Tid • Spejderne gav 2 mill. til UNICEF • 75 - Sct. Georgs Gilderne i ...

sct.georg.dk

Tid • Spejderne gav 2 mill. til UNICEF • 75 - Sct. Georgs Gilderne i ...

NUMMERMEDLEMSBLADFORSCT. GEORGSGILDERNEI DANMARKSct. GeorgJuni200875. ÅRGANG Tid Spejderne gav 2 mill. til UNICEF 75 års jubilæum - en dejlig oplevelse3


TidAf Søren Silving, LandsgildekanslerHvis man ser i den store Danske Encyklopædi,så er tid et fundamentalt begreb i vor erkendelse.Som sådant kan det ikke defineres eksplicit,et vilkår, som det deler med andre fundamentalebegreber såsom længde og bevægelse.Trods manglen på en definition formårvi i de fleste erkendesituationer at anvendebegrebet tid på en entydig, korrekt måde.Dette forhold kommer til udtryk i en ofteciteret passage fra Augustins bekendelser fraomkring år 400:”Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig herom,ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det tilnogen, ved jeg det ikke” (lånt fra bind 19 side86).Hvad er tid egentlig for os ?Har vi en tid foran os ?Har vi tid til at gøre alt det, vi gerne vi ?Jeg vil prøve at besvare disse 3 spørgsmål, forefter min menig er de spørgsmål vigtige i voresbevidsthed.Når vi siger ja til at gøre en indsats i en bevægelse,vi er medlem af, forholder vi os også til,om vi har tid, eller vi ikke har, ja faktisk hvergang vi prioriterer vores dag, gør vi op med,om vi har tid, eller vi ikke har.Tid er for mig at have tid til at gøre en indsatsfor en sag, jeg personligt brænder for.Har vi tid foran os? Det vil for nogle synessom et banalt spørgsmål og kan vel besvaresmed, ja vi har den tid, vi har, altså tiden franu, og til vi skal dø.Spørgsmålet kan også besvares med: JA vi haren tid foran os, og den tid skal vi benytte til atfå og opleve positive ting og deltage positivt idet arbejde, vi nu har påtaget os rundt omkringi vores egen verden.Men vi skal også huske, at de personer, visamarbejder med, helt sikkert har en andenopfattelse af tid og indsats, end vi selv har. Detkan og skal vi alle huske på. Nogle har heledagen til rådighed, og andre har kun dele afdagen, eller på nudansk, nogle er arbejdsramt,og andre er ikke.Men har vi så tid til at gøre alt det, vi gerne vil.Jeg kan høre nogle i min omgangskreds, sombare vil svare: ja da, det har jeg. Andre vilkigge på mig og sige: nej da, men jeg prøver atløse de opgaver, jeg har ansvaret for.”Jeg prøver at …” er helt klar det svar, jegmøder oftest.Hverdagen i dag er helt klart en prioritering,som foregår hele tiden hos alle mennesker.Men jeg håber vi alle i Gildebevægelsen kanvære enige om, at vi alle gør vores, for at bevægelsenfortsat er en bevægelse og IKKE bare enforening.Lad os sammen fortsætte arbejdet for gildebevægelsenog dermedsikre, at detikke pludseligt barebliver en forening,hvor hovedformåleter kaffe og kage.Rigtig god sommer.3


What’s on international …Hvis du sidder med nogle ideer til detinternationale arbejde, så husk at fortælle det tildin DIS, så han/hun kan bringe det videre tildette landsdækkende forum.VerdenskonferencenI skrivende stund (primo maj) ser det ud til, atvi bliver 17 danskere (samt Rigmor Lauridsen,som jo officielt tæller som medlem afverdenskomi-teen). Vores delegation, som beståraf landsgildemesteren og internationalt udvalg,arbejder med de ganske mange foreslåedevedtægtsændringer. Det er vores grundlæggendehold-ning, at ISGF er en bevægelse, som ikkemå udvikle sig til en organisation. Vores strukturskal derfor være flad og ubureaukratisk.Handlingsplanen for 2008 - 2011 skal behandlespå cafémøder (som beskrevet i Sct.Georg, april). Da der ikke er indkommetkommentarer til oplægget, som blev sendt tildistrikterne, arbejder vi videre med dette oplæg.World market blev ’opfundet’ for tre år siden iLillehammer, og det bliver også gennemført iWien. Ideen er, at deltagerlandene på markedetsælger forskellige effekter, og at det indkomnebeløb går til støtte for udviklingslande i ISGF.Vi er i gang med at indsamle effekter. Der er trekrav:1. Fødevarer må ikke sælges2. Effekterne skal være små og lette (skalkunne transporteres i flybagagen)3. De må ikke koste noget i anskaffelseSkulle et gilde ligge inde med nogle effekter,som de gerne vil give til formålet, så kontaktLGIS. Det kunne f.eks. være julemærkeark elleroverskydende ’nipsting’ fra et gildejubilæum.DIS-mødeÅrets DIS-møde finder sted 16. august i Kolding.Indkaldelse er sendt ud med IU nyhedsbrevnr. 4.HjemmesiderPå www.sct-georg.dk kan du nu læse de IUnyhedsbreve, som sendes direkte til DIS. Brugpassword og gå på opdagelse underinternationalt. Her kan du også læse nyhedsbrevenefra Nordisk-Baltisk underregion(NBSR), seneste brev er fra maj.ISGFs hjemmeside er under renovering, menwww.isgf.wordpress.com opdateres løbende, ogher kan man følge med i den store gildeverden.Bl.a. kan du finde ISGFs hilsen til Sct. GeorgsGilderne i Danmark i anledning af 75 årsjubilæet. Denne hilsen er også bragt i IU nyt nr.5.Nye internationale tiltagI Horsens kommune er en skole, kommunen oglokale spejdere gået sammen om at arrangere enlejr for børn af anden etnisk herkomst. Dersatses på 100 børn i år, og lejren foregår 8. - 11.juli på Kompedal lejrskole i Silkeborg kommune.Lokale gildebrødre har meldt sig somhjælpere, men der kan stadig bruges flerehænder. Har du lyst og mulighed for at tage entørn, så kontakt LGIS.I Vejle arbejdes der på en sommerlejr forasylcenter Jellings børn på Rodbjerggaard.Flere gilder med norske twinning-gilder harplanlagt besøg i broderlandet på nationaldagenden 17. maj. Det har næppe været kedeligt.Nordmændene forstår jo at fejre deres nationaldag.LGIS Niels Rosenbom4


HøjskoleudvalgetGILDERNES HØJSKOLE2008 — 2009En verden der hænger sammenDet femte højskoleforløb i Gildernes Højskole står nu for døren. I sidste udgave af Sct. Georg beskrev vikort, hvordan højskolen fungerer med debatoplæg, partnergrupper, afsluttende samvær, foredrag ogdebat på Rødding Højskole. Det er med den største glæde og forventning til højskolesæsonen, vi kanbyde velkommen til de tre oplægsgivere og foredragsholdere.International chef for Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis BachChristian Friis Bach har, trods sin unge alder, en lang karriere i internationale organisationer bag sig ogkender til at manøvrere i vanskelige, politiske og religiøse spændingsfelter. Skal vi tvangsfodre verdenmed demokrati? var et af de spørgsmål, der hang i luften efter vores samtale.Forfatter, civiløkonom Lene AndersenLene Andersen er kvinden bag pseudonymet Jesper Knallhatt, forfatter til bogprojektet ‘Baade-Og’, hvorder indtil nu er udkommet 3 slagkraftige bøger, som på nye og provokerende måder kigger på samfundetshelbred og blandt andet spørger om, hvem der sætter kodeks for informationssamfundets måde at virkepå. Herudover har Lene Andersen blandt andet udgivet debatbogen ‘Frihed og demokrati — hvor sværtkan det være’. En sej bog, hvor frihed og ansvar ofte står skrevet i samme sætning.Skoleleder Lise EgholmLise Egholm er skoleinspektør på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, hvor flertallet afelever er forsynet med hudfarve, religion, politisk opfattelse, sprog, klædedragt og meget mere i heltandre farver end det, vi er vant til.Lise Egholm har udgivet bogen ‘Min blå sofa - om integration i skolen’. Her lægger hun ikke skjul på,at integration for hende handler om klare grænser. Ingen forskelsbehandling eller lalleglad tolerance.Kan fordragelighed og lige værdighed i klasseværelset videreføres udenfor?De tre oplægsgivere befinder sig i cyberspace, og kan gøres synlige ved at søges på f.eks. Google.Deltagerprisen er kr. 1.550 pr. person, hvor vi indkvarteres i dobbeltværelser. Beløbet betales med etdepositum på kr. 425 ved tilmelding samt kr. 375 ved modtagelse af hvert oplæg. Tilmelding vil værebindende. Deltagerprisen omfatter skriftlige oplæg og deltagelse i weekenden 24.-26. april 2009 påRødding Højskole. For deltagere, der kommer i tog, er der inkluderet transport til/fra Vejen Station.Der modtages ikke tilmelding nu. I augustudgaven af Sct. Georg vil der være tilmeldingskupon. Der ertale om ‘Først til mølle princippet’, som praktiseres ved, at der først modtages tilmeldinger i augustmåned efter bladets udgivelse.Som sædvanligt vil vi hævde, at Gildernes Højskole indeholderlige præcis det, du ønsker dig med hensyn til:Personlig udvikling - diskussioner - stillingtagen og socialtsamvær i såvel arbejde som festHøjskoleudvalget, Margrethe Gybel og Sten FrostGildernes højskole - den rette højskole med de skæve vinkler5


Gilderne og de andreEn moderne pigespejder er heltinde i sit eget livAf Birgitte G. Eriksen, Formand for De grønne pigespejdereHovedrollen i dit eget liv – eller tilskuer?Et af De grønne pigespejderes tre strategiskefokusområder har overskriften Leder i egetliv. Det handler om livsduelighed, og kampagnensætter fokus på livsduelighed i børnehøjdeog på hverdagsdansk, så det giver meningfor piger i dag. Det handler om, at manikke bare er tilskuer til livet, men at manudfylder en rolle, ja faktisk tager føringen ogspiller hovedrollen i sit eget liv – så kampagnenhedder heltinde i eget liv. Når man mestrerlivet, så kan man på én gang klare sig selv ogsamtidig indgå i fællesskaber med andre ogbidrage på sine egne præmisser til, at verdener et godt sted at være.Pil er en moderne gæv pigespejder med ben inæsen, og i hverdagen og til spejder øver hunsig på at være livsduelig, selvom hun måskeikke altid helt er klar over det selv.De grønne pigespejdere har netop lanceret enny medlemskampagne, og så er vi i fuld gangmed at realisere Udviklingsfællesskabet medDDS på spejdercenter Holmen.Pil er en helt almindelig – men alligevel heltualmindelig pige. Hun bor sammen med sinmor, sin lillebror Birk og sin storesøster Liv.Pil er 9 år gammel og går i 3. klasse. Hun erspejder, og hun går til fodbold – og er dencentrale figur i et nyt aktivitets- og kampagnematerialefor de yngste aldersgrupper hos Degrønne pigespejdere. Her gælder det om attræne til at blive en ægte pige-heltinde anno2008. Pil er også lillesøster til Liv - maskottenpå sidste års fantastiske Landslejr.Kan din datter tænke selv?Det moderne spejderliv handler (som det iøvrigt altid har gjort) om at lære nyttige færdigheder,få øje for hvad man har lært og værebevidst om, hvor det kan bruges – både i småog store sammenhænge og på den måde udviklelivsduelighed. Når vi på kampagneplakaterlidt provokerende spørger forældre:”Kan din datter tænke selv?”, så er detselvfølgelig for at få lejlighed til at fortælle, atpigespejdere kan tænke selv og stå på egneben, og at pigespejderi naturligvis er den bedstegave, man kan give sin datter – også i år2008.Den moderne pigespejderI moderne pigespejderarbejde tager aktiviteterneudgangspunkt i vores fælles hverdag oglader det være den interessante og troværdige6


amme for vores værdier – for det er stadiggennem aktiviteterne, vi formidler vores værdier.Det er da klart, at pigespejdere anno2008 eksempelvis lærer medlemmerne i denlokale seniorklub at betjene mobiltelefonen,så de kan sms’e med børnebørnene. Pigernefår chancen for at formidle noget, de virkeliger gode til, til nogen, som virkelig har brug fordet. Én simpel ide, som har alle de rigtige elementer:samfundsengagement, fællesskab, medansvar,nyttige færdigheder, en topaktuel aktivitetog en brandgod historie til omverdenenom pigespejdere, som gør en forskel.Noget går af mode - andet gør ikkeModerne pigespejdere kommunikerer viamobiltelefon og Internet, navigerer ved hjælpaf GPS, arbejder med ledelse fra barnsben,diskuterer demokrati, ligestilling og klimapolitikog bekymrer sig om gruppevoldtægterog asylansøgerbørn – dét ser nok lidt anderledesud end for halvtreds eller hundrede årsiden. Den moderne pigespejder er heltinde,fordi hun tager ansvar, organiserer, skaber fællesskabog ikke er bange for at åbne mundenog tage hovedrollen i sit eget liv. Dét er til gengældikke så forskelligt fra de klassiske spejderværdier.Aktiviteter ændrer sig hele tiden– temmeligt radikalt endda, men værdier gørdet ikke. Nogle ting går af mode - andre gørikke, men det er vigtigt, at vi kan skelne, formens det er værdierne, som får pigerne til atblive i det lange løb, så er det aktiviteterne ogde historier, vi fortæller om os selv, som trækkerdem til i første omgang.Udviklingsfællesskabet tager formSå er De grønne pigespejdere flyttet ind påspejdercenter Holmen, og det nye udviklingsfællesskabtager mere og mere form for hverdag, der går. Vi glæder os utroligt meget tilarbejdet og til vores nye hverdag med gode blåkolleger. Hverdagen for både blå og grønnemedarbejdere er under forandring og spejdercenterHolmen det samme, og tiden vil vise,hvordan udviklingsfællesskabet vil bidrage tilforandringer for spejdere og ledere i beggekorps.Et børnehjem uden en vaskemaskine ...Af Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteamHvad gør man, når maskinen går i stykker,og der ikke er penge til en ny maskine?Man klarer sig ”på bedste beskub”, som dethedder med et gammelt udtryk.Men nu lysner det, for 3. Odense gilde harvalgt bl.a. at støtte et børnehjem i Minsk(Hviderusland), så de kan købe en nymaskine.Se mere om projektet andetsteds i bladet,hvor de danske spejdere som et led i samarbejdetmed de østeuropæiske lande støtterspejderarbejdet i Hviderusland.7


Spejderne gav 2 millioner til UNICEFAf Jeanette Hedegaard, 100-årets kommunikationsgruppePå et år lykkedes det spejdere fra fem danskespejderkorps at tjene penge til at bygge 26skoler til børn og unge i Angola. Lørdag den5. april overrakte spejderne de 2 millionerkroner til UNICEF ved en ceremoni på spejderskolenKorinth på Fyn.Omkring 100 personer i alle aldre var mødtop for at deltage i afslutningen af Fredsgavenog overrækkelsen af pengene til UNICEF.Der var spejdere, spejderchefer fra alle korps,repræsentanter for Fredsgaven og 100-års jubilæetsamt repræsentanter fra UNICEF.Inden selve overrækkelsen af pengene fortalteUNICEF om skolebyggeriet i Afrika: Hvordandet skal foregå, og hvad planerne for skolernesfremtid er. Bagefter fortalte spejdere frade fem kommuner, som havde samlet flestpenge ind, om, hvordan de havde tjent pengene.Herefter overrakte Jesper Nybo Andersen fra100-års gruppen pengene til UNICEF Danmarksgeneralsekretær Steen M. Andersen, ogtil sidst blev vinderen af kommunekonkurrencenkåret.Et år med en ekstra indsats”Jeg er både stolt af, at spejderbevægelsen kangive så stor en gave til UNICEFs fantastiskeformål, og af hver enkelt af de spejdere, derhar gjort en god gerning,” fortæller Jesper NyboeAndersen.UNICEF generalsekretær Steen M. Andersenglæder sig over den store støtte fra spejderne:”Spejderne i Danmark lever flot op til Fredsgavensformål ved at støtte UNICEFs skoleprojekti Angola. Efter mange års krig i landethar børn i Angola brug for at komme i skole,hvor de blandt andet undervises i fred ogsameksistens.”Mere end en skoleBlandt de fem kommuner, der havde samletflest penge ind til Fredsgaven per spejder, varde fynske spejdere med 173.000 kroner og debornholmske spejdere med 75.000 kroner.Dermed havde spejderne fra Fyn samlet indtil over to en halv skole, mens Bornholm bidrogmed en skole.Spejderne fra Samsø vandt kommunekonkurrencenmed 757,58 kroner pr. spejder,mens Langeland kommune blev nummer tomed 554,49 kroner pr. spejder.FaktaFredsgaven var et samarbejde mellemUNICEF og Det Danske Spejderkorps,KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere,Danske Baptisters Spejderkorps og DanskSpejderkorps Sydslesvig. Pengene fra Fredsgavengår til skoler til børn og unge iAngola. UNICEF vil stå for både at byggeog drive skolerne. En skole koster 75.000kroner, så det bliver til 26 skoler fraspejderne.De danske spejdere valgte at samle ind tilFredsgaven i forbindelse med spejderbevægelsens100-års jubilæum i 2007.8


Spejderengagement styrker ØsteuropaDanske spejdere samarbejder med Belarus om organisationsudvikling og gadebørnsarbejdeAf Vivi Holm, De grønne pigespejdere, formand for det danske projektteamSiden begyndelsen af 2007 har en gruppeledere fra De grønne pigespejdere og fra DetDanske Spejderkorps været sammen om etprojektsamarbejde med pigespejderne i Belarus.Projektet er kommet i stand med ekstern,dansk støtte, og det har som alt andet spejderarbejdeen væsentlig dimension i det at udrettenoget i de sammenhænge, hvor der er brugfor det. Vi kalder det som bekendt ”duty toothers”, og begrebet er internationalt, om enddet realiseres forskelligt fra land til land.I Belarus har pigespejderkorpset som sit aktuelleindsatsområde valgt at hjælpe bl.a. børnehjemsbørnved at give dem et tilbud om enfritid med indhold, og ikke mindst at væremed i et spejderfællesskab, hvor de ikke påforhånd er sat i bås på grund af deres socialehandicap.Spejderarbejdet i Belarus er ligesom i de andreøstlande genetableret efter en årrække medpionerorganisationen som eneste og vidtfavnendefritidstilbud. For de frivillige spejderlederebetyder det, at de skulle begynde på nymed at virkeliggøre tankerne om et aktivtspejdertilbud til børnene, for de, der var meddengang, har aldersmæssigt bevæget sig vækfra de aktives rækker.Generelt er viljen til engagement hos spejderledernei Belarus langt stærkere end depraktiske muligheder, for systemet står uforståendeover for, at kvinder ulønnet vil gå indi frivilligt arbejde for og med børn, som”staten jo bare kunne tage sig af”. Men de vil!- og så har vi påtaget os rollen som dem, dergiver dem supervision og kursusmulighederpå de områder, som de efterspørger.Aktuelt har der netop været afholdt IT-kursusfor 23 hviderussiske pigespejderledere. Kursetblev gennemført på universitetet i Minsk, ogformålet var bl.a. at give lederne kvalifikationertil at knytte korpset sammen elektronisk,således at man kan undgå nogle af de mangeog lange rejser til møder, som forudsættervillighed hos arbejdsgiverne til at give denansatte tidligere fri om fredagen, foruden atægtemanden også skal påtage sig husmoropgaverne,mens hans hustru er til spejderledermødeet andet sted i landet.Næste kursus er en opkvalificering af lederne,så de får kompetencer til at give ”de kuldsejledebørn” fra børnehjem og vanskeligtstillede familier et spejdertilbud, de tør tro påog vil tage imod.Herefter følger så et kursus i Female Leadership,hvor vi fra dansk side sender en instruktør,som sidestillet med de hviderussiskeinstruktører kan tegne et billede af, hvilkepotentialer, der ligger i den kvindelige lederrolle,og som kan gives videre til pigerne og deunge ledere, når de skal finde deres egen rollei et land i udvikling, hvor det spirer med initiativ,samtidig med at staten håndhæver denpolitiske dagsorden - ganske som det har værettilfældet i de andre østlande, som nu haroplevet et systemskifte.Projektet har været i gang i et år med et megethøjt aktivitetsniveau, og der er lagt planerfor, at det fortsætter på samme niveau frem tilforåret 2010, og det er så vores håb, at der pågruppeplan er knyttet danske og hviderussiskespejderkontakter, som kan fungere, også efterprojektet er slut.Se også bloggenhttp://spejderarbejde.blogspot.com9


Sct. Georgs Gilderne og Danmarks-SamfundetAf Nils Ole Kajhøj, Landsformand for Danmarks-Samfundet / gildebror i 2. Næstved Gilde100 år som kulturbærende organisationI mange foreninger kan man spørge ”Hvordanvar det nu, vi fik vort flag eller fane?” – Jo detvar vist nok Danmarks-Samfundet, som gavos den – og så var der noget med at sælgeValdemarsflag den 15. juni.Jeg tror næsten, at alle Gildernes flag og fanergennem årene er skænket af Danmarks-Samfundet.Danmarks-Samfundet er en upolitisk organisation,der har til opgave at uddele faner ogflag til foreninger og organisationer samt udbredekendskabet til og rådgive om den rettebrug af Dannebrog. Vor væsentligste indtægtskildeer det årlige salg af Valdemarsflag, somvi supplerer med tilskud fra KulturministerietsTips- og Lottopulje samt med bidrag fra medlemmerog organisationer.Men vi må tilstå, at det generelt kniber med atfå vore brugere til at aftage Valdemarsflagene.Spejdergrupperne og idrætsorganisationernemelder fra. Vi ved godt, at det er svært at ståpå offentlige steder og sælge flagene, og vi bliverdesværre ofte anset for at sælge flagene tilstøtte for et bestemt politisk parti. Derforanbefaler vi nu, at flagene sælges på andre dagei lukkede forsamlinger og opfordrer til atbruge dem på egne mærkedage.På trods af vanskelighederne med at sælgeflagene formåede vi i 2007 at få indtægter noktil at uddele 124 faner, 19 faneduge og 117flag.Med vedtægtsændringer i 2005 blev vi enmedlemsorganisation, hvor vi arbejder med atoprette lokalafdelinger med egne bestyrelser ialle de nye store kommuner. Herved skulle vikomme i nærmere kontakt med foreningslivetgennem medlemskab af de kulturelle paraplyorganisationer.Jeg vil ikke undlade at opfordre det enkeltegilde eller den enkelte gildebror til at meldesig ind i Danmarks-Samfundet. Mange harallerede taget initiativ hertil, og får automatisktilsendt nyhedsbreve, årsskrift og flag til egetbrug m.m.Rundt om i landet holdes der stadig flagfesterden 15. juni med deltagelse af spejdere, i-drætsorganisationer, folkedansere og soldaterforeningerm.fl. Desværre måtte vi i nogle årse disse flag- og fanefester blive nedlagt, fordider ikke var nogen som koordinerede arrangementerne.I de seneste år er tendensen vendt, og derbliver nu gennemført et stigende antal flagfester.10


De lokale Sct. Georgs Gilder har i stor gradbidraget til denne udvikling, og det skylder vien stor tak for.Men hvordan var det nu, det hele startede?Det hele startede den 10. juni 1908 ved etmøde i Aalborg Latinskoles festsal, hvor manstiftede Danmarks-Samfundets Aalborg kreds.Baggrunden var den internationale krise omkringårhundredeskiftet, hvor en gruppemennesker besluttede at arbejde upolitisk og ifællesskab for at styrke det nationale sammenholdmed Dannebrog i spidsen.Efterfølgende blev der i løbet af sommeren1908 oprettet foreninger i bl.a. Aarhus ogKøbenhavn. Danmarks-Samfundet blev somlandsorganisation stiftet den 13. september1908.I 1912 var Danmarks-Samfundet blevetlandsdækkende og idéen om en årlig landsindsamlingpå Valdemarsdag den 15. juniopstod. I samme år gav Kong Christian Xtilladelse til det årlige flagsalg. Siden da hardette været de væsentligste midler til Danmarks-Samfundetsarbejde og Dannebrogsinteresser.Danmarks-Samfundet har i de 100 år fulgttidens tendenser. I 1920-erne var det hjælpearbejdeti Sydslesvig og på Grønland, som varhovedaktiviteterne. Efterhånden som mankom ind i 30-erne, trådte de nationale møderi baggrunden. I årene 1940-45 kunne flagsalgetfortsætte og medvirke i det danske folksfællesskabsfølelse. Det var i denne periode, atflagsalget og uddelingerne af flag og fanersamt arbejdet med Dannebrog blev formålsbestemtsom Danmarks-Samfundets hovedopgave.I 1969 var Danmarks-Samfundet hovedaktøri fejringen af Dannebrogs 750 års jubilæumoveralt i landet. Det regner vi også med atvære, når vi skal festligholde 800-året i 2019.I løbet af 1990-erne blev det stadig vanskeligereat sælge Valdemarsflag, og indtægternefaldt drastisk. Som kompensation herfor modtagervi nu tilskud fra tips- og lottomidlerne.I Danmark har vi ingen flaglov, som regulereranvendelse af vort nationalsymbol, og alligevelhar vi nogle ret strenge hævdvundne regler,som alle følger. Disse regler har Danmarks-Samfundet samlet i en populær publikationog andet informationsmateriale om Dannebrog,senest med nyudgivelsen af ”Sådanbruges Dannebrog” i 2007.Dannebrog er ikke et politisk anliggende –Danskerne kan selv fastsætte regler og normerfor flagets anvendelse.Heri finder man baggrunden for, at man iDanmark i 100 år har ladet en upolitisk,frivillig organisation som Danmarks-Samfundet varetage Dannebrogs tarv på vegne af dendanske stat og det danske folk, tilsikre, at Dannebrog som nationalsymboltil stadighed følger tidsånden, ogformår at fungere som et folkeligt, nationaltsamlingspunkt være den danske flagautoritet.I en tid, hvor verden bliver mere og mere internationaliseret,er det vigtigt at bevare vortflags anvendelse som en folkelig og nationalbegivenhed og en særlig dansk kulturbærer.Det har Danmarks-Samfundet været med til i100 år, og vi er klar til 100 år mere.Sct. Georgs FondenKlippet fra Infobrev nr. 3 - 2007-2009På Distriktsforum 2008 blev der udtryktønske om en orientering om Sct. GeorgsFondens virke gennem tiderne, og DGMDorrit Trampedach, der tidligere har væreti Sct. Georgs Fondens bestyrelse, har pådistriktsgildemestrenes opfordring skreveten beretning om Sct. Georgs Fondens virke.Beretningen er lagt på vores hjemmesideunder Gilde Service - Aktuelle artiklerunder Gildebror-login Mafeking.11


12Program for jubilæumsreceptionen på KøbenhavnsRådhus den 25. april 2008 Musikkorps på Rådhuspladsen ved De grønnepigespejdere Faneindmarch med Vedbæk garden Velkomst ved direktør Olga Brüniche-Olsen,Københavns Kommunes kultur og fritidsforvaltning Fællessang: ”Brødre i gildet” af Poul Johansen Jubilæumstale ved LGM Hanne Borgstrøm Fællessang: ”Livstræet” LGM overrækker det indsamlede beløb tilJulemærkefonden- tak fra Julemærkefonden- børn fra Julemærke-hjemmet i Skælskør synger Vedbæk Garden spiller Festtale ved fhv. kirke- og kommunikationsministerTorben Rechendorff Jubilæumssang: ”Så lyder atter de kendte toner” afBent Lantow Tale ved Danmarks-Samfundets formand NilsOle Kajhøj samt overdragelse af Dannebrogsflag Fællessang: ”Dejlige Dannebrog” Tale DDS ved Helle Dydensborg Tale KFUM-Spejderne ved Lisbet Lentz Vedbæk Garden spiller LGM Hanne Borgstrøm Praktiske bemærkninger ved LGS MargitToxværd Fællessang: ”Ja vi er danske spejdere” Faneudmarch med Vedbæk Garden Gæsterne forlader Rådhushallen, Vedbæk GardenspillerDerefter er Københavns Kommune vært ved et traktementi Rådhusets Festsal.


Jubilæumsreception på Københavns RådhusAf Margit Toxværd, LandsgildeskatmesterDen 25. april fejrede 554 gildebrødre og gæster Sct.Georgs Gildernes 75 års jubilæum i Rådhushallenmed mange festlige taler.Formanden for Danmarks-Samfundet Nils OleKajhøj overbragte Landsgildet et stort dannebrogsflag,Det meget flotte resultat af gildebrødrenes indsamlingtil Julemærkefonden, kr. 280.000, blev overrakt tilJulemærkefondens bestyrelse, og 4 elever fra Julemærkehjemmeti Skælskør takkede for gaven med ensmuk sang.Bagefter var Københavns kommune vært ved enmeget flot buffet i Rådhusets Festsal.Landsgildekontoret modtager stadig beløb, der erindsamlet til Julemærkefonden. Efter sommerferieneftersendes alle disse beløb, så hvis I ikke nåede atvære med i indsamlingen eller endnu ikke har sendtpengene til Landsgildekontoret, så kan det ske tilkonto i Danske Bank, reg. 4180 konto 60001531med angivelse af afsender og formål.Fotograf Peter Brandi13


Fra gildebror til gildebror75 års jubilæum - en dejlig oplevelseAf Hanne Borgstrøm, LandsgildemesterJeg er taknemmelig og glad for at være denLGM, der fik lov til at lykønske os alle sammenmed Gildebevægelsens 75 års jubilæumved jubilæumsreceptionen på KøbenhavnsRådhus den 25. april.Det blev en dejlig oplevelse, fordi så mangeengagerede gildebrødre gjorde deres til, at vikunne feste sammen, så jeg har brug for atsige tak til:Henning Rose, Hærvejens Sct. GeorgsGilde, for det flotte jubilæumslogo, som liggerpå hjemmesiden lige til at downloade tillokale jubilæumsarrangementer,Dagny Ipsen, 1. Varde, for den fantastiskeide til at give en jubilæumsgave til Julemærkefonden.280.000 kr. stod der på den store check,som LGS Margit Toxværd kunne overrækketil Julemærkefondens formand Sigfred Sørensenog Julemærkefondens direktør Joan Vestergaard.Tusind tak til alle jer gildebrødre,der bakkede så flot op om Dagnys ide,14John Høst Schmidt, 1. Køge, Henning Roseog Kjeld Krabsen for det storearbejde med at få den andenudgave af GildeGazetten klar tiljubilæumsdagen. Husk, atKirsten har flere på landsgildekontoret,hvis I får brug for det,Bent Lantow, 4. København -Hvidovre, for jubilæumssangen,der tog udgangspunkt i fortiden og rækkerind i fremtiden,Inger Grønborg, 3. Slagelse, fordi du - igen- ville akkompagnere os ved sangene og sørgefor dejligt klaverspil i øvrigt i Rådhussalen påKøbenhavns Rådhus.Alle deltagere i receptionen på KøbenhavnsRådhus for jeres mange positive tilkendegivelserved Københavns Kommunes efterfølgendetraktement i Rådhusets festsal. Det varhelt overvældende, at så mange gildebrødre -fra alle distrikter - havde lyst til at være medtil at fejre Gildebevægelsen. Og tak til jer, derhuskede at melde afbud, da I alligevel blevforhindret i at gøre brug af de tilsendteadgangskort, så vi kunne glæde andre påventelisten,Sidst, men ikke mindst tak til det lillejubilæumsudvalg Kjeld Krabsen, MargitToxværd og Kirsten fra landsgildekontoretfor det store arbejde, I har lagt for dagen, forat jubilæumsreceptionen skulle blive en godoplevelse for os alle. Især Margit og Kirstenhar lagt rigtigt mange kræfter i at få hele logistikkenomkring jubilæumsreceptionen til atfalde på plads.


Jubilæumssang tilegnet Sct. Georgs Gilderne i Danmark af Bent Lantow, 4. København,Hvidovre til gildernes 75 års jubilæum.Mel.: Den danske sang er en ung blond pige1.Så lyder atter de kendte toner,Sct. Georg kalder til fest og sang,det vælder mod os fra fjerne zoner,nu høres mindernes klokkeklang.Erindringen om de glade timer,vi havde sammen som spejderbror,som glade, festlige klokker kimerog toner ud i vort jubelkor.2.Det started’ tidligt, at spejderbrødrede satte for sig en gildelov,de ønsked’ at gøre verden bedreat hjælpe andre, der havde behov.En spejdertid havde sat sit mærkei tanker, ånd og i spejdersind.Med rene glæder vi sammen lærte– og spejderånd skal der nok komme til.3.Til fælles arbejd og fælles glædevi verden over har sluttet pagt,de mange led i vor broderkæde,hvor sammenhold har den magiske magt.Til mange lande, der når vor kæde,den smedes over den hele jord!For os det står som den rene glæde,vi hjælper til, hvor i verden vi bor!4.Sct. Georgs kærte, den milde flamme,den for os alle nu lyse skal,så tvivl og mismod bli’r gjort til skamme,- lys op og varm i vor gildehal,så vi kan mindes den fryd og glæde,Sct. Georg skænked’ i festens stund,og aldrig glemme vor broderkæde,hvert venligt ord fra en broders mund!5.Vi møder frem, når Sct. Georg kaldertil alvors arbejd’, til festligt lag,vor sang skal lyde i høje hallerog samle brødre om fælles sag.De håb og længsler, vi sammen næred’i vore hjerter, har fæstet rod,at Gildet før som nu vi æred’,til værn om dette vi sammen stod.6.Vi lytter sammen til fremtids stemme,vi hører lyden fra hvert et barn,vor spejdertid vil vi aldrig glemme,den lever evigt i Gildernes favn.Lad gode minder i runer risteog mød kun verden som ven til ven,se frem og tag blot den næste piste,i vore hjerter den lever end!7.Lad duggens perler på blomster funkle,pluk glædens roser, der hvor de gror!Lad intet mismod vort liv fordunkletag lære af et tilfældigt ord:en spejderpligt blev os alle givet,og den vi ikke vil skulke fra,den pligt, vi har, til at elske livet!– Lad den ske fyldest i Gildet, ja.8.Lad røre hjertets de dybe strengelad broder række dig broderhånd,lad virkelysten kun hos dig fængei pagt med Gildernes broderånd.I Gildet vil vi da roligt dvæle,vi stadig værner vort motto ømt,her broderkæden vi vil besjæle,når broderskålen i dag bliver tømt.15


Sangen har vinger – eller hver fugl synger…Af John Høst Schmidt, 1. Køge Sct. Georgs GildeReceptionen på Københavns Rådhus den 25.april blev en smuk og værdig markering afSct. Georgs Gildernes 75-års jubilæum. Etgodt planlagt og godt gennemført programmed gode taler og god musik fra de to godtspillende orkestre i Rådhushallen og etpåfølgende godt traktement i festsalen.Godt alt sammen – lige med undtagelse affællessangen. Fem sange, hvoraf kun én meden mindre kendt melodi. Men det var dog enynk at høre, hvordan 550 deltagere lød somEn ganske særlig gildehalAf Gerda S. Hansen, 1. Gilde SønderborgDe to jubilæumsnåle, en til hvert køn, ankomlidt forsinket med særordonnans.Gildemesteren greb lettet en nål. Damerneførst. Midt under den højtidelige ceremonikunne man høre den kvindelige jubilar, somberedvilligt lagde bryst til, forsigtigt gentagenthviske »Det er den forkerte nål«. Aldeles optagetaf sit forehavende overhørte gildemesterendet.en dårligt besøgt søndagsgudstjeneste i enlandsbykirke.Engang var spejderne og Sct. Georgs Gildernekendt som sangglade. Det lød, som om det ermeget længe siden. Jeg er bekendt med, at derfindes sangerlaug i gilderne enkelte steder ilandet. At dømme efter det spagfærdige pipperii Rådhushallen, er det da vist på tide, atder bliver stiftet nogle flere sangerlaug – ellerat sangen igen får den plads, der tilkommerden, i gildehaller og –møder.En nær ved siddende indså i ét nu situationensalvor og brød ind sagte, men bestemt »Pas på,den ikke punkterer!«Det kan til beroligelse tilføjes, at den rette nålnu vipper smukt på modtagerens uskadte attributter- en yderligere hæder for udvistmod.Vær beredt!Sct. Georgs gildet i Middelfart- også 60 årVed jubilæumsarrangementet modtog de 5 spejdergrupperi kommunen 10.000 kr. BorgmesterSteen Dahlstrøm var tilstede og medbragte enpengegave til gildets humanitære arbejde.Hvad er 5 min. Sct. GeorgAf Hans Eriksen, Sct. Georgs Gildet 1. TaastrupSom uerfaren svend havde jeg fået denopfattelse, at 5 min. Sct. Georg er et ganskekort indlæg i en gildehal. Et indlæg, som ikkeer til diskussion hverken under eller efter gildehallen.Nu ser jeg til min store undren, at 5min. Sct. Georg også optræder i vort bladSct. Georg. Burde man ikke undlade at bringe5 min. Sct. Georg eller kræve, at indholdetbliver omsat til en form, som kan diskuteres.At bringe 5 min. Sct. Georg i bladet blot forat få et indlæg, som kan stå uimodsagt, synesuhensigtsmæssigt. Vil nogen oplyse mig omreglerne for brug af 5 min. Sct. Georg udenfor gildehallen?16


70 år som gildebrorAf Jørn Poulsen, 1. Gilde SlagelseDer er ikke mange gildebrødre, der har væretmed i Sct. Georgs Gilderne i 70 år - Poul”Spæk” var den første. Den 28. april meldtePoul Bistrup Larsen (P` Laus) sig ind i denneeksklusive klub. Allerede som ganske ungglædede han sig til at fylde atten år, så hankunne optages i Sct. Georgs Gildet i Slagelse.Når han flyttede nogen steder hen, forvissedehan sig først om, at der var et Gilde, men hanvendte selvfølgelig tilbage til Slagelse. I 1953var der en lille gruppe i 1. Gilde, der følte, dervar for mange medlemmer, men for få udfordringertil dem, der ville mere. En af demvar Poul Bistrup. Og så blev 2. Gilde startet.I 1959 flyttede Poul til Kalundborg, menbevarede sin tilknytning til 2. Gilde i Slagelse,hvor han var mester fra 1988 til 1991. Med etskævt smil mente han, at når han flyttede sålangt væk, så ville han slippe for at blivegildemester! Det var nu godt både for ham ogfor gildet, at han fik brugt sine evner sommester. Hans evner blev også brugt som udlejerog administrator af ”Kobæk Hytten”.For cirka otte år siden måtte 2. Gilde give op,60 års jubilæet blev fejret med en festaften forgildebrødrene den 28. marts. Den 29. blevder holdt receptionen i de blå spejderes hyttei Faxe, hvor vi også holder vores gilde-møder.men Poul Bistrup gav selvfølgelig ikke op, hankom tilbage til sit gamle 1. Gilde.På selve dagen troppede gildeledelse, redaktørsamt distriktsgildemester Aase Kanding op påbopælen i Kalundborg. Aase medbragte gavesamt hilsener fra Landsgildet. Gildeledelsenmedbragte ædle druer på flaske.Det var så de første 70 år.Tillykke P´ Laus!Sct. Georgs gildet i Faxe - 60 årAf Inga Gustafsen, gildemester Faxe GildetVi begyndte med en åben gildehal kl. 14.00,hvor det gennemgående tema var tid. Selv omdet havde regnet det meste af formiddagen, såbrød solen frem, og det blev det skønnestevejr resten af dagen. Der kom rigtig mange ogfejrede dagen med os både til gildehallen ogden efterfølgende reception. Der var NielsRosenbom fra landsgildeledelsen, distriktsgildemesterFinn Andersen og gildemesterRuth Larsen fra vores modergilde St. Heddinge.Vi havde besøg af gildebrødre fra Næstved,Haslev og Vordingborg, af KFUM spejdernefra Faxe, Faxe Garden og andre, som ville væremed til at gøre dagen festlig for os.Der blev holdt taler og hurraet og snakketlystigt med alle. Alt i alt en rigtig god dag,hvor stemningen var høj, og alle hyggede sig.17


RodbjerggaardVelkommenTil jer, der ikke før har været på Rodbjerggaard og til alle jer, der kender vores dejlige sted.Åbent husLørdag den 26. juli 2008 kl. 10 – 17Program for dagenKl. 10 FlaghejsningKl. 13VelkomstFormiddagskaffeGuided naturvandring over Rodbjerggaards jorder til Ravninge BroenFrokost med medbragt madkurv, grillen vil være tændtØl og vand kan købes til rimelige gildepriserOm eftermiddagen vil det være muligt at bygge drager. Egne drager kan evt.medbringes. Lejrpladsen er velegnet til flyvning.Ved 15-16 tiden er der eftermiddagskaffe.Rundvisning på Rodbjerggaard, når det passer jerGrib chancen til at mødes med andre gildebrødre, måske skulle du tage dingruppe med dertil?Gildets campingplads kan anvendes, pris 60 kr. pr. enhed pr. natDer vil være enkelte muligheder for indendørs overnatning, pris 100 kr. pr. værelsepr. nat.Kontakt Else Sudergaard – tlf. 64 41 88 35 eller mail else-harry@sudergaard.dkRodbjerggaards Venner glæder sig til at se gildebrødre med familie.Landsgildeledelsen, Landsgildekontoretog Redaktionen ønskeralle gildebrødre med familie enrigtig god sommer, hvor mange afos forhåbentlig var sammen til jubilæumsarrangementetden 7. junimed skovtur til Houens OddeSpejdercenter.18


OpslagstavlenTeatertræfFredensborg Gildet inviterer igentil et Teatertræfpå Krogerup Højskole.Det er egnsteateretMadam Mangor,der opfører stykketGildetelegramGildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,003. Sct. Georgs Gilde i FredericiaMinna Sandahl ChristensenRavnsgårdsvej 37, 7000 FredericiaTlf. 75 94 25 32med Tom McEwan i hovedrollensom bondemand i 1958.Vi har forud bestilt et antalbilletter til en favorabel pris.Stykket opføreslørdag den 9. august kl. 14.00Program med flere tilbud kanrekvireres ved henvendelse tilKirsten Hjalting tlf. 49 19 05 32e-mail kghjalting@c.dkHans Sandager tlf. 48 48 08 04.e-mail hsandager@fasttvnet.dkGør dagen til en festlig udflugtmed gildetFredensborg Sct. Georgs GildeUdsendt fra landsgildekontoret indtil den10.05.0812.03.08 mail/post til DGM og GMSct. Georgs Budskab 20088.04.08 mail/post til alle ledelsesmedlemmerInfobrev 3, 2007-200916.04.08 mail/post til DGM og GMInvitation til GM-stævne 20.-21.9.2008GildebluserLysegrå polobluse m. kort ærmeMarineblå sweatshirtmed eller uden kraveSe: www.sct-georg.dk/markedspladsenSPEJDERKASSENSct. Georgs Gilderne i AabenraaKirsten OlesenFelsted Nygade 11, 6200 Aabenraatlf. 74 68 53 43Henne strandFerielejlighed 200 m fra VesterhavetudlejesLejligheden, der er på ca. 50 m2, ervelegnet til max. 4 pers.Fri adgang til indendørs svømmebassinm.m.Pris 1500 kr./uge eller 500 kr./weekendHenvendelse tilErik Poulsen tlf. 75 72 40 43 efter kl.17eller mail kirsten-sch@mail.dk19


Program for 2. halvår 2008Lørdag den 23. august, cykeltur på AmrumSøndag den 14. september, tur til Geografisk have i KoldingOnsdag den 22. oktober, dyrehaven ved HaderslevSøndag den 16. november, vandring ad GråstenstienOnsdag den 17. december, juletur ved TydalLørdag den 24. januar 2009, årsmødePå hjemmesiden www.naturlaug.dk lægger vi billeder fra turene ind som en slags dagbog.Alle naturlaugets digitalfotografer opfordres til at tage billeder, som fortæller om den enkeltetur. De indsendes derefter med en kort tekst til birthe@birnil.dkHenvendelse til Troels Olesen, Felsted Nygade 11, 6200 Aabenraa, tlf. 74 68 53 43Læs mere på www.naturlaug.dk50 årJubilæer40 årNye gildebrødre25 år2. Aabenraa1. Aalborg12. AalborgGildejubilæerBogense8. Aalborg50 års jubilæum 14-05-200820


Ikast1. Bornholm1. Fredericia5. KoldingGrenaaHammel2. Korsør1. HerningMiddelfartHjørringMorsø3. Horsens1. og 3. NæstvedOdder21


1. Roskilde2. Roskilde1. OdenseSakskøbingRandersInternationalt udvalg (IU)Formand Niels Rosenbom (LGIS)Anne Marie HansenØstergade 23, 3. th., 8370 HadstenTlf. 20 78 47 13, annemarie.hansen@gmail.comAnne Haastrup-NielsenEsrumvej 261, 3000 HelsingørTlf. 49 29 91 10, haastrup79@hotmail.comKursusudvalget (KU)Formand Lone Erkmann (LGUS)Bjarne MortensenLangelinie 34, 5230 Odense MTlf. 66 12 15 22, bb.mortensen@privat.dkPer HussmannLindsnakkevej 7, 6200 AabenraaTlf. 74 62 61 68PR-udvalget (PR)Formand Kjeld Krabsen (LGPR)Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)NarkolaugetFormand Ebbe Bruun KaysenBirkemosevej 3, 5471 SøndersøTlf. 64 89 18 36, bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dkMargit Toxværd (LGS)22Gambia ProjektFormand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70boldsen@adslmail.dkNiels Rosenbom (LGIS)Sct. Georgs FondenSct. Georgs Fonden,Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærdewww.sctgeorgsfonden.dkFormand Michael ElvekjærBlokhaven 25, st. tv, 2740 SkovlundeTlf. 44 92 70 23, mobil 40 75 26 34E-mail me@blokhaven.dkHanne Borgstrøm (LGM)FrimærkebankenPostadresse: Hans FinkPostbox 55, 8310 TranbjergTlf. 86 72 00 40E-mail frimaerkebanken@mail.tele.dk’Bankdirektør’ Nils LiljebergTlf. 86 17 58 20E-mail liljeberg@privat.dkMargit Toxværd (LGS)


2. Svendborg1. TaastrupVestvold gildetGood-Turn MærketFormand Jørn AndersenSølystvej 81, 8600 SilkeborgTlf. 86 80 30 86E-mail la.ja@mail.tele.dkKjeld Krabsen (LGPR)Gildecenter RodbjerggaardGildecenter RodbjerggaardVorkvej 73, 6040 Egtvedwww.rodbjerggaard.dkBestyrer Hartvig Kjeldgaard,Ørvigvej 100, 6040 EgtvedTlf. 75 55 08 40, mobil 40 89 53 99E-mail con3549@vip.cybercity.dkMargit Toxværd (LGS)FriluftsrådetIngvar Frier, Hjortfølgegård,Gødstrupvej 13, 4684 Holme-OlstrupTlf. 55 56 16 17Lone Erkmann (LGUS)Dansk FlygtningehjælpHanne Borgstrøm (LGM)Spejderprojekt ØsteuropaNiels Rosenbom (LGIS)BloddonorerneJørgen Jakobsen, HobroSøren Silving (LGK)UNICEF DanmarkNiels Rosenbom (LGIS)Hartvig Møllers EfterskoleHolger Dahl, HillerødSøren Silving (LGK)SOS-BørnebyerneLandsgildekontoretDanmarks-SamfundetJohan Evensen, VardeMargit Toxværd (LGS)23


Pakket MagasinpostID nr. 12004PPFredslyset 2008Spildopmagerne i KalundborgAf Jytte Bagger, Sct. Georgs Gildet KalundborgSidste nummer af Gilde-Gazetten indeholdten artikel om Spilopperne i Allerød. Et flotprojekt, men en betragtning må jeg dogkomme med en indsigelse imod: Spildopmagernei Kalundborg er ikke nedlagt, meneksisterer i bedste velgående, hvilket de hargjort siden 1966, hvor ideen blev virkeliggjortaf Y-men og Menetter i Kalundborg.Der er 120 personer beskæftiget med driften,deraf 25 gildebrødre, hvilket er en stor procentdelaf Kalundborg Gildet. Gennem desenere år har vi haft et stærkt stigende salg, såvi i 2007 rundede 1,5 mill. kr. alene ved deugentlige salgsaftener hver tirsdag.Af Kiss Messmann, Fredslyskoordinator.Tiden iler, det er næsten højsommer, skønt vikun er først i juni, og om 5 måneder skal vimodtage Fredslyset, nemlig onsdag den 26.november 2008.Dette års tilmeldingsblanket bliver udleveretpå gildemesterstævnet den 20. - 21. septemberog sendes derefter til alle gilder.Sct. Georgs Gilderne i Roskilde arrangerer,traditionen tro, en højtidelighed i byen tirsdagden 25. november om aftenen. Nærmere programherom følger.Med hensyn til tilmelding vil det i år være sådan,at alle gilder, der ønsker at modtageflammen fra Fredslyset, skal indsende en udfyldttilmeldingsblanket. Hvad enten I ønskerat hente flammen i Roskilde om aftenenden 25. november, eller I møder op på jernbanestationenden 26. november, så bedes Iindsende blanketten til registrering påLandsgildekontoret. Grunden er, at vi delsønsker at se, hvor mange gilder der deltager iarrangementet, dels for at de, der bringerFredslyset rundt med DSB, kan være forberedtpå, hvor mange der påmod-tagestationerne har brugfor flammen.Med hensyn til turen medFredslyset ad IC-ruten tilFrederikshavn gør jeg opmærksompå, at vi stadig mangler en gildebror,der kan påtage sig opgaven som afløser forSøren Adeltoft. Se hans indlæg i Sct. Georgnr. 1/februar 2008. Har du lyst til at bringeFredslyset fra enten Roskilde eller Odense tilFrederikshavn den 26. november, så meld digtil Landsgildekontoret eller til undertegnedesnarest muligt.Kiss Messmann, Fredslyskoordinator,Græsvangen 20, 9800 HjørringTlf. 95 23 52 52 – 22 41 18 40.Mail messmann@stofanet.dkDette arbejde giver en masse socialt samværog følelsen af at udføre et stykke arbejde tilgavn for ungdomskorpsene i kommunen.Men det er ikke gratis for spejderne og FDF atmodtage disse penge. De må selv være aktiveved indsamlingerne, hvor også forældre ogledere deltager den første lørdag i måneden.På en indsamlingsdag er vi ca. 150 personer,der alle beværtes med kaffe, kage og varmepølser.For os Gildebrødre er det en fin lejlighed til atmøde evt. kommende medlemmer af gildet ogmåske skabe grobund for gildearbejdet i fremtiden.Så jo, vi eksisterer i bedste velgående.

More magazines by this user
Similar magazines