De kommunale integrationsråd - Social

sm.dk

De kommunale integrationsråd - Social

De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleDe kommunale integrationsråd- en undersøgelse af deres sammensætning, etablering,arbejde og rolle1


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleUdgivere:Rådet for Etniske MinoriteterMellemfolkeligt SamvirkeKommunernes LandsforeningIndenrigsministerietSeptember 2001Tryk: MS-grafiskISBN: 87-7907-103-1Oplag: 3.000 stk.Publikationen er tilgængelig på internettet på:www.etniskeminoriteter.dkwww.ms-dan.dkwww.kl.dkwww.inm.dkElektronisk ISBN: 87-91118-23-92


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleIndholdsfortegnelseKAPITEL 1. INDLEDNING ......................................................................................................5Formål .....................................................................................................................................................................................5Integrationslovens rammer for integrationsrådene.............................................................................................................5Rammerne for undersøgelsen ................................................................................................................................................6Om rapporten .........................................................................................................................................................................6KAPITEL 2. SAMMENFATNING.............................................................................................7KAPITEL 3. INTEGRATIONSRÅDENES SAMMENSÆTNING ............................................10Antal medlemmer med fordeling på etnicitet og køn ........................................................................................................10Parter repræsenteret i integrationsrådet............................................................................................................................11Formandsskabet....................................................................................................................................................................12Suppleanter ...........................................................................................................................................................................12KAPITEL 4. INTEGRATIONSRÅDENES ETABLERING......................................................13Etableringsbaggrund............................................................................................................................................................13Etableringstid........................................................................................................................................................................13Etableringsmetode ................................................................................................................................................................14Opstilling af kandidater .......................................................................................................................................................14Stemmeberettigede og valgdeltagelse..................................................................................................................................14Information om valgene .......................................................................................................................................................14Inddragelse af borgerne .......................................................................................................................................................15Ekstern vejledning ................................................................................................................................................................16Vurdering af etableringsprocessen......................................................................................................................................163


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKAPITEL 5. INTEGRATIONSRÅDENES ARBEJDE............................................................21Det praktiske arbejde ...........................................................................................................................................................21Mødehyppighed og –længde...............................................................................................................................................21Mødedeltagelse og engagement..........................................................................................................................................21Dagsorden og bilag .............................................................................................................................................................22Beslutningsdygtighed .........................................................................................................................................................23Kommunikationsproblemer ................................................................................................................................................23Information og formidling ..................................................................................................................................................24Rammerne for arbejdet........................................................................................................................................................25Sekretariatsfunktionen ........................................................................................................................................................25Forretningsorden.................................................................................................................................................................26Relationen til forvaltningen ................................................................................................................................................26Relationen til arbejdsgiverne ..............................................................................................................................................27Budgetter for integrationsrådene.........................................................................................................................................28Økonomisk kompensation ..................................................................................................................................................28KAPITEL 6. INTEGRATIONSRÅDSARBEJDETS ROLLE...................................................30Høringsmulighederne ...........................................................................................................................................................30Fastlagt høringsprocedure...................................................................................................................................................30Høringssvar på integrationsrådenes initiativ.......................................................................................................................30Høringsområder ..................................................................................................................................................................30Medlemmernes vurdering af høringsmulighederne ............................................................................................................30Integrationsrådenes indflydelse...........................................................................................................................................32Medlemmernes politiske engagement .................................................................................................................................33FIGURLISTE .........................................................................................................................35BILAG....................................................................................................................................364


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 1. IndledningEt afgørende element i arbejdet med ligestilling og integration af etniske minoriteter er en løbendeog kvalificerende dialog mellem de parter, der deltager i processen. Det er derfor vigtigt, atkommunerne, som varetager det overordnede ansvar for integrationsindsatsen, har mulighed forrådgivning fra kommunens borgere om spørgsmål, der har betydning for integration og ligestillingpå det lokale arbejdsmarked, i skolerne og i fritidslivet. I forhold til en målsætning om ligestilling isamfundet og øget inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund er det samtidig vigtigt, atkommunens borgere og særligt borgere med en etnisk minoritetsbaggrund gives mulighed for atindgå aktivt i det lokale demokratiske liv.Med integrationsloven fra 1999 blev der formuleret en række bestemmelser omkring etablering afkommunale integrationsråd og deres arbejde. Integrationsloven har nu fungeret i 2½ år, ogintegrationsrådene står overfor en ny funktionsperiode efter det kommende kommunalvalg.På nuværende tidspunkt er der etableret 48 integrationsråd. Heraf er der 36 integrationsråd, som pågodkendelsestidspunktet opfyldte de krav, som integrationsloven stiller til et integrationsråd. Derfindes derfor nu et grundlag for at høste af de erfaringer, som de etablerede integrationsråd alleredehar gjort sig. Erfaringerne kan være til gavn for kommende integrationsråd, kommunalbestyrelserog andre parter. De kan være til gavn i vurderingen af, hvordan de kommunale integrationsrådbedst støttes og videreudvikles fremover, ligesom de kan indgå i forbindelse med, at integrationsloventages op til revision.Kommunernes Landsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter og Indenrigsministerieter derfor gået sammen om en undersøgelse af de kommunale integrationsråd.FormålFormålet med undersøgelsen har været at afdække de foreløbige erfaringer, som integrationsrådenehar gjort sig med hensyn til etablering af integrationsrådene, integrationsrådenes sammensætning,det praktiske arbejde i integrationsrådene, de formelle rammer omkring arbejdet og integrationsrådenesrolle. På baggrund af disse erfaringer er det vores håb, at undersøgelsen vil give inspirationtil diskussioner i integrationsråd, kommunalbestyrelser og foreninger. Det er endvidere et formål attilvejebringe data omkring integrationsrådene til brug for evaluering af integrationsloven.Samarbejdsparterne bag denne undersøgelse har ikke set det som deres opgave at komme medfælles anbefalinger i relation til integrationsrådenes fremtidige arbejde. Rapporten er tænkt sombaggrundsmateriale for forskellige parters vurdering og videreudvikling af integrationsrådene. Denbestår af en redegørelse for de enkelte elementer i undersøgelsen og de sammenhænge, somundersøgelsen har vist.Integrationslovens rammer for integrationsrådeneIntegrationsloven indeholder i § 42 en bestemmelse om oprettelse af integrationsråd. Kommunalbestyrelsenhar pligt til at oprette et integrationsråd, hvis flere end 50 personer over 18 år anmoderom det. Kommunen kan også på eget initiativ oprette et integrationsråd.Formålet med et integrationsråd er at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen afintegrationsopgaven. Integrationsrådet kan således afgive vejledende udtalelser om den almindeligeintegrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.Integrationsrådet kan også udgøre en integrationsfremmende faktor ved at inddrageflygtninge og indvandrere i beslutningsprocessen.5


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleDer er i § 42 endvidere fastsat nærmere regler om integrationsrådets nedsættelse, sammensætningog arbejde. Omkring etableringen er der krav om, at integrationsrådets funktionsperiode følger denkommunale valgperiode, at rådet består af mindst 7 medlemmer med bopæl i kommunen, og atudpegningen foretages af kommunalbestyrelsen. Kravene til sammensætningen er, at udpegningensker blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarendepersoner i kommunen. Endvidere stiller loven krav om, at der udpeges personer med tilknytning tilarbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Endelig stiller lovenkrav om, at udtalelserne fra integrationsrådet offentliggøres, at kommunalbestyrelsen drageromsorg for sekretariatsbetjeningen, og at kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsorden forintegrationsrådet på baggrund af en vejledende standardforretningsorden fra Indenrigsministeriet.Rammerne for undersøgelsenI foråret 2001 blev der udsendt to spørgeskemaer: ét til de 48 integrationsrådssekretærer og ét til de586 integrationsrådsmedlemmer i de 48 råd. Spørgeskemaet til sekretærerne omhandlede defaktuelle forhold omkring integrationsrådet, mens medlemmerne i deres spørgeskema blev bedt omen vurdering af integrationsrådets sammensætning, etablering, arbejde og rolle.I undersøgelsen deltager 40 integrationsråd med besvarelser fra sekretariatsmedarbejderne samt285 medlemmer fra landets i alt 48 integrationsråd. Der skelnes ikke mellem integrationsråd iforhold til, hvorvidt de opfylder integrationslovens krav om repræsentation og forretningsorden. Iundersøgelsen deltager således også integrationsråd, der er blevet etableret på baggrund afkommunalbestyrelsens egne retningslinier – både før og efter integrationsloven.De deltagende medlemmer er fordelt på 89 kvinder og 195 mænd svarende til 31% og 69%. 128medlemmer har etnisk minoritetsbaggrund, mens 152 har etnisk majoritetsbaggrund svarende til46% og 54%. I de deltagende integrationsråd er kønsfordelingen på 139 kvinder og 378 mænd(27% mod 73%) og etnicitetsfordelingen er på 266 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund og251 medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund (51% mod 49%). I forhold til fordelingen iintegrationsrådene er der således en forholdsvis god repræsentativitet.Medlemmerne deltager anonymt i undersøgelsen. Det har derfor ikke været muligt at sammenstillemedlemmernes og sekretariatsmedarbejdernes besvarelser og dermed få medlemmernes vurderingerdirekte i relation til de konkrete integrationsråd.I spørgeskemaerne og rapporten bruges betegnelserne etnisk minoritet og etnisk majoritet. Dissebetegnelser er ikke defineret i selve spørgeskemaerne. Det har været op til det enkelte medlem atdefinere sig selv som henholdsvis etnisk minoritet eller majoritet. Opdelingen er derfor sket udframedlemmernes selvforståelse. De faktuelle oplysninger om sammensætningen af rådene i forholdtil medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund og etnisk majoritetsbaggrund stammer fra sekretærerne.Opdelingen beror her på kommunalforvaltningens og sekretærernes egne definitioner.Om rapportenEfter indledningen følger kapitel 2 med en sammenfatning af undersøgelsens resultater. Derefterfølger i kapitlerne 3 til 6 en tematisk fremstilling af integrationsrådenes sammensætning, etableringog konstituering, arbejde og rolle. Under disse temaer er der løbende sammenligninger med hensyntil køn og etnisk baggrund. Desuden er der under de enkelte temaer redegjort for de tilfælde, hvorder er sammenfald mellem forskellige faktorer af betydning for integrationsrådene.Rapporten sendes ud til samtlige integrationsråd, integrationsrådsmedlemmer og kommuner. Denfindes desuden på organisationernes hjemmesider: www.kl.dk, www.inm.dk, www.ms-dan.dk ogwww.etniskeminoriteter.dk. På net-link findes også de spørgeskemaer, som danner baggrund forundersøgelsens resultater.6


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 2. SammenfatningI det følgende sammenfattes de vigtigste resultater fra undersøgelsen af integrationsrådene. Ønskesen mere udførlig gennemgang af de enkelte områder henvises der til de efterfølgende kapitler irapporten.Antal og sammensætningMedlemstallet i de 40 deltagende integrationsråd svinger fra 7 til 22 medlemmer med etgennemsnit på 13 medlemmer. Ud af samtlige medlemmer har 266 en etnisk minoritetsbaggrund og251 en etnisk majoritetsbaggrund. Antallet af etniske minoritetsmedlemmer i de enkelte rådvarierer fra ét medlem til femten medlemmer. Knap tre fjerdedele af medlemmerne i de 40 råd ermænd, og 9% er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.65% af medlemmerne er tilfredse med sammensætningen af integrationsrådene med hensyn tiletnisk baggrund, og 66% er tilfredse med hensyn til køn. 17% mener, at der er for få etniskeminoritetsmedlemmer.I overensstemmelse med integrationslovens krav til parters repræsentation i integrationsrådet haralle 40 integrationsråd repræsentanter fra flygtninge- og indvandrerforeninger eller personer medflygtninge- eller indvandrerbaggrund. 36 råd har repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, hvorLO er repræsenteret i 33 råd, DA i 28 råd og andre af arbejdsmarkedets parter end LO og DA i 3råd. 33 integrationsråd har medlemmer med tilknytning til skolebestyrelser. 31 integrationsråd harmedlemmer med tilknytning til lokalforeninger. Derudover har 34 integrationsråd også en frakommunalbestyrelsen eller fra den kommunale forvaltning med i integrationsrådet.Formandsposterne varetages i 32 af integrationsrådene af mænd, og i 22 råd har formanden enetnisk majoritetsbaggrund. På næstformandsposten sidder der kvinder i 15 råd, hvilket er relativtflere kvinder end på formandsposten. Desuden varetages næstformandsposten hyppigst af personermed etnisk minoritetsbaggrund, nemlig i 26 råd.Etablering15 af de 40 integrationsråd er blevet etableret på baggrund af en underskriftsindsamling blandtkommunens borgere, mens det for 23 råd har været kommunen, der har taget initiativet tilopstarten. Der er i gennemsnit gået 7 måneder fra beslutningen om at etablere et integrationsråd tildet første integrationsrådsmøde er blevet afholdt. Udsvingene er fra få dage og op til to år.I 16 råd er repræsentanterne fra de etniske minoriteter udpeget direkte af kommunalbestyrelsen,mens de i 24 af rådene helt eller delvist er udpeget på baggrund af et valg. Der har typisk været taleom direkte valg mellem kandidater opstillet uafhængigt af nationalitet. Opstillingen af kandidaterhar vakt problemer for 40% af integrationsrådene. Sekretariatsmedarbejderne beskriver bl.a.problemerne som manglende interesse eller forståelse for integrationsrådenes arbejde blandt etniskeminoritetsborgere.Der er stor forskel på, hvem der er stemmeberettigede til valgene. Hyppigst er der tale om danskeog udenlandske statsborgere med oprindelsesbaggrund i tredielande i op til tre generationer.Annoncer i de lokale medier er den hyppigst brugte metode til at informere om valget. Dennemetode er brugt i 20 kommuner. I 13 kommuner er borgerne blevet informeret via udsendelse afinformationsmateriale, og i 12 kommuner er der blevet afholdt informationsmøder. I 12 kommunerer der blevet informeret via flygtninge- og indvandrerforeninger. I 19 kommuner er informationenom valget foregået på andre sprog udover dansk, typisk arabisk, serbokroatisk, tyrkisk, engelsk,farsi og tamilsk.7


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleI 32 kommuner har borgere med etnisk minoritetsbaggrund været inddraget i planlægningenomkring etableringen af integrationsrådet enten via arbejdsgrupper, borgermøder eller gennemudsendt materiale. 44% af medlemmerne svarer, at de i høj eller nogen grad selv har været inddraget.37% har slet ikke være inddraget. Flere med etnisk minoritetsbaggrund end med etniskmajoritetsbaggrund har været inddraget.Kommunalbestyrelserne og de kommunale forvaltninger har primært søgt ekstern vejledning iforbindelse med etableringen af integrationsrådene hos andre kommunalbestyrelser og Indenrigsministeriet.Desuden er Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter og KommunernesLandsforening blevet spurgt til råds.Medlemmernes vurdering af valg- eller udpegningsmåden, valgets demokratiske tilrettelæggelse ogprocessens og reglernes gennemskuelighed er gennemgående meget positiv. Over 70% afmedlemmerne oplever i høj eller nogen grad disse forhold som tilfredsstillende. Om valgetsdemokratiske tilrettelæggelse er der større tilfredshed blandt medlemmer med etnisk minoritetsbaggrundend blandt medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund. 80% af medlemmerne med etniskminoritetsbaggrund vurderer i høj eller nogen grad tilrettelæggelsen som demokratisk mod 60% afmedlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund68% af medlemmerne mener, at etniske minoriteter i høj eller nogen grad er blevet sikretindflydelse ved nedsættelsen af integrationsrådene. Flere medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund(79%) end med etnisk minoritetsbaggrund (55%) svarer positivt på dette spørgsmål.Arbejdet i integrationsrådeneHalvdelen af integrationsrådene holder møde en gang i kvartalet. Andre holder møde hver ellerhver anden måned. Møderne holdes oftest om eftermiddagen eller aftenen og er for 26 afintegrationsrådenes vedkommende på mellem 1-2 timer.I de enkelte integrationsråd er der stor variation mellem medlemmernes fremmøde til møderne.Halvdelen af integrationsrådene har næsten fuldt fremmøde hver gang, mens 19 råd angiver, at kunto trediedele eller halvdelen af medlemmerne møder op. For godt halvdelen af integrationsrådene erdet typisk de samme medlemmer, der ikke møder op. To trediedele af medlemmerne er tilfredsemed fremmødet til møderne samt deltagernes engagement i integrationsrådsarbejdet. 32% erutilfredse med fremmødet til integrationsrådets møder.85% af medlemmerne oplever, at de har gode muligheder for at påvirke dagsordenen, som i defleste integrationsråd udarbejdes i et samarbejde mellem formanden, øvrige medlemmer ogsekretæren forud for det pågældende møde. Dagsorden og bilag udsendes i de fleste tilfælde i ugenop til møderne. Bilagene har typisk et omfang på under 25 sider og udsendes oftest uden resumé.Tidspunktet for udsendelse samt dagsordenens beskrivelse af sagerne vurderes positivt afhovedparten af medlemmerne.I integrationsrådene skrives der generelt referater. De formuleres lige hyppigt som beslutnings- ogsom diskussionsreferater, og har typisk et omfang på under 5 sider. 94% af medlemmerne finder ihøj eller nogen grad referaterne forståelige, og 89% angiver at referaterne i høj eller nogen gradangiver synspunkterne fra mødet. Majoritetsmedlemmerne er mest positive.85% af medlemmerne oplever, at det i høj eller nogen grad er muligt at opnå enighed på møderne. Iforhold til medlemmernes indbyrdes forståelse angiver kun få af sekretariatsmedarbejderne, at derforekommer kommunikationsproblemer, mens godt to trediedele af medlemmerne selv har oplevetdet. Begge parter mener, at eventuelle problemer hovedsageligt har med sprogforskelle at gøre. Nårdet kommer til vurderingen af problemernes betydning for integrationsrådenes arbejde, menersekretariatsmedarbejderne ikke, at de har betydning, mens 30% af medlemmerne oplever, atkommunikationsproblemerne i høj eller nogen grad har indflydelse på mødernes forløb.8


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleGodt halvdelen af integrationsrådene har udarbejdet en årsrapport som led i en ekstern formidling.Derudover formidles integrationsrådenes synspunkter hovedsageligt via lokale medier, egenhjemmeside og via pressemeddelelser.Kommunalbestyrelsen sørger for integrationsrådenes sekretariatsbetjening. Den praktiske udførelsevaretages oftest af socialforvaltningen. Hvorvidt, og i hvilket omfang, sekretariatsbetjeningen ernormeret, er meget forskellig. Der er fast normering i 10 integrationsråd. Normeringerne strækkersig fra fuldtidsnormering til en time om ugen. I 30 integrationsråd varetages sekretariatsfunktionenuden normering, men som en del af det ordinære arbejde.88% af medlemmerne er i høj eller nogen grad tilfredse med sekretariatsbetjeningen afintegrationsrådet. Ligeledes er der en gennemgående positiv vurdering af forvaltningernes åbenhed,imødekommenhed og faglige bistand. Dog oplever flere medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund(82%) end med etnisk minoritetsbaggrund (54%) den faglige bistand som tilstrækkelig.På spørgsmålet om forståelsen fra arbejdsgiverne ved fravær i forbindelse medintegrationsrådsarbejde giver 12% af medlemmerne udtryk for, at de ikke møder forståelse fraderes arbejdsgiver. Det gælder hyppigst for medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, hvor 20%ikke føler de møder forståelse i forhold til 4% med etnisk majoritetsbaggrund.38 integrationsråd har en forretningsorden. Der er afsat et budget i 26 af integrationsrådene.Budgetternes poster er hyppigst praktisk afvikling af møderne, konferencegebyrer ogarrangementer. I forhold til økonomisk kompensation for integrationsrådsarbejdet vurderer 34% afmedlemmerne, at kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i høj eller nogen grad vil haveindflydelse på medlemmernes engagement, mens 31% vurderer, at diæter vil have det.Integrationsrådenes rolleDer er fastlagt høringsprocedurer for 12 af de 40 integrationsråd. For 7 af dem gælder høringsrettenprincipielt alle forvaltningsområderne, mens de sidste 5 råd hovedsageligt høres på direkteintegrationsrettede områder. Ud over de opfordrede høringssvar har 16 integrationsråd på egetinitiativ afgivet udtalelser. 64% af medlemmerne er i høj eller nogen grad tilfredse med denhøringsadgang, de har. Uanset etablerede høringsprocedurer og opfordringer høresintegrationsrådene på ét eller flere forvaltningsområder. Der er her oftest tale om den samledeintegrationspolitik, arbejdsmarked, sprogundervisning for voksne, børn og fritid.Medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund er mere tilfredse med høringsadgangen endmedlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. De områder, hvor medlemmerne ønsker fasthøringsret, men ikke har det, er primært omkring integrationspolitik, modersmålsundervisning ogsprogundervisning for voksne.Der er delte meninger blandt medlemmerne om, hvorvidt integrationsrådet opleves som havendepolitisk indflydelse ved, at rådets holdninger og kommentarer afspejles i kommunens planer ogideer på integrationsområdet. Mens 40% af medlemmerne vurderer, at integrationsrådene i høj ellernogen grad har politisk indflydelse, mener 16% af medlemmerne, at integrationsrådene slet ingenindflydelse har. Medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund oplever i højere grad end medlemmermed etnisk minoritetsbaggrund, at integrationsrådene har politisk indflydelse.45% af medlemmerne har svaret, at de på baggrund af deres engagement i integrationsrådene harfået lyst til at engagere sig yderligere i politisk arbejde. Det gælder specielt medlemmerne medetnisk minoritetsbaggrund, hvor 56% af dem har lyst til forsat at engagere sig politisk. I forhold tilkøn er det primært mændene, der har fået lyst til mere politisk arbejde. Interessen for viderepolitisk arbejde blandt samtlige medlemmer går primært på fortsat integrationsrådsarbejde,kommunalpolitik og landspolitik.9


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 3. Integrationsrådenes sammensætningAntal medlemmer med fordeling på etnicitet og kønPå nuværende tidspunkt er der i alt 48 integrationsråd. Heraf er der 32 integrationsråd, der ergodkendt af Indenrigsministeriet som et integrationsråd i integrationslovens forstand.I de deltagende 40 integrationsråd er der en fordeling på mellem 7 og 22 medlemmer i de enkelteintegrationsråd. Gennemsnitsantallet er på 13 medlemmer.Fordelingen mellem medlemmer med etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund er næstenlige - henholdsvis 266 og 251 medlemmer. Der er imidlertid ikke tale om en jævn fordeling i deenkelte integrationsråd. Således svinger antallet af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund fra 1til 15 medlemmer. Gennemsnitsantallet er på mellem 6 og 7 medlemmer.Kønsfordelingen er på 139 kvinder og 378 mænd. Det svarer til et gennemsnitsantal på 3-4 kvinderog 9-10 mænd. Igen er der ikke tale om en jævn fordeling, idet der eksempelvis i 3 afintegrationsrådene ikke er kvindelige medlemmer.Figur 1: Fordelingen af medlemmerne i forhold til etnicitetsbaggrund og køn300250200150100500EtniskeminoriteterEtniskemajoriteterKvinderMændSammenstilles etnicitets- og kønsfordelingen ses, at der af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrunder 219 mænd og 47 kvinder. For medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund er tallene159 mænd og 92 kvinder. I forhold til en ligelig fordeling af medlemmer med hensyn til etnicitet ogkøn er der således relativt få kvinder - og særligt kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.Sammensætningen af integrationsrådene i forhold til antal medlemmer med etnisk minoritetsbaggrundog etnisk majoritetsbaggrund vurderes tilpas af 65% af medlemmerne. 17% vurderer, atder er for få etniske minoritetsmedlemmer.10


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 2: Medlemmernes vurdering af etnicitetssammensætningenVed ikke9%For få minoriteter17%For få majoriter9%Tilpas65%Kønssammensætningen vurderes tilpas af 66% procent af medlemmerne. Blandt de utilfredse er derhyppigst et ønske om flere kvinder.Figur 3: Medlemmernes vurdering af kønssammensætningenVed ikke4%For få mænd4%For få kvinder25%Tilpas66%Parter repræsenteret i integrationsrådetEfter integrationsloven skal der udpeges medlemmer til integrationsrådet blandt personer medtilknytning til forskellige lokale instanser og persongrupper. Det gælder flygtninge- og indvandrerforeningereller repræsentanter med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, arbejdsmarkedets parter,skolebestyrelser og lokalforeninger. Kravet om repræsentanter fra lokalforeninger kan opfyldes ikraft af repræsentanter fra flygtninge- og indvandrerforeninger. Desuden kan der også udpegesmedlemmer fra kommunalbestyrelsen og blandt den kommunale forvaltnings ansatte.31 af integrationsrådene opfylder integrationslovens krav med hensyn til repræsentation.40 af integrationsrådene har repræsentanter fra flygtninge- og indvandrerforeninger eller personermed flygtninge- eller indvandrerbaggrund. 36 har medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedetsparter. 33 har medlemmer med tilknytning til skolebestyrelser. 31 integrationsråd har medlemmermed tilknytning til lokalforeninger. Derudover har 34 integrationsråd også et medlem frakommunalbestyrelsen eller fra den kommunale forvaltning med i integrationsrådet.11


Chemnitzer City JournalGalerie Roter TurmNachgefragt bei McPaper und Thalia –Schulmarkt vom 19. bis 31. AugustGut gerüstetfür den SchulalltagFilmreifer/-reicherSommer im CineStarLangeweile in der Ferienzeit?Auf geht‘s zur Ferienmatineeim CineStar Galerie RoterTurm. Ab 11 Uhr werden täglichKinder- und Jugendfilmegezeigt, wie „Ich – Einfach unverbesserlich2“, „Die MonsterUni“ und „Die Schlümpfe2“. Anbietern von Ferienhortund Ferienlagern oder Schullandheimengewährt Cine-Star bei Voranmeldung unterchemnitzrt@cinestar.de oderFax 0371 6663622 zusätzlichSonderkonditionen bei ihremKinobesuch.Schauspiel holt das CineStaram 1. August auf die Leinwand.Dann wird „Jedermann“von Hugo von Hofmannsthal,das beliebteste Schauspiel derSalzburger Festspiele in HD,übertragen. Seit 1920 jedesJahr ausverkauft, konnte fürdie hochwertige, dramatischeInszenierung am 26. Juli inSalzburg die Regisseure JulianCrouch und Brian Mertesgewonnen werden. Fazit:Filmreif!Provokativ und wild geht esstattdessen am 21. August inden Hochsommer. Bei der CineLadyVorpremiere „Feuchtgebiete“von ErfolgsautorinCharlotte Roche, dem BegrüßungsglasProsecco und demShow-Duo Björn und Johannesvon 360GRADEVENTkommen alle Damen voll aufihre Kosten. MRKleinigkeiten für dieZuckertüte, nützlicheLernhilfen wie Karteiboxenund Schulutensilienwie Stifteund Trinkflaschengibt‘s bei Thalia. Beiden Motiven angesagt:Filly-Pferde.Noch über drei Wochen könnenSchüler die Sommerferien genießen.Am 26. August müssensie jedoch wieder für den Unterrichtgerüstet sein. Gleichesgilt für die ABC-Schützen, diein ihrer Zuckertüte, gefüllt mitallerlei Leckereien, auch handfesteDinge finden sollten.Ute Pester, Mitarbeiterin beiMcPaper, rät zu Füllhaltern fürSchreibanfänger: „Diese habeneine druckunempfindliche Federoder Rollerballspitze undeine ausgeprägte Griffzone, diedas Schreibenerleichtern. Darüber hinaus gibt‘sdiese für Links- und Rechtshänder.“Wird in der Schule Bleistiftstatt Füller gewünscht, empfehlensich Schreiblernstifteaus Holz und mit verschiedenenMinenstärken. Bestens ver-Jugendlich ansprechend gestaltet:Die neuen Schülerplaner für Mädchenund Jungen bei McPaper. Fotos(4): MRstaut ist alles in Zuckertütenbis z ueiner Größevon 85cm. Darinfindenauch Farbkästenund Zubehör sowieHausaufgabenhefte Platz. EinMuss zum Schulanfang ist derSchulranzen. Diesen gibt‘s beiMcPaper in Kombination mitFedertasche und Brustbeuteloder mit Brotdose und Trinkflasche.„Für gestandene Pennälerhalten wir ebenfalls Nützlichesbereit. Schulrucksäcke, Blöcke,Hefter, Ordner und gefüllteSchüleretuis – teilweiseschon zu reduziertenPreisen“,erzählt UtePester. Wermit demE i n k au fnoch einw e n i gw a r t e nmöchte:Zum Schulmarkt vom 19. bis31. August ist das Angebot vonMcPaper an einem Extrastandin der Nikolaipassage erhältlich.Thalia gewährt ebenfalls bereitsRabatt. Noch bis 4. Augustgibt‘s 20 % auf alle Schulartikelwie Schreibwaren, Hefte uvm.Für die Schultüte empfiehltMitarbeiterin Jana Wendt: „Mitlustigen Radiergummis, Karteikästenals Lernhilfe, kleinenGeldbörsen oder Spielen ausunserer Spieleabteilung ist diesegut gefüllt.“ Auf dem Buchtischfindet sich für Schulanfänger diepassende Lektüre zum Lesen lernenoder für den Wissensdurst.Das erweiterbare LernsystemLÜK verspricht Spiel und Spaßmit „eingebauter“ Lernkontrolle.So macht Schule Spaß!Ein letzter Tipp von Jana Wendt:„Voraussichtlich ab Septemberwerden Vorlesebücher mit kostenlosemeBook angeboten.Eine gute Alternative für unterwegsund auf Reisen.“ MRSeite 12Öffnungszeiten Galerie Roter Turm: Montag bis Samstag 9.30 bis 20.00 Uhr


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 4. Integrationsrådenes etableringEtableringsbaggrundKommunerne kan på eget initiativ eller på baggrund af en underskriftindsamling blandt borgerneigangsætte etableringen af integrationsrådene. Blandt de deltagende integrationsråd er størstedelen- 23 - blevet etableret på kommunens initiativ, mens 15 er blevet etableret på baggrund af enunderskriftindsamling.EtableringstidEtableringen af integrationsrådene sker over en periode. Perioden strækker sig fra beslutningen omat etablere et integrationsråd er taget via godkendelse af integrationsrådet og til det første konstituerendemøde afholdes.For omkring halvdelen af integrationsrådene er der gået under 2 måneder mellem beslutningen omat etablere et integrationsråd og til kommunalbestyrelsens godkendelse af integrationsrådet.Gennemsnitsperioden er på knap 4 måneder, hvilket skyldes, at der er kommunalbestyrelser, derhar brugt op til 16 måneder fra beslutning til godkendelse.Perioden mellem beslutningen om at etablere et integrationsråd og det første møde varierer fra fådage og op til to år. Gennemsnitlig er perioden på 7 måneder. For de fleste af de integrationsråd,hvor der er tale om lange etableringstider, er etableringen påbegyndt før integrationslovens ikrafttrædelse.De 8 integrationsråd, hvor etableringen er påbegyndt før integrationslovens ikrafttrædelse,har en gennemsnitlig etableringstid på godt 13 måneder. Der findes dog også integrationsrådpåbegyndt efter integrationslovens ikrafttrædelse med forholdsvis lange etableringsperioder.Hvad angår medlemmernes vurdering af tiden fra beslutningen om nedsættelse af integrationsrådettil det konstituerende møde, er der tilfredshed blandt 68% af medlemmerne. De utilfredse menerhyppigst, at der gik for lang tid. Der er en forskel mellem mændenes og kvindernes tilfredshed.11% flere blandt mændene end blandt kvinderne er tilfredse.Figur 4: Medlemmernes vurdering af etableringstidens længdeVed ikke15%For lang tid12%For kort tid5%Tilpas68%13


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rollekommuner er der blevet afholdt informationsmøder. Desuden er der i 12 kommuner blevetinformeret via flygtninge- og indvandrerforeninger.I 19 af de 24 kommuner, hvor der blev foretaget valg, er borgerne blevet informeret på både danskog andre sprog. De sprog, der hyppigst er blevet informeret på, er arabisk, serbokroatisk, somali,tyrkisk, engelsk, farsi og tamilsk. Enkelte steder er der også blevet informeret på romani, urdu,vietnamesisk og albansk. For de enkelte kommuner er der hyppigst tale om mellem 3 og 7 sprog udover dansk. Information på andre sprog end dansk har særligt fundet sted i forbindelse medinformation via annoncer og via udsendelse af informationsmateriale.Medlemmerne er blevet spurgt om deres vurdering af informationen om valget/udpegningen. 41%af medlemmerne vurderer, at den i høj eller nogen grad har været tilfredsstillende. 11% vurderer, atden ikke har været tilfredsstillende.Figur 5: Medlemmernes tilfredshed med informationen om valget/udpegningenVed ikke10%Slet ikke11%I høj grad19%Kun i mindre grad26%I nogen grad34%Inddragelse af borgerneI forbindelse med etableringen af integrationsrådene har der i en række kommuner været lagt op tileller været mulighed for, at borgerne kunne involvere sig i planlægningsarbejdet. I undersøgelsener der blevet spurgt til, hvor mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der har væretinddraget.Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har været involveret i forbindelse med etablering af 32integrationsråd. De har været inddraget på forskellig vis. I 11 af kommunerne har de været inddragetvia arbejdsgrupper, i 10 kommuner har der været arrangeret borgermøder, og i 9 kommunerhar borgere med etnisk minoritetsbaggrund været inddraget gennem udsendt skriftligt materiale. I15 kommuner har de desuden været inddraget på andre ikke nærmere konkretiserede måder.Inddragelse i form af arbejdsgrupper tenderer at have sammenfald med integrationsrådenessammensætning. I de integrationsråd, hvor der har været borgere med etnisk minoritetsbaggrundinvolveret i etableringen i form af arbejdsgrupper, er der flere medlemmer generelt og merespecifikt flere medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Således er der i gennemsnit 14medlemmer i alt og 10 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund i de integrationsråd, hvor derhar været arbejdsgrupper i forbindelse med etableringen mod henholdsvis 13 og 7 iintegrationsrådene generelt.Arbejdsgrupper som inddragelsesform tenderer desuden at have sammenfald med fastlagthøringsprocedure. Således har 9 af de 11 integrationsråd, der har brugt arbejdsgrupper som15


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleinddragelsesform, fastlagt høringsprocedure, samtidig med at 9 ud af de 12 de integrationsråd medetableret høringsprocedure har brugt arbejdsgrupper som inddragelsesform.Alle medlemmerne er blevet spurgt om deres eventuelle inddragelse i forbindelse medplanlægningsarbejdet. 44% svarer, at de i høj eller nogen grad har været inddraget i forbindelsemed forberedelserne til nedsættelse af integrationsrådene. 37% har slet ikke været inddraget.Figur 6: Medlemmernes vurdering af deres inddragelse i forberedelserne til nedsættelse afintegrationsrådeneVed ikke3%I høj grad21%Slet ikke37%I nogen grad23%Kun i mindre grad15%Mellem etnicitetesgrupperne er der forskel på graden af inddragelse. Blandt de etniske minoritetsmedlemmerer der 50%, der i høj eller nogen grad har været inddraget mod 40% blandt de etniskemajoritetsmedlemmer.Ekstern vejledningRådet for Etniske Minoriteter, Mellemfolkeligt Samvirke, Kommunernes Landsforening ogIndenrigsministeriet har med forskellige erfaringer, ekspertise og synsvinkler stået til rådighed medvejledning til kommunalbestyrelserne og medlemmerne i forbindelse med integrationsrådenesetablerings- og opstartsfase. Efterhånden som en række kommunalbestyrelser har fået etableretintegrationsråd, har de også indgået som mulige vejledere omkring etableringen af integrationsråd.Godt halvdelen af kommunalbestyrelserne har søgt ekstern vejledning. 14 kommunalbestyrelser harsøgt vejledning hos andre kommunalbestyrelser, 13 har søgt vejledning i Indenrigsministeriet, 7 iKommunernes Landsforening og 4 i henholdsvis Rådet for Etniske Minoriteter og MellemfolkeligtSamvirke.De fleste af kommunalbestyrelserne har søgt vejledning mere end et sted. Typisk harkombinationen været en anden kommunalbestyrelse eller Kommunernes Landsforening som detene sted og Indenrigsministeriet, Mellemfolkeligt Samvirke eller Rådet for Etniske Minoriteter somdet andet. Enkelte har søgt vejledning mere end to steder.Vurdering af etableringsprocessenMedlemmerne er blevet bedt om at vurdere etableringsmetoden, valgets demokratiske tilrettelæggelse,processens gennemskuelighed og etniske minoriteters indflydelse i forbindelse med selveetableringen af integrationsrådene.16


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleOmkring måden for valg/udpegning af medlemmer udtrykker 76% af medlemmerne i høj ellernogen grad tilfredshed. 4% af medlemmerne er slet ikke tilfredse.Figur 7: Medlemmernes tilfredshed med måden for valg/udpegningVed ikke7%Slet ikke4%Kun i mindre grad14%I høj grad18%I nogen grad58%Af den følgende figur fremgår det, at der er nogenlunde samme vurdering af måden forvalg/udpegning mellem de to etnicitetsgrupper.Figur 8: Medlemmernes tilfredshed med måden for valg/udpegning – fordelt på etniske minoritets- ogetniske majoritetsmedlemmer706050403020Procent100i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteterSpørgsmålet om valgets demokratiske tilrettelæggelse blev stillet til de medlemmer, der er udpegettil integrationsrådet på baggrund af valg. Blandt disse medlemmer vurderer 70%, at valget i højeller nogen grad var demokratisk tilrettelagt. Kun meget få oplever tilrettelæggelsen af valget somikke-demokratisk.17


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 9: Medlemmernes vurdering af graden af den demokratiske tilrettelæggelse af valgeneVed ikke11%Slet ikke3%Kun i mindre grad15%I høj grad35%I nogen grad35%I forhold til etnicitetsbaggrund er der en markant forskel i oplevelsen af valgenes demokratisketilrettelæggelse. Således oplever 60% af medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund mod 80%etniske minoritetsmedlemmer, at udpegningen i høj eller nogen grad var demokratisk tilrettelagt.Det bemærkes i den forbindelse, at 18% af medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund har svaret’ved ikke’ på dette spørgsmål.Figur 10 Medlemmernes vurdering af graden af den demokratiske tilrettelæggelse af valgene – fordeltpå etniske minoritets- og etniske majoritetsmedlemmer5040302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteterProcessen og reglerne omkring valg/udpegning vurderes i høj eller nogen grad gennemskuelig af75% af medlemmerne. Der er få, der oplever, at processen ikke har været gennemskuelig.18


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 11: Medlemmernes vurdering af gennemskueligheden i processen og reglerne omkringvalg/udpegningVed ikke10%Slet ikke3%Kun i mindre grad13%I høj grad30%I nogen grad45%En differentiering med hensyn til etnicitetsbaggrund viser, at 80% af medlemmerne med etniskminoritetsbaggrund mod 71% af medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund i høj eller nogengrad oplever processen som gennemskuelig. Igen er der relativt mange medlemmer med etniskmajoritetsbaggrund, der har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet.Figur 12: Medlemmernes vurdering af gennemskueligheden i processen og reglerne omkringvalg/udpegning – fordelt på etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund605040302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteter68% af medlemmerne vurderer, at etniske minoriteter i høj eller nogen grad er blevet sikretindflydelse i forbindelse med selve nedsættelsen af integrationsrådene.19


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 13: Medlemmernes vurdering af graden af etniske minoriteters indflydelse under nedsættelsenaf integrationsrådetVed ikke7%Slet ikke8%I høj gradKun i mindre grad38%18%I nogen grad30%Ses på forskelle mellem de to etnicitetsgrupper, viser det sig imidlertid, at etniske minoritetsmedlemmerspositive vurdering af etableringen af integrationsrådene ikke afspejler sig i entilsvarende positiv vurdering af etniske minoriteters indflydelse i forbindelse med selvenedsættelsen af integrationsrådene. Således er der 55% medlemmer med etnisk minoritetsbaggrundmod 79% medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund, der oplever, at etniske minoriteter i høj ognogen grad er sikret indflydelse under nedsættelsen af integrationsrådene.Figur 14: Medlemmernes vurdering af graden af etniske minoriteters indflydelse under nedsættelsenaf integrationsrådene – fordelt på etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund605040302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteter20


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 5. Integrationsrådenes arbejdeIntegrationsrådenes arbejde belyses ud fra overskrifterne Det praktiske arbejde og Rammerne forarbejdet. Det praktiske arbejde dækker over mødeaktiviteten, medlemmernes engagement, deninterne kommunikation og formidlingen af integrationsrådenes arbejde. Med Rammerne forarbejdet tænkes på sekretariatsbetjeningen, relationen til forvaltningen, relationen tilarbejdsgiverne, integrationsrådenes økonomi og økonomisk kompensation i forbindelse medmøderne.Det praktiske arbejdeMødehyppighed og –længdeMødehyppigheden er for 21 integrationsråd én gang i kvartalet, mens der er henholdsvis 5 og 7integrationsråd, der holder møde henholdsvis hver og hver anden måned. Et enkelt integrationsrådholder møde med et halvt års mellemrum. I gennemsnit giver det en mødehyppighed på godt 5møder om året. De integrationsråd, der har afholdt flest møder, er i mange tilfælde de ældste, mender er også nyere integrationsråd, der har holdt forholdsvis mange møder.Møderne afholdes som regel om eftermiddagen og om aftenen. Mødernes længde er for 26 afintegrationsrådene på mellem 1 og 2 timer. De resterende integrationsråd holder møder med envarighed på mellem 3 og 4 timer. Der er ingen integrationsråd, der angiver at holde længere møder.Medlemmernes vurdering af mødehyppigheden er positiv. 80% af medlemmerne udtrykker, at de ertilfredse. Utilfredsheden går hyppigst på, at møderne afholdes for sjældent.Mellem etnicitetsgrupperne ses en forskel i vurderingen. 85% af medlemmerne med etniskmajoritetsbaggrund mod 73% af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund er tilfredse medmødehyppigheden.Mødedeltagelse og engagementFremmødet til integrationsrådsmøderne er meget varierende. For 20 af integrationsrådene angives,at næsten alle medlemmerne møder op, mens der for 13 anføres, at to trediedele af medlemmernemøder op. For 6 integrationsråds vedkommende møder omkring halvdelen op. I et enkelt integrationsrådmøder kun en trediedel af medlemmerne op.23 af de 40 adspurgte sekretariatsmedarbejdere anfører, at det typisk er de samme medlemmer, somer fraværende ved møderne.Medlemmernes vurdering af mødedeltagelsen viser, at der er tilfredshed blandt 64% af medlemmerne,mens 32 % ikke er tilfredse.21


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 15: Medlemmernes tilfredshed med mødedeltagelsenVed ikke5%Nej32%Ja64%I forhold til etnisk baggrund er 73% af de etniske minoritetsmedlemmer tilfredse medmødedeltagelsen mod 55% af medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund.Deltagernes engagement i arbejdet i integrationsrådene vurderes meget tilfredsstillende ellertilfredsstillende af 65% af medlemmerne. 6% er ikke tilfredse.Figur 16: Medlemmernes tilfredshed med deltagernes engagement i integrationsrådsarbejdetVed ikke3%Ikke tilfreds6%Mindre tilfreds26%Meget tilfreds14%Tilfreds51%Dagsorden og bilag22Integrationsrådenes mødeaktivitet finder oftest sted med udgangspunkt i en dagsorden.Dagsordenen udarbejdes i de fleste integrationsråd i et samarbejde mellem integrationsrådenesformand, øvrige medlemmer og sekretæren forud for møderne. I enkelte integrationsråd er der ogsåparter uden for integrationsrådet, der sætter punkter på dagsordenen.Medlemmernes oplevelse af at kunne påvirke dagsordenen er udbredt. 88% af medlemmerne medetnisk majoritetsbaggrund og 80% af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund oplever i højeller nogen grad at kunne påvirke dagsordenen.


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleDagsorden og bilag udsendes hyppigst samlet. I 26 integrationsråd udsendes materialet op til enuge før møderne, mens det i de resterende 14 integrationsråd udsendes i længere tid forud formøderne. I 9 integrationsråd fremsendes bilagene med et resumé. I tre af integrationsrådene harbilagene et omfang på over 25 sider. I de øvrige har de et omfang på op til 25 sider.Der er en udbredt tilfredshed med, hvornår medlemmerne modtager dagsordenen. 95% af medlemmernesvarer, at de er tilfredse. Også hvad angår dagsordenens beskrivelse af sagerne, er der stortilfredshed. På det punkt er 88% i høj og nogen grad tilfredse.BeslutningsdygtighedIntegrationsrådenes beslutningsdygtighed opleves gennemgående som god. Således oplever 85% afmedlemmerne, at det i høj eller nogen grad er muligt at opnå enighed på møderne. Der er her ingennævneværdig forskel på de etniske minoritetsmedlemmers og etniske majoritetsmedlemmersvurderinger.Figur 17: Medlemmernes vurdering af hvorvidt det er mulig at opnå enighed på møderneVed ikke3%Slet ikke1%Kun i mindre grad11%I høj grad31%I nogen grad54%KommunikationsproblemerHvad angår eventuelle problemer i forhold til den interne kommunikation, vurderes det frasekretariaternes side, at 6 integrationsråd har kommunikationsproblemer, mens der i 34 afintegrationsrådene ikke forekommer kommunikationsproblemer. Samtlige sekretariatsmedarbejdere,der oplever, at der er problemer, beskriver dem som sproglige. For en af sekretariatsmedarbejderneopleves problemerne også som andet end sproglige. Der er her tale om forskelligeopfattelser af mødekultur og af integrationsrådets indsatsområde.Af de 6 sekretariatsmedarbejdere, som svarer bekræftende på, hvorvidt der er kommunikationsproblemer,svarer kun en, at problemerne har indflydelse på gennemførelsen af møderne. Der stillestolk til rådighed i 2 af de 6 integrationsråd, hvor der opleves kommunikationsproblemer. I alt stillesder tolk til rådighed i 8 integrationsråd, mens yderligere 2 giver udtryk for at ville gøre det, hvis derbliver behov for det.Kommunikationsproblemer er et kendt fænomen blandt 69% af medlemmerne. Dog er det kun etfåtal, der oplever, at kommunikationsproblemerne er omfattende. Der er ingen nævneværdigforskel på etniske minoritetsmedlemmer og etniske majoritetsmedlemmers oplevelse af kommunikationsproblemerne.23


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 18: Medlemmernes vurdering af hvorvidt der forekommer kommunikationsproblemer undermøderneVed ikke1%Slet ikke30%I høj grad2%I nogen grad28%Kun i mindre grad39%I forhold til kommunikationsproblemernes art oplever 60% af de medlemmer, der angiver, at der erkommunikationsproblemer, at problemerne skyldes sprogvanskeligheder. Blandt 34% af medlemmerne,der angiver, at der er kommunikationsproblemer, opleves også andre former for kommunikationsproblemer,eksempelvis omkring kulturforståelse og forståelse af integrationsrådets arbejde.41% af de medlemmer, der oplever, at der er kommunikationsproblemer, oplever i høj eller nogengrad, at kommunikationsproblemerne har indflydelse på mødernes forløb. 13% oplever, atproblemerne slet ikke har indflydelse på mødernes forløb.Figur 19: Medlemmernes vurdering af hvorvidt kommunikationsproblemerne har indflydelse påmødernes forløbVed ikke2%Slet ikke13%Missing3%I høj grad6%I nogen grad34%Kun i mindre grad43%Information og formidlingI næsten alle integrationsråd bliver møderne fulgt op af referater til internt brug. I de resterende tointegrationsråd er der tale om en delvis referatskrivning. Referaterne formuleres lige ofte sombeslutningsreferater og som fulde referater af både diskussion og beslutning. Referaternes omfang24


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleer hyppigst på under 5 sider. 6 integrationsråd skriver mellem 6 og 10 sider, mens et enkeltintegrationsråd skriver mere end 10 sider.Samtlige medlemmer oplever, at referaterne i høj og i nogen grad er forståelige. 94% af medlemmerneoplever i høj eller nogen grad, at de gengiver synspunkterne fra møderne.Som eksternt formidlingsmateriale bliver der udarbejdet årsrapport i 22 integrationsråd. Derudoverformidler 18 integrationsråd deres arbejde og synspunkter via de lokale medier. 12 integrationsrådformidler via egen hjemmeside, og 9 integrationsråd sender pressemeddelelser ud. Øvrige brugteinformationskanaler er andres hjemmeside, informationsmøder samt videregivelse af informationtil lokale foreninger og til andre kommuner. Der er typisk tale om en eller to forskellige informationskanaler.Ud over de nævnte formidlingskanaler har integrationsrådene også direkte kontakt til forskelligeimplicerede parter via diverse samarbejdsrelationer - eksempelvis politiske udvalg, ældreråd ogdaginstitutionsbestyrelser.Rammerne for arbejdetSekretariatsfunktionenIfølge integrationsloven skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for integrationsrådetssekretariatsbetjening. Blandt de deltagende integrationsråd varetages sekretariatsopgaverne af enansat i kommunen med undtagelse af ét integrationsråd. Sekretariatsbetjeningen er tilknyttet socialforvaltningeni 17 af integrationsrådene. Integrationsenheden, arbejdsmarkedsforvaltningen,byrådssekretariatet og borgmesterkontoret er eksempler på andre afdelinger, som integrationsrådeneer tilknyttet.I 10 af integrationsrådene har sekretariatsfunktionen en fast normering. Der er en spredning påmellem en time om ugen og en fuldtidsstilling. Hyppigst er der tale om mellem 1 og 8 timer omugen. For 30 integrationsråd, hvor der ikke er nogen fast normering, varetages sekretariatsbetjeningensom en del af arbejdet ved siden af de øvrige opgaver.Medlemmerne er gennemgående meget tilfredse med sekretariatets arbejde. Således giver 89% afmedlemmerne udtryk for i høj eller nogen grad af tilfredshed.Figur 20: Medlemmernes tilfredshed med sekretariatets arbejdeVed ikke3%Slet ikke1%Kun i mindre grad6%I nogen gradI høj grad34% 55%25


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleForretningsordenEfter integrationsloven skal et integrationsråd have en forretningsorden. 37 af de undersøgteintegrationsråd har en forretningsorden.Relationen til forvaltningenTil belysning af samarbejdet mellem integrationsrådene og den kommunale forvaltning ermedlemmerne blevet stillet spørgsmål om forvaltningens imødekommenhed og åbenhed og om denfaglige bistand fra forvaltningen. Forvaltningens åbenhed og imødekommenhed opleves gennemgåendesom tilfredsstillende. 80% af medlemmerne oplever i høj eller nogen grad, at forvaltningener imødekommende.Figur 21: Medlemmernes vurdering af graden af forvaltningens imødekommenhed og åbenhedVed ikke7%Slet ikke2%Kun i mindre grad12%I høj grad47%I nogen grad33%En differentiering af medlemmerne i forhold til etnisk baggrund viser, at 86% af medlemmernemed etnisk majoritetsbaggrund i høj eller nogen grad oplever forvaltningen som imødekommendemod 72% af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund.Også den faglige bistand opleves gennemgående som tilfredsstillende. 69% af medlemmernevurderer, at den i høj og nogen grad er tilstrækkelig.Figur 22: Medlemmernes vurdering af tilstrækkeligheden i forvaltningens faglige bistandVed ikke14%Slet ikke5%Kun i mindre grad12%I høj grad39%I nogen grad30%26


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleEtniske majoritetsmedlemmer er markant mere tilfredse med forvaltningens faglige bistand endetniske minoritetsmedlemmer. 82% etniske majoritetsmedlemmer mod 54% etniske minoritetsmedlemmervurderer således den faglige bistand til at være i høj eller nogen grad tilfredsstillende.Der er en vis sammenhæng mellem medlemmernes vurdering af etniske minoriteters indflydelse iforbindelse med nedsættelsen af integrationsrådene og deres vurdering af forvaltningens åbenhedog faglige bistand. De medlemmer, der har høje vurderinger af etniske minoriteters indflydelseunder nedsættelsen, vurderer også forvaltningen som åben og imødekommende. Tilsvarende medden faglige bistand fra forvaltningen. En stor grad af åbenhed, imødekommenhed og faglig bistander dog ikke ensbetydende med en generel høj vurdering af etniske minoriteters indflydelse.Relationen til arbejdsgiverne48% af medlemmerne oplever, at de i høj eller nogen grad møder forståelse fra deres arbejdsgiver,mens 12% oplever, at de slet ikke møder forståelse.Figur 23: Medlemmernes oplevelse af graden af forståelse fra arbejdsgiverne ved fravær i denalmindelige arbejdstid på grund af integrationsrådsarbejdeVed ikke22%Ej besvaret12%Slet ikke12%Kun i mindre grad6%I nogen grad10%I høj grad38%Problemet er størst blandt de etniske minoritetsmedlemmer, hvor 20% blandt dem angiver, at deikke møder forståelse i forhold til 4% blandt medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund. Det erdesuden væsentligt at bemærke, at mange medlemmer - og særligt medlemmer med etniskmajoritetsbaggrund - enten ikke har svaret på spørgsmålet eller har svaret ’ved ikke’.27


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 24: Medlemmernes oplevelse af graden af forståelsen fra arbejdsgiverne ved fravær i denalmindelige arbejdstid på grund af integrationsrådsarbejde – fordelt på etnisk minoritets- og etniskmajoritetsbaggrund5040302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtnisk minoriteterEtnisk MajoritetBudgetter for integrationsrådeneI integrationsloven er der ikke nogen krav til kommunalbestyrelserne om at afsætte et bestemtbudget for integrationsrådene. I 26 af integrationsrådene er der imidlertid afsat et budget til detløbende arbejde.22 integrationsråd har afsat penge til den praktiske afvikling af møder. 22 har afsat penge tilkonferencegebyrer og arrangementer mm., og 14 integrationsråd har afsat penge på budgettet tilabonnenter til tidsskrifter mm. 5 integrationsråd har afsat penge til udbetaling af diæter, mens 2integrationsråd har afsat penge til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.Økonomisk kompensationI forbindelse med integrationsrådsarbejdet kan integrationsrådene alt efter økonomi prioritere atudbetale diæter og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.Blandt medlemmerne er der meget spredte meninger om lønkompensationens og diæters betydningfor medlemmernes engagement. 34% af medlemmerne mener, at kompensation for tabtarbejdsfortjeneste i høj eller nogen grad har betydning, mens 22% mener, at det slet ingenbetydning har. Diæter vurderes af 31% af medlemmerne at have betydning i høj eller nogen grad.25% mener ikke, at de har betydning.28


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 25: Medlemmernes vurdering af om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste har indflydelse påmedlemmernes engagementI høj grad18%Ved ikke33%I nogen grad16%Slet ikke22%Kun i mindre grad11%Figur 26: Medlemmernes vurdering af om diæter i forbindelse med integrationsrådsmøder harindflydelse på medlemmernes engagementI høj gradVed ikke9%23%I nogen grad22%Slet ikke25%Kun i mindre grad21%Der er forskel på vurderingerne mellem etnicitetsgrupperne. Godt 10% flere medlemmer medetnisk minoritetsbaggrund ser i høj eller nogen grad kompensationerne som influerende påengagementet.Ses der på forskellen mellem kønnene på spørgsmålet om betydningen af kompensation for tabtarbejdsfortjeneste, mener 26% mænd mod 13% kvinder, at denne kompensation ingen betydninghar. Ses der på diæters betydning, mener 36% af mændene mod 21% af kvinderne, at de i høj ellernogen grad har betydning.29


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleKapitel 6. Integrationsrådsarbejdets rolleHøringsmulighederneUnder denne overskrift behandles anvendelsen af fastlagt høringsprocedure, høringssvar på integrationsrådenesegne initiativer, høringsområder og medlemmernes vurdering af høringsmulighederne.Fastlagt høringsprocedureIntegrationsrådene er etableret som et organ, hvor kommunalbestyrelserne kan søge vejledning omintegrationsindsatsen i kommunen. Der er ikke efter lovgivningen høringsret eller fastlagt høringsprocedurer.En række integrationsråd har imidlertid fastlagte høringsprocedurer. Blandt de undersøgteintegrationsråd er der 12, der har fastlagt høringsprocedure. Af disse 12 råd er der for de 7høringsprocedure for principielt alle forvaltningsområder, mens høringsproceduren for de sidste 5er begrænset til udelukkende at omfatte direkte integrationsrelaterede områder.Der er et sammenfald mellem de integrationsråd, der har fastlagt høringsprocedure og dem, hvorborgerne har været inddraget i arbejdsgrupper i forbindelse med etableringen af integrationsrådet. 9ud af de 12 integrationsråd med høringsprocedure har inddraget borgere i arbejdsgrupper, mens 9ud af de 11 integrationsråd, der har inddraget borgere via arbejdsgrupper, også har etablerethøringsprocedure.Der er også en tendentiel sammenhæng mellem fastlagt høringsprocedure og antal medlemmer medetnisk minoritetsbaggrund. Der er i gennemsnit næsten 10 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrundi de integrationsråd, hvor der er fastlagt høringsprocedure i forhold til et gennemsnit pånæsten 7 medlemmer for samtlige integrationsråd.Endvidere afholdes der hyppigt møde – mindst en gang i kvartalet - i samtlige de integrationsråd,hvor der er etableret høringsprocedure.Høringssvar på integrationsrådenes initiativDer er stillet spørgsmål om, hvor mange gange integrationsrådene selv har taget initiativ til atindgive indstillinger eller udtalelser uafhængigt af opfordringer fra forvaltningerne. 16 integrationsrådhar på eget initiativ afgivet udtalelser. Et enkelt integrationsråd har afgivet op til 10, mensgennemsnittet for de 16 integrationsråd ligger på mellem 3 og 4 udtalelser.HøringsområderUanset etableret høringsprocedure og opfordring er integrationsrådene blevet hørt på et enkelt ellerflere af følgende forvaltningsområder. Tallene i parentes angiver, hvor mange integrationsråd der erblevet hørt på de enkelte områder. Den samlede integrationspolitik (22), arbejdsmarked (19),sprogundervisning for voksne (18), børn (18), fritid (15), bolig (14), social (14), kultur (14),modersmålsundervisning (13), unge (13), ældre (11), skole (11), personale (7), miljø (2), skat (1),kommunikation (1) og kommunens budget (1).Medlemmernes vurdering af høringsmulighederneMedlemmernes vurdering af høringsmulighedernes omfang og effekt relaterer sig dels specifikt tilden aktuelle og ønskede høringsadgang og dels bredere i forhold til integrationsrådenes konstateredeindflydelse.30


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleBlandt medlemmerne er der en middel tilfredshed omkring den aktuelle høringsadgang. 64% afmedlemmerne er i høj eller nogen grad tilfredse med den høringsadgang, de har. 8% er slet ikketilfredse.Figur 27: Medlemmernes tilfredshed med den høringsadgang, som integrationsrådene harVed ikke11%Slet ikke8%I høj grad25%Kun i mindre grad17%I nogen grad39%Medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund er mere tilfredse end medlemmerne med etniskminoritetsbaggrund. Således er der 57% etniske minoritetsmedlemmer mod 71% etniske majoritetsmedlemmer,der i høj eller nogen grad er tilfredse.Figur 28: Medlemmernes tilfredshed med den høringsadgang, som integrationsrådene har – fordelt påetnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund5040302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteterI forhold til en ønsket høringsadgang savner medlemmerne specielt høringsret omkring integrationspolitik,modersmålsundervisning, sprogundervisning for voksne, arbejdsmarked, børn ogunge, skole og kultur. Disse områder er prioriteret af mellem 35% og 40% af medlemmerne. Mensflest kvinder er interesserede i modersmålsundervisning og ældre, er flest mænd interesserede i densamlede integrationspolitik, sprogundervisning for voksne og arbejdsmarked.Mellem etnicitetsgrupperne er der ingen forskel i prioriterede områder. Derimod er der en generelhøjere interesse for høringsmulighed blandt etniske minoritetsmedlemmer. Forskellen er på over10%.31


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleInteressen omkring spørgsmålet om andre og flere høringsområder er svingende. 13% afmedlemmerne har således ikke besvaret spørgsmålet. Særligt kvinder og medlemmer med etniskmajoritetsbaggrund har undladt at svare.Integrationsrådenes indflydelseBlandt medlemmerne er der delte meninger om, hvorvidt integrationsrådene har indflydelse. Medindflydelse menes der her, om integrationsrådets holdninger og kommentarer afspejles ikommunalbestyrelsens planer og ideer på integrationsområdet. Mens 40% af medlemmernevurderer, at integrationsrådene i høj eller nogen grad har indflydelse, vurderer 16% afmedlemmerne, at integrationsrådene slet ikke har indflydelse.Figur 29: Medlemmernes vurdering af hvorvidt integrationsrådene har politisk indflydelseVed ikke16%I høj grad9%Slet ikke16%I nogen grad31%Kun i mindre grad27%Holdningerne varierer blandt medlemmerne i forhold til etnicitetsbaggrund. Således er der relativtflere medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund, der oplever, at integrationsrådene har indflydelse.46% af medlemmerne med etnisk majoritetsbaggrund mod 35% af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrundoplever i høj grad eller nogen grad, at integrationsrådene har politisk indflydelse.Figur 30: Medlemmernes vurdering af hvorvidt integrationsrådene har politisk indflydelse – fordelt påetnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund40302010Procent0i høj grad kun i mindre gradi nogen grad slet ikkeved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteter32


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleMedlemmernes politiske engagementDet er undersøgt, om arbejdet i integrationsrådene har givet medlemmerne lyst til yderligerepolitisk arbejde. 45% af medlemmerne svarer, at integrationsrådsarbejdet har givet dem lyst tilmere politisk arbejde. 25% har enten ikke kunnet taget stilling eller har ikke svaret.Figur 31: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lysttil deltagelse i andre politiske sammenhængeVed ikke13%Ikke svaret12%Nej31%Ja45%Flere medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund end etnisk majoritetsbaggrund har fået skærpetderes interesse for politisk arbejde via integrationsrådsarbejdet. Blandt de 128 medlemmer medetnisk minoritetsbaggrund har 56% fået lyst til at deltage i andre politiske sammenhænge. Tilsammenligning er der 36% ud af de 152 medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund, der har fåetlyst til at engagere sig yderligere politisk. Det skal bemærkes, at der er flere etniskeminoritetsmedlemmer end etniske majoritetsmedlemmer, der har taget stilling til spørgsmålet.Figur 32: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lysttil deltagelse i andre politiske sammenhænge – fordelt på etnisk minoritets- og etniskmajoritetsbaggrund706050403020Procent100janejved ikkeEtniske minoriteterEtniske majoriteterEn differentiering i forhold til køn viser, at flere mænd end kvinder har fået lyst til at engagere sigpolitisk. Således er der 47% ud af 195 mænd mod 39% ud af 89 kvinder, der har fået lyst tilyderligere politisk arbejde.33


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFigur 33: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lysttil deltagelse i andre politiske sammenhænge – fordelt på køn605040302010Procent0janejved ikkemandkvindeBlandt de medlemmer, der har fået lyst til videre deltagelse i politiske sammenhænge, er detsåledes mændene med minoritetsbaggrund, der har fået det største politiske engagement.Interessen samler sig hovedsageligt omkring fortsat integrationsrådsarbejde og kommunalbestyrelsesarbejde.For de mandlige medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund har 49% fortsatinteresse for integrationsrådsarbejde, mens 29% af dem er blevet interesseret i kommunalpolitik og25% i landspolitik. Blandt de mandlige medlemmer med etnisk majoritetsbaggrund er der 21%,som fortsat har lyst til integrationsrådsarbejde, mens 12% har fået lyst til kommunalpolitik og 6%til landspolitik.For kvindernes vedkommende har 31% af medlemmerne med etnisk minoritetsbaggrund fortsatinteresse for integrationsrådsarbejde, mens 8% har fået interesse for kommunalpolitik. Blandt deetniske majoritetskvinder har 40% fortsat interesse for integrationsrådsarbejde, mens 28% har fåetinteresse for kommunalpolitik. Blandt kvinderne er det meget få, som har fået interesse forlandspolitik. Med hensyn til interessen for skolebestyrelsesarbejde og ældrerådsarbejde er detganske få blandt medlemmerne, som har fået skærpet interessen.34


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleFIGURLISTEFigur 1: Fordelingen af medlemmerne i forhold til etnicitetsbaggrund og kønFigur 2: Medlemmernes vurdering af etnicitetssammensætningenFigur 3: Medlemmernes vurdering af kønssammensætningenFigur 4: Medlemmernes vurdering af etableringstidens længdeFigur 5: Medlemmernes tilfredshed med informationen om valget/udpegningenFigur 6: Medlemmernes vurdering af deres inddragelse i forberedelserne til nedsættelse af integrationsrådeneFigur 7: Medlemmernes tilfredshed med måden for valg/udpegningFigur 8: Medlemmernes tilfredshed med måden for valg/udpegning – fordelt på etniske minoritets- og etniske majoritetsmedlemmerFigur 9: Medlemmernes vurdering af graden af den demokratiske tilrettelæggelse af valgeneFigur 10: Medlemmernes vurdering af graden af den demokratiske tilrettelæggelse af valgene – fordelt på etniske minoritets- og etniskemajoritetsmedlemmerFigur 11: Medlemmernes vurdering af gennemskueligheden i processen og reglerne omkring valg/udpegningFigur 12: Medlemmernes vurdering af gennemskueligheden i processen og reglerne omkring valg/udpegning – fordelt på etniskminoritets- og etnisk majoritetsbaggrundFigur 13: Medlemmernes vurdering af graden af etniske minoriteters indflydelse under nedsættelsen af integrationsrådetFigur 14: Medlemmernes vurdering af graden af etniske minoriteters indflydelse under nedsættelsen af integrationsrådene – fordelt påetnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrundFigur 15: Medlemmernes tilfredshed med mødedeltagelsenFigur 16: Medlemmernes tilfredshed med deltagernes engagement i integrationsrådsarbejdetFigur 17: Medlemmernes vurdering af hvorvidt det er muligt at opnå enighed på møderneFigur 18: Medlemmernes vurdering af hvorvidt der forekommer kommunikationsproblemer under møderneFigur 19: Medlemmernes vurdering af hvorvidt kommunikationsproblemerne har indflydelse på mødernes forløbFigur 20: Medlemmernes tilfredshed med sekretariatets arbejdeFigur 21: Medlemmernes vurdering af graden af forvaltningens imødekommenhed og åbenhedFigur 22: Medlemmernes vurdering af tilstrækkeligheden i forvaltningens faglige bistandFigur 23: Medlemmernes oplevelse af graden af forståelse fra arbejdsgiverne ved fravær pga. integrationsrådsarbejdeFigur 24: Medlemmernes oplevelse af graden af forståelsen fra arbejdsgiverne ved fravær i den almindelige arbejdstid på grund afintegrationsrådsarbejde – fordelt på etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrundFigur 25: Medlemmernes vurdering af om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste har indflydelse på medlemmernes engagementFigur 26: Medlemmernes vurdering af om diæter i forbindelse med integrationsrådsmøder har indflydelse på medlemmernes engagementFigur 27: Medlemmernes tilfredshed med den høringsadgang, som integrationsrådene harFigur 28: Medlemmernes tilfredshed med den høringsadgang, som integrationsrådene har – fordelt på etnisk minoritets- og etniskmajoritetsbaggrundFigur 29: Medlemmernes vurdering af hvorvidt integrationsrådene har politisk indflydelseFigur 30: Medlemmernes vurdering af hvorvidt integrationsrådene har politisk indflydelse – fordelt på etnisk minoritets- og etniskmajoritetsbaggrundFigur 31: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lyst til deltagelse i andre politiskesammenhængeFigur 32: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lyst til deltagelse i andre politiskesammenhænge – fordelt på etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrundFigur 33: Medlemmernes vurdering af hvorvidt deltagelse i integrationsrådsarbejde har givet dem lyst til deltagelse i andre politiskesammenhænge – fordelt på køn35


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolleBilag: Eksisterende, godkendte og medvirkende integrationsrådKommunaleintegrationsråd pr. 1.marts 2001Godkendt somintegrationsråd afIndenrigsministeriet 2Medvirker iundersøgelsen viasekretariatets besvarelser% andel med etniskminoritetsbaggrund ikommunen 3 1. jan 2001Albertslund + 18,1Ballerup + + 7,2Brøndby + 19,4Brønderslev + + 2,0Esbjerg + + 5,6Farum + + 10,4Fredericia + + 4,8Frederiksberg + + 7,8Frederikshavn + 2,7Gentofte + + 4,1Gladsaxe + 7,4Greve + + 7,7Hanstholm + 1,8Helsingør + + 7,2Herning + + 4,9Hillerød + 5,7Hjørring + + 3,3Holbæk 6,3Holstebro + + 3,7Horsens + 5,8Hvidovre + + 9,3Høje-Taastrup + 12,9Ikast + 5,5Ishøj + + 22,7Karlebo + + 13,2Kolding + 5,3Korsør 3,6København + + 13,5Lyngby-Taarbæk + + 4,6Nakskov + + 6,4Næstved + 4,9Odense + + 8,2Randers + + 4,1Ringsted + 6,3Roskilde + 6,3Rødby + + 4,0Rødovre + + 8,5Rønne + + 3,0Silkeborg + + 3,6Skagen + 1,7Slagelse + + 8,6Svendborg + 5,3Thisted + + 2,1Vejle + + 6,2Viborg + 4,0Værløse + + 4,1Aalborg + + 4,7Århus + + 8,52 d.v.s. at integrationsrådet opfylder integrationslovens krav om, at rådet skal have mindst 7 medlemmer med bopæl i kommunen, og atdisse skal udpeges af kommunalbestyrelsen blandt medlemmer af flygtninge-/indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer ikommunen; blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Rådet skalligeledes have en forretningsorden.3 Andel med etnisk minoritetsbaggrund dækker indvandrere fra 3. lande og deres efterkommere uanset statsborgerskab.36


De kommunale integrationsråd – en undersøgelse af deres sammensætning, etablering, arbejde og rolle37

More magazines by this user
Similar magazines