Sektor- - FORSKERforum

forskerforum.dk

Sektor- - FORSKERforum

FORSKNINGS-SYSTEMFiasko for forsknings-fradragFirmaerne er skræmt af bureaukratiet, forklarer DI, som afviser at det reelle problem måske er,at danske firmaer ikke vil betale penge for den offentlige forsknings-support?Forskerverdenen ville gerne have fat i de 140 ubrugte millioner i videnskabsministerens kasse - men der er også andre trængende i disse tider ....Kun 26 mio. ud af en ramme på 166 mio.kroner har danske firmaer søgt efter ordningen,som kunne give særlige skattefradragpå forskning. Regeringen søsatteordningen sidste år - efter pres fra arbejdsgiverorganisationenDansk Industri- som en to-årig forsøgsordning. Gulerodenbestod i, at investeringer i offentligeforskningsprojekter kunne fratrækkesmed 150 procent. Men foreløbig har kun19 firmaer fået godkendt fradrag for i alt26 mio. kroner. Og der ligger ikke flereansøgninger og venter.DI: Bureaukratiske hindringerForslaget udsprang fra interesseorganisationerneDI og CO-industri, men herfravil man ikke betegne ordningen som enfiasko.”Det er rigtigt, at der har været fåi forhold til, hvad vi havde håbet på”,svarer Charlotte Rønhof fra arbejdsgivernei Dansk Industri. Hun forklarer defå ansøgere med, at der stadig manglerkendskab til ordningen:”Men virksomhederne synes også, atordningen blev lovlig bureaukratisk. Hviset firma indgår en aftale med en offentligpart, så skal samarbejdet godkendes iForskningsstyrelsen, før skattemyndighedernevil acceptere fradraget. Det erunødvendigt bureaukratisk, synes nogle”.Hun afviser, at det forekommer somen bortforklaring:”Nogle firmaer har også syntes, at demåske ikke fik nok ud af fradraget. De fårkun fradrag for den del af pengene, somde lægger på den offentlige forskningsinstitution,men ikke for deres egen delaf forskningen, og de stiller spørgsmålet,hvorvidt de få penge, man får ud af det,er besværet værd”.Firmaerne vil ikkeud med kontanter?Ordningen er skruet sådan sammen,at firmaerne får 150 pct. fradrag forde penge, som de direkte betaler til etuniversitet eller en sektorforskningsinstitution.Det er derfor en nærliggendekonklusion på fiaskoen, at danske firmaerforventer offentligt betalt support tilderes forskning – og at de ikke vil betalekontanter for den.Men sådan hænger sagen absolut ikkesammen, siger DIs forskningskonsulent,Charlotte Rønhof: ”Vi kan jo konstatere,at der er mange samarbejdsprojekter mellemprivate firmaer og universiteternesforskere. Fordi der ikke er så mange firmaer,som har benyttet ordningen, så kanman ikke tolke det sådan, at der ikke erinteresse for et større samarbejde mellemvirksomheder og den offentlige forskning.Man kan bare konstatere, at denneordning i hvert fald endnu ikke virkerefter hensigten.Firmaerne deltager altså gerne i samarbejdsprojekter,hvor deres andel foregåri egne laboratorier. Men firmaerne hartilsyneladende ikke været så villige til atselv at spytte kontanter i et samarbejde- og dermed udløse et skattefradrag. Deforventer, at det offentlige betaler for denoffentlige forskningsdel?”Her går man helt galt i byen. Faktisktror jeg såmænd, at der er firmaer, somhar betalt penge til fx universitetet udenat bruge fradraget. De har tænkt, at dervar for meget bureaukrati knyttet til ordningen,så det bøvl orkede de ikke. Dehar bare betalt …”DI-forslag: Fradragsretfor firmaets egne laboratorierDansk Industri foreslår nu, at fradragsordningenudvides, så firmaerne fårmulighed for ekstra fradragsret på dokumenteredeudgifter til forskning i egnelaboratorier.”En løsning er, at firmaerne får ethøjere fradrag for egne forskningsinvesteringer,eller at man i en mindre dyrmodel finder en bedre fradragsordningfor det offentlig-private samspil”, sigerRønhof. Det forslag blev afvist sidstegang, fordi Skatteministeriet mente, atdet var for svært at kontrollere, hvad derer forskning. Det kunne udvikle sig til ethul i skattelovgivningen.”Det er da korrekt, at skatteministerietvar bekymret. Men det kan da løses.Videnskabsministeriet kan slettes somgodkendende mellemled. Og hvad angårdokumentationen for forskning i egnelaboratorier, så kunne det fx klares ved enrevisorpåtegning.”, siger Rønhof.Spørgsmålet overvejes netop nu afvidenskabsminister Sander.jøFORSKERforum Nr. 162 marts 2003 3


Poulsens spørgsmålREPLIKliseringNIELS ERIK POULSEN, fmd. f. DM’sForskningsinstitutionsafdeling (afd. 3)– således at sektoren langsomt udsultes.Men måske er den politiske kalkule baresådan, at sektorforskningen opfattessom et residual, der skal passes til regeringens”udliciterings-strategi” – jf.ARRIVA - når lovene om universiteter ogforskningsrådgivning er bragt på plads?Virkeligheden er, at sektorforskningenbeskæres i basisbevillingerne fra 1,7Mia.kr. i 2001 til 1,2 Mia.kr. i 2006 iflg.FL03. Nedskæringen i sektorforskningenstår i skærende kontrast til, at densindsats indenfor den forskningsbaseredeundervisning skal styrkes, som dethedder i festtalerne. Der bliver færrehoveder, når bevillingerne beskæres. Sektorforskningsinstitutionernesmulighedfor at medfinansiere ph.d.ere, postdocsog forskerrekrutering reduceres. Derbliver færre ph.d.ere i fremtiden vedsektorforskningsinstitutionerne. Hvissektorforskningen skal opfylde de stilledeambitioner og behov, bliver der brug foren øget indsats. Politikerne må derformelde klart ud i stedet for at bagatellisere,mistænkeliggøre og lurpasse, altimens sektoren langsomt udsultes.Severinsen og konferencen gav ingenkonkrete bud på det konkrete spørgsmål:Hvad skal skæres væk, for at undervisnings-bidragetkan bliver større: Myndighedsopgaverne?Viidensopbygning tilerhvervslivets innovation? Vidensopbygningtil de politiske beslutningsprocesser?Formidlingen til offentligheden?Det er rigtigt at Regeringen ønsker at støttesammenhængen mellem forskning, uddannelseog innovation i Danmark og at styrkeden fri forskning.Jeg husker ikke om mine ord 6. februarfaldt præcis som refereret. Sektorforskningener jo præget af en uensartet struktur ogfunktion i dag. Nogle institutioner er megetsmå, andre store, nogle har en direkte rolle forderes moderministerium, andre en mere indirekte,enkelte bedriver meget grundforskning,andre mest anvendelsesorienteret og specialiseretforskning. Og det koster at opretholdealt for mange særskilte enheder. Samtidig skerden bedste og mest effektive vidensoverførselvia uddannelsen af kandidater og ph.d.’ere,som efterfølgende får ansættelse i ”det praktiskeliv” – både i den private og den offentligesektor.Sektorforskningen har spillet en mere indirekterolle i kandidat- og ph.d.-uddannelse.– Der er ganske rigtigt et udvidet samarbejdenogle steder, mens det er mere ad hoc andresteder. Og kandidatuddannelser indgår ikke ide nuværende love og regler for sektorforskningen.Det ikke bare naturligt, men også fornuftigtat spørge, hvilket omfang skal sektorforskningenfremover have i Danmark, og hvilkefunktioner og opgaver skal den varetage, ogkan nogle opgaver varetages i frit udbud?Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at væredel af en sektor, som oplever stagnerende ellerfaldende bevillinger, men vi har besluttet atudskyde lovforslaget om Sektorforskningen,så det kommer til at blive forhandlet paralleltmed de kommende forhandlinger om Finansloven.Der er som bekendt nedsat en udvalg medrepræsentanter fra Rektorkollegiet og SektorforskningensDirektørkollegium, som i majskal komme med forslag til regeringen om,hvordan sektorforskningen i øget omfang kanbidrage til de videregående uddannelser.Jeg vil ikke foregribe udvalgets arbejde ogeventuelle anbefalinger, men personligt kunnejeg godt forestille mig, at det blev en del afsektorforskningens arbejdsforpligtelser, at denogså skulle bidrage til uddannelser. På nogleområder er sektorforskningsmiljøer langtfremme og i meget tæt kontakt med eksternebrugere i f.eks. erhvervslivet, og her vil detsikkert kunne befrugte adskillige universitetsstudier.Man kunne evt. forestille sig entaxameterordning under den ene eller andenform - selvfølgelig under hensyntagen til, atdet er universiteterne, der udsteder bevis forde forskellige grader.Niels Erik Poulsen spørger: ”Hvad skal såskæres fra? Myndighedsopgaver? Vidensopbygning?Formidling?”Det må afhænge af en konkret vurdering– sektorforskningsinstitutioner er som nævntmeget forskellige – og der er helt givet opgaver,der lige så godt kunne komme i åbentudbud.Det er vigtigt at offentlige forskningsbevillingerunderkastes kvalitetsvurderinger og atde hverken bruges på en måde der er konkurrenceforvridendeeller har karakter af direkteerhvervsstøtteFår vi en bedre integration – (i nogletilfælde måske en fusion?) - mellem universiteterog sektorforskning, bør det da være envigtig udfordring at bidrage til uddannelsesaktiviteter.Så vil det selvfølgelig være op til deenkelte institutionsledelser at indgå aftaler ogforetage en tilrettelæggelse af arbejdet, så detpasser ind i institutionernes øvrige opgaver.Jeg vil gerne understrege at der bliver ikketale om at SKÆRE NED på forskningen, menmuligvis om ændringer i forskningens organisering,- og i hvert fald er det hensigten atstyrke den forskningsbaserede undervisning.Vi skal sikre et stabilt bevillingsniveau,en øget spredning og anvendelse af viden ogresultater, samt nogle effektive institutioner,der arbejder sammen i stedet for at opbyggeparallelkompetencer og parallelle faciliteter,laboratorier mv. - kort sagt have mest muligkvalitet for pengene.Hanne Severinsen (V), fmd. f. FolketingetsVidenskabsudvalg”Direktører i det private erhvervslivkan ikke forstå, atDanmark har så mange universiteter– ud over de regionalpolitiskebegrundelser. Hollandhar tre gange så mange indbyggeresom Danmark og nogenlundedet samme antal universiteter.Og den internationalekonkurrence på produkter ogviden gør, at danske virksomhederhalser bagefter? Ogvirksomhedslederne har ganskesvært ved at forstå, at universiteterneikke er i stand til at fokuseresin forskningsindsats”.Forskningschef BjarneLundager Jensen, DIFORSKERforum Nr. 162 marts 2003 5


Take a leaf out of actorZhang Zhen Huan’s bookand head to our reservoirsfor fun in the sun. Or takecover under a tree andsimply enjoy the view!TEXT BY NELLIE TAY PHOTOS BY EALBERT HOLOCATION PANDAN RESERVOIR4 pureStyling: Vik Lim; Hair: Evande Loh from Shunji Matsuo Hair Studio using Aveda products; Make-up: Shirley Li (8111 9500)All apparel from Uniqlo. Thanks to Mr Tay Kuan Kiat for the use of his electric model boat.


DANDY-LOVENUni-reform: Bureaukratisering- og lavere produktivitet, forudser rapport, som sammenligner universiteterne og sektorforskningen.Og sektorinstitutionernes stærke ledelse fører ikke til højere produktivitet – tværtimodRegeringen og Socialdemokraterne baguniversitetsreformen har intet holdepunktfor at tro, at en topstyret ledelsesstrukturvil føre til bedre og mere forskning– måske tværtimod. Der er ingen direktesammenhæng mellem ledelsesformer oggod forskning. Det er konklusionen påen sammenligning mellem universiteterog sektorforsknings-institutionerne, hvorde sidste netop er kendetegnet ved en ledelsesstruktur,som man nu vil indføre påalle landets universiteter.Og sektorforskningen taber i sammenligningen,når det gælder både omkostningernetil ledelse og administration, ognår det gælder forsknings-produktiviteten.Universitetsreformen er løst funderetpå tvivlsomme henvisninger til forholdeneog erfaringerne i andre europæiskelande, siger prof. Jørgen GrønnegårdChristensen med baggrund i rapporten:”Reformen medfører sikkert, at ressourcernetil administration og ledelse bliverforøget UDEN at der er nogen sikkerhedfor, at det øger det samlede forskningsomfang.Erfaringer fra såvel universitetersom sektorforskningsinstitutioner sigernærmere, at mere og dyrere ledelse har entendens til at reducere forskningsproduktiviteten..”Politikerne forstår ikkeforskningens interne processerRapportens konklusion argumentererikke imod sektorforskning som sådan,men imod indførelse af sektorforskningensstruktur og vilkår på universiteteterne.Politikerne har ikke forklaret, hvorforuniversitetsreformen er nødvendig:”Der er heller ikke fremlagt analyser, derunderstøtter kravet om en reform. Voresrapport viser, at reformatorerne ikke helthar forstået, hvad der driver værket påuniversiteter – og forskningsinstitutioner- i dag. Sammenligningen mellem universiteterog sektorforskning demonstrerer,at politikernes radikale ledelsesreformikke nødvendigvis påvirker det, sompolitikerne gerne vil påvirke: Effektivitet,kvalitet osv. For at forstå, hvordan en moderneforskningsinstitution fungerer skalman nemlig forstå institutionernes interneprocesser, som ikke bare fungerer som etprivat aktieselskab”, forklarer Grønnegaard,som sammen med Thomas Pallesenhar lavet rapporten.Bureaukratisering medperverse incitamenterI dag bygger ledelsen og administrationenpå de fastansatte lærere, hvis hovedopgaveer undervisning og forskning.Med den nye struktur bliver det anderledes.Reformen ligger i forlængelsen afden måde, ”man tænker på i styrings- ogkontrolmiljøet i centraladministrationen”,fx i Rigsrevisionen. Forskningsledelsebliver gjort til en selvstændig funktion,og struktur, som ledelse skal fungereindenfor, kommer i høj grad til at lige privateselskabers eller ministerielle styrelser.Deri ligger en professionalisering afledelsesfunktionerne, og en nærliggendekonsekvens er opbygningen af administrativestabe, der kan levere beslutningsstøttetil ledelsen.Professoren – der er en aktiv kronikørog debattør – konstaterer, at politikernesreform-krav ikke er underbygget og atde kan få nogle højst uhensigtsmæssigekonsekvenser.”Den nye ledelsesstruktur vil med storsandsynlighed føre til bureaukratiseringaf ledelse og administration, fordi derskabes nogle strukturer og procedurekrav.Der skal altså opbygges et større administrativtapparat, som vil koste penge– og de penge skal alt andet lige tages fraundervisningen og forskningen”, sigerGrønnegård, der gerne udtrykker sinskepsis endnu skarpere: ”Et sådant styrelsessystemlægger op til hierarkiske strukturerog procedurekrav med planer ogevalueringer m.m. Det kan meget vel betyde,at man i styringsmæssig iver skaberskæve og perverse incitamenter, der ikkeharmonerer med værdierne på universitetet.Man gør velfungerende miljøer mindrevelfungerende. Det kan føre til, at deansatte i langt højere grad indretter sig påen lønmodtagerkultur, hvor man stemplersig ind om morgenen og stempler ud omeftermiddagen. Og på den måde kan manaltså ikke drive universiteter …”9. april 2003- afrunder Folketingets Videnskabsudvalgsin behandling afDandy-loven …Følg udvalgets behandling af spørgsmålog svar vedr. universitetsreformen:www.ft.dk/?/samling/20021/MENU/00000002.htmDyrere administration isektorforskningenOmkostningsprocenten for universiteterneer ca. 8 pct. mens den forsektorinstitutionerne er 10-11 pct. Og tiluniversiteternes ledelses- og administrationsudgifterhører tilmed de penge, sombruges på den komplicerede undervisningsplanlægning.”Det betyder, at talleneundervurderer i betydeligt omfang,hvor meget højere den administrativeeffektivitet er på de institutioner, der styresog ledes i universitetslovens regi …”,konstaterer rapporten.Der er dog stor variation mellemsektorinstitutionerne. Her svinger administrationsprocenteni intervallet 6-20 pct.og det er høj grad på de små institutioner,at administrationen relativt koster meget.Men rapportens tal er dog ikke klartsammenlignelige, indvender SEDIRKformandNiels Elers Koch over forFORSKERforum, for universitetstalleneer baseret på skøn fra institutlederne,mens omkostningerne klarere kan uddragesaf sektorinstitutiones regnskaber.Dette ændrer dog ikke væsentligt pårapportens foreløbige konklusion er, atuniversiteternes administrative og ledelsesmæssigeeffektivitet er klart højereend sektorinstitutionernes. Man kanforestille sig, at nogle af institutionernehar udviklet en kultur som afspejler dentilknyttede ministerie-administration. Derer selvstændige stabe, der tager sig afadministrative opgaver med n hierarkiskdifferentiering, og ledere hvis professionalismeunderstreges af, at de er fuldtidsadministratorer,siger rapporten.Omvendt har man på universiteterneen struktur, som er præget af, at administrationog ledelse er ”et nødvendigtonde”, som er forudsætningen for at løsede daglige opgaver med undervisning ogforskning.Bedre forskningsproduktivitetpå universitetetEn krone til universiteterne giver mereforskning (=flere publikationer = højereindeksværdi) end en tilsvarende krone tilsektorforskningen, siger rapporten.Det er en kompliceret sammenligning,fordi de to sektorer har forskelligeopgaver ud over forskningen. Universitetslærerneskal også undervise, menssektorforskerne først og fremmest skriverrapporter, som har en (ekstern) rekvirent.Men i sammenligningen udligner disseopgaver hinanden, når universitetslærerneunderviser og sektorforskningenløser myndigheds-opgaver.For at kunne gennemføre en direktesammenligning har Grønnegård ogPallesen taget udgangspunkt den videnskabeligeproduktion. For at stille sektor-8 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


Kan Sanderlæse?En uge i enung forskers livPolitikerne flytter helligdomme- uden at argumentere hvorfor ...forskningen så gunstigt som muligt, harman taget udgangspunkt i SEDIRKs(Sektorforskningens Direktørkollegiums) egenkategorisering af artikler, bøger, rapportersamt brugerrettede formidlingsaktiviteter.Bøger indgår således med en højindeksvægtning osv. Men der korrigeresfor skævheder i publikations-traditioner,så rapporten mener at tage hensyn til sektorforsknings-bidragenestypiske præg afanden type videnskabelige publikationeri vægtningen.Uanset hvilke kombination af vægte,der anvendes, konkluderer rapporten, atsektorforskningsinstitutionerne samletset er mindre forskningsproduktive enduniversiteterne.Grønnegård Christensen& Pallesen: ”Ledelse ogadministration på universiteterog forskningsinstitutioner”(Statskundskab, Aarhus Universitet,januar 2003)Grønnegård Christensen &Pallesen: ”Flere penge for mindreforskning” (kronik i Politiken 24.Januar 2003)Videnskabsministeren gørdebatoplæg fra EU til en rapport,som blåstempler den danskeuniversitetsreform …Det sker efter, at EU-Kommissionen nufor første gang i et årti offentliggør ensåkaldt meddelelse om betydningen af deeuropæiske universiteter i en stadig mereglobaliseret vidensøkonomi.Kommissionen understøtter princippernebag den ny universitetsreform, somi øjeblikket forhandles i Folketinget. Detpåstår i hvert fald videnskabsministerHelge Sander i en pressemeddelelse:”Jeg er glad for, at EU-Kommissionennu giver den danske universitetslov detblå stempel. Kommissionens nye papirviser klart, at det ikke kun er i Danmark,at der arbejdes på at fremtidssikre universiteterne”.Han henviser til EU-kommissionensoffentliggørelse af en rapport om betydningenaf de europæiske universiteter i enstadig mere globaliseret vidensøkonomi.Sander mener, at rapporten konkluderer,at samfundet skal have større medindflydelsepå at lede universiteterne, ogat universiteterne forpligtes til en langtmere dynamisk overførsel af viden samtefteruddannelse. Alt dette er netop intentionenbag den ny universitetsreform,siger videnskabsminister Helge Sander.Kan ministeren læse?Men ministeren misbruger oplægget, somI virkeligheden er et debatoplæg eller en”indkaldelse”, siger fællestillidsmandHenrik Prebensen fra KU-humaniora.”Man må spørge, om ’Videnskabsministeren’ikke kan læse (engelsk?), eftersomhan åbenbart opfatter et debatoplæg(“This Communication seeks to start adebate on the role of Universities withinthe knowledge society and economy inEurope and on the conditions underwhich they will be able to effectivelyplay that role.”) som “en Rapport fraEU-Kommissionen, ”understøtter universitetsreform”og betegner det som et “blåtstempel” på regeringens universitetslovforslag- som i øvrigt slet ikke er omtalt ioplægget.Indkaldelse eller debatoplægDer er tale om en indkaldelse eller et ”debatoplæg”,siger Prebensen og citerer:“The Commission calls upon allplayers concerned to make known theircomments, suggestions and points of viewon the various aspects addressed by thisCommunication” (indkaldelsen)jøAlderspuklen på Det NaturvidenskabeligeFakultet, KU, er ved at være barberet ned, ogder bliver plads til yngre forskere. Måske er37-årige Christian Holmberg en af de projektansatteforskere, som dekan Henrik Jeppesenhåber er ’dumme’ nok til at blive hængendei det kraftigt beskårede forskningsmiljø påuniversitetet.FORSKERforum beskriver en uge i ChristianHolmbergs forskerlivKøbenhavns Universitets Genetiske Afdeling,Molekylærbiologisk Institut på ØsterFarimagsgade: 70’er brunt, indelukket ognedslidt. Når man bare er gæst, forekommerstedet paradoksalt nok nærmest charmerende.Her oser af mange års fordybet forskning,og verden uden for kan slet ikke trænge indlangs de overfyldte smalle gange eller kommeomkring de overlæssede hylder og laboratorieborde,hvor alle overflader er dækket afstabler af petriskåle, rækker af reagensglas,kolber osv. Post.doc. Christian Holmbergholder til på et kontor, der ikke er megetstørre end 2x3 kvadratmeter, og man må prisesig lykkelig for, at der er noget, der hedderbærbare pc’er. Her står fem af slagsen, ogder ville ganske enkelt ikke være plads tilstore stationære. En tredjedel af gulvarealeter skjult af borde, og pladsen imellem demer så minimal, at det kræver en vis evne forkropsmanøvrering at bugsere sig hen til denbageste kontorplads.Det bliver formentlig anderledes lyst, åbentog venligt, når afdelingen kommer til at bo ihus med det nye store BRIC-center (BiotechResearch and Innovation Center) på Tagensvej,men umiddelbart synes den nuværenderesidens’ tarvelige forfatning ikke at genereChristian Holmberg.”Jeg véd dog, at de specialestuderende finderstedet for trashy,” siger han.For Christian Holmberg selv er det mereafgørende, hvordan gærkolonierne i petriskåleneopfører sig.Han er 37 år og er lidt ved en tilfældighedblevet forsker inden for den molekylærbiologiskegenetik i relation til cancercellersudvikling. Uanset at hans ekspertise og forskningsområdeformentlig kunne indbringe hamen klækkelig månedsløn i medicinindustrien,knokler han på med tidsbegrænsede projektansættelseri universitetsmiljøet. Arbejdsugernetæller i omegnen af 50 timer, og derer ikke noget, der hedder overarbejdsbetalingeller kompensation i form af fridage.”En gang imellem tænker jeg da, at jegarbejder alt for meget. Især når jeg har siddether til kl. 22 og et eksperiment, der har ståetpå i 20 timer, går i vasken og jeg må begyndeforfra. Den slags sker hele tiden, og det er ligefrustrerende hver gang. I de situationer tænkerjeg da: ’hvorfor er jeg ikke bare gået hjem forlængst’,” siger han.Se næste side...FORSKERforum Nr. 162 marts 2003 9


”Fjorten dage pr. eksperiment– hvis der da ikkesker fejl undervejs…En post.doc.’s dagbogMandag den 10. februar:- 8.30: Mødte og gjorde klar til dagen.En dag i Christian Holmbergs arbejdslivbestår for tiden mest af eksperimenter.Andre perioder skal data behandles ogomsættes til videnskabelige artikler, ogder går også tid med at søge forskningsmidler.Han har siden april 2002 væretansat som forskningsadjunkt hos professorOlaf Nielsen. De forventer, at deresaktuelle forskningsprojekt kommer sålangt i løbet af de næste par måneder,at deres arbejde snart kommer til at ståi artikel-skriveriets tegn. Men endnu etstykke tid er der en række eksperimenter,der skal udføres.Han ser frem til en typisk arbejdsuge,som den har set ud den seneste måned.- 9.00: Viste en ny specialestuderendetil rette i laboratoriet og hjalp hende medat finde relevant litteratur. Specialestuderendeer de eneste studerende, ChristianHolmberg har med at gøre. Hans stillinger finansieret af en bevilling fra KræftensBekæmpelse, og han har derfor ikke undervisningsforpligtelse.”Men det ville jeg ikke have nogetimod. Jeg tror, jeg ville have det lige somde fastansatte forskere. De er under storttidspres men de kan godt lide at underviseog have kontakten med de studerende.Det giver nye inputs,” siger han.Han har ikke noget imod at vejledespecialestuderende, selvom det tager tidfra forskningen?”Jeg kunne ikke drømme om at ladevære, og desuden oplever jeg det ikke,som om der går tid fra mit eget. Tværtimoder det en hjælp for vores forskningsprojekt,at vi får tilknyttet specialestuderende.Det er ekstra hænder”.Mærker han misundelse, fordi han kanforske på fuldtid og ikke skal undervise?”Nej, det har jeg aldrig tænkt over. Ogsom sagt underviser jeg også specialestuderende.”- 14.00: Han går i gang med sine egneeksperimenter. Har travlt med - megetbredt fortalt - at isolere nogle proteinerfra gærceller. I slutningen af februar skalhan transportere dem til en samarbejdspartnerpå en forskningsinstitution i Sussex,England, hvor man har et sofistikeretudstyr, der kan oprense proteinerne ogidentificere dem ved hjælp af massespektroskopi.Det ville selvfølgelig være nemmere,hvis Københavns Universitet selv havdedet dyre udstyr. På den anden side er deten fordel at have en samarbejdspartneruden for murene. Det giver frugtbarvidenudveksling. ”Og denne samarbejdspartnerer særlig interessant, fordi hanhar forsket mange år i DNA-repair, somnetop er det, vores projekt handler om”.- 19.30: Går hjem.Tirsdag den 11. februar:- 8.30: Møder og gør klar til dagens eksperimenter.Når ikke meget andet end atlave forsøg. Projektet får ansat en laborantpr. 1. marts, men hidtil har der ikkeværet penge til den ’luksus’, så forskernehar selv måttet bruge tid på laborantarbejdet.”Jeg burde også læse en masse videnskabeligeartikler, men jeg når detsjældent.”Mens biologien arbejder i petriskålene,i centrifugen eller i kolberne - altefter hvad eksperimentet går ud på – brugerhan minutterne på at søge litteratur,printer ud og nærer fromme drømme omenten at få en time i løbet af dagen eller atfå læst artiklerne hjemme om aftenen.”Det bliver aldrig til mere end en enkeltartikel og nogle abstracts.”- 22.00: Det forsøg, han igangsatte ommandagen, slår fejl. Noget er gået galt.Han går hjem.Onsdag den 12. februar:- 8.30: Gør klar til at begynde forfra.- 13.00: Det ugentlige møde i ”spaltegær-gruppen”.Olaf Nielsen, ChristianHolmberg, lektor Geneviéve Thon ogspecialestuderende Ivan Bauman, CamillaBünner, Klavs Hansen og PernillePedersen er til stede. De diskuterer hvadde hver især er i færd med, og hvordandet går.- 15.00: Fortsætter eksperimentet.- 22.00: Går hjem.Torsdag den 13. februar:- 8.30: Møder og fortsætter medforsøgene resten af dagen.- 20.00: Går hjem.Fredag den 14. februar:- 10.00: Møder og fortsætter med forsøgeneresten af dagen.- 18.00: Går hjem.Lørdag den 15. februar:Runder laboratoriet en enkelt time.Karriere på uni eller i det privateUgens arbejdstimer læber op i 581⁄2 timer:”Det er ellers ikke noget, jeg går og holderregnskab med. Det er kun pga. interviewet,at jeg har kigget efter hvor meget,jeg har arbejdet. En typisk arbejdsuge viljeg tro er lidt kortere. Mellem 45 og 50timer”.Hvorfor orker han universitetet ogusikkerheden omkring ansættelsen?”Jeg har altid fornemmet, at jeg passerbedst ind i grundforskningsmiljøet.Her har du en relativ stor frihed i valg afprojekter. Du bestemmer selv - så længeder er penge altså. Jeg kan godt lide, atjeg kan være nysgerrig uden at skulletjene penge eller løse sygdomsproblemer.Men jeg ville da ikke have noget imodat gøre en opdagelse, der kan anvendesdirekte. Mange af de største opdagelser erjo gjort i grundforskningen - nærmest vedtilfældigheder.”Han er så meget grundforskningsmand,at han slet ikke kigger på stillingsannoncerfra industrien. Men hvis industrienomvendt – hvilket han mener erhelt utopisk – henvendte sig til ham, villehan ikke bare afvise, men høre, hvad dekunne tilbyde. ”Få gange har jeg tænkt, atjeg måske skulle overveje industrien. Herpå universitetet sidder jeg jo løst i stolen,og pengene er bedre i industrien”.”Mine forbehold over for industrien ermåske fjollede, for dér kan man sikkertogså få lov til at være nysgerrig. Det ermuligvis en akademisk ambition, der holdermig tilbage. Det lyder lidt højtideligt,men jeg tror, jeg ville ærgre mig over atsvigte mine idealer”.Når det er sagt, så kunne han bestemtgodt ønske sig, at der var flere ressourcerat gøre godt med på universitetet: ”Vimærker tydeligt de voldsomme nedskæringer.Stemningen er ved at blive lidtbedre nu, hvor vi også kan se frem til atskulle dele bygning med BRIC, men dade første store nedskæringer ramte fakultetet,var det hårdt. Instituttet her gik fraca. 48 medarbejdere ned til 35.”Rivalisering mellem unge og ældreHar det givet surhed over for de ældreVIP’er?”Mange af de yngre forskere, som varblevet kørt i stilling til faste job, følte sigsnydt, og man talte om nul-forskere, derspærrede for de yngre. Men jeg synes,man skal passe på med begrebet nulforskere.Der ligger en stor arbejdsbyrdei at undervise, og endelig er der ogsåmange, der tager det alvorligt at formidle10 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


Han tilbragte bl.a. otte måneder påforskningscentret European Institute ofOncology i Milano hos Kristian Helin,der netop er blevet udpeget til direktør forBRIC. I Milano ledede Kristian Helin etlaboratorium, hvor man forskede i forståelsenaf de molekylære mekanismer, derregulerer cellecyklus og i at identificerede gener, som medvirker til udviklingenaf cancer.I 1995 blev Christian Holmbergkandidat. Herefter fik han et ph.d.-stipendium,hvor han fortsatte sit projektmed de transgene mus. Desuden brugtehan tid på et cellekultur projekt, hvor hanidentificerede target-gener for en såkaldttranskriptionsfaktor E2F, som også er etonkogen. Han nåede ikke at blive færdig,mens der stadig var penge i ph.d.-kassen,så sideløbende med at han afsluttedesit ph.d.-studium, tjente han penge somforskningsassistent for en seniorforskerhos Kræftens Bekæmpelse. Han forsvaredesin ph.d.-afhandling sommeren2000, og fortsatte arbejdet i KræftensBekæmpelse.Da det forskningsprojekt nærmede sigafslutningen, forhørte han sig hos OlafNielsen på sin gamle afdeling på universitetet,om han kunne tilbyde ham noget.Det kunne han - men først et år senere.Og i april 2002 begyndte han i sin nuværende21⁄2 årige projektansættelse.Også her er hans forskning relaterettil cancer. Nu arbejder han bare ikkemere med hele organismer men er heltnede i detaljerne med celledeling: ”Jeghar oplevet en langsomt snigende lyst tilmere simple opgaver, hvor genomet ikkeer så komplekst. Det giver mere kontrolleredefaser med mere direkte spørgsmålog hurtigere svar. Desuden er svarenemere troværdige, fordi organismerne erså simple, at der ikke er så mange andremuligheder.”I det aktuelle forskningsprojekt tagerdet ca. 14 dage at komme gennem samtligefaser pr. eksperiment.”Hvis der altså ikke sker fejl undervejs”.”Når man arbejder med transgenemus, går der mindst to år, før man harsvaret. Men her får vi svar allerede efter14 dage. Det er faktisk fantastisk.”lpmmere populært. Det er unfair kun at gøreforskeres indsats op i videnskabeligepublikationer.”Betyder det ekstra pres, at du erprojektansat og har en tidsbegrænsetperiode til at opnå resultater i? Og hvisdu var fastansat, ville du så overhovedethave mulighed for at tilrettelægge dinforskning, så du ikke først kom hjem kl.22.00?”Muligvis til en vis grad. Men mankan jo ikke bare beordre gærceller til kunat arbejde om dagen. Det vil aldrig væremuligt helt at undgå at arbejde uden fornormal arbejdstid.”Ville han blive en bedre forsker, hvishan havde flere ressourcer?”Jeg ved ikke, om jeg personligt villeblive bedre, men jo flere forskere, der erråd til at tilknytte et forskningsområde,desto mere kan man selvfølgelig opnå.Manglende midler til at indføre de senesteteknologiske landvindinger er også etproblem, der gør, at vi nemt sakker bagudi forhold til ”konkurrenter” i udlandet.”Løse ansættelserChristian Holmbergs vej ind på den molekylærbiologiskegenetik begyndte meden efter eget udsagn meget studentikos oghøjtravende idé om at forstå bevidsthedbiokemisk.Efter gymnasiet søgte han ind på biokemiog havde filosofi som sin andenprioritet. Det blev biokemien, og det erhan glad for.”Fordi der også er håndværk i det,noget mekanisk. Det giver en god afveksling.”I sit speciale arbejdede han med transgenemus, eller snarere med overudtryk afonkogener (kræftgener) i mus: ”Jeg villegerne arbejde med hele organismen i modsætningtil det, jeg gør i dag. Jeg syntes,dengang som nu, at det er fascinerende, atman kan modificere hele organismer, altsåeksempelvis pattedyr som mus.”Forskningsprojektet gårud på at undersøge, hvordanfraværet af et bestemtprotein, Ddb1, fører til enforøget hastighed af mutationeraf gener. Proteineter associeret med overfølsomhedfor bl.a. UV-lys ogfor en alvorlig hudcancer.Olaf Nielsen og ChristianHolmberg har en hypoteseom efter hvilken model mutationernesker, og det erden, de forsøger at påvise.De har allerede vist, at debagvedliggende biologiskeprocesser er forskellige fradem, der sker ved mutationeri beslægtede cancertyper.Hvis de med deres eksperimenterkan påvise, atde har ret i den model, dehar udtænkt, har de gjorten ny opdagelse.For at eftervise modellener de nødt til at lave enlang række forsøg hvor deførst konstruerer DNA påen måde, så de kan identificere,hvilke komplekserDdb1-proteinet indgår i.Herefter skal gærcellertransformeres med DNAkonstruktionerne.Sidenskal de renstryges med henblikpå at få nogle enkeltkolonierat arbejde med.Dernæst skal enkeltkoloniergro op i et flydende medie,hvorefter man kan ekstrahereDNA og total protein.Endelig skal der foretagesen række tests.Hver enkelt fase varermellem to og fire dage,og det er sådan, ChristianHolmberg har tilbragt sinarbejdstid den seneste måned.FORSKERforum Nr. 162 marts 2003 11


GYMNASIE-REFORMForskning light i gymnasietRegeringens udspil til ny gymnasiereform giver mulighed for at skabe merestudiekompetente studerende, mener uddannelsesforskerUniversiteterne jamrer!Ifølge et forskningsprojekt fra sidsteår, vurderer underviserne, at 25 procentaf de universitetsstuderende er for drligtfagligt funderede. Den procentdel er dernu, med regeringens udspil til en ny gymnasiereform,givet mulighed for at reducere,mener uddannelsesforsker SteenBeck, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik,Syddansk Universitet. Udspilletgiver mulighed for at skabe et gymnasium,der tilskynder eleverne at anvendeen undersøgende tilgang til de emner ogdiscipliner, de beskæftiger sig med.”Man kan nærmest kalde det en forskninglight tilgang,” siger Steen Beck, dersammen med studerende Birgitte Gottliebstod bag ovennævnte forskningsprojekt,som handlede om studiekompetencersom brobygning mellem det almene gymnasiumog universiteterne.Tilbage til gamle gren-gymnasiumDen foreslåede gymnasiestruktur minderpå nogle punkter om det gamle grengymnasium,som blev afskaffet i 1988 afdaværende undervisningsminister BertelHaarder til fordel for valgfagsgymnasietaf i dag. Bertel Haarder ønskede at individualiseregymnasiet og gav elevernemulighed for selv at bestemme, hvilketilvalgsfag de ønskede på hhv. mellemoghøjniveau. Det har imidlertid vist sigat føre til mange ulogiske valg. Ulogiskei forhold til at fremme elevernes studiekompetencertil de videregående uddannelser.I den nye reform, der forventesat træde i kraft 2005, lægges op til, ateleverne, ligesom de gjorde i grengymnasiet,skal vælge studieretning ellerfagpakker.”Det vil kunne medføre, at der kommeret samspil højniveaufagene imellem,og mellem højniveaufagene og fællesfagene,fordi de samme elever og desamme lærere vil være sammen om dethele,” siger Steen Beck.Studieretningstanken betyder ogs, ateleverne skal vælge til og fra mere målbevidstend i dag.”Eleverne skal tone deres uddannelsemere i retning af fagkombinationer, somvil gøre dem bedre til nogle fag, som dekan fortsætte med på universitetet. Ogde skal selvfølgelig hjælpes med at lavelogiske studieretningsvalg, s det er noglebestemte fag, der kommer i samspil medhinanden. F.eks. matematik/fysik/kemieller biologi/samfundsfag eller græsk/latin/oldtidskundskab,” siger Steen Beck.”Det gymnasium, vi er i gang med atudvikle nu, vil kræve mere af eleverne.Det vil kræve, at eleverne tager noglevalg på en mere systematisk måde, og detvil kræve, at de undervejs fra 1. til 3.gkommer til at kunne mere og mere selv.Klasseundervisningen vil i fortsat højeregrad blive afløst af, at de selv skal udog lave rapporter og i længere perioderarbejde selvstændigt. De kommer til atblive trænet i studieformer, der mindermere om det, man har på universitetet.”Omvendt er det vigtigt, at universiteternefølger med i, hvad der sker igymnasiet.”Ellers kommer de aldrig til at kunnese det, som studenterne kan, og så kan dejo blive ved med at jamre. I fremtiden fåruniversiteterne nogle studerende, som erblevet udsat for meget varierede undervisningsformer,og dem skal universiteternekunne tage op og bygge videre på.”Et halvt års grundforløb er for lidtI udspillets nuværende form foreslås enstruktur med et halvt års grundforløb, derer ens for alle elever, og hvor de vil bliveintroduceret til en række gennemgåendebasisfag: Dansk, engelsk, fysik, matematik,yderligere et fremmedsprog og idræt.Desuden vil eleverne blive præsenteretfor nogle temaer, hvor studieretningsfagi forskellige kombinationer viser, hvadde kan.Men et halvt års grundforløb er altfor lidt, mener Steen Beck og med hamogså mange andre. F.eks. Akademiet forde Teknisk Videnskaber, ATV, der i sinrapport ”Det nye gymnasium: Løft mednaturvidenskaben” skriver: ”Det er vigtigt,at grundforløbet varer et helt skoleår.Varer det kun et halvt år, vil det reelt betyde,at fagpakkevalget skal ligge s tidligtaf hensyn til skemaplanlægningen, at enfaglig sammenhæng i grundforløbet reeltbliver umulig.”Og Steen Beck siger:”Når vi vil presse eleverne – og jegsynes, det er ok, at vi presser dem - til attage et skæbnesvangert valg, som kan fåen vis betydning for deres fremtid, så skalde også have ro til at orientere sig. Vi vedjo godt, hvordan det er at begynde somny 1.g’er. Man skal lære nye kammeraterat kende og en ny uddannelseskultur. Detvirker simpelthen som et rent overload,hvis de i tilgift skal kunne tage stilling tilen fagpakke i løbet af kun af et halvt år.Selve storstrukturen er fin, men man børgive dem et helt år på grundforløbet.”Almen dannelse som humanioraeller naturvidenskabDet er et vigtigt mål med reformen, at denaturvidenskabelige fag styrkes. Og argumenternefor at styrke naturvidenskabener gode, mener Steen Beck:”Det handler bl.a. om konkurrenceevnen.Vi har jo en regering, der lyttermeget til, hvad Dansk Industri og danskerhvervsliv siger, og de siger, at arbejdsmarkedethar brug for flere, der er godetil naturvidenskab. Et andet argument,som man ogs hæfter ved i udspillet, er, atdet almene gymnasium har haft det medentydigt at definere almen dannelse somhumaniora. Hvis man vidste noget omsøjler fra antikken, var man alment dannet.Nu er der nogle sympatiske stemmer,der taler for, at vi skal have et brederedannelsesbegreb, og at naturvidenskabeligdannelse er vigtig. Det er det ikkemindst i et demokratiperspektiv. Man kanjo stort set ikke vide noget om noget somhelst uden at have en naturvidenskabeligdannelse,” siger Steen Beck.“I fremtiden får universiteternenogle studerende,som er blevet udsat formeget varierede undervisningsformer,og dem skaluniversiteterne kunne tageop og bygge videre på.Det er netop i forsøget på at styrke naturvidenskaben,at man vil nedlægge denmatematiske og sproglige linie.”Man vil tvinge de tidligere sprogligetil at møde naturvidenskaben fra dag ét.Alle elever skal udsættes for nogle naturvidenskabeligetemaer, som gerne skullevære så inspirerende, at flere vil vælgeat gå videre ad den vej. Man kommerformentlig til at tilbyde både rene naturvidenskabeligestudieretninger og studieretninger,hvor man blander hård og blødnaturvidenskab med samfundsvidenskab.Dvs. at man vil forsøge sig med nyekrydsninger, som universiteterne jo ogsåinteresserer sig meget for i øjeblikket.Det lønlige håb er, at nogle af dem, derinteresserer sig for naturvidenskab menaldrig ville vælge den rene form, fordide også interesserer sig for mange andreting, alligevel vil vælge at gå den vej.”Motivation for naturfag”Problemet er bare, at løbet ER kørt formange mennesker, mig selv inklusive, mjeg indrømme. Jeg stod på et meget tidligttidspunkt af i forhold til matematiskintelligens,” siger Steen Beck.”Det store spørgsmål bliver derfor, omden nye struktur i højere udstrækning vilkunne motivere eleverne til at vælge naturvidenskab.Erfaringerne med naturfagpå sproglig linie er jo ikke specielt gode.”12 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


Forskningsrådene svækkesLovforslag om forskningsrådgivning er netop nu til behandlingi Folketinget. Det lægger op til oprettelse af en strategiskstreng parallelt med forskningsrådene …”Det kan godt være, at opdelingen mellemet frit og et strategisk forskningsrådpasser til den logik, som politikerneoplever på ”bevillingsniveauet”. Mensådan er virkeligheden ikke, den er merebroget. Og problemet ved den nye modeler, at man får lavet et meget opspaltetsystem, hvor der for eksempel ikke erstørre enhed i systemet. Det er mærkeligt,at politikerne laver en struktur, der er såukoordineret, når man i øvrigt er så optagetaf at skabe sammenhæng”.Jørgen Søndergaard, formand forde nuværende forskningsråds paraplyFORSKNINGSFORUM, er meget kritiskoverfor lovforslaget om forskningsrådssystemet,som netop nu er til behandling iFolketingets videnskabsudvalg.Ifølge forslaget skal der oprettes to sideordnedeorganer, et frit og et strategiskforskningsråd. Det frie råd skal fungeresom paraply for de nuværende forskningsråd.Det strategiske skal tage sig afde strategiske (program-) bevillinger, ogher skal man benytte sig af ad hoc-programkomiteer.Svækkelse af forskningsrådene”Forskningsrådenes faglige rådgivningbliver svækket, og det er svært at forstå,at man ikke bruger den kompetence nogetmere. Det er svært at sige, hvem der bliverstyrket – ud over at dansk forskningkommer til at lide under systemet, som risikererat lande ud i overadministration”,siger Søndergaard.”Man risikerer et system, hvor forskningenskal fungere i et misk-maskmellem forskellige instanser. Hvis dernu kommer strategiske satsninger på fxnaturvidenskab, så er det noget værre pjatat de ikke opstår gennem blandt andet detnaturvidenskabelige forskningsråds rådgivningog at det ikke koordineres af denaturvidenskabelige forskningsråd.Lovbehandling indtil 23. aprilFORSKNINGSFORUM luftede sin skepsisover for den manglende koordineringmellem de to grene i høringssvaret franovember. Men politikerne har ikke lyttettil denne kritikken.Loven om forskningsrådgivning ersøsat som en model, der nyder bred opbakningpå tværs i Folketinget. Partierneer i store træk enige – og har ikke villetændre i todelingen.Lovforslaget behandles i folketingetindtil d. 23. april, hvor der afgives betænkningog loven kan vedtages. Det ermeningen, at loven skal træde i kraft fra1. januar.Magtkamp om midlerEt af motiverne til at ændre systemet er,at alle kan se, at for 4-5 år siden var deropstået en skævhed mellem de frie forskningsråds-midlerog så de program-midler,som Folketinget øremærkede.”Det var tydeligt for alle, at programmidlernefik for stor betydning i detsamlede billede, når de nåede op på det,som forskningsrådene disponerede over”,siger Søndergaard. ”Der ville være enbedre balance, hvis kun mellem en fjerdedelog en tredjedel bliver strategiskemidler i fremtiden”, siger Søndergaardog understreger at hele reformen i øvrigthænger på politikernes løfter om flereforskningsmidler til hele systemet.Et af de store spørgsmål i den fremtidigestruktur er således, om politikernekan i fremtiden kan nære sig for at øremærkepenge til den strategiske streng.Det fortæller lovforslaget ikke noget om.Lovforslaget betyder heller ikke, at politikerneautomatisk afgiver magt. Det åbnernemlig mulighed for, at Videnskabsministereni fremtiden kan vælge at ladepolitikerne fortsætte med at prioriterestrategiske emner eller at overlade de nyeråd til at fordele pengene…Svækkelse afrådenes rådgivende indflydelse?Det bliver en administrativ og politiskfornyelse, at hidtidige ministeriepuljerskal frem i lyset, idet det strategiske rådfremover skal styre uddelingsprocedurenog den faglige vurdering af disse penge.Det vil dog fortsat være de enkelte ministre,som står den faktiske uddeling afbevillingerne.I forslaget ligger tilsyneladende også enafmontering af forskningsrådenes nuværenderådgivende indflydelse. De frieforskningsråd vil (som hidtil) skulle ståfor en faglig fondsfunktion, men mistermuligheden for at rådgive offentlighedenog det politiske system. Fremover skaldet nemlig alene være det centrale DanmarksForskningspolitiske råd (DFpR),som skal give forskningspolitiske råd.Den del bekymrer ikke FORSK-NINGSFORUM så meget: ”Det liggerfortsat i rådenes forpligtelse, at man skalrådgive om forskningsfaglige problemer.Og jeg læser lovforslaget – i modsætningtil det tidligere udkast – sådan, at man harpligt og ret til at rådgive på eget initiativ”,siger Søndergaard.jø(L142 – Forslag om forskningsrådgivning:www.ft.dk/?/samling/20021/MENU/00000001.htm)Der er ikke nødvendigvis overensstemmelsemellem politikernes principperog deres praksis. En politiker kan godterklære sig for ubetinget tilhænger affrihed og autonomi, men i praksis vedtagelove, som får ufrihed og styring somkonsekvens.Konflikten viser sig tydeligt i den aktuellebehandling af universitetsreformen:Venstre, Danmarks liberale parti – somstår bag universitetsreformen – bliver beskyldtfor at lave en lov, som er alt andetend ”liberal”, fordi ministeren i høj gradkan kontrollere, regulere og styre. Og Socialdemokraterne– som bakker loven op– bliver beskyldt for at være i strid medpartiets idegrundlag, der taler for ”medindflydelse”for medarbejderne …Videnskabens ideelleinteresser ctr. politikernesHos politikerne er konflikten åbenbarmellem idealer/principper på den ene sideog den virkelige verden åbenbar, når manser på en holdningsundersøgelse, somAnalyseinstitut for Forskning netop haroffentliggjort. AFSK har spurgt Folketingetspolitikere om deres opfattelser af ogholdninger til forskning og forskningspolitik.Politikerne vil ideelt set gerne have enbalance mellem styring og frihed, menhvis de tvinges til at skulle vælge, så vilde altså helst styre ..Politikerne i Venstre og Socialdemokraternesiger således, at de godt forstårvidenskabens principielle og ideelle hensyn– for eksempel om forskningsfrihedog nødvendigheden af grundforskning.Over halvdelen af Folketingets medlemmer– på tværs af partier - menersåledes, at universiteterne skal have fuldforsknings- og metodefrihed. Autonomeværdier er således ”fortsat til stede i politikernesbevidsthed”.Men i en konkret realpolitisk afvejning,så må de ideelle interesser vige forpolitikernes ret og lyst til at styre.Generelt tænker mange politikere, nårde stemmer i Folketinget, i styringsbaner(dvs. ud fra en heteronomi-model).Forskning opfattes som en problemløser isamfundet og som en kilde til økonomiskvækst, og det er derfor rimeligt, at forskningenorienterer sig mod anvendelse isamfundet, konstaterer undersøgelsen.Politikerne har generelt den holdning, atforskerne ikke alene skal afgøre, hvilkeområder og forskningsfelter, der bør prioritereshøjt. Politikerne vil selv medvirketil at definere de strategisk interessanteområder for dansk forskning.Stor forskel i ideologisk ståstedSpørgeskemaet – som er besvaret af halvdelenaf Folketingets medlemmer i 1999-14 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


Politikerne vil helst styrePolitikerne forstår godt, at forskning kræver stor autonomi og frihed, men det må altså vige for samfundetsinteresser – og politikernes styring, fortæller undersøgelse af folketingsmedlemmernes holdning2000 - fokuserer især på politikernesopfattelse af statens rolle i styringen afforskningen. Spørgsmålet er bl.a. i hvorhøj grad ”de politiske beslutningstagereog samfundets repræsentanter” skal påvirkeog styre det akademiske samfund?Går politikerne ind for heteronom organiseringeller autonomi – styring ellerselvstyre?Analysen fra AFSK viser bl.a., atnår politikerne bliver spurgt til deresideologiske ståsted, så er der ikke overraskendeen tydelig forskel mellem nogleaf partierne: Næsten halvdelen af socialdemokraterne(42 pct.) går ind for en heteronomi-model,mens hver fjerde går indfor autonomi (29 pct.). Og det forholderDen autonome holdning– typisk Venstres ideologiDen autonome model – som idemæssigtknytter sig de borgerligt-liberale politikere- går ud fra, at videnskaben organiseresefter principper, hvorefter statens/samfundets repræsentanter blander sig sålidt som muligt i universiteternes virke.Universiteterne skal være selvregulerendeenheder, der ikke er underlagt statsstyringeller markedsstyring. Det betyder,at de daglige opgaver med forskning ogundervisning skal være uafhængig af eksternindflydelse. Eksterne interessenter– fx regeringen – skal ikke have bemyndigelsetil at blande sig i universitetets“opgavevaretagelse”.En vigtig del af uafhængigheden er,at universitetet har økonomisk autonomi.Man skal ideelt set have de midler tilrådighed, som er nødvendige, og manprioriterer disse midler uden eksternkontrol eller styring. Det betyder bl.a., atman ikke er tvunget til at påtage sig envirksomhedskultur, hvor omkostningsminimering,profitmaksimering og andremarkedslogikker styrer de videnskabeligeprioriteringer.sig lige omvendt blandt Venstrefolkene,hvor næsten halvdelen (47 pct.) går indfor en autonomi-model, og hver fjerde(24 pct.) går ind for heteronomi somideal.Den heteronome holdning– typisk S’ ideologiDen heteronome model – som idemæssigtknytter sig mest til en social- ogvelfærdsstatslig tænkning - går derimodud fra, at universitetet bør udsættes forpolitisk styring. Universitetet kan udsættesfor politiske prioriteringer med udgangspunkti en normativ vurdering af videnskabensaktive funktion i samfundet.Videnskaben skal vurderes ud fra ”nytteog relevans”, hedder det i de politiskemålsætninger.Staten – og andre interessenter – skalkunne regulere virksomheden gennem”policy” m.m. Universiteternes strukturskal således afspejle, at ”samfundetsbehov” skal formidles effektivt til videnskabenog uddannelserne, fx ved atforskellige interessenter – politikere, erhvervsfolko.a. – skal have indflydelse.Staten kan regulere direkte ved atovervåge og styre ressourcetilgangen,således at der herigennem sker en reguleringaf forskningsområder, af studentertilgangosv. Der kan indføres egentligestyringsmekanismer, som styringskontrakt,prioritering af forskningsprogrammer,taksameterordninger m.m. – sombetyder opprioritering af visse områderpå bekostning af andre. Hensigten skalvære at ”optimere det samfundsmæssigeudbytte af forsknings- og uddannelsessystemet”.Mere enighed i praksisMen når man så bevæger sig ind i merepraktiske prioriteringer, så er der nogleligheder og forskelle mellem partierne.- Hvad angår et spørgsmål om forskningenskal orientere sig mod anvendelsei erhvervslivet og i samfundet som helhed,så mener ca. 60 pct. af V’erne ogS’erne ja, mens meget få mener nej.Her viser de friliberale i Dansk Folkepartii øvrigt en alvorlig konflikt med sitidegrundlag, idet tre ud af fire her mener,at forskningen skal være anvendelsesorienteret!Og omvendt er der relativtflere radikale og SF’ere, som mener, atforskningen ikke skal være anvendelsesorienteret.På spørgsmålet om politikerne skalhave indflydelse på prioritering af forskningsområderer der dog større forskelsom afspejler, fundamentale ideologiskeforskelle ***variér sproget - forslag:…som afspejler afstanden mellem partiernesfundamentale ideologier.***. 60pct. af S’erne mener, at politikerne skalhave indflydelse, som tilsvarer partiets”instrumentel” forståelse. Og kun 35 pct.af Venstrefolkene mener, at politikerneskal have indflydelse, og hermed lever deop til deres mere liberale idealer.Her viser der sig interessant nok, atder er flere SF’ere som ønsker politikerindflydelseend hos Venstrefolkene! Ogi dette spørgsmål er de radikale klart detparti med flest af den mening, at politikerneikke skal blande sig (33 pct.).Grundforskning ctr. målforskningDe to poler med styring og autonomigiver implicit forskellige konsekvenser,hvis man ser på deres prioriteringer mellemgrundforskning ctr. målforskning.Det er ikke blot den relative vægtning(af bevillinger) mellem basismidler ogprogrammidler, der afgør, hvilken vidender produceres. Også den politiske formuleredeorganisering – fx af hvilke videnskabsgrene,der skal have højprioritet– bestemmer udviklingsretning.Normalt vil målforskning såledesknyttes til heteronomi-modellen oggrundforskningen til autonomi-modellen,men billedet er i praksis ikke entydigt.- På et spørgsmål om grundforskninguden bestemt sigt bør prioriteres lige såhøjt som anvendt forskning, svarer overhalvdelen af V’erne, S’erne og de Radikalebekræftende. Og det spørgsmål spalterhøjre- og venstrefløjen: 100 pct. afSF’erne siger ja, mens 100 pct. fra DanskFolkeparti svarer nej!Paradoks i holdningerEt af de sjovere spørgsmål, som undersøgelsenrejser, er hvilke partier, der er mest”logiske” i forhold til deres idegrundlag?Det kan synes uforeneligt, når halvdelenaf socialdemokraterne kan gå ind for,at universiteterne skal have fuld forsknings-og metodefrihed, og når de sammesocialdemokrater samtidig ønsker, atpolitikerne bør have større indflydelse påprioritering af forskningsområder!Forklaringen på dette paradoks kanvære, at spørgeskemaet ikke stiller politikerneover for et direkte valg; hervedkan de kan få lov at mene begge dele,selv om det kan være uforeneligt. Hvis deimidlertid stilles over for at skulle vælge,så vil de sige, at politikerne skal have forrangfor universiteternes selvstyre.Bag dette ligger, at politikerne nokideelt set støtter autonomien, men det erbetinget af en accept hos universiteterneaf nogle overordnede retningslinier ogstrategiske krav. Der stilles altså nogleunderliggende krav til autonomien – somhermed begrænses …jøFORSKERforum Nr. 162 marts 2003 15


DELTIDSANSATTEFaglig voldgiftDeltidsPå trods af et EU deltidsdirektiv afviser Finansministeriet attilkende de deltidsansatte samme ansættelsesgoder som fuldtidsansatte.Det bliver nu til en sag for FinansministerietSpecielt humaniora-problem?Dansk Magisterforening forbereder - påvegne af AC - at indklage Finansministeriettil en faglig voldgift, fordi deeksterne lektorer ikke er blevet omfattetaf EU’s deltidsdirektiv fra 1997. Direktivetblev ophøjet til dansk lov i 2001 ogskal beskytte deltidsansatte mod ringereansættelsesvilkår end sammenligneligefuldtidsansattes. Alligevel gjorde detdaværende Arbejdsministerium og Finansministerietdet klart allerede i 2001,at man ikke ville give grønt lys for, atde deltidsansatte undervisere får pensionsdækningligesom de fuldtidsansatteundervisere eller på anden vis bliveromfattet af direktivets ansættelsesgoder.Finansministeriet henviste bl.a. til en bestemmelseom, at løst ansatte ikke automatisker omfattet af direktivet.Det var dråben! At blive kategoriseretsom løst ansatte var en provokerende udmeldingfor deltidsansatte lærere, der harværet tilknyttet i årevis. Efterhånden varder ikke andet at gøre end at dokumentere,at størstedelen af de deltidsansatteuniversitetslærere er langt mere end løstansatte, og formanden for bestyrelsenaf DVIP-KUA, Lene Waagstein, iværksattederfor undersøgelsen af ansættelsesforholdene.”Der er behov for en skelnen mellemdeltidsansatte og løst ansatte. Vores undersøgelseviser, at vi påtager os utroligmeget af undervisningen, ,” siger hun.Faglig voldgift og ByretDM mener, at eksterne lektorer og undervisningsassistenteri praksis arbejderunder samme forhold og vilkår, men pågrund af forskellige ansættelsesforholdhar den faglige voldgiftsdomstol kunpligt til at køre retssagen vedrørendede eksterne lektorer og overlade sagenvedrørende undervisningsassistenternetil den almindelige Byret. Byretten kanimidlertid ikke forventes at have lige såstor ekspertise i arbejdsretlige spørgsmål,og der er en vis sandsynlighed for, atafgørelsen vil blive anket og sagen gårvidere til Landsretten og måske helt tilHøjesteret.”Det kan stå på i årevis, og det eruhensigtsmæssigt for undervisningsassistenterne.I DM ønsker vi at sikre voresmedlemmer en så hurtig og velfunderetafgørelse som muligt,” siger FrederikRavn, juridisk konsulent i DM.Men Personalestyrelsen afviste imidlertidallerede ved et mæglingsmøde medDM i august sidste år at tage stilling til deto kategorier under ét.Sagen vil formentlig vare op til to år– ideelt set.lpmDVIP-undersøgelsenDVIP-undersøgelsens spørgeskema erblevet besvaret af 138 undervisningsassistenterog eksterne lektorer. Det eruddelt til i alt 340 deltidslærere. Detgiver en svarprocent på lidt under 40procent, hvilket Lene Waagstein ansersom repræsentativt.Undervisningen på landets universiteterkunne slet ikke ske, hvis man ikke havdedeltidsansatte eksterne lektorer og undervisningsassistenter.I hvert fald ikke hvisbilledet fra Det Humanistiske Fakultetpå Københavns Universitet er repræsentativt.Mellem 30 og 60 procent af undervisningenpå fakultetet varetages afdeltidsansatte undervisere. 60 procentaf de deltidsansatte har været tilknyttetfakultetet uafbrudt i mere end fem år. Forca. 80 procents vedkommende udgør undervisningsarbejdetpå universitetet dereshovedbeskæftigelse. Godt 58 procentløser ulønnede opgaver i form af f.eks.møder og planlægning.Og takken? Ingen pension, krævendeog ofte forberedelsestunge undervisningsbyrderog ingen tilbud om faste job,selvom de opfylder Stillingsstrukturensformelle krav til fastansættelse som undervisningsadjunkter.Undervejs i arbejdet med undersøgelsenhar Lene Waagstein trods alt overvejendemødt sympati for DVIP’ernes krav,og hun fremhæver især sin egen institutlederpå Romansk Institut, Gert Sørensen,samt fakultetets sekretariatschef KirstenStenbjerre. Også rektor Linda Nielsen hari et brev til DVIP-KUA i sommer udtryktforståelse.Men Linda Nielsen giver som mangeandre udtryk for, at det er et specieltHumaniora-problem. De fleste undervisningsassistenterog eksterne lektorer har,ifølge hende, undervisningen på universitetetsom absolut bibeskæftigelse. Detkan godt være, at det forholder sig sådanpå jura, hvor Linda Nielsen kommer fra,og måske på andre fakulteter og institutter.Men så længe der ikke er lavet en undersøgelseaf det, vil jeg ikke være sikkerpå, at det er dækkende for den generellesituation. Og under alle omstændighederskal det ikke gælde som undskyldningfor ikke at udrede problemerne på dehumanistiske fakulteter rundt om på landetsuniversiteter. Der SKAL ske noget,”siger hun.Den 30. januar i år bad FolketingetsArbejdsmarkedsudvalg ministeren kommentereundersøgelsen og bad ham oplyseom han ville drage omsorg for bl.a.:- ”at der indføres et kriterium for atskelne mellem reelt deltidsansatte og løstansatte undervisere ved højere læreanstalterm.v.”. ,- at de deltidsansatte undervisere omfattesaf EU’s deltidsdirektiv 97/81/EF ogligestilles med andre ansatte ved universiteterne,- at universiteterne gives bedre mulighederfor at udnytte ansættelseskategorienundervisningsadjunkt.Ved redaktionens slutning i slutningenaf februar, var der endnu ikke kommetsvar fra Beskæftigelsesministeren.lpm”Skammelige arbejdsforhold,at man ikke har pensionefter 18 år.”(anonym deltidsansat)For ca. et år siden blev det for megetfor medlemmerne af deltidslærernes klubpå Det Humanistiske Fakultet, DVIP-KUA. De igangsatte en undersøgelse afdeltidslærernes ansættelses- og arbejdsforholdpå fakultetet, og resultaterneforelå i slutningen af november sidste år.Undersøgelsen, blev bl.a. sendt til rektorpå KU og til Beskæftigelsesministeren.Ny stillingsstruktur hjalp ikkeDet er helt pr. tradition og i de studerendesinteresse, at universitetet benyttersig af eksterne lektorer og undervisningsassistenter.Det er fordelagtigt medinputs fra udefra kommende eksperter,og nye kandidater får mulighed for atafprøve de vilkår, der gælder for en uni-16 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


LÆSERBREVReplik: ”På kant med …”“I artiklen ’På kant med magtfulde interesser’i februarnummeret hævdes det, atjeg skulle ønske at vægte rygning mereend motion i arbejdet med forberedelsenaf den forrige regerings folkesundhedsplan,og jeg skulle derfor have fundetLars Bo Andersens resultater om motionensbetydning i forhold til rygningensbetydning for ’ubekvemme’. Dette skulletillige være baggrunden for, at jeg skulleønske at forhindre Lars Bo Andersen i atpublicere en videnskabelig artikel, derskulle understøtte hans synspunkt.Jeg vil gerne hermed på det skarpesteafvise disse påstande. Jeg har aldrig haftnoget imod at motion får en central pladsi folkesundhedsprogrammet, og jeg haraldrig argumenteret for at motion ikke varaf væsentlig betydning for folkesundheden.Motion kom sammen med sund kostind som et centralt mål i folkesundhedsplanen.Når regeringen og dens rådgivere derudoverønskede at sætte særligt fokus påtobak og også på alkohol skyldtes det -som jeg har forstået det - udelukkende, atde grundige analyser af den stagnerendemiddellevetid i Danmark sammenlignetmed nabolandende efter alt at dømme heltovervejende kunne tilskrives tobaksrygningog overdreven alkoholindtagelse.”Thorkild I.A. SørensenH:S Institut for Sygdomsforebyggelse’Kommunehospitalet’annonceNaturvidenskab i OdenseEr du geolog, geofysiker, geograf, matematiker, fysiker eller kemiker– inviteres du hermed til tre fyraftensmøder i Odense:Findes der jordskælv i Danmark?Oplæg af: Erik Schou Jensen, lektorGeologisk museum – Københavns UniversitetHar der nogensinde været jordskælvaf betydning?, hvordan udtrykker man etjordskælvs størrelse og hvordan forudsigerman det og hvordan opfattede man itidligere tider jordskælv?Tid: Mandag 10. marts kl.17.00-20.00Sted: Magistrenes A-kasse,Kongensgade 38.2., 5100 OdenseTilmelding: Senest d. 3 marts2003 Mars-ekspeditionerne 2003/2004Oplæg af: Morten Bo Madsen, Ørstedinstituttet.Til maj 2003 sendes to små køretøjertil Mars som en forskergruppe på Ørstedinstituttethar været med til designe. Vihar i den anledning inviteret Morten BoMadsen som er en af de danske deltagerei den store Mars-ekspedition.På mødet vil Morten Bo Madsenfortælle hvad køretøjerne skal foretagesig på Mars. Hvor langt er man kommeti kortlægning af livets oprindelse – oghvad kan Mars-forskningen bruges til iden sammenhæng?Tid: Torsdag 20. marts. Kl.17.00-20.00Sted: Magistrenes A-kasse,Kongensgade 38.2, 5100 OdenseTilmelding: Senest 13. marts.Hvor meget stiger jordens temperatur?Oplæg af: Jens Hesselbjerg Christensen,Danmarks Klimacenter, DMIAlt imens der bliver diskuteret foreller imod Bjørn Lomborgs udsagn omJordens sande tilstand, stiger jordenstemperatur. At jorden bliver et varmerested at opholde sig de næste 50 år er etfaktum som det er for sent at gøre nogetved det nu. Men hvor meget stiger temperaturenegentlig? Hvor på kloden vilden stærkeste opvarmning foregå og hvadbliver konsekvenserne for Danmark - ogde andre lande?Tid: Torsdag 27. marts. Kl.17.00-20.00Sted: Magistrenes A-kasse,Kongensgade 38.2., 5100 OdenseTilmelding: Senest 20. marts.Tilmelding:Til alle tre møder på www.magister.dk/naturvidenskab .Møderækken er åben for alle der har en jobfaglig interesse i naturvidenskabelige emner.Tid og sted: Alle møderne afvikles som fyraftensmøder i A-kassens lokaler i Odense. Møderne er gratis men der ydes ikke transportgodtgørelse.Naturvidenskabs-netværkMøderækken er starten på et DM-netværk for magistre der arbejder med geologiske, geofysiske, geografiske, matematiske ellerfysiske emnerVi håber, at netværket kan styrke den professionelle og fagpolitiske identitet blandt naturvidenskabsmagistre, og at det på tværsaf geografi og arbejdspladser kan være til gensidig inspiration og kompetenceløft for deltagerne. Hvis der er interesse i at danne etnaturvidenskabsnetværk - skal der nedsættes en styregruppe til at planlægge de kommende initiativer. Flere oplysninger om styregruppen,netværket og møderækken på www.magister.dk/naturvidenskab18 FORSKERforum Nr. 162 marts 2003


ALDERSPUKKELDekan:Kvinder for kloge til universitetetDen frygtede alderspukkel med mange pensioneringer omkring 2005 på KU-naturvidenskaber afblæst efter kraftige nedskæringer og fratrædelsesordninger. Så nu er problemet rekrutteringForskere bliver ikke kørt ud af universitetet i rullestol, men de bliver tidligere pensioneret.Det Naturvidenskabelige Fakultet på KøbenhavnsUniversitet er ved at have fåethas på alderspuklen blandt VIP’erne ogkan gå i gang med en forskerfornyelse.”Vi har gennem de senere år tilbudtfratrædelsesordninger i meget stort omfang,og det betyder, at puklen ikke erså slem længere. Vi har nu meddelt, at2004 vil være den sidste mulighed for atfå de fratrædelsesordninger, og derfor erder en ret stor gruppe på mellem 20 og25 af ældre VIP’er, der fratræder næsteår,” siger dekan Henrik Jeppesen, DetNaturvidenskabelige Fakultet. ”Men ogsåde tidligere år, er der mange, der har benyttetsig af muligheden. Det har betydet,at vi ikke har været nødsaget til at fyreret mange på trods af de kraftige nedskæringerfakultetet har været udsat for. Mennu bremser vi op med fratrædelsesordningerne,for hvis de fortsætter med atryge ud med den hastighed, de har gjortde sidste to år, så kan vi ikke fylde op i enfornuftig rækkefølge,” siger han.NedslidningForskere har ellers ry for at brænde såmeget for deres forskning, at de bliverved til langt over pensionsalderen. Mende er måske nedslidte?”Det er jo en almindelige tendensblandt den aldersgruppe over hele landet,at de pludselig opdager, at de ikke skalblive, til de fylder 70. Det koster ikke såmeget at gå af, og så kan de måske levelængere og bedre og hyggeligere. Jegskal ikke sige, at nogen af dem ikke føler,de er nedslidte. Det er der da et par stykker,der har sagt. For langt de fleste handlerdet simpelthen om, at de gerne vil levelivet og slippe for møder, dekanens forskningsvogtningog undervisningspisk.”Dekanen: Kvinder for klogeEr der nok af højt kvalificerede yngreforskere at rekruttere fra?”Rundt omkring på fakultetet befinderder sig et ret stort antal meget dygtigemennesker, som vi kan få. Husk på, atpå dette fakultet får vi 240 millionerbasismidler om året, men vores eksternefinansieringer er over 300 millioner. Detbetyder, at der på eksterne midler er ansat200 årsværk, og der sidder altså en masseyngre mennesker, som har gået igennemph.d.-uddannelse, og som derefter erkommet ind først på det ene projekt også på det andet projekt. Der befinder sigen rimelig mængde, og dem vi er udeefter er selvfølgelig nogen, der er rimeligunge, men med et stort potentiale.”En ny rapport fra Statens SundhedsvidenskabeligeForskningsråd (SSVF)viser, at unge læger, tandlæger og farmaceuteri stort antal søger væk fra denoffentlige forskning. På Det NaturvidenskabeligeFakultet oplever også konkurrencenfra de vellønnede job i industrien.”Det gør vi på én måde. Vi har ikke retmange kvindelige ansøgere, de er nemligfor kloge til at søge ind på universitetet,som er en dårlig arbejdsplads. I industrienfår de leveret tingene på en sølvbakke,men på universitetet må du selvsøge penge, skaffe laboranthjælp osv.Mændene er ’for dumme’, for de bliverved med at søge til universitetet,” sigerHenrik Jeppesen.Der er gennem tiden givet mange budpå, hvorfor kvinder ikke søger universitetetsforskerstillinger, men Henrik Jeppesentror, at den væsentligste forklaring er,at kvinder er mere forhippede end mændpå at få de bedre vilkår uden for universiteterne.Og der er ikke meget der tyderpå, at det vil ændre sig.”Budgetterne kan jo i hvert fald ikkehjælpe med noget som helst. De går barenedad og ud…”lpmFORSKERforum Nr. 162 marts 2003 19


Postbesørget blad nr. 57091(8245 ARC).Dandy-loven- universitetsreformens kælenavnHvad skal barnet hedde? Spurgte FOR- SKERforum, der udskrev en konkurrenceom et navn til den nye universitetslov.Der kom flere fantasifulde forslag til etnavn, men det mest mundrette var nokDandy-loven – et forslag, som kom fra etmiljø udenfor universitetet: prof. MikaelSkou Andersen fra Danmarks Miljøundersøgelser.Han præmieres med 3 flaskergod vin.Navnet henviser til den konflikt fornogle år siden, hvor Århus’ rektor havdesvært ved at holde fast på universitetetsvidenskabelige uafhængighed, da hanblev sat under pres af det private firma.Spørgsmålet er, om Dandy-loven vilgå over hverdagssproget i forlængelse afde tidligere navne: Professorvældet, styrelseslovenog senest det lidenskabsløseuniversitetsloven.universitetet mødte den beslutning somme protester, fordi rektor og ledelsenvoldhermedsvigtede deres pligt til at forsvarede ansattes forskningsfrihed. Forskningsfrihedskal ikke gøres til genstand forforhandling, sagde kritikerne, som søgteat vælte Århus-rektoren på sagen (seFORSKERforum 130).Sagen er siden kommet til at symbolisereen stigende erhvervsindflydelse ogen forskningsfrihed, som er under pres.Også ved Folketingsdebatten om universitetsreformen(24. januar) blev derrefereret til Dandy-sagen:”Kun uafhængige universiteter kantackle forskningsfriheden og ruste sigmod angreb udefra. Men har regeringenog Socialdemokraterne spugt ÅrhusUniversitet, hvordan samarbejdet medDandy var?, spurgte Elisabeth Arnold (R)lanceret under overskriften ”selveje” og”den største reform siden 1487”. Og hermedledes tankerne hen på landboreformerneog bondefrigørelsen i 1784. Og nuer resultatet, at der indføres et system afridefogeder, som man havde på godsernefør den tid …”, lød motiveringen.Et andet forslag slog mere på detmerkantile aspekt i reformen: ”Unibestloven”…Men ellers var der flere, som simpelthenforeslog, at den skulle kaldes ”bestyrelsesloven”eller ”rektorloven” meden klar henvisning til, hvem der nu fårmagten på universiteterne. miteen vurderede, at nok var forslageneDommerkobetegnende,men ”bestyrelsesloven” villekunne forveksles med nogle erhvervsjuridiskelove om selskabsansvar osv. og detville derfor virke forvirrende.og svarede: ”Nej, for den sag viste, at kunet totalt uafhængigt universitet kan holdeuvedkommende interesser ude. Sådan vardet ikke være efter universitetsreformen,for her vil en bestyrelse med et eksterntflertal – bl.a. med erhvervsinteresser– ikke først og fremmest sikre ’forsknings-friheden’…”Dandy-sagen blev symbolNavnet Dandy-loven spiller dels på denstørre erhvervsindflydelse, som universitetsreformenlægger op til.Og dels refererer navnet til affæren inovember 1999, hvor to dental-forskereved Århus Universitet blev lagt underpres, fordi Dandy ville forhindre offentliggørelseaf et konference-abstract omforskning i et Dandy-produkt.I første omgang føjede Århus’ rektorfirmaets krav om udsættelse. Men påForslag: BestyrelseslovenDer indkom andre forslag, som spilledepå det samme aspekt: ”Ridefoged-loven”:”Sanders universitetsreformen blevEkstrapræmie!Dommerkomiteen bedømte, at MargretheVestager (R) fortjener en lille præmiefor sin forfriskende bemærkning om”den udvidede fætter-kusine –fest” omproblemerne med at besætte de nye universitetsbestyrelsermed talenter. Hun fåren flaske vin for med sproglig friskhed iden politiske debat at have kastet lys pået væsentligt problem …jø

More magazines by this user
Similar magazines