Vidensdeklaration - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Vidensdeklaration - Socialstyrelsen

Vidensdeklarationen synliggør, hvilke sociale indsatser og metoder, som bygger på etfyldestgørende vidensgrundlag, og hvilke, som ikke gør. Vidensdeklarationen erderfor også anvendelig til at identificere såkaldte ”videnshuller” i det eksisterendevidensgrundlag om sociale indsatser/metoder.Hvilke indsatser og metoder deklarerer Socialstyrelsen?Begrebet ’sociale indsatser og metoder’ dækker over arbejdsformer på det socialeområde, som er afgrænsede og følger en særlig faglig praksis:• De retter sig mod én eller flere specifikke målgrupper eller problemstillinger• De følger en fast systematik eller en kendt faglig praksis• De har en selvstændig faglig identitet, dvs. de kan skelnes fra andreindsatser/metoderSocialstyrelsen vidensdeklarerer kun sociale indsatser/metoder med et skriftligtvidensgrundlag. Som en del af dette skriftlige vidensgrundlag skal der foreligge enmetodebeskrivelse, der tydeliggør indsatsens/metodens grundkomponenter.Der vil i Socialstyrelsen løbende ske en deklarering og opdatering af deklarationeromkring sociale indsatser og metoder. Dette arbejde vil følge en prioriteret liste,hvor indsatser/metoder målrettet politisk højt prioriterede målgrupper ogproblemstillinger deklareres først. Det er Socialstyrelsen, som udvælger deindsatser/metoder, der skal deklareres.NB! Følgende indsatser/metoder deklareres ikke:Indsatser/metoder i modstrid med dansk lovgivningIndsatser/metoder, der indebærer væsentlige etiske problemerIndsatser/metoder med en dokumenteret negativ eller skadelig effekt.Hvordan ser Vidensdeklarationen ud?I Vidensdeklarationen vurderes det på en skala fra A til D, hvor stor vores videninden for de enkelte videnstyper er. Denne vurdering vises i et ’spindelvæv’, jf.figuren herunder (se eksempel på udfyldt vidensdeklaration i bilag 1). Ud overvurderingen i spindelvævet gives et kort resumé af vidensindholdet under hverdimension. Derudover gives en samlet vurdering, hvor relevanteopmærksomhedspunkter omkring indsatsen/metoden beskrives.I eksemplet herunder er der stor viden om målgruppe, indsats og til dels omimplementeringsforhold, mens der er ringe viden om indsatsens/metodens effekt ogøkonomi.5


Vejledning til vurderingI Vidensdeklarationen skal der foretages en vurdering af, hvor stor den foreliggendeviden om indsatsen/metoden er på de fem vidensdimensioner i vidensdeklarationen:1. Målgruppe2. Metode3. Implementering4. Effekt5. ØkonomiDer skal udformes en kort begrundelse for vurderingen, som viser, hvad der er lagttil grund for scoringen. Der skal ligeledes udarbejdes et kort resumé af væsentligviden på hver af dimensionerne.For hver dimension er der en liste med kriterier i form af spørgsmål, som har tilformål at hjælpe med at lave den rette vurdering af styrken af den foreliggendeviden på de fem vidensdimensioner. Argumentationen for og opsamlingen på hvervurdering foretages med baggrund i disse spørgsmål. NB. Der forekommer spørgsmålpå listen, som ikke er relevante for alle indsatser/metoder!Spørgsmålene fungerer som guide til vurderingen, og det er arbejdsgruppen, derforetager en fagligt forsvarlig samlet vurdering. Spørgsmålene er altså ikkeoperationaliseret, så man mekanisk kan score en metode fra A til D ud fra svarene påspørgsmålene. Den samlede vurdering er således udtryk for Socialstyrelsens fagligevurdering af vidensgrundlaget bag den pågældende indsats/metode – og ikke enrent objektiv vurdering. Kriterierne skal bidrage til konsistente vurderinger på tværsaf arbejdsgrupper og tid.1. MålgruppeVidensdeklarationen vurderer den foreliggende viden om målgruppen for denindsats/metode, der deklareres. Generel viden om målgrupper, herunder risiko- ogbeskyttelsesfaktorer, indgår ikke i Vidensdeklarationen, men beskrives andetsteds.VurderingStor videnIngen/begrænsetvidena b c dArgument for vurdering:Væsentlig viden om målgruppen, man bør være opmærksom på:8


1) Er målgruppen for indsatsen/metoden klart beskrevet?a) Er det beskrevet, hvilken målgruppe af borgere indsatsen/metoden er rettetmod (fx socioøkonomisk baggrund, alder, køn og etnicitet, funktionsniveauog sociale problemstillinger)?b) Er der tydelige inklusionskriterier (klare kriterier for, hvornår en borgertilhører målgruppen)?c) Er der tydelige eksklusionskriterier (klare kriterier for hvilke borgere, som vilhave større gavn af andre indsatser/metoder)?d) Hvis indsatsen/metoden skelner mellem forskellige delmålgrupper medhenblik på en målrettet indsats: Er der tydelige kriterier for, hvilkendelmålgruppe borgeren tilhører?2) Er der relevante støtteredskaber til at identificere målgruppen?a) Er der støtteredskaber til at afgøre, hvorvidt en borger er i målgruppen formetoden (eksempelvis en udredningsmetode eller et screeningsværktøj)?b) Er støtteredskabet(-erne) velegnet til at identificere målgruppen ogeventuelle delmålgrupper?3) Er forhold ved rekruttering, motivation og fastholdelse af borgeren iindsatsen/metoden beskrevet?a) Er det beskrevet, hvordan man sikrer rekruttering eller visitation afmålgruppen til indsatsen/metoden?b) Er eventuelle erfaringer med borgerens motivation for at deltage iindsatsen/metoden beskrevet?c) Er eventuelle erfaringer med at fastholde borgeren gennem hele detplanlagte forløb beskrevet?4) Er det klart beskrevet, hvilket behov eller problem hos målgruppen,indsatsen/metoden skal opfylde eller løse?5) Er det beskrevet, hvordan indsatsen/metoden påvirker andre forhold afborgernes hverdag og livssituation end den problemstilling, som søges løst?a) Er det beskrevet, hvordan indsatsen/metoden påvirker borgerens øvrigehverdag og livssituation (fx eventuelle belastninger for pårørende)?b) Er borgere og/eller pårørendes tilfredshed med indsatsen/metodenbeskrevet?9


2. Metode”Metode” indeholder såvel indsatsens/metodens teoretiske fundament (herunderantagelser om årsags- og virkningskæder) som en handlingsorienteret beskrivelse afindsatsens/metodens elementer.VurderingStor videnIngen/begrænsetvidena b c dArgument for vurdering:Væsentlig viden om indsatsen, man bør være opmærksom på:Metodens/indsatsen teoretiske fundament1) Er der udarbejdet en forandringsteori for indsatsen/metoden?a) Er der eksplicit beskrevet eller ’tegnet’ en forandringsteori for indsatsen?b) Hvis ’nej’ til a): Fremgår en forandringsteori implicit af metodebeskrivelsen?c) Bygger forandringsteorien på teoretisk begrundede antagelser (fxempowerment teori, recovery eller anden faglig relevant teori)?d) Bygger forandringsteorien på antagelser, der henviser til erfaringer frarelevant faglig praksis?2) Hvilken kvalitet har forandringsteorien bag indsatsen/metoden?a) Er den plausibel bedømt ud fra almindelig sund fornuft og øvrig viden?b) Er den logisk sammenhængende?c) Er tidsrækkefølgen i årsags-virkningskæderne entydig?d) Er forandringsteorien den samme på tværs af forskellige beskrivelser ellerfremstillinger?e) Indeholder forandringsteorien en identifikation af øvrige samfundsmæssigeforhold, som forventes at påvirke indsatsens/metodens resultater?3) Er det tydeligt beskrevet hvilke effekter eller gevinster, indsatsen/metodentilstræber?a) Hvis indsatsen/metoden er rettet mod borgeren: Er det tydeligt beskrevet,hvad forventningen er til indsatsens/metodens effekter på borgerniveau?10


) Hvis indsatsen/metoden er rettet mod en forbedring af faglig ellerorganisatorisk kvalitet: Er det tydeligt beskrevet, hvilke gevinster man kanforvente i forhold til faglig kvalitet eller organisatorisk optimering?c) Er målsætningerne for indsatsens/metodens effekt operationaliseret på enklar og faglig relevant måde (er målsætningen fagligt meningsfuld og med enklar faglig fortolkning)?d) Er der opstillet effektindikatorer for metodens/indsatsens effektmålsætninger?4) Bygger metoden på aktuelt bedste viden?a) Er indsatsen/metoden begrundet i relevant teori og forskning?b) Indgår der delelementer i indsatsen/metoden, som har dokumenteret effekt iandre relevante sammenhænge (fx motiverende interviews, kognitivadfærdsterapi eller øvrige relevante delelementer)?5) Er der kendte redskaber og procedurer til at understøtte metodeintegritet iimplementeringen?a) Er nødvendige uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud beskrevet?b) Er anden relevant implementeringsstøtte (fx certificering og løbendekvalitetskontrol, faglig coaching, supervision eller andet) beskrevet?c) Er der udviklet støtteredskaber til understøttelse af metodefidelitet (fximplementeringsmanualer, procestjeklister mv.)?d) Er det tydeligt hvilken myndighed eller funktion, der har ansvaret for a) – c)?e) Er redskaber og procedurer under a) – c) anvendelige i en dansk kontekst?6) Monitoreres indsatsen/metoden løbende og systematisk?a) Indgår der i metoden beskrivelser eller standarder for løbende og systematiskopfølgning på indsatsens/metodens implementering?b) Indgår der i metoden procedurer eller standarder for løbende og systematiskdokumentation af resultatopnåelsen på borgerniveau?Indsatsens konkrete elementer7) Er metodens/indsatsens forløb beskrevet?a) Er det beskrevet hvilke faser eller sekvenser, indsatsen/metoden består af(den proces eller de faser, borgeren gennemgår som led iindsatsen/metoden)?b) Er det beskrevet, hvilken intensitet forløbet bør have (fx minimumstimetal,mødefrekvens, maximalt caseload mv.)?11


c) Er det klart beskrevet, hvornår borgerens forløb er planmæssigt afsluttet (fxtidsmæssig afgræsning eller afgrænsning på baggrund af en observeretudvikling)?8) Er metodens/indsatsens aktiviteter beskrevet?a) Er det tydeligt, hvilke konkrete aktiviteter borgeren planmæssigt skal deltagei som led i indsatsen/metoden (fx møder, samtaler, rådgivning, undervisningmv.)b) Er det tydeligt, hvilke øvrige aktiviteter indsatsen/metoden består af (fxopsporende indsats, koordinationsmøder mellem fagprofessionelle mv.)?c) Er det tydeligt, om der er tale om faste, strukturerede forløb eller individuelttilrettelagte forløb (fx choice based support, case manager modeller ellerlignende)?9) Er det beskrevet, hvilken faglig baggrund medarbejderne i indsatsen/metodenbør have?a) Er det beskrevet, hvilken faglig uddannelse eller efteruddannelseindsatsens/metodens medarbejdere bør have?b) Er det beskrevet, hvilken medarbejdererfaring eller hvilke faglige/personligekompetencer medarbejderne bør have?10) Er indsatsens/metodens organisering af den borgerrettede indsats beskrevet?a) Er det tydeligt, såfremt indsatsen/metoden forudsætter en særligorganisering?b) Er det beskrevet hvilke faglige funktioner, som skal varetages iindsatsen/metoden?c) Er det klart beskrevet, hvem som har ansvaret for indsatsens/metodenskerneaktivitet(-er)?d) Er det klart beskrevet, hvem som har ansvaret for at koordinereindsatsens/metodens aktiviteter?11) Er det beskrevet hvilke konkrete redskaber (teknologi og værktøjer), som skalanvendes i indsatsen/metoden?a) Er det tydeligt, såfremt indsatsen/metoden forudsætter, at bestemteteknologier eller værktøjer anvendes (fx screeningsredskaber, skabeloner ogvejledninger, IT-redskaber, samtaleunderstøttende teknologi mv.)b) Er teknologi og værktøjer, som understøtter indsatsen/metoden, velkendteeller velbeskrevne?12


12) Er de fysiske rammer for indsatsen/metoden beskrevet?a) Er det beskrevet hvilke fysiske rammer (fx aflukket lokale med kunmedarbejder og borger tilstedeværende) eller lokalitet (fx at en aktivitet skalforegå i borgerens lokalmiljø), som understøtter indsatsen/metoden?13) Er det tydeligt angivet, hvornår medarbejdere har mulighed for at træffesituationsspecifikke valg på baggrund af et fagligt skøn af den konkretesituation?a) Er tydeligt, hvornår faglige medarbejdere som led i metoden har mulighed for– eller ligefrem bør – træffe situationsspecifikke valg på baggrund af et fagligtskøn?3. ImplementeringImplementeringsviden indeholder en vurdering af den eksisterende viden om,hvorvidt og hvordan indsatsen/metoden er implementerbar i en dansk kontekst.Implementering handler om kontekstuelle forhold, som har betydning for metodenseffekt.VurderingStor videnIngen/begrænsetvidena b c dArgument for vurdering:Væsentlig viden om implementering af indsatsen, man bør være opmærksom på:1) Hvor moden er indsatsen/metoden i en dansk kontekst?a) Er driftsmæssige implementeringserfaringer i en dansk kontekstdokumenterede og velbeskrevne?b) Er implementeringserfaringer fra udviklingsarbejde i en dansk kontekstdokumenterede og velbeskrevne?c) Er det beskrevet, hvordan metoden/indsatsen er forenelig med kendtedanske implementeringsforhold (fx ansvarsfordeling mellem myndigheder,faglige kulturer/værdier, samfundsmæssige værdier etc.)?13


2) Er det beskrevet, hvilken administrativ organisering, som understøtterindsatsen/metoden?a) Hvis indsatsen/metoden kræver tværfaglige kompetencer (fx socialfagligt ogsundhedsfagligt samarbejde): Er det beskrevet, hvordan det tværfagligesamarbejde organiseres med henblik på at understøtte indsatsen/metoden?b) Hvis metoden kræver tværsektorielt samarbejde (fx samarbejde mellemkommune, sygehus, socialpsykiatri eller andre relevante samarbejdsparter):Er det beskrevet, hvordan det tværsektorielle samarbejde organiseres medhenblik på at understøtte indsatsen/metoden?3) Er væsentlige forudsætninger og barrierer for indsatsernes implementeringbeskrevet?a) Er væsentlige forudsætninger og barrierer for indsatsens/metodens succesbeskrevet (fx politisk opbakning og prioritering, samarbejde med væsentligeinteressenter, frontmedarbejderes kendskab til og opbakning tilindsatsen/metoden mv.)?4) Er væsentlige kontekstuelle forudsætninger for indsatsens/metodens succeskendte og beskrevet?a) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen er afhængig af parallelle ydelser (fx atborgeren benytter øvrige offentlige tilbud)?b) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen er afhængig af andre aktører (fx atlokalmiljøet integrerer borgerne i aktiviteter)?c) Er det beskrevet, hvorvidt indsatsen/metoden er afhængig af andrehjælpebetingelser?4. EffektEffektdimensionen afdækker viden om hvorvidt, i hvilken grad og hvordanindsatsen/ metoden har ført til de ønskede effekter, herunder også om indsatseneller metoden har haft uforudsete konsekvenser.Forudsætningen for en høj score på effektdimensionen er, at en indsats/metode ertilstrækkelig velbeskrevet til, at den egner sig til udrulning i kommunerne. Her er detnødvendigt, at effektviden ikke er lokal, men er aggregeret på en måde, så effekten(ved høj implementeringsgrad) må forventes at optræde i alle kommuner.14


VurderingStor videnIngen/begrænsetvidena b c dArgument for vurdering:Væsentlig viden om effekten af indsatsen, man bør være opmærksom på:1) Foreligger der viden, der underbygger, at indsatsen/metoden har en positiveffekt?På borgerniveau kan en indsats have konsekvenser på en række områder: Fxviden, adfærd, holdning og motivation, færdigheder mv. Andre outcome-variablekan måle på gevinster ved indsatsen, fx faglige gevinster (større kvalitet isagsbehandling, bedre retssikkerhed for borgeren mv.) eller organisatoriskegevinster (fx mere hensigtsmæssig eller systematisk arbejdstilrettelæggelse,ressourcebesparelser mv.)a) Foreligger der viden, der underbygger, at indsatsen/metoden har enpositiv effekt (fx forskningsartikler, evalueringsrapporter el. lign.)?b) Er der redegjort for undersøgelses-/forskningsdesignet bag denne viden?c) Er der redegjort for de væsentligste validitetstrusler, der knytter sig tilden konkrete viden om effekter (fx at en effektmåling er gennemført ellersponsoreret af programudbyderen selv)?Nedenfor er vist forskellige typer af effektviden, som afspejler forskellige metoder tilat opnå viden om effekt. De forskellige typer effektviden udelukker ikke hinanden:Effektstudier kan indeholde flere eller ligefrem alle typer effektviden. En høj score påeffektdimensionen forudsætter dog viden på et højt evidensniveau. I tabellenherunder er det beskrevet den maksimale score, som kan opnås med en given typeeffektviden. Kun effektstudier af høj kvalitet kan berettige den maksimale score forden givne type effektviden.15


Effektviden Design og metoder Beslutningskontekst*Specialiseredeeffektstudier(effektstørrelse)Procesorienteredeeffektstudier(kausalemekanismer)Før- ogeftermåling (ikkeeksperimentelle)EkspertvurderingEftermålingerFx metareview,eksperimenter,statistisk analyse(variansorientereteffektforståelse)Fx teoribaseretevaluering, procestracing, contributionanalysis(procesorientereteffektforståelse)Fx før og eftermåling,simpel monitoreringaf centrale variable iindsatsensforandringsteori(uden kausalanalyse)En eller flereeksperter inden formetoden vurderer,indsatsen har positiveffektKvalitativ ellerkvantitativ måling affx brugeres ogfagprofessionellesvurdering af effekt1) Udrulning/ ikkeudrulning2) Anbefaling om,at alle kommunerbenytter metodenKommuner børvurdere metodensammenholdt medeksisterendepraksis og træffe etmetodeansvarligtvalgKommuner børlære afvelbeskrevetpraksis fra andrekommunerKommuner børlære afvelbeskrevetpraksis fra andrekommunerKommuner børlære afvelbeskrevetpraksis fra andrekommuner* Beslutningskontekst er nærmere beskrevet i særskilt notat om anvendelseHvem kanvurdereSocialstyrelsenevt. isamarbejdemed relevantforskningsinst.SocialstyrelsenSocialstyrelsenSocialstyrelsenSocialstyrelsenHøjestmuligevurderingABCCC2) Indgår danske/nordiske studier i vurderingen af effekten?a) Har danske eller nordiske effektmålinger vist en positiv effekt afindsatsen/metoden?3) Er eventuelle positive og negative sideeffekter af indsatsen/metoden beskrevetog dokumenteret?a) Har effektstudier undersøgt, om der er positive og/eller negativesideeffekter af indsatsen/metoden?b) Er eventuelle sideeffekters karakter, omfang og eventuelledifferentierede påvirkning af målgruppen klart beskrevet?5. ØkonomiViden om økonomien i forbindelse med metoder og indsatser er vigtigbeslutningsstøtte for kommuner og leverandører. Det er fx vigtigt at vide, hvad detkoster pr. borger at implementere og drive en metode eller indsats.Endvidere kan der gennemføres forskellige økonomiske evalueringer. Det kan fxvære analyser, der giver beslutningstagere indblik i, hvor meget effekt pr. kr. der kan16


opnås med sammenlignelige metoder og indsatser (cost-effectiveness analyse). Derkan også gennemføres analyser der belyser den samlede samfundsmæssige nyttesammenholdt med omkostningerne ved bestemte metoder (cost benefit analyse) -samt en række andre samfundsøkonomiske analyser. Også viden om fordelingen afudgifter og gevinster over tid fordelt på stat, region og kommune er relevant iforskellige beslutningssituationer.VurderingStor videnIngen/begrænsetvidena b c dArgument for vurdering:Væsentlig viden om økonomien ved indsatsen, man bør være opmærksom på:1) Er det beskrevet, hvilke ressourcer indsatsen/metoden kræver?a) Er der redegjort for nødvendige ressourcer i indsatsen/metoden, herundermedarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrigeomkostninger?2) Er det undersøgt, hvilke faktiske omkostninger, der knytter sig tilmetoden/indsatsen?a) Er der foretaget opgørelse af marginalomkostninger,gennemsnitsomkostninger eller andet relevant mål for indsatsens/metodensomkostninger?b) Er forudsætningerne for omkostningsberegningen eksplicitte oggennemskuelige?3) Er der gennemført en økonomisk evaluering af indsatsen?a) Hvilken type økonomisk evaluering er der gennemført, og lever den op tilsamfundsvidenskabelige standarder for den valgte model?b) Foreligger der en vurdering af indsatsens/metodens omkostninger i forholdtil relevante alternativer (alternativomkostninger)?c) Er det klart hvilket perspektiv, der anlægges på den økonomiske analyse:Samfund, kommune, forvaltning eller borger? Herunder om det ersamfundsøkonomisk analyse eller en driftsøkonomisk analyse?d) Er der foretaget sensitivitetsanalyser? Herunder hvad ved vi om deparametre, som påvirker det økonomiske resultat/de økonomiskekonsekvenser?e) Viser evalueringerne, at indsatsen/metoden kan svare sig økonomisk?17


4) Er der gennemført en økonomisk evaluering af indsatsen/metoden i en dansksammenhæng?a) Har danske eller nordiske økonomiske evalueringer vist en positiv effekt afindsatsen/metoden?18


Bilag 1: Eksempel på vidensdeklaration af PMTOVidensdeklaration for PMTOMålgruppen er børn i alderen 3-12 år (der er usikkerhed om den nedrealdersgrænse går ved 4 år) med begyndende eller udtalt problemadfærd, såveldiagnosticeret som ikke-diagnosticeret. Ekskluderet fra målgruppen er:- børn, der lider af autisme-spektrumforstyrrelser- børn med alvorligt psyko-patologiske symptomer eller som er alvorligtudviklingshæmmede- børn af forældre i aktivt misbrug- børn i familier med mistanke om seksuelt misbrugVurdering: ADer er tale om et forældretræningsprogram (behandling og oplæring). Metodenbygger på teoridannelse, hvor forældrenes adfærd og manglendeforældrekompetencer anses som årsag til barnets problemadfærd.Indsatsen har en klar forandringsteori, som er beskrevet og begrundet i detteoretiske grundlag for metoden. Forældreprogrammet søger at bryde dennegative adfærdsspiral, som anses for årsagen til barnets problemadfærd. Der eropstillet klare mål for både udviklingen i forældreevne og for reduktion afbarnets problemadfærd.Der er udarbejdet en håndbog til terapeuten, som klart og stringent beskriverterapeutens rolle og ansvar samt det forløb, som forældrene skal igennem. Derer udviklet implementeringsredskaber, herunder certificering, recertificeringsamt metode til måling af fidelitet.Vurdering: APMTO blev iværksat i Danmark i 2004 og har været i praktisk drift siden 2007.Metoden er forenelig med danske implementeringsforhold, herunderlovgivningen.19


En implementeringsbarriere kan være behandlerkulturen, der både i dansk oginternational sammenhæng i nogle tilfælde har vist sig at være i modstrid medmetodens faste systematik og stringens, herunder krav til uddannelse,forberedelse mv. En anden implementeringsbarriere kan i dansk sammenhængvære den visiterende myndighed, som i visitationen afkræves tydelighed ibeskrivelsen af borgerens problemer.PMTO er et robust program i forhold til koordination med øvrige tilbud/tiltag formålgruppen. Det er i metoden beskrevet, i hvilke situationer terapeuten skalforsøge at inddrage bl.a. barnets skole i en koordineret indsats.Vurdering: ADer er gennemført flere amerikanske effektstudier samt to norske effektstudieraf forskningsmæssig kvalitet, som påviser en positiv effekt af PMTO målt påforældreevne og reduktion i barnets problemadfærd. Der er tale om en reelreduktion i problemomfanget, dvs. ej blot ubetydelige, positive effekter. Det skaldog noteres, at det varierer mellem effektstudierne, hvilke parametre forforældrevene og problemadfærd, som udviser signifikant, positive tendenser påtværs af målgruppen.Der er målt en positiv effekt på tværs af forskellige målgrupper, bl.a. er metodeni Norge afprøvet inden for to etniske minoritetsgrupper.Der er ikke påvist bieffekter af PMTO.Vurdering: ARessourcekravene til PMTO er velbeskrevne i en dansk kontekst. Der foreliggertillige data på det faktiske ressourceforbrug i PMTO-forløbene, samt opgørelseraf Socialstyrelsens ressourceforbrug på implementeringsstøtte. Disse data er dogikke samlet afrapporteret eller offentligt tilgængelige.Der er ikke foretaget en økonomisk evaluering af PMTO i en dansksammenhæng, og efter Socialstyrelsens kendskab ej heller internationalt.Vurdering: CDer foreligger samlet set et stærkt, velbeskrevet og tilgængeligt vidensgrundlagbag PMTO.Det gælder særligt viden om målgruppen, tydelighed om metoden, viden omimplementeringsforhold og dokumentation af metodens effekt. Der er dog ikkegennemført en økonomisk evaluering.20

More magazines by this user
Similar magazines