Sports- og Fritidspolitik - Århus Ungdommens Fællesråd

aauf.dk

Sports- og Fritidspolitik - Århus Ungdommens Fællesråd

1. Sports- og fritidspolitik 2009 - 2012En stor del af den århusianske befolkning har et indholdsrigtfritidsliv, der udleves i idrætsforeninger, spejderforeninger,amatørkulturforeninger, aftenskoler, beboerhuse og daghøjskoler.De mange aktiviteter giver udfordringer for både hovedet og forkroppen, således at alle grupper af borgere har mulighed for at få”en sund sjæl i et sundt legeme”.Århus har en stærk tradition for folkeoplysende aktiviteter, idrætog bevægelse:• Ca. 1.200 foreninger er godkendt efter folkeoplysningsloven.I alt har foreningerne over 100.000 medlemmer.• Foreningerne modtager aktivitetsstøtte til 53.400 børn ogunge mellem 5 og 24 år (man kan deltage i flere foreninger).• 52 aftenskoler gennemfører kurser og foredrag for i alt ca.118.000 deltagere. (Man kan være deltager i flere kurser/foredrag).Alt i alt er det en meget stor del af den århusianske befolkning,som på en eller anden måde er involveret i folkeoplysendeaktiviteter.Århus Kommunes sports- og fritidspolitik tager udgangspunkt ide folkeoplysende aktiviteters egenværdi. Vi deltager, fordi det ersjovt og udviklende. Udgangspunktet er glæden ved aktiviteten,bevægelse, leg, fællesskab, oplysning og selvudvikling.Samtidig indgår sports- og fritidspolitikken i et samspil med andreområder – f.eks.:• Sundhedsfremme og forebyggelse gennemaftenskolevirksomhed, spejder og idræt.• Integration gennem foreningsaktiviteter.• Folkeoplysningsaktiviteter for mennesker med handicap.• Brug af naturen til sports- og fritidsaktiviteter.• Muligheder for aktivitet og bevægelse i byens rum.• Udlæg af arealer til idræts- og fritidsfaciliteter i forbindelsemed kommuneplaner og lokalplaner.• Uddannelse af dygtige ledere og trænere, der kan virke somrollemodeller i forhold til byens børn og unge.En del af sports- og fritidspolitikken vil være rettet mod atunderbygge samspillet mellem Århus Kommunes tværgåendepolitikker. Det gælder i særlig grad Integrationspolitikken,Handicappolitikken, Børn og Unge-politikken ogSundhedspolitikken.Sports- og fritidspolitikken vil støtte op om tilgrænsendepolitikområder med udgangspunkt i sine egne værdier ogved hjælp af sine egne virkemidler - f.eks. ved at bidrage tilintegrationsindsatsen ved at understøtte deltagelse i foreningsogfolkeoplysende aktiviteter.Politikken er opbygget omkring en overordnet vision samt 4hovedmål. Under hvert hovedmål er der en række konkreteindsatsområder.Høring og borgerinddragelseSom led i udviklingen af indsatsområder har Sport & Fritidhaft en tæt dialog med interesseorganisationer m.v. inden forfolkeoplysningsområdet. Derudover har der været afholdt etoffentligt idémøde i foråret 2008, hvor både borgere, foreningerog interesseorganisationer var inviteret og bidrog med ideer tilden kommende politik.Mange af de ideer som kom frem på idémødet er indeholdt isports- og fritidspolitikken. F.eks. en foreningsportal, forbedringaf faciliteter til foreninger og aftenskoler, bevægelsesmuligheder ibyen og i naturen, synliggørelse af amatørkulturen samt sundmad i idrætshaller.I oktober/november blev et udkast til sports- og fritidspolitikkendrøftet i Kulturudvalget og Folkeoplysningsudvalget.Politikken er i offentlig høring i december.Sports- og fritidspolitik 2009 - 2012 3


2. VisionVisionen giver et billede af, hvordan sports- og fritidsområdet iÅrhus Kommune kunne udvikle sig i et fremtidsperspektiv. Visionenstidshorisont rækker flere år ud i fremtiden og repræsenterersåledes et overordnet sigtepunkt for den 4-årige politik.Århus er byen, hvor alle borgere har et aktivt og udviklendeforenings- og fritidsliv, og hvor der findes, og er plads, til alletyper af fritidsaktiviteter. Århus overrasker og udfordrerborgerne med unikke oplevelser.Sports- og fritidsområdet giver Århus PULS gennem:• Fremtidens mødesteder på tværs af kultur og baggrund• Sportsevents med drama og intensitet• Glæden ved og plads til bevægelse og kropslig udfoldelse• Talentudvikling med Danmarks bedste elitemiljøSports- og fritidsområdet giver Århus RØDDER gennem:• Det forpligtende fællesskab, som giver tilhørsforhold ogidentitetSports- og fritidsområdet giver Århus VIDEN gennem:• Oplysende, reflekterende og demokratiske aktiviteterog fællesskaber• Nye projekter og samarbejdsformerTradition og forandringForenings- og folkeoplysningsområdet danner rammen om fællesskaberpå tværs af kultur og tilhørsforhold og udgør på mangemåder rygraden og sammenhængskraften i lokalsamfundet.Samtidig er forenings- og folkeoplysningsområdet under forandring.Mange vil fortsat gerne deltage i afgrænsede opgaver i foreningerne.Men der er en tendens til, at det bliver vanskeligere forforeningerne at rekruttere ledere og bestyrelsesmedlemmer, somvil tage ”det lange seje træk” 1 - for få ledere betyder, at foreningslivetsættes under pres.Foreningslivet står derfor i de kommende år overfor den udfordringat skulle forny sig, samtidigt med at grundlæggendeforeningsværdier føres videre. Kommunen skal være en aktiv ogrelevant medspiller i den forandringsproces, og sports- og fritidspolitikkenskal indeholde løsninger og udviklingsperspektiver iforhold til disse udfordringer.Et af de væsentligste sigtepunkter for Århus Kommune genereltog for Kultur og Borgerservice i særdeleshed, er ambitionen omat blive europæisk kulturhovedstad i 2017. Hvis den ambitionskal lykkes, kræver det, at byen løfter i flok, og at alle ressourceraktiveres. Sport & Fritid vil understøtte, at idrætten, aftenskolerneog det folkeoplysende foreningsliv involverer sig synligt i kulturbyprojektet.1DIF, DGI og Socialforskningsinstituttet 2005: Foreningsidrættens vilkår i Danmark.4Vision


3. Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekterMed udgangspunkt i visionen er sports- og fritidspolitikken opbyggetomkring 4 hovedmålsætninger. Målene beskriver de resultater,vi ønsker at opnå.Aktiv deltagelseÅrhus skal være en aktiv fritids- og idrætsby - aktiv deltagelsegiver et sundt og indholdsrigt liv.• øge deltagernes almene og faglige indsigt og færdigheder.• styrke deltagernes evne og lyst til at tage ansvar for eget livog til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.Disse formål indeholder implicit flere elementer: For det første skaltilbuddene være af høj kvalitet. Der er ikke tale om passiv opbevaringeller tidsfordriv. Tværtimod skal der være noget at kommeefter, noget der engagerer og river en med.Attraktive faciliteterI Århus skal foreningsfaciliteterne fremstå moderne, imødekommendeog veldrevne. Århus skal have en god dækning afde almindelige foreningsfaciliteter. Som storby skal Århus rådeover mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter.Udviklende elitemiljøerElitemiljøerne skal være kendetegnet ved langsigtet oghelhedsorienteret talentudvikling.Store sportseventsStore sportsevents giver oplevelser og identitet til byen oghar stor brandingværdi. Århus skal - nationalt og internationalt– være anerkendt som en by, hvor det er attraktivt atplacere og opleve store sportsevents.3.1 Aktiv deltagelseAmbitionen er, at Århus skal være Danmarks mest aktive fritids- ogidrætsby. Der skal være tilbud for enhver smag og interesse, såledesat så mange som muligt får lyst til at engagere sig i en sportsellerfritidsaktivitet. Aktiv deltagelse giver sundhed, livskvalitet,identitet og fællesskab.De organiserede forenings- og folkeoplysningsaktiviteterForeningerne og aftenskolerne er de vigtigste aktører i fritids- ogidrætslivet. Jævnfør folkeoplysningsloven er formålet med denfolkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysendeforeningsarbejde atÅrhus 1900 tennisFor det andet skal deltagelse i folkeoplysende aktiviteter styrke deltagernesansvarlighed for eget liv samt engagement i samfundslivet.Heri ligger en række grundlæggende demokratiske værdier,gensidig respekt og tolerance. Disse værdier gennemsyrer heleden danske foreningstradition. Foreningslivet er en vigtig del af detdanske demokrati.Århus skal være en ”god by for alle”. Vores mål er derfor, at allegrupper af borgere kan finde tilbud af høj kvalitet inden for folkeoplysningsområdet,som passer til behov, interesser og muligheder.Vi ønsker at understøtte et mangfoldigt udbud af fritids- ogSports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter 5


idrætstilbud, som det kommer til udtryk i byens folkeoplysendeforeninger og aftenskoler.Foreningslivet skaber samvær og forpligtende fællesskaber, hvilketer en vigtig ingrediens i kulturmødet mellem danskere og nydanskere.Sport & Fritid vil gøre en særlig indsats for, at danskere medanden etnisk baggrund introduceres til folkeoplysende aktiviteter.Dette sker i et tæt samarbejde med foreninger, skoler og institutioneromkring disse målsætninger.De fysisk inaktiveFysisk inaktivitet og overvægt er meget væsentlige risikofaktorer iforhold til helbred, livskvalitet, sygelighed og dødelighed. I ÅrhusKommunes sundhedspolitik udnævnes ”motion” derfor til at væreet særligt indsatsområde – sammen med kost, rygning og alkohol.Via tilskudsmuligheder for foreninger og aftenskoler samt særligetiltag i de kommunale idrætsfaciliteter vil Sport & Fritid fortsatarbejde for at flere går fra at være fysisk inaktive til at være aktive –til gavn for den enkeltes sundhed og livskvalitet.3.2 Attraktive faciliteterGode fysiske rammer er en forudsætning for, at det frivillige foreningslivsamt aftenskolerne kan rekruttere medlemmer og lederesamt tilbyde aktiviteter med indhold og kvalitet.Sport & Fritid får løbende meldinger om, at foreninger og aftenskolerhar problematiske lokaleforhold. F.eks. er der inden for nogleidrætsgrene periodevise flaskehalsproblemer, således at foreningernemå afvise nye medlemmer. Det er især ærgerligt, når det erbørn og unge, som bliver afvist på grund af manglende kapacitet.Det er derfor en målsætning, at Århus skal have en god dækning afde almindelige foreningsfaciliteter.I Århus er der mange - og generelt set gode – specialfaciliteter.Alligevel er der også her nedslidte faciliteter og flaskehalsproblemer,Århus Beachvolley Club 1900f.eks. faciliteter til ishockey, curling og isdans, banecykling, udspringsbassinersamt til indendørsatletik. Som en regional storbybør Århus have mange specialfaciliteter til idræts- og foreningsaktiviteter.De kommende år vil der være fokus på modernisering og genopretningaf faciliteter. En stor del af byens spejder- og idrætsfaciliteterer bygget for mere end 30 år siden. Mange faciliteter trængertil genopretning af de grundlæggende konstruktioner. Og mangefaciliteter lever ikke op til dagens standard med hensyn til f.eks.omklædningsforhold, tilgængelighed og opholdsrum.En stor del af byens forenings- og aftenskoleaktiviteter foregår påskolerne. Det foreslås, at Børn og Unge ved de kommende moderniseringsprojektermedtænker fritidsbrugernes behov. Sport &Fritid vil generelt understøtte synergimuligheder omkring tværgåendeanvendelse af faciliteter.6Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter


Ved nybyggeri og moderniseringer skal faciliteterne – i det omfangdet er praktisk muligt – indrettes til at kunne imødekomme ogopfylde flere forskellige behov. Vi ønsker multifunktionelle faciliteter,som kan bruges til flere formål, helst på samme tid, således atfaciliteten kan fungere som rammen for familiens og lokalområdetsfritidsaktiviteter. Dette stiller også krav til den arkitektoniskeudformning.Den selvorganiserede idrætDe seneste 10-15 år har idrætsbilledet udviklet sig, således at enmeget væsentlig del af den voksne befolkning nu også dyrker idrætog motion uden for foreningsregi. Det gælder særligt idrætsgreneog motionsformer som jogging, svømning og fitness 2 . Aktiviteterneforegår dels i kommercielle idrætstilbud, primært inden forfitnessbranchen, og dels som selvorganiserede og ”spontane”aktiviteter som f.eks. vandreture, løbeture og streetaktiviteter.Kommunens primære indsats for den selvorganiserede idrætbestår i at skabe fysiske rammer for udfoldelsen, og dernæst i atunderstøtte aktiviteter, som fremmer mulighederne og bygger brotil foreningsidrætten.Sport & Fritid vil fortsat prioritere udvikling af rammer og facilitetertil den selvorganiserede idræt. Dette skal foregå således, at denselvorganiserede og den organiserede idræt supplerer hinanden.3.3 Udviklende eliteidrætsmiljøerÅrhus Kommune støtter udviklingen af eliteidrætten. Vores måler, at Århus skal være Danmarks bedste by at dyrke eliteidræt i.Træningsmiljøerne for eliteidrætsudøvere skal være kendetegnetved langsigtet og helhedsorienteret talentudvikling.Sara Petersen, Århus 1900Bredde og elite hører sammen i det idrætspolitiske felt – bådekommunalt og nationalt. Elite skaber ikke pr. automatik bredde. Alligeveler der en sammenhæng, hvor eliten er med til at synliggøresporten, stimulere konkurrencen samt fungere som rollemodel.I rapporten ”Eliteidræt i Danmark” fra Kulturministeriet 2001 redegøresfor de hensyn, som ligger til grund for at det offentlige skalbeskæftige sig med eliteidræt. Disse hensyn kan kort sammenfattesi 2 punkter:• Eliteidrætten har en samfundsmæssig kulturel betydning:Skaber identitet og fællesskab samt giver oplevelser fordeltagere og tilskuere.• Behovet for at sikre en etisk forsvarlig eliteidrætsudøvelse.Indsatsen for at støtte eliteidrætten sker via Elite Idræt Århus ogESAA (Elite Sports Akademi Aarhus):• Elite Idræt Århus vejleder og yder økonomisk støtte til specialforbundog klubber, som arbejder seriøst med at udvikle dereseliteidrætsudøvere, så de kan være med i toppen af dansk oginternational eliteidræt.• ESAA tilbyder morgentræning på eliteniveau i en række idrætsgrenefor elever på ungdomsuddannelser samt 8.-10. klasse.De forskellige aktiviteter og støttemuligheder skal medvirke til, ateliteklubberne i højere grad kan fastholde og udvikle talenterne.2Idrættens Analyseinstitut 2008: ”Danskernes motions- og sportsvaner 2007”Sports- og fritidspolitiske hovedmål /effekter 7


Indsatsen tager udgangspunkt i et helhedssyn på den enkelteudøver, hvor skolegang/uddannelse skal gå op i en højere enhedmed eliteidrætten.Århus har gennem tiderne fostret utallige idrætsfolk, som harvundet mesterskaber og deltaget i VM & OL 3 . Med indsatsen i EliteIdræt Århus og ESAA er der basis for, at foreningerne i Århus ogsåi fremtiden kan udvikle idrætsfolk, der kan gå helt til tops i nationaleog internationale konkurrencer.3.4 Store sportseventsAllerede i 1995 søsatte Århus Kommune sin satsning på at tiltrækkestore sportsevents til byen. Indsatsen er styrket gennem årene,senest og mest markant i 2002, hvor sekretariat ”Sport AarhusEvents” blev oprettet.Afviklingen af store sportsevents har stor betydning for Århus påflere fronter:• Store sportsevents giver mulighed for gode oplevelser forpublikum.• Deltagere og turister skaber omsætning i forretninger og påhoteller.• Events giver byen identitet og har stor brandingværdi for byengennem eksponering i nationale og internationale medier.Effekt- og cost/benefitanalyser fra Sport Event Denmark dokumenterer,at der er god samfundsøkonomisk fornuft i at investere ihvervning og afvikling af sportsevents.I dansk sammenhæng er Århus i førerpositionen på sportseventområdet4 , bl.a. takket være gode faciliteter på Atletion, Wilhelmsborgsamt Århusbugten til sejlsport. Det er imidlertid en klartendens, at konkurrencen både nationalt og internationalt er blevetVM i ungdomssejlads, Århus havnmeget skærpet de seneste år. Det er således blevet både vanskeligereog mere omkostningstungt at gøre sig gældende på markedetfor store sportsevents.For at Århus kan fastholde og udbygge sin position som Danmarksmest aktive eventby på sportens område skal en række forudsætningervære til stede:• Et stærkt og mangfoldigt idrætsliv, som udgør den organisatoriskebase for afvikling af events.• Faciliteter i international klasse.• Tilstrækkelige organisatoriske og økonomiske ressourcer iSport Aarhus Events.Anlæggelse af en ny multiarena med plads til 15.000 tilskuere vilbl.a. give Århus nye muligheder for at gøre sig gældende i konkurrencenom at tiltrække de største events.3På www.arosfame.dk er alle århusianske medaljevindere ved store mesterskaber registreret.4”Ultimate Sports Cities 2008”, www.sportbusiness.com8Sports- og fritidspolitiske hovedmål/effekter


4. Indsatsområder - Fra vision til handlingEt indsatsområde kan bidrage til at opfylde flere hovedmål. Foroversigtens skyld er indsatsområderne placeret under det hovedmål,som det primært bidrager til at opfylde.Under hvert indsatsområde er der en række ”ydelser”, hvor dekonkrete handlinger beskrives.4.1 Aktiv deltagelse4.1.1 ForeningsudviklingSport & Fritid ønsker at sætte øget fokus på at synliggøre, styrkeog udvikle de lokale foreninger. Foreningslivet er afhængigt affrivillige ulønnede ledere og instruktører. Ifølge Socialforskningsinstituttetsfrivillighedsundersøgelse fra 2004 udgør værdien afdet frivillige ulønnede arbejde årligt ca. 35 mia. kr. svarende til ca.2,5% af BNP. 5 For Århus Kommune svarer dette til en værdi på ca.2 mia. kr. pr. år.Foreningslivet står i dag overfor en lang række fælles udfordringer,som går på tværs af foreningslivets traditionelle organisering. Derer behov for fælles løsninger og flere ressourcer. Sport & Fritidønsker at udvikle samarbejdet på tværs af foreningstyper og interesseorganisationermed henblik på at skabe et forum, der har tilstrækkeligeressourcer til at være pro-aktiv i foreningsudviklingen.Det allerede eksisterende samarbejde ”Århus i Forening” mellemIdrætssamvirket, DGI-Østjylland, Århus Ungdommens Fællesrådog Sport & Fritid skal styrkes og udvikles.Århus Kommune yder aktivitetsstøtte til foreningsaktiviteter tilbørn og unge. Det samlede budget udgør ca. 17,5 mio. kr. Budgettethar været uændret i en årrække, bortset fra almindelige prisfremskrivninger.Aktivitetsstøtten gives pr. aktivitetstime pr. deltager. For aldersgruppen5-17 år er timesatsen 4,12 kr., for 18-24 årige er satsen 1,37kr. Samlet ydes der tilskud til ca. 5,1 mio. deltagertimer for børn ogunge i århusianske foreninger.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Styrkelse af ”Århus i forening”:”Århus i Forening” skal fortsat styrkes og udvikles. En kerneopgaveer at udvikle og tilbyde relevante uddannelses- og kursustilbudtil medlemsforeningerne. Emnerne skal være tværgåendeog åbne for alle foreninger uanset foreningstype. Ligeledes skalÅrhus i Forening tage initiativ til eksempelvis fælles PR-aktiviteterog netværksdannelse på tværs af foreninger. Det forudsættes, atSport & Fritid og de deltagende interesseorganisationer bidragermed finansiering og/eller personalemæssige ressourcer.• Aktiviteter for hele familien:Familierne i dag har travlt – både med arbejde og fritidsaktiviteter.Det skal undersøges, om man i et tværgående samarbejdemellem foreninger og aftenskoler kan udvikle bedre mulighederfor, at hele familien kan være aktiv på samme tid. Dette kanenten foregå ved fælles aktiviteter for hele familien, eller ved atder på et lille geografisk område er forskellige tilbud, der foregårpå samme tid, og som appellerer til både børn og voksne.Der igangsættes en undersøgelse af behov og muligheder for atudvikle familieaktiviteter.FDF spejdere5Socialforskningsinstituttet 2006: Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning.Indsatsområder - Fra vision til handling 9


• Foreningsportal:Sport & Fritid vil udvikle en web-portal for alle århusianskeforeninger, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven.Portalen vil indeholde søgemuligheder og links til foreningerneshjemmesider samt oplysninger om foreningernes mulighederfor at få konsulenthjælp fra interesseorganisationer m.v.På sigt undersøges mulighederne for at udvikle en dynamiskforeningsportal, som understøtter virtuel Rambla, kommunaleog selvejende fritidsfaciliteter, nyhedsservice, åbne tilbud m.v.Forudsætter budgetudvidelse• Udvidelse af aktivitetsstøtten til børn og unge:Det foreslås, at puljen til aktivitetsstøtte for børn og ungeforøges. Forøgelse af aktivitetsstøtten vil styrke foreningernesdriftsøkonomi og understøtte foreningernes organisation ogaktiviteter.• Permanentgørelse af fritidspasset:Århus Kommune har i en 2 årig forsøgsperiode fået en bevillingfra Socialministeriet til fritidspas. Forsøgsperioden udløber 1.august 2009. Det foreslås at gøre ordningen permanent.Efter nogle nærmere kriterier kan børn og unge fra mindrebemidledehjem få refunderet op til 1.000 kr. af kontingentet tilfolkeoplysende foreninger. Der foreligger en lang række positivetilkendegivelser fra både forældre, socialmedarbejdere og foreninger,som samstemmende giver udtryk for, at fritidspasordningenhar aktiveret en række børn og unge, der ikke tidligerehar deltaget i en fritidsaktivitet.En permanentgørelse af fritidspasordningen vil give mulighedfor at deltage i foreningslivet for en gruppe børn og unge, hvorkontingentet ellers kan udgøre en barriere.4.1.2 Sport, fritid – og sundhed“Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tidtil sygdom senere”.Edward Stanley (1826- 1893), engelsk premierministerEn stigende del af befolkningen dyrker motion. Omvendt er deren betydelig del af befolkningen, som bliver stadig mere inaktiv.Der sker med andre ord en polarisering i en meget aktiv og enmeget inaktiv del.• 123.000 voksne århusianere dyrker idræteller får anden regelmæssig motion (52 %).• 37.000 århusianere er fysisk inaktive.• 71.000 århusianere er overvægtige.Kilde: Århus kommunes sundhedspolitikKonsekvenserne ved manglende fysisk aktivitet er store, både fordet enkelte menneske og for samfundet. Fysisk inaktive har dobbeltså stor risiko for tidlig død end fysisk aktive (www.folkesundhed.dk).Århus Kommunes sundhedspolitik er bygget op omkring 4 indsatsområder:Kost, Rygning, Alkohol, Motion. Sundhedspolitikkenlægger op til, at der gøres en særlig indsats for at udvikle motionstilbudtil dem, som er inaktive, og som ikke er medlem af enidrætsforening.Generelt set er idrætsforeningernes almindelige tilbud til voksnemålrettet mod dem, som allerede er aktive. Hvis man ikke hardyrket motion i mange år, kræves der stor personlig motivation forat komme ind på veletablerede idrætshold.Der er derfor behov for tilbud, som er målrettet personer, der skalhave et ekstra skub for at komme i gang med at dyrke motion.Dette kan dels ske i aftenskoler, idrætsforeninger samt i særligeprojekttilbud.10Indsatsområder - Fra vision til handling


På baggrund af erfaringer fra lignende projekter vurderes det, aten indsats på arbejdspladserne vil være effektiv i forhold til at fåflere til at gå fra at være inaktiv til at være aktiv. Fra arbejdspladsernespores der allerede en stor interesse for at indgå i projekter,der fremmer medarbejdernes sundhed. Det foreslåede projekt ommotion på arbejdspladserne supplerer den indsats, som sker iregi af Sundhed og Omsorg.I lighed med motion har sund kost stor betydning for at fremmeog bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt og kostrelateredesygdomme som hjerte-karsygdomme, aldersdiabetes, vissekræftformer og knogleskørhed.DHL-stafetMotion og sund kost bør høre sammen, og Sport & Fritid vil derforarbejde for, at der bliver et sundt alternativ til den traditionellefrituremenu i kommunens idrætsanlæg.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Tilskud til aktivitets- og bevægelsesprojekter:Foreninger og aftenskoler kan ansøge Den lokale udviklingspuljeom tilskud til særlige tiltag i forhold til at motivere borgere til atgå fra fysisk inaktivitet til aktivitet. Det foreslås, at der reservereset årligt rammebeløb fra den lokale udviklingspulje til formålet.• Særlige motionstilbud for overvægtige:Sport & Fritid vil igangsætte et pilotprojekt om motionstilbudfor overvægtige voksne i de kommunale svømmehaller. Indsatsenkoordineres med de tiltag, der iværksættes fra sundhedsstaben.• Udbygning af ”By i bevægelse”:”By i bevægelse” projektet udbygges, så det udover primærtat rette sig mod mindre børn også rummer tilbud til såvelunge som voksne. Projektet sigter mod at skabe fleksible indholdsmæssigeaktivitetstilbud på idrætsanlæggene. Projektetkan eksempelvis udbygges med vandgymnastik, aqua-jogging,svømmeteknik, instruktion i skøjteløb etc.Forudsætter budgetudvidelse• Motionsaktiviteter på arbejdspladser:Det foreslås, at der afsættes midler til at understøtte og udviklemotionsaktiviteter på arbejdspladser. Formålet er dels at fleremotiveres til at dyrke motion, og dels at disse motionsaktiviteterforankres i en foreningsstruktur, som er bæredygtig pålængere sigt.Projektet tænkes gennemført i samarbejde med eksempelvisDansk Firmaidræt, således at nyetablerede foreningsaktiviteteri de enkelte virksomheder får adgang til flere ressourcer, f.eks.faciliteter, trænere, rådgivning og uddannelse.• Sund mad i idrætshaller:Der iværksættes forsøg med sund mad i idrætshaller m.v.Det foreslås, at der etableres en forsøgspulje med henblik påat understøtte foreninger og cafeterier i kommunale og privateidrætshaller, som vil medvirke til at udvikle koncepter forat kombinere og integrere idræt og sund mad. Støtten skalprimært bruges til at ændre vareudbuddet i hallernes cafeterier,etablere vandposter og til at udvikle en madpolitik i foreningerne.Indsatsområder - Fra vision til handling 11


• Råd og vejledning til nye initiativer:Sport & Fritid yder råd og vejledning til foreninger, som ønskerat skabe øget tilgængelighed til sine aktiviteter eller ønsker atudvikle nye tilbud rettet mod mennesker med handicap. Detforeslås, at et årligt beløb fra den lokale udviklingspulje prioriterestil understøttelse af nye initiativer.• Eliteidræt for idrætsudøvere med handicap:Via Fonden Eliteidræt Århus støtter Århus Kommune eliteidrætten.Eliteidrætsudøvere med et handicap sikres gennem EliteidrætÅrhus adgang til økonomisk støtte, rådgivning, styrketræningsfaciliteterog diverse arrangementer på lige vilkår medøvrige eliteidrætsudøvere. Eliteidræt Århus foretager løbendeen vurdering og tilpasning af sit støtte- og rådgivningskoncept irelation til de tilknyttede udøveres behov.Forudsætter budgetudvidelse• Forbedring af tilskudsmuligheder:Foreninger, der har tilbud til mennesker med handicap harofte særlige udgifter, f.eks. til dyrt materiel, flere medhjælpereog særlige uddannelsesbehov. Det foreslås, at der oprettes enny pulje, som foreninger kan søge til at dække deres ekstraomkostninger.4.1.4 AftenskolerAftenskoleområdet er en væsentlig og værdifuld aktør i byensfritids- og kulturliv. Hvert år deltager 53.600 borgere i et aftenskoleforløbpå en af byens 52 aftenskoler. Dertil kommer ca. 65.000deltagere i foredrag arrangeret af aftenskoler.Aftenskolerne udbyder en bred vifte af kurser, som f.eks. fremmedsprog,historie, litteratur, psykologi, håndværksfag, bevægelsesfag,madlavning, musik, edb og meget mere. Mange af kursisterne erhandicappede og pensionister, hvis deltagelse i aftenskolernesaktiviteter er vigtig for deres livskvalitet og kompetenceudviklingsom medborgere.FO – computer for modne damer . Foto: Birgitte LaugesenAftenskolerne bidrager gennem foredrag, projekter og en langrække andre kulturtilbud til byens kulturprofil, eksempelvis i forbindelsemed Festugen. Aftenskolerne har desuden en vigtig rolle iforbindelse med kommunale borgerinddragelsesprocesser.Århus Kommune ønsker, at aftenskoleområdet fortsat skal udviklesig og være et attraktivt tilbud til byens borgere.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Analyse af lokalesituation:I samarbejde med aftenskolerne vil Sport & Fritid foretage ennærmere analyse af aftenskolernes lokalebehov – hvilke typerlokaler er der behov for, og på hvilke tidspunkter. Kan manudnytte de eksisterende lokaler bedre? Analysen skal indeholdeforslag til at imødekomme aftenskolernes eventuelle lokalebehov– f.eks. ved at indgå en samarbejdsaftale med Universitetetog/eller andre uddannelsesinstitutioner.• Fælles internetportal til markedsføring af aftenskoletilbud:Der er udviklet en fælles internetportal, hvor borgere kan søgeefter kursustilbud på tværs af aftenskolerne. Den fælles portal vilvære en styrkelse af aftenskolernes markedsføring og synlighed.Indsatsområder - Fra vision til handling 13


For at benytte portalen skal der betales en årlig afgift, somfinansieres af aftenskolernes samlede ramme. Derudover afsætteset beløb til markedsføring af portalen. Indsatsen varetages isamarbejde med Folkeoplysningssamvirket.• Sundhed i aftenskolerne:Hvert år deltager 53.600 borgere i et aftenskoleforløb, heraf erder ca. 14.200 deltagere i kategorien ”sundhedsfag”. Sundhedsfagomfatter eksempelvis yoga, pilates, afspænding, ernæringslærem.v. Aftenskolerne er således i lighed med idrætsforeningerneen væsentlig aktør inden for sundhedsområdet.En forudsætning for, at aftenskolerne fortsat kan tilbyde sundhedsfagmed et højt kvalitetsniveau er, at Kommunen er i standtil at anvise velegnede lokaler. Dette vil indgå i analysen afaftenskolernes lokalesituation.Det foreslås, at man i samarbejde med aftenskolerne sættersom målsætning, at antallet af gennemførte kurser inden forsundhedsfag skal øges i de kommende år.• Realkompetencereform:En ny realkompetencereform har medført, at man gennemprøver kan få godskrevet kompetencer, der er erhvervet udenfordet formelle uddannelsessystem, f.eks. på arbejdspladser eller ifritidslivet, så de får samme gyldighed, som de eksamener mankan få ved afslutning af traditionelle uddannelsesforløb. Detbliver således gennem en realkompetencevurdering mulighedfor at få eksamenspapirer for en faglighed, man har lært i aftenskolen,på folkebibliotekerne eller i foreningslivet.Sport & Fritid ønsker i et samarbejde med Folkeoplysningssamvirket,daghøjskolerne og bibliotekerne at udvikle og understøttemulighederne for, at borgerne kan få vurderet og udnytte dekompetencer, de har erhvervet sig udenfor de formelle uddannelsesinstitutioner.Dette vil ske gennem et styrket samarbejde mellem aftenskoler,daghøjskoler, biblioteker og Sport & Fritid, med henblik på atsynliggøre og bidrage til realkompetencereformens gennemførelse.Globus14.1.5 Integration via foreningsaktiviteter”Medborgerskab skaber sammenhængskraft” er overskriften påÅrhus Kommunes integrationspolitik. Foreningslivet har en centralrolle i at skabe medborgerskab og sammenhængskraft. I foreningenkan børn, unge og voksne mødes om en fælles aktivitet påtværs af etnicitet og forskelligheder.Som en del af Urban-projektet blev Globus1 anlagt med henblikpå at styrke integration via fritids- og kulturaktiviteter. Globus1udgør et centralt omdrejningspunkt for sports- og fritidsaktiviteteri Gellerup-området og har givet øgede udfoldelsesmuligheder fordet lokale foreningsliv 7 .Globus1 er fra starten tænkt som multifunktionel og pro-aktivfacilitet. Globus1 er hjemmebane for mange foreningers dagligeaktiviteter og er desuden selv med til at understøtte foreningerneog udbuddet af fritidsaktiviteter i området.Den helt centrale målsætning er, at foreningslivet i de udsatteboligområder bliver styrket. Vi ønsker, at flere bliver engageret iforeningslivet, både som udøvende, som frivillige til bestyrelsesposterog som instruktør/trænere. En positiv sidegevinst ved, at flerebliver involveret i foreningslivet som ledere og trænere, er, at detstyrker den enkeltes muligheder på arbejdsmarkedet.14Indsatsområder - Fra vision til handling7Evaluering af Globus1, Lokale- og Anlægsfonden, december 2007.


Desuden skal Globus1 være et attraktivt sted for afvikling af aktiviteterog events indenfor fritids-, folkeoplysnings- og kulturområdet– et sted hvor alle kommunens borgere kan mødes uanset kulturelbaggrund, religion og etnisk herkomst. Det centrale fokus for alleprojekter og aktiviteter er, at det frivillige foreningsliv styrkes ogudvikles.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Udvikling af de fysiske rammer:Globus1 vil fortsat udvikle de fysiske rammer, så de i endnu højeregrad bliver attraktive og fleksible. I de kommende år vil deri samarbejde med brugerrådet blive arbejdet med forbedredeflugtveje, publikumsfaciliteter samt omdannelse af gangarealertil aktivitetsarealer.• Styrkelse af foreningslivet i udsatte boligområder:Globus1 vil fortsætte indsatsen for at styrke foreningslivet ioverensstemmelse med den årsplan, som er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.I de kommende år vil der i særlig gradblive sat fokus påo Samarbejdsmodeller mellem nystartede ogveletablerede foreninger.o Forbedret vejledning af etniske foreninger.o Rekruttering og uddannelse af ledere, trænere oghjælpetrænere, bl.a. ud fra de erfaringer som opnås iprojektet ”Sporttrack 8 ”.o Information til lokalområdet om udbuddet af foreningsogfritidstilbudo Initiativer rettet mod en styrkelse af piger og kvinderstilknytning til idræts- og foreningslivet• Styrkelse af tværgående samarbejde:Samarbejdet mellem folkeoplysningsområdet, det boligsocialearbejde, skoler, institutioner og sociale myndigheder skal styrkesmed henblik på en helhedsorienteret indsats omkring børnog unges fritidsliv.Fra udsat boligområde til attraktiv bydel. Helhedsplaner forGellerup og Toveshøj samt Rosenhøj, Kjærslund og SøndervangenByrådet vedtog december 2007 helhedsplanen for Gellerupparkenog Toveshøj. Parallelt hermed er det marts 2008vedtaget, at der skal udarbejdes en helhedsplan for Rosenhøj,Kjærslund og Søndervangen.Kernen i planerne er, at de udsatte boligområder omdannestil attraktive bydele. Det skal ske dels via fysiske omdannelserog dels via regulering af tilflytningen til boligområderne. Deforskellige tiltag skal resultere i en mere alsidig beboersammensætning.Det er vigtigt, at man medtænker idræts- og fritidsfaciliteteri helhedsplanerne. Gode idræts- og fritidsfaciliteter givergrobund for udviklende aktiviteter, lokalt engagement ogmødesteder på tværs af kultur og baggrund.4.1.6 DaghøjskolerSport & Fritid råder over en årlig pulje på 9,1 mio. kr., som anvendestil daghøjskoleforløb på byens 5 daghøjskoler: Byhøjskolen,Idrætsdaghøjskolen (IDA), AOF Daghøjskole, Kompetencehusetog Gimle. Tilskuddet er fordelt mellem daghøjskolerne via etsystem med kvoter.Formålet med Sport & Fritids tilskud til daghøjskolerne er dels atunderstøtte et generelt folkeoplysende sigte og dels at understøtteat uddannelsesmæssigt uafklarede unge – via et daghøjskoleforløb- kommer i gang med en egentlig uddannelse.Det årlige tilskud fra Sport & Fritid svarer til 87,2 årselever – enårselev svarer til 40 ugers undervisning, 30 timer om ugen. Sport& Fritids tilskud medfører, at daghøjskoleforløbet er gratis forelever mellem 18 og 24 år. For elever over 24 år er der en ugentligegenbetaling på 425 kr.8”Sporttrack” er et flerårigt projektsamarbejde mellem DGI, Idrætssamvirket i ÅrhusDet Boligsociale Fællessekretariat og Globus1. Se www.sportrack.dkIndsatsområder - Fra vision til handling 15


Eleverne skal være selvforsørgende for at få tilskud fra Sport &Fritid.I 2007 fik i alt 287 unge mellem 18 og 24 betalt deres daghøjskoleopholdaf Sport & Fritid, mens 50 elever over 24 år fik tilskud fraSport & Fritid.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Styrket fokus på uddannelsesmæssig vejledning:Daghøjskolerne forpligtes til at foretage en vurdering ogregistrering af de enkelte elevers vejledningsbehov i forhold tiluddannelse. Daghøjskolerne henviser i relevant omfang elevernetil Ungdommens Uddannelsesvejledning eller StudievalgØstjylland.• Optagelse af 17 årige:I forlængelse af daghøjskolernes målsætning om at hjælpeuddannelsesmæssigt uafklarede unge i gang med en egentliguddannelse åbnes der mulighed for, at daghøjskolerne optage17-årige på samme vilkår som de 18-24 årige.• Brugerevalueringer og effektmålinger:Daghøjskolerne udarbejder allerede forskellige evalueringerog målinger. Det foreslås, at daghøjskolerne – i samarbejdemed Sport & Fritid – udarbejder en fælles metode til måling ogafrapportering på brugernes tilfredshed.Med samtykke fra eleverne kan der desuden foretages målingeraf effekten af daghøjskoleforløb i forhold til uddannelse ogbeskæftigelse. Eventuelle omkostninger til effektmålinger ogbrugerundersøgelser finansieres inden for den eksisterendeøkonomiske ramme til daghøjskolerne.IDA, Idrætsdaghøjskolen i Århus• Mulighed for at opkræve egenbetaling fra eleverne:Det vurderes, at det i forskellige situationer kan være nyttigt, atdaghøjskolerne har mulighed for at opkræve en egenbetalingfra eleverne – med henblik på at fremme elevernes medansvarfor fremmøde og udbytte.Det foreslås, at daghøjskolerne maksimalt kan opkræve 200 kr.i egenbetaling pr. uge for elever mellem 18 og 24 år og maksimalt625 kr. for elever over 24 år.Da daghøjskoleforløbene er fuldt finansierede af Sport & Fritidfor elever mellem 18 og 24 år, foreslås det at den opkrævedeegenbetaling omregnes til et øget produktionskrav for denenkelte daghøjskole, dog således at daghøjskolen kan beholde1/3-del af den opkrævede egenbetaling som et administrationsgebyr.(For elever over 24 år beregnes 1/3 administrationsgebyrfor den del af egenbetalingen, som ligger ud over 425 kr.). Denresterende del af den opkrævede egenbetaling lægges oven iskolens kvote for det kommende år.Desuden har daghøjskolerne adgang til at fastsætte et depositumved tilmeldingen. Daghøjskolerne kan i den forbindelsefastsætte regler om, at eleven mister sit depositum, hvisvedkommende f.eks. ikke gennemfører en bestemt andel afundervisningen.• Justering af den nuværende tilskudsmodel:Sport & Fritid vil i samarbejde med daghøjskolerne analyserealternative tilskudsmodeller med henblik på at opnå en model,som både er dynamisk, og som giver de enkelte skoler etfornuftigt planlægningsgrundlag.16Indsatsområder - Fra vision til handling


4.1.7 BeboerhuseÅrhus Kommune har i adskillige år haft beboerhuse, som harfungeret som lokale samlingssteder og rammer for aktiviteter afforskellig slags. Det ældste fungerende beboerhus er ”BeboernesHus” i Sølystgade, som åbnede i 1970’erne.De enkelte beboerhuse er drevet af en beboerforening. Sport &Fritid stiller faciliteter til rådighed samt giver i nogle tilfælde tilskudtil, at beboerforeningen kan ansætte en husmedarbejder.Oversigt over beboerhuse, som modtager kommunalt tilskud:BeboerhusEjerforholdBeboernes HusElsted-LystrupFrederiksbjergLisbjerg-Skejby-TerpSolbjergTousgårsladenTrøjborgPottemagertoftenKvindehusforeningenKommunaltKommunaltKommunaltKommunaltEjes af Solbjerg FællesrådPrivatPrivatEjes af boligforeningPrivatBeboernes HusYdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Åremålsaftaler:Sport & Fritid ønsker at fastholde åremålsaftalerne medbeboerhusene. Det er vurderingen, at åremålsaftalerne giveranledning til at beboerhusene løbende overvejer deres rolle ogstrategi i forhold til deres overordnede formål. Desuden giverafrapporteringerne information til forvaltningen og Rådmandenom beboerhusenes aktivitetsniveau.En væsentlig del af beboerhusenes finansiering stammer fra udlejningaf festlokaler til private. Herudover må beboerhusets aktiviteterfinansieres ved kontingenter, puljemidler og diverse lokalebidrag. Beboerhusene har eksempelvis mulighed for at søge denlokale udviklingspulje.Overordnet set har beboerhusene meget begrænsede midler, ogderes mulighed for at agere som lokale samlingssteder må sesi lyset heraf. Dette gælder ikke mindst de beboerhuse, som ikkemodtager tilskud til ansættelse af en husmedarbejder.Hvis aktivitetsniveauet i et beboerhus ligger på et utilfredsstillendeniveau, kan Sport & Fritid f.eks. bede bestyrelsen om atgennemføre brugertællinger og/eller at fremlægge en plan forbeboerhusets fremtid.Forudsætter budgetudvidelse• Aktivitetspulje og projektmedarbejder:Beboerhusenes økonomi er meget begrænset og det kan værevanskeligt at igangsætte nye initiativer. Det foreslås, at der etableresen aktivitetspulje. Puljen administreres af Sport & FritidIndsatsområder - Fra vision til handling 17


og anvendes til, at beboerhusene kan igangsætte nye aktiviteter,særlige markedsføringstiltag etc. Derudover foreslås det, at derafsættes midler til ansættelse af en projektmedarbejder, somskal bidrage til udvikling af de enkelte huse, og som kan igangsættetværgående tiltag.Beboerhusenes formål:”Beboerhusenes opgave er dels gennem egne aktiviteter ogdels gennem et bredt lokalt samarbejde med såvel frivilligesom offentlige initiativtagere, at styrke det lokale fællesskab ogarbejde for at udvikle et kulturelt og socialt netværk i lokalområdet.Beboerhusene skal søge at styrke den demokratiske medlevenog debat i lokaleområdet bl.a. gennem stor brugerindflydelseog formidling af tværsektorielt og tværgående samarbejde.Beboerhusene skal søge at danne ramme om de aktiviteter,som borgerne i de enkelte lokalområder udtrykker behov for.”Kilde: ”Beboerhusenes fremtid i Århus Kommune”.Rapport fra arbejdsgruppe, april 20024.1.8 AmatørkulturAmatørkultur omfatter aktiviteter inden for teater, orkester, kor ogdans. De bærende elementer er det foreningsbaserede fællesskabomkring en aktivitet samt glæden ved at kunne skabe en flot forestilling,få et musikstykke til at ”lyde godt” etc.Amatørkulturområdet omfatter mere end 100 foreninger med etsamlet medlemstal i størrelsesordenen 4 – 5.000 medlemmer. Forat understøtte amatørkulturområdets fortsatte udvikling er detvigtigt, at der er gode faciliteter til rådighed, samt at de forskelligeforeningers tilbud er synlige i offentligheden.Åbyhøj Amatør TeaterYdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Analyse af amatørkulturområdet:Sport & Fritid vil i samarbejde med ”Samrådet for amatørkor,orkestre, teatre og dansere” gennemføre en analyse af områdetsbehov og udfordringer, herunder lokalesituationen. Sport& Fritid koordinerer med Kulturforvaltningen, i hvilket omfangamatørkulturområdet indgår i de kulturelle kortlægninger, derovervejes i forbindelse med Kulturbyprojektet.• Tilskud til præsentation af amatørkultur:Det foreslås at der reserveres et beløb årligt fra den lokale udviklingspuljetil medfinansiering af forestillinger, koncerter m.v.– f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af større kulturellebegivenheder i byen.• Større synlighed:Amatørkulturområdet har behov for en større grad af synlighedvedrørende de aktiviteter der foregår. ”Samrådet for amatørkor,orkestre, teatre og dansere” bevilges et engangsbeløb til udarbejdelseaf en internetportal samt øvrigt markedsføringsmateriale.Det årlige tilskud til Samrådet øges med henblik på, at derindgås en samarbejdsaftale om en øget kontinuerlig indsats forat synliggøre amatørkulturområdet.18 Indsatsområder - Fra vision til handling


4.2 Attraktive faciliteter4.2.1 Modernisering og udbygning af faciliteterI 1960’erne og 70’erne oplevede Danmark – og herunder ogsåÅrhus – et sandt boom i byggeriet af idrætshaller.Mange af disse idrætshaller står, som da de blev bygget. Detbetyder for det første, at der mange steder er behov for en meregennemgribende genopretning og modernisering, f.eks. af tag,omklædningsrum og indgangsparti. For det andet er der i mellemtidensket en udvikling af lokalebehovet. Der er stadig brug foren hal med standardmål til håndbold, badminton osv., men der erogså behov for funktionelle opholdslokaler, mindre lokaler til f.eks.fitness, dans og forskellige former for gymnastik.Situationen med mange nedslidte og utidssvarende idrætsfaciliteterer det samme, hvad enten ejerforholdet er kommunalt ellerprivat 9 .Idrætsmønstret i dag:• Langt flere forskellige idrætsaktiviteter end tidligere.• Langt større fokus på motions- og sundhedsaktiviteterend tidligere såsom løb, nordic walking og fitness.• Lige så mange kvinder som mænd dyrker idræt.• Både yngre og ældre dyrker idræt.• Flere og flere dyrker idræt uden for idrætsforeningerne.Den udvikling stiller større krav til faciliteterne, da brugerne ihøjere grad end tidligere stiller krav om kvalitet og fleksibilitet.Det peger på én gang mod en ny udformning af kommendefaciliteter og på en ændret udformning af de eksisterendehaller. Med få ombygninger og udvidelser kan den traditionelleidrætshal dog omdannes til et moderne idrætshus.Kilde: DGI-huse & haller - Fremtidens faciliteter9En aktuel undersøgelse fra Lokale- og Anlægsfonden opgør behovet for renovering af idrætsogsvømmehaller til ca. 5,5 mia. kr. på landsplan. Ud fra en forholdsmæssig andel er renoveringsbehoveti Århus Kommune ca. 250 mio. kr.Spejderne har i mindst lige så høj grad samme problemstillinginde på livet. Mange spejderhytter er gamle og nedslidte, ligesomder i mange tilfælde mangler ordentlige toilet- og køkkenforhold.På idrætsområdet findes en pulje til kommunale og private anlægsinvesteringer.Puljen er på årligt ca. 1,8 mio. kr. I budgetforligetfor 2008 blev puljen tilført i alt 4 mio. kr. i perioden 2008 til 2011.Øvrige foreningsområder, herunder spejderne, kan søge ”krone-tilkrone”puljen, hvor der er et årligt budget på ca. 255.000 kr.Hvis opgaven med at bringe de mange idræts- og foreningsfaciliteter”up to date” skal løses, er det nødvendigt, at der over enårrække tilføres flere midler til området.Jævnfør handicappolitikken vil der i forbindelse med kommendemoderniseringsprojekter være fokus på at sikre tilgængelighedenfor mennesker med handicap.Det er vigtigt, at etableringen af moderne fleksible faciliteter følgesop med en øget fokusering på organisationen omkring faciliteten,således at faciliteten i højere grad aktiveres for nye brugergrupperog anvendelsesmuligheder.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Nedsættelse af tænketank:Det foreslås, at der nedsættes en ”tænketank”, som skal beskriveoverordnede anbefalinger og ”retningslinjer” for udbygning ogmodernisering af idrætsfaciliteter i Århus Kommune.Tænketanken skal i sit arbejde inddrage eksisterende analyserpå området, f.eks. fra Lokale- og Anlægsfonden, samt behov,erfaringer og ønsker fra både eksisterende og potentiellebrugere. Endvidere kan tænketanken inddrage erfaringer fraidrætsbyggerier i andre byer.Tænketankens arbejde skal munde ud i et visionsoplæg samtkonkrete anbefalinger om anvendelse af de 20 mio. kr., somIndsatsområder - Fra vision til handling 19


lev afsat til idrætsinvesteringer i forbindelse med budget2009.• Forøgelse af tilskudsgrænse til store anlægsprojekter:Det foreslås, at man ud fra en konkret vurdering af det økonomiskeråderum har mulighed for at hæve den maksimale kommunalemedfinansiering til store anlægsprojekter på foreningsområdetfra de nuværende 15 % til 30 % af den samlendeanlægssum.Sport & Fritid kan ved en konkret vurdering prioritere midler fraanlægspuljen til byggefaglig bistand til store byggeprojekter iforeninger.• Mulighed for større anlægstilskud til specialfaciliteter:Finansieringen af specialfaciliteter udgør ofte en særlig udfordring,både fordi specialfaciliteter i mange tilfælde er dyrereend ”almindelige” idræts- og foreningsfaciliteter, og fordi brugergrundlagetkan være begrænset. Det foreslås, at man efteren konkret vurdering kan yde tilskud på mere end den normalegrænse på 30 % til foreningsejede specialfaciliteter.• Målretning af Krone-til-krone puljen:Krone-til-krone puljen målrettes til små og store renoveringsoganlægsprojekter for ikke-idrætslige folkeoplysende foreninger.Det hidtidige maksimale tilskud på 25.000 kr. ophæves.• Analyse af konsekvenser af at hæve gebyrer for kommunalefaciliteter:I 2008 er gebyret for lån af en kommunal idrætshal eller svømmehal43,75 kr. pr. time. Timelejen i private idrætshaller liggertypisk i størrelsesordenen 100 - 175 kr. pr. time. Det er såledesbetydeligt billigere at anvende kommunale faciliteter.Det foreslås, at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal analyserekonsekvenserne af at hæve gebyrerne for kommunale facilitetermed henblik på at mindske prisforskellen mellem kommunaleog private faciliteter. Arbejdsgruppen skal udarbejde forslag tilanvendelse af et eventuelt provenu fra gebyrstigninger.Vibyhallen - omklædning• Udnyttelse af faciliteter:I en situation med knaphed på faciliteter er det vigtigt at udnyttelsener optimal. Hvis Sport & Fritid erfarer, at en forening ikkekan få opfyldt sit behov for faciliteter, vil Sport & Fritid i samarbejdemed foreningen undersøge, om der er mulighed for, atbehovet kan opfyldes på andre faciliteter i området.I tildelingen af faciliteter vægtes det højt, at børn og unge kanfå baner i deres nærområde. Voksne kan lettere transportere sigtil baner, som ligger længere væk.• Foreningsfaciliteter som del af planlægningen:Den nye planstrategi for Århus Kommune giver bud på, hvordanÅrhus kan vokse med 75.000 indbyggere inden 2030. Ilighed med f.eks. skoler og børnehaver er foreningsfaciliteteren nødvendig del af en bys servicetilbud og infrastruktur. Det erderfor nødvendigt, at byudviklingen foregår, så der tages højdefor behovet for arealer til boldbaner, idrætsanlæg og øvrigeforeningsfaciliteter. Det almindelige planlægningsprincip omsamtidighed i forbindelse med byudvikling skal prioriteres i etsamarbejde mellem Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice.• Forbedring af omklædningsrum på svømmehaller:Sport & Fritid vil gennemføre en modernisering af omklædningsrummenepå de svømmehaller, som er åbne for betalendegæster.20Indsatsområder - Fra vision til handling


4.2.2 Bevægelse i byen og i naturenÅrhus skal være en god by at bevæge sig i. Det skal være let og attraktivtat bevæge sig gående, løbende, cyklende, skatende eller påanden måde ved egen energiudfoldelse i det offentlige rum, dvs.på gader, veje, pladser, i parker og skove - over alt hvor der er fysiskmulighed.I undersøgelsen ”Danskernes motions- og sportsvaner 2007”fremgår det, at jogging og vandreture er de mest populære aktivitetsformerfor voksne. For en stor dels vedkommende organiseresdisse aktiviteter ”på egen hånd” – i byen og i naturen.Foto: Birte Randeris, Fuglebakken KFUM klubhus• Modernisering af Gellerupbadet:Der igangsættes en mindre modernisering af forholdene påGellerupbadet. Der arbejdes videre med en udvikling af Gellerupbadeti relation til helhedsplanen for området.Forudsætter budgetudvidelse• Styrkelse af anlægspuljen til idrætsfaciliteter:Det foreslås, at anlægspuljen tilføres yderligere midler, som kananvendes til både renovering, modernisering og nybyggeri samttil afledte driftsudgifter.• Styrkelse af krone-til-krone puljen:Det foreslås at krone-til-krone puljen tilføres yderligere midler,som kan anvendes til både renovering, modernisering og nybyggerisamt til afledte driftsudgifter.• Bedre organisering på idrætsanlæg:Sport & Fritid ønsker at understøtte en udvikling hen modmoderne, fleksible og multianvendelige idrætsfaciliteter. Derligger et potentiale for de foreningsejede haller med hensyn tilat udvikle både de fysiske, organisatoriske og økonomiske rammer.Det foreslås, at der afsættes et beløb til konsulentbistandtil foreningsejede haller.Det er derfor væsentligt, ikke mindst ud fra en sundhedsmæssigvinkel, at gader, pladser, parker, skove og strande inviterer til aktivitetog bevægelse, og ikke kun til passiv beskuelse - ”græsset mågerne betrædes” 10 .YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Synliggørelse af motions- og fritidsaktiviteter:Sport & Fritid vil arbejde på at skabe større synlighed omkringborgernes muligheder for at benytte naturen og byrummet tilmotions- og fritidsaktiviteter.• Aktiviteter i Hasle Bakker:De kommende år vil Hasle Bakker blive udbygget med legepladser,stisystemer og IT-baserede aktivitetsmuligheder. Sport& Fritid vil understøtte, at mulighederne bliver tilgængelige foralle. Det foreslås, at der indgås en aftale med organisationenfor Hasle Bakker, om at der tilbydes et antal åbne arrangementer,f.eks. ”familieskattejagt”, løberarrangement og mountainbike.Det forudsættes, at organisationen for Hasle Bakker sideløbendearbejder på at tilknytte en eller flere frivillige foreningertil området.10I 2008 udarbejdede Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice rapporten ”Bevæg Århus”.Indsatsområder - Fra vision til handling 21


4.2.3 Sport, bevægelse og motion – i og vedvandetNaturområderne og strandene ved Århus er en af byens vigtigsteattraktioner. Århus har ca. 20 km. badestrand fra Norsminde i sydtil Studstrup i nord. Den lange kystlinje er desuden meget benyttettil ro-, kajak-, og sejlsport 11 .Byen har to havbadeanstalter, som er meget populære ikke mindsthos den stadigt voksende skare af vinterbadere. Nord for byenligger Den Permanente, som er opført i 1933. Der er i sommerperiodenoffentlig adgang for badende gæster, og anlægget anvendesendvidere til beachvolley, kajak og vandpolo. Om vinterenanvendes anlægget af vinterbadeklubben Jomsborg. Sport & Fritidhar i løbet af 2008 gennemført en tiltrængt genopretning af DenPermanente.Århus 1900 Mountainbike• Folkeoplysningsudvalget inddrages ved byudviklingsprojekter m.v.:Folkeoplysningsudvalget har foreslået, at Teknik og Miljøinddrager udvalget som fast hørings- og samarbejdspart vedbyudviklingsprojekter m.v. Formålet er, at sætte større fokus påmuligheder for aktivitet og bevægelse i byens rum og i naturen.Forudsætter budgetudvidelse• ”Fitness-rute”:Det foreslås, at der etableres en fitness-rute, eksempelvis i RiisSkov eller ved Tangkrogen/ Havreballe Skov/Mindeparken.Ruten opmåles og markeres med lys i belægningen. Der opstillesmotionsinventar på udvalgte steder. Den konkrete placeringafklares i samarbejde med Teknik og Miljø.Syd for byen i Marselisborgskoven ligger Ballehage Havbad, somer anlagt i 1929. Den oprindelige bygning til Ballehage Havbad blevi 1979 suppleret med en træbygning som rummer vinterbadeklubbensklubhus og omklædningsfaciliteter.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Genopretning af Ballehage Havbad:Ballehage Havbad samt badebroen er nedslidt, og der erplanlagt en genopretning af bygningerne og broen. Arbejdet påBallehage forventes gennemført 2009-2010.• Opgradering af Brabrand Rostadion:Det eksisterende klubhus er nedslidt og angrebet af råd ogsvamp. Sport & Fritid vil opføre et nyt klubhus samt opgraderefaciliteterne i forhold til afvikling af konkurrencer og events.22 Indsatsområder - Fra vision til handling11I 2007 fik Sport & Fritid udarbejdet pjecen ”Århus – en aktiv by i vandet” samt et rapport omÅrhus Kommunes Havbade. Begge publikationer kan findes på Århus Kommunes hjemmeside.


BallehageDen Permanente• Udvikling af vandrelaterede faciliteter:Ved f.eks. Ballehage og/eller Den Permanente ønsker Sport &Fritid at udvikle vandrelaterede faciliteter, som understøtteraktivitets- og motionsmulighederne.• Aktiviteter på en evt. ny bystrand:I forbindelse med planerne for de bynære havnearealer er derfremkommet en idé om, at der kunne etableres en ”bystrand”mellem Træskibshavnen og Den Permanente. Hvis strandenrealiseres, vil Sport & Fritid i samarbejde med foreningernearbejde for, at den får en sådan udformning, at den kan rumme”ramblaaktiviteter” som f.eks. beachvolley, strandfodbold,håndbold m.m.Forudsætter budgetudvidelse• Udvidelse af Den Permanente:Den langsigtede vision er at udvide Den Permanente, dvs. føreanlægget tilbage til sin oprindelige udformning i 1933, hvorder på hver side af anlægget var yderligere broer og platforme(disse blev fjernet i 1965 efter en storm).• Udvikling af faciliteter til kajaksport:Kajaksporten er i stærk fremdrift i disse år. Når plangrundlagetfor Fiskeri-, Træskibs og Lystbådehavnen er på plads, vil Sport& Fritid arbejde på at etablere en kajakklub i havnen. I tilknytningtil kajakklubben kan der etableres opmagasineringsmulighederm.v., som kan lejes af alle mod betaling.Indsatsområder - Fra vision til handling 23


YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Fortsat udvikling af Idrætsramblaen:Den fremtidige indsats vedrørende Idrætsramblaen vil tageudgangspunkt i den udarbejdede statusrapport fra sommeren2008, der samler op på de erfaringer, udfordringer og anbefalingerder er tilvejebragt ud fra den indledende indsats.Idrætsramblaen4.2.4 IdrætsramblaenI forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, atman skal etablere en idrætsrambla, der skal løbe fra den Permanentetil Marselisborgskoven. Der vil blive tale om Danmarkslængste sammenhængende park for bevægelse på land og i vand.Ramblaen skal kunne bruges både på individuel basis og af byensmange idrætsforeninger. Konkret skal der indtænkes faciliteter ogaktivitetsmuligheder til idræt og sundhed.Realisering af en idrætsrambla vil tilføre byen nye utraditionelleidræts- og bevægelsesfaciliteter og vil bidrage til at give de bynærehavnearealer dynamik og liv.Med den nuværende økonomi kan rambla-elementer søges realisereti forbindelse med den løbende udvikling på havnen. Specieltpå de bynære havnearealer er der p.t. mulighed for at indarbejdeidræts- og bevægelsesmuligheder i forbindelse med den øvrigebyudvikling. Selvstændig og overordnet udvikling af ramblaen vilimidlertid kræve flere økonomiske ressourcer.Der er august 2008 udarbejdet en statusrapport for Idrætsramblaen.Rapporten findes på Århus Kommunes hjemmeside.De resterende midler af den oprindelige byrådsbevilling anvendesindenfor følgende områder:• Skabe en tæt dialog med de foreninger, der skal tilvejebringeden aktivitetsmæssige kerne i Idrætsramblaen.• Udvikle konkrete fysiske elementer af ramblaen - bl.a. gennemudskrivning af konkurrence om forslag til konkreteelementer.• Støtte til foreningerne til at gennemføre Idrætsrambla relateredeaktiviteter.• Udvikle den virtuelle Idrætsrambla – en internetbaseretportalløsning, hvor den enkelte borger og bruger kan søgeinformation, booke aktiviteter eller faciliteter.• Skabe et afsæt for videreførelse af Idrætsramblaen de kommendeår – via eksterne samarbejdspartnere og eksternfinansiering.Forudsætter budgetudvidelse• Idrætsramblaen i permanent drift:Med henblik på at oprette et permanent sekretariat for Idrætsramblaensamt realisere konkrete fysiske elementer på Ramblaen,foreslås det, at der afsættes et årligt beløb.24Indsatsområder - Fra vision til handling11I 2007 fik Sport & Fritid udarbejdet pjecen ”Århus – en aktiv by i vandet” samt en rapport omÅrhus Kommunes Havbade. Begge publikationer kan findes på Århus Kommunes hjemmeside.


YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Fritidsbrugere og skolernes moderniseringsplaner:De kommende år har Kommunen afsat midler til moderniseringaf skolerne. Det foreslås, at fritidsbrugernes behovmedtænkes i moderniseringsplanerne. Set fra fritidsbrugernessynspunkt kan det være små ting, der gør udslaget – f.eks. enudbredt indførelse af elektroniske nøgleordninger, optimeringaf adgangsforhold, herunder handicaptilgængelighed, adgangtil depotplads, let adgang til av-udstyr, valg af robust lysarmatursamt variabel lysstyrke i idrætshallerne.Århus 1900 Volleyball4.2.5 Skoler som faciliteter til idræt ogfolkeoplysningSkolernes idrætsfaciliteter samt klasse- og faglokaler er hver dagtil rådighed for foreningslivet i tidsrummet 15.00 til 22.00 samt iweekender. Foreninger og aftenskoler kan således benytte skolernesfaciliteter efter folkeoplysningslovens regler. Sport & Fritidorganiserer lokaleudlån på skolerne til fritidsbrugerne.En meget stor del af de folkeoplysende aktiviteter i Århus Kommuneforegår på skolerne. Uden de enkelte skolers velvilligesamarbejde omkring lokaler og faciliteter, ville der ikke være detaktivitetsniveau, som der er i dag.Det foreslås, at Børn og Unge inddrager Sport & Fritid undervejsi planlægningen af de enkelte moderniseringsprojekter påskolerne, således at fritidsbrugernes behov kan medtænkes pået tidligt tidspunkt i planlægningen• Møder mellem fritidsbrugerne og skolerne:Sport & Fritid vil understøtte eventuelle ønsker fra fritidsbrugerneom at holde regelmæssige møder med skolens ledelse,inkl. teknisk serviceleder. På møderne kunne man eksempelvisdrøfte problemstillinger i forhold til benyttelse af lokaler ogfaciliteter samt eventuelt samarbejde omkring børnenes trivsel.• Samarbejde mellem institutioner og foreninger:Sport & Fritid understøtter, at der i relevant omfang etableres etsamarbejde mellem foreninger og fritidsklubber, børneinstitutionerm.v.Fritidsbrugerne er en legitim og vigtig del af skolerne. Dem, somi dagtimerne er elever og forældre i relation til skolen, er efter kl.15.00 idrætsudøvere, trænere og deltagere i fritidsaktiviteter på densamme skole. Der er behov for at denne sammenhæng styrkes ogsynliggøresIndsatsområder - Fra vision til handling 25


YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningenSkt. Annagade Skole4.2.6 Skt. Annagade / N.J. Fjordsgade SkoleSkt. Annagade Skole blev nedlagt i 1976, hvorefter driften afbygningskomplekset blev overdraget til den daværende Fritids- ogKulturforvaltning.I de sidste 30 år har Skt. Annagade lagt bygninger til en lang rækkefritidsaktiviteter for børn og voksne – som eksempler kan nævneslegeland for de mindste, en pædagogisk ledet legeplads, multibaneog skaterbane, undervisningsfaciliteter til oplysningsforbundene,en kæmpe modeljernbane samt Frederiksbjerg beboerhus. Desudener der 2 mindre gymnastiksale, som benyttes af det lokaleforeningsliv.25. november 2008 fremlagde Rådmanden for Børn og Unge ogRådmanden for Kultur og Borgerservice en vision om at byggeen ny og moderne skole på arealerne, hvor Skt. Annagde ligger.Samtidigt skal de fritidsaktiviteter, som er på Skt. Annagade, flyttestil N.J. Fjordsgade Skole.Når der foreligger en afklaring af, om visionen realiseres vil Sport& Fritid fremlægge et samlet idéoplæg og beslutningsgrundlag iforhold til at videreudvikle Skt. Annagade / N.J. Fjordsgade Skolesom et centralt omdrejningspunkt for forenings- og fritidslivet iÅrhus.Der er mulighed for, at man dels ved at forstærke de nuværendeidræts- og folkeoplysningsaktiviteter og dels ved at tilføre nyefunktioner til stedet kan udvikle Skt. Annagade / N.J. FjordsgadeSkole til et forenings- og fritidshus, der vil summe af liv, aktivitetog inspiration på kryds og tværs.• Analyse af mulighederne påSkt. Annagade / N.J. Fjordsgade Skole:Sport & Fritid vil udarbejde en analyse af, hvilke indholdsmæssigeog fysiske forudsætninger, som skal opfyldes, for at udvikleet forenings- og fritidshus. Nedenfor nævnes en række af deelementer, som vil indgå i analysen:••Ungdomspolitisk hus:I dag har en række ungdomspolitiske foreninger lokalerforskellige steder i byen. Ved at samle disse foreningerkunne man tilbyde bedre lokaler samt adgang til fælleskontorfaciliteter og møderum. En samling af aktiviteternekunne stimulere til et livligt debatmiljø på tværs af de politiskeskel. På Skt. Annagade / N.J. Fjordsgade Skole ville dervære rigtig gode fysiske rammer for afvikling af offentligedebatarrangementer, undervisningsaktiviteter, politiskehappenings osv.Fælles kontor- og mødefaciliteter for foreningslivet:Hvis der er behov og interesse kunne man evt. indrettefælles kontor- og mødefaciliteter for foreningslivet. I tilknytninghertil kunne stedet blive hjemsted for en eller flereaf interesseorganisationerne på folkeoplysningsområdet.Etablering af et fælleskontor kunne styrke den tværgåendenetværksdannelse på folkeoplysningsområdet.• Amatørteater og rollespil:Det undersøges, om der er interesse og behov for at etablerefaciliteter for en eller flere amatørteatre og rollespilsforeninger.•Moderne undervisningsfaciliteter for oplysningsforbund:Der kunne indrettes foredragssal og undervisningslokalermed diverse AV-, lys- og lydudstyr m.v. til brug for oplysningsforbundene.26Indsatsområder - Fra vision til handling


4.2.7 Indendørs skaterfaciliteterSkateboarding er en sportsgren, som siden starten i 1960’ernehar udviklet sig fra at være et alternativ til surfing til i dag atvære en udbredt sportsgren, som bl.a. omfatter disciplinerneVertskating, Streetskating, Parkskating, Minirampeskating,Bowlskating og Poolskating.Skateboarding dyrkes både på eliteplan og af mange udøvereblandt børn og unge; alene i Danmark er der 2800 medlemmeri 26 klubber fordelt rundt om i landet. Det skønnes, at 30.000børn har et skateboard. Skateboarding har mange ambitiøseudøvere og der er stor efterspørgsel på frirum til at dyrkesportsgrenen. Lige fra starten har skateboardingkulturen værettæt forbundet med musikken, som bl.a. bruges til at ledsageoptagelser af skateboardingaktiviteter.Ligeledes er skateboarding såvel som musik en del af streetkulturen,som ud over skateboarding tæller bl.a. streetbasketog –fodbold blandt sine aktiviteter.Kilde: Arbejdsgruppen for en Dansk Skate Union citeret i rapport omSkateMusicParkFoto: Thomas Damgaard-JensenSkaterne har, bl.a. i samarbejde med Frontløberne, Dansk MusikerForbund og DGI Østjylland, gennemført en visionsproces vedrørendeet permanent indendørs skatercenter. Resultaterne af skaternesprojekt er fremlagt i en rapport fra 2006. Skaterne ønsker, at deretableres en ”Skate Music Park”, der indeholder et stort indendørsareal, som udstyres med ramper, street areal osv. Endvidere skal dervære lydudstyr og scene for upcoming musik såvel som mulighedfor større arrangementer. En Skate Music Park indebærer ansættelseaf fast personale.YdelserNye indendørs skaterfaciliteter vil udgøre et idræts- og bevægelsestilbudtil unge, der typisk ikke benytter det traditionelle idrætsliv isamme udstrækning som andre unge.Af forliget vedr. kulturpolitik 2009-2011 fremgår det, at “Godsbanegårdenmed hovedbygningen og de to haller bag Musikhuset ogARoS udgør en unik mulighed for at skabe et dynamisk kraftcenterfor innovativ kulturproduktion og formidling, samtidig med at derskabes rammer for ungdomskultur, f.eks. i form af en skaterhal”.Sport & Fritid finder, at Godsbanen vil være en optimal placeringaf indendørs skaterfaciliteter, fordi det er bynært, og fordi der vilkunne opstå en frugtbar synergi mellem street- og skaterkulturenog de øvrige kulturelle institutioner og funktioner, som tænkes indi Godsbanen.Forudsætter budgetudvidelse• Indendørs skaterhal:Mulighederne for at der kan etableres indendørs skaterfacilitetersom en integreret del af kulturprojektet på Godsbanearealerneundersøges.Hvis der etableres skaterfaciliteter på Godsbanen, understøttesskaterfaciliteterne med årligt 220.000 kr., som finansieres fralokaletilskudskontoen. Der vil i givet fald være behov for yderligereetableringstilskud og driftstilskud.Indsatsområder - Fra vision til handling 27


YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningenFoto: Jesper Friis Sørensen4.2.8 BoldbanerI Århus Kommune er der p.t. 210 boldbaner af forskellig art (græs,kunstgræs, grus og jord). Heraf ejer kommunen 199 baner, restener privat ejet (AGF og gymnasierne). De kommunale boldbanerudlånes via Sport & Fritids bookingafdeling til godkendte foreninger.Århus har færre boldbaner pr. indbygger end gennemsnittet forOdense, Aalborg, Esbjerg, Randers og København.Befolkningstilvæksten og de seneste års begrænsede udbygningpå boldbaneområdet har betydet, at Sport & Fritid i dag overordnetset ikke kan imødekomme efterspørgslen efter boldbaner i forholdtil fodboldklubbernes øgede medlemstilgang og nye foreninger.Det vurderes, at Århus Kommune, med udgangspunkt i nuværendeantal brugere og den belastning der er i dag på eksisterendeboldbaner, mangler fodboldbaner. Den ideelle målsætning er atudvide kapaciteten med ca. 40 græs/kunstgræsbaner.Det bør herudover tilstræbes, at der bliver mindst et omklædningsrumpr. bane. Driften pr. boldbane udgør ca. 50.000 kr. pr. år.Der kan ikke i tilknytning til de eksisterende baner findes areal til atanlægge nye fodboldbaner i væsentligt omfang. Som konsekvensheraf foreslås det, at man - i samarbejde med Idrætssamvirket ogFodbold Forum - undersøger mulighederne for at udnytte eksisterendeanlæg mere intensivt (f.eks. kunstgræsbaner og lysanlæg).Desuden arbejdes der på at etablere større boldbaneanlæg beliggendei fremtidige byudviklingsområder. I Kommuneplanen for2009 udpeges en række konkrete mulige placeringer for fremtidigeboldbaneanlæg.• Flytning af klubhus og baner på Åhavevej:I forbindelse med projektet om udvidelse og forlægning af Åhavevejhar Byrådet besluttet at inddrage dele af det idrætsanlæg,som ligger på arealet. Det forudsættes, at udgiften til flytning afklubhuset og 4 baner finansieres inden for vejprojektet.• Optimal udnyttelse af boldbanerne:I en situation med knaphed på fodboldbaner er det væsentligt,at de eksisterende baner udnyttes optimalt. Hvis Sport & Fritiderfarer, at en forening ikke kan få opfyldt sit behov for fodboldbaner,vil Sport & Fritid i samarbejde med foreningen undersøge,om der er mulighed for, at behovet kan opfyldes på andrefodboldbaner i området.I tildelingen af boldbaner vægtes det højt, at børn og unge kanfå baner i deres nærområde. Seniorspillere kan lettere transporteresig til baner, som ligger længere væk.Forudsætter budgetudvidelse• Færdiggørelse af igangværende projekter:Sport & Fritid har igangsat en ekspropriation af jord til boldbaneri Hjortshøj. Derudover er der købt areal til boldbaner iLystrup. Der er ikke afsat budget til etablering af boldbaner,klubhus m.v. disse steder. Det foreslås, at der afsættes midlertil etablering af 2½ bane i Hjortshøj samt 7 baner og et klubhusi Lystrup.Endvidere skal der afsættes driftsmidler til de 9½ bane.• Langsigtet udbygning og forbedring af fodboldbaner:Århus Kommune ønsker at fortsætte udbygningen af boldbaneområdet,således at efterspørgslen kan imødekommes, ogsåpå langt sigt. Det foreslås, at der afsættes en årlig bevilling tiljordkøb og anlægs- og driftsudgifter vedrørende etablering afnye fodboldbaner samt tiltag, der kan fremme en mere intensivbrug af eksisterende anlæg.28Indsatsområder - Fra vision til handling


Næste skridt – et sportscollegeEt naturligt næste skridt for at styrke talentudviklingen i Århuser etablering af et sportscollege, hvor dygtige unge idrætstalenterkan bo i nærheden af deres træningsfaciliteter, og i øvrigtindgå i et eliteidrætsmiljø, hvor der er fokus på talentudvikling.Et sportscollege skal tilbyde kostordning samt sociale aktivitetermed henblik på at understøtte talenternes trivsel og udvikling.Bakken Bears4.3 Udviklende elitemiljøer4.3.1 Elite Idræt Århus - talentudviklingÅrhus har i dag et godt eliteidrætsmiljø indenfor en lang rækkeidrætsgrene. Stort set alle specialidrætsforbund har aktiviteter ibyen, og Århus Kommune har et nært samarbejde med Team Danmarkpå en række områder – eksempelvis atletikken, hvor Århussom den eneste by uden for hovedstadsområdet har status somelitelandsby.På ungdomsområdet organiserer ESAA bl.a. morgentræning forunge eliteidrætsudøvere samt skaber og opretholder facilitets- ogtalentudviklingsmiljøer. I sæson 2008-2009 er der ca. 280 unge ialderen 15–25 år tilknyttet ordningen. De unge har som udgangspunkten normal skoledag i folkeskole eller på ungdomsuddannelse,men har morgentræning to gange om ugen, hvilket indpasses ideres skolegang.I en række byer er der allerede fungerende sportscolleges -eksempelvis Horsens, Silkeborg, Ikast, Holstebro og Ålborg.Et sportscollege vil styrke Århus’ image som talentudviklingsogeliteidrætsby, og byen vil på den baggrund kunne tiltrækkeflere talenter. Et sportscollege vil hjælpe med, at lette talenternesovergang fra at bo hjemme til at skulle bo selv, samtidig med atde skal bevare fokus på deres sportslige udvikling. Etablering afet sportscollege vil ske i samarbejde med Team Danmark. Detvurderes, at der er behov for 100-120 bo-enheder i Århus.En placering ved Atletion vil være det mest optimale, idet ca.80 % af de potentielle brugere af et sportscollege har derestræningsaktivitet her. Et sportscollege skal tænkes sammenmed visionen om en Sportscampus Aarhus.Århus Kommunes økonomiske involvering i projektet vil væremålrettet understøttelse af den organisatoriske overbygning,dvs. ansættelse af koordinatorer, der har den daglige kontakttil de unge.I august 2008 er der foretaget en ekstern evaluering af Elite IdrætÅrhus. Evalueringen slår fast, at Elite Idræt Århus hidtil har levereten indsats, der gør en tydelig forskel for elite- og talentudviklingsarbejdeti Århus. Det fremhæves, at Århus får meget valuta forrelativt få midler. Blandt evalueringens anbefalinger til fremtidigeudviklingsperspektiver nævnes et elitesportscollege som det naturligeelement i den fortsatte eliteidrætslige satsning i Århus.Indsatsområder - Fra vision til handling 29


YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningenAGF svømning• Århus som sportsvidensby:Mulighederne undersøges for, at Sport & Fritid i samarbejdemed uddannelses- og vidensinstitutioner understøtter forskningog vidensdeling inden for talentudvikling, eliteidræt ogsportsevents. Tiltaget skal være med til at udvikle Århus somen sportsvidensby.Forudsætter budgetudvidelse• Styrkelse af Elite Idræt Århus:Det foreslås, at Elite Idræt Århus’ bidrag til idrætsklasseprojektetgøres permanent. Endvidere foreslås en styrkelse af indsatsenmed rådgivning, koordinering og samarbejde med uddannelsesinstitutioner,eliteidrætsklubber og de 18 kraftcentre. Deransættes yderligere en medarbejder samt tilføres et årligt beløbtil Fonden Elite Idræt Århus.• Etablering af sportscollege:Sport & Fritid vil arbejde for, at der etableres et sportscollegei tilknytning til Atletion. Det foreslås, at der afsættes midler tilkommunens medfinansiering og garantier ved etablering ogdrift af et sportscollege.Line Kruse, Århus Elite Badminton30Indsatsområder - Fra vision til handling


VM i gymnastik, NRGi Arena 20064.4 Store sportsevents4.4.1 Udvikling af sportseventområdetSiden 1995 har Århus Kommune arbejdet målrettet mod at hvervestore sportsevents. Indsatsen er løbende blevet styrket, senestog mest markant i 2002, hvor der blev etableres et selvstændigtsekretariat.Det årlige budget for idrætspuljen er 3,1 mio. kr. (2008) Idrætspuljenyder tilskud til hvervning og afvikling af internationale sportevents.I enkelte tilfælde er der også ydet tilskud til hvervning afinternationale kongresser i internationale sportsforbund. Det årligebudget til sekretariatet for Sport Aarhus Events er på 1,25 mio. kr.Gennem årene har Århus været værtsby for en række begivenheder.Nogle af de mest markante er:• VM i sejlads for ungdom 2008• VM i gymnastik 2006• VM i orientering 2006• EM i bordtennis 2005• EM i atletik for veteraner 2004• EM i kvindehåndbold 2002For at fastholde Århus’ position på sportseventområdet er det nødvendigt,at der tilføres flere midler til Sport Aarhus Events.For det første er det en klar tendens, at der skal lægges flere pengeog stilles flere ydelser til rådighed fra værtsbyerne for at hverve deforskellige events. Det medfører et pres på eventpuljen. Det kanoplyses, at Sport Århus Event har anvendt decentraliseringsordningensmulighed for fremrykning af kommende års tilskud svarendetil et beløb på ca. 1,5 mio. kr. ved udgangen af 2007.For det andet er det en af de væsentligste konkurrenceparametre iforhold til at tiltrække events, at byen kan præstere en gnidningsfriafvikling, samt at man kan “aktivere” eventen - dvs. at eventensynliggøres i en bredere sammenhæng, eksempelvis i skolernesundervisning. Disse forhold stiller stadig stigende krav om, at Sekretariatetfor Sport Aarhus Events indgår i netværks- og koordineringsopgaverf.eks. vedr. logistik, markedsføring, samarbejdsaftalermed kommunale instanser, koordinering af frivillige hjælpere m.v.YdelserForudsætter budgetudvidelse• Fastholde og styrke Sport Aarhus Events:Det foreslås, at der afsættes yderligere midler til styrkelse afSport Aarhus Events indsats med hensyn til hvervning ogafvikling af store idrætsbegivenheder. Midlerne kan anvendesdels til styrkelse af puljen til hvervning af sportsevents og delstil styrkelse af Sekretariatet i Sport Aarhus Events.Indsatsområder - Fra vision til handling 31


Sport Aarhus Events besluttede medio 2007 at bede TSEConsulting om en analyse af Sport Aarhus Events strategiskeposition og muligheder.TSE Consulting konkluderer, at Sport Aarhus Events har enforholdsvis stærk position på eventmarkedet. Samtidigt pegesder på, at konkurrencesituation er væsentligt skærpet, bådenationalt og internationalt.TSE Consulting anbefaler, at Sport Aarhus Event styrkes påen række områder, hvis Århus skal fastholde sin position påeventområdet:• Prioritering: At der foretages en skarpere prioriteringaf, hvilke events man vil satse på i sammenhæng medbyens relative styrkepositioner – f.eks. på facilitetsområdet(stadionområdet, havnen samt evt. en ny multiarena).• Aktivering: At der sker en bevidst og strategisk indsatsfor at udnytte de positive afledte effekter ved en event (f.eks.vedrørende sundhed og integration).• Organisering: At der sker en yderligere styrkelse af SportAarhus Events arbejde med at skabe nationale og internationalenetværk og partnerskaber.• Positionering: At der sker en øget indsats for at definereog markedsføre Sport Aarhus Events / Århus’ brand iforhold til events.Eventhavn - golfkonkurrence4.4.2 EventhavnÅrhus Bugt er internationalt anerkendt som et meget velegnet stedfor afvikling af sejlsportskonkurrencer. Herudover vil de kommendeårs udvikling af de bynære havnearealer åbne nye mulighederfor afvikling af øvrige vandrelaterede events.For i højere grad at kunne udnytte dette potentiale er der behov forat udvikle faciliteterne og de fysiske rammer.Det er Byrådets målsætning, at den nye bydel og genopretningenaf havnen generelt skal være kendetegnet ved kvalitet og mangfoldighedog derfor indeholde attraktioner for områdets beboere ogbesøgende.Det forudsættes således, at der skabes liv, variation og aktivt samspilmellem bebyggelser, anvendelser og områdets offentlige rum.Det er derfor naturligt, at matche områdets placering ved vandetmed de muligheder og ideer som opstår ved at udnytte vandetstiltrækningskraft - sportsligt, rekreativt og kulturelt.32 Indsatsområder - Fra vision til handling


4.4.3 MultiarenaI januar 2008 vedtog Byrådet, at der skal anlægges en multiarenamed plads til 15.000-20.000 tilskuere på godsbanearealerne iumiddelbar nærhed af Århus centrum.Århus har gennem en årrække markeret sig som en af Danmarksførende byer omkring tiltrækning og afvikling af store nationale oginternationale sports events. Opførelse af en multiarena vil øgeÅrhus’ muligheder for at tiltrække de helt store indendørs sportsevents.YdelserSport & Fritid overtog Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen i2007. Overdragelsen af havnen til Sport & Fritid er en oplagtmulighed for kreativt at sammentænke planerne for vandbaseredefritidsaktiviteter i bydelen med mulighederne for bl.a. afvikling afsportslige vandbaserede events.YdelserPrioriteres inden for decentraliseringsordningen• Analyse af muligheder for eventhavn:Sport & Fritid foreslår, at der i forbindelse med planlægningenaf de bynære havnearealer nedsættes en tværmagistratsligarbejdsgruppe, som får til opgave at analysere fysiske muligheder,aktiviteter og økonomiske rammer i forhold til anlæg ogdrift ved etablering af en fleksibel ”eventhavn” på de bynærehavnearealer i Århus Kommune.Prioriteres inden for decentraliseringsordningen• Udarbejde beslutningsgrundlag for udbud af multiarenaprojekt:Sport & Fritid vil aktivt deltage i Århus Kommunes arbejde medat tilvejebringe et beslutningsgrundlag for udbud og anlæggelseaf en multiarena på godsbanearealerne.Forudsætter budgetudvidelse• Multiarenaen og store sportevents i Århus:Sport Aarhus Events skal fastholde og udbygge Århus’ positioninden for eventområdet med henblik på at en ny multiarena kanudnyttes til store nationale og internationale sports events.Det foreslås, at arbejdsgruppen får deltagelse af repræsentanterfra relevante forvaltninger i Kultur og Borgerservice, Teknikog Miljø samt Borgmesterens Afdeling. Sport & Fritid varetagersekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen.Indsatsområder - Fra vision til handling 33

More magazines by this user
Similar magazines