13.07.2015 Views

Kirken yt - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Kirken yt - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Kirken yt - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE SEPTEMBER 2003KirkenytAktivitetssalen i Pasadena Stavscenterlevede op til sit navn veddenne multikulturelle aktivitet.Medlemmer af de lokale moskeermødte op i deres traditionelle klædedragter.Raymond O. Lowryjun.,præsident for Pasadena Stav, bød de300 frivillige sidste dages hellige ogmuslimer velkommen og bad indledningsbønnen.Dr. Yahia Abdul-Rahman,leder af Islamic Shura Councilof Southern California, bad også enbøn for sit folk. Det vidnede omdagens betydning, at begge åndeligeledere bad for næsten de sammevelsignelser for deres folk: »Gud, vilFrivillige ira Kirken og muslimer arbejder side om side i Pasadena i Californien for atsamle hygiejnepakker, som senere blev sendt til nødstedte i Irak.du ikke nok passe på deres familierog velsigne deres indsats.«De frivilliges fælles indsats vil væreSidste dages hellige og muslimerforbereder hjælp til Iraknoget, de altid vil huske. Da medlemmeraf Pasadena Stav arbejdedesammen med deres nye muslimskevenner i timevis og lagde vaskeklude,Sonja Eddings BrownIen sidste dages hellig kirkebygningi det sydlige Californienændrede verden sig en smule imaj takket være et særligt samarbejdeog et tjenesteprojekt for at hjælpede mennesker, der lider under krigeni Irak.Det var den første humanitærindsatsmellem muslimer og sidstedages hellige, som blev organiseretog udført i Pasadena i Californien.Målet var at skaffe ca. 10 000 hygiejnepakkertil nødstedte familier i Irak.Projektet var del af en stor sendingnødhjælp fra Kirkens Humanitærtjeneste.Antallet af hygiejnepakker varså stort, at de fyldte tre 12 meterlange containere.»Nødhjælpsarbejdere i Irak harfortalt os, at der er stort behov fordisse hygiejnepakker til familier,«sagde ældste Tad R. Callister, der erhalvfjerdser-områdeautoritet. Pakkerneindeholder bl.a. sæbe, håndklæder,tandbørster, tandpasta ogkamme.Organisationerne Nour InternationalAid og Mercy Corps Internationalfragtede tingene med skib fraLos Angeles til Irak via Tyrkiet.tandbørster og andre artikler tilpersonlig pleje i kasserne, opdagedede, hvor meget de havde til fælles.»Vi har lige talt sammen, og jeg harfundet ud af, at Hedab bor ved sidenaf en af mine gode venner!« sagdeCarolyn Peterson fra Pasadena Stav.De fleste muslimske frivillige, somf eks. Traore Lacind fra Vestafrika,havde aldrig været i en sidste dageshellig kirke. »Da de i moskeen fortalte,at vi kunne hjælpe i dag, ville jeggerne med,« sagde hr. Lacind. »Deter meget anderledes end i moskeen.Vi tager kun derhen for at bede. Iforetager jer så mange ting i jereskirke.«KIRKENYT SEPTEMBER 2003 1


Der opstod en særligt mindeværdigstund, da muslimerne bad omlov til at bruge hjælpeforeningslokalettil middagsbøn. På ganske fåminutter fik de taget skoene af ogrullet deres bedetæpper ud, og udentøven takkede ca. 50 muslimer Gudi Jesu Kristi Kirke af Sidste DagesHellige. Det var en meget ærbødigstund, og det sagde meget om, hvorvelkomne muslimerne følte sig.Venskabet og forståelsen mellem deto trosretninger blomstrede.Dr. Yahia Abdul-Rahman udtryktesin beundring for Kirken: »I har såmange eksempler, vi kan lære af:Jeres engagement, jeres frivilligearbejde og jeres øjeblikkelige indsatsfor at hjælpe nødstedte uden forventningom at få noget igen. Voresvenskab vil vare længere end blot idag.«missionærlejlighed. Mange kirkebygningerer også svært beskadigede,også taget på besøgscentret vedLiberty-fængslet. Kirkens bygningerer blevet repareret og besøgscentretgenåbnet for gæster.Medlemmerne har fundet styrkei evangeliet i deres kamp på grundaf deres tab og opbygningen af dereshjem og byer. »Vi er så velsignedeat have evangeliet i vor tid,« sigerMarilynn Barnes fra SpringfieldKatastrofer rammer, medlemmer samlesStav i Missouri. »Vi kan finde fred,uanset hvor voldsomt det stormeromkring os.«Aimee Hansenelv om naturkatastrofer harødelagt hjem og ejendomme ihele verden i de forgangne måneder,har Kirkens medlemmer sluttet sigsammen, hjulpet hinanden og arbejdetfor deres lokalsamfund.Tornadoer i USADa hen ved 400 tornadoer rasedegennem det centrale og sydøstligeUSA i maj, blev omkring 20 sidstedages helliges familiers hjem ødelagtog flere hundrede svært beskadiget.Kirkens medlemmer og naboersamlede sig for at rydde op i deresbyer og genopbygge deres tilværelse.Mindre end en uge efter, at uvejretsatte ind, beskrev G. Tim Goodman,præsident for Springfield Stav iMissouri, medlemmernes hurtigeindsats for at hjælpe med oprydningsarbejdet:»Uvejret ramte voresområde søndag nat, og efter blot etpar timer var over 60 menneskermødt op for at hjælpe om mandagen.Derefter har vi haft ca. 100frivillige hver dag. Vi har ryddettagpap, isolering og grene væk,og jeg ved ikke hvad. Det bliver etlangvarigt arbejde, men vi har dafået hul på det.« Medlemmer fra heleUSA har også givet af deres midlerog tid for at hjælpe ofrene for tornadoerne.Flere end 40 mistede livet i uvejret.Men lederen af HumanitærhjælpensNødudrykning, Garry R. Flake,sagde: »Med de omfattende ødelæggelser,tornadoerne har medført, erdet et mirakel, at antallet af omkomneikke er højere.« Medlemmer i16 stave fra 14 stater blev særligthårdt ramt af tornadoerne, meningen medlemmer af Kirken ellermissionærer er kommet til skade.Tornadoerne ødelagde bl.a. enOversvømmelser i ArgentinaMedlemmer i Argentina har hjulpethinanden ved bl.a. at leje gummibådeog redde mennesker, der varstrandet på tagrygge, og har uddeltmad og medicin efter omfattendeoversvømmelser i landet i maj.Efter to døgn med styrtregn, somgav en halv meter regn i Santa Fe,Medlemmer fra Springfield Stav iMissouri rydder op efter en tornado.Hen ved 400 tornadoer ramte i maj detcentrale og sydøstlige USA.


den dødelige og yderst akutte luftvejssygdomSARS. Søster Chen, somvar oversygeplejerske på ottendesal på Taipei Kommunehospital i HoPing, blev under sit arbejde medpatienterne smittet med SARS.Søster Chen, 47 år, var den førsteblandt plejepersonale i Taiwan, somdøde af sygdommen. »Hendesuegennyttige ånd ... er et eksempel100 000 måtte evakueres under oversvømmelserne i Argentina i ma/, heriblandt1000 medlemmer af Kirken. Medlemmerne flokkedes om hinanden for af hjælpe underkatastrofen.for alt plejepersonale,« sagde Taiwanspræsident, Chen Shui-bian.Regeringen tildelte posthumt søsterder ligger i det nordøsdige Argentina,gik Salado-floden over sinebredder og tvang godt 100 000 menneskerfra deres hjem - heriblandt1000 medlemmer af Kirken. Mangeaf de evakuerede opholdt sig hosslægtninge, men over 500 søgtetilflugt i Kirkens bygninger i SantaFe, hvor Kirken fremskaffedenødhjælp og generatorer. De flestekunne vende hjem, da vandet varsunket.Selv om 23 omkom i oversvømmelserne,og der skete omfattendeskader på ejendomme, mistedeingen af Kirkens medlemmer ellermissionærer livet.For at hjælpe dem, der var ramt afoversvømmelserne, pakkede Kirkensmedlemmer i Buenos Aires 5000kasser med mad og sendte dem tilområdet omkring Santa Fe. Kasserne,der bl.a. indeholder hovedernæringsmidlersom f.eks. olie, mel ogsukker, kunne dække en familiesbehov i en uge. Medlemmerneuddelte kasserne gratis fra kirkebygningernetil de nødstedte medlemmerog andre som tegn på deresvenskab.Kirken købte desuden medicin,som den skænkede til Sundhedsministerieti Argentina, og gav mangemedlemmer tæpper og puder.Kirkens Humanitærcenter i SaltLake City sendte endvidere tre containeremed vintertøj for at hjælpede evakuerede i den kommendevintertid.SARS kostersøster livet iTaiwan, påvirlærKirlæn i AsienEmily Chien og Linda Thornelivordan har vores datter det?«var de sidste ord, som ChenChing-chiu sagde til sin mand, TangShih Hu, da de talte i telefon, indenhun den 1. maj bukkede under forChen en officiel anerkendelse. Taipeisborgmester, Ma Ying-jeou, og engruppe kommunalpolitikere holdtet minuts stilhed dagen efter hendesdød. Borgmester Ma kaldte søsterChen »den første soldat, som hargivet sit liv i kampen mod SARS.«Byen har æret søster Chen ved atindskrive hendes navn på byensmartyrgrav.Søster Chen blev døbt i januar2002. Hun efterlader sig sin mand ogderes syvårige datter, Chiaju. De ermedlem af Hsin Tien Ward i TaipeiVestlige Stav I Hong Kong støttedeKirken bystyrets forholdsregler vedat aflyse møderne i Kirken fra uge tiluge i april. Templet i Hong Kong varlukket fra den 29. marts til den 24.april. I denne tid blev der gjorthovedrent i kirkebygningerne og -kontorerne. Missionærerne og medlemmerneblev opfordret til at gørerent i deres hjem og træffe fornuftigeforholdsregler, hvor de færdedes.Med de lokale kirkelederes godkendelseafholdt familierne nadvermødei deres hjem. Søster Lily LewKIRKENYT SEPTEMBER 2003 3


Kong mødtes den 17. maj for atpakke SARS-hygiejnekasser, derskulle uddeles til 3000 familier ogenkeltpersoner Kasserne blev givettil folk med lav indkomst, som ikkekunne købe sikkerhedsmidler for athindre spredningen af SARS.Ricky Wong og hans familie aftiolder l


Stærke familier er nøglen til fremtiden,fortæller præsident Hincldey nationaltforumstyrke familien er af »afgørendeAt. betydning for at bygge bro tilfremtiden,« sagde præsident Hinckleytil 6500 tilhører på University ofDenver i Colorado den 22. april.Samfundet kan ikke ødelægge familien- med de værdier, det må byggepå - uden at underminere landetsstyrke, sagde han.»Den største udfordring, somdette land står over for, er efter minmening familiernes problem, somforårsages af vildledte forældre oggiver vildledte børn,« sagde præsidentHinckley. »Familien er samfundetsvigtigste enhed. Jeg tror på, atden er indstiftet af den Almægtige.Et land kan ikke nå længere, enddets familiers styrke tillader.«Talen var en del af en række taleri 2003, sponseret af Colorado StateUniversity og University of Denver»Bro til fremtiden: Amerikansk historieog værdier i lyset af den 11. september«er en udforskning af deamerikanske værdier, sagde rektorved University of Denver, Daniel L.Ritchie. Blandt de øvrige talere kannævnes tidligere senator JohnGlenn, general H. Norman Schwarzkopf,ærkebiskop Desmond M. Tutusamt avisredaktøren George F. Will.Rektor Ritchie sagde til ChurchNews, at præsident Hinckley blevopfordret til at tale på grund af hansinternationale ry og forummetsarrangørers ønske om at lære mereom de værdier, han belærer om.Præsident Hinckley nævnte krigeni Irak og bemærkede, at der stadiger meget at gøre for at skabe fred iverden. »Men,« tilføjede han, »der erbroer, som vi må bygge, ikke kunuden for, men i vores land, vigtigebroer, foruden hvilke landet vilopleve yderligere forfald.«Præsident Hinckley forklarede,at det ikke er stedet eller »hjemmetsfysiske rammer«, men forældrene,der er afgørende for et hjems kvalitet.»Når vi tænker på fremtiden, serjeg kun ringe mulighed for at forbedrevores værdier, medmindre vi kanstyrke ansvarsfølelsen og acceptenaf den afgørende kendsgerning, atdet er et enormt og livslangt ansvarat være far og mor,« sagde han.Præsident Hinckley nævnte flerefaktorer, som har ført familierne tilderes nuværende tilstand, heriblandtpornografi, narkotika, skilsmisse og»resultaterne af tøjlesløs sex.« Hangav råd om, hvordan familierne kangøres bedre og stærkere, fremlagdefamilieaftenprogrammet og opfordredefamilierne til at se hen til Gud.»Jeg vil påstå, at hvis vi vil arbejdePræsident Gordon B. Hinckley taleri Denver i Colorado om behovet for atstyrke familierne.på at vende familierne i Amerika tilGud, og hvis de vil anerkende hamsom vores guddommelige Fader,som universets hersker, som hamder giver alt godt, vil der ske vidunderligeting,« sagde han.Hvis vi, som enkeltpersoner ogsom forældre, vil bruge vores kræfterpå at læse gode bøger i hjemmet,bl.a. læse i skriften, ønske at få enuddannelse og være høflige over forhinanden, sagde præsident Hinckley,da kan et land, som er en militærstormagt, blive et moralsk lys forverden.Fra Church News, 26. april 2003-BYU opretter etprofessorat opkaldtefter Marjorie PayHinckleyen ceremoni den 29. aprilV'"edpåBrigham Young University, stiftedeuniversitetet Marjorie Pay Hinckley-professorateti Socialt Arbejde ogSamfundsvidenskab.Søster Hinckley overværedeceremonien sammen med sin mand,KIRKENYT SEPTEMBER 2003 5


præsident Gordon B. Ilinckley, ogmedlemmer af familierne Hinckleyog Pay. Præsident Thomas S. Monson,førsterådgiver i Det FørstePræsidentskab, præsident James E.Faust, andenrådgiver i Det FørstePræsidentskab, samt ældste RichardG. Scott og ældste Henry B. Fyringfra De Tolv Apostles Kvorum varogså til stede.Det var også præsident og søsterHinckleys 66 års bryllupsdag.De problemer, der omgiver ægteskaberneog familierne, er store,sagde tidligere rektor for universitetet,ældste Merrill J. Bateman fra DeHalvfjerds, men søster Hinckleys livkan være til trøst og velsignelse formange. »Hun udstråler stor glædeog optimisme.«Søster Hinckley var tydeligt overvældetover anerkendelsen. »Jeg serdet som en stor ære og en overraskelse,der gør mig noget beklemt.Jeg bliver ikke alene hyldet medMariorie Pay Hinckley, præsident GordonB. Hinckleys hustru, blev på Brigham YoungUniversity hyldet med et professorat,der har fået navn efter hende.Præsident Hincldeymodtager sin9. æresdolctorgradræsident Gordon B. Hinckleyblev rost til skyerne som »enung mand, der besluttede, at hanikke ville gøre som de andre«, ogsom blev »en stor leder inden fortro, uddannelse og høje idealer,hvilket har påvirket mennesker ihele verden«. Den 6. maj blev hanaf Salt Lake Community Collegetildelt en æresdoktorgrad.Præsident Hinckley var blandtfire, som blev tildelt en æresdoktorgradved en fest, der blev af-dette professorat, men jeg er ogsånoget rørt, eftersom vi har 66 årsbryllupsdag.«»Der er intet, som verden harstørre behov for end stærke hjemog stærke familier,« sagde hun.Præsident Hinckley udtrykte sintaknemmelighed for sin ledsagergennem 66 år. »Hun har været enfantastisk mor, en fantastisk bedstemor,en fantastisk ven og en fantastisknabo og en velgører af denbedste slags,« sagde han.Adskillige har doneret store beløbi søster Hinckleys navn til dennestilling, sagde præsident Bateman.Den vil have fire hovedformål: Athjælpe fakultetsmedlemmer ogstuderende med at fokusere påfamilien gennem forskning og uddannelse,at udvide undervisningenved foredrag og mentor-vejledning,at øge samfundets engagement ifamilieanliggender og at tjene.Herover: Randall Mackeyj. til venstre,bestyrelsesformand for Salt LakeCommunity College, overrækkerpræsident Gordon B. Hinckley enæresdoktorgrad.holdt af skolens rektor, H. LynnCundiff Det er profetens niendeæresdoktorgrad.Kunstnereudmærker sig ikonkurrenceLisa Ann Jacksonsjette internationale kunstkonkurrence,somDenomfattedeværker lige fra traditionelle oliemaleriertil collager af perler og halm, ogsom er sponseret af Kirkens museumfor de sidste dages helliges kunstog historie, har tildelt priser til sidstedages hellige kunstnere fra heleverden.»Dette er en af de fineste samlingeraf kunst med sidste dages helligtislæt,« siger inspektøren for Kirkensmuseum, Robert O. Davis, der harværet dommer ved konkurrencen.»Kunstnerne har indsendt værker,der er ambitiøse og gennemtænkte,


Og som på levende vis udtrykkerderes visuelle indhold.«Konkurrencens tema var »Sidstedages hellige i går og i dag: Tro,historie og liv« og tiltrak over 700kunstværker fra sidste dages helligekunstnere fra 30 lande. Blandt deindsendte værker blev 171 udvalgttil udstilling ved museets sjetteinternationale kunstkonkurrence.Tyve værker blev tildelt en præmiepå 500 dollars hver, og seks af værkerneblev tildelt en »købspræmie«og blev en del af museets permanentesamling.Udstillingen kan ses på Kirkensmuseum for de sidste dages helligeskunst og historie til og medseptember. Den kan også ses påwww.lds.org/museum. Klik påDeffe billede, udført med ridseteknik, Brightly Beams Our Father^s Mercy,af Joseph Lasura, er en af den 171 kunstgenstande, der blev udstillet på den sfetteinternationale kunstkonkurrence.de engelske ord »Exhibits andGalleries«, »Current Exhibits« ogdernæst »Sixth International ArtCompetition«.Konkurrencen i år tiltrak en bredvifte kunstværker. Blandt de præmieredevar et håndknyttet tæppe medet billede af Lehis syn af livets træ,et akrylmaleri på papier-måché medbilleder fra Kirkens historie i vor tidsamt et foto af en lejlighed, der ertapetseret med billeder af Frelserenog Kirkens ledere, en bronzestatueaf børn der venter spændt ved postkassenpå brev fra deres missionærbror,samt et værk der skildrer universet.»Kunstværkerne omfatter mangeforskellige stilarter, kunstformer ogkulturelle synspunkter«, siger brorDavis. Og det er netop formålet medkonkurrencen. De ansatte ved museethåber at kunne opmuntre sidstedages hellige kunstnere, både professionelleog amatører, til at skabeværker, der viser evangeliet gennemkunstnernes personlige og kulturelleøjne. Museet håber at kunne opløftede besøgende med evangeliecentreretkunst og at kunne opdage kunstnere,som Kirken kan bruge fremover- til at udføre kunstværker if eks. templer, besøgscentre ellerKirkens blade.Bror Davis nævner eksemplet medWalter Rane. Han var en talentfuldkunstner, som ellers ikke maledereligiøse motiver. Men de ansatteved Kirkens museum fattede storinteresse for hans talent og stil ogopfordrede ham til at arbejde medreligiøse temaer. I dag har bror Ranemalet adskillige malerier til Kirkensmuseum og andre formål.»Vi opdager virkelig kunstnerei forbindelse med konkurrencen,og det er et af vore mål,« siger brorDavis. »Vi forsøger at opmuntrekunstnere i hele verden, som aldrighar deltaget før, til at indsendeværker, og også dem, hvis værkervi har set før.«Museet er allerede ved at planlæggeden syvende internationale kunstkonkurrence,der afholdes i 2006.Temaet er »Vores tros arv«. Oplysningerom den næste konkurrence kanses på www.lds.org/museum.KIRKENYT SEPTEMBER 2003 7


fra Georgetown Gren talte om forfølgelsenaf de hellige førhen og sagde,at de trods strabadserne holdt ud.»Det må medlemmerne i Guyanahuske på og samle tro gennem disseerfaringer,« sagde han ved indvielsen.Den første kirkebygning i Guyana blev indviet i marts^ 15 år efter de førstemissionærer kom dertil, I dag er Guyana det hurtigst voksende området i DenVestindiske Mission.Første kirkebygning i Guyana indvietWayne Borrow.Indvielsen af den første kirkebygningi Guyana, en republik i detbritiske statssamfund, der liggermellem Venezuela og Surinam ud forSydamerikas nordkyst, er en milepæli Kirkens fremgang på stedet, efterde første missionærer kom for 15år siden.Der er nu 1250 medlemmer afKirken i fire grene, hvilket er entidobling på ti år. Guyana er dethurtigst voksende område i DenVestindiske Mission, sagde præsidentM. Don Van NoySamtidig med at den første kirkebygninger blevet indviet i Georgetown,»er der bugnende f^^ldt i beggegrene, og vi er nødt til at dele dem,«siger præsident Van Noy. »Hver grenudfylder kirkebygningen.« Hanhåber, at der snart kan blive opførtflere bygninger i byerne New Amsterdamog Parika.»Jeg betragter Kirkens fremtid iGuyana som vældig god«, sagde han.marts, hvor 250 medlemmer deltog,er et eksempel på Kirken i aktion.Præsident Van Noy bad i sin indvielsesbønfor, at medlemmerne ville»bruge bygningen som tilflugtssted isvære tider og som et sted at glædesig over vor himmelske Faders herlighed.«Ved indvielsen talte også Georgetownsborgmester, Hamilton Green.Han udtrykte sin værdsættelse af Kirkens»styrke af og interesse for sinemedlemmer« og bemærkede Kirkens»interesse i familie og samfund.«Denne begivenhed, sagde borgmesterGreen, bør »bruges somkatalysator til, at medlemmerne,ældsterne og missionærerne« vilbede Guyanas ledere om at »stilletsig ved roret i vore skibe« og styreGuyana på retfærdighedens kurs.Han påpegede, at han var særligtimponeret over og glad for allede unge, der deltog i begivenheden.Præsident Remo Augustus KippinsPræsident Leyland Mingo fra GardenPark Gren, som deler kirkebygningmed Georgetown Gren, gav ethistorisk perspektiv af den foregåendelejede kirkebygning i Guyana,hvor »det også regnede inde, når detregnede udenfor. Når det regnedemeget, blev stueetagen oversvømmet.«Han takkede for den nyebygning og tilføjede, at de sidstedages hellige skal »ses som gørendegodt« i alle henseender, for HerrenJesus Kristus er Kirkens overhoved.De første missionærer kom tilGuyana i 1988, og et år senere blevKirken anerkendt officielt. Snartderefter, den 17. marts 1989, blevder oprettet en gren med 23 medlemmer.Ældste M. Russell Ballardfra De Tolv Apostles Kvorum besøgteog indviede landet til forkyndelse afevangeliet.Guyanas statsoverhoved på dettidspunkt, Desmond Hoyte, vargæst ved en middag i 1992, afholdtaf ældste Stephen D. Nadauld, somdengang var halvfjerdser og medlemaf præsidentskabet for Det NordamerikanskeSydøstlige Område.Landet var en del af Trinidad ogTobago Mission indtil 1994, hvordet blev en del af Den VestindiskeMission.Indvielsen af kirkebygningen den 15.Fra Church News, 19. april 2003.8


Lokal nytFamiliedagen 2003Lørdag den 3. maj åbnede stavsbygningenpå Maglegårds Allé iSøborg dørene til den årlige Familiedagi tidsrummet 12:30 til 16:30.Dette var anden gang i det, der erplanlagt til at blive en tilbagevendendemaj -begivenhed.Familiedagen er en aktivitet rettetmod både ikke-medlemmer ogmedlemmer. Den har intet missionerendeindhold udover budskabet, atdet er sjovt at være en familie.Grunden til, at Familiedagen erlagt i maj, er, at FN for adskillige årsiden udnævnte den 15. maj somFamiliedag. Familie er noget defleste uanset tro kan relatere til,og det er en god chance for at visevores omgivelser, hvad vi står for.Forud var der gået et enormtstykke arbejde, ledet af Heidi Ringheimsom tovholder, men trækkendepå adskillige medlemmer overhele Sjælland.Der var blevet sendt 700 plakaterud til biblioteker, og Søborg WardsAP og UP havde ugen før uddelt1700 flyers i området omkring MaglegårdsAllé. Samme APAJP havdeogså pakket samtlige plakater tilafsendelse. De havde i hvert faldingen problemer med at huskedatoen for Familiedagen!Der var lagt et spændende program:Der var idé-boder, hvor mankunne få inspiration til en sjov fød-Josephine Hall Hansen og Ane Marie Kofod laver silketryk.selsdag, aktiviteter uden for hjemmeteller ideer til sprogs timulerendeaktiviteter. Boden, der rykkede mest,var nok den, hvor man kunne smagemad, der var produceret af enkleforrådsprodukter. Det kom vist bagpå de fleste af de tilstedeværende, atdet rent faktisk smagte godt! Slutmed dårlige undskyldninger for ikkeat bruge af forrådet!Udover idé-boderne var der værksteder,hvor man kunne lave sit egetfamilietræ, dygtigt ledet af HelenMeilsøe, eller skabe ting ud af hjemmelavetmodellervoks, under opsynaf Florence Edsberg, eller kreere siteget T-shirtmotiv og få det trykt påen T-shirt, tålmodigt assisteret af AneMarie Kofod.For børnene alene var der tegnekonkurrence.Børnene kunne medbringederes tegning eller tegne denpå stedet. Det var et hit. Det videsikke, om det er fordi, vi har specieltmange kunstneriske talenter i Storkøbenhavn,eller om det var tilfældigt,men alle tegningerne var fantastiskei deres farvevalg og detaljer.Det må have været svært at væredommerpanel, men langt om længeblev der kåret en vinder i hver dereskategori.Én ting er at være familie, enanden ting er at kunne samarbejde.Til dagen var der kreeret en familiedyst,hvor man skulle teste samarbejdsevner,hurtighed, styrke ogmod. Vi formoder, at alle fik lært lidtmere om dem selv, deres ægtefælleog børn i det forløb. Det står alle fritfor at gå i træningslejr til næste årsprøvelser med det samme.KIRKENYT SEPTEMBER 2003


såbenthus-ugerne i templet. Det eralle tiders chance for os at få endnuflere af vores venner med, så viuanset tro kan hygge os sammenmed vores familier med sjove aktiviteter.Kristina Bendeke,informationsformidler, Søborg Ward.»Family ties« porcelænsfiguren, som eren del af Familieprisen.Belle Hall Hansen vandt dagenstegnekonkurrence.Under hele arrangementet var deren aldeles velassorteret café, hvorman for meget billige penge kunnelæske ganen og stille sulten.Dagens scoop var foredraget af PiaRingheim, der i mange år var leder afStephen Coveys Familie og Hjemafdeling.Godt nok havde vi heltekstraordinært haft mulighed for atopleve manden selv tirsdagen før,men Pia Ringheim løftede arven flot,da hun på dansk gennemgik De 7Gode Vaner for Familien. Megetgenerøst var der en bog og oversatmateriale til hver familieenhed tilstede. Salen var fuld, og vi formoder,at alle, der deltog, nu har redskabernetil at arbejde videre med disseinput.Familiedagen var et stort arbejdeat arrangere og sætte op for deinvolverede. Vi takker alle, der deltog,og alle der hjalp med at få dagentil at hænge sammen.Hvis alt går som planlagt, vil næsteårs Familiedag finde sted kort efterKirken i Danmarkindstifter ny))Familiepris((Ianledning af at næste år (2004) er10-års jubilæet for det internationaleFamilieår har Kirkens Informations-og Samfundstjeneste indstifteten ny pris, »Familieprisen«. Prisen vilførste gang blive uddelt på FN'internationale familiedag den 15. maj2004, og fremover er det planen atuddele prisen hvert år på den internationalefamiliedag.Til støtte for familiens rolle i det danskesamfundFormålet med prisen er at opmuntreog anspore en person eller enorganisation, der aktivt arbejder forat bevare og styrke familien somsamfundets grundlæggende bestanddel,eller som har ydet en betydeligindsats for at fremme og støttefamiliens rolle i det danske samfund.Samtidig forventer vi, at uddelingenaf prisen vil være en god anledningtilat gøre opmærksom på Kirkensindstilling til familiens betydning.Hvem kan modtage prisen?Kriterierne for at være værdig til atmodtage Familieprisen er, at personeneller organisationen har ydet envæsentlig indsats for at enten -• skabe opmærksomhed omkringvigtigheden af stærke, velfungerendefamilier som basis for etvelfungerende samfund• skabe offentlig opmærksomhed påfamilien som resurse• skabe gode rammer for forældreog børns samvær• styrke familier og forebygge splittelseaf familier• styrke og udbrede sunde familie- ,værdier og traditionerMedlemmerne spiller en vigtig rolleMedlemmer af Kirken kan ikkeindstilles til prisen. Til gengæld vilmedlemmerne spille en rigtig vigtigrolle i udvælgelsen af prismodtageren.Det er nemlig medlemmerne iKøbenhavns Stav og Århus Stav, somskal indstille kandidater til prisen.Alle medlemmer har ret til at kommemed indstillinger. Faktisk er det heltafgørende, at vi modtager indstillingerpå mange gode kandidater for atkunne foretage en udvælgelse på et10


ordentlig grundlag. Vi håber derfor,at medlemmerne rundt om i enhedernehar antennerne ude, når Ihører om nogen, som kunne væreen værdig kandidat. Det kan væregennem medierne, gennem jereskontakter i jeres nærområder, ellernogen I kender.Indstillinger til prisen kan foregåFra venstre ses Marlin K. Jensen fra områdepræsidentskabet^ minister for integrationog europæislte anliggender Bertel Haarder, Københavns stavspræsident Jens HjarupAndersen og missionspræsident Hudson.hele året på en særlig indstillingsblanket,som man kan få hos biskoppen.Dog skal indstillinger til Familieprisenvære Familiepriskomiteen ihænde inden den 15. april for atkomme i betragtning til årets uddeling.FamilieprisenSelve prisen består af porcelænsfiguren»Family Ties« og derudoverselvfølgelig den ekstra opmærksomhedomkring det arbejde, som prismodtagerenudfører. I forbindelsemed prisoverrækkelsen vil der bliveholdt en reception, som pressenogså inviteres med til.På den mådevil prisuddelingen også give en godanledning til at øge opmærksomhedenpå Kirken og dens indstilling tilfamilien.Møde med BertelHaarderforanledning af Ford Steven-formand for »Friends Påson, andDescendants of Denmark«, blev etmøde arrangeret mellem BertelHaarder, minister for integration ogeuropæiske anliggender, og ældsteMarlin K. Jensen, andenrådgiver iområdepræsidentskabet. Dettemøde foregik på Bertel Haarderskontor fredag den 14. februar.Med til mødet var desuden stavspræsidentJens Hjarup Andersen,missionspræsident Gary Hudson ogKirkens informationschef i DanmarkNiels-Ove Andersen.Bertel Haarder modtog delegationenmed stor åbenhed og høflighedog udtrykte sin respekt for Kirkensstandpunkter, specielt hvad angårvores tro på familiens positive betydningfor samfundets udvikling. Iforbindelse med dette emne blevKirkens reklamer for familien(Homefront) bragt på banen for atvurdere mulighederne for, at dissekunne præsenteres i danske medier.Dette er ikke muligt på nuværendetidspunkt, da dansk lovgivningforbyder reklame med religiøse ellerpolitiske budskaber.Ældste Jensen udtrykte en tak forministerens interesse i vores kirkeog dens principper og overbragteBertel Haarder en speciel CD medMormontabernakelkoret samt præsidentGordon B. Hinckleys bog »Standingfor Something«. Bertel Haarderhar en forkærlighed for Mormontabernakelkoretog dets musik og blevspecielt begejstret, da delegationenkunne bekræfte, at koret vil besøgeog optræde i Danmark i 2005, sammeår vi fejrer vores nationale digterH. C. Andersen, og samme år vi somkirke kan mindes Joseph Smiths 200års fødselsdag.Bertel Haarder blev naturligvisinformeret om vores byggeri aftemplet på Priorvej og blev inviterettil sammen med sin familie at kommetil de åbenthus-arrangement,Kirken vil afliolde i foråret 2004.Ministeren modtog med taknemmelighedinvitationen og sagde, at detvar en ære for København, at desidste dages hellige havde besluttetat bygge og placere deres tempel iDanmarks hovedstad.Jens Hjarup Andersen,stavspræsident i Københavns Stav.KIRKENYT SEPTEMBER 2003n


. . Ringen,Effekter skulle indsamles og sorteres,kirken skulle reserveres, plakaterskulle op, fredag aften skulleteltene sættes op, de sidste effekterskulle sorteres, der skulle overnattesi teltene, (så de ikke forsvandt), madtil de unge fredag, mad til wardetskulle planlægges og laves, smagsprøverog varer til forrådsbodenskulle skaffes plus det løse, der altidopstår uforudset, og loppemarkedetDe n/e telte uden for kirkebygningen i Søborg.skulle starte lørdag d. 10 maj klokken12:00. Det lød da meget nemt.Men det viste sig, at det ikke varEr Ægyptens pyramider flyttet til Søborg?helt nemt at få teltene fra Norge tilDanmark (Norge er ikke i EU), ogLørdag morgen d. 10. maj mødteder de morgenfriske i Søborg etunderligt syn. Tre pyramider af stofstod uden for kirken på MaglegårdsAllé. De forbipasserende, der ikkevar helt vågne, blev det, da de gnedøjnene en ekstra gang. En svag røgkom op af et rør i midten. Hvad vardog det?Det var såmænd »bare« SøborgWards APAJP'ere, der indviede deresnye telte, som slet ikke hedder teltemen lawu'er. De fleste naturfolk,som har haft brug for at kunne flyttemed deres bolig, har en telttype somde indianske tipier og de samiskelawuer. De er praktiske, for man kani modsætning til andre telttyper ogsåhave bål eller varmeovn i dem. Også er de nemme at sætte op og tagened. Lawuerne var sat op i løbet afaftenen, og skulle den efterfølgendedag danne rammen for et loppemarked,der var et indtjeningsprojekt tilSøborg Wards spejderkasse. Enwardsaktivitet, der blev et eksempelpå, hvordan en lille idé kan blive tilet helt wardsprojekt.Ideen til et loppemarked blevbarslet allerede ved juletid, men afforskellige årsager, blev den ikke førtud i livet. Samtidig blev wardetsspejdere velsignet med en arv, dergjorde det muligt at indkøbe nyetelte. Kravet til teltene var, at deskulle kunne bruges af alle gruppertil flere arrangementer, men primærttil APAJP, så man havde noget stort,som man kunne samles i på de storelejre. Valget fald på den norsketelttype lawu.Nu skulle der findes anvendelsefor de nye telte, og ideen med etloppemarked blev taget frem igen.Og den voksede til også at involveremange medlemmer samt forråds- ogaktivitetskomiteen.det gjorde det ikke bedre, at der varlidt fejlleveringer. Da alt burde værepå plads, havde DFDS Transport lige»mistet« et teltstativ! ! Alt havde tagetuendelig lang tid og kostet rigtigmange telefonopringninger. Det varnæsten ikke til at bære bare én dagfør det store arrangement. Men derskete simpelthen et mirakel. Torsdageftermiddag blev der tryllet et nytstativ frem, DFDS tog telefonen 1.gang, og fredag den 9. blev stativetafleveret af DFDS Transport.Allerede onsdag aften havde heleGUF-salen summet af et virvar afunge mennesker, ledere, hjælpere,loppeting og borde. Alt blev samlet imellemgangen, så GUF salen kunnebruges resten af ugen. Fredag aftenblev der igen knoklet af flittige AP/UP'ere, og da vi fik teltstængerne varjublen stor, men ak .derskulle holde stængerne på plads,brast i en dårlig svejsning! Igen fik vienglehjælp i form af et medlem, der12


lige tog turen fra Kastrup til Søborgog fiksede det på under en halvtime. Et stort tak.Sent fredag aften fald roen overMaglegårds Allé 83. Spaghettisovsen,som wardets medlemmer kom med,var super, og der blev hygget i teltene.Allerede klokken 5 lørdag morgenvar nogle friske UP'ere oppe(luften var meget frisk) og snakkengik. Efter lidt varm saft kom roentilbage og først omkring klokken 8kom der liv i soveposerne. Der blevserveret nybagte snegle og varmerundstykker til de seje, der havdeovernattet ude, og så blev der igenknoklet. Alt blev hentet inde frabygningen, for om lørdagen var der iGUF-salen basketball, folkedans ogteaterprøver på The Garden. Derblev prismærket, og det sidste tøjblev hængt op. Vi skulle jo være klartil at starte klokken 12. Alleredeklokken 9 kom de første kunder, oghvad gør man så? Det var vi ikke heltforberedte på. »Hvorfor har vi ikkeset nogen reklamer i avisen?« blev vispurgt. Faktisk havde vi holdt lavprofil, da vi ikke vidste, hvor megetvi fik til salg. Men vores frygt blevsalget. Og til damen fra Frederiksberg,der gik forgæves: Der står enhvid skål og venter.Hele kirken, forpladsen og græsplænensummede af liv. Selv ude påvejen gik salget strålende. Bilvaskmed støvsugning blev en stor succes,og hvor mange pandekager der blevbagt og solgt i lawuen, er der vistikke helt talt på. Men de smagtegodt, og der var gang i panderne iteltet til det sidste.Vejret havde hele ugen værettemmelig vådt, men lige præcis denlørdag holdt det tørt. Vore bønnervar blevet hørt. Men pludselig trakhimlen sig sammen og blev megetmørk og truende. Samtidig fik vitelefonisk at vide: »Det styrter nedmed regn flere steder rundt omSøborg«. En rask beslutning blevtaget: Vi skal have pakket sammen,inden vi »drukner!« Hurtigt komteltene ned, og boderne blev ryddet,mens skyerne holdt sig lige over os.Det var egendig planlagt, at derskulle være serveret mad til alle omeftermiddagen, men i forbindelsemed den hurtige sammenpakningvar der ikke så mange menneskertilbage. Som alt i den interaktiveproces, det havde været at få voresloppemarked op at stå, så blev detanderledes end først planlagt. Deseje, der blev til slut, fik dejlig chilicon carne. Dagen efter, søndag, vargjort til skamme. Der var blevetdoneret utroligt mange gode ting ogsager. Alt fra vridemaskine, flotte nyetennisketsjere, mormors porcelænsopsatsermed guldkanter, næsten nyttøj og fint køkkengrej til parfumer,lamper, pakker med bleer og englekunne købes. De første kunder blevafvist. Kom igen klokken 12. Menklokken 11 havde vi fuld gang iHandlende gjorde nogle gode kup ved loppemarkedet.KIRKENYT SEPTEMBER 2003 13


det mors dag, og der var chili til alleefter møderne om eftermiddagen.På trods af at ikke alt gik somplanlagt, var det en dejlig, hyggeligdag for wardet. Vi havde mindst 120gæster fra gaden (tænk hvis vi havdehaft annonceret), og vi fik et fmtoverskud. Vi lærte en masse om atfå alle Kirkens organisationer til atarbejde sammen, og vi fik enmasse erfaring med, hvordan manholder loppemarked. Hvem ved,måske kan det blive tradition atholde forårsloppemarked i SøborgWard.Missionærbrev fra NorgeDen18. november 2002 påbegyndtejeg min mission tidligtom morgenen, hvor jeg skulle flyvefra Kastrup Lufthavn til Salt Lake City.Det var meget vemodigt, for detindebar også, at jeg måtte tage afskedmed min familie, som jeg ikkeville se i to år.Jeg rejste via London og Chicago,og i Salt Lake City blev jeg hentet afTravis Rigby, der tidligere har tjentsom missionær i Danmark. Hansørgede for, at vi kunne overnattehos hans søster i Salt Lake City, forhans hus lå for langt ude.Næste morgen kørte vi til Tempelpladsen,så jeg kunne få den oplevelsemed. Efter en god rundtur påErszébet Bemscherer, Søborg Ward.Men min første dag blev jeg satsammen med tre kammerater, somjeg skulle dele værelse med. Vi havdeet par klasser den dag. Næste dagkom resten af den store gruppe nyemissionærer, og vi skulle alle samlestil velkomst i den store konferencesal.Jeg havde ikke min egen familiemed, men jeg har nogle slægtningei Provo, som havde valgt at væresammen med mig på den storevelkomstdag for alle de nye missionærer.Efter velkomsten skilles man.Familien går én vej, og vi missionæreren anden.Vi skulle gennem lægetjek, havebøger, have at vide hvem vores nyekammerat var, og hvor vi skulle bo.Jeg havde en god tid på Missionærskolenpå trods af, at jeg kun varder i tre uger, hvor jeg lærte, hvordanjeg skulle undervise osv. Sprogetkunne jeg, før jeg kom til Missionærskolen.Den 9. december ankom jeg tilOslo Lufthavn og blev modtaget af etmissionærægtepar, som tjener påmissionskontoret. Missionspræsidentenog hans assistenter var til zonekonferencei Stavanger den dag, såde havde ikke mulighed for at hentemig.Da jeg skulle hente min bagage,var min kuffert ødelagt. Jeg meldtedet til SAS, og de var villige til athenvise mig til en butik, hvor jegkunne vælge en ny kuffert.Senere samme dag tog ældsterneog jeg ud for at undervise to ungemænd i første lektion, og senereunderviste vi et nyt medlem i 4.lektion for nye medlemmer. Det varherligt allerede første dag i missionsmarkenat få mulighed for at undervise.Da vi kom til ældsternes lejlighed,hvor også missionspræsidentensassistenter bor, fortalte en afTempelpladsen, hor jeg bl.a. trafsøster Klausen fra Ålborg Ward,kørte vi til Provo, hvor jeg skullemøde på Missionærskolen.Min første dag her var megetafslappende. Jeg hørte til de tidligtankomne, for jeg kom en tirsdag, ogde fleste ankommer om onsdagen,hvor der er velkomst. Her kommervenner og familie.Da jeg endelig var færdig med allemine lægeundersøgelser, og dehavde givet mig de vaccinationer,jeg skulle have, skulle jeg op på mitmidlertidige værelse og hente minbagage og bringe den til det nye sted,jeg skulle bo. Min nye kammerat hedældste Freeman. Han skulle påmission i Danmark. De andre på mitværelse skulle til Norge ligesom jeg.assistenterne, hvor jeg skulle tjene.Jeg blev meget overrasket, da hansagde Bodø, for på Missionærskolenhavde vores lærer fortalt, at omvinteren er der meget koldt ogmørkt hele dagen. Så jeg blev jo lidtnervøs for, hvordan jeg ville kunnetakle mørketiden, for når solen erborte, bliver man meget letdeprimeret. Samtidig var vores14


lejlighed en firemands lejlighed, ogden var meget trang.Men på trods af mørketiden gikmissioneringen frem. Min førstekammerat hed ældste Turner. Jegarbejdede sammen med ham i tomåneder. Ældste Albrecht blev minnæste kammerat, og det blev til firemåneder i mørke Bodø. De sidstemåneder gik lettere, fordi det blevÆldste Jacob Larsen sammen med undersagerne Elli og Arne (søskende) fra Bodø.der meget før min mission, så jegkender en del i wardet. Det varmærkeligt at komme tilbage sommissionær. Ikke alle medlemmernehar vænnet sig til at tiltale mig ældsteat undervise og forberede de afGuds børn, som I medlemmerhenviser til os. I Jesu Kristi navn.Amen.Ældste Jacob Larsenfra sin missionlysere og lysere, og solen kom frem.Bodø Gren har ca. 30 medlemmer,så vi havde selvfølgelig travlt med atskaffe en masse nye interesserede tildenne lille gren.Faktisk havde vi en masse undersøgere,som er utroligt interesserede.Nogle af dem nærmer sig dåb,og det er det mest vidunderlige, nårundersøgerne kan fortælle om deresoplevelser med at studere og bede,og når de har følt den Helligånd. Daer det, at undersøgeren ved at samarbejdeog lytte til den Helligåndarbejder sig frem mod at lade sigdøbe.I Bodø er der meget flot natur,flotte høje fjelde, og så er der nordlys.Det er utroligt flot at se på; detbevæger sig som bølger henoverhimlen.Så på trods af en kold, våd ogmørk tid blev det lysere tider, og folkpå gaden blev mere modtagelige oghavde til og med et smil på læberne.Da næste forflyttelsesdag kom den26. marts, skulle jeg flytte ned tilMoss. Det var lidt af en overraskelse,men jeg syntes, det var herligt atkomme til Moss, for jeg har væreti stedet for mit fornavn.I Moss fik jeg en ny kammerat,som hedder Hansen, men det blevkun kort, for han rejste hjem i majmåned. Men sådan er det missionærlivet.Vi flytter rundt hele tiden.I slutningen af maj fik jeg min fjerdekammerat.Her i Moss har vi en masse gangi tingene. Jeg nyder min tid sommissionær her i Norge og den mulighed,jeg har for at kunne bære mitvidnesbyrd om det, jeg ved, er sandt,til alle mine brødre og søstre, sombor her i dette herlige land.Jeg vil til slut bære mit vidnesbyrd:Jeg ved, at denne kirke er den enestesande kirke på jorden. Jeg ved, atJoseph Smith var en sand profet.Jeg elsker Herrens værk, dette store,vidunderlige værk, som nu igen erpå jorden. Husk altid, at det er ossom missionærer, som har til opgavei Norge.Strøtanker om »atvære eller ikkevære((t være eller ikke være« er enofte citeret replik fra ShakespearesHamlet.Når jeg tænker tilbage til minbarndom for 65 år siden, var detganske almindeligt, at forældrenesagde til deres børn: »Pas dine lektier;sørg for at blive til noget,« og såblev der henvist til personer, somvar »blevet til noget.«Alle forældre har jo det ønske,at deres familie skal have et godtliv, og det er jo klart for alle, atlærdom letter livets gang.Når de gamle henviste tilKIRKENYT SEPTEMBER 2003 15


uddannelse, var et ikke altid bogliguddannelse, for på den tid var engod håndværker en anset person isamfundet, og han var i stand til atsørge for sig selv og sine.Det, som man indprentede sinebørn, var, at det gjaldt om at væreet tilskud, et aktiv for samfundet,familien eller arbejdspladsen ogikke en klods om benene, en byrde,som andre skulle trækkes med.Ser man i ordbogen, står ordet»forældre« som et udtryk for dem,der er ældre og gået forud for enselv og stammer fra det tyske »Voreltern«,som betyder forældre. Jeg kanhuske, at min far og bedstefar skrevtil mig, da jeg var ung, at skulle jeglave dumheder, skulle jeg lære afdem og ikke begå de samme fejltagelser,som de havde lavet.»At være eller ikke være« er etaspekt, som går igen mange gangei forskellige sammenhænge i denhellige skrift, som er en standard foros.Jeg tænker på, at allerede da Adamovertrådte i Edens Have, kan vi læse,at Herren kom til Adam og Eva.I Mose Bog kapitel 4, vers 15, kanvi læse: »Og jeg, Gud Herren, kaldtepå Adam og sagde til ham: Hvor gårdu hen?«Adam var på vej væk fra Herrenog det liv, hvor han havde samkvemmed Ham. Her har vi et afgørendetidspunkt for mennesket til »at væreeller ikke være.«Med det ovenforstående i tankernevil jeg gå videre med lærdommeaf ældste Dallin H. Oaks fra en tale,han holdt ved oktoberkonferenceni 2000, en tale han kaldte »En udfordringtil at blive.« Jeg tror, at det eren tale, som i tiden fremover vilblive klassificeret som en af Kirkensklassiske taler.Oaks siger: »I modsætning tilverdens institutioner, som lærer osat vide noget, så udfordrer JesuKristi evangelium os til at blive tilnoget.«Som jeg forstår talen, bliver vibelært om, at for at komme tilbagetil Gud må vi komme til det stadie,hvor vi har de egenskaber, der skaltil for at være hos Gud. Altså at være.Oaks fortsætter: »Evangelietsbefalinger, ordinancer og pagter erikke en liste over indskud, som detforlanges, at vi foretager på en himmelskkonto.«Det forstår jeg på den måde, atdet, der betyder noget, er, hvadefterlevelsen af disse principper hargjort os til; ikke hvor mange gangevi har udført dem.Oaks siger videre: »Vi gør os fortjenttil evigt liv ved en omvendelsesproces,som ikke blot er en overbevisning,men en gennemgribendeændring af vores natur.«Oaks illustrerer sine belæringermed følgende: »En velhavende farvidste, at hvis han overlod sin rigdomtil et barn, der endnu ikkehavde udviklet fornøden visdom ogstatur, ville arven sandsynligvis gåtabt. Faderen sagde til sit barn: Alt,hvad jeg har, kan jeg give dig - ikkekun min rigdom, men også minstilling og status blandt menneskene.Det, som jeg har lært, kan jeg letgive dig, men det, som jeg er, må duselv opnå. Du skal gøre dig fortjenttil din arv ved at lære, hvad jeg harlært, og ved at leve sådan, som jeghar levet. Jeg giver dig de love ogprincipper, som har givet mig minvisdom og status. Følg mit eksempel,tilegn dig det, som jeg har tilegnetmig, så bliver du, som jeg er, og altdet, som jeg har, bliver dit.«Læs til sammenligning L&P 76:50-70; her er der visdom at hente.Moroni sagde: »Derfor må menneskenehave kærlighed, ellers kan deikke arve det sted, som du har beredti din Faders boliger« (Ether12:34).Oaks belærer om, at årsagen til,at kærligheden aldrig hører op, ogårsagen til, at kærligheden er størreend selv de mest betydningsfuldegode gerninger er, at kærlighed,»Kristi rene kærlighed«, ikke er enhandling men en tilstand. Mantilegner sig kærlighed gennem enrække handlinger, der fører tilomvendelse. Kærlighed er noget,man er. (Se evt. 1 Kor 13 og Moroni7:44-48).At beskæftige sig med disse tankerbør medfølge, at man evaluerersig selv og gør status. Er jeg ordetshører, eller er jeg ordets gører?Hvor gårjeg hen?»At være eller ikke være,« det erspørgsmålet.Hans M. Larsen, Slagelse Ward.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!