AKTbladetBørns adfærd og trivselBanevej 224180 Sorø* Telefon:20 40 80 57 (9-21)* Lay out:Redaktionen* Tryk:Alfa bogtryk, Sorø* BankDanske BankReg.nr. 0573 Konto nr. 3457268262* Udgiver:AKTbladetCVR 32800009* AKTbladet:Udkommer 10 gange om året.#133 - 20. august 2013#134 - 24. september 2013#135 - 22. oktober 2013#136 - 19. november 2013#137 - 17. december 2013#138 - 20. januar 2014#139 - 18. februar 2014#140 - 25. marts 2014Udsagn i AKTbladetdækker nødvendigvisikkeredaktionenssynspunkter.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 2


Sociale lege nr. 31Sociale lege 1-30 blev bragt i tidligere AKTblade. Har du forslag til sociale lege så senddem endelig til bladet, så kommer de i samlingen. Skriv til: AKT@AKTbladet.dk.Tekst: Kai Pedersen. Tegninger: Jørgen Løvgret (JOLO). © 2013.Titel: Æg beskyttelsenKlassetrin: 4.-9. klasseAntal elever: Hele klasseninddelt i hold af 4 til 5 elever.Varighed: 20-25 minutterBrugsstoffer: Pr hold: etrå æg, 8 stykker A4 papir, enrulle tapeKompetenceudvikling: Kreativitet, holdarbejdeBeskrivelse: Arbejdsopgaven for hvert hold er at beskytte ægget fra at gå i stykker. Hertil må anvendesde udleverede materialer. Når holdet har lavet sin æg-beskyttelse, der skal sidde på ægget,består testen i at man skal lade ægget falde fra en højde på 3 meter. Vinder er den gruppe hvis ægoverlever faldet. Desuden kan der gives point for kreativitet og originalitet, skønhed og stabilitet.Variation: Andre materialer kan vælges.Titel: ÆblekenderKlassetrin: 5.-9.klasseAntal elever: Hele klassenVarighed: 30 minutterBrugsstoffer: Æbler afsamme sort i et antal svarendetil elever i klassen.Det skal være æbler ”fraegen have”. De ens æblerman kan købe duer ikke.Kompetenceudvikling: Fordybelse,iagttagelseBeskrivelse: Eleverne sidder i enring. Læreren placerer æblerne i en kurv og beder hver elev tage et. Eleverne får nu besked på, atse meget nøje på deres æble og føle på dem så de kan kende det igen. Ingen elever må snakke. Efterca 10 minutter samler læreren æblerne i kurven. Æblerne bliver igen runddelt. Eleverne får nubesked på at undersøge, om det er deres eget æble de har fået. Hvis ikke skal de give det til densom sidder til venstre. De elever som får deres eget æble går ud af ringen. Efter 30 minutter afbrydeslegen. Hvem har fået sit eget æble? Hvad blev æblet genkendt på? Hvilke erfaringer har elevernefået?Variation: Der kan også bruges andre genstande end æbler, som fx sten, grenstykker etc.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 3


1Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykiskundervisningsmiljø, DCUM.Er du glad for at gå i skole?Sådan lyder ét af spørgsmålene i Termometeret,som Dansk Center for Undervisningsmiljø,DCUM, har udviklet og frit stiller til rådighedfor grundskoler. Termometeret indeholder enrække spørgeskemaer målrettet eleverne i indskolingen,mellemtrinnet, udskolingen, SFO,specialklasser og efterskoler. Formålet er at tagetemperaturen på elevernes trivsel og deres oplevelseaf undervisningsmiljøet i skole og SFO.trivselsarbejdet? Det er her, Termometeret kommerind i billedet.AKT og TermometeretNår AKT-personalet er i gang med trivselsfremmendeindsatser, kan Termometeret være etgodt status- og evalueringsværktøj at bruge, fxtil trivselsmålinger ved starten af en indsats,undervejs og ved udfasningen eller afslutningpå indsatsen.AKT-personalet kan med fordel benytte Termometereti deres arbejde. Det giver mulighed forsystematisk at indfange elevernes stemmer, ogat få status og overblik over trivselsaktiviteter.En status, der kan medvirke til refleksion ogdialog om, hvorvidt trivselsfremmende aktiviteterog processer går i den rigtige retning, ellerom de voksne i skolen har blinde pletter om elevernestrivsel.Trivsel i skolenAt trives i skolen er en vigtig del af læringsprocesserog af at være motiveret for at gå i skoleog deltage i de forskellige aktiviteter og socialerelationer. Trivsel handler både om personlig ogpsykisk trivsel og om social og relationel trivsel.Der er selvfølgelig også en faglig trivselsamt en mere sundhedsorienteret trivsel, men idenne artikel er der tænkt på social og psykisktrivsel, om end det hele hænger sammen.Når AKT-personalet arbejder med elevernestrivsel i skolen, fx konflikthåndtering, ro-uro,antimobning osv., trækker AKT-personalet påen viden om og metoder til at forebygge, intervenereog/eller genoprette sociale relationer ogproblemstillinger i en gruppe eller klasse. Menhvordan måler og vejer skolen – og AKTpersonalet– elevernes trivsel og indsatsen afNår eleverne i Termometeret svarer på spørgsmålomkring klassen og fællesskab, bliver de fxspurgt ”Er du glad for din klasse?”, ”BehandlerI hinanden godt i klassen?”, ”Har du nogen venneri klassen?” og ”Sker det, at du bliver uvenner(uenig, skændes osv.) med nogen i skolen?”.Ved at se på fordelingen af svar kan AKT-personalet få et overblik over, hvor eleverneselv oplever klassetrivslen samt hvor problemerneeventuelt er gemt: er det mangel på venner,er det en dårlig behandling af hinanden, erdet specielt pigerne eller drengene, der opleveruvenskaber osv. På den måde kan resultatet brugestil dels at identificere problemstillinger samtat målrette det videre arbejde med trivselsaktiviteter.Samtidig er Termometeret også et værktøj, der ien proces kan bidrage til en fælles dialog medklassen om resultater af undersøgelsen samt elevernesforslag til problemløsninger. Ved at tageresultaterne op på fx spørgsmålet om”Behandler I hinanden godt i klassen?” kan elevernevære med til at uddybe, hvad de menersamt komme med forslag til, hvordan det kanblive bedre. Derved understøttes en pædagogiskog elevinddragende proces, der kan bidrage tilat skabe mere klarhed om handlinger, ansvar,trivsel og fællesskab.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 4


2Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykiskundervisningsmiljø, DCUM.Undersøgelsestyper i TermometeretTermometeret er et internetbaseret spørgeskemasystem,som hele personalegruppen på enskole har adgang til – også AKT-personalet.Der kan vælges mellem fire for forskellige undersøgelsestyperi Termometeret.UMV Basis er et fast spørgeskema bestående afspørgsmål, der afdækker de fem temaer i Termometeretmed et minimum antal spørgsmål.UMV + er en undersøgelsestype, der giver mulighedfor at vælge blandt ekstra spørgsmål tilhvert tema, dog er basis spørgsmålene obligatoriske.UMV Tema giver adgang til at vælge hele tematiskespørgeskemaer, fx trivsel eller sundhed.Denne undersøgelsestype kan være særlig relevantfor AKT-personalet at anvende som led ien trivselsproces for en klasse eller årgang. MenAKT-personalet kan også med fordel anvendede andre undersøgelsestyper og resultaterne heraf– gerne i dialog med personaleteamet omkringen klasse eller årgang.UMV SFO/Klub er faste spørgeskemaer målrettetelever i SFO samt specialklasseelever i SFOog Klub (Klub er til de ældste specialklasseelever).Undersøgelsestyper er forklaret nærmere i Termometeretunder fanen Hjælp, hvor alle spørge-Foto: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 5


4Af Karin Villumsen, antropolog og master i evaluering, specialkonsulent i psykiskundervisningsmiljø, DCUM.taljen• Teknik: hvordan de logger på og besvarersamt hvornår de er færdige• At de tager sig god tid: det er vigtigt, at desvarer ærligt og for sig selv• At besvarelserne er anonyme, og hvad detbetyder• At eleverne tager hensyn til, at de hverisær skal have ro til at gøre deres besvarelsefærdig• At der bliver fulgt op på resultatet, eventuelthvornår og hvordan.Rapporter og opfølgningRapporterne som genereres i systemet kan brugessom præsentation for og dialog med eleverne,afhængigt af deres alder mv. Forståelsen afen klasses rapporter kvalificeres i dialog medpersonale, elever og forældre, ligesom fremadrettedehandlingsplaner på baggrund af en undersøgelsei Termometeret også bedst skabes idialog med de relevante parter.AKT-personalet kan sammen med teampersonaletgennemgå resultaterne og efterfølgendevurdere resultater og problemstillinger med elevernei en klasse/gruppe for at finde mulige løsninger.Afhængigt af resultater skal personalettage højde for etiske problemstillinger og pædagogiskebegrundelser for, hvordan eleverne indgåri en dialogproces – om det fx er fordelagtigtat dele eleverne op i grupper eller tage enkeltsamtaler.Det sidste bør overvejes, hvis der ertale om mobning, et højt konfliktniveau, angstog ensomhed.AKT, trivselsmålinger og UMVAKT-personalet kan ud over at spille en storrolle i trivselsarbejdet på en skole også have envigtig rolle i det bredere undervisningsmiljøarbejde,fx i forbindelse med udarbejdelsen af denlovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV.For at skabe sammenhæng i indsatser, evaluering/dokumentation,handlingsplaner og organiseringanbefaler DCUM et gennemsigtigt samarbejdemellem ledelse, afdelinger og de forskelligeressourcepersoner på en skole. Det ervigtigt at have overblik over fx de forskelligekrav og undersøgelser på tværs af skolen, samthvem der skal involveres hvornår og hvordan.Er det fx klasselærerne, hele teamet, elevrådet,sundhedspersonalet, AKT-personalet, pædagogerne,arbejdsmiljøorganisationen, undervisningsmiljørepræsentanterneog kun udvalgteeller alle klasser, der skal involveres i en trivselsundersøgelse,en UMV eller en sundhedsundersøgelse?Termometeret kan bruges til dethele – prøv det og find ud af, hvordan I bedstkan bruge værktøjet på jeres skole og i jeresAKT-arbejde.Nysgerrig? Prøv Termometeret påwww.dcum.dk/termometeret-grundskolen - deter gratis og lige til at gå til.Endelig kan resultater også bruges som dialogmed forældre – enten på enkelte forældremødereller på klasseforældremøder.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 7


Ny dokumentar og debat – taber børneneigen i debatten om ADHD? (1)Af Anders DinsenDOXBIOevent og 16 biblioteker inviterer tilfilm og debat den 27/5 kl 17-19 på bibliotekerover hele landet. Debatten, der bliver livetransmitterethandler om børn i en ”diagnosetid”:”For og imod medicinering, hvad er alternativerne?”Det at hæfte en diagnose på menneskers sind erdilemmafyldt, for diagnosen beskriver ikke baremennesket ud fra nogle objektive kriterier, denpåvirker også dette menneskes selvbillede ogidentitet. Det er i modsætning til hårfarve: Dithår ændrer sig ikke om du bliver ”diagnosticeret”som rødhåret. Det er vigtigt at psykiatriskediagnoser i hvert enkelt tilfælde bliver oplevetsom en ”nøgle”, der ultimativt lukker op forbedre livskvalitet, og ikke bliver et stigmatiserendestempel.Filmen, der vises som optakt til diskussionen erErlend E. Mo's ”Jeg hader ADHD, børn i endiagnosetid” med den alternative titel ”Emil, A-klassen”, hvor vi følger en specialklasse på LindevangSkole på Frederiksberg. Der går 6 eleveri klassen og børnene kæmper, ifølge beskrivelsenaf filmen, med problemer som ADHD,epilepsi, aggression og sociale problemer.Ingen har set filmen endnu, men lige nu er jegskeptisk, for selvom det er klart at man kan haveforskellige holdninger til medicinsk behandlingaf ADHD og at vi som samfund selvfølgeligbør tage diskussionen for og imod diagnosersom sådan, så tænker jeg, at hvis filmens mål erat sætte fokus på nogle konkrete børns konkreteproblemer i hverdagen og hvordan de blivermødt, og alene gøre det for at stimulere en samfundsdebatom medicinering og diagnosticering,så er det altså for uambitiøst.Jeg har mødt mange mennesker med ADHD ogflere har fortalt mig om, hvordan det er at haveADHD. Nogle af dem hader det, og det er titbåde ADHD'en og det at den bliver et ”stempel”i panden på dem, der er problemet.Når vi diagnosticerer et menneske med ADHDkategoriserer vi dette menneske. Det er densamme form for kategorisering som finder stednår man i en jobsamtale bliver personlighedstestetog beskrevet som den ene eller anden type.Vi kategoriserer jævnligt hinanden, f.eks. udfrahårfarve: Jeg er mørkhåret, lidt leverpostejsfarvet,men stænk af gråt, f.eks. Men det afgørendeer at mens en beskrivelse af mit hår ikke kanændre hverken farven eller sammensætning, såer det anderledes med personlighedstyper ogisær diagnoser som ADHD: Fordi diagnosenbeskriver personligheden, så rører den nogetmere intimt, nemlig en selv. Diagnosen bliveren del af personligheden, ja den forandrer enddapersonligheden. Derfor skal vi være forsigtigenår vi taler om ADHD - vi skal vi tale ordentligtom det.En af deltagerne i den efterfølgende debat erpsykiater Søren Hertz som er kendt for at haveet bredere syn på diagnoser end man almindeligvishar i psykiatrien. Han er nemlig kendt forat se mere på sociale faktorer end de fleste psykiaterenår han møder børn og især unge i problemer.Søren Hertz er kendt som en megetdygtig ungdomspsykiater, så det bliver interessantat høre ham. De to andre deltagere i debattenkender jeg ikke.Filmens titel og overskriften for debatten er catchy.Men den er også simplificerende: Den stillerskarpt på diagnosen, ikke mennesket. Det vilsikkert trække folk til!Det er vigtigt at debattere, hvad det gør vedmennesker at få en diagnose, for diagnoser stigmatiserer.Men jeg vil hellere diskutere, hvad vigør for at styrke det diagnosticerede menneskesselvbillede (og ultimativt dets selvværd), fremfor at diskutere medicinen.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 8


Ny dokumentar og debat – taber børneneigen i debatten om ADHD? (2)Af Anders DinsenProblemet er jo ikke medicinen i sig selv ellerdiagnosen i sig selv. Problemet er, hvad vi andregør diagnosen til og, hvordan vi andre serpå medicinen.Diskussionen efter filmen er på forhånd sat optil at fokusere på alternativer til medicinsk behandling.Det skal de være velkomne til, mendet er altså ikke et spændende emne.Det spændende emne er, hvordan vi (dig ogmig) møder mennesker, der af den ene eller andengrund, og aldrig fordi de selv er skyld i det(!), har fået en psykiatrisk diagnose og tagerpiller for det. Er du klar til at anerkende demsom medmennesker, der skal mødes på lige fodsom alle andre, eller ser du diagnosen først?Gør du noget ekstra så de føler sig værdsat ogelsket, eller er du mere optaget af at bekymredig over at de har fået en etiket hæftet på sig ogalt det dårlige du har hørt om medicin? Tænkerdu på dit medmenneske i problemer, eller vil duhellere filosofere over et abstrakt samfundsproblem?For mange gør desværre det sidste, oplever jeg.Folk er meget interesserede i arrangementersom dette, der rejser dilemmaer om samfundsudviklingen.Måske fordi det handler om deresegne skattekroner – hvad ved jeg?Jeg håber filmen er god og at debatten vil løftesig ud over den navlepillende danskers selvoptagethed,men jeg frygter at det kan blive endnuen dum diskussion om at ADHD måske ikkefindes og at nogen bare skal tage sig sammen. Iden diskussion er der altid én taber: Mennesketi problemer, hvis ADHD diagnose gerne skullevære en del af en nøgle til et bedre liv.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 9


Børneportalen 1Børneportalen.dk - en ny hjemmeside, derhjælper børn med at finde vej til rådgivningog rettigheder.Den 13. maj offentliggjorde Børnerådet sinnye nye hjemmeside til børn og unge. Børneportalen.dkgiver børn og unge en let og hurtiggenvej til råd, hjælp og viden om rettigheder.Først og fremmest skal børn og unge kunne findefrem til netop den rådgivning, de har brugfor og føler sig trygge ved at henvende sig til.Det vil sikre, at børnene får fat i den rådgivning,der passer bedst til netop deres problem. Dermedundgår de at skulle kontakte flere forskelligerådgivninger, før de når frem til den hjælp,der er bedst for netop dem.Samtidig skal hjemmesiden fortælle børn ogunge om deres rettigheder på de mange forskelligeområder, man kan få hjælp og rådgivninginden for. FN’s Børnekomité har i tidligere årkritiseret Danmark for at være for dårlig til atfortælle børn og unge om deres rettigheder. Detskal Børneportalen være med til at rette op på,og man kan fx få klar besked om hele Børnekonventionenpå hjemmesiden.Hurtig vej til den rigtige hjælpBørneportalen giver direkte kontakt til rådgivningstilbudinden for 11 forskellige områder:• Afhængighed – om alkohol, hash, stofferog spil• Anbragt – når du ikke kan bo derhjemme• Skilsmisse – når far og mor ikke kan bosammen• Seksualitet – om din krop, dit køn og sex• Overgreb – om seksuelt misbrug og vold• Mobning – når drillerierne bliver for meget• Skole og Uddannelse – om dine rettighedersom elevAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 10


Børneportalen 2• Psykisk Sårbar – når livet føles svært• Etnisk – når du har en anden etnisk baggrunden dansk• Sygdom og Sorg – når sygdom og dødkommer tæt på• Handicap – når du brug for rådgivning omdine muligheder som handicappetIkke kun for børn og ungeHjemmesiden henvender sig til de 10-15-årige,men undersøgelser, Børnerådet har lavet i forbindelsemed etablering af siden, har vist, at deter vigtigt, at de voksne omkring børn og ungeogså kender til de mange gode hjælpetilbud, derfindes.Derfor vil Børneportalen både henvende sig tilbørn og unge – bl.a. via facebook.com/børneportalen – og til lærere, pædagoger, psykologer,sundhedspersonale og mange andrefaggrupper, der er tæt på børn og unge i hverdagen.Også blandt sports- og fritidsforeninger erder ofte behov for viden om, hvordan man kanhjælpe børn og unge, der har personlige ellerfamiliemæssige vanskeligheder.Børnerådet har udviklet Børneportalen i samarbejdemed børn og unge fra:• Vesterbro Ungdomsgård• Kaptajn Johnsens Skole• Islev Skole• Kirkebjerg Skole• Holbergskolen• Behandlingshjemmet Donekrogen• Behandlingshjemmet GodhavnFinansiering og driftBørneportalen er finansieret af satspuljemidlerunder projektet ’Én indgang for alle’. Den erudviklet og bliver drevet af Børnerådet.Yderligere informationKommunikationschef Flemming Schultz, tlf.2892 0060Et netværk af rådgivningstilbud for børn ogungeBørnerådet har samlet de mange rådgivningstilbudi et netværk, hvor man skal diskutere, hvordanman kan blive endnu bedre til at støtte opom de mange børn og unge, der hver dag rækkerud efter hjælp og rådgivning. Netværkettæller indtil videre 20 organisationer, der gårsammen for at udveksle erfaringer og viden ombørn og unges brug af rådgivningstilbud.Udviklet med børn og ungeBørneportalen.dkAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 11


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 1Konference: Psykologisk Ilt ipædagogisk og organisatoriskarbejde.UC Lillebælt konferencen ”Psykologisk Ilt ipædagogisk og organisatorisk arbejde” på baggrundaf bogen af samme navn.Hovedtaler er Jan Tønnesvang, psykologiprofessorpå Aarhus Universitet.Eftermiddagen består af 8 workshops med deltagerefra et netværk omkring Jan Tønnesvang,der viser, hvordan de har brugt hans teorier ipraksis. .Tid: 31.10.2013, reserver allerede nu dagen.Sted: UC Lillebælt, Asylgade, OdensePris: Nærmere følger senere her i bladet.Information: Nærmere følger senere her i bladet.Tilmelding: Nærmere følger senere her i bladet.Arrangør: UC LillebæltKonference: AKT konference- Odense 2014.Tilmelding: Nærmere følger her i bladet.Arrangør: UC Lillebælt.Konference: Den størstefrygt – om pædofiliskræk ogforebyggelse af seksuelleovergreb.”Det er simpelthen min største frygt!”Bekymringen stod malet i ansigtet på moderen,og det var tydeligt, at katastrofetankerne drønederundt i hovedet på hende. For tænk nu, hvishendes datter blev udsat for et seksuelt overgreb.Og tænk nu, hvis overgrebet blev begåetaf en, som datteren havde tillid til. En pædagog.Eller en pædagogmedhjælper.Et seksuelt overgreb mod et barn er en afskyeligforbrydelse, som kan sætte sig dybe spor. Derforer det også naturligt, at vi både som forældreog samfund vil gøre alt for at beskytte voresbørn. Men hvordan gør vi det bedst muligt? Oghvordan undgår, at vi frygten bliver så stærk, atvi bliver mistænkelige over for al kropslig kontaktmellem voksne og børn? Det er nogle af despørgsmål, som vil blive taget under grundigbehandling på denne konference.UC Lillebælt afholder som vanligt deres årligeAKT konference med to rigtigt spændende danskenavne! Susan Hart, psykolog og fremragendeteoretiker, der har skrevet en hel række bøgeri de senere år er på om formiddagen og eftermiddagenbesættes af Søren Hertz, spændendepsykiater, der arbejder med bevægelsen fra”Recovery” til ”Discovery”.Tid: 03.03.2014, reserver allerede nu dagen.Sted: OdensePris: Nærmere følger her i bladet.Information: Nærmere følger her i bladetProgram:9.00: Ankomst og registrering9.20: Velkomst9.30: Hvordan redder du et barn? v/Lisbeth ZornigAndersen. Lisbeth Zornig Andersen fortællermed udgangspunkt i sit eget liv om, hvordanen pædagog bedst muligt kan støtte børn, derhar været udsat for seksuelle overgreb. Desudensætter hun fokus på de usynlige skader, som detmisbrugte barn lever med, og om hvad man somfagperson kan gøre, når mistanken om misbrugopstår.10.30: Pause10.45: Hvordan ser en pædofil ud? v/Kuno Sø-AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 12


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 2rensen. Hvad er det, der får voksne til at opsøgebørn for at få tilfredsstillet egne seksuelle behov?Opsøger pædofile kun små børn, eller erde til alle slags børn? Kan pædofile helbredeseller hjælpes? Er det kun mænd, der begår overgreb?Undersøgelser viser, at flertallet af personerdømt for seksuelle overgreb på børn kunneønske sig et almindeligt sexliv med en voksen.Så hvem er det, vi skal kigge efter, når vi vilbeskytte børn mod overgreb? Gennem aflivningaf myter og fordomme og ved dokumentationog fakta vil Kuno Sørensen tegne et billede afde personer, vi i daglig tale kalder pædofile, ogpege på muligheder for at forebygge seksuelleovergreb.11.45: Frokost12.45: Børns seksualitet v/ Katrine Zeuthen.Katrine Zeuthen fortæller om børns seksualitetmed udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition.Hun beskriver, hvordan udviklingen afbørns seksualitet altid finder sted i deres nærerelationer, og hvordan seksuelle traumer forhindrerbørn i at udvikle sig i deres relationer påderes egne præmisser. Gennem eksempler frasit kliniske arbejde med børn udsat for seksuelleovergreb samt eksempler fra litteratur, film ogkunst lægges der op til en diskussion om, hvordanvi som voksne kan tage ansvaret for, at udviklingenaf barnets seksualitet finder sted påbarnets præmisser.13.45: Pause14.00: Når man ikke længere tør tage et barn påskødet v/ Else-Marie Buch Leander. Nye forskningsresultaterhar vist, at frygt for pædofili ogpædofilianklager spiller en væsentlig rolle idanske daginstitutioner. Else-Marie Buch Leander– medlem af forskningsgruppen bag undersøgelsen– vil fortælle om, hvordan frygten øverindflydelse på institutionernes hverdag, og hvilkekonsekvenser det har for børn, personale ogden pædagogiske praksis. Hun sætter også fokuspå det kulturskifte, det er, når det ikke længereer naturligt at trøste et barn ved at tage detpå skødet. Et kulturskifte, man også finder sporaf i resten af samfundet, og som florerer i stærkgrad i f.eks. Storbritannien og USA.15.00: Pause15.20: Mellem omsorg og omklamring – forebyggelsenssvære kunst v/ Christian Graugaard.Sexologiprofessor Christian Graugaard afslutterdagen med at tale om den svære balance mellemomsorg og misforstået omklamring i voressamvær med børn. Han vil diskutere vigtighedenaf forebyggelse og sundhedsfremme i allealdre og argumentere for, at det vigtigste værnmod grænseoverskridelser og overgreb er trygge,glade og nysgerrige børn med selvtillid ogkropslig integritet. I stedet for forbud, overvågningog restriktioner bør vi efter hans meningsatse på at skabe krops- og seksualitetsvenligerammer om børnenes opvækst. Men det kræverpædagogisk refleksion. Og det kræver en nedbrydningaf tabuer, som begynder hos os selv.16.05: Farvel og tak for i dag.OplægsholdereLisbeth Zornig Andersen, er cand.polit. og stifter af huset Zornig,tænketanken Social innovationsforum og den almennyttige fondenZornig. hun er tidl. formand forBørnerådet, it-strategisk rådgiver og adm. dir.for Specialisterne, initiativtager til Børnenes iTfond,bestyrelsesmedlem på iT-universitet ogdet Sociale netværk, ambassadørfor Specialist People foundation, ambassadørfor Lolland, protektor for Børns rettigheder, tidligerebørnehjemsbarn og mor til fem.Kuno Sørensen, er autoriseret psykologmed specialistuddannelse ipsykoterapi. Siden 2001 har KunoSørensen arbejdet i red Barnet,hvor han primært har beskæftigetsig med rådgivning om seksuelle overgreb påbørn og unge.Katrine Zeuthen, er ansat som lektori klinisk børnepsykologi på Københavnsuniversitet. i sit arbejdehar hun særligt fokus på sammenhængenmellem udviklingen afAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 13


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 3børns seksualitet, seksuelle overgrebog traumer.Else-Marie Buch Leanders er ansatpå Aarhus Universitet og medlemaf forskningsgruppen Paradox, derforsker i frygt for pædofili. Hunhar været projektleder på gruppensempiriske undersøgelser og er endviderei gang med et ph.d.-projekt, der undersøgerdanske forældresfrygt for pædofili og forældrenes rolle i pædofilifrygtenpå daginstitutionerne.Christian Graugaard, er professori sexologi ved Aalborg Universitet.I sin forskning har han især beskæftigetsig med kroppens, kønnetsog seksualitetens kultur- ogvidenskabshistorie. Han var i perioden2003-2013 formand for Sex & Samfundog er aktiv som litteraturanmelder, columnist ogkulturskribent på dagbladet Politiken. han erforfatter til en række bøger – bl.a. ”corpus - rejseri menneskekroppen”, 2008.Tid: 10.06.2013 (Roskilde) og 11.06. 2013(Århus) kl. 9.00 - 16.05Sted: Scandic Roskilde, Søndre ringvej 33,4000 Roskilde.Scandic Aarhus City, Østergade 8-10, 8000Aarhus C.Pris: Kr. 1.995,- + moms. Prisen inkluderer forplejning.Information: Lars Hansen, e-mail:lars@foredragogkonferencer.dk,tlf. 7262 4200Tilmelding: www.foredragogkonferencer.dkArrangør: GeneratorKursus: Susan Hart. DENFØLSOMME HJERNE – ogrelationernes betydning.IndholdHjerneforskningen viser, at barnets tidlige livserfaringerhar en stor betydning for nervesystemetsorganisering på det følelsesmæssigeområde. Når børn udsættes for svigt eller brud ideres tilknytningsproces, får det således storbetydning for deres hjernemæssige udvikling ogdermed deres følelsesliv og personlighedsdannelse.Ved at bygge bro mellem teorier om hjernensudvikling og udviklingspsykologiske teoridannelserkan vi forstå børns udvikling og eventuelle’fejludvikling’ på en langt mere nuanceretmåde, og derved også sikre mere målrettedebehandlings- og interventionstiltag.Kursusdagen handler om neuroaffektiv udviklingspsykologiog dens betydning for børns tilknytningsprocesser.Du møder landets førendeog mest efterspurgte specialist indenfor neuroaffektivudviklingspsykologi, Susan Hart,som sætter fokus på, hvordan vi bedst muligtkan forstå og støtte børn, der tidligt har væretudsat for svigt eller brud i deres tilknytningsproces.Kursusdagen fokuserer påDe hjernestrukturer, som er afgørende for udviklingaf mellemmenneskelige relationer, personlighedsudviklingog følelser. Du hører bl.a.om, hvordan det menneskelige central-nervesystemer i stand til at udvikle evne til empati,mentalisering og refleksion, og hvilken betydningdenne viden kan have i arbejdet med børnog unge med særlige behov.Du får indsigt i, hvordan barnets psykiske strukturopbygges i et tæt samspil mellem nervesystemetsmedfødte forudsætninger og barnetsnære omsorgsmiljø. Forudsætningen for ensund udvikling af nervesystemet er, at barnetgennem opvæksten indgår i et samspil med kærligeomsorgspersoner.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 14


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 4Udbytte• Nyeste forskningsbaseret viden indenforaffektiv hjerneforskning• Forståelse af neuroaffektiv udviklingspsykologimed henblik på at blive inspireret iarbejdet med børn og unge med særligbehov• Indsigt i, hvordan barnets psykiske strukturopbygges i et tæt samspil mellem nervesystemetsmedfødte forudsætninger ogbarnets nære omsorgsmiljø• Teoretisk indsigt i arousalregulering, affektafstemningog mentalisering samt inspirationtil, hvad vi gør i praksisOm underviserenSusan Hart, cand. psych. specialist og supervisori børnepsykologi, og specialist i psykoterapi.Selvstændig psykolog og tidligere ansatsom leder af familiebehandlingscentret‘Skovsøgård’ i Slagelse og på børnepsykiatriskafdeling, Gentofte Amtssygehus.Forfatter til bøgerne: Hjerne, samhørighed, personlighed(2006), Betydningen af samhørighed(2006), Fra interaktion til relation – tilknytninghos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy,sammen med Rikke Schwartz (2008), Denfølsomme hjerne (2009), Dissociationsfænomen(2011), Neuroaffektiv psykoterapi med børn(2011), Neuroaffektiv psykoterapi med voksne(2011) – og Ledelse mellem hjerte og hjerne –om mentalisering og neuroaffektiv lederskab(2013) – alle fra Hans Reitzels Forlag.Tid og sted: 25.06.2013 på Scandic Kolding27.06.2013 på Scandic Sydhavnen, København.Begge dage kl. 09.00-16.00.Pris: Kr 2.685Information: www.seminarer.dkTilmelding: via www.seminarer.dk eller ring til66 15 90 43.Arrangør: Seminarer.dkKonference/messe: Når dagtilbudog skole samarbejderom børns trivsel, udviklingog læring.Regeringens udspil ”Gør en god skole bedre”sætter rammerne for en totalfornyelse af folkeskolen.Udviklingsprogrammet ”FremtidensDagtilbud” skal bidrage til at skabe endnu stærkeredagtilbud i Danmark.Hvordan styrker vi krydsfeltet mellem initiativernetil gavn for børnene?Hvordan samarbejder dagtilbud og skole ombørns trivsel, udvikling og læring?Konferencen sætter fokus på samarbejdet mellemdagtilbud og skole om børns trivsel, udviklingog læring. Dagen byder på forskellige oplægfra både forskere og fra praksis.Program9.30: Ankomst og kaffe10.00: Velkomst og formålet med konferencenv/KL10.15: Social identitet i overgange v/ adjunktPh.D. Ditte Winther Linqvist, Århus Universitet11.15: Pause11.30: Gode eksempler og erfaringer fra samar-AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 15


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 5bejdet mellem dagtilbud og skole. To kommunerfortæller om deres praksis.12.15: Frokost13.00: Hvilke synergieffekter opstår når pædagogerog lærere samarbejder? Hvad er pædagogensog lærerens kernefaglighed? Hvad kan dehver især bringe ind i samarbejdet?13.45: Et succesfuldt samarbejde er ikke enselvfølge. Hvordan ledes det gode samarbejdefrem?14.15: Pause14.30: Start før det er for sent. Oplæg om betydningenaf børns sociale baggrund.15.25: Afrunding og farvel.Målgruppe:Chefer med ansvar for dagtilbud og skole, skoleledere,dagtilbudsledere, pædagogiske ledere iindskoling og dagtilbud. SFO-ledere, koordinatorer,tovholdere og konsulenter med ansvar forindskoling/overgang til skole.Tid: 13.06.2013Sted: Odense Congres Center, Ørbækvej 350,5220 Odense.Pris: Kr 1.395 ex. momsInformation: chefkonsulent Kirsten Jørgensen,krj@kl.dk eller chefkonsulent Dorthe Møller,dom@kl.dkTilmelding: http://www.kl.dk/Arrangementer/Konferencer2/Tilmeldingsfrist: 05.06.2013Antal deltagere: 150-200Arrangør: KLKursus/seminar: Rollespil.Pædagogik, inklusion, læring– og kongemord!børns sociale kompetencer og inkluderer, somingen anden aktivitet, alle børn i gruppen – uansetde vanskeligheder og udfordringer, de måskekæmper med til daglig. Der mangler derforikke argumenter, hvis du endnu ikke for alvorhar prøvet kræfter med rollespil.På denne særlige seminar-dag gennemgår vi enrække konkrete redskaber, spørgsmål og elementærefærdigheder, der gør det muligt at opbygge,spille og arrangere rollespilsforløb medbørn i alle aldre. Hvilken rolle skal du indtage,og hvordan styrer du forløbet? Hvordan sammensætterdu en god og spilbar historie? Hvordanfordeles børnenes roller, og hvad kan I nåpå en eftermiddag? Endelig kommer vi omkringrollespillets enorme rummelighed og afprøverog gennemspiller et klassisk rollespilsscenarie.Udbytte• Sådan arrangerer du med størst succesrollespil i SFOén, klubben eller klassen• Få fuldt udbytte af de pædagogiske oglæringsmæssige muligheder rollespilletindeholder• Introduktion til rollespilselementer, dermed 99 procents sikkerhed virker• Opskrifter på simple gennemtænkte rammehistorier,der langsomt kan tilføjes nyeelementer• Inspiration til både klassiske og anderledesrollespil med specifikke læringsmæssigemål• Tips, tricks og fantasifulde idéer, der kantages direkte med hjem og bruges på institutioneneller skolen• Unik chance for at afprøve og opleve etsærligt tilrettelagt rollespilsscenarie påegen krop – tilmed i trygge rammer (udenbørn!)Rollespil kombinerer leg, læring, motion, kreativitet,friluft og håndværksfag som sløjd ogsyning. Samtidig styrker rollespillet i den gradIndhold:Grundlæggende elementer og virkemidler• Opbygning, regler, historie og tematik• Praktiske, organisatoriske og pædagogiskeudfordringerAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 16


Kurser, konferencer, seminarer m.m. 6• Forskellige typer historier og deres pædagogiskestyrker og svagheder• Hvordan kombinerer vi børnegruppensofte forskellige ønsker og motivation forat deltage aktivt?• Hvad går typisk galt, når et rollespil ikkebliver den succes, vi håbede?Variation, fornyelse og udvikling• Roller, dramaelementer og tematik sompædagogisk og læringsmæssigt redskab• At skabe, variere og forny den gode historie• Om at skrue spændende og spilbare historiersammen• Rummelighed og inklusion – hvordan viinddrager både meget udadvendte og meretilbageholdende børn – piger som drengeRollespil på egen krop• Vi gennemspiller et basalt og klassisk rollespilsforløb,der giver mulighed for aktivtat afprøve, opleve og mærke dagenspraktiske og pædagogiske pointer på egenkrop• Dynamisk og involverende plenumrådgivningi forhold til, hvor du eller Ikonkret er i jeres rollespilsforløbUndervisere:Claus Raasted, professionel rollespilsinstruktørmed speciale i rollespil som pædagogisk værktøj.Medejer af Rollespilsakademiet, forfatter tilmere end 10 bøger om rollespil – herunder Rollespilfor børn og voksne og senest Opskrifterpå rollespil (udg. 2013). Desuden chefredaktørpå magasinet ROLLE|SPIL og i sin fritid formandfor Danmarks største rollespilsforening,Rollespilsfabrikken.Kasper Friis Hansen, erfaren rollespilsinstruktør,kandidatgrad i kommunikation med specialei transmedia og ekspert i Story Worlds. Desudenmedforfatter til bogen Opskrifter på rollespil(2013) og redaktør på det internationale rollespilsmagasinPlayground.Både Claus Raasted og Kasper Friis Hansen hargennem mange år rådgivet og hjulpet institutioner,skoler og klubber i både opstartsfasen ogderes efterfølgende udvikling af deres rollespilsscenarie,og kender derfor indgående depraktiske og pædagogiske overvejelser ogspørgsmål, der ofte er forbundet med rollespillet.Tid og sted: 18.06.2013 på Scandic Roskildeog 19.06.2013 på Scandic Bygholm Park Horsens.Begge dage kl. 09.00-16.00Pris: kr. 2.640,-, der dækker materiale, morgenmad,frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andreforfriskninger dagen igennem.Information: seminarer@seminarer.dkTilmelding: via www.seminarer.dk eller på telefon66 15 90 43Arrangør: Seminarer.dkAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 17


Kære AKTblad.Kære Kai.Tør jeg spørge igen? Det er tredje år her ligeinden sommerferien at jeg stiller det sammespørgsmål: Hvilken bog synes AKTbladet at jegbør læse i sommerferien? Jeg er de to foregåendeår blevet overrasket over dit svar og jeg harmed stor appetit læst de to bøger som blev foreslået,bøger som jeg ikke selv ville havde valgt,men som har åbnet mine øjne på en forfriskendemåde. Hvad foreslår du i år?Mange hilsenerKirsten Sørensen.Kære Kirsten.Tak for din mail.I 2011 foreslog vi K.E. Løgstrups ”Den etiskefordring” (AKTblad #111) og i 2012 blev detPeter Bastians ”Mesterlærer - En livsfortælling”(AKTblad #122).I år har vi valgt en svensk bog - på svensk! Dener skrevet af Eva Alerby og hedder ”om tystnad- i pedagogiska sammanhang”.Og hvorfor så det? At have forståelse for ogindsigt i betydningen af stilhedens forskelligeaspekter er af stor betydning både i undervisningsmiljøerog i andre dele af livet. Stilhed iforskellige former findes altid mere eller mindreomkring os mennesker. Måske er det, at tavshedformidler et budskab som kan være lige så vigtigsom det som siges.at bl.a. at vise stilhed betydning for elever i vortids skole.I den tredje del diskuterer forfatteren stilhedfunktion og værdi i dag. Er det overhovedet muligtat tale om stilhed?Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrigpå stilheden, især potentielle og praktiserendelærere.Jeg har måtte læse bogen to gange fordi den satteså mange tanker og aktiviteter i gang i mig.Også fordi det er et emne vi desværre ikkesnakker så meget om.Eva Alerby er professor på ”Department ofArts, Communication and Education” på LuleåUniversity of Technology.Bogen er på 109 sider og koster SKR 230.God læselyst!HilsenKaiI denne bog reflekterer forfatter omkring stilhedbåde som et individuelt fænomen og i forbindelsemed skolens verden. Bogens første del belyserstilhedens forskellige aspekter såsom tavshedi forhold til magten. Men også hvordantavshed kan vise sig i forskellige kunstarter.Den anden del bruger empiriske eksempler forAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 18


Om bøger med videre 1NY BOG: Relations Psykologi - ipraksisAf Jørgen Rønsholdt, Annette Groot,Finn Godrim og Else Marie BechKarakter:-3 00 02 4 7 10 12Har din skole kun råd til at købe en bog i år?Så er det denne bog der bør købes.Egentlig skulle jeg have slået græs, men ommorgenen fik jeg bogen i hånden og jeg slapden ikke før jeg havde læst den færdig. Vi stårtit som AKT’er og spejder efter hvilken vej viskal gå, der er mange tilbud og de hedder allenoget forskelligt. Efter at have læst bogen’Relations Psykologi - i praksis’ er jeg ikke itvivl om, at den viser den rette vej.Bogen har fire forfattere, men fremstår som ethele med en letflydende og dejlig forklarendetekst. Du bliver påvirket af at have læst bogen.Der er ting du bagefter vil gøre på en helt andenmåde. Måske skulle du starte en læsegruppepå din skole. Bogen kan med fordel diskuteresi teamet, for der er helt sikkert noget derlige skal snakkes om, noget der for fremtidenskal gøres anderledes.Bogen hører absolut hjemme på læreruddannelsen,på skolens lærerbibliotek ja alle stederhvor vi har med andre mennesker at gøre.-Kai Pedersen, AKTbladetI bogen gennemgås fire relationspsykologiskeprincipper, som tilsammen kaldes RARRT. Disseudgør fundamentet for forfatternes tilgang tildet relationelle arbejde.RARRT står for: Relationel, Anerkendende,Ressourcefokuseret og Reflekteret Teori.De fire principper kan ikke stå alene, men afspejlernetop kompleksiteten og dybden i voresrelationer gennem sin flerstrengede indsats, dersamtidigt opererer på flere niveauer. På trods afat denne indsats umiddelbart kan lyde megetkompleks, er den på sin vis ganske enkel, fordiden tager udgangspunkt i dybt menneskeligebehov og almenmenneskelige erfaringer, som erbasale for vores udvikling og trivsel. Tilgangenvil – når den tilegnes i praksis – opleves umiddelbartmeningsfuld, fordi den baserer sig på enindre kontakt og en intuitiv lytten til både hjerneog hjerte. På denne måde kan man sige, at dugenetablerer kontakten til en viden og et sprog,du allerede har.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 19


Om bøger med videre 2Samtidig er denne fremstilling af relationspsykologienbanebrydende, fordi den retter sig modden personlige og praktiske tilegnelse af de relationspsykologiskeprincipper.Når forfatterne sigter mod at fremstille relationspsykologienpå en personlig og vedkommendemåde, er det, fordi de ønsker, at den skalgøre en virkelig forskel i dit professionelle arbejdeeller i dine private relationer.Man ved, at viden, der ikke relateres til kendte,personlige temaer, vil fungere som løsrevneteorier og fint klingende begreber, der aldrigfinder deres plads og mening i det personlige,daglige univers. Derfor vil du gennem bogen fåfornemmelsen af, at den handler om dig selv ogdine relationer.Principperne i RARRT præsenteres gennem bogenskapitler.Kapitel 1 beskriver, hvordan menneskesynet ivores vestlige samfund baserer sig på et teoretiskfundament, der sætter det isolerede individ ifokus. Vi har en mangeårig kulturel og naturvidenskabeligtradition for at lede inde i det enkeltemenneske, når sygdomme skal udredes,ansvar skal placeres, og problematiske situationerskal løses. Dette individualistiske perspektivfår meget alvorlige konsekvenser for de børn ogvoksne, der må bære diagnoserne og skyldenfor problemer, der i virkeligheden ikke er deres.Forfatterne forklarer i dette kapitel , hvordandenne kulturelle tradition medfører en voksendeafstand på tværs af mennesker og mellem detenkelte menneskes tanker og hjerte. Empatienfår sværere og sværere kår. Bogen tegner dettebillede af den aktuelle samfundsmæssige tilstandfor at forklare, hvorfor behovet for alternativehumanistisk funderede perspektiver erså presserende, hvis vi ønsker at genetablerenærheden mellem mennesker. Til sidst ikapitlet præsenteres de fire relationspsykologiskeprincipper (RARRT) i kort form. I restenaf bogens kapitler udfoldes disse fire princippermed teori og praksisfortællinger, der vækkerprincipperne til live som virkelige temaer, udfordringerog muligheder i din dagligdag.Kapitel 2 introducerer baggrunden for at forståindividet som relationelt. Bevidstheden ommenneskets dybe relationelle forankring gør opmed vores vestlige idéer om ”det selvstændigtudviklede menneske”. Bogen ser på banebrydendeforskning, der viser, hvordan relationerneskvalitet er fuldstændig afgørende for detenkelte menneskes udviklingsmuligheder.Denne erkendelse er på en gang skræmmendeog fantastisk.Kapitel 3 omhandler også individets relationellefundament, men her med fokus på, hvordanvores viden om relationens betydning kan anvendesbevidst og aktivt i det professionelle arbejde.En verden af muligheder åbner sig, nårkropssprog, samspilsformer, ubevidste kommunikationskanalerog tidlige relationelle forvent-Relationspsykologi bygger på et humanistisk, eksistentieltgrundlag og er en integrering af filosofisk, sociologiskog psykologisk viden og teori, som tager udgangspunkti relationens betydning for menneskelig udvikling,læring og trivsel.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 20


Om bøger med videre 3ninger indgår som nye muligheder i dit professionellehandlerepertoire. Denne relationelle bevidsthedgiver mening til hidtil uforståelige reaktionerog motiverer til, at du vil opdage nyeressourcer i dig selv.Kapitel 4 beskriver anerkendelsens betydningfor kvaliteten af vores relationer. Bogen forklarer,hvorfor begrebet ”anerkendelse” mange stederhar mistet sin mening og kraft. Der gøres opmed misforståelser og introducerer i stedet anerkendelseni en klar og praksisnær form, derikke alene giver mening til begrebet teoretisk,men beskriver en menneskelig væremåde, derkalder genkendelse, empati og identitetsstøttendeafgrænsning frem i dine relationer.Kapitel 5 præsenterer det ressourcefokuseredeperspektiv. Her ser vi, hvordan verden altid kanbetragtes fra forskellige perspektiver, der fårhelt afgørende indflydelse på udviklingsmulighedernei situationen. Vi ser, hvordan afstandenmellem problemer og muligheder indimellemudgøres af et enkelt valg. Når vi bliver bevidsteom, hvilket fokus vi anvender, vil vi pludseligopdage, at vi har haft langt større indflydelse påstemningen i vores relationer, end vi før troedevar muligt. Forfatterne vil i kapitlet vise, hvorgalt det går, når valget om et ressourcefokuseretperspektiv ikke understøttes af et relationeltfundament. Selv de bedste intentioner misterderes udviklende kraft, når de bæres oppe af etgrundlæggende individualistisk udviklingssyn.Dette kapitel handler også om kærligheden.Forfatterne ved, at de vil skille vandene, når deforklarer, hvordan kærligheden også hørerhjemme i den professionelle relation. Ikke destomindre er de overbeviste om, at kærligheden errelationens naturlige element, og at den altid vilkunne vækkes i det nærværende møde mellemto mennesker. Den professionelle kærlighedadskiller sig på visse punkter fra andre typerkærlighed, men har stadig sit udspring i hjertetog den dybtfølte empati og medmenneskelighed.Kapitel 6 er bogens sidste kapitel, der beskriverrefleksionen som en afgørende øvelse i det relationellearbejde. Refleksion er nøglen til opdagelsenaf nye veje ud af gamle blindgyder ogalternative muligheder, når vanerne kun er tilfor vanens skyld. I refleksionen skabes der etobservationsfelt, hvor bevægeligheden øges, ogden relationelle praksis betragtes fra nye ståsteder.Vores udgangspunkt, når vi betragter voresrelationelle samspil, er fuldstændig determinerendefor, hvilke muligheder vi opdager. Tilsidst i kapitlet træder forfatterne et skridt tilbageog betragter de relationspsykologiske principperi et større perspektiv. Fra at have fokuseret påmødet mellem få mennesker, ser de på, hvordanvi også er tæt forbundet på mange andre niveauer.Vi påvirker – og påvirkes – af gruppen, arbejdsfællesskabet,samfundet og kulturen, ogvores liv trækker også tråde til globale bevægelser.Vi indgår alle i en større forbundenhed, der– i sin enorme kompleksitet – også reflekteres iselv de mindste af vores handlinger.Bogen afsluttes med en præsentation af bogensforfattere, en litteraturliste og et stikordsregister.Det bør også nævnes, at hvert kapitel afsluttesmed nogle øvelser. Desuden findes tilbogen en hjemmeside med supplerende materialeog øvelser.Titel: Relationspsykologi - i praksisForfattere: Jørgen Rønsholdt, Annette Groot,Finn Godrim og Else Marie BechAntal sider: 191Pris: Kr 478 incl momsDK5:ISBN: 978-87-7281-891-7Udgivelsesår: 2013Forlag: DafoloAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 21


Om bøger med videre 4NY BOG: Kvinder og piger medaspergerAf Camilla Rau Petersen og ElisabethChristensenKarakter:-3 00 02 4 7 10 12Som lærer gør det lidt ondt at læse om de ungepiger med autismespektrum-profil. Man kommerumiddelbart til at tænke tilbage på de eleverman har haft, hvad med hende der, var derikke noget? Jeg ved godt at tidligere vidste manikke så meget, og på seminariet (som det hedden gang) fik man absolut ikke noget at vide.Hvor er det dejligt med en dansk bog om emnet.Dejligt at læse danske fortællinger om danskepigers liv med autismespektrum-profil. Det gørdet hele mere nærværende. I inklusionens navnvil vi møde flere piger med aspergers i den danskefolkeskole. Derfor kan vi ikke få nok fortællinger,vi skal have så mange at vi forstår hvaddet er vi skal og ikke skal gøre. Derfor er bogen’Kvinder og piger med aspergers’ særdeles velkommen.Tak.-Kai Pedersen, AKTbladetHvordan er det at være kvinde eller pigemed en asperger-diagnose?Det fortæller 11 kvinder og piger i alderen fra12 til 49 år hudløst ærligt om i denne interviewbog,der er den første af sin art herhjemme. Forselv om mere end 55.000 danskere har autisme ien af diagnosens mange former, og mindst hverfjerde skønnes at være kvinde eller pige, er detalligevel svært at finde litteratur eller andre formerfor information om, hvad det indebærer atvære kvinde eller pige med en autismespektrum-profil.Det ønsker de to forfattere at rette op på meddenne bogs 11 fortællinger. Målet er at vise, atautisme kan komme til udtryk på mange måder,og at det at have en autismespektrum-profil ikkenødvendigvis er ensbetydende med et problemfyldtog svært liv. Det kan også være lig medkreative og fantastiske personligheder og underfundigehjerner. For trods en række neurobiologiskefællestræk er personer med en autismespektrum-profillige så forskellige som alle andre.De 11 fortællinger giver et godt indblik i hverdagenstanker, drømme, udfordringer og glæder,når man lever et liv med asperger, og de erbåde bevægende, tankevækkende og livsbe-AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 22


Om bøger med videre 5kræftende at læse.Bogen gør både pårørende, kærester og fagfolkklogere på, hvad det vil sige at være kvinde ellerpige med asperger.Om forfatterne:Camilla Rau Petersen er journalistog forfatter. Hun hararbejdet indenfor alle genrer;avis, tv, web og radio. I dagarbejder hun som forfatter ogvideojournalist. Hun er uddannetcand.mag. i mellemøstligesprog og samfund med tilvalg i journalistikog har base i både Danmark og Mellemøsten.Elisabeth Christensen er psykologmed base i Ølstykke iNordsjælland, hvor hun haregen praksis. Elisabeth harsærligt fokus på at arbejdemed personer med autismespektrum-profilerog/ellerADHD. Elisabeth tilbyder bl.a. parsamtaler tilpar, hvor den ene har en Aspergerprofil ellerADHD, og Elisabeth afholder netværksgrupperfor kvinder med Aspergerprofiler. Elisabeth erendvidere psykolog på Harløse skole, en specialskolefor børn med autisme.Titel: Kvinder og piger med aspergerForfattere: Camilla Rau Petersen og ElisabethChristensenAntal sider: 263Pris: Kr 269 incl momsDK5:ISBN: 978-87-90333-44-7Udgivelsesår: 2013Forlag: PresstoFakta rude:Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) er en fællesbetegnelsefor alle diagnoser inden for en gennemgribendeudviklingsforstyrrelse. Børn med ASF har almindeligvisikke noget synligt handicap. Udviklingen er præget afkommunikations- og sprogforstyrrelser samt af stereotypier,ritualer og/eller særinteresser. Mennesker med ASFkan samtidig have andre handicap, sygdomme eller udviklingsforstyrrelser.Det kan f.eks. være OCD, Tourettessyndrom, ADHD eller søvnforstyrrelser.Hvad er autismespektret?Man bruger ordet autismespektrum, fordi ordet autismeikke dækker. Der findes flere former for autisme, og detudtrykkes bedst ved at tale om autisme som en spektrumtilstand.For at barnet får stillet diagnosen, skal det have vanskelighederinden for tre områder, som kaldes triaden:• Afvigelser i forestillingsevnen• Afvigelser i kommunikationen• Afvigelser i det sociale samspilDe fire diagnoser inden for autismespektret er:• Infantil autisme• Atypisk autisme• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret• Aspergers syndromAspergers syndromMennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede,og de har ikke sproglige vanskeligheder. Deres sprogligeudvikling kan dog være meget anderledes end almindeligbørns. For eksempel kan de begynde at tale enten megettidligt eller meget sent, og deres sprog bærer præg af enanderledes måde at tænke på.Mennesker med Aspergers syndrom har problemer medde to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspilog infleksibilitet.Mennesker med Aspergers syndrom får som regel deresdiagnose lidt senere end børn med infantil autisme, fordisyndromet som regel først opdages, når de begynder iskolen, hvor der bliver stillet større sociale krav tilbørn. Mange med Aspergers syndrom får først diagnosen,når de er blevet voksne, fordi den ikke fandtes, da de varbørn. Aspergers syndrom blev først en officiel diagnose i1992 (1994 i Danmark).Fra http://www.autismeforening.dkAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 23


Det stod i avisen…………… 1Helsingør Dagblad30.04.2013Markant anden retningDet kinesiske skolesystem må aldrig blive rollemodelfor den danske folkeskole, vi skal denhelt anden retning! Den Danske folkeskole skalstille skarpt på kvalitet frem for kvantitet - påden måde får vi både bedre og gladere elever,der har mod på at komme i skole og lære nytigen i morgen og i overmorgen Danmark er etlille land med godt 6 millioner indbyggere. Hvisvi allerede i folkeskolen lærer vores børn, at deskal se deres klassekammerater som konkurrenter,bliver vi et land med 6 millioner enspændere,og det kan ikke fungere, der skal samarbejdetil! Hvis skolen og forældrene formår at skabeet uddannelses miljø, som inspirerer eleverne oggør dem interesserede i verden omkring dem, såvil eleverne selv gøre benarbejdet.Hillerød Posten30.04.2013Så er den ged parteret - eller er den?Antorini udtaler, at vi i folkeskolen skal parteregeder og bygge fuglehuse - hvor skal de pengekomme fra? Hvordan skal det kunne lade siggøre i praksis fremover, hvor forberedelsestidenskal ligge på skolen?! Inklusionspakken er landetsamtidig med, at hele ideen om heldagsskolenbliver rullet ud - hvilket ikke giver mening.Hvordan skal det kunne lade sig gøre med skolensfysiske tilstand at kunne tilgodese elever,der kan have brug for specielle timeouts, stillerum,afskærmning og lign. Ofte er der så mangebørn i klassen, at man i forvejen har svært vedat komme rundt om borde og stole. Giv nu eleverog lærere nogle ordentlige arbejdsforholdog optimer de fysiske rammer, før I forventer,at vi skal kunne opholde os på den sammeutidssvarende og nedslidte skole - nu baresom heldagsskole !Jyllands-Posten,30.04.2013Pædagogerne vil også være flere i helhedsskolenBåde ledere og lærere vil have øget deres antali den kommende helhedsskole, og det ønskerpædagogerne ikke at stå tilbage for. Hvis alledisse pædagoger i stedet flyttes til skoletiden,mangler kommunerne en forældrebetaling på1,9 mia. kr., da der i modsætning til i pasningsordningerneikke er brugerbetaling i folkeskolen.Der er lagt op til, at lærerne skal væremere til stede på skolerne og både tage flere undervisningstimerog dække en del af aktivitetstimernesammen med pædagoger.Lokalavisen Frederikssund30.04.2013120 store elever bliver mobbet119 ud af små 800 unge i 8. og 9. klasse føler,de er blevet mobbet inden for det seneste år.Udvalgsformand Jesper Henriksens partifælleKenneth Jensen, der også sidder i udvalget forOpvækst og Uddannelse, er også opmærksompå problematikken, som han frygter endda kanstige i fremtiden, hvor flere børn skal inkluderes.Han mener, at der skal sættes ind på tværs,både fra politisk hånd, i skolerne, men ogsåblandt forældrene. Undersøgelsen viser blandtandet: 15 procent af de unge har været udsat formobning i en grad, så de ikke ville i skole 14procent svarer, at de har mobbet andre i enSMS. 11 procent svarer, at de har truet andre ien SMS.Skælskør Avis08.05.2013Socialrådgivere flytter ud til dagtilbud ogskolerOrdningen er lige blevet evalueret af alle medarbejderei dagtilbud og skoler , som giver denpositive ord med på vejen, og derfor har Børn-,Unge- og Familieudvalget besluttet at gøre ordningenpermanent. "Det er virkelig gavnligt, atsocialrådgiverne er til stede på skolen. Det erAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 24


Det stod i avisen…………… 2betydeligt lettere at få et godt samarbejde ogfinde gode løsninger, når vanskelighederne er isin vorden," siger Martin Villiam Meier, skolelederpå Stillinge Skole. " Det har været en udfordrendeopgave for socialrådgiveren at kommeud i dagtilbud og skoler, men opgaven erløst på bedste vis.Fyens Stiftstidende06.05.2013De åndssvage børnEnghaveskolen i Odense tilbyder vidtgåendespecialundervisning for elever med udviklingsforstyrrelser-primært indenfor autismespektret.Skolen er tillige en heldagsskole, hvilketbetyder, at undervisning og pædagogiske aktiviteterer fordelt i tidsrummet 8.30-15 og varetagesaf lærere og pædagoger. Siden 2009 er antalletaf alene lærerstillinger på skolenreduceretmed 50 pct., mens antallet af elever er faldetmed knap 25 pct. At et pasningstilbud -som ikkealle forældre benytter sig af -bliver afgørendefor skolens mulighed for at tilbyde eleverneden undervisning, som altså også er obligatoriskfor dem, bør give anledning til kritiske overvejelservedr. heldagsskolen og ophævelsen afgrænserne mellem skole og sfo. At OdenseKommune beslutter at skære 10 pct.i skolens budget er en anden side af sagen.Kristeligt Dagblad14.05.2013Et forsvar for Klods Hans' brødreI en af Danmarks Radios mest debatskabendedokumentarserier længe har danske tv-seere i deseneste uger hver mandag i den bedste sendetidkunnet følge eleverne i 9. z på HolmeSkole iAarhus og deres kamp for at klare sig modjævnaldrende elever fra skole nummer 69 i Harbini Kina. Programmerne har vist, at kinesernevinder stort i alle fag, selv i kreativitet, der iden danske selvforståelse ellers er noget, vinærmest er verdensmestre i. Dokumentarserienvirker fantastisk godt timet, fordi den blivervist umiddelbart efter den landsdækkende lærer-lockout, og fordi den er med til at perspektiveredebatten om den danske folkeskole, der ligenu slikker sårerne efter konflikten, alt imensdebatten om heldags- eller helhedsskolen somvejen frem for folkeskolen tager til i styrke. Tv-udsendelsens oplysning om, at de kinesiskeskolebørn går i skole 60 timer om ugen, hari den forbindelse gjort indtryk. Lærerforeningensformand, Anders Bondo Christensen , sigerligefrem i en af udsendelserne, at " vi ikkeskal uddanne Klods Hans' storebrødre".Berlingske19.05.2013Middelmådighedens målestok9. z. mod Kina er noget af det vigtigste TV, derlænge er lavet. Ikke kun fordi programrækkengør det svært at komme udenom, at folkeskolentrænger til et grundigt serviceeftersyn.Mens man uvægerligt får et større fokus på nr. 1end på nr. 31, når man oplister børnene i et lodretscoreboard, så er opmærksomheden i et system,der angiver børnenes resultater på envandret akse med ' Gennemsnittet' som denstørste og mest centrale kategori rettet mod gennemsnitseleven.Og når man som i de nationaletests definerer de øvrige kategorier i lyset afgennemsnittet ( som hhv. under og en del undergennemsnittet og over og en del over gennemsnittet)kan man være helt sikker på, at alle, derfalder uden for de 30 procent af landets elever,der ifølge Ministeriet for Børn og Undervisningudgør gennemsnittet, også falder uden for såvellærerens som størstedelen af klassekammeraternesprimære interessesfære. For det er nemligen anden konsekvens af de strukturer, der liggertil grund for det danske skole -og uddannelsessystem( der som bekendt honorerer elevernesgennemsnit), og samfundet generelt ( med forskelligenivelleringer af middelklassen): Vi bilderos ind, at vi fjerner klasser og kasser, menvi kategoriserer stadig.AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 25


Sæt det ind som passer:Sådn’ gør vi det hos osSkolen på Ziskatrøð i Klaksvik, Færøerne.ZZZMeget Glad OK Ked af Meget Larmer Græder Tænker Soverglad det ked af det lidtSkolen:Dette skema kan med fordel bruges afklasser som ikke er så meget skrivendesom fx 2.-4. klasse. Eleverne skal vedat udfylde hovederne give udtryk for,hvordan de har det.Hjemme:Fritid/sport:Sammen med venner:Dit navn:___________AKTbladet så dette skema i anvendelsei Skolen på Ziskatrøð iKlaksvik da redaktionen besøgteFærøerne i april/maj 2013. Vividerebringer det her med tilladelseaf Jónleif Johannesen tilinspiration.©: Jónleif Johannesen, 2013AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 26


KalenderenNordjylland*24.09.2013. Konference. ”AKT-konference 2013 -Aalborg”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #131.*04.11.2013 - 05.11.2013.Kursus. ”Arbejdet medbørn og unge med anden etnisk baggrund”. Aalborg.Omtalt i AKTblad #126.*14.11.-15.11.2013. Kursus. ”Børn med særligebehov”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #131.*30.-31.01.2014. Konference. ”Børnetopmøde2014”. Aalborg. Omtalt i AKTblad #119.Midt– og Sønderjylland*11.06.2013. Seminar. ”Mentalisering og spiseforstyrrelser”.Aarhus. Omtalt i AKTblad #131.*11.06.2013. Konference. ”Den største frygt - ompædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb”.Aarhus. Omtalt i AKTblad # 132.*19.06.2013. Kursus/seminar. ”Kursus/seminar:Rollespil. Pædagogik, inklusion, læring – og kongemord!”.Horsens. Omtalt i AKTblad #132.*25.06.2013. Kursus. ”Den følsomme hjerne - ogrelationernes betydning”. Kolding. Omtalt i AKTblad#132.*31.10.2013. Konference. ”Psykologisk Ilt i pædagogiskog organisatorisk arbejde”. Odense. Omtalt iAKTblad #132.*03.03.2014. Konference. ”AKT konference -Odense 2014”. Odense. Omtalt i AKTblad # 132.Sjælland*06.06.2013. Temadag. ”Bruce D. Perry”. København.Omtalt i AKTblad #127.*10.06.2013. Seminar. ”Mentalisering og spiseforstyrrelser”.Lyngby. Omtalt i AKTblad #131.*10.06.2013. Konference. ”Den største frygt - ompædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb”.Roskilde. Omtalt i AKTblad #132.*18.06.2013. Kursus/seminar. ”Kursus/seminar:Rollespil. Pædagogik, inklusion, læring – og kongemord!”.Roskilde. Omtalt i AKTblad #132.*27.06.2013. Kursus. ”Den følsomme hjerne - ogrelationernes betydning”. København. Omtalt iAKTblad #132.*22.-23.10.2013. Konference. ”Signalement af moderneforældre - og deres børn”. København. Omtalti AKTblad #129.*20.11.2013-21.11.2013. Konference.”Specialpædagogik i praksis. Fællesskabende didaktikkeri læringsrummet”. Vejle. Omtalt i AKTblad#130.Fyn*03.06.2013. Temadag. ”Tag signalerne alvorligt -underretninger om børn og unge”. Odense. Omtalt iAKTblad #126.*13.06.2013. Konference/messe. ”Når dagtilbudog skole samarbejder om børns trivsel, udvikling oglæring”. Odense. Omtalt i AKTblad #132.*26.08.2013 - 27.08.2013.Kursus. ”Arbejdet medbørn og unge med anden etnisk baggrund”. Odense.Omtalt i AKTblad #126.*04.11.2013-09.12.2013. 5 dage. Kursus. ”Uro ogudfordrende adfærd”. København. Omtalt i AKTblad#130.Udland*20.-21.09.2013. Konference. ”Nordisk specialkonference”.Turku/Åbo, Finland. Omtalt i AKTblad#129.Vær med til at gøre kalenderen endnu bedre. Informeros om kurser, konferencer, seminarer og andreaktiviteter i din del af landet. Vær med til at informerede andre lærere. Send redaktionen et par linjereller et link.Skriv til:Kurser@AKTbladet.dkAKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 27


Månedens refleksion:AKTbladet - Børns adfærd og trivsel - 9. årgang, Nummer 132 - WWW.AKTBLADET.DK - Side 28

More magazines by this user
Similar magazines