Aftale om satspuljen på det sociale område 2007-2010 Partierne ...

sm.dk

Aftale om satspuljen på det sociale område 2007-2010 Partierne ...

Aftale om satspuljendet sociale område 2007-2010Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, har den 23. oktober 2006 indgået en aftale på det socialeområde om udmøntning af satspuljen for 2007.Aftalen i hovedtræk:Forstærket indsats på psykiatriomdet – en fornyet psykiatriaftale på det sociale område 2007-2010I forlængelse af tidligere års satspuljeaftaler er satspuljepartierne enige om at afsætte midler til en forstærketindsats på psykiatriomdet.Satspuljepartierne afsætter 490 mio. kr. over 4 år til fortsættelse af psykiatriaftalen på det sociale område.Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal bidrage til at give mennesker med sindslidelser en bedrehverdag. Midlerne skal bruges til:- at fortsætte driften af de botilbud, den bostøtte og de væresteder, der er med til at skabe tryghed ihverdagen for mange mennesker med sindslidelser. Driften har også været understøttet af tidligerepsykiatriaftaler,- at styrke efteruddannelsen af personale, der har med sindslidende af anden etnisk baggrund at gøresamt personale, der beskæftiger sig med retspsykiatriske patienter,- at der for personer med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd sættes målrettet ind for bl.a. atforbedre opsporing, tidlig indsats og rehabilitering samt netværksdannelse og- at forbedre den offentlige hjælp til den lille gruppe mennesker med sindslidelser, der bor i deres egenbolig under elendige forhold.Satspuljepartierne er enige om, at indsatsen overfor psykisk syge børn og unge skal forbedres markant.Derfor er rammen til børn og unge ekstraordinært hævet med i alt 100 mio. kr..På det sociale område vil der bl.a. blive afsat midler til:- at forbedre den sociale, pædagogiske og psykologiske indsats indenfor socialpsykiatrien,- opfølgning efter psykiatrisk behandling med henblik på at forebygge genindlæggelse samt- støtte til forældre med psykisk syge børn.Godt 130 mio. kr. af psykiatriaftalen målrettes disse udfordringer. Den nærmere udmøntning af midlerne tilbørne- og ungepsykiatrien aftales mellem satspuljepartierne, og der koordineres med initiativerne påsundhedsomdet.Derudover er der afsat 24,7 mio. kr. om året til fortsættelsen af 31 projekter, der blev støttet afpsykiatriaftalen 2003-2006. Projekterne er målrettet børn og unge og voksne sindslidende meddobbeltdiagnoser.Fælles Ansvar IISatspuljepartierne er enige om at forbedre forholdene for de vanskeligst stillede sindslidende, alkohol- ogstofmisbrugere, prostituerede m.fl. Der afsættes derfor midler til at gennemføre handlingsprogrammet FællesAnsvar II. Handlingsprogrammet følger op på Fælles Ansvar fra 2002, og med en bevilling på i alt 508,0mio. kr. fra satspuljen sættes der målrettet ind for at skabe de ønskede resultater.Fælles Ansvar II fokuserer på en række barrierer indenfor tre konkrete områder:- den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats,- den beskæftigelsesrettede indsats og- den kommunale sagsbehandling.Handlingsprogrammet har fokus på de vanskeligst stillede udsatte, og målet med indsatsen er at flytte denenkelte et eller flere skridt i den rigtige retning, så det enkelte menneske kan opleve succesen ved, atdagligdagen bliver bedre. Initiativerne i Fælles Ansvar II er generelt kendetegnet ved en idé om, at den1


sociale indsats, giver et meningsfyldt hverdagsliv, hvor også daglig kontakt til arbejdsmæssige aktiviteter/beskæftigelse er en sigtelinje.Handlingsprogrammet bliver fulgt tæt af satspuljepartierne, og der vil løbende blive fulgt op på hvilkeindsatser, der skaber de bedste resultater for borgerne.Børn af misbrugere og andre udsatte forældreRegeringen og satspuljepartierne er enige om at fortsætte tidligere års prioriteringer af bekæmpelsen af dennegative sociale arv. På det sociale omdet afsættes der derfor 416 mio. kr. til at bekæmpe negativ socialarv.Satspuljepartierne er enige om at prioritere, at der sættes tidligt ind for at hjælpe forældre og børn. Derfor fårgravide stofmisbrugere en ret til at kræve sig tilbageholdt i behandling. Desuden er der enighed om at udvidemulighederne for at give særlig støtte til at forebygge sociale problemer, allerede inden barnet er født. Der ersamtidig enighed om at støtte indsatsen overfor unge, hvis forældre er alkoholikere, og derfor støttes BlåKors’ projekt til unge børn af alkoholmisbrugere (projekt TUBA).Uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmedeSatspuljepartierne er enige om, at det er væsentligt at sikre unge udviklingshæmmede mulighed for enungdomsuddannelse på lige vilkår med andre unge. På den baggrund er der fra satspuljen afsat 30 mio. kr. i2007 og 72 mio. kr. i de følgende år. Disse midler skal sammen med amternes hidtidige udgifter til tilbud fordenne målgruppe, anvendes til at etablere og drive en 3-årig ungdomsuddannelse.Lovforslagets nærmere udformning skal drøftes med satspuljepartierne.TilgængelighedspuljenManglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med handicap.Derfor har satspuljepartierne afsat i alt 30 mio. kr. i 2007 og 2008 til en tilgængelighedspulje. Puljen skalmedfinansiere tilgængelighedsforbedringer i offentlige bygninger med en borgerrettet servicefunktion. Detkan f.eks. handle om rådhuse, jobcentre og sundhedsklinikker. Ved udmøntningen af puljen i 2008 vil ogsålokale kulturinstitutioner have mulighed for at få medfinansieret tilgængelighedsforbedringer.Kvalitetsudvikling af ældreomdetSatspuljepartierne er enige om at afsætte midler til at udvikle kvaliteten af ældreplejen. Der afsættes i alt 25mio. kr. til videreuddannelse af ledere og personale på ældreomdet, derudover er der bl.a. afsat midler til atforbedre madtilbudene til de ældre og styrke forebyggelsesindsatsen.Bekæmpelse af menneskehandelSatspuljepartierne er enige om at videreføre handlingsplanen mod kvindehandel og udvide den til atomhandle alle handlede mennesker. Der afsættes 70 mio. kr. over 4 år til et massivt tværfagligt løft, der bl.a.rummer opsøgende socialt arbejde, viden og information.KvindekrisecentreneSatspuljepartierne er enige om at afsætte i alt 40 mio. kr. til en forbedret indsats overfor de kvinder og børn,der har forladt krisecentret, men fortsat har behov for støtte. Det kan være støtte til at komme videre medderes liv eller støtte til egentlig psykologisk behandling til både børn og mødre. Støtten kan både gives underog efter opholdet på krisecentret. Der kan desuden være tale om rådgivning til mødrene, så de bliver styrket ideres forældrerolle og samtalegrupper for både mødre og børn. Der afsættes også midler til at imødekommeet forslag fra Dannerhuset om efterværn og forskning på omdet.2


RederneDet er desuden aftalt, at give Rederne i Danmark et bevillingsløft på 3,6 mio. kr. om året til deres arbejdemed prostituerede.Fokus på resultaterSatspuljepartierne er enige om at fastholde fokus på, at de støttede indsatser også fører til de ønskederesultater og effekter for de udsatte grupper.Statusmøde i juniMed henblik på en drøftelse i juni 2007 vil satspuljepartierne modtage en status for den samlede udmøntningaf aftalen.Bindinger for satspuljen 2008Satspuljepartierne er enige om, at der ved satspuljeforhandlingerne for 2008 afsættes 11 mio. kr. i 2008 -2011 til en fortsættelse af uddannelsespuljen for de frivillige indenfor det sociale område.Satspuljepartierne er enige om, at der – med mindre der i mellemtiden findes alternativ finansiering – vedsatspuljeforhandlinger for 2008 afsættes i alt 16,4 mio. kr. til projekt bevæg-befri-beløn på EgmontHøjskolen.Satspuljepartierne er endeligt enige om at tage spørgsmålet om den videre finansiering af DanskBlindesamfunds projekt konsulentordningen op til fornyet drøftelse i 2007.3


Aftale om udmøntning af satspuljen 2007detsociale områdeNr. Mio.kr. (07 pl) 2007 2008 2009 20101 Psykiatriaftalen 2007-2010 - sociale indsatserDriftstilskud til botilbud 86,2 86,2 86,2 86,2Efteruddannelse af personale (V 72) 1,2 1,2 1,2 1,2Børn og unge 8,3 8,3 8,3 8,3Spiseforstyrrelser mv. 2,3 2,3 2,3 2,3Sindslidende i egen bolig 2,0 2,0 2,0 2,0Nye indsatser for børn og unge 20,0 20,0 30,0 30,0Forslag i alt psykiatri 120,0 120,0 130,0 130,0- omprioriteringer fra gl. psykiatriaftale -5,0 -5,0 0,0 0,0Nettotræk på satspuljen 2007 115,0 115,0 130,0 130,0Udsatte grupper mv.2 Videreførelse af projekter støttet af24,7 24,7 24,7 24,7psykiatriaftalen 2003-20063 Regulering af førtidspensionsreformen 98,0 98,0 98,0 98,04 Det fælles ansvar II - før omdisponering 151,2 137,5 136,8 139,8- omdisponering til FAII -18,5 -18,4 -10,2 -10,2Det fælles ansvar II - nettotræk 2007 pulje 132,7 119,1 126,6 129,65 Socialt udsatte grønlændere i Danmark 4,3 4,3 3,7 3,76 Flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd 3,5 4,5 3,5 3,57 Støtte til bruger- og pårørendeorganisationer 4,0 4,0 4,0 4,08 Driftsbevillinger til Rederne 3,6 3,6 3,6 0,09 Møltrup Optagelseshjem - modernisering 8,0 0,0 0,0 0,010 AIDA - Social efterværn for mennesker med 3,2 3,7 3,8 4,3spiseforstyrrelser11 Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser -1,8 1,8 1,8 1,8Rådgivning, støtte og forebyggelse afspiseforstyrrelser12 SAND De hjemløses hus - driftstilskud til 2,8 3,2 3,3 3,4SAND13 Blå Kors - Projekt TUBA (Tilbud til Unge Børn 2,5 2,5 2,5 2,5af Alkoholmisbrugere)14 Baglandet i Aalborg - Driftsstøtte 1,6 1,9 1,9 1,915 Foreningen KRIS (Kristen Rådgivning forIncestofre og Seksuelt misbrugte) - Udvidetindsats0,5 0,5 0,5 0,0I alt udsatte grupper 291,2 271,8 277,9 277,4Handicappede16 Uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede 30,0 72,0 72,0 72,017 Kvalitetsstandarder for almene ældreboliger tilpersoner med handicap18 Kvalitets- og vidensudvikling påhandicapomdet1,9 1,2 1,2 1,28,0 13,8 18,3 20,04


19 Alternative hjælpeordninger for mennesker med 4,0 4,0 5,0 0,0handicap20 Forbedring af konkrete serviceydelser 1,7 1,8 1,9 1,921 Tilgængelighedspulje 20,0 10,0 0,0 0,022 Målfaste krav til handicaptoiletter 5,5 11,0 11,0 11,023 KISØ - Center for Rett syndrom 1,8 1,8 1,8 1,824 Hjemmeside for handicappede børn 0,1 0,0 0,0 0,025 Digitalisering af lydbøger 0,8 0,1 0,1 0,026 Foreningen af Danske Døvblinde - Projekt Støtte 0,6 0,6 0,6 0,6og Opsporing27 De Samvirkende Invalideorganisationers1,1 0,9 0,0 0,0Ungdom - Handicaporganisationer for alle - ogsåetniske minoriteter28 Center for Små Handicapgrupper -0,6 1,4 1,5 1,4"Landsdækkende mentorkorps af udstødte ungemed sjældne handicap"29 Danske Døves Landsforbund - Ældrevejledningtil døve - en landsdækkende ordning1,7 1,3 0,0 0,030 Danske Døves Landsforbund -3,0 2,9 2,9 0,0Forældrevejledning til døve31 Foreningen øjne på stilke. Projekt Hey.... Det 0,3handler om kærlighed32 ADHD-foreningen - Projekt VoksenADHD 2,5 2,5 2,5 0,033 TV-Glad - program-produktion 3,0 3,0 3,0 0,034 SKUD Skole Uddannelsesprojekt for børn og 1,2 1,3 1,1 0,0unge med Duchennes muskeldystrofiI alt handicappede 87,8 129,6 122,9 109,9Bekæmpelse af negativ social arv35 Børneforløbsundersøgelsen 0,0 0,0 0,0 1,536 Forældremyndighedssager 10,0 20,0 15,0 15,037 Indsats for gravide stofmisbrugere 5,0 5,0 5,0 5,038 Udsatte gravide omfattet af regler om særlig 11,0 13,0 13,0 13,0støtte39 Bisidder til anbragte børn og unge 4,0 2,0 2,0 2,040 Indsatsen over for de mest udsatte 0-3 årige 4,0 1,0 2,0 2,041 Forbedring af ungdomssanktion 9,0 18,0 18,0 18,042 Etablering af ungeafdeling, krim.forsorgen 12,0 5,0 5,0 5,043 LP-modellen 1,8 3,8 3,8 2,244 Unge hjælper unge - mentorordning 10,0 10,0 10,0 10,045 SISO 5,0 5,0 5,0 5,046 Kvindekrisecentre 10,0 10,0 10,0 10,047 Post-adoptionsrådgivning 3,0 3,0 3,5 3,548 SAVN 1,5 1,5 1,5 1,549 Rådgivningen Unge og Sorg 2,0 2,0 0,0 0,050 Børnehuset Siv -videreførsel af institution1,1 1,1 0,0 0,0Børnehuset Siv51 Projekt Girltalk.dk 1,0 1,8 1,9 2,252 Foreningen Grønlandske Børn - Projekt Et godt 3,3 5,5 5,5 5,6liv i Danmark53 Landsforeningen Børns Voksenvenner 1,1 1,1 3,1 4,054 Ungdommens Røde Kors - Ferielejre for sårbare 1,1 1,1 0,5 0,4børn og ungeI alt bekæmpelse af negativ social arv 95,9 109,9 104,8 105,95


Ældre og øvrige initiativer55 Efterregulering af plejeboliggaranti 7,2 7,1 0,0 0,056 Plejehjemsinformation om plejeboliger/plejehjem 9,0 8,0 8,0 8,057 Uddannelse af ledere og udførende personale på 25,0 0,0 0,0 0,0ældreomdet58 Bedre madservice - lovforslag 5,0 5,0 5,0 5,059 Opdatering af SFI's ældredatabase 3,0 0,0 0,0 0,060 Kvalitetsudvikling af ældreomdet (generel 9,5 9,5 14,5 17,2pulje)61 Bekæmpelse af menneskehandel 20,0 0,0 20,0 30,062 Europæisk år for lige muligheder for alle 2007 7,0 0,0 0,0 0,063 Voldsforebyggende behandling for voldsdømte 3,6 3,6 3,6 3,664 Bistandsværger 0,6 0,6 0,6 0,665 Udbygning af statistik om udsættelsessager 3,0 0,0 0,0 0,066 Ældremobiliseringen - Projekt Ældres trivsel 3,6 4,6 4,6 4,6lokalt – under den nye kommunale struktur 2007-201167 Dansk Arbejder Idræt - Projekt Motionsindsats 1,3 1,9 2,2 2,3for ældre68 Videnscenter på Ældreomdet 1,0 1,4 0,0 0,069 Sammenslutningen af ældreråd i Danmark - 1,6 1,6 1,6 1,6Ældrerådsnetværk og ældrerådgivning70 Socialøkonomi / Kooperationen - Etablering af 0,3 0,0 0,0 0,0Udviklingscenter for Socialøkonomi71 Roskilde Univeristetscenter - Center for socialt 3,0 3,1 2,6 2,2entreprenørskabI alt ældre og øvrige initiativer 103,7 46,4 62,7 75,1Bruttoudgifter før andre omdisponeringer 693,6 672,7 698,3 698,3Omdisponeringer fra øvrige ministerier -6,2 -0,6 -1,7 -1,7Nettotræk på satspuljen 2007 687,4 672,1 696,6 696,6Socialministerens forhandlingsramme 0,0 0,0 0,0 0,0Balance -687,4 -672,1 -696,6 -696,6Oversigt over omdisponeringerSocialministeriet 2007 2008 2009 201015.13.23.10. Rammebeløb til handicappede -1,515.13.28.40. Udviklingsprojekter på det frivillige -0,1sociale område15.74.10.20. Fremrykningspuljen -1,115.74.10.30. Sociale tilbud til personer med-1,4sindslidelser15.75.13.10. Handleplan for hjemløse -0,515.75.26.10. Pulje til socialt udsatte grupper -10,5 -13,115.75.26.20. Videreførelse af indsats på-0,8prostitutionsomdet15.75.26.41. Indsats over for unge-1,4hashmisbrugere15.75.28.10. Social aktivering -4,9 -10,0 -10,06


15.75.35.10. Opfølgning af Hvidbogen om socialt -0,5udsatte grønlændere i DanmarkI alt omdisponering til Fælles Ansvar II - 2006 -17,8 -18,0 -10,0 -10,0PLOmdisponering i 2007 PL -18,5 -18,4 -10,2 -10,215.74.10.10 psykiatriaftale 2003-2006 -5,0 -5,0I alt omdisponering til Psykiatriaftale 2007-2010 -5,0 -5,0Øvrige ministerier 2007 2008 2009 201011.11.71. Informations- og uddannelsesaktiviteter -5,4for bistandsværger16.11.79.40., Reserve vedrørende det kommunale -0,8 -0,6 -1,7 -1,7lov- og cirkulæreprogramI alt til ”Ældre og øvrige initiativer” 6,2 0,6 1,7 1,77


Psykiatriaftalen 2007-2010sociale indsatser............................................................................................ 101 Psykiatriaftalen 20072010det sociale område ................................................................................ 10Udsatte grupper mv....................................................................................................................................... 132 Videreførelsen af projekter støttet af psykiatriaftalen 2003-2006............................................................ 133 Regulering af førtidspensionsreformen .................................................................................................... 154 Det fælles ansvar II................................................................................................................................... 175 Socialt udsatte grønlændere i Danmark.................................................................................................... 206 Flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd ................................................................................... 227 Støtte til bruger- og pårørendeorganisationer o.l...................................................................................... 248 Driftsbevillinger til Rederne..................................................................................................................... 269 Møltrup Optagelseshjem - modernisering ................................................................................................ 2810 AIDA - Socialt efterværn for mennesker med spiseforstyrrelser ........................................................... 3011 Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser – rådgivning, støtte og forebyggelse..................................... 3312 SAND – De hjemløses landsorganisation .............................................................................................. 3613 TUBA Danmark (en del af Blå Kors Danmark)..................................................................................... 4014 Baglandet i Aalborg................................................................................................................................ 4215 Foreningen KRIS.................................................................................................................................... 45Handicappede ................................................................................................................................................ 4816 Uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede ................................................................................... 4817 Kvalitetsstandarder for almene ældreboliger til personer med handicap ............................................... 5018 Kvalitets- og vidensudvikling på handicapomdet ............................................................................... 5119 Alternative hjælpeordninger for mennesker med handicap.................................................................... 5320 Forbedring af konkrete serviceydelser ................................................................................................... 5521 Tilgængelighedspulje ............................................................................................................................. 5722 Målfaste krav til indretning af handicaptoiletter i nybyggeri. ................................................................ 5923 Center for Rett syndrom (koordinerende indsats og vidensopsamling om sygdommen og denskonsekvenser).............................................................................................................................................. 6124 Hjemmeside for handicappede børn....................................................................................................... 6325 Digitalisering af lydbøger....................................................................................................................... 6426 Foreningen af Danske Døvblinde – projektet Støtte og opsporing......................................................... 6527 DSI-Ungdom – Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter.......................................... 6828 Center for Små Handicapgrupper – Landsdækkende mentorkorps af udstødte unge med sjældnehandicap....................................................................................................................................................... 7029 Danske Døves Landsforbund – Ældrevejledning til døve – en landsdækkende ordning ....................... 7230 Danske Døves Landsforbund – Forældrevejledning til døve ................................................................. 7431 Foreningen ”Øjne på Stilke” - projektet ”Hey… Det handler om kærlighed” ....................................... 7632 ADHD-foreningen – Projektet VoksenADHD.......................................................................................7833 TV-Glad.................................................................................................................................................. 8034 SKUD Skole/uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennes muskeldystrofi ............................ 82Bekæmpelse af negativ social arv................................................................................................................. 8435 Børneforløbsundersøgelsen (binding fra satspuljeaftalen for 2006)....................................................... 8436 Styrkelse af barnets perspektiv i sager om forældremyndighed og samvær........................................... 8637 Indsats for gravide stofmisbrugere ......................................................................................................... 8838 Udsatte gravide omfattet af regler om særlig støtte................................................................................ 9139 Opfølgning på anbringelsesreformen - Ændring af lov om social service bisidder til anbragte børn ogunge mv. ...................................................................................................................................................... 9240 Indsatsen over for de mest udsatte 0-3-årige .......................................................................................... 9341 Forbedring af ungdomssanktionen ......................................................................................................... 9542 Etablering af ungeafdeling...................................................................................................................... 9743 LP-modellen – Skoleudviklingsprojekt mhp. mindre specialundervisning, styrket faglighed og øgetrummelighed.............................................................................................................................................. 1008


44 ”Unge hjælper unge” – mentorordning på erhvervsskoler ................................................................... 10345 Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO).................................... 10546 Kvindekrisecentre................................................................................................................................. 10747 Post-adoptionsrådgivning ..................................................................................................................... 10948 Savn ...................................................................................................................................................... 11049 Rådgivningen Unge og Sorg i Århus og Odense.................................................................................. 11250 Børnehuset Siv – videreførelse af institutionen.................................................................................... 11551 Projekt Girltalk.dk ................................................................................................................................ 11852 Foreningen Grønlandske børn .............................................................................................................. 12053 Landsforeningen Børns Voksenvenner ................................................................................................ 12354 Ungdommens Røde Kors - Ferielejre for sårbare børn og unge........................................................... 125Ældre og øvrige initiativer.......................................................................................................................... 12755 Efterregulering af plejeboliggaranti (korrektion af anlægsudgift som følge af opdateret skøn overanskaffelsessum)........................................................................................................................................ 12756 Plejehjemsinformation om plejeboliger / plejehjem............................................................................. 12957 Uddannelse af ledere og udførende personale på ældreomdet .......................................................... 13058 Bedre madservice - lovforslag.............................................................................................................. 13259 Opdatering af Socialforskningsinstituttets ældredatabase. ................................................................... 13460 Kvalitetsudvikling af ældreomdet (generel pulje)............................................................................. 13661 Bekæmpelse af menneskehandel.......................................................................................................... 13962 Europæisk år for lige muligheder for alle 2007.................................................................................... 14163 Voldsforebyggende behandling for voldsdømte................................................................................... 14364 Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger................................................................ 14465 Udbygning af statistik om umiddelbare fogedsager ............................................................................. 14566 Ældremobiliseringen – Projekt Ældres trivsel lokalt – under den nye kommunale struktur 2007-2011................................................................................................................................................................... 14767 Dansk Arbejder Idræt (DAI) – Projekt motionsindsats for ældre......................................................... 14968 Videnscenter på Ældreomdet ............................................................................................................ 15169 Sammenslutningen af ældreråd i Danmark – Ældrerådsnetværk og ældrerådgivning ......................... 15370 Socialøkonomi/ Koorporationen – Etablering af Udviklingscenter for Socialøkonomi....................... 15571 Roskilde Universitetscenter – Center for socialt entreprenørskab........................................................ 1589


Psykiatriaftalen 2007-2010sociale indsatser1 Psykiatriaftalen 20072010det sociale område1. Titel Psykiatriaftalen 2007-20102. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Voksne samt børn og unge med sindslidelser, herunder kriminellesindslidende, sindslidende med misbrug samt personer medspiseforstyrrelser og selvskadende adfærd.Det skønnes, at der er ca. 22.000 mennesker med sindslidelser, derbetyder, at de har behov for omfattende støtte i dagligdagen. I 2004 varder i alt 9.189 børn og unge, der blev henvist til et tilbud, og ca. 2000 børnog unge var på venteliste. Det skønnes, at der er mellem 10.000-15.000mennesker med både en sindslidelse og et alkohol- eller stofmisbrug.Antallet af behandlingsdømte i perioden 1995 til 2004 er steget fra 849 til1.427 svarende til en stigning på 68 pct. I samme periode er antallet aflovovertrædelser, psykisk syge dømmes for, steget med 61 pct. fra 1.344til 2.170.Det skønnes forsigtigt, at der er ca. 3.150 personer med anoreksi, 21.000med bulimi og 31.500 med Binge Eating Disorder i Danmark (2005).5. Formål Psykiatriaftalens formål er at medvirke til at give mennesker medsindslidelser en bedre dagligdag, hvor der er mulighed for at have tryggerammer og mere struktur på hverdagen. Overordnet set harpsykiatriaftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatteressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning aftilbuddene til sindslidende.6. Hvordan nås resultaterne? Der afsættes puljer og bevillinger, der skal anvendes til finansiering afaktiviteterne nævnt under punkt 8.7. Operationelle mål forresultater / slutmålFor ansøgningspuljerne skal det efter projektperioden dokumenteres,hvilke konkrete forbedringer der er opnået for deltagerne i projekterne.8. Aktiviteter Initiativområderne:1. Videreførelse af driftstilskud til botilbud m.v.Driftstilskud til igangværende botilbud, bostøtte, væresteder mv., der erbaseret på bevillinger fra tidligere psykiatriaftaler.2. Efteruddannelse af personale (V72)Efteruddannelse af personale. Dels støtte/kontaktpersoner i forhold til atarbejde med mennesker med anden etnisk baggrund, dels personale påtværs af sektorerne som har med retspsykiatriske patienter at gøre.3. Børn og ungeIndsatsen kan deles op i tre fokusområder:• Varetagelse af den sociale, pædagogiske og psykologiske indsatsudenfor det børne- og ungdomspsykiatriske system til børn ogunge med lettere psykiske problemer, inkl. de børn hvishenvisning til børne- og ungdomspsykiatrisk hospital afvises• Tilstrækkelig opfølgning og behandling efter udskrivning fra enbørne- og ungdomspsykiatrisk afdeling10


• Støtte til forældrene til psykisk syge børn og unge.4. Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd• Projekter om opsporing, tidlig indsats og rehabilitering(efterværn samt efteruddannelse af personale)• Støtte til bruger- og pårørendeforeninger• Forskning og undersøgelser mv.5. Sindslidende der bor i egen bolig under elendige forholdProjektet sigter på at udvikle redskaber til, at kommunerne kan yde denrette indsats over for disse borgere.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringDer udarbejdes vejledning og andet ansøgningsmateriale tilansøgningspuljerne inden udgangen af januar 2007. Puljerne udmeldesultimo februar 2007.• Marts 2009 midtvejs-afrapportering om output og resultater afprojekterne• Marts 2011 samlet afrapportering om output og resultater afpsykiatripuljen 2007-2010Mål og dokumentationProjekter, der søger om puljemidler til initiativområderne ipsykiatriaftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier for hvilkeforbedringer, man vil opnå for borgerne i målgruppen iprojektbeskrivelsen, og heri redegøre for, hvordan de vil nå målene, oghvordan de vil dokumentere de opstillede mål.Herved vil projekterne skulle indgå i en ”performance managementtankegang”, hvor et vigtigt element i dokumentationen er, at man løbendekan overvåge, om man bevæger sig i den rigtige retning, og omnødvendigt bruger denne indsigt til at justere indsatsen. Evalueringernebliver således ikke kun noget, man hæfter på et afsluttet projekt, men ogsåen integreret del af bestræbelserne på at få de bedst mulige resultater.Evaluering og tilknyttede indikatorerEvalueringsarbejdet starter samtidig med, at puljerne udmeldes - det giverbåde mulighed for at etablere en base i projekterne for centrale indikatorerog mulighed for at tilrettelægge projekterne, så der kan samles mest muligviden også på tværs af de enkelte projekter. I projektbeskrivelserne skalprojekterne præcisere, hvordan de vil forbedre brugernes situation ogudvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne afindsatsen.Projekterne følger årligt op på resultater, og viden udveksles mellembeslægtede projekter. Det er et krav, at projekterne afrapporterer om mål,effekt, gennemførelsen mv. Det sker gennem statusrapporterne typiskmidtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal derefter projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne iprojekterne. Efter puljernes udløb foretages der en samlet evaluering af deiværksatte projekter med henblik på at opnå viden om effekten overfordeltagerne i projektet.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.11


13. Evt. tidligere bevillinger Er en fortsættelse af de tidligere psykiatriaftaler14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2006 PL 2007 2008 2009 2010Bruttoudgift 120,0 120,0 130,0 130,0Omdisponering fra gl. psykiatriaftale 5,0 5,0 0,0 0,0Nettotræk på satspuljen 2007 115,0 115,0 130,0 130,012


Udsatte grupper mv.2 Videreførelsen af projekter støttet af psykiatriaftalen 2003-20061. Titel Videreførelse af projekter støttet af Psykiatriaftalen 2003-20062. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager De projekter, der er støttet af Psykiatriaftalen 2003-2006, der fortsætterefter 2006. Projekterne er etableret geografisk ligeligt fordelt.4. Målgruppe Sindslidende (børn og unge samt mennesker med dobbeltdiagnoser). Detskønnes, at der er ca. 22.000 mennesker med sindslidelser, der betyder, atde har behov for omfattende støtte i dagligdagen. I 2004 var der i alt 9.189børn og unge, der blev henvist til et tilbud, og ca. 2000 børn og unge varpå venteliste. Det skønnes, at der er mellem 10.000-15.000 menneskermed både en sindslidelse og et alkohol- eller stofmisbrug.5. Formål Sikre den fortsatte drift af de varige projekter og aktiviteter over for børnog unge samt mennesker med dobbeltdiagnoser, der er sat i gang viamidler fra Psykiatriaftalen 2003-2006 (midlerne til indsats over for børnog unge samt mennesker med dobbeltdiagnose).6. Hvordan nås resultaterne? Gennem driftsstøtte til de under pkt. 8 beskrevne aktiviteter.7. Operationelle mål for De enkelte projekter har i ansøgningen beskrevet målet for projekterne.resultater / slutmålProjekterne forudsattes at være varige.8. Aktiviteter Psykiatriaftalen 2003-2006 sikrede fortsat drift af de igangsatte botilbudtil sindslidende etableret via midler fra de tidligere psykiatriaftaler. Detfremgår bl.a. af midtvejsevalueringen fra april 2005:Fra puljen til psykisk syge børn og unge er der bevilget til 18projekterDe 18 projekter børne- og ungeprojekter viser et bredt udsnit afmålgrupper med hensyn til alder og problemstillinger/diagnoser.Aldersmæssigt spænder projekterne over 0 til 25års alderen. Der erprojekter for spiseforstyrrelse, misbrugere med en sindslidelse, autisme,Tourette Syndrom, Tilknytningsforstyrrelse, borderline, skozofreni,depression og tvangsforestilling. Kun et projekt nævner, at piger er denprimære målgruppe.Projekterne spænder over skole- og behandlingshjem, botilbud ibofællesskab, udslusning og efterværn i form af tværsektorielle teams,eller støttepersoner. Der er projekter alene med fokus på opkvalificeringaf personale, og der er projekter, hvor kernen er forbedring af dettværsektorielle samarbejde.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.Fra puljen for voksne med en sindslidelse og et misbrug eller andentillægsdiagnose er der bevilget til 13 projekterDe 13 projekter på voksenomdet spænder over tilbud om støtte- ogkontaktpersoner, bostøtte i eget hjem, midlertidige botilbud, både ikommunalt regi og i forsorgshjemsregi, samt længerevarende amtsligebotilbud. Et enkelt projekt drejer sig om at styrke viden, kompetencer ogsamarbejde på tværs.Projekterne kontaktes ad spørgsmålet, om de fortsætter efter 2006. Derforetages en beregning af, hvordan fordelingen mellem direkte statstillægog tilskud via blokken skal være.Projekterne indsender årlige statusrapporter til Socialministeriet. Der blevudarbejdet en midtvejsevaluering i april 2005, og der er udarbejdet en13


evaluering afsluttende evaluering, vfc socialt udsatte, september 2006.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Permanent. Det blev ved satspuljeforliget for 2003 besluttet, at puljenskulle omfattes af den samme finansieringsmodel, som gælder for Pulje tilsocialt udsatte grupper, hvorefter der gives 100 % statslig støtte tilanlæg/etablering og til driften i 2 år. Derefter aftrappes driftstilskuddetmed 20 % årligt. Aftrapningsbeløbet lægges over i de (amts)kommunalebloktilskud og fordeles til amter og kommuner efter den almindeligefordelingsnøgle.13. Evt. tidligere bevillinger I Psykiatriaftalen 2003-2006 blev der afsat 400 mio. kr. til forbedringer pådet sociale område. De samlede midler fordeltes på firepuljer/aktivitetsområder. Der skulle videreføres det statslige driftstilskudpå 50% til igangværende aktiviteter, der er baseret på bevilling frapsykiatriaftalen 2000-2002. Det drejer sig om botilbud, bostøtte ogværestedstilbud. Videreførelsen blev beregnet til at beslaglægge 290 mio.kr. over fire år. Der blev afsat 20,5 mio. kr. årligt, i alt 82 mio. kr., tiludviklingen af indsatsen for børn og unge.Til den socialpsykiatriske indsats over for dobbeltdiagnosticeredepersoner blev afsat 13,5 mio. kr. i 2003, og 10,5 mio. kr. for hvert af årene2004-2006, i alt 45 mio. kr. Der blev afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, ialt 20 mio. kr., til centrale initiativer, bl.a. landsdækkende initiativerindenfor vidensindsamling, formidling, metodeudvikling og personaletskompetenceudvikling.Det blev aftalt, at den statslige bevilling til projekter inden for de nævnteindsatsområder som udgangspunkt fordeles ligeligt mellemamtskommunerne og kommunerne. Det blev endvidere aftalt, at puljernetil styrkelse af indsatsen for børn og unge og indsatsen overfordobbeltdiagnotiserede personer udmeldes som åbne ansøgningspuljer.Den statslige finansiering for de to indsatsområder er som for puljen forsocialt udsatte, og forudsætter en tilvækstgaranti.Ved satspuljeaftalen for 2006 blev der reserveret 7,5 mio. kr. årligt til denfortsatte drift af de varige projekter. Og der var enighed i satspuljekredsenom, at der skulle reserveres yderligere midler til sikring af fortsættelsen afde varige projekter ved satspuljeforhandlingerne for 2007.14. Evt. administrationsomk. Nej.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 24,7 24,7 24,7 24,714


3 Regulering af førtidspensionsreformen1. Titel Regulering af førtidspensionsreformen2. Forslagsstiller Forligspartierne omkring førtidspensionsreformen3. Evt. tilskudsmodtager Effekten af reformen afspejler sig i de udgiftsområder, der er påvirket afreformen. Der er således tale om at regulere trækket fra satspuljen iforhold til en beregning af den samlede reforms økonomiskekonsekvenser baseret på den faktiske udvikling.4. Målgruppe Elementer berørt af førtidspensionsreformen5. Formål Effekten af førtidspensionsreformen har været fulgt løbende. Blandt andetblev statusrapporten ”Førtidspensionsreformen og det rummeligearbejdsmarked” i 2004 drøftet blandt aftalepartierne, og i løbet af 2005blev fleksjobordningen evalueret, hvilket medførte, at man i februar 2006gennemførte en justering af ordningen.6. Hvordan nås resultaterne?7. Operationelle mål forresultater / slutmål8. Aktiviteter9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringDen endelige opfølgning på førtidspensionsreformen skal ifølgeLovforslag L 137 til Lov om ændring af lov om social pension og andrelove (førtidspensionsreformen) ske i foråret 2007, hvor der udarbejdes enredegørelse til Folketinget om udviklingen på førtidspensionsomdet. Iforbindelse med denne redegørelse skal der foretages en vurdering af densamlede reforms økonomiske konsekvenser. På baggrund af udviklingen iårene 2003, 2004, 2005 og 2006 skal der fastsættes en årlig regulering afsatspuljen fra 2007 og frem. Beregninger foretaget på allerede kendte ogskønnede oplysninger viser, at der skal afsættes yderligere 98 mio. kr. frasatspuljen til at dække de samlede udgifter forbundet med reformen.I juni 2007 vil der ligeledes ske en endelig regulering af kommunernesikke-budgetgaranterede udgifter på bloktilskuddet.Reguleringen skal foretages på baggrund af regnskabs- og bestandstal forperioden 2003-2006. De endelige tal foreligger derfor først i maj 2007.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Skønnet angiver det forventede løbende årlige mertræk på satspuljen iforhold til det allerede afsatte. Der er således tale om et varigt træk.13. Evt. tidligere bevillinger Som konsekvens af førtidspensionsreformen er der tidligere afsat 401,8mio.kr. i 2003, 663,9 mio.kr. i 2004, 862,2 mio.kr. i 2005, 962,6 mio.kr. i2006 og 1.107,4 mio.kr. i 200714. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering Da der udestår regnskabs- og bestandstal for 2006 er det angivne beløb etforeløbigt skøn. Endeligt skøn vil foreligge maj 2007. Såfremt detendelige skøn afviger fra det anførte, vil differencen indgå i reguleringenaf satspuljen for 2008 og frem.16. Andre bemærkninger At udgifterne til førtidspensionsreformen vurderes at være højere endforudsat, skyldes grundlæggende, at den samlede modtagergruppe forreformen er større end forudsagt (modtagere af førtidspension, fleksjob ogledighedsydelse) Det medfører blandt andet en stigning i de afledteeffekter af reformen til f.eks. boligstøtte, arbejdsprøvning og supplerende15


opsparingsordning. Hertil kommer en merudgift som følge af, at den reellegennemsnitsløn for folk i fleksjob er betydeligt højere end forudsat vedreformen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 98 98 98 9816


4 Det fælles ansvar II1. Titel Det Fælles Ansvar II – handlingsprogram for de svageste grupper2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Socialt udsatte grupper, det vil sige hjemløse og de vanskeligst stilledesindslidende, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, traumatiseredepersoner indenfor målgrupperne, herunder personer med en anden etniskoprindelse end dansk m.fl. Initiativerne er rettet mod både modtagere afsociale pensioner og modtagere af introduktionsydelse, starthjælp ellerkontanthjælp.Der findes ikke præcise opgørelser over antallet af socialt udsatte, blandtandet fordi det er vanskeligt at give en udtømmende definition på, hvornåren borger er socialt udsat. Der er dog foretaget forskellige skøn overantallet af de enkelte grupper, som indgår i den samlede gruppe af socialtudsatte. Det er vigtigt at understrege, at der er et betydeligt overlapmellem grupperne.* Udsatte alkoholmisbrugere: Det skønnes, at mellem 20.000-25.000alkoholmisbrugere er socialt udsatte.* Udsatte stofmisbrugere: Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelsefindes der i alt ca. 25.000 behandlingskrævende stofmisbrugere iDanmark.* Hjemløse: I Socialpolitisk Redegørelse fra 2002 skønnes antallet afmennesker, der årligt er berørt af hjemløshed, at være ca. 11.000.* Prostituerede: Det skønnes, at antallet af prostituerede udgør omkring4.000-5.000.* Antallet af udsatte sindslidende: Ifølge Socialpolitisk Redegørelse fra2002 er der ca. 22.000 personer med en sindslidelse, som har etomfattende behov for støtte i dagligdagen.5. Formål Udmøntningen af handlingsprogrammet Det fælles ansvar, 2002, harskabt en række gode tilbud til de svageste grupper i samfundet. Der erskabt en god værktøjskasse til tackling af barrierer og problemer, som ståri vejen for et bedre liv for socialt udsatte mennesker.Men det er ikke altid, at tilbuddene når frem til målgrupperne, og der er etsærligt behov for at styrke indsatsen for at lette vejen frem mod en elleranden form for tilknytning til arbejdsmarkedet for flere socialt udsatteborgere.Derfor har ”Det Fælles Ansvar II” det overordnede mål at støtte flestmulige socialt udsatte borgere i at tage de nødvendige skridt hen mod eneller anden form for beskæftigelse.Vejen til en aktiv deltagelse i arbejdslivet er længere for nogle end forandre. Der er derfor brug for atypiske løsninger til atypiske mennesker –også når det gælder om at forberede vejen frem mod en eller anden formfor beskæftigelse. Derfor skal indsatsen tilrettelægges på en måde, så dergives hjælp til hvert skridt på vejen, og gerne dér hvor den udsatte borgerbefinder sig.Målet med indsatsen er at flytte den enkelte et eller flere skridt i denrigtige retning – uanset hvor på vejen han eller hun befinder sig, og hvor17


langt han eller hun er fra målet. Selv meget små forbedringer i socialtudsatte menneskers dagligdag kan være en stor succes for den enkelte.Med Det Fælles Ansvar II sættes der ind på tre konkrete områder, der skalnedbryde barriererne på de udsatte gruppers vej til beskæftigelse.* Rettet mod den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsatsSocialt udsatte grupper har individuelt og målrettet brug for hjælp til delsat bryde ud af deres isolation og dels at få opbygget de personlige, fagligeog sociale kompetencer mv., så den enkelte udsatte borger måske pålængere sigt kan indgå i en opfølgende aktiveringsindsats, der evt. kanføre til en egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet* Rettet mod at skabe flere indgange til arbejdsmarkedetVirksomheder kan have brug for en særlig hjælp, når de skal engageresocialt udsatte grupper på arbejdspladsen. Også de medarbejdere, der stårover for en kollega med fx et alvorligt alkoholmisbrug e.l., kan have brugfor råd og vejledning.* Rettet mod den kommunale sagsbehandlingDet skal sikres, at den offentlige indsats bliver mere målrettet den enkeltesbehov og gives tæt på borgerne, så flere socialt udsatte mennesker får ligenetop dét tilbud og dén hjælp, der får dem nærmere til arbejdsmarkedet.6. Hvordan nås resultaterne? De tre indsatsområder foreslås konkretiseret i 12 konkrete initiativer.Fælles for de 11 af initiativerne er, at de sigter mod at hjælpe de udsattegrupper i retning af en eller anden form for beskæftigelse. Det 12. initiativ– oprettelse af nye alternative plejehjemspladser – er en direkte udløber afopfølgningen på Det fælles ansvar fra 2002.Inden for hvert af de 3 indsatsområder oprettes bevillinger, som relevanteaktører kan søge om støtte fra til konkrete projekter, der vil bidrage til atopfylde målet med indsatsen.7. Operationelle mål forresultater / slutmålUdmøntningen af de 12 konkrete initiativer vil tilsammen bidrage til, atder nedbrydes en lang række barrierer for, at socialt udsatte grupper påsigt har mulighed for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Effektenforventes at være, at der vil være mennesker, der i dag betegnes somhørende til grupperne ”de vanskeligst stillede socialt udsatte”, der måskepå længere eller endog meget langt sigt (igen) vil opnå en fast tilknytningtil arbejdsmarkedet, og/eller vil opnå en mere tilfredsstillende hverdagmed mindre misbrug, større socialt netværk, større selvværdsfølelse o.l.Det skønnes, at mellem 4.000 og 6.000 mennesker årligt vil benyttetilbud, som er knyttet til initiativerne i Det Fælles Ansvar II. Hertilkommer, at initiativerne vedrørende forbedringer i den kommunalesagsbehandling er en forudsætning for, at aktiviteterne i de øvrigeinitiativer får den ønskede effekt. Opkvalificeringen af socialforvaltningenvil desuden komme alle i målgruppen til gode, ikke kun de, som brugerinitiativerne i Det Fælles Ansvar II.Der skal tages højde for, at der vil være et antal gengangere blandtbrugerne af de forskellige initiativer/projekter.8. Aktiviteter Formålet med og overskrifterne på de 12 konkrete initiativer er:Initiativer rettet mod den opsøgende, kontaktskabende og støttendeindsatsInitiativ 1: Flere aktivitetstilbud på værestederInitiativ 2: Flere døgnåbne væresteder18


Initiativ 3: Ideudvikling og afprøvning af nye initiativer skal fremmesInitiativer rettet mod at skabe flere indgange til arbejdsmarkedetInitiativ 4: Etablering af virksomhedscentre for mennesker på kanten afarbejdsmarkedetInitiativ 5: Oprettelse af partnerskaber mellem lokale interessenter ogkommunenInitiativ 6: Medarbejdere rustes til at arbejde sammen med socialt udsattekollegerInitiativ 7: Særlige efteruddannelsesforløb for socialt udsatte grupperInitiativer rettet mod den kommunale sagsbehandlingInitiativ 8: Etablering af særlige efteruddannelsesprogrammer forsagsbehandlereInitiativ 9: Oprettelse af udsatte-teams i kommunerneInitiativ 10: Etablering af satellit-kontorer i socialt belastede områderInitiativ 11: Fastsættelse af lokale målsætninger i kommunerneInitiativ 12: Flere alternative plejehjemspladser9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.EvalueringPuljen/puljerne vil blive udmeldt i december 2006 efter planen.Kommuner, private m.fl. kan søge om midler fra puljen/puljerne tiliværksættelse af projekter inden for de enkelte initiativers formål.Overvejelserne om, hvordan effekterne af initiativerne i Fælles Ansvar IIkan måles, har spillet en væsentlig rolle i vurderingen af de enkelteinitiativer, der foreslås i handlingsprogrammet. Dokumentationen skalbruges til at sikre, at initiativerne er ”på rette kurs” og fungerer efterhensigten. Det er nemlig en forudsætning for, at de socialt udsatte grupperfår den bedst mulige hjælp – og en forudsætning for, at skatteborgerne ogsamfundet får mest muligt ud af de midler, der bruges på indsatsen. Derforetableres der i forbindelse med Fælles Ansvar II en dokumentations- ogeffektstrategi, hvor fokus både er på aktivitetssiden og på resultatsiden.Der iværksættes en dokumentations- og effektmåling af hvert enkeltinitiativ og af den samlede indsats.Der skal udvikles en model for dokumentations- og effektmåling af helehandlingsprogrammet Fælles Ansvar II i samarbejde med etkonsulentfirma og evt. et forskningsinstitut. Af midlerne anvendes ca. 4,5mio. kr. til dette formål.11. Evt. forskningsprojekter til Måskeeffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillinger Nej14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger De sociale initiativer i ”Nye veje til arbejde” indgår i Fælles Ansvar II ogbliver hermed udbredt til andre svage grupper end sindslidende.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Bruttoudgifter 151,2 137,5 136,8 139,8Omdisponeringer -18,5 -18,4 -10,2 10,2Nettotræk på satspuljen 2007 132,7 119,1 126,6 129,619


5 Socialt udsatte grønlændere i Danmark1. Titel Socialt udsatte grønlændere i Danmark2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Bl.a. væresteder målrettet socialt udsatte grønlændere4. Målgruppe Socialt udsatte grønlændere i Danmark. Det er svært at vide, hvor mangepersoner, det helt præcist drejer sig om, og tallene varierer en del. Såledesvurderer Kofoeds Skole, at det ca. drejer sig om mellem 7-900grønlandske personer, som lever en tilværelse med misbrug og især iKøbenhavn også med hjemløshed. En undersøgelse af hjemløshed igruppen af grønlændere i København, ”Små skridt – store forandringer”,udarbejdet af Center for Kulturanalyse i 2006 viser, at der er op mod 170personer i den tungeste gruppe af socialt udsatte og hjemløse grønlænderei København.5. Formål Problemerne for den allersvageste gruppe af grønlændere er typiskkoncentreret omkring arbejdsløshed, hjemløshed, misbrug og manglendedanskkundskaber. Der er en høj dødelighed i denne gruppe, men det serud til, at der også til stadighed kommer nye medlemmer til.Formålet er, at der bl.a. via etablering af (døgnåbne) væresteder, skabessteder, hvor der er trygt at være og som på sigt kan føre til positiveforandringsprocesser i deres tilværelse.I rapporten ”Små skridt – store forandringer” anbefales det bl.a., attilbuddene til socialt udsatte grønlændere målrettes i højere grad end nu, attilbuddene er helhedsorienterede i forhold til brugerne i stedet for atfokusere på en enkelt problematik som fx misbrug, samt at man satser påkontinuerlig støtte på alle niveauer af den boligmæssige proces.6. Hvordan nås resultaterne? Der etableres en bevilling med det formål at give økonomisk støtte tilprojekter, der bidrager til at forbedre indsatsen og dermed forholdene forsocialt udsatte grønlændere. Se pkt. 8 om de forskellige elementer i densamlede bevilling.7. Operationelle mål forresultater / slutmålSocialt udsatte grønlændere skal opnå en større stabilitet og sikkerhed ideres tilværelse, som på længere sigt kan medvirke til, at de i højere gradend nu anvender de sociale tilbud, de behandlingsmæssige tilbud mv.For mindst 30 pct. af brugerne af det støttede værested samt af brugerne afforsøgsordningen med faste kontaktpersoner skal der være sketregistrerbare små forbedringer i retning af stabilitet og sikkerhed itilværelsen, efter de har benyttet værestedet eller kontaktordningen i 1 år.Forebyggelsesprojektets succeskriterier:* At der opnås høj grad af synlighed omkring tidlig opsporing ogforebyggelse.* At der er kendskab til indsatsen både i Danmark og Grønland.* At tilbuddene anvendes, og der er øget opmærksomhed i forhold tilnyankomne grønlændere.* At der er færre grønlændere, som havner i nød.* At tilbuddene konkret er med til at reducere risiko for at blive yderligeremarginaliseret.* At tilbuddene kan tilpasses den enkeltes muligheder, ønsker og behov.* At der bliver gennemført mindst fire forebyggelsesprojekter, der har tilformål at afprøve nye og alternative metoder til forebyggelse ogopsporing.* At der foreligger ideer til hvorledes aktører på omdet kan arbejdelokalt med at komme i kontakt med og give information til nyankomne20


grønlændere8. Aktiviteter 1) Udvidelse af åbningstiden (helt døgnåbent) af det ikke-stofaccepterendeværested, som fik støtte ved satspuljeaftalen for. 2006 – ca. 1,5 mio. kr.årligt.2) Videreførelse af hjemmesiden om socialt udsatte grønlænderewww.udsattegroenlaendere.dk samt netværksaktiviteter (drevet af SocialtUdviklingscenter) – ca. 0,3-0,5 mio. kr. årligt.3) Forsøg med faste kontaktpersoner (mentorer/casemanager) til socialtudsatte grønlændere – ca. 1-2 mio. kr. årligt.4) Pulje til akut opståede eller uforudsete mindre støttebehov – ca. 0,2mio. kr. årligt.5) En treårig forebyggende indsats, som indeholder følgende elementer: a)Rundbordssamtaler med aktører fra feltet, b) Pulje tilforebyggelsesprojekter og c) Opsamling og formidling Det erUdviklingscenter SUS, der varetager opgaven.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringVejledning, ansøgningsmateriale o.l. udarbejdes i begyndelsen af 2007, ogpuljen vedr. faste kontaktpersoner udmeldes.Det ikke-stofaccepterende værested opnår døgndrift i 2008.Der etableres et stofaccepterende værested i løbet af 2007-2008.Forebyggelsespuljen udmeldes i juni 2007 med uddeling og påbegyndelseaf projekter i november 2007.Alle de projekter, der får støtte fra puljen, skal præcisere, hvordan de vilforbedre brugernes situation og udvikle og anvende indikatorer, somdokumenterer resultaterne af indsatsen. Det registreres, hvor mange derbenytter tilbuddene, og i hvilken udstrækning de opnår små forbedringer iretning af stabilitet og sikkerhed i tilværelsen. Den socialpædagogiskeindsats bør evalueres, herunder effekten på adfærden i byrummet.Projekterne kan indbudgettere udgifter til dokumentation i budgettet.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillinger I perioden 2004-2007 inkl. blev der i alt afsat 20 mio. kr. til opfølgning afHvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark. Vedsatspuljeforliget for 2006 blev der afsat 3 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009 inkl. til De Grønlandske Huse, og der blev afsat i alt 8 mio. kr. isamme periode til etablering af et ikke-stofaccepterende værested medudvidet åbningstid.14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Udmøntningen af forslagene i Hvidbogen om socialt udsatte grønlændereer nu sket. Medio 2008 vil en samlet evaluering af aktiviteterne værefærdig. Københavns Kommune har planer om at følge op på rapportenom hjemløse grønlændere i Københavns Kommune fra januar 2006, bl.a.ved at satse mere end nu på koordinering og sammenhængende indsatsover for målgruppen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 4,3 4,3 3,7 3,721


6 Flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd1. Titel Flere behandlingsmuligheder for voldelige mænd2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Projekter rettet mod behandling af voldelige mænd og deres familier.Tilbuddet er en del af ”Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af voldmod kvinder” udmeldt den 8. marts 2002.4. Målgruppe Voldelige mænd, antallet kendes ikke. Det vurderes at ca. 64.000 kvinderpå årsplan udsættes for psykisk eller fysisk vold. I to ud af tre tilfælde erder tale om partnervold, dvs. ca. 41.000 kvinder er udsat for partnervold iet eller andet omfang. Kilde Sundheds og Sygelighedsundersøgelsen2000. I 2005 var der registreret 5.162 henvendelser om ophold frakvinder på kvindekrisecentre (der kan imidlertid være gengangere, fordider er selvmøderprincip). Det kan dog forventes, at der er nogenlunde detsamme antal potentielle klienter til et behandlingstilbud til voldeligemænd.5. Formål Vold er et alvorligt problem i mange familier. Men indtil for få år sidenblev der gjort meget lidt for at behandle dem – især mænd –, der gang pågang udøver volden. Mange voldelige mænd vil på et eller andettidspunkt komme til et punkt, hvor de er modtagelige for hjælp. Dennebevilling skal bidrage til at sikre, at mændene støttes i at nå til at værebehandlingsparate, og at der er et tilgængeligt behandlingstilbud overalt ilandet. Behandlingstilbudet skal lære mændene at undgå vold i fremtiden,ligesom der skal være tilbud til de voldsramte partnere, så de kan mødemændene på et ligeværdigt niveau.Der er nogle problemer, der skal ryddes af vejen for, at målet kan nås:1. Manglende behandlingskapacitetI 2006 har Dialog Mod Vold plads til 200 klienter pr. år. Der har i2005/2006 været henvendelser fra 240 voldsudøvende mænd og 83henvendelser fra de voldsramte kvindelige partnere. Det vil sige, at derikke er den fornødne behandlingskapacitet.2. Tilbuddene for langt fra brugerneTilbuddet når ikke alle potentielle klienter, idet tilbuddet i visse tilfældeligger for langt væk fra pågældendes bopæl.6. Hvordan nås resultaterne? Den manglende kapacitet kan løses med etablering af 3 tilbud ombehandling, så alle regioner i Danmark kan dækkes (landsdækkendetilbud) med henblik på at imødekomme det behov, der er for behandling.Endelig ønskes opgradering af tilbuddene i København og Århus.7. Operationelle mål forresultater / slutmålPå grundlag af erfaringerne fra projektet Dialog Mod Vold vil enudvidelse af kapaciteten med ca. 225 klienter pr. år koste 5,0 mio.kr.Ventelisteproblemet og nærhedsproblemet vil på den måde bliveminimeret, og flere mænd kan deltage i behandlingstilbuddet. Udvidelsenaf kapaciteten - og at tilbuddet bliver landsdækkende - kan ikkeumiddelbart siges også at indebære, at den faktiske frafaldsprocent blivermindre. Nem adgang til tilbuddet kan dog indicere, at færre mænddropper ud pga. af geografisk afstand. Ca. 40 % af mændenegennemfører behandlingen nu.Med en mindre bevilling vil kapacitetsforøgelsen blive tilsvarendemindre.8. Aktiviteter Behandlingstilbuddet består af:1. Fase – kontaktfasenI denne fase skal der ud over kontakt fokuseres på en22


kortlægning/udredning af den voldsudøvende mand, således at detoptimale behandlingstilbud kan udarbejdes.2. Fase – Motivationsfase og visitationHer gælder det om at gøre den ydre motivation til den indre, således atomgivelsernes forventninger bliver sekundære, idet hans egne mål blivertydelige og definerbare. I denne fase skal der tages stilling til hvilkeninterventionsform/behandlingsform, den enkelte vurderes at kunneprofitere af.3. Fase – BehandlingsfasenHeri vil der være en flerspektret vifte af interventionsmuligheder:* Individuelle samtaleforløb* Gruppeforløb* FamiliesamtalerDer indgår ligeledes børnesamtaler i behandlingsforløbet. Der skal ogsåvære tilbud til de voldsramte kvinder, hvis mænd er i behandling.Henvendelser til projektet er gratis og anonyme. Der er mulighed for atkomme tilbage og få individuelle samtaler, hvis det er nødvendigt.9. Operationelle mål for Inden udgangen af 2007 skal kapaciteten udvides i det omfang, som encentrale aktiviteter / delmål evt. bevilling kan finansiere. Der oprettes en pulje til formålet.10. Dokumentation,Antallet af behandlinger, herunder effekten af disse, årsager til frafald ogmonitorering og evt.tilbagefald mv. skal dokumenteres. Der afsættes op til 1,0 mio. kr. tilevalueringkonsulentstøtte til kvalificering af det lokale dokumentationsarbejde.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillinger Projektet Dialog mod Vold har fået støtte siden 2001. Vedsatspuljeforhandlingerne for 2005 blev der i hvert af årene 2005-2008inkl. afsat 7,8 mio. kr. til projektet. Ud af de 7,8 mio. kr., går 5,8 mio. kr.til Dialog mod Vold, resten går til en opgradering af den sociale indsats ikommunerne.14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv.(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,5 4,5 3,5 3,523


7 Støtte til bruger- og pårørendeorganisationer o.l.1. Titel Støtte til bruger- og pårørendeorganisationer o.l.2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Socialt udsatte grupper, det vil sige hjemløse og de vanskeligst stilledesindslidende, prostituerede, stof- og alkoholmisbrugere, traumatiseredepersoner indenfor målgrupperne, herunder personer med en anden etniskoprindelse end dansk, m.fl. Initiativerne er rettet mod både modtagere afsociale pensioner og modtagere af introduktionsydelse, starthjælp ellerkontanthjælp. Der findes ikke præcise opgørelser over antallet af socialtudsatte, blandt andet fordi det er vanskeligt at give en udtømmendedefinition på, hvornår en borger er socialt udsat. Der er dog foretagetforskellige skøn over antallet af de enkelte grupper, som indgår i densamlede gruppe af socialt udsatte. Det er vigtigt at understrege, at der eret betydeligt overlap mellem grupperne.* Udsatte alkoholmisbrugere: Det skønnes, at mellem 20.000-25.000alkoholmisbrugere er socialt udsatte.* Udsatte stofmisbrugere: Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelsefindes der i alt ca. 25.000 behandlingskrævende stofmisbrugere iDanmark.* Hjemløse: I Socialpolitisk Redegørelse fra 2002 skønnes antallet afmennesker, der årligt er berørt af hjemløshed, at være ca. 11.000.* Prostituerede: Det skønnes, at antallet af prostituerede udgør omkring4.000-5.000.* Antallet af udsatte sindslidende: Ifølge Socialpolitisk Redegørelse fra2002 er der ca. 22.000 personer med en sindslidelse, som har etomfattende behov for støtte i dagligdagen.5. Formål Formålet er at styrke de eksisterende bruger- og pårørendeorganisationermv. på udsatteomdet og at have mulighed for at give økonomisk støttetil nye organiseringer, organisationer og foreninger på omdet.Brugerorganiseringer mv. bidrager bl.a. til at fremme brugernes socialekompetencer, deres netværk o.l., så der er bedre mulighed for ettilfredsstillende liv. Brugerorganisationer fungerer desuden sominteressevaretagere for brugergrupper og er dermed værdifuldemedspillere i den demokratiske proces. Brugerorganisationer har behovfor finansiering, fordi socialt udsatte grupper ofte ikke har mulighed for atbetale medlemskontingent mv. i et omfang, der dækker de reelle udgifter,samt fordi organisationerne har kortere historie og er mindre veletableredeend brugerorganisationer på andre områder.6. Hvordan nås resultaterne? Der etableres en central pulje med det formål at give økonomisk støtte tilbruger- og pårørendeorganiseringen (eksisterende og nyetablerede brugerogpårørendeorganisationer). Støtten fordeles efter en konkret vurdering afmålgruppe, bæredygtighed og de konkrete resultater til fordel forbrugerne, som de ansøgende organisationer vil opnå med de tilførtemidler.7. Operationelle mål for Der opbygges et målhierarki for anvendelsen af midlerne, hvor deresultater / slutmåloverordnede formål om at fremme brugernes sociale kompetencer, deresnetværk, samt brugerorganisationernes demokratiske rolle skal afspejles ide enkelte organisationers forandringsmål. Det optimale mål på sigt er, atder er etableret relevante brugerorganiseringer i alle de store byer.8. Aktiviteter Udarbejdelse af ansøgningskriterier, opbygning af målhierarki for24


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringpuljemidler, udmelding, behandling, opfølgning på statusrapporter fraprojekter, som skal danne baggrund for en vurdering af, om der er behovfor en permanent tilskudsordning fra 2010.I begyndelsen af 2007 udarbejdes kriterier for godkendelse af ansøgningerom støtte til brugerorganiseringer (nye som allerede eksisterende). Der ertale om en bevilling, der vil blive udmøntet løbende, alt efter hvilkerelevante ansøgninger, der indsendes. Det vil sige, at der ikke vil være enbestemt frist for indsendelse af ansøgninger.De enkelte bruger- og pårørendeorganiseringer, der får støtte fra puljen,skal indrapportere hvilke resultater, de opnår inden for de delmål iansøgningspuljen, de har fået støtte til at opfylde. Det kan fx betyderegistrering af, hvor mange brugere der henvender sig, om organisationensaktiviteter mv.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl. Ved satspuljeforhandlingerne for 2010 skal det vurderes,om der er behov for en permanent tilskudsordning til brugerorganiseringerpå udsatteomdet.13. Evt. tidligere bevillinger Ja, frivillige organisationer og foreninger målrettet socialt udsatte grupperhar fået løbende støtte af Socialministeriets bevillinger gennem årene.14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Set i forhold til fx børneomdet og handicapomdet er der ikke mangebrugerorganisationer og foreninger, der målretter sig socialt udsattegrupper og til pårørende. Dog er der igennem de seneste år begyndt atblive etableret en del brugerorganiseringer o.l., der retter sig til socialtudsatte grupper. Som eksempler kan nævnes Sammenslutningen afnærudvalg i Danmark på hjemløseomdet, Foreningen af tidligere ognuværende stofmisbrugere, Foreningen Bedre Psykiatri, Landsforeningenaf Psykiatribrugere, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser,PSLandsforening for pårørende til personer med spiseforstyrrelser mv.Ligeledes er Rådet for Socialt Udsatte et eksempel på en nyorganisationsform, der qua sin medlemssammensætning direktereflekterer brugersynspunkter.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 4,0 4,0 4,0 4,025


8 Driftsbevillinger til Rederne1. Titel Rederne i Danmark2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Rederne i Danmark (Odense, Århus, København). Rederne er selvejendeinstitutioner, organiseret under KFUK`s sociale arbejde4. Målgruppe Prostituerede kvinder i Danmark. Der anslås at være ca. 4.000-5.000kvinder i prostitution i Danmark. Rederne tager sig af de hårdest belastedeprostituerede i Danmark, herunder kvinder i misbrug og gadeprostitution.Gruppen omfatter ca. 700 kvinder.Brugergruppen består hovedsageligt af gadeprostituerede kvinder, der oftehar et massivt misbrug af stoffer. Fælles for mange af brugerne er, at de erbåde fysisk og psykisk syge. Langt størstedelen har været udsat foromsorgssvigt og/eller kommer fra voldelige familier ellermisbrugsfamilier. De færreste af kvinderne har kontakt til deres familie,og en del er hjemløse.Udover de stærkt belastede har Rederne også besøgende kvinder, der harbrugt Rederne igennem længere tid, og nu er i gang med diversebehandlinger og afvænninger.5. Formål Rederne fungerer som rådgivning, varmestue, værested og nathjem. Iperioder gennemføres aktiviteter for kvinderne i form af fx fotoudstillingaf kvindernes egne fotos, sy- og smykkeværksteder, udflugter m.m. Måletfor Redernes arbejde er en forbedring af de prostituerede kvinderslevevilkår. Herunder basale sociale færdigheder, kontakt til andremyndigheder, sundhedstilstanden (uønskede graviditeter mv.)6. Hvordan nås resultaterne? Ved at yde økonomisk støtte til driften af Rederne kan de udvikledemetoder og indsatsen fastholdes og kvalitetssikres til gavn for de svageststillede prostituerede. Herunder fx at der tilbydes overnatning, udvidelseaf åbningstider, og at de prostituerede kan tilbydes sund kost. Skabes derro om bevillingssituationen, skabes der også ro om arbejdet, og dermedåbnes der mulighed for en større kontinuitet og dokumentation i indsatsen,og dermed mulighed for at forbedre de prostituerede kvinders forhold oglivssituation.7. Operationelle mål forresultater / slutmålDe svagest stillede prostituerede skal opnå en større stabilitet og sikkerhedi deres tilværelse, som på længere sigt kan medvirke til, at de i højere gradend nu anvender de sociale og behandlingsmæssige tilbud.For mindst 25 pct. af brugerne af Rederne skal der være sket registrerbaresmå forbedringer i retning af stabilitet og sikkerhed i tilværelsen(livsændringer), efter at de har benyttet en af Redens tilbud i et år.8. Aktiviteter Målet for Redernes arbejde er en forbedring af de prostituerede kvinderslevevilkår. Dette søges opnået gennem:• Omsorg: Trygge og hjemlige omgivelser i Rederne og engageredemedarbejdere. Rederne fungerer også som en social skadestue, fxved overgreb og overfald.• Opfyldelse af praktiske behov: Gennem udlevering af kondomer,kanyler m.m. reduceres skadevirkningerne af prostitutionen forden enkelte.• Social Støtte: Gennem rådgivning og hjælp i forbindelse medkontakt til myndigheder og sundhedsvæsen o.l. ydes kvindernehjælp til at få hverdag og liv til at fungere.• Motivationsarbejde: Redernes medarbejdere har fokus på kvinden26


ag prostitution og misbrug og forsøger at finde den enkeltesressourcer og evt. motivere til livsændringer.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringMidlerne fordeles forholdsmæssigt efter det konstaterede behov til RedenOdense, Århus og København.På baggrund af rapporten: Reden – en kvalitativ analyse blandt brugere ogsamarbejdspartnere, medarbejdere og ledelse, udarbejdet af: Gad’sResearch og Reflexions i juni 2005, er der blevet iværksat et projektomkring elektronisk døgnrapportering på Reden København.Formålet er dels at dokumentere antallet, sammensætning, nyhenvendelsermv., dels at få et systematiseret overblik, involvering og samarbejde medpoliti, fængsel, socialforvaltning, hospital mv. Viden om ogdokumentation af, hvilke metoder, der bedst hjælper de vanskeligststillede prostituerede, skal gradvis øges. Det påbegyndtedokumentationsprojekt hos Reden København skal skabe forudsætningerog understøtte Redernes egen dokumentations- og evalueringskapacitetmed henblik på at effektivisere indsatsen samt vidensdelingen ogsamarbejdet mellem Rederne i Danmark.Med sigte på at kvalificere dokumentations- og evalueringsinitiativerneafsættes i 2007 0,6 mio. kr., som deles mellem Rederne i Danmark.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007 – 2009 inkl.. Det forudsættes, at der senest vedsatspuljeforhandlingerne for 2010 tages stilling til bevillingenspermanentgørelse.13. Evt. tidligere bevillinger Rederne har igennem årene ansøgt satspuljen særskilt. Reden Københavnhar en permanent satspuljebevilling på 4,6 mio. kr. Reden Odense har enpermanent satspuljebevilling på 0,3 mio. kr., samt en midlertidigsatspuljebevilling på 1,5 mio.kr., som løber til og med 2009. Reden Århushar en permanent satspuljebevilling på 1,5 mio. kr., samt en midlertidigsatspuljebevilling på 1,0 mio. kr, som løber til og med 2009.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Det er vigtigt, at der skabes ro om Redernes bevillingssituation. Redernehar igennem årene levet af midlertidige tilskud fra satspuljen. Rederne haraldrig samlet modtaget støtte fra satspuljen, men har hver især ansøgt ommidler (for at lappe huller). Denne situation har gjort, at der fra år til århar været usikkerhed om driftssituationen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,6 3,6 3,6 -27


9 Møltrup Optagelseshjem - modernisering1. Titel Møltrup Optagelseshjem - modernisering2. Forslagsstiller Møltrup Optagelseshjem3. Evt. tilskudsmodtager Møltrup Optagelseshjem4. Målgruppe Hjemløse mænd som har svært ved at indpasse sig i det almindeligesamfundsliv. Der indskrives årligt 300 mænd.5. Formål • At styrke Møltrup Optagelseshjem i dets bestræbelser for at beboerneopnår en høj grad af social inklusion, herunder gennem opbygning affærdigheder, der er forenelige med kravene på det danskearbejdsmarked, og således øge deres chancer for at få et job, eventueltpå særligt aftalte vilkår;• At skabe en meningsfuld hverdag, der aktiverer den del af beboerne,der ikke kan integreres på det almindelige arbejdsmarked.• At tilbyde værdige og rimelige fysiske rammer for alle.6. Hvordan nås resultaterne? Beboernes inklusion i det omgivende samfund fremmes på den enkeltebeboers egne forudsætninger gennem opbygning af deres ressourcer, såvelsocialt som fagligt. Det sker ved hjælp af beskæftigelse ierhvervsrelevante produktionsfaciliteter, og ved at tilrettelægge enarbejdshverdag, der søger at skabe positive gensidige billeder i mændeneog omgivelserne.Møltrup Optagelseshjem vil gå i gang med at opbygge et netværkgennem partnerskabsaftaler med lokale virksomheder og relevanteuddannelsesaktører for at fremme arbejdet med at få beboerne placeret påarbejdsmarkedet. I tilknytning hertil etableres en mentorordning.7. Operationelle mål forresultater / slutmål8. Aktiviteter • Værelser udvides fra 7 til 12 m 2 og renoveres.• Sygeplejeklinik, fælleskøkken og opholdsområder forbedres.• Der indrettes nye værksteder mv. til produktion og undervisning tilafløsning for en gammel staldbygning, der er indrettet medarbejdspladser til aktivering, men som ikke opfylder Arbejdstilsynetskrav. Desuden mangler der lokaler til ikkerygere.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringDer gennemføres brugerundersøgelser af tilfredsheden medproduktionsfaciliteterne, bofaciliteterne og velfærdsfaciliteterne før ogefter at de konkrete forbedringer er foretaget. Desuden indhentesArbejdstilsynets vurdering af faciliteterne før og efter at de konkreteforbedringer er foretaget.Projektet vil blive fulgt op med individuelle logbogsregistreringer, dermed fastlagte intervaller vil registrere både sociale og faglige forbedringerfor den enkelte beboer på Møltrup Optagelseshjem.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 1 år.13. Evt. tidligere bevillinger 2004 2005 2006 200714. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMØLTRUP85223-0001SÆRLIGSOC821241-0635280 9.000.000 0 00 0 26.000*) 0*) Til Møltrup Beboer- og Sportsforening


Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010• Værelser ombygges og gøres større,• sygeplejeklinik, fælleskøkken og opholdsområderforbedres,• der indrettes nye værksteder mv. til produktion ogundervisning8,0 - - -29


10 AIDA - Socialt efterværn for mennesker med spiseforstyrrelser1. Titel Social efterværnsbehandling for mennesker med spiseforstyrrelser2. Forslagsstiller AIDA – Behandlingscenter for spiseforstyrrelserV/Birgitte Nørgaard og Lone Wittendorff3. Evt. tilskudsmodtager AIDA – Behandlingscenter for spiseforstyrrelserV/Birgitte Nørgaard og Lone Wittendorff4. Målgruppe Målgruppen er personer, der lider af spiseforstyrrelserne anoreksi, bulimiog BED (Overspisning). Aldersmæssigt er personerne fra 15 til 40 år, dogmed hovedvægten på de 18 – 26 årige.Indsatsen henvender sig til personer, der• netop er udskrevet efter indlæggelse• er i ambulant psykologisk/psykiatrisk behandling• er på sygedagpenge eller kontanthjælp• ikke tidligere har været i kontakt med det offentligebehandlingssystem.AIDA havde pr. 1. juni 2006 62 personer i forløb. I 2005 er der udført i alt1700 behandlinger og det første halve år af 2006 950 behandlinger.Behandlingskapaciteten i forbindelse med den fremtidigeefterværnsbehandling forventes at stige til ca. 2150 individuellebehandlinger pr. år, og antallet af personer i forløb forventes at stige til ca.80. I de sidste 5 år har AIDA gennemsnitligt haft 45-60 personer i forløbafhængende af kapaciteten på behandlingssiden.5. Formål Det overordnede formål med projektet er at danne efterværn for personermed en spiseforstyrrelse, der har brug for en rehabiliterende ogresocialiserende indsats med henblik på at øge deres livsduelighed ogevne til social mestring.Projektets formål kan inddeles i følgende delelementer:• At udvikle og afprøve efterværnsprogrammer af begrænsetvarighed, hvor deltagelse i rehabiliterende og støttende socialeaktiviteter er obligatorisk.• At evaluere effekten af disse efterværnsprogrammer i forholdtil deltagernes fysiske, psykiske og sociale formåen.• At etablere samarbejde med det etablerede behandlingssystemog socialforvaltninger på Sjælland omkringefterværnsbehandling på AIDA.Det er AIDAs ønske med dette projekt at bidrage til udviklingen ogforbedringen af efterværnsbehandlingen for mennesker med enspiseforstyrrelse.6. Hvordan nås resultaterne? Erfaringerne med arbejdet viser indtil nu, at deltagernes personlige ogsociale kompetencer styrkes og udvikles igennem de rehabiliterende ogstøttende sociale aktiviteter. Tiltagene er gennemført som fireselvstændige projekter, der alle er iværksat med støtte fraSocialministeriet. Deltagelse i disse aktiviteter har frem til nu værefrivillig. Der er tale om følgende tiltag:• Støtte i hjemmet/kontaktperson-ordning• Resocialiseringsforløb i gruppe med fokus på job/uddannelse• Friluftsprogrammer for mennesker med spiseforstyrrelse• Rehabilitering med fokus på enrichement30


7. Operationelle mål forresultater / slutmålSocialbehandlingen på AIDA består i dag af individuel terapeutiskbehandling (herunder kropsbehandling og ernæringsterapi) eventueltsuppleret med frivillig deltagelse i støttende og udviklende socialeaktiviteter, herunder ovennævnte projekter, samt afklaring hos AIDAssocialrådgiver i forhold til arbejde og uddannelse.Optimering af efterværnsindsatsenFormålet er nu at uddrage de mest gavnlige elementer fra AIDAsbehandling samt fra de enkeltstående projekter og forene dem i ét samletefterværnskoncept. Vi ønsker herigennem at optimere og udvikleefterværnsindsatsen. Efterværnskonceptet er struktureret således:1. Der fastlægges et obligatorisk efterværnsprogram for hver enkelteklient.2. Efterværnsprogrammet består af individuel terapeutiskbehandling samt deltagelse i udviklende og støttende socialeaktiviteter.3. Efterværnsprogrammet gennemføres med en begrænset varighedpå max. 18 måneder.Formålet med den sociale efterbehandling er at øge personerneslivsduelighed, herunder deres evne til social mestring. Det indebærer, atpersonerne styrkes i deres evne til at kunne fungere tilfredsstillende ihverdagen, fungere i sociale relationer samt i erhvervs- oguddannelsesmæssige sammenhænge. Dette mindsker risikoen fortilbagefald og øger dermed muligheden for fuld og vedvarendehelbredelse.8. Aktiviteter Et efterværnsprogram tilrettelægges individuelt for den enkelte klientbaseret på dennes behov. Vi forventer, at et forløb vil vare fra 12 – 18måneder.Indsatsen har fokus på at afklare klienternes ressourcer og interesser iforhold til valg af arbejde og uddannelse. Der ydes også andensocialfaglig støtte, fx i forhold til revalidering, boligforhold, etc. Formåletmed indsatsen er på det praktiske plan at hjælpe klienten til at få indhold iog struktur på hverdagen og begynde at skabe et meningsfyldt liv for sigselv. Vi har erfaring med, at de klienter, der benytter sig af dette tilbud,bliver afklaret i forhold til arbejds- og uddannelsessituation og dermedogså påbegynder arbejde og/eller uddannelse. Afklaringen foregår vedindividuelle samtaler med AIDAs socialrådgiver, der også er uddannetpsykolog. Der laves oplæg til en ressourceprofil, som klienten og eventuelklientens kommune får stillet til rådighed. Den socialfaglige indsats ertilgængelig for klienterne på AIDA hele året. Klientens primære behandlerbeslutter i samråd med klienten og AIDAs socialrådgiver, hvornår iforløbet denne indsats er relevant.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmålVi har opstillet følgende succeskriterier forefterværnsbehandlingen på AIDA:1. At øge personernes livsduelighed på det personligeniveau2. At forbedre personernes sociale kompetencer3. At afklare personerne i forhold til uddannelse ogerhverv4. At personerne oplever en positiv forandring i forholdtil spiseforstyrrelsesproblematikken.31


10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringAIDA er blevet evalueret i al den tid, centret har eksisteret, henholdsvis afKonsulent Kompagniet og Rambøll. Herudover er der udarbejdet en internevalueringsrapport af AIDA med det formål at beskrive AIDAsbehandlingsmetoder og dokumentere behandlingsresultater. Evalueringener foregået i perioden januar 2005 til juni 2006. Essens afevalueringsrapporten vedlægges som bilag.I evalueringen af den fremtidige efterværnsbehandling vil vi benytte os afkvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. De kvantitative ogkvalitative undersøgelser vil blive foretaget og evalueret af psykolog ansataf AIDA. Der foretages en midtvejsevaluering overbehandlingsresultaterne i perioden 2007 og 2008 med henblik på atevaluere og eventuelt justere på de forskellige tiltag.Midtvejsevalueringen skal være færdig efterår 2008.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.Målsætninger for forankring af projektet:1. At blive anerkendt og anvendt af det etableredesygehusvæsen som efterværnsinstitution for mennesker meden spiseforstyrrelse.2. At etablere et tættere samarbejde medsocialforvaltningerne i Københavns Kommune samt øvrigekommuner på Sjælland omkring efterværnsbehandling afmennesker med en spiseforstyrrelse.3. At projektets resultater danner grundlag for en forankringaf lignende efterværnsprogrammer for mennesker med enspiseforstyrrelse andre steder i Danmark.4. At det udviklede efterværnskoncept kan danne grundlag for udviklingenaf samme eller lignende efterværnsprogrammer for andre socialbelastedemålgrupper.13. Evt. tidligere bevillingerTilskud 2004 2005 2006 2007SOCUDSAT759.000 524.000871878-0051 2SOCUDSAT1.800.000 1.800.000871878-0001SOCUDSAT50.000 561.000 484.000871878-0057UDSAT1.300.000911712-001615M1.321.500 1.249.500 427.75087131-202514. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,2 3,7 3,8 4,332


11 Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser – rådgivning, støtte og forebyggelse1. Titel Rådgivning, støtte og forebyggelse af spiseforstyrrelser - drifts- ogaktivitetsstøtte2. Forslagsstiller Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser3. Evt. tilskudsmodtager Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser4. Målgruppe • Mennesker med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd• Pårørende til mennesker til spiseforstyrrelser og selvskadendeadfærd• Unge og andre der søger information om spiseforstyrrelser ogselvværd• Fagfolk der er omkring de unge især i undervisningssektoren samtbehandlere.Det skønnes forsigtigt, at der findes ca. 75.000 personer medspiseforstyrrelser. Antallet af pårørende er ukendt. Det samme gælderantallet af alm. interesserede og fagfolk. På landsforeningens hjemmesideer der ca. 110.000 henvendelser om året.5. Formål • Støtte og rådgivning til mennesker med spiseforstyrrelser og derespårørende• Tilbagefaldsforebyggelse• Forebyggelse af spiseforstyrrelser• Information og oplysning om spiseforstyrrelser og øvrigselvskadende adfærd• Aftabuisering af spiseforstyrrelser• Hjælpe unge med at opbygge et godt selvværd6. Hvordan nås resultaterne? Gennem landsforeningens indsats i såvel rådgivning, støttegrupper, støtte-/kontaktpersonordning osv. mødes de personer, der kontakter foreningensfrivillige og ansatte, på en ligeværdig og anonym måde uden nødvendigeforudgående aftaler. Landsforeningen rådgiver om de problemer, der er endel af en spiseforstyrrelse.Landsforeningens forebyggelses- og oplysningsindsats skal være med tilat mindske antallet af spiseforstyrrelser i fremtiden og ikke mindst hjælpede mange med ”uopdagede” eller ikke selverkendte problemer, så de fårmod til at stå frem i tide.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålene er forskellige alt efter de enkelte elementer i indsatsen.Telefon- og mailrådgivning:De personer, der henvender sig til rådgivningen, skal opleve, at de har fåetsvar på deres problem, er blevet henvist til den rigtige støtte eller er blevethjulpet til at henvende sig det rigtige sted.Støttegrupper for spiseforstyrrede og pårørende:Der er i forvejen ventelister til vores støttegrupper, så det er de bevilgedemidler, der sætter grænsen for succesen antalsmæssigt. Et andetsucceskriterium er selvstændig fortsættelse af støttegrupperne i brugerneseget regi efter de 6 måneders forløb med en faglig gruppeleder. Brugerneaf støttegrupperne skal føle sig rustet enten til at forsætte deres socialetilbagevenden eller lave et netværk, de kan forsætte i.Støtte-/kontaktpersoner:Brugere af ordningen skal gennem deres kontakt med en person, der selvhar haft en spiseforstyrrelse, føle sig trygge til at tage de næste skridt til at33


stå på egne ben.Workshop og foredrag:Workshoppen om selvværd skal nå ud til samtlige skoleelever fra 8.-10.klasse. Eleverne skal hjælpes med opbygge et godt selvværd og forstå,hvordan bekymringer om udseendet kan påvirke deres liv.Deltagere i vores foredrag rundt omkring i landet skal opleve sig bedrerustet til selv at tage hånd om den situation, der fik dem til at deltage iforedraget. De skal have konkrete redskaber med hjem og vide, hvordande eventuelt kan komme videre.8. Aktiviteter • Telefon og mailrådgivning• Netværksskabende støttegrupper både for spiseforstyrrede ogpårørende med fagpersoner som gruppeledere• Støtte-/kontaktpersonordning• Workshops og foredrag på skoler og undervisningssteder• Foredrag og arrangementer• Informationsmateriale og proaktiv hjemmeside• Sekretariat til koordinering af aktiviteterne9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringRådgivningen inkl. socialrådgiverlinjen og hjemmesiden:* Omdømmevurdering af rådgivningen blandt brugere, fagfolk og andresamarbejdspartnere.* Kvalitetssikring via evaluerende spørgsmål til de der ringer efter denegentlige samtale.* Løbende efteruddannelse og supervision af de frivillige rådgivere.* Antallet af henvendelser til rådgivningen og på hjemmesiden.Støttegrupper:* Evaluering fra brugerne efter forløbet af udbyttet, formen, indholdet oggruppeledelsen.* Oprettelse af brugerstyrede netværk og grupper efter det egentligeforløb.* Søgningen og deltagerantallet efter den første opstart samtkendskabsniveauet til tilbudet (gælder for nye støttegrupper for etniskekvinder og mænd og for unge med selvskadende adfærd).Støtte-/kontaktpersoner:* Evaluering fra brugerne efter forløbet af udbyttet, formen ogstøttepersonen.* Brugerens selvværd og parathed til at komme videre i sit liv på egenhånd.* Gode og stabile relationer mellem bruger og støtteperson eftervisitationen.Workshop og foredrag:* Uddeling af evalueringsskemaer til deltagerne efter arrangementet.Antallet af deltagere på de enkelte foredrag.* Læreren til de klasser, der har medvirket i en workshop, bliver bedt omen evaluering.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling34


12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillingerPUF81111-5901SOCUDSAT871878-0031SOCUDSAT871878-0032SOCUDSAT871878-0033SOCUDSAT871878-0042SOCUDSAT871878-0050UDD87301-07262004 2005 2006 200725.000 25.000 0 0270.000 270.000 236.000 095.000 97.000 97.000 097.000 97.000 97.000 0500.000 500.000 500.000 00 500.000 500.000 00 36.000 37.000 014. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,8 1,8 1,8 1,835


12 SAND – De hjemløses landsorganisation1. Titel Driftstilskud til SAND2. Forslagsstiller SAND – De hjemløses landsorganisation3. Evt. tilskudsmodtager SAND – De hjemløses landsorganisation4. Målgruppe Målgruppen for SAND er folk, som er eller har været berørt afhjemløshed. Der er ikke nogen entydig måde at opgøre antallet afhjemløse i Danmark på. En af de mere anerkendte indikatorer for antalletaf hjemløse i Danmark, er antallet af indskrevne borgere på landets § 94boformer. Ifølge ankestyrelsen var der i løbet 2004 indskrevet 7.373forskellige personer på en boform for hjemløse. Derudover er der en delpersoner, som ikke bliver registreret, fordi de ikke benytter sig af tilbud,der registrerer dem. Endeligt er der dem, som lever i skjult hjemløshed.Det skønnes, at der er 10.000 – 15.000 mennesker, der er berørt afhjemløshed i Danmark om året.Det er langt fra alle i målgruppen, der kan eller vil deltage i SANDsarbejde, men alle kan på den ene eller anden måde få glæde af det.5. Formål Projektets formål er at organisere hjemløse med henblik på, at de kan fåindflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene, som det erbeskrevet i kap. 5 i Lov om social service (efter kommunalreformen).Desuden er det projektets formål, at få hjemløse inddraget i udformningenaf politikken på hjemløseomdet på lokalt, regionalt og nationalt plan.Dels for at finde løsninger som formindsker udstødende ogmarginaliserende mekanismer i samfundet, dels for at optimeretilbudene/hjælpeforanstaltningerne til de hjemløse. Endeligt er det SANDsformål at skabe et netværk for hjemløse, som ikke blot er et talerør forgruppen, men som også giver de hjemløse en mulighed for at have etpositivt socialt samvær.Brugerorganisering på hjemløseomdet giver mening ud fra flereforskellige rationaler, alt efter hvilket perspektiv man har.‣ Effektivitetsargumenter: Bedre ressourceforbrug fordi tiltageneindrettes og udformes mere i overensstemmelse med brugernesønsker og behov.‣ Demokratiargumenter: Et normativt argument, hvoromdrejningspunktet er, at man bør have indflydelse på deforanstaltninger der influerer på borgerens tilværelse.‣ Emancipatoriske argumenter: Inddragelse af brugerne har enfrigørende effekt, hvor brugernes uudnyttede potentialer bedreudvikles.‣ Vidensargumenter: Brugerne af de sociale foranstaltninger vedbedst, hvordan modtagelse af foranstaltninger opleves.Inddragelsen af brugernes viden skaber derfor bedreforudsætninger for at udvikle og ramme rigtigt i indsatserne.Endvidere kan brugerindflydelse betragtes fra et individniveau samt etsamfundsmæssigt niveau.På individniveau oplever borgeren at få større indflydelse på sin hverdagog at være aktivt deltagende i samfundsudviklingen. Det giver enpersonlig tilfredsstillelse og ofte et overskud til at ”komme videre” i siteget liv.36


det samfundsmæssige niveau tillægges det en positiv værdi, at udsatteborgere aktivt deltager i den socialpolitiske diskussion ud fra præmis om,at demokratiet fungerer bedst, hvis flest mulige borgere deltager aktivt isamfundsdebatten; i den aktive udformning af samfundet osv. Man opnåraltså en samfundsmæssig gevinst ved at involvere de udsatte brugere.Samtidig opnås der en økonomisk gevinst ved at integrere udsatte borgerei samfundet, da udgifter til sundhedsvæsen, socialvæsen osv. falder.6. Hvordan nås resultaterne? SAND er en brugerorganisation, som lægger vægt på at formidle dehjemløses ønsker og behov til det politiske niveau, til andre aktører påomdet, til tilbudene for hjemløse og til den brede offentlighed.Til at koordinere interesseorganisationens arbejde har SAND etsekretariat, som dels er SANDs ansigt udadtil, dels et serviceorgan for delokale SANDudvalg og brugerrådene/beboerrådene på boformer forhjemløse.7. Operationelle mål forresultater / slutmålErfaringerne har vist, at det er nødvendigt at understøttebrugerorganiseringen på hjemløseomdet med ansat arbejdskraft, somkan hjælpe og støtte brugerne i brugerorganiseringsarbejdet, og sikrekontinuitet og stabilitet i arbejdet. SANDs sekretariat går ind og hjælperdet enkelte SAND udvalg, det enkelte brugerråd eller den enkeltehjemløse i det omfang, de ønsker det. Herved opnås, at brugerne påtagersig så mange opgaver, som de er i stand til på et givent tidspunkt, hvilketgiver dem selvtillid til at påtage sig flere opgaver og et større ansvar ifremtidige projekter.Det er SANDs ambition, at være kendt af dobbelt så mange hjemløse ogudsatte om 2 år i forhold til i dag. Den målsætning vil SAND bl.a.forfølge ved at lave et nyhedsbrev. Dette succeskriterium kan fx måles påantallet af henvendelser til sekretariatet.En anden målsætning i forlængelse af nyhedsbrevet er, at mindsthalvdelen af spaltepladsen i nyhedsbrevet er skrevet af hjemløse.En tredje målsætning er, at der om 2 år skal være brugerråd/beboerråddobbelt så mange boformer som i dag, hvilket er en indikator for, at viinddrages mere i udviklingen af tilbudene.En fjerde målsætning er, at SAND om 2 år vil have dobbelt så mangehenvendelser pr. måned fra journalister, som ønsker at få en kommentar tildet ene eller det andet politiske tiltag, begivenhed osv. Pt. får SAND ca. 1henvendelser om måneden.Af mindre målbare resultater ønsker SAND, at de hjemløse ser SANDsom en fagforening: At vi er til for dem og skaber resultater. I dennekategori hører også ønsket om, at de hjemløse får bedre tilbud.8. Aktiviteter Ud over at have et sekretariat, som står til rådighed for SANDs bestyrelse,de lokale SANDudvalg, brugerråd samt alle hjemløse i DK, ønsker SANDat lave nedenstående aktiviteter:• Min. 6 bestyrelsesmøder om året plus en generalforsamling• Ca. 6 fælles SAND Udvalgsmøder om året, hvor der inviteresrepræsentanter fra alle SAND Udvalgene.• Tre tillidsmandskurser af 2 dage. Ca. 20 kursister undervises igenerelle forhold for hjemløse samt i hvordan man bliver en godrepræsentant for andre hjemløse, og i hvordan man deltager i det37


politiske spil.• Kurser i journalistik, bisidderfunktion, lovgivning, mm., der kanstyrke de enkelte medlemmers faglighed og personlige udvikling.• Afholdelse af to sammenhængende temadage i foråret. Derinviteres repræsentanter fra alle boformer samt repræsentanter fraalle sandudvalg til at deltage i temadagene, hvor vi diskuterercentrale problemstillinger på hjemløseomdet.• Der nedsættes 5 – 6 arbejdsgrupper om året, som arbejder medudvalgte problemer, fx udviklingen af ”skæve huse” ogudviklingen af kurser til hjemløse.• Udarbejdelse og udgivelse af informationsmateriale og håndbøgertil beboerråd og SAND Udvalg• Drift af hjemmeside, som oplyser om egne og samarbejdspartersarrangementer, politiske og faglige nyheder osv.• Udarbejdelse og udsending af et nyhedsbrev, som orienterer dehjemløse om det, der rører sig på omdet.• Afholdelse af konferencer forskellige steder i Danmark. Emnernedefineres af aktuelle temaer og verserende debatter.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmålSAND har et ønske om at blive kendt af de hjemløse i Danmark. Det har iflere år været SAND Udvalgenes opgave at holde kontakten tilboformerne. Det har vist sig at være svært for mange udvalg at løfte denneopgave. Derfor vil SAND lave en mere direkte kontakt til boformerne vedat lave et medlemsblad/nyhedsbrev som henvender sig direkte til dehjemløse og også bringer historier de selv skriver.I 2008 vil SAND iværksætte et forsøg med gældsrådgivning.Gældsrådgivning er kendt fra bl.a. Sverige, hvor man med stor succes harnogle uvildige rådgivere, der hjælper gældstyngede eller potentieltgældstyngede med at lægge budget, søge om afdragsordninger hoskreditorer, søge om gældssanering osv.10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering2007 – 2008 skal bruges som forberedelse af et væsentligt størreengagement i det europæiske arbejde på hjemløseomdet.Pr. 1. september 2006 indledte SAND i samarbejde med Projekt Udenforog VFC Udsattes Vidensfunktion på hjemløseomdet et projekt, der skalkortlægge brugerorganiseringen på de nuværende § 94 – boformer.11. Evt. forskningsprojekter til Næppe.effektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.Undersøgelsen skal belyse omfanget og karakteren af brugerindflydelsenpå boformerne. Det vil samtidig være en beskrivelse af hvordan og ihvilket omfang, brugerne føler sig inddraget af personale og ledelse påboformerne, samt hvilke tiltag ledelsen gør for at inddrage brugerne.Undersøgelsen vil give et øjebliksbillede af brugerindflydelsens indholdog omfang. Samtidig kan den danne baggrund for en senere evaluering afhvordan, det er gået med brugerindflydelsen på omdet og hermed ogsåvære udgangspunkt for en evaluering af SAND som projekt.Kortlægningen foretages i efteråret 2006 af en tredjeårsstuderende fraFolkesundhedsvidenskab med faglig vejledning og støtte fra de treovennævnte projekters akademiske medarbejdere.Der er ikke taget stilling til hvordan en senere evaluering skal laves.38


13. Evt. tidligere bevillingerSOCUDSAT871874-0028SÆRLIGSOC821241-1746UDD87301-06722004 2005 2006 2007800.000 800.000 800.000 00 0 0 200.0000 0 55.000 014. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 2,8 3,2 3,3 3,439


13 TUBA Danmark (en del af Blå Kors Danmark)1. Titel TUBA (Tilbud til Unge Børn af Alkoholmisbrugere)2. Forslagsstiller TUBA Danmark (en del af Blå Kors Danmark)3. Evt. tilskudsmodtager TUBA Danmark4. Målgruppe TUBA er et tilbud til unge mellem 14 og 35 år, som kommer fraalkoholmisbrugsfamilier. Der er tale om unge, som har hårdt brug for etterapeutisk tilbud om hjælp til at håndtere de sociale, personlige ogfølelsesmæssige problemer de står med og i som følge af forældrenesalkoholmisbrug. Uden hjælp vil skyld, skam, ensomhed og isolation følgemange af dem resten af livet. Antallet af nyhenvendelser i 2005 var på 363unge, hvilket er en stigning på 23 % i forhold til 2004. TUBA Københavnhavde i de første tre måneder af 2006 en stigning i antallet afnyhenvendelser på 80 %. I Århus og København er der et års ventetid.5. Formål TUBA er en del af det samlede tilbud til alkoholafhængige og derespårørende i Danmark og har især fokus på at bryde den negative socialearv. TUBA udgør et væsentligt tilbud til unge, der er vokset op ialkoholfamilier.Formålet er at udvide det eksisterende TUBA arbejde, dels vedopgradering og udvidelse til 4 nye afdelinger.6. Hvordan nås resultaterne? TUBAs tilbud omfatter en længerevarende tilknytning, hvor individuellesamtaler eller gruppeterapi med ligestillede unge indgår.TUBA er en rådgivning, som fysisk og fagligt er uafhængigt afbehandlingssystemet for alkoholmisbrugere, hvilket betyder, at de ungefrit og anonymt kan henvende sig uafhængigt af deres forældre – altsåuanset om deres forældre stadig drikker, er holdt op eller er døde af deresmisbrug.Ud over at hjælpe de unge er TUBAarbejdet forebyggende, idet etrådgivnings- og behandlingstilbud målrettet denne gruppe af ungeminimerer risikoen for, at de selv udvikler et misbrug eller giver dennegative sociale arv videre til egne børn.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålet for arbejdet i TUBA er, at en meget stor procentdel af de ungeopnår en positiv forandring i forhold til sig selv, til familien, til venner ogbekendte m.fl. Jf. om resultaterne pkt. 10.Med forslaget vil TUBA hvert år kunne hjælpe yderligere 555 unge.8. Aktiviteter TUBAs arbejde omfatter længerevarende støtte med følgende tilbud:* Individuel terapi og rådgivning* Gruppeterapi og undervisning* Tema-aftener med de unge og deres pårørende* Undervisning ud af huset* Hjemmeside med brevkasse og ung-til-ung forum (hjemmesiden harcirka 10.000 besøgende om året)9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringTUBA ønsker i 2007 at opgradere afdelingerne i København og Århussamt at etablere 4 nye afdelinger, så der som minimum er enhovedafdeling i hver region. Der søges om en 4-årig bevilling på4.250.000,- kr. pr. år. Det er besluttet, at TUBA får bevilget 2,5 mio. kr.årligt. Dette giver mulighed for at opgradere afdelingerne i København ogÅrhus samt etablere to nye afdelinger i landet.Alle unge i TUBA bliver bedt om at evaluere deres forløb. De evaluererblandt andet deres vurdering af hvilke forandringer, der er sket i deres livunder og efter forløbet.TUBA kan (kortfattet) se følgende (svarprocenten er 85,6 %):94,8 % oplever en positiv forandring i forholdet til dem selv.87,7 % oplever en positiv forandring i deres syn på fremtiden.81 % oplever en positiv forandring i forholdet til deres forældre.65,6 % oplever en positiv forandring i forholdet til søskende og øvrige40


familie.77,7 % oplever en positiv forandring i forholdet til kæresten/partneren.77,9 % finder deres samlede udbytte af forløbet i TUBA megettilfredsstillende.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillinger Der er givet støtte fra Alkoholpuljen på i alt 5,0 mio. kr. i perioden 2005til 2008 inkl. samt et tilskud på i alt ca. 6,8 mio. kr. i perioden 2006-2009inkl.14. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger I dag findes der TUBAtilbud i København, Århus og Hirtshals. I 2006udvides med TUBAtilbud i Odense og Esbjerg.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 2,5 2,5 2,5 2,541


14 Baglandet i Aalborg1. Titel Baglandet Aalborg.2. Forslagsstiller Baglandet Aalborg.3. Evt. tilskudsmodtager Baglandet Aalborg4. Målgruppe Målgruppen er nuværende og tidligere anbragte i Nordjylland.Mennesker, der er eller har været anbragt, mangler i høj grad netværk, ogde er ofte ensomme. De kommer let til at føle, at de er ”smidt væk”,mindreværdige, og at de ikke fortjener et godt liv. De føler ofte angst ihverdagen, i værste fald en angst der skader samværet med andre. De harofte psykiske problemer og får mange diagnoser påklistret, mere ellermindre rigtigt. Mange har også problemer med at bearbejde problemer fraderes opvækst og anbringelse.Det potentielle antal brugere er ukendt, men der er mange tidligereanbragte i Nordjylland, og der kommer løbende unge, der er anbragt, somskal stå på egne ben. Det nærmeste ’bagland’ er i Århus, så BaglandetAalborg skal dække hele Nordjylland med alle de tidligere og nuværendeanbragte, der bor her.5. Formål Baglandet Aalborg skal være med til at sikre, at mennesker, der er ellerhar været anbragt, kan få et liv på lige fod med andre økonomisk ogsocialt, og at de kan deltage som ligeværdige medlemmer af samfundetmed gode muligheder for udfoldelse, uddannelse, arbejde og et godtfamilieliv, dvs. bidrage til at bryde en negativ social arv.Samtidig skal Baglandet Aalborg deltage i den faglige og offentlige debatom anbringelser og om udsatte børn og unge og hjælpe til at udvikle denbedst mulige indsats for udsatte børn og unge.6. Hvordan nås resultaterne? Baglandet er et frivilligt mødested, hvor man kan komme ind fra gaden ogefter behov deltage i de forskellige aktiviteter. Det er afgørende, atbrugerne er med til at yde noget og skabe stedet. Baglandet skal være etsted med selvorganisering, der skaber en følelse af at være med, fordi manbidrager.Baglandet Aalborg skal være en generel støtte i hverdagen og etmødested, hvor man kan træffe ligesindede og få et konstruktivt og sundtnetværk og yde noget af den mangeartede og særlige støtte, som mangehar brug for i perioder af deres liv eller genereltBaglandet i Aalborg skal samarbejde med kommunerne i omdet om atgive optimal støtte til nuværende og tidligere anbragte. I AalborgKommune har ledelsen i social og sundhedsforvaltningen alleredetilkendegivet, at Baglandet vil være et relevant og godt initiativ, og atkommunen ønsker at etablere et samarbejde.Baglandet i Aalborg skal deltage bredt i den faglige og offentlige debatom indsatsen overfor udsatte børn og unge og om anbringelser.7. Operationelle mål forresultater / slutmålBaglandet Aalborgs succeskrav er:* at mødestedet er med til i praksis at understøtte selvbårne netværk* at brugere, der har behov for støtte til uddannelse og arbejde, fårrådgivning og praktisk støtte og at brugere, der har behov for det, kan fåsamtaleterapi* at Baglandet Aalborg er kendt af både brugere og kommuner i omdet42


som en god og konstruktiv bisidder ved møder med kommuner oginstitutioner* at der etableres et konkret samarbejde med kommunerne i Nordjyllandom støtten til især unge anbragte, der skal stå på egne ben* at der etableres samarbejde med alle relevante organisationer inden foranbringelses omdet.* at Baglandet Aalborg deltager i Landsforeningen TABUKAs aktiviteter,herunder aktiviteter af socialpolitisk art* at der søges mere permanente finansieringsmuligheder til tiden, nårsatspulje midlerne udløber.8. Aktiviteter Baglandet Aalborg skal:* tilbyde sociale aktiviteter, herunder fællesspisning med sund mad.Stedet skal også være for brugernes eventuelle børn, og aktiviteterne skaltage højde for det. Vi skal skabe gode traditioner ved højtiderne –juleaften, påske, Skt. Hans mv. - og ved fødselsdage og mærkedage* støtte i f.t. uddannelse og arbejde. Hjælp med at finde de rigtigeløsninger. Og støtte til at holde fast, når man er kommet i gang. Ikkemindst det sidste er en alvorlig mangel i dag.* tilbyde rådgivning og samtaler i forhold til de problemer, brugerne slåsmed* støtte brugerne i mødet med institutioner og myndigheder, så mødetbliver konstruktivt* finde kontaktfamilier, der kan være en erstatningsfamilie for denfamilie, man ofte ikke har, eller erstatningsbedsteforældre til brugeresbørn* samarbejde med kommunerne i Nordjylland og med institutioner,familieplejeforeninger osv. med vores særlige viden. Samarbejdet kaneventuelt være som forpligtende sparringspartner eller som konsulent forkommuner og anbringelsessteder* deltage i faglige konferencer, temadage osv. og skrive og udtale sig tilfagblade og pressen om indsatsen overfor udsatte børn og unge.* sikre en plads i den faglige og offentlige diskussion om udvikling afindsatsen.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering* at være etableret og i drift 3 måneder efter, at tilskuddet er givet,og at kendskabet til Baglandet Aalborg samtidig er blevet udbredt blandtpotentielle brugere* at der inden et halvt år udsendes et nyhedsbrev om Baglandet Aalborgtil alle interesserede* at det inden et halvt år kommer mange brugere i et velfungerendemødested med givende og udviklende aktiviteter, som brugerne ertilfredse med* at Baglandet Aalborg allerede i første år af dets eksistens arrangerer enfælles sommerlejr med Baglandet i Århus* at Baglandet Aalborg efter første år har en vigtig rolle i den lokalesocialpolitiske og socialfaglige debat. På uddannelsesinstitutioner, vedfaglige arrangementer, ved pressearbejde og ved at være åben forstuderende og fagfolk, der vil trække på vores særlige viden* Ved at føre dagbog over aktiviteterne med angivelse af deltagerantal.* Ved at holde møder med brugerne om tilfredsheden med aktiviteterne.Der tages referat fra møderne.* Ved at registrere samarbejdet med kommuner og andre inden foranbringelsesomdet. Dels ved at føre dagbog over kontakterne, dels vedreferater fra møder m.v. Samarbejdet skal også løbende evalueres ved atinterviewe sagsbehandlere og andre, som vi samarbejder med, om43


samarbejdet.* Ved at samle artikler fra presse og fagpresse, der omhandler voresudtalelser/indlæg om Baglandet og om anbragtes vilkår. Vi vil også samlenyhedsbreve, foldere og andet skriftligt materiale, som vi selv skriver.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2010 inkl.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Nej.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,6 1,9 1,9 1,944


15 Foreningen KRIS1. Titel KRIS - Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte –udvidet indsats2. Forslagsstiller Landsorganisationen KRIS3. Evt. tilskudsmodtager Landsorganisationen KRIS4. Målgruppe * Personer, der har behov for rådgivning eller terapi i Region Sjælland ogi Vestjylland (15.000 personer)* Udlændinge, som ønsker rådgivning eller terapi med en kristenindfaldsvinkel (1.000 personer)* Børn og pædagoger i børnehaver (100.000 børn)* Frivillige (900 personer)5. Formål KRIS konstaterer på forskellige områder udækkede behov som kræveryderligere indsatser og har valgt følgende ud som særligt vigtige:Etablering af rådgivning for Region SjællandKRIS har gennem 15 år givet terapi til mænd og kvinder, der har væretudsat for seksuelle overgreb i barndommen og senere – både individuelterapi, gruppeterapi, parterapi samt familieterapi. Aktiviteterne foregår iÅrhus, København (Hellerup), Fredericia og Herning. KRIS har erfaringfor, at der er et stort udækket behov for behandling og rådgivning i denuværende Storstrøms og Vestsjællands amter. Det er indirekte blevetbekræftet af Socialministeriets psykologordning, hvor søgningen i de toamter har været forholdsvis lav, sammenholdt med at centrene generelthar været aktive med at motivere til søgning.Leje af lokaler til rådgivning i HerningKRIS er begyndt at tilbyde rådgivning og terapi i Herning i lånte lokaler.Der er behov for at finde et fast sted at være med ro og diskretion, hvorder kan tilbydes gruppeterapi, og hvor der er ventemuligheder for børn.Tilbud om rådgivning og terapi til udlændingeUdlændinge i Danmark søger ikke i samme omfang hjælp som danske.Årsagen hertil er bortset fra sprogbarrieren, at deres traume ofte vil væreendnu mere forbundet med skam end danskeres, hvilket kan holde demtilbage fra at søge terapi. En tredjedel af udlændinge er kristne, og vilderfor opleve KRIS som et mere trygt behandlingstilbud.Forebyggelse i forhold til børnTilbyde børnehaver hjælp til at tale med børnene om, at de må og skalsige nej til voksne, der vil røre ved dem på en grænseoverskridende måde.Desuden tilbyde personalet information om underretningsreglerne i Lovom Social Service. Det har stor effekt at støtte børnene i at sige nej.BisidderuddannelseKRIS bruger frivillige til at assistere i forbindelse med terapien. Det er enforudsætning, at disse frivillige har gennemgået et særligt kursus.Bisidderne har desuden en vigtig rolle, idet de kan gå tilbage til deresbagland fx i kirker og informere om problemerne med seksuelle overgreb.Desuden kan bisiddere virke som ankerpersoner for nye aktiviteter i etlokalområde. KRIS ønsker at styrke denne uddannelsesaktivitet.6. Hvordan nås resultaterne? * Ansættelse af to psykologer* Etablering i nye lokaler i Næstved og Herning* Forøget indsats med information, PR og kontaktaktiviteter45


* Flere tilbud om kurser7. Operationelle mål forresultater / slutmålDer gennemføres mindst 5 rådgivnings- eller terapisamtaler pr. uge i 2007og 10 samtaler pr. uge i de næstfølgende 3 år – alene i forhold til de tremålgrupper (udlændinge generelt og borgere i hhv. Region Sjælland ogVestjylland).Der gennemføres besøg i mindst 5 børnehaver i 2007 og 10 i hvert af defølgende 3 år.Der gennemføres kurser for mindst 10 frivillige i hvert af årene.8. Aktiviteter Etablering af en rådgivning i Næstved, som ligger centralt og samtidig erdet største bycentrum i omdet, hvilket bedst muligt sikrer anonymiteten.Lederen af vores afdeling i København vil være ansvarlig for indsatsen.Konsolidering af tilbuddet i Herning i egne lokale.Udsendelse af engelsksproget skriftlig information til især eksilkirker ogdirekte kontakt til præster. KRIS har ansatte og frivillige der taler engelskog fransk, men der vil være behov for oversættelse af vores brochurer tilengelsk..Individuel kontakt til institutioner med henblik på aftaler. KRIS harerfaring i, hvordan børnene nænsomt og pædagogisk kan lære, hvordan dekan undgå tilnærmelser fra krænkere.Tilbud og gennemførelse af kurser i Århus og København. KRIS har langerfaring i uddannelse, og har for nylig udviklet og afprøvet et nyt konceptfor uddannelse til frivillige. En fortsat tilgang af frivillige har storbetydning for rækkevidden af KRISs arbejde.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringKRIS bidrager til den løbende dataindsamling som Videns- ogFormidlingscenter for Socialt Udsatte gennemfører for Socialministerietvedrørende de frivillige centres arbejde. De enkelte terapiforløb afsluttesmed en evaluering, som KRIS benytter i det løbende udviklingsarbejde.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-2009 inkl.KRIS vil tilbyde institutionerne at ringe tilbage efter et halvt år medhenblik på at vurdere effekten. Vurderingen kan dog umulig blive eksakt,fordi forgæves krænkelser er ikke-hændelser, der ikke kan registreres.Omvendt kan en øget bevidsthed blandt børnene betyde, at krænkelserkommer frem i lyset.Kurser afsluttes altid med en evaluering. Samtidig følger KRIS op på,hvor stort engagement de frivillige har efter kurset.13. Evt. tidligere bevillingerKRIS85259-00012004 2005 2006 20070 0 1.000.000 1.000.000samt i 20081.000.00046


SOCUDSAT871871-0001UDSAT911711-0065samt i 20091.000.0001.000.000 1.000.000 0 00 0 138.000 014. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 0,5 0,5 0,547


Handicappede16 Uddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede1. Titel 3-årigt ungdomsuddannelsestilbud til unge udviklingshæmmede ogandre unge med særlige behov2. Forslagsstiller Undervisningsministeren3. Evt. tilskudsmodtager Kommunerne ved bevillingsoverførsel til det kommunale bloktilskud4. Målgruppe Målgruppen er unge 16-25 årige, der har opfyldt undervisningspligten/afsluttetgrundskolen samt eventuelt 10. og 11. klasse, og som pågrund af udviklingshæmning eller andre funktionsnedsættelser har(generelle) indlæringsvanskeligheder, og som vurderes ikke at kunnegennemføre en ordinær, kompetencegivende ungdomsuddannelse, selv omder ydes specialpædagogisk støtte eller anvendes særligetilrettelæggelsesformer efter de gældende bestemmelser herom.Det kan fx dreje sig om unge mennesker, der på grund af tidlig hjerneskade,langsom eller mangelfuld intellektuel udvikling m.v., eventuelt ikombination med fysiske handicap, er blevet hæmmet i deresintellektuelle udvikling.Målgruppen er på basis af indhentede oplysninger fra amterne skønnet tilat udgøre 2,3 pct. af en årgang. Det er forventningen, at størrelsen afmålgruppen er konstant.5. Formål Forslaget skal sikre retskrav på et 3-årigt uddannelsestilbud for målgruppen,med henblik på at unge udviklingshæmmede kan få et individueltog behovsorienteret tilrettelagt uddannelsesforløb inden for etensartet tids- og indholdsmæssigt omfang med det sigte, at de pågældendekan opnå bedre adgang til videre beskæftigelse og uddannelse samt opnåstørre grad af evne til at klare sig selv i dagligdagen mv.6. Hvordan nås resultaterne? Ved lovændring og ved afsættelse af ekstra bevilling, idet merudgifter måpåregnes som følge af uddannelsesforlængelse i forhold til detgennemsnitlige tidsmæssige omfang af de nuværende tilbud tilmålgruppen.7. Operationelle mål forresultater / slutmålOpgørelse af faktisk tilgang til uddannelsen og dermed til den samledeaktivitet og det faktiske udgiftsniveau. Uddannelsen skønnes at kunnegennemføres inden for en nettomerudgiftsramme på 72 mio. kr. og svarertil, at det antal personer, der i dag modtager tilbud, får forlængettilbuddene, så de som udgangspunkt er af 3 års varighed og har et indholdog udgiftsniveau, der svarer til det nuværende 3-årige tilbud i Fyns Amt.Det er ikke et mål at opnå størst mulig aktivitet, idet målgruppen ikkeforøges som følge af det foreslåede uddannelsestilbud, men at sikre deudviklingshæmmede, der har behov for det, et individuelt tilrettelagt meni sin struktur ensartet uddannelsestilbud af 3 års varighed.8. Aktiviteter Lovændring og udarbejdelse af uddannelsesbekendtgørelse i samarbejdemed de berørte interessenter samt med KL indgå aftale om de specifikkevilkår for fastsættelse af det kommunale bloktilskud som følge heraf.Uddannelsens indhold, tilrettelæggelse og resultater vil løbende bliveovervåget og evalueret.Lovforslagets nærmere udformning skal drøftes med satspuljepartierne.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter til -Årlig opgørelse af faktiske tilgang til uddannelsen.Udover den under punkt 9 løbende opgørelse af tilgang til uddannelsenforudsættes det, at forslaget om 3-årigt uddannelsestilbud til målgruppenevalueres efter 4 år, hvorunder der tages fornyet stilling til behov for ogeffekt af den konkrete udformning af tilbuddet.48


effektmåling12. Varighed og forankring Bevillingen er permanent.13. Evt. tidligere bevillinger Der har ikke tidligere af satspuljen været afsat bevilling til et tilsvarendeuddannelsestilbud for unge udviklingshæmmede.14. Evt. administrationsomk. I det foretagne udgiftsskøn er der indregnet overheadudgifter i kommunerog institutioner, og der forventes ikke herudover administrativemerudgifter til uddannelsen i kommuner og staten.15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Afvigelser i resultaterne af DUT-forhandlingerne iforhold til det forudsatte forelægges satspuljepartierne.16. Andre bemærkninger Det forudsættes, at de amtslige udgifter til eksisterende uddannelsestilbudtil målgruppen, der på basis af en spørgeskemaundersøgelse til alle amterer beregnet til 587 mio. kr., medgår til finansiering af de skønnedebruttoudgifter til tilbuddet. Opgørelsen af nettoudgifterne til tilbuddetfremgår nedenfor.Tabel 1Opgørelse af nettoudgift til tilbuddet ved fuld indfasningBruttoudgifter ved tilbuddet,årligtMindreudgifter (nuværendeamtslige udgifter til målgruppen,som kan medgå til finansiering aftilbuddet)8 pct. aktivitetsreduktion (derforventes løbende at ske en visudslusning fra uddannelsen)Nettoudgift716 mio. kr.-587 mio. kr.-57 mio. kr..72 mio. kr.Med igangsættelse af uddannelsen pr. 1. august 2007 vil udgiftsbehovet i2007 være 5/12 heraf, dvs. 30 mio. kr.Som nævnt under punkt 15 lægges der vægt på, at der blandtaftalepartierne omkring satspuljen indgås aftale om, at eventuellemerudgifter kan finansieres af satspuljen.Mio. kr. i 2006 PL 2007 2008 2009 201030,0 72,0 72,0 72,049


17 Kvalitetsstandarder for almene ældreboliger til personer med handicap1. Titel Kvalitetsstandarder for almene ældreboliger for personer medhandicap2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Forslagets målgruppe er personer med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne.5. Formål Formålet er at ligestille almene ældreboliger for personer med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne med botilbud efterservicelovens § 108 med hensyn til information til borgerne om indholdog udførelse af de ydelser, kommunen leverer ved ophold i disse boliger.Der er i dag kun krav om kvalitetsstandarder for § 108-botilbud, mens derikke er et tilsvarende krav for almene ældreboliger målrettet personer medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Detteskønnes uholdbart, da kommunerne kan vælge imellem de to boformer, ogda målgruppen for boligerne er ens (udviklingshæmmede, sindslidende ogstærkt fysisk handicappede). Kvalitetsstandarden skal indeholdeinformation til borgerne om indhold, omfang og udførelse af de ydelser,som kommunalbestyrelsen tilbyder i de pågældende boformer.6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne nås ved, at de regler, der gælder om kvalitetsstandarder ibotilbud efter servicelovens § 108, udvides til at omfatte almeneældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne fsv. angår service og plejeydelserne.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålet er, at der skal gælde ens regler om kvalitetsstandarder i almeneældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne og i botilbud efter servicelovens § 108.8. Aktiviteter Der udarbejdes en bekendtgørelse.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingDet forekommer ikke relevant at iværksætte egentlige effektstudier.12. Varighed og forankring Finansieringen af kommunernes merudgifter til kvalitetsstandarder forældreboliger for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne er varig.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Kvalitetsstandarder 1,9 1,2 1,2 1,250


18 Kvalitets- og vidensudvikling på handicapomdet1. Titel Kvalitets- og vidensudvikling på handicapomdet2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Målgruppe Bruttomålgruppen for det samlede projekt er voksne og børn med enten etfysisk eller psykisk handicap (ca. 6-7 pct. af den samlede befolkning) iforhold til deres muligheder for at deltage i samfundet på lige vilkår medalle andre.Målgruppen for de enkelte initiativer er som udgangspunkt den samledebruttomålgruppe, men med særligt fokus på borgere med relativt storthjælpebehov.4. Formål I lyset af at 2007 er europæisk år for lige muligheder er der et særligtgrundlag for længere rækkende initiativer til at tilstræbe en ligestilling forpersoner med handicap ud over de aktiviteter, der iværksættes i relation tilselve året. Der foreslås derfor følgende aktiviteter:Kvalitetsudvikling: Der er undersøgelser, der viser, at personer medhandicap ikke indgår på lige fod med andre i de almindelige socialefællesskaber. Der har også været kritik af retssikkerheden, og der er ikketradition for dokumentation og effektmåling på omdet. Det er forhold,der skal rettes op på.Borgeren i fokus: Det at have et handicap kan typisk betyde, at man bliverfrataget nogle handlemuligheder - at andre sætter rammen for ens liv. Derskal derfor være et øget fokus på de områder, hvor den enkelte selv ihøjere grad kan være den, der sætter rammerne - et øget fokus på fleremuligheder for frit valg, øget brugerinddragelse og selvbestemmelse.Vidensudvikling: Udviklingen af indsatsen skal baseres på etdokumenteret grundlag. I dag er der hos UFC Handicap opbygget et visterfaringsgrundlag med hensyn til kvalitets, analyse- og formidlingsopgaverpå omdet. Praksis på handicapomdet er langt fra altid ioverensstemmelse med intentionerne i social- og retssikkerhedslovgivningen.Der skal en holdnings- og kulturbearbejdning til.5. Hvordan nås resultaterne? Kvalitetsudvikling:• Der skal udvikles metoder til kvalitetssikring.• Der skal etableres bedre og mere ensartet dokumentation. Bedredokumentation styrker retssikkerheden for borgeren. Samtidigøger bedre og mere ensartet dokumentation muligheden for lokalkvalitetsudvikling i kraft af større sammenlignelighed mellemforskellige tilbud og indsatser. Derved muliggøres højere grad aflæring inden for og mellem kommunerne.Borgeren i fokus:• Der skal tilvejebringes veldokumenteret viden om, hvordanindsatsen fungerer i dag, set ud fra borgerens perspektiv.• Der skal efterfølgende udvikles metoder til løsning af, hvordankommunerne som helhed kan indtænke de behov, som menneskermed handicap oplever.Vidensudvikling:• Der skal tilvejebringes viden ud fra et mere centraltsocialpolitisk/handicappolitisk perspektiv. Har vi denhandicappolitik, der har været forudsat af Folketinget ogregeringen?6. Operationelle mål forresultater / slutmålKvalitetsudvikling, Borgeren i centrum og vidensudvikling:Der skal udarbejdes redskaber til at støtte indsatsen over for personer medhandicap i den enkelte kommune. Redskaberne skal være operationelle iforhold til den dialog, der skal være i de enkelte kommunale handicaprådom kommunens handicappolitik. Slutmålet er, at mindst 60 af landetskommuner har haft mindst et af produkterne om kvalitetssikring og51


vidensindsamling på handicapomdet på dagsordenen til mindst et mødei det kommunale handicapråd.I forbindelse med detailplanlægningen af de enkelte initiativer skal derudarbejdes projektplaner med succeskriterier og delmål. Der skal heritages stilling til:• Hvordan der kan indsamles viden om aktuelle problemstillingerpå handicapomdet.• Hvordan der udvikles metoder til inkludering af mennesker medhandicap.• Hvordan man kan øge, at mennesker med handicap oplevermuligheden for at deltage på lige fod med andre.7. Aktiviteter Kvalitetsudvikling og Borgeren i centrum: Det skal afdækkes, hvilkebarrierer, der er på handicapomdet og hvilke muligheder, der eksistererfor at fremme kvalitet i handicapindsatsen via forskning, metodeudviklingog formidling. Dette kan ske i form af konkrete (kommunale) initiativer,fx i form af støtte til lokalt forankrede projekter, indsamling og formidlingaf viden samt metodeudvikling. Desuden skal udbredes fælles begreber ogstandarder for dokumentation af indsatser, resultater og effekter.Vidensudvikling: Af midlerne afsættes 3 mio. kr. årligt til UFC Handicapi perioden til at videreudbygge erfaringsgrundlaget specielt ud frafølgende temaer:1. Viden om forebyggelse af sociale vanskeligheder for menneskermed handicap.2. Viden om mennesker med handicaps muligheder for deltagelse icivilsamfundet og hverdagsliv.3. Viden om mulighederne for at øge mennesker med handicapsselvbestemmelse og valgfrihed.4. Viden om familier med et handicappet medlem.5. Viden om effektmåling på handicapomdet.8. Operationelle mål for Der skal løbende offentliggøres resultater af vidensindsamling ogcentrale aktiviteter / delmål kvalitetsudvikling på den kommende Styrelse for Specialrådgivning ogSocial Service’s hjemmeside.9. Evt. effektmåling Det vil i forbindelse med den konkrete tilrettelæggelse blive vurderet,hvordan der etableres dokumentation for projekternes resultater.11. Evt. forskningsprojekter til -effektmåling12. Varighed og forankring 2007201013. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Det skal bemærkes, at UFCH fra 1. januar indtræder i den nye styrelse.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Kvalitetsudvikling ogBorgeren i centrumVidensudvikling(UFCH)I alt5,03,08,010,83,013,815,33,018,317,03,020,052


19 Alternative hjælpeordninger for mennesker med handicap1. Titel Alternative hjælpeordninger for mennesker med handicap2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er personer, der modtager støtte efter § 76, stk. 2, eller § 77 ilov om social service.§ 76, stk. 2, omhandler kontant tilskud til ansættelse af hjælpere tilpraktisk hjælp og personlig pleje m.v. i hjemmet. § 77 omhandlermuligheden for tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med etmassivt behov for pleje, overvågning og ledsagelse, såfremt personen haret højt aktivitetsniveau - ”hjælpeordningen”.Målgruppen omfatter især personer, der i forvejen modtager støtte efter denævnte bestemmelser, men evt. også nye grupper. Der var i 2005 ca.1.600 personer, der modtog støtte efter § 77, og 637 personer der modtogstøtte efter § 76, stk. 2 og stk. 3. I forbindelse med forsøget skalmålgruppen afgrænses nærmere, men det forventes, at grupper, som ikkeumiddelbart er i stand til at opfylde kravet om at påtage sigarbejdsgiveransvaret efter de gældende regler, i et vist omfang også skalindgå i forsøget.5. Formål Forslaget skal give støttemodtageren mulighed for at frigøre sig fraarbejdsgiveransvaret. Men den fleksibilitet og frihed, der ligger i deeksisterende hjælpeordninger, skal fortsat opretholdes.De eksisterende hjælpeordninger og særligt § 77-ordningen, der ogsåomfatter aktiviteter uden for hjemmet, giver modtagerne en høj grad affleksibilitet og frihed. Men ordningerne giver også anledning til problemerfor nogle modtagere, særligt i forbindelse med varetagelse afarbejdsgiveransvaret, idet der kræves, at brugeren har kendskab til ogfølger med i udviklingen af regler i forhold til f.eks. sygedagpenge,ferielovgivning, ATP, ansættelsesret m.v. Dette er megetressourcekrævende for den enkelte – og ofte vanskeligt for denkommunale sagsbehandler at yde korrekt vejledning – da der er tale omprivatretlige ansættelsesforhold. Det skal derfor indgå i forsøget at afprøvemodeller for, hvordan belastningen ved arbejdsgiveransvaret kan lettes forden enkelte bruger.Der er desuden nogle persongrupper med et stort behov for pleje, omsorgog eventuelt ledsagelse, som ikke kan løfte arbejdsgiveransvaret i degældende ordninger. Disse personer kan derfor ikke komme i betragtningtil de eksisterende ordninger, men modtager i stedet f.eks. hjemmehjælp,ledsageordning eller har hjælp efter servicelovens § 76, stk. 3. Der erbehov for som et led i forsøgsordningen at definere målgruppen forforsøget – og herunder se på, hvordan personkredsen kan udvides iforhold til de eksisterende ordninger til f.eks. at omfatte mennesker medhjerneskade, udviklingshæmning eller andre, som ikke umiddelbart vilkunne påtage sig arbejdsgiveransvaret eller varetage arbejdsgiverrollen.6. Hvordan nås resultaterne? Der skal udvikles og afprøves mindst 2 modeller for hjælpeordninger, derlever op til formålet, der er nævnt ovenfor. Målgruppen for forsøgene skalklart defineres i forbindelse med udviklingen af modellerne.Et forsøg kan f.eks. være at etablere et brugersekretariat med juridiskbistand, rådgivning og vejledning om hjælpeordningen ogarbejdsgiverrolle og ansvar. Et andet forsøg kan være – evt. i tillempetform – at afprøve Brugerstyret Personlig Assistens, hvorarbejdsgiveransvaret placeres separat fra brugerne i et fælles sekretariat,forening eller lignende.Det bemærkes, at ministeriet har igangsat en indsamling af de svenske ognorske erfaringer med andre former for hjælpeordninger. Spørgsmålet om53


målgrupper for ordningerne indgår som et element heri.7. Operationelle mål for Slutmål har såvel et kvantitativt mål som et kvalitativt mål i form af enresultater / slutmålbrugerundersøgelse.Det kvantitative succesmål ved afslutningen af forsøget er, at 30 pct. set iforhold til hele målgruppen i forsøgsområderne har udnyttet de nyemuligheder.8. Aktiviteter Der udvikles og afprøves mindst 2 modeller, som praktisk organisererhjælpeordningerne, så de er lettere at bruge for modtagerne af hjælp.9. Operationelle mål for Den 1. april 2007 skal mindst 2 modeller for hjælpeordninger værecentrale aktiviteter / delmål udarbejdede, og senest den 1. juli 2007 skal der være indgået aftale medmindst 3 forsøgskommuner. Senest den 1. september 2007 skal der væreigangsat forsøg med en varighed frem til 1. september 2009 i mindst 3kommuner af forskellig størrelse. Det er hensigten, at mindst en af disse10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringforsøgskommuner skal være en landkommune.Der fokuseres på såvel kvantitative mål (faktisk udnyttelse af de nyemuligheder) - som kvalitative mål (brugerundersøgelse og dermedbrugertilfredshed) i forbindelse med slutevaluering.Der følges løbende (1. september 2007, 1. september 2008 og 1. januar2009) kvantitativt op på, om forsøgene er på rette vej i forhold til atopfylde ambitionen om, at mindst 30 % af målgruppen skal have brugt denye muligheder.Senest 15. december 2009 skal der foreligge en evaluering af forsøgene,herunder antallet af brugere, en brugeranalyse (typer affunktionsnedsættelse, hjælpebehov m.v.), brugertilfredshed,ansvarsfordeling i de forskellige forsøgsmodeller, rekruttering af hjælpereog herunder eventuelle problemer hermed.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år13. Evt. tidligere bevillinger -14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3) til lønsum. Det reelle træk på puljen og reservationsbevillingenopgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.15. Evt. efterregulering -16. Andre bemærkninger -Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010I alt 4,0 4,0 5,0 -54


20 Forbedring af konkrete serviceydelser1. Titel Forbedring af konkrete serviceydelserForbedringerne indeholder to elementer:(1) Optagelse af ny fodlidelse i bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidlerog forbrugsgoder efter serviceloven.(2) Ændring af grænse for erhvervsindtægter m.v. ved støtte tilhandicapbil.2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe (1) Optagelse af ny fodlidelse i bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidlerog forbrugsgoder efter servicelovenMålgruppen er personer med lidelsen ”Erhvervet platfod som følge afdegeneration”. Antallet af årlige ydelser, inkl. genanskaffelser antages atvære 200-300.(2) Ændring af grænse for erhvervsindtægter m.v. ved støtte tilhandicapbil.Målgruppen er personer med erhvervsindtægter under 90.000 kr. (PL2007), herunder personer der alene har erhvervsindtægter m.v. i form afhalv revalideringsydelse. Det antages, at det årlige antal modtagere afstøtte til handicapbiler, der alene har erhvervsindtægter m.v. i form af halvrevalideringsydelse, og som tilbydes afdragsfrihed maksimalt er 10.5. Formål (1) Forslaget skal give personer med lidelsen ”Erhvervet platfod somfølge af degeneration” mulighed for at opnå støtte i lighed med andre, deri dag med sammenlignelige lidelser er omfattet af støttemuligheder. Medinitiativet vil der ske en ligestilling for målgruppen med sammenligneligegrupper.(2) Forslaget skal give mulighed for afdragsfrihed for personer underuddannelse, hvis den årlige erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træderi stedet for erhvervsindtægt, f.eks. i form af revalideringsydelse, er under90.000 kr. Indtægtsgrænsen er i dag ca. 23.000 kr.I forbindelse med ændringen af ”bilbekendtgørelsen” med den dertilknyttede vejledning blev unge under 25 år, der modtog halvrevalideringydelse, med virkning fra den 1. januar 2005 afskåret fra atkunne modtage støtte i form af afdragsfrihed. Det var utilsigtet. Det vartilsigtet, at personer, der modtog fuld revalideringsydelse og dermedhavde et ikke ubetydeligt indkomstgrundlag, skulle afskæres fra dennesærlige støtte. Man havde ikke opmærksomhed på personer med halvrevalideringsydelse og dermed et betydeligt lavere indkomstgrundlag.Dette forhold skal forslaget rette op på.6. Hvordan nås resultaterne? Kommunerne rådgiver om de nye muligheder, jf. nedennævnte ændringeraf bekendtgørelser:(1) Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efterserviceloven ændres, således at den ny lidelse indsættes (bekendtgørelsensbilag 1 om Indikationer for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiskefodindlæg)(2) Bekendtgørelsen om støtte til køb af bil ændres:• beløbsgrænsen for afdragsfrihed ændres• det præciseres, at revalideringsydelse sidestilles mederhvervsindtægt7. Operationelle mål for Slutmål er:55


esultater / slutmål(1) 200-300 personer med lidelsen ”Erhvervet platfod som følge afdegeneration” modtager støtte i 2008.(2) Efter udløbet af 2009 modtager 10 personer under uddannelse, hvisårlige erhvervsindtægt eller anden ydelse, der træder i stedet forerhvervsindtægt, f.eks. i form af halv revalideringsydelse, er mellem23.000 kr. og 90.000 kr., støtte i form af afdragsfrihed.8. Aktiviteter Der fremsættes med virkning snarest i 2007 ændringsbekendtgørelser, jf.nedenfor:(1) Bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efterserviceloven ændres (bekendtgørelsens bilag 1 om Indikationer for hjælptil ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg)9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering(2) Bekendtgørelsen om støtte til køb af bil ændres:• beløbsgrænsen for afdragsfrihed ændres• det præciseres, at revalideringsydelse sidestilles mederhvervsindtægtDer opsættes ikke operationelle delmål(1) Forslaget om medtagelse af lidelsen i bekendtgørelsen om ydelse afhjælpemidler og forbrugsgoder antages at slå igennem umiddelbart.(2) Forslaget om ændring af beløbsgrænse m.v. i bekendtgørelsen omstøtte til køb af bil skal fases ind. Antallet af personer i slutmålet udgøralene 10, hvorefter opstilling af delmål i indfasningsperioden vil væremindre meningsfyldt.(1) Der er ikke specifikke datakilder på omdet i dag. Opsamling af datavil derfor forudsætte, at kommunerne skal gennemgå sager om støtte tilhjælpemidler for at konstatere omfanget af sager med støtte til det nyeformål. Det vurderes for omfattende til formålet.(2) Der er ikke specifikke datakilder på omdet i dag. Opsamling af datavil derfor forudsætte, at kommunerne skal gennemgå sager om bilstøttefor at konstatere omfanget af sager med støtte efter den nye beløbsgrænse.Det vurderes for omfattende til formålet.-11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Begge initiativer er permanente13. Evt. tidligere bevillinger -14. Evt. administrationsomk. -15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af ændringerne skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkninger -Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010(1) Fodlidelse(2) BilstøtteI alt1,50,21,71,50,31,81,50,41,91,50,41,956


21 Tilgængelighedspulje1. Titel Pulje til forbedring af den fysiske tilgængelighed i eksisterendeoffentligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion, fxrådhuse, jobcentre, sundhedsklinikker, daginstitutioner,kulturinstitutioner m.v.2. Forslagsstiller Økonomi- og Erhvervsministeriet.3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Personer med bevægelseshandicap5. Formål Manglende fysisk tilgængelighed kendes i alle sektorer og kan betyde, athandicappede udelukkes fra en lang række ting, som er en naturlig del afandres hverdag. Manglende tilgængelighed er således en barriere for atskabe lige muligheder for alle.Problemet retter sig først og fremmest mod den eksisterendebygningsmasse, som er opført på tidspunkter, hvor der ikke var indførttilgængelighedskrav i byggelovgivningen f.eks. ældre rådhuse,lægeklinikker, folkeskoler etc.. Der findes således en række eksempler på,at personer med handicap ikke har adgang til centrale aktiviteter med storbetydning for den enkelte handicappedes hverdag.Fra handicaporganisationerne er det et stort og tiltagende ønske, attilgængeligheden til den eksisterende bygningsmasse forbedres. I deseneste år har fokus især været rettet mod specifikke kategorier afeksisterende byggeri, som ofte er utilgængeligt for handicappede, først ogfremmest sundhedsklinikkerne, rådhusene og de øvrige kommunaleforvaltninger.For at imødekomme den manglende fysiske tilgængelighed tileksisterende offentligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettetservicefunktion foreslår Økonomi- og Erhvervsministeriet, at der afsættesmidler fra satspuljen til en medfinansieringspulje til forbedring aftilgængeligheden i det nævnte byggeri.Formålet med puljen er således at sikre, at der indenfor forskelligeressortområder løbende arbejdes med tilgængelighedsforbedringer,således at der arbejdes for, at handicappede kan deltage i alle dele afsamfundslivet på lige fod med andre.6. Hvordan nås resultaterne? Der oprettes en medfinansieringspulje til tilgængelighedsforbedringer ieksisterende offentligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettetservicefunktion, fx rådhuse, jobcentre, sundhedsklinikker,daginstitutioner, kulturinstitutioner m.v.Puljen administreres af Økonomi- og Erhvervsministeriet.Satspuljepartierne godkender kriterierne for den konkrete udmøntning afpuljen.7. Operationelle mål for Der opnås en reel forbedring af den fysiske tilgængelighed til eksisterenderesultater / slutmåloffentligt tilgængeligt byggeri med en borgerrettet servicefunktion.8. Aktiviteter Tilgængeligheden til de nævnte bygninger forbedres, f.eks. ved udligningaf niveauforskelle, etablering af elevator m.v.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål57


10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Der afsættes midler fra satspuljen i størrelsesordenen 20 mio. kr. i 2007og 15 mio. kr. i hvert af årene 2008-10.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Administrationsomkostninger er indeholdt i den ansøgte bevilling.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 20 10 - -58


22 Målfaste krav til indretning af handicaptoiletter i nybyggeri.1. Titel Målfaste krav til indretning af handicaptoiletter i nybyggeri.2. Forslagsstiller Økonomi- og Erhvervsministeriet.3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Bevægelseshæmmede handicappede.5. Formål Handicaporganisationerne har længe efterspurgt initiativer til forbedringaf tilgængeligheden til handicaptoiletter og udtrykt ønske om, atregeringen prioriterer et sådan initiativ højt.Baggrunden for dette ønske er en række eksempler på, at handicaptoiletterudformes, så de reelt ikke er tilgængelige for handicappede.Som konsekvens heraf er handicappede ikke sikret tilgængelige toiletter.Der bør være lige adgang for alle til toiletter, således at handicappede ikkesættes i en meget uværdig og uacceptabel situation, når de ønsker atbenytte offentligt tilgængelige toiletter.De gældende bestemmelser om indretning af handicaptoiletter erfunktionskrav. Det betyder, at der ikke stilles specifikke krav tilindretningen, men derimod krav om, at handicaptoiletter indrettes, så dekan benyttes af kørestolsbrugere.Der ønskes derfor at indføre målfaste krav til indretning afhandicaptoiletter i offentligt tilgængelige bygninger og i kontorbyggeri, dade gældende bestemmelser har vist sig ikke at sikre tilstrækkeligtilgængelighed til toiletter for handicappede.Da utilgængelige handicaptoiletter findes inden for alle sektorer, vil enforbedring af tilgængeligheden til nybyggede handicaptoiletter løse etproblem, der findes i alle sektorer.6. Hvordan nås resultaterne? Der indføres målfaste krav til indretning af handicaptoiletter i forbindelsemed nybyggeri af offentligt tilgængeligt byggeri og kontorbyggeri ibygningsreglementet. Dermed vil handicappede være sikret tilstrækkeligtilgængelighed til handicaptoiletter i fremtidigt byggeri. Midlerne frasatspuljen skal anvendes til at indfri de eventuelle krav til DUTkompensationpå 11 mio. kr. årligt.7. Operationelle mål forresultater / slutmålHandicaptoiletter i nybyggeri skal opføres efter målfaste krav tilindretning, således at de handicappede er sikret tilstrækkeligtilgængelighed til toiletterne.8. Aktiviteter Der indskrives målfaste krav til indretning af handicaptoiletter iforbindelse med nybyggeri af offentligt tilgængeligt byggeri ogkontorbyggeri i det nye bygningsreglement, som forventes færdiggjort i2007. Dette kan som følge af DUT-principperne udløse krav omkompensation.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.Evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Der er tale om en permanent bevilling.13. Evt. tidligere bevillinger59


14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20105,5 11,0 11,0 11,060


23 Center for Rett syndrom (koordinerende indsats og vidensopsamling omsygdommen og dens konsekvenser)1. Titel Center for Rett syndrom (koordinerende indsats og vidensopsamling omsygdommen og dens konsekvenser)2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik (KISØ)4. Målgruppe Fagpersoner og pårørende til personer med Rett syndrom5. Formål Kortlægning af behov for samt formidling af lokal støtte og behandlingvha. et tværfagligt team. Patienternes familier oplever store lokaleforskelle i vurderingen af handicappets sværhedsgrad og støttebehov. Enkoordinerende indsats vil kunne optimere hjælpen lokalt og hermedforbedre patientens og familiens livskvalitet og føre til mere ensartetsagsbehandling på landsplan.6. Hvordan nås resultaterne? Gennem indsamling af viden – og formidling og koordinering af indsatsenvia tværfaglige team.8. Aktiviteter Rett syndrom er en sjælden, genetisk udviklingsdefekt med funktionstab i2. leveår, der medfører multiple handicap i form af mental retardering,spasticitet, rygskævhed, epilepsi, dårlig trivsel, ubalance af det autonomenervesystem m.fl. Der er diagnosticeret 95 nulevende patienter,overvejende piger, i alderen 2-59 år. Der fødes 2-3 piger med syndrometom året, men diagnosen stilles efter 2-års-alderen.Kendskab til og erfaring med syndromet er pga. sjældenheden megetbegrænset i lokalområderne. De mange forskellige manifestationer kræveren tværfaglig ekspertise, som ikke vil kunne findes lokalt. Et center medet tværfagligt team tilknyttet vil kunne samle erfaringer på ét sted iDanmark, hvilket vil medføre en mere ensartet og bedre koordineretindsats for patienterne.En tværfaglig vurdering ved børnelæge/neurolog, fysioterapeut, ortopædog socialrådgiver vil kunne afdække den enkeltes patients behov afsundhedsmæssig og social karakter. En vurdering hvert 3.-5. år samt vedekstraordinært behov skønnes tilstrækkelig.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering1. Etablering af et tværfagligt team med en læge som tovholder.2. PhD projekt vedrørende handicappets medicinske, genetiske ogpsykosociale aspekter,Videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, PhD-afhandling samtpatienttilfredshedsundersøgelser (spørgeskema).12. Varighed og forankring 4 år med mulighed for permanentgørelse.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger KISØs overlæge Jytte Bieber Nielsen har tidligere skrevet disputats omRett syndrom og er Danmarks førende ekspert i dette syndrom.Forudsætninger for at etablere et center med højeste ekspertise er til stede.KISØ har i dag landsækkende centerfunktion for behandlingen af PKU, enmedfødt stofskiftesygdom, som ubehandlet medfører mentalt handicap.Instituttet er endvidere videncenter for fragilt X syndrom. Der er opbyggetet koncept vedrørende helhedsorienteret livslang tværfaglig behandling,og der er samtidig etableret en infrastruktur som - for et relativ beskedentøkonomisk tilskud - kan omfatte andre sjældne handicapgrupper, som herforeslået Rett Syndrom.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201061


1,8 1,8 1,8 1,862


24 Hjemmeside for handicappede børn1. Titel Hjemmeside om idræt for handicappede børn og unge2. Forslagsstiller Kulturministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF)4. Målgruppe Børn og unge med handicap5. Formål Mange børn og unge med handicap benytter i høj grad internettet til atorientere sig, fordi den viden, som de søger, ikke er umiddelbarttilgængelig i nærmiljøet. Dette gælder også idræt. Hjemmesiden skalbenyttes til, at handicappede børn og unge kan udveksle erfaringer omegen idræt eller blive inspireret til nye aktiviteter. Ligeledes vil det værerelevant for idrætstrænere og -instruktører for børn og unge med handicapat have et mødested, hvor man kan hente inspiration og udveksle ideer.6. Hvordan nås resultaterne? Via opbygning af en hjemmeside, som Dansk Handicap Idræts-Forbund,der har ekspertviden på omdet, skal være ansvarlig for.7. Operationelle mål for At alle handicappede børn og unge får kendskab til hjemmesiden.resultater / slutmål8. Aktiviteter9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Løbende. Vedligeholdelse af hjemmesiden skal varetages af DHIF.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20100,1 - - -63


25 Digitalisering af lydbøger1. Titel Digitaliseret produktion af lydbøger2. Forslagsstiller KLO – Kultur- og Litteraturorientering for læsehandicappede3. Evt. tilskudsmodtager KLO – Kultur- og Litteraturorientering for læsehandicappede4. Målgruppe Alle børn, unge og voksne med læsevanskeligheder5. Formål KLO’s formål er at fremme læsehandicappedes adgang til information ogmulighed for at uddanne sig på lige fod med normaltseende, samt sikreadgang til det læsestof, han eller hun har brug for, uanset hvilket emne detdrejer sig om, og uanset alder.KLO har hidtil indlæst bøgerne på kassettebånd, men de er dels svære atfå fat på, dels er der mange, der ikke længere har afspillere til bånd. KLOvil derfor i fremtiden indspille digitalt med henblik på afspilning via mp3eller cd.6. Hvordan nås resultaterne? Overgang til digitalisering vil dels fremtidssikre lydbøgerne, dels sikrebedre lydkvalitet og dels formindske driftsudgifter.7. Operationelle mål for Det forventes, at overgang til digitalisering fører til flere lånere end i dag,resultater / slutmålhvor KLO har ca. 3.500 lånere.8. Aktiviteter Indkøb af materiel og oplæring af (ulønnede) medarbejdere.9. Operationelle mål for Det forventes at antal indlæste bøger og antal udlånte titler stiger vedcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringovergangen til digitalisering.KLO har løbende monitoreret aktiviteterne, og en evaluering af detteprojekt vil derfor naturligt indgå i den årlige opgørelse af antal indlæstebøger, antal udlånte titler og antal udlån i alt.11. Evt. forskningsprojekter til Der er ingen forskningsprojekter knyttet til dette.effektmåling12. Varighed og forankring 3 år / KLO13. Evt. tidligere bevillinger Der er ikke tidligere bevilliget til dette14. Evt. administrationsomk. Der skønnes ikke at være administrationsomkostninger forbundet meddette.15. Evt. efterregulering Der skønnes ikke at være behov for efterregulering.16. Andre bemærkninger KLO yder en service, hvis lige ikke findes i Danmark.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20100,8 0,1 0,1 -64


26 Foreningen af Danske Døvblinde – projektet Støtte og opsporing1. Titel Projekt Støtte og Opsporing2. Forslagsstiller Foreningen af Danske DøvBlinde – synshørehæmmede3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er gruppen af døvblinde i Danmark (10-15.000 personer), deraf forskellige grunde har en så stor kombineret syns- og hørenedsættelse,at de er funktionelt døvblinde og ikke kan benytte sig af samfundetsalmindelige tilbud.Målgruppen er primært den store gruppe af endnu ikke opdagededøvblinde – sekundært den lille gruppe af allerede kendte døvblinde, hvorForeningen af Danske DøvBlinde – synshørehæmmede allerede er ikontakt med ca. halvdelen (300 er medlemmer af foreningen ud af denæsten 600 kendte døvblinde).En delmålgruppe er de mange fagfolk, der er i professionel kontakt medældre og med potentielle døvblinde.5. Formål Overordnet formål:1) Opsporing af de mange døvblinde i Danmark, der udgør en storusynlig del af især den ældre del af befolkningen2) Fremme døvblindes livskvalitet, levevilje og -evne.Delmål:- At støtte de mange døvblinde, som Døvblindeforeningen og denssamarbejdspartnere indenfor døvblindeomdet finder frem til, og hjælpedem til at leve med syns- og hørenedsættelsen.- At være med til at opspore og opsøge de mange døvblinde (primærtældre), der findes i Danmark, men som enten ikke selv ved, at de erdøvblinde, eller som pga. syns- og hørenedsættelserne og deres vanskeligesituation har svært ved at kommunikere med omverdenen og dermedopsøge hjælp.- At udbrede det generelle kendskab til døvblindhed i Danmark, bl.a.indenfor sundheds- og plejesektoren, så fagpersoner i de relevantefaggrupper kan blive bedre til at identificere døvblindhed og sætte indmed den rette hjælp og rådgivning.6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne skal nås ved at lave målrettet opsøgende arbejde blandt demange potentielle døvblinde, blinde og døve og deres familier ogprofessionelle omgivelser.I samarbejde med de øvrige aktører på døvblindeomdet (bl.a.Videnscentret for Døvblindblevne og døvblindekonsulenterne underCenter for Døve) kan foreningen nå længere ud med viden, rådgivning ogstøtte og dermed skabe et langt større kendskab til døvblindhed, end dereksisterer nu.Konkrete metoder: Foredrag på relevante steder i ældresektoren,døveklubber- og foreninger, plejesektoren og uddannelsessteder indenforsocial- og sundhedsomdet, m.m.Opsøgende arbejde skal ske ved direkte kontakt med døvblinde ogpotentielle døvblinde.Kampagner og pjecer skal oplyse om døvblindheden – disse rettes bådemod potentielle døvblinde og deres professionelle omgivelser iforbindelse med alt opsøgende arbejde og i alle foreningens generellesammenhænge.7. Operationelle mål forresultater / slutmålProjektet skal opnå følgende resultater for at være en succes:Det kvantitative resultat er, at foreningen skal have et betragteligt øgetkendskab til antallet af døvblinde personer i Danmark. Det vil sigekendskab til og direkte kontakt med mindst 3 - 4.000 nye og potentielle65


døvblinde i løbet af projektets fire-årige periodeDet kvalitative resultat er, at de døvblinde, projektet kommer i kontaktmed, skal have øget deres mod på at leve livet som døvblinde, skal havebrudt den store isolation, som døvblindhed medfører, og skal hjælpes til aterkende deres store handicap, så de kan modtage den kompenserendehjælp, de er berettiget til, men som mange ikke får, fordi de ikke regneseller regner sig selv til gruppen af døvblinde.8. Aktiviteter Opsøgning:Informatørtjenesten - Døvblinde informatører fortæller.Døvblinde informatører rejser rundt i landet og holder foredrag om detdobbelte handicap, som de oplever det på egen krop.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år.13. Evt. tidligere bevillingerStøtte:Hjemmebesøg af døvblinde aktivitetskonsulenter.Som døvblinde, der selv navigerer igennem tilværelsen uden det dobbeltehandicap, kan aktivitetskonsulenterne give de særlige råd og tips, der gørtilværelsen mulig som døvblind.Der skal samtidig gives tilbud om deltagelse i FDDB´s eksisterendesociale netværk og erfaringsudvekslings-grupper for døvblinde.Statistik og rapporteringer fra informatører ogaktivitetskonsulenter. Der skal føres statistik over de rapporteringer,der kommer fra informatører og aktivitetskonsulenter. Detteindbefatter statistik over antallet af døvblinde og fagfolk,Døvblindeforeningen er i kontakt med via informatørforedragene,statistik over indholdet af foredragene samt stikvis opfølgning påforedragene for at få et billede af effekten.Statistik over antallet af hjemmebesøg, indholdet af hjemmebesøgetsamt plan for opfølgning på hjemmebesøget.Medlemstallet skal stigeForeningens medlemstal er generelt en god kvantitativ målestok på,om flere og flere døvblinde opdages.År 2004 2005 2006 20071.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000+ 20081.000.000FDDB97002-0001FDDB97002-0002HANDICAP871441-0058LOTDSI821211-0032LOTDSI821211-0032PUF81111-6441RAMHANDI871461-0105UDBL875101-0001660 500.000 0 0115.000 56.000 140.000 00 88.597 57.207 01.360.999 1.406.213 1.412.540 00 50.000 50.000 01.500.000 0 0 01.000.000 1.000.000 1.000.000 1.000.000+ 2008


UDD87301-0015UDD87301-07591.000.00048.383 0 0 00 50.300 10.750 014. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 0,6 0,6 0,6 0,667


27 DSI-Ungdom – Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter1. Titel Handicaporganisationer for alle – også etniske minoriteter2. Forslagsstiller De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Projektet har 3 målgrupper:• Flygtninge, indvandrere og deres efterkommere, der selv ellerhvis pårørende har et handicap eller en længerevarende sygdomsamt etniske minoriteter, der ikke har et handicap eller enlængerevarende sygdom inde på livet.• Handicaporganisationer, der skal være parate til at tage imod nyemedlemmer, der kommer med en baggrund som flygtninge,indvandrere eller efterkommere heraf.• Professionelle behandlere, såsom socialrådgivere,socialpædagoger, sygeplejersker etc.Målgruppe 1: Socialforskningsinstituttet har estimeret at 20 procent af dendanske befolkning har et handicap eller et længevarende helbredsproblem.Dette tal kan som minimum forventes at gælde for de mere end 300.000borgere i Danmark, der enten selv er indvandret fra tredje lande, eller erefterkommere heraf, hvilket vil sige mere end 60.000 personer.Målgruppe 2: DSI og DSI-Ungdom har tilsammen 45medlemsorganisationer med tilsammen omkring 350.000 medlemmer, deralle skal medregnes i målgruppen.Målgruppe 3: Antallet er her ukendt, men det drejer sig minimum omsagsbehandlerne i de knap 100 nye danske kommuner, personalet påinstitutioner, hospitaler, mv.5. Formål Medlemmerne i handicaporganisationer bør afspejle de mennesker, derhar handicap i det danske samfund. Dette er ikke tilfældet i dag, da derkun er få medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk ihandicaporganisationerne. I samtaler med kommunale sagsbehandlere ogprofessionelle behandlere m.fl., har vi erfaret, at de sjældent oplyser tiletniske minoriteter om organiseringsmulighederne i forbindelse med ethandicap.Projektet skal medvirke til, at alle, der har et handicap og/eller en kronisksygdom, er vidende om de muligheder, de har for hjælp, støtte ogrådgivning i handicaporganisationerne. Hjælpen og støtten kan komme frabåde de professionelle i organisationerne, men bestemt også gennem denmere uformelle hjælp, støtte og rådgivning, der opstår i samvær medandre i en lignende situation. Resultatet heraf vil være en forbedretlivskvalitet for den enkelte person med anden etnisk baggrund end danskog handicap.Målgruppen skal gennem handicaporganisationerne og samvær med andremennesker med handicap få mere mod på selv at blive integreret i detdanske samfund.Udover at informere om handicaporganisationerne skal projektet iforbindelse med dialogmøderne og i mødet med etniske minoriteter medet handicap og deres pårørende indsamle viden omkring synet på handicapblandt etniske minoriteter, og hvordan disse grupper forholder sig til ethandicap.6. Hvordan nås resultaterne?Da projektet er en informations- og holdningsbearbejdende kampagne, vilde objektive succeskriterier være at:- Gennemføre i alt 50-60 dialogmøder med målgrupperne (etniskeminoriteter, handicaporganisationerne og behandlersystemet).- Etablere en webside, hvor der informeres om handicaporganisationerne68


7. Operationelle mål forresultater / slutmålog de muligheder, der opnås ved medlemskab. Hjemmesiden skal væretilgængelig på flere sprog ud over dansk.- Få sat mennesker med handicap og anden etnisk baggrund end dansk pådagsordenen både i handicaporganisationerne og i behandlersystemet.- Etablere en viden omkring etniske minoriteters syn på handicap.For at projektforløbet kan siges at være en succes:- Skal målgrupperne opnå gensidig viden om hinanden.- Skal de 45 implicerede handicaporganisationer føle sig bedre rustet til attage imod medlemmer med en anden etnisk baggrund end dansk ogligeledes have fået flere medlemmer med anden etnisk baggrund enddansk.- Skal behandlersystemet føle det samme ansvar i forhold til at informereetniske minoriteter om mulighederne i handicaporganisationerne, som deføler i forhold til etniske danskere.- Skal projektet have etableret viden om flygtninge/indvandreres syn påhandicap.8. Aktiviteter Projektet skal etablere en webside, lave en plakat, afholde dialogmødermed etniske minoriteter, handicaporganisationerne og professionellebehandlere samt formidle den viden der opsamles i projektet.Webside: Der skal etableres en webside, der indeholder information omhandicaporganisationerne og mulighederne heri og links til disse.Plakat: Promoveringen af websiden skal ske gennem en plakat, hvorpå detkort fremgår, hvad en handicaporganisation/patientforening er, og hvilkemuligheder der er heri for det enkelte medlem. Plakaten skal være lettilgængelig, og en mere uddybende information skal findes via websiden,som plakaten skal henvise til med en web-adresse.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10.Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2 år.13. Evt. tidligere bevillinger ingen14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerOverordnet set kan projektets målopfyldelse undersøges ved, athandicaporganisationernes medlemstilgang betragtes – om der er sket enmålbar øgning i tilgangen af mennesker med anden etniskbaggrund enddansk i handicaporganisationerne. Målopfyldelsen undersøges gennemdirekte kontakt til de enkelte handicaporganisationer og skal finde stedbåde i projektets begyndelse og projektets afslutning.Derudover skal der ved evalueringen af projektet også undersøges ombehandlerne selv mener, de er blevet bedre til at informere etniskeminoriteter om handicaporganisationernes tilbud. Dette skal finde stedgennem en spørgeskemaundersøgelse og eventuelt interviews.Spørgsmålet, om kendskabet til handicaporganisationernes tilbud er blevetøget, bliver indirekte svaret gennem undersøgelsen af omhandicaporganisationernes tilgang af nye medlemmer med anden etniskbaggrund end dansk.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,1 0,9 0 069


28 Center for Små Handicapgrupper – Landsdækkende mentorkorps afudstødte unge med sjældne handicap1. Titel Landsdækkende mentorkorps af udstødte unge med sjældnehandicap.2. Forslagsstiller Center for Små Handicapgrupper3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Primær målgruppe: Unge med sjældne diagnoser, der er udstødte afarbejdsmarkedet.Projektet ønsker at udnytte de gode ressourcer, det har vist sig, at derligger i den unge-gruppe (ca. 150 unge), Center for Små Handicapgrupperhar arbejdet med i projektet ”Udsatte unge med sjældne handicap”. Det eren gruppe unge på 20-30 år med nogle stærke livserfaringer i forhold til atleve med et handicap eller en kronisk sygdom. De har levede erfaringermed de problemer og misforståelser, gruppen typisk møder i deresopvækst (med forældre/pårørende), gennem skolegang(folkeskole/specialskole), videre uddannelse (muligheder ogbegrænsninger), job eller førtidspension (grænserne for rummeligheden påarbejdsmarkedet). Det er en gruppe unge, der ikke besidder de ”gængsekompetencer”, som arbejdsmarkedet kræver – eksempelvis er der mange,der har kognitive problemer og derfor har vanskeligt ved at læse ogskrive.Sekundær målgruppe: Andre unge med sjældne diagnoser, forældre ogfagfolk, der henvender sig til CSH for at få råd og vejledning på nogle afde områder, hvor de unge piloter (primær målgruppen) har særlig viden ogkompetencer.5. Formål Målet er, at de unge - ved at deltage i projektet - får styrket deres selvværdog får øje på nogle muligheder i forhold til at skabe sig et liv, der giverværdi for dem.Projektet skal udvikle metoder til at bruge unge såkaldt ”ressourcesvage”(i dette projekt unge med sjældne diagnoser), som ressourcepersoner iforhold til levede erfaringer med hverdagsliv, med valg af levevej –uddannelse og job, med at klare sig igennem systemerne (primært hospitalog kommune), løsrivelse fra forældre, at finde kvaliteterne i sit liv, selvom der er meget man ikke kan – og andre relevante temaer.6. Hvordan nås resultaterne? Der skal udvikles et uddannelseskoncept på basis af erfaringerne fralignende projekter. Der skal findes frem til en uddannelse, der gør detmuligt at deltage på baggrund af hver enkelt deltagers særligekompetencer, og hvor kravene til deltagelse defineres af de unge selv.Der skal laves en undersøgelse blandt modtager-målgruppen for at findefrem til, hvilke behov for rådgivning de har. De unge piloter skal derforrelativt hurtigt tilbydes til de relevante modtagere, således at det er muligthele tiden at afveje og tilpasse piloternes uddannelse til det, projektetsmodtagermålgruppe efterspørger. Modtager-målgruppen kan findes viapatientforeningerne på det sjældne område. Det kan være ved direktekontakt til en række fagpersoner på de nævnte relevante fagområder ogvia henvendelser, som CSH modtager og vurderer relevante.7. Operationelle mål forresultater / slutmålProjektets primære målgruppe skal opleve, at projektet giver dem en bedreselvfølelse, fordi de oplever at blive brugt som en ressource.Succeskriteriet i dette projekt er, at vi ønsker at uddanne 10-15 unge medsjældne diagnoser til at være ungdomspiloter.Projektets sekundære målgruppe skal opleve, at de får noget brugbarviden fra ungdomspiloterne. En unik viden som de ikke vil kunne få fraandre, og det skal kunne aflæses af de evalueringsskemaer, brugernebliver bedt om at udfylde løbende.70


8. Aktiviteter Projektet planlægges i 3 overlappende faser over 3½ år.CSH vil uddanne et korps af 10-15 ungdomspiloter, som andre unge,forældre og fagfolk kan ringe til eller få ud og fortælle på skoler o. lign.om deres erfaringer. Forældre og fagfolk kan bruge det til at få et andetfokus – væk fra problemer og bekymringer og frem mod muligheder ogløsninger, ved at modtage rådgivning og erfaringer fra unge med sjældnediagnoser.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år.Projektet vil løbende arbejde med at evaluere og justere indsatsen. Måleter allerede ved projektets start at opstille målbare succeskriterier påenkelte delmål og ved hver af indsatserne knytte evalueringsværktøjer til.Således skal projektet have evalueret hver enkelt deltagers udbytte afprojektet (primær målgruppe), og modtagerne af ungdomspiloternesydelser (sekundær målgruppe) vil blive bedt om at besvarespørgeskemaer, evt. på nettet.Ordningen skal løbende evalueres. Hver gang en ungdomspilot eller engruppe af ungdomspiloter har været ude, skal modtageren udfylde etanonymt spørgeskema og sende til CSH, hvor resultaterne opsamles ogreguleres ind i projektplanen. Det er samtidig ment som et læringsforløbfor ungdomspiloterne, så de finder ud af, hvad de er gode til, og hvad demåske skal holde sig fra.For at være sikker på at metodeudviklingen af uddannelseskonceptet eranvendeligt, skal det afprøves på mindst en og meget gerne to andregrupper.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger2004 2005 2006 2007PUF306.384 96.105 0 081113-0010Satspuljebevilling på 1,1 mio. kr. i hvert af årene 2005-2007Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 0,6 1,4 1,5 1,471


29 Danske Døves Landsforbund – Ældrevejledning til døve – en landsdækkendeordning1. Titel Ældrevejledning til døve - en landsdækkende ordning2. Forslagsstiller Danske Døves Landsforbund3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er ældre døve tegnsprogsbrugere – ca. 300 personer over 65.5. Formål Over 60 % af alle ældre døve i Danmark har uløste problemer, somskyldes manglende viden om eller manglende adgang til samfundetsgenerelle tilbud til ældre borgere. Tilbuddene findes – det være sighjælpemidler, transporthjælp, hjemmehjælp mm., men ældre døve harikke kendskab til dem eller magter ikke (pga. deres sproglige handicap) atfå dem iværksat eller gøre brug af dem.Det mest nærliggende mål med projektet er at yde hjælp og vejledning tilældre døve med henblik på, at gruppen kan blive ligestillet med andreældre borgere i Danmark.Derudover er det målet med projektet at få igangsat en permanentældrevejlederordning, finansieret af de involverede kommuner ifællesskab, sådan som det er sket i det storkøbenhavnske område.Der søges her om en videreførelse af et igangværende satspuljeprojekt.Mens første del af målsætningen med projektet er lykkedes fuldt ud, mådet imødeses, at vi pga. kommunalreformen ikke når at få forhandletfinansieringen af en permanent ældrevejlederordning på plads medkommunerne, inden indeværende projektperiode udløber. Skønt vi harigangsat forhandlingerne med kommunerne allerede i slutningen af 2005,må vi desværre se i øjnene, at alt for mange kommuner ikke er i stand tilat tage stilling til spørgsmålet om finansieringen af en kommendeældrevejlederordning, idet de fortsat er midt i de store strukturelle ogpersonalemæssige omlægninger, som følge af den kommendekommunalreform.6. Hvordan nås resultaterne? Alle ældre døve får tilbud om besøg af en ældrevejleder, som selvbehersker flydende tegnsprog. Ældrevejlederne har løbende kontakt til deældre døve, som har brug for hjælp og laver desuden opsøgende arbejdeblandt alle ældre døve inden for hver deres geografisk afgrænsedeområde.Projektlederen arbejder sideløbende med at samle og systematiseredokumentation med henblik på at kunne videregive den relevanteinformation til kommunerne, således at der kan opnås forståelse for enfremtidig finansiering af en permanent ældrevejlederordning.7. Operationelle mål forresultater / slutmålProjektet skal nå ud til samtlige ældre døve, som har behov for hjælp.Målgruppen skal opleve, at deres problemer er blevet løst, deres hverdagblevet lettere og deres livskvalitet højnet.Det er naturligvis målet at få videreført ordningen i samtlige dekommuner, hvor der bor ældre døve. Men vi vil anse det for en succes,såfremt vi inden projektperiodens afslutning kan få 60 % af kommunernetil at indgå kontrakter om finansiering af en permanentældrevejlederordning.8. Aktiviteter En (deltids-) projektleder og 3 ældrevejledere er i dag ansat af DanskeDøves Landsforbund til at udføre ovennævnte aktiviteter. Projektlederenhar til huse i Danske Døves Landsforbunds sekretariat i København, og detre ældrevejledere har kontorer i CFD’s regionale afdelinger i hhv.København, Fredericia og Århus, og dækker hver deres del af landet.Projektlederen står for den landsdækkende koordination,72


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2 år.vidensopsamling, afrapportering og regnskabsaflæggelse.Ældrevejlederne registrerer alle kontakter, de har med ældre døve ogafrapporterer til projektlederen kvartalsvist. Projektlederen samler alledata og udarbejder løbende en omfattende dokumentation, der bl.a. brugesi kontakten til kommunerne med henblik på at permanentgøre tilbuddet tilde ældre døve.Ved projektperiodens ophør, vil det være enkelt at måle om målsætningenmed permanentgørelse af ordningen er opfyldt. Det vil fremgå af antalletaf kontrakter, der er indgået med kommunerne.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerDDL97003-0001HANDICAP871441-0009LOTDSI821211-0033RAMHANDI871461-0034RAMHANDI871461-0135RAMHANDI871461-01622004 2005 2006 20070 1.900.000 1.900.000 0170.000 90.000 75.000 03.040.431 3.350.032 3.470.302 02.300.000 0 0 01.200.000 1.200.000 1.200.000 01.800.000 1.600.000 1.600.000 0Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,7 1,3 0 073


30 Danske Døves Landsforbund – Forældrevejledning til døve1. Titel Forældrevejledning til Døve2. Forslagsstiller Danske Døves Landsforbund3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe 1. Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller sværthørehæmmede tegnsprogsbrugere med hørende børn mellem 0-18 år.2. Familier, hvor en eller begge forældre er døve eller sværthørehæmmede tegnsprogsbrugere med døve børn mellem 0-18 år.3. Familier, hvor en eller begge forældre har anden etnisk baggrund og erdøve eller svært hørehæmmede tegnsprogsbrugere med børn mellem 0-18år, fortrinsvist hørende.4. Hørende fagpersoner, der ikke arbejder inden for døveomdet, mensom i deres arbejde har kontakt med de døve forældre og deres hørendebørn.Kendetegnende for målgruppen er, at der er tale om kompetente forældre.De døve forældres problemer opstår i kommunikationen med de hørendeomgivelser, der har kontakt med familien og det/de hørende børn, og iforbindelse med kommunikationen i familien.Døve forældre med døve børn har også behov for generel information påtegnsprog om fødsel, børn, opdragelse, sprogudvikling m.v. Døveforældre med anden etnisk baggrund har en dobbelt problemstilling, da debåde kan have manglende viden om dansk kultur og det danske samfundog samtidig har kommunikationsproblemer i forhold til de hørendeomgivelser.Det skønnes, at der er i alt ca. 350 døve/hørehæmmede familier medmellem 500-600 hørende børn, 20-30 døve forældrepar med døve børn ogca. 100 etniske døve forældre med hørende børn.5. Formål At styrke døve og svært hørehæmmede forældres ressourcer, så de bliverbedre rustet til at klare forældrerollen i dagligdagen.Forældrevejledningen skal bidrage til at bryde isolation, øgeerfaringsudveksling og øge viden om børneopdragelse og børns udvikling.6. Hvordan nås resultaterne?Tilbud til døve forældre om individuel vejledning og rådgivning påtegnsprog.Støtte til oprettelse af forældregrupper samt oplæg og temadage foreksisterende forældregrupper og familiekurser for hele familien.Information til det hørende barns daginstitution eller skole, kurser forhørende professionelle mm.Afdækningen af døve forældre med anden etnisk baggrunds udfordringerog problemstillinger skal ud over at ovenstående mål kvalificeres i forholdtil etniske døve forældre, munde ud i, at der gives vejledning ogrådgivning ud fra den kulturelle kontekst, som etniske døve forældrebefinder sig i med henblik på, at de og deres børn bliver velintegrerede idet danske samfund.7. Operationelle mål forresultater / slutmålFor at projektet kan siges at være en succes, skal Forældrevejledning tilDøve efter projektperioden være et permanent, frivilligt, anonymt oggratis tilbud. Målsætningen er, at Forældrevejledning til Døve kan blive etkommunalt ansvar efter objektive finansieringsprincipper, da vejledningener anonym, og brugerne ikke registreres.8. Aktiviteter Forældrevejledning til Døve afsluttes som projekt den 31. december 2006.Vejledningen og rådgivningen til døve forældre med døve børn skalintensiveres og målrettes de særlige problemer, gruppen har, som følge afat den bliver mindre og flere tilbud på døveomdet svinder.Der skal igangsættes et 1-årigt udredningsarbejde med henblik på at74


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerafdække og analysere, hvilke problemer etniske døve forældre har iforbindelse med forældrerollen i det danske samfund. Herefter følger et 2-årigt forløb med evaluering af nye metoder og implementering af den nyeviden om døve etniske forældre i forældrevejledningen.Center for Døve skal fortsat gennemføre projektet, dog sådan atudredningsarbejdet om etniske døve forældre det første år placeres påDanske Døves Landsforbund. Forældrevejlederne får kontorer i hhv.Ålborg, Odense og København, hvor Center for Døve i forvejen harkonsulentkontorer.Forældrevejning til Døve blev mål- og effektevalueret i periodennovember 2000 til august 2001 af Udviklings- og Formidlingscenteret påhandicapomdet.Et pilotprojekt skal afdække og analysere de særlige problemstillinger,etniske døve forældre kan have samt implementere denne viden iForældrevejledning til Døve. Pilotprojektet skal løbe over en tre-årigperiode. Der foretages en evaluering af, om målene er opfyldt, om det erden rette rådgivning og vejledning der gives etniske døve forældre.DDL97003-0001HANDICAP871441-0009LOTDSI821211-0033RAMHANDI871461-0034RAMHANDI871461-0135RAMHANDI871461-01622004 2005 2006 20070 1.900.000 1.900.000 0170.000 90.000 75.000 03.040.431 3.350.032 3.470.302 02.300.000 0 0 01.200.000 1.200.000 1.200.000 01.800.000 1.600.000 1.600.000 0Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,0 2,9 2,9 075


31 Foreningen ”Øjne på Stilke” - projektet ”Hey… Det handler om kærlighed”1. Titel Hey…. Det handler om kærlighed2. Forslagsstiller Foreningen ”Øjne på Stilke”3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er unge mennesker med psykisk og fysiskudviklingshæmning i alderen 12-25 år med behov for oplysning oginformation om kærlighed, følelser og seksualitet, i alt ca. 300- 400 ungemennesker på Specialskoler og Specialfritidshjem fortrinsvis på Sjælland..Kendetegnende for gruppen er, at de som en konsekvens af deres handicapog deraf manglende sprog, læse og sociale færdigheder har svært ved atmodtage information fra omverden samt forstå den verbale og fysiskekommunikation, som er normen, når det gælder seksualitet og følelser.5. Formål Projektets målsætning er via forumteaterformen at tilvejebringe etkommunikativt redskab, som gør det muligt at indgå i en dialog med deunge om vigtige, komplekse og svære følelsesmæssige spørgsmålsamtidigt med, at svarene på spørgsmålene formuleres af de unge selv ogsåledes medvirker til oplysning og erfaringsdannelse på de unges egnepræmisser.6. Hvordan nås resultaterne? Projektets metode baseres på forumteaterformen, der er en teaterformudviklet med det formål at involvere publikum i løsningen af dekonflikter, udfordringer og muligheder, der opstår på scenen. Konflikternevil altid være genkendelige for publikum (i dette tilfælde unge menneskermed handicap), da de vil omhandle problemstillinger de unge kender fraderes egen eller venners dagligdag.Det unikke ved forumteater som kommunikativt og oplysningsmæssigtredskab er, at publikum aktivt involveres i på deres præmisser atformulere løsningsforslag på dilemmaer og konflikter, som forestillingenomhandler.7. Operationelle mål forresultater / slutmålSucceskriteriet for et oplysningsarbejde af denne art er overordnet atskabe en forumteater forestilling samt en workshop, som med respekt,humor og indsigt bibringer unge mennesker med handicap såvel som detpædagogiske personale, et nyt konkret kommunikativt redskab til at gå idialog om svære abstrakte spørgsmål vedr. følelser, kærlighed ogseksualitet. Desuden - at sikre at unge mennesker med handicap frasamfundets side af tilbydes en oplysning om seksualitet og følelser, somimødegår og tager højde for specifikke vanskeligheder, tilegnelsen afviden og forståelse for disse spørgsmål afstedkommet af deres handicap.Af særlig vigtighed for projektets succes vil være at sikre, at de ungeforstår og respekterer såvel egne som andres grænser og særligt, at de harretten til at bestemme over egen krop. Dette for at forebygge seksuellekrænkelser og overgreb.8. Aktiviteter Projektet har tilknyttet 2 projektledere, 1 forumteater konsulent, 1konsulent med speciale i rådgivning vedr. seksualitet ogudviklingshæmning samt tre skuespillere.Fase 1. Interviews med unge mennesker med handicap samt lærere ogpædagoger vedr. følelser og seksualitet.Fase 2. Der skabes en række cases, som tager udgangspunkt i disseproblemstillinger. Derefter bygges en forumteaterforestilling medtilhørende workshop op omkring disse cases.Fase 3. Projektet i form af et forumteater, forestilling og workshoptilbydes Specialskoler og Specialfritidshjem på Sjælland, som hereftergratis kan bestille og benytte forestillingen som redskab i det pædagogiskearbejde med at undervise og oplyse om seksualitet og følelser.9. Operationelle mål for76


centrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 1 år.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerProjektlederne vil undervejs i projektet løbende interviewe projektetsmålgruppe før og efter projektet (herunder såvel de unge selv, som detpædagogiske personale) med henblik på at sikre kvalitative data til brugfor en endelig kvalitativ analyse af projektets oplysningsværdi samt afforumteaterformens anvendelighed i seksualoplysningsarbejdet inden forspecialomdet.Ligeledes vil der blive opfordret til, at samtlige specialskoler ogspecialfritidshjem, hvor projektet/forestillingen finder sted,videodokumenterer forestillingen.Endelig vil der blive udarbejdet en rapport, som indeholder en kvalitativgennemgang samt analyse af projektet.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 0,3 0 0 077


32 ADHD-foreningen – Projektet VoksenADHD1. Titel VoksenADHD2. Forslagsstiller ADHD-foreningen3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Voksne med ADHD. Forskning peger på, at 1–3 % af den voksnebefolkning har ADHD. Det vil sige, at selv med et forsigtigt skøn på 1–2% drejer det sig om 30.000–60.000 mennesker i den erhvervsaktive alder.Overordnet ses tre grupper i voksenalderen: a) en gruppe med fåproblemer b) en gruppe, der fortsat har symptomer med tilhørende socialeog emotionelle problemer og c) en lille gruppe med alvorlig antisocialog/eller psykiatrisk problematik.Målgruppen er endvidere:Kommunale sagsbehandlere og støttekontaktpersoner: Center forLigebehandling af Handicappede afsluttede i januar 2006 sin undersøgelseaf, om voksne med ADHD får den hjælp fra kommunen, som de harbehov for. Centret konkluderede bl.a., at der mangler viden om ADHD ikommunerne, at det kan være svært for voksne med ADHD at fåkompensation for deres handicap.Mentorer og støttepersoner til handicappede i erhverv.Frivillige. Også foreningens aktive frivillige i lokalafdelingerne skalinddrages og uddannes, så der landet over oprettes mødeforaer for voksnemed ADHD5. Formål Formålet er at forøge livskvaliteten for voksne med ADHD og deresfamilier og at øge kvaliteten i indsatsen over for mennesker med ADHDved at- udvikle tilbud målrettet voksne med ADHD, der kan styrke derespersonlige, faglige og sociale kompetencer- sikre, at voksne med ADHD får mulighed for at deltage i samfundet pålige fod med andre- fremme den faglige indsats og udvikling inden for omdet- opbygge en vidensbank og informationsmateriale om voksne medADHD- pege på nye og nemmere veje til inddragelse af voksne med ADHD6. Hvordan nås resultaterne? ADHD-foreningen har en viden om, hvad der er brug for, og hvad der skaltil i forhold til voksne med ADHD. Vores viden er bl.a. indhøstet iFlyverprojektet, som med en bevilling fra satspuljen i årene 2003-2005var et tilbud til voksne om en bisidder/tovholder/coach, der vidste nogetom ADHD og mulighederne i systemet.ADHD-foreningen vil iværksætte initiativer i forhold til a) opbygning afen frivillig indsats b) udvikling af relevant materiale og tilbud, der sættervoksne med ADHD bedre i stand til at tage vare på eget liv c) udvikling afmateriale og kursustilbud ift uddannelse af kommunale sagsbehandlere ogstøttekontaktpersoner og d) udvikling af materiale og kursustilbud tilmentorer og støttepersoner til voksne med ADHD i erhverv.7. Operationelle mål forresultater / slutmålProjektet skal resultere i, at- voksne med ADHD får øget deres kompetencer og muligheder- der er lokale og landsdækkende tilbud til voksne med ADHD, derfortsætter efter projektets afslutning- der er et landsdækkende net af frivillige bisiddere/tovholdere/coaches- der er sagsbehandlere og støttekontaktpersoner i alle kommuner medspecialistviden om voksne med ADHD- der er initiativer i gang med hensyn til, hvad der kan få voksne medADHD ind på arbejdsmarkedet, og hvordan arbejdet kan fastholdes.78


8. Aktiviteter VoksenADHD vil arbejde med- opbygning af et korps af frivillige ADHD-navigatører- inddragelse af de frivillige i ADHD-foreningens lokalafdelinger,- udvikling og afprøvning af relevant information og kursustilbud tilvoksne med ADHD- udvikling og afprøvning af en ”kommunepakke om voksne med ADHD”til sagsbehandlere og støttekontaktpersoner- udvikling og afprøvning af tilbud til mentorer og støttepersoner tilhandicappede i erhverv.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år.Projektet vil fra start tilrettelægge procedurer, så der løbende bliver fulgtop på aktiviteter, henvendelser mv.I forhold til kommunernes sagsbehandlere og støttekontaktpersoner vil detvære oplagt og ønskeligt, at Center for Ligebehandling af Handicappedefulgte op på den tidligere undersøgelse.Projektet som sådan ønskes evalueret i et samarbejde med Center forevaluering, Psykiatrien i Århus Amt.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerHANDICAP871441-0065LOTDSI821211-0024PUF81111-5792RAMHANDI871461-0134SÆRLIGSOC821241-1680UDD87301-01842004 2005 2006 2007165.000 295.000 300.000 01.302.614 1.362.107 1.385.808 00 88.739 0 01.500.000 1.500.000 0 040.000 0 0 079.000 0 0 0Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 2,5 2,5 2,5 079


33 TV-Glad1. Titel TV-Glad2. Forslagsstiller TV-Glad3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Mennesker med udviklingshæmning, med varige psykiske/fysiskefunktionsnedsættelser, sentudviklede og mennesker medlæsevanskeligheder.Desuden - pårørende til ovenstående grupper, behandlere ogpersonalegrupper der arbejder med målgruppen og den danske befolkningi almindelighed.På TV-Glad i København vil ca. 100 mennesker medudviklingshæmning/funktionsnedsættelse være ansat iprogramproduktion. I landets øvrige regioner vil ca. 125 mennesker medudviklingshæmning/funktionsnedsættelse være ansat iprogramproduktion.5. Formål TV-Glad arbejder målrettet på- at udviklingshæmmede kan kommunikere globalt via digitale medier- at udviklingshæmmede tilbydes meningsgivende uddannelse- at udviklingshæmmede sikres reel adgang til arbejdsmarkedet.Udviklingshæmmede bliver trods intentioner og lovgivning stadig i stortomfang parkeret på pension og gemt væk på et beskyttet værksted. IDanmark forestår der en enorm opgave i at omlægge beskyttetbeskæftigelse til en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik, dertilkender mennesker med funktionsnedsættelser tidssvarende ogprogressive udviklingsmuligheder.6. Hvordan nås resultaterne? TV-Glad er klar til en yderligere professionalisering og ønsker atproducere og sende 1 times tv om dagen alle ugens dage.I første omgang via lokal-tv og eksisterende sendetilladelser i København,Slagelse, Esbjerg og Aabenraa samt nye sendetilladelse fra februar 2007.TV-Glad vil ligeledes kunne ses via nettet, hvor alle udsendelser vil væretilgængelige.Programmerne vil blive produceret rundt om i landet, hvor der vil være enTV-Glad i hver region, der vil afspejle et Danmark, hvorudviklingshæmmede og mennesker med funktionsnedsættelser har masseraf livsmod og ressourcer, hvis de gives lov.7. Operationelle mål forresultater / slutmål2009 har vi som mål for, at TV-Glad vil være en tilstrækkeligtprofessionaliseret tv-udbyder, der er kvalificeret til at deltage i fremtidensdigitale mediebillede, der skal etableres og indeholdes i Medieforliget2009.Resultatet af tv-medarbejdernes arbejde afspejles direkte i voresprogramproduktion. Programfladen skal dagligt fyldes op, og resultatet ersynligt for alle og enhver i de daglige udsendelser, der sendes landet over.Det første hold studerende på fagskolen for udviklingshæmmede vilafslutte deres uddannelse til foråret 2007, hvor vi forventer at ansætte enstor del af de færdiguddannede i flexjob på TV-Glad.8. Aktiviteter Programerklæring for TV-Glad"Hvad laver du?" Med dette enkle spørgsmål som udgangspunkt sættervores reportere fokus på arbejds- og kulturliv hos en række mennesker;udviklingshæmmede som "normale"."Glad Magasin" er titlen på et aktualitets- og debatprogram, som går idybden med fundamentale problemstillinger, der vedrørerudviklingshæmmedes liv og hverdag."Novotny's Hjørne" er et kulturmagasin, som dækker områder indenfor80


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år.film, musik, teater og kunst."Glad Mad". Institutionsomdet har gennem generationer afskåretudviklingshæmmede fra muligheden for selv at vælge og tilberede mad ogudvikle en bevidstgørelse om mad og kritisk sans herom.Samtlige programmer produceres af udviklingshæmmede medprofessionel støtte.TV-Glads målsætning - om at sikre udviklingshæmmede ytringsfrihed,udvikling og selvværd - håber vi kan aflæses i de produceredeprogrammer, som bl.a. skal måles på graden af professionel styring afproduktionen hos den del af personalet, der er udviklingshæmmet.Vi vil derfor iværksætte en ekstern ledet undersøgelse, der vurdererkvalifikations- og kompetenceudviklingen hos personalet, graden afmedbestemmelse og indflydelse i arbejdets tilrettelæggelse samt hvilkeresultater, der kan udledes af programproduktionen hos seerne.Undersøgelsen vil bl.a. kunne tage afsæt i en allerede foretaget kvalitativanalyse, der er foretaget i et speciale fra RUC. Specialet forventes atudkomme som bog senere på året.13. Evt. tidligere bevillingerRAMHANDI871461-01632004 2005 2006 20073.900.000 3.000.000 2.100.000 014. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger TV-Glad har fået en mindre bevilling, end de har søgt om. Det aftales medTV-Glad, hvilke dele af projektet der kan gennemføres med bevillingenfra satspuljen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,0 3,0 3,0 -81


34 SKUD Skole/uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennesmuskeldystrofi1. Titel SKUD Skole/uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennesmuskeldystrofi2. Forslagsstiller RehabiliteringsCenter for Muskelsvind3. Evt. tilskudsmodtager Rehabilieringscenter for Muskelsvind4. Målgruppe Børn og unge med Duchennes muskeldystrofi (DMD) og Beckersmuskeldystrofi (BMD)Lærere og forældre til børn med DMD og BMDDer er indledt drøftelser med andre handicaporganisationer mhp at udvidemålgruppen.5. Formål At kvalitetsudvikle specialviden til forældre og lærere, så de bliver i standtil at møde børnene med relevant støtte og udfordringer mhp at øgebørnenes udbytte af skolenAt afdække og dokumentere praksis mhp at afklare om der er brug for etsupplerende undervisningstilbud mellem grundskolen ogungdomsuddannelserne for at fremme muligheden for at påbegynde enungdomsuddannelse6. Hvordan nås resultaterne? Ved at:- indsamle og formidle den nødvendige viden indenfor såvelfagspecifikke, sygdomsrelaterede, kognitive ogpædagogisk/psykologiske områder, så det bliver muligt for lærereog forældre at stille alderssvarende udfordringer, krav ogforventninger- etablere kompetencegivende netværk – såvel elektronisk somfysisk – for børn og unge med DMD/BMD, deres lærere ogforældre- udvikle og om muligt etablere et supplerende uddannelsestilbud,for den del af gruppen, der ikke er i stand til at forsætte i enungdomsuddannelse7. Operationelle mål forresultater / slutmålFølgende kvalitative resultater skal være opnået for at projektet blivervurderet som værende en succes:• projektbørnenes faglige og kognitive færdigheder skal væreforbedret, så der er flere børn indenfor målgruppen, der vurderesat være i stand til at fortsætte i en ungdomsuddannelse efterafsluttet grundskole• børnenes sociale kontakter opleves som udvidet af såvel børnenesom deres forældre og lærere• lærerne og øvrige fagpersoner oplever deres viden ommuskelsvind som tilstrækkelig• lærernes og forældrenes holdninger og forventninger til børnenehar ændret sig, så der i højere grad stilles alderssvarende krav ogforventninger• afklaring af, hvorvidt deltagelse i projektet har medført ændring afhandlinger hos lærere og forældre, samt hvilke ændringer, der erforetaget• der har været tilfredshed med deltagelse i projektet i en sådangrad, at en overvejende del af deltagerne anbefaler permanent,landsdækkende etablering af netværksmetoden82


8. Aktiviteter RCfM vil etablere og vedligeholde netværk for målgruppen vest forStorebælt. Øst for Storebælt vil målgruppen fungere somsammenligningsgruppe uden etablering af.- Netværket vil blive etableret som et debatforum på Internettet,som deltagerne i netværket kan benytte via brugernavn ogpassword.- Netværksdeltagerne vil endvidere blive tilbudt deltagelse itemadage arrangeret af RCfM. Her vil relevante emner blive tagetop, for eksempelo sygdomsrelaterede emner med den nyeste viden om DMD(for eksempel ny forskning om kognitive problemer)o funktionsnedsættelserelaterede emner (for eksempelpraktisk hjælp)o kognitive og psykosociale emner (for eksempel hvordanman taler med en elev om funktionstab)o fagrelaterede emner (for eksempel brug af IT iundervisningen eller funktionsnedsættelseidræt)Projektet vil efterfølgende blive evalueret med henblik på afklaring afeffekten af interventionen.En følgegruppe vil under hele projektperioden være sparringspartner forprojektlederen. Der vil desuden være en referencegruppe medrepræsentanter for lærere, forældre, PPR mv. som vil sikre det faglig inputtil projektet samt drøfte udviklingen og bidrage til at udbrede resultaterne.Derudover bliver der etableret en idéudviklingsgruppe med repræsentanterfra f.eks. uddannelsesnstitutioner og erhvervsvirksomheder med henblikpå metodeudvikling af et uddannelsestilbud til unge med DMD/BMD, derhar afsluttet grundskolen.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering-Der vil blive udformet en grundig evaluering. Evalueringen vil bl.a.gennemføres ved hjælp af:- Indledende kognitiv/psykologisk test af børnene foretaget af PPR- Spørgeskema til deltagerne i såvel projektgruppe som isammenligningsgruppe med kvalitative og kvantitative spørgsmåludfyldt ved besøgsinterviews ved projektets start, vedprojektafslutning og muligvis midtvejs i projektet blandt andet omforventninger, udbytte samt om ønsker til fremtidig intervention- Samtaleskema til brug ved afsluttende samtale mellemklasselærer, PPR, forældre og projektledelse med henblik på atafklare om børnene har nået et tilfredsstillende niveau i forhold tilderes individuelle forudsætninger11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år13. Evt. tidligere bevillinger ingen14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,2 1,3 1,1 0,083


Bekæmpelse af negativ social arv35 Børneforløbsundersøgelsen (binding fra satspuljeaftalen for 2006)1. Titel BørneforløbsundersøgelsenSocialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i 19952. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Socialforskningsinstituttet (SFI)4. Målgruppe At følge ca. 6.000 børn født i 1995 gennem hele deres barndom ogungdom.5. Formål Formålet med undersøgelsen er at følge en årgang af børn genneminterview af både forældre og børn for bl.a. at kunne belyse evt.sammenhænge mellem tidligt opståede problemer og senere udvikling påalle livsområder.6. Hvordan nås resultaterne? Formålet med Socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børnfødt i 1995 er at give en fortløbende empirisk beskrivelse af børns liv,opvækst og udvikling. I alt følges ca. 6.000 børn. Der har hidtil væretindsamlet spørgeskemadata i 1996, 1999 og 2003.7. Operationelle mål forresultater / slutmål4. dataindsamling – 2006Dataindsamlingen påbegyndes i starten af 2006, hvor børnene er blevet 10år. Der udarbejdes tre spørgeskemaer til brug for interview af henholdsvisbørnenes mødre, fædre og børnene selv.5. dataindsamling - 2009Denne dataindsamling påbegyndes i starten af 2009, hvor der udarbejdesinterview- og spørgeskemaer. Børnene er her blevet 13 år.Dataindsamlingen planlægges gennemført på samme måde som 4.dataindsamling.Analyser på baggrund af dataindsamlingUmiddelbart efter hver dataindsamling beskrives og analyseres børneneslivssituation og udviklingen siden sidste dataindsamling i tooversigtsrapporter fra Socialforskningsinstituttet: En om de etnisk danskebørn og en om børn med anden etnisk baggrund.Der udarbejdes 2 rapporter efter hver dataindsamling. Databasen kanendvidere bruges løbende til at belyse mere specifikke spørgsmål, når deropstår behov for dette.8. Aktiviteter Der foretages indsamling af data med 3 års mellemrum.9. Operationelle mål for Der gennemføres interview i efteråret 2006 og i starten af 2009.centrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,SFI dokumenterer i rapporter de analyser og undersøgelsermonitorering og evt. børneforløbsundersøgelsen bliver brugt til.evaluering11. Evt. forskningsprojekter til Det vurderes, at der ikke skal iværksættes selvstændig effektmåling afeffektmålinginitiativet.12. Varighed og forankring Forløbsundersøgelsen følges op med interview med 3 års mellemrum. Dersøges midler i 2010 til bearbejdning af data indsamlet i 2009.13. Evt. tidligere bevillinger Forløbsundersøgelsen er tidligere blevet støttet af Socialministeriet.Der er ved sidste satspuljeforhandling afsat i alt 11,7 mio. kr., somfordeler sig med 4,9 mio. kr. i 2006, 1,4 mio. kr. i 2007 og 5,4 mio. kr. i2009 til at indsamle og bearbejde data.14. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering84


Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010- - - 1,585


36 Styrkelse af barnets perspektiv i sager om forældremyndighed og samvær1. Titel Styrkelse af barnets perspektiv i sager om forældremyndighed ogsamvær2. Forslagsstiller Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Skilsmissebørn og forældre5. Formål Opfølgning af ny forældremyndighedslov6. Hvordan nås resultaterne?7. Operationelle mål forresultater / slutmål8. AktiviteterI forlængelse af betænkningen fra udvalget om forældremyndighed ogsamvær vil regeringen fremsætte lovforslag om ændrede regler forforældremyndighed og samvær. Der vil være tale om et forslag til en nyforældremyndighedslov og et forslag til ændring af retsplejeloven. Samleter der tale om en udmøntning af regeringsgrundlaget.Betænkningen og lovforslagene vil indeholde forskellige forslag medfokus på barnets perspektiv. Der er endvidere tale om nyskabelser i formaf muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed og fastsættebarnets bopæl ved dom i stedet.Forslagene vil – i det omfang de bliver gennemført uændret – indebære enrække nye sagstyper (herunder et øget antal sager i en overgangsperiode).Her tænkes særligt på:• Dom til fælles forældremyndighed• Barnets bopæl• Inddragelse af alle børn uanset alder• Barnets initiativret• Barnets samvær med andre end forældre• Bistand til barnetHerudover vil børnesagkyndige i højere grad skulle inddrages iforældremyndigheds- og samværssager, ligesom der vil skulle skekvalificering og harmonisering af de børnesagkyndige undersøgelser.Lovforslagene stiller store krav til implementering og til formidling overfor eksterne samarbejdspartnere og borgere.Der er endvidere behov for at følge forslagenes implementering ogunderstøtte med metodeudvikling – både i forhold til statsforvaltningerneog domstolene. Der tænkes særligt på:• metodeudvikling på inddragelse af børn i sager omforældremyndighed og samvær (samtaler, undersøgelser,autorisationsordning for børnesagkyndige, børnegrupper mv.)• undersøgelse af de forligsmæssige bestræbelser – virker lovenefter hensigten• undersøgelse af virkningen af fortsat fælles forældremyndighedtrods den ene forælders protest9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmålMålet er at:1. der sker en stigning i antallet af forlig i statsforvaltningen, og iantallet af børn hvor der er fællesforældremyndighed2. antallet af sager hvor statsforvaltningen træffer afgørelse omsamvær falder.86


10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringForslagenes implementering vil blive fulgt og understøttet medmetodeudvikling – både i forhold til statsforvaltningerne og domstolene.Herudover er der af det samlede beløb forudsat etablering af en permanentstatistik-11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Ordningen er permanent og skønnes at medføre merudgifter på 10 mio. kr.årligt fra og med 2011.13. Evt. tidligere bevillinger -14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering Beløbet er et rammebeløb. Der skal efterreguleres i forhold til polistiskaftale om lovforslagets endelige indhold, opfølgning mv.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201010,0 20,0 15,0 15,087


37 Indsats for gravide stofmisbrugere1. Titel Indsats for gravide stofmisbrugere2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Kommuner4. Målgruppe Målgruppen for initiativet er gravide stofmisbrugere. Undersøgelsen”Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark 1990-2001”,viser, at der i perioden var 4.698 gravide kvinder registreret ibehandlingssystemet, eller som fødte børn med stofabstinenser. I perioden1996 til 2001 var der således årligt i gennemsnit ca. 392 gravide kvindermed stofmisbrug. Undersøgelsen viser endvidere, at graviditeterne iperioden resulterede i 2.424 levende fødte børn, eller at der i gennemsnitfødes 202 børn årligt.Af de 202 børn, der fødes om året af kvinder med stofmisbrug, skønnesca. 20 pct. (ca. 40 børn) at blive født af en mor, som ikke er i kontakt medbehandlingssystemet under graviditeten.Langt hovedparten af de gravide stofmisbrugere i behandling er iambulant behandling under graviditeten. Ifølge DanRIS er der ca. 10gravide kvinder i døgnbehandling for stofmisbrug om året.5. Formål Ved et fortsat misbrug under graviditeten risikerer gravide stofmisbrugereat skade ikke blot dem selv, men også deres fostre, så de føder børn medstofabstinenser og/eller stofrelaterede lidelser.Formålet med indsatsen er dels at forbedre mulighederne for at fastholdegravide stofmisbrugere, som er i døgnbehandling, i behandling underderes graviditet og dels at begrænse antallet af gravide stofmisbrugere,som ikke er i kontakt med behandlingssystemet under graviditeten. Sigteter, at der fødes færre børn med stofabstinenser og/eller stofrelateredelidelser til følge.6. Hvordan nås resultaterne? Indsatsen kan opdeles i to; for det første ændres lov omtvangstilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, således atanvendelse af bestemmelserne om tvangsmæssig tilbageholdelse afstofmisbrugere i døgnbehandling ikke afhænger af en principiel beslutningi kommunalbestyrelsen. Kommunerne forpligtes til at tilbyde den enkeltegravide stofmisbruger i behandling at indgå en kontrakt omtvangstilbageholdelse under behandlingsforløbet, og den gravidestofmisbruger får en ret til at indgå kontrakt. Lovændringen vil altsåudelukkende omfatte gravide stofmisbrugere i døgnbehandling. Hertilkommer en ændring af klagereglerne for denne gruppe.7. Operationelle mål forresultater / slutmålFor det andet iværksættes et forsøgsprojekt i en række kommuner og dertilhørende regioner, frivillige sociale organisationer m.v. med det formål atudvikle og afprøve metoder dels til tidlig opsporing af gravidestofmisbrugere og dels til indrullering og fastholdelse af gruppen ibehandling. Der etableres et nationalt netværk, hvor projektet løbendeevalueres, videreudvikles m.v.Indsatsen har til formål dels at forbedre mulighederne for at fastholdegravide stofmisbrugere i døgnbehandling og at begrænse antallet afgravide stofmisbrugere, som ikke er i behandling under deres graviditet.Effekten at indsatsen måles bl.a. ved:• At færre børn fødes med stofabstinenser og/eller stofrelaterede lidelser• At kvinderne, der har været i døgnbehandling for stofmisbrug under88


deres graviditet, færdiggør behandlingsforløbet• At der er en forbedret kontakt/relation mellem mor og barn efterfødslen8. Aktiviteter LovændringLov om tvangstilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling ændressåledes, at anvendelse af bestemmelserne om tvangsmæssigtilbageholdelse af stofmisbrugere i døgnbehandling ikke afhænger af enprincipiel beslutning i kommunalbestyrelsen for så vidt angår gravidestofmisbrugere. Kommunerne forpligtes til at tilbyde den enkelte gravidestofmisbruger i behandling at indgå en kontrakt om tvangstilbageholdelseunder behandlingsforløbet, og den gravide stofmisbruger får en ret til atindgå kontrakt. Lovændringen vil altså udelukkende omfatte gravidestofmisbrugere i døgnbehandling.ForsøgsprojektI et antal kommuner etableres et forsøgsprojekt, som skal udvikle ogafprøve metoder dels til tidlig opsporing af gravide stofmisbrugere og delstil indrullering og fastholdelse af gruppen i behandling. Kommunerne skalgennemføre projektet i samarbejde med andre involverede parter,herunder regionerne, frivillige sociale organisationer m.v.Der etableres et nationalt netværk bestående af involverede fagpersonerfra de deltagende kommuner, regioner og organisationer m.v. Netværketskal fungere som forum for løbende faglig sparring og metodeudvikling iforsøget. Netværket ledes af Center for Rusmiddelforskning.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmålEvalueringForsøget evalueres løbende og ved afslutning med henblik på at vurderebehovet for nye initiativer på omdet. Effekterne af lovændringenmedtages i disse overvejelser.Der fremsættes forslag til lov om ændring af lov om tvangstilbageholdelseaf stofmisbrugere i behandling med ikrafttrædelse i løbet af 2007.Forsøgsprojektet udmeldes til samtlige kommuner i foråret 2007 ogiværksættes umiddelbart efter. Det er en forudsætning for kommunernesdeltagelse, at projektet i de enkelte kommuner gennemføres i samarbejdemed regionerne, frivillige sociale organisationer m.v.Der etableres et nationalt netværk med deltagelse af fagpersoner fra dekommunale projekter.10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringForsøget evalueres ved afslutning af forsøgsperioden.Resultaterne af ændringen af lovgivningen følges via allerede eksisterenderegistre, herunder DanRIS.Via forsøgsprojektets netværk skal der ske en løbende vurdering afudviklingen i forsøget, således at der, om nødvendigt, kan justeres iforsøgets aktiviteter undervejs.Forsøget evalueres med henblik på at vurdere behovet for nye initiativerpå omdet. I evalueringen indgår også en opfølgning på lovændringen.Der afsættes ca. 1,0 mio. kr. til evalueringen.11. Evt. forskningsprojekter til -effektmåling12. Varighed og forankring Lovændringen er permanent, mens forsøgsprojektet løber over fire år,med henblik på vurdering af behov for nye initiativer på omdet. Derafsættes årligt ca. 1,6 mio. kr. til lovændringen.13. Evt. tidligere bevillinger -89


14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkninger Ansvaret for indsatsen over for gravide alkoholmisbrugere hører underIndenrigs- og Sundhedsministeriets ressort.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 5,0 5,0 5,0 5,090


38 Udsatte gravide omfattet af regler om særlig støtte1. Titel Ændring af lov om social service - udvidelse af anvendelsesomdettil at omfatte udsatte gravide kvinder2. Forslagsstiller Socialministeriet4. Målgruppe Vi kender ikke det præcise antal gravide kvinder, der lever i en udsatsituation, der kan have indflydelse på det ufødte barns trivsel. Dissekvinder er en meget blandet gruppe, bestående af fysisk og psykiskudviklingshæmmede, kvinder i voldelige forhold, misbrugere o.a.5. Formål Formålet med lovændringen er at fremme den tidligst mulige indsats iforhold til udsatte børn, således at der sættes ind med sociale indsatserallerede under graviditeten. De sundhedsfaglige tiltag baserer sig primærtpå samtaler; mens man i det socialfaglige regi vil kunne yde andre formerfor indsatser, herunder støtte i hjemmet og familiebehandling.Lovændringen vil medføre, at det bliver muligt at styrke moderen, førbarnet er født med den stress og de udfordringer, det medfører.6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne nås ved at gøre det lovligt at anvende reglerne om særligstøtte til børn og unge i lov om social service til gravide kvinder medsociale problemer, hvorved der kan sættes en målrettet indsats i gang. Detvil resultere i, at man på et tidligt tidspunkt kender til kvindens problemerog disses indvirkning på barnet, når det er født, hvorved der kaniværksættes en målrettet indsats overfor barnet fra fødslen.7. Operationelle mål for Operationelle mål fastlægges i forbindelse med færdiggørelsen afresultater / slutmållovforslaget.8. Aktiviteter Der fremsættes lovforslag i januuar 2007 med ikrafttræden 1. juli 2007.Lovforslaget fremsættes sammen med lovforslaget om bisidder tilanbragte børn og unge.Der afholdes en konference om støtten til gravide i efteråret 2007.9. Operationelle mål for Forslaget skal forhandles på plads med partierne bagcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringanbringelsesreformen i løbet af september og oktober 2006.Ankestyrelsen vil kunne lave en praksisundersøgelse af, hvordan desociale myndigheder yder støtte til udsatte gravide kvinder.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Varig bevilling13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Ingen15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201011,0 13,0 13,0 13,091


39 Opfølgning på anbringelsesreformen - Ændring af lov om social servicebisidder til anbragte børn og unge mv.1. Titel Opfølgning på anbringelsesreformen - Ændring af lov om socialservice bisidder til anbragte børn og unge mv.2. Forslagsstiller Socialministeriet4. Målgruppe Der er ca. 14.000 børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, og ca.15.000 børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, som vilkunne gøre brug af adgangen til at få en bisidder.5. Formål Der har hidtil været en praksis for, at børn og unge, der er indblandet i ensag om særlig støtte, kan tage en bisidder med til møder medforvaltninger. Udvalget om anbragte børns og forældres retssikkerhed er ibetænkning om retssikkerhed i anbringelsessager nået frem til, at det eruklart, om denne ret er lovhjemlet. Da børnene i disse situationer ofte vilhave behov for en voksen at støtte sig til, er det relevant at tydeliggøredenne ret ved at lovgive om den, så flere børn og unge gør brug afbisidderne.6. Hvordan nås resultaterne? Ved at lovgive om børn og unges ret til en bisidder vil der ikke længerevære tvivl om, hvorvidt der er en ret eller ej. Det vil medføre, at flerekommuner vil godkende, at børn og unge medbringer en bisidder tilmøderne.7. Operationelle mål forresultater / slutmålDer skal ske en forhøjelse af antallet af børn og unge, der benytter sig afbisidder i forbindelse med møder i forvaltningen. Da vi ikke kenderantallet, der benytter sig af bisidder på nuværende tidspunkt, er det endnusvært at sige, hvor stor forøgelsen skal være, men et bud kunne være enforøgelse på 15 %.8. Aktiviteter Der fremsættes lovforslag i januar 2007 med ikrafttræden 1. juli 2007.Lovforslaget fremsættes sammen med lovforslaget om udvidelsen afanvendelsesomdet for serviceloven til at omfatte gravide med socialeproblemer.Derudover skal der afsættes midler til en forskningsoversigt i forhold tilbortadoption samt til forsøgsprojekt om honorering af plejefamilier.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringForslaget skal forhandles på plads med partierne baganbringelsesreformen i løbet af september og oktober 2006.Af bevillingen afsættes midler til evalueringen af anbringelsesreformen tilat lave en før og efter måling af antallet af børn og unge, der benytter sigaf en bisidder.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Varig bevilling13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Ingen15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20104,0 2,0 2,0 2,092


40 Indsatsen over for de mest udsatte 0-3-årige1. Titel Indsatsen over for de mest udsatte 0-3-årige2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen for forslaget er de 0-3-årige, der er anbragt uden for hjemmeteller som modtager forebyggende foranstaltninger. Målgruppen skønnes atudgøre omkring 1.100 0-3-årige, hvoraf ca. 600 er anbragt og ca. 500modtager forebyggende foranstaltninger.5. Formål På kort sigt er formålet at afdække årsagerne til det lave antal anbringelseruden for hjemmet blandt de 0-3-årige og få undersøgt, hvad der kan værede bedste initiativer til at hjælpe de mest udsatte småbørn. På langt sigt erformålet, at kommunerne på baggrund af denne viden omlægger deresindsats, således at der gives den rette indsats for det enkelte barn.6. Hvordan nås resultaterne? Der har gennem de seneste år været et fald i antallet af anbringelser af 0-3-årige. Dette kan skyldes, at kommunerne er blevet bedre til detforebyggende arbejde, men det kan måske også skyldes et for stort fokuspå det forebyggende arbejde i tilfælde, hvor anbringelser ville være denbedste løsning. Vi ved ikke nok om, hvad der begrunder faldet. Der erderfor brug for viden om, hvorfor der sker så få anbringelser, hvadkommunerne gør i praksis, i hvilke tilfælde og overfor hvilke typerforebyggende foranstaltninger er den bedste løsning, og i hvilke tilfældeen anbringelse er den bedste løsning i forhold til de 0-3-årige. Denneviden skal formidles til kommunerne, så de kan give de 0-3-årige denbedste støtte.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• Opnå kvalitativt baseret viden om, hvorfor der sker så få anbringelser,og hvad kommunerne gør i praksis• Opnå evidensbaseret viden om, i hvilke tilfælde hhv. forebyggendeforanstaltninger og anbringelser er den bedste løsning• På længere sigt er det målet, at kommunerne har kendskab til og harimplementeret denne viden således at målene i handleplanerne ihøjere grad opfyldes.8. Aktiviteter Projektet går derfor ud på at undersøge årsagen til det lave antalanbringelser, og at opnå evidensbaseret viden om hvilken foranstaltningder virker bedst i forhold til hvilke problemtyper hos de 0-3-årige.Dette vil ske gennem et forskningsprojekt, der for det første bygger på enkvalitativ erfaringsopsamling af kommunernes praksis på omdet, og enafdækning af årsagerne til denne praksis. Der skal identificeres bestpractise eksempler på omdet – både i forhold til forebyggende indsatserog i forhold til at undgå skift i anbringelsessted for målgruppen. Der kandesuden inddrages internationale erfaringer.Projektet skal for det andet bestå af en evidensbaseret del, der giver videnom hvad der virker og ikke virker. Den skal både bestå af enforskningsoversigt over viden fra eksisterende forskning på omdet, ogden skal i forlængelse heraf bestå af et forskningsprojekt om, hvilkeindsatser der virker bedst i forhold til målgruppen – fx i form af etlongitudinelt studie, hvor man via journalgennemgange mv. kan følge enrepræsentativ del af målgruppen over en årrække og få viden om, hvilkeindsatser der virker bedst. Data fra SFIS børneforløbsundersøgelse oganbringelsesstatistikken bør inddrages.Projektet vil munde ud i dels en forskningsrapport og dels iinspirationsmateriale til kommunerne med de vigtigsteforskningsresultater, eksempler på best practise og præsentation af nye93


metoder. Et centralt element i projektet vil være videreformidling tilkommunerne og pjecen vil derfor blive fulgt op af konferencer, temadage,efteruddannelsesindsatser mv.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål• De to forskningsprojekter gennemføres og afrapporteres.• Rapporter og pjecer sendes til alle kommuner. Medarbejdere fra 50 %af alle kommuner deltager i konferencer/temadage/efteruddannelseom undersøgelsens resultater• En undersøgelse i en række udvalgte kommuner ét år efterundersøgelsens afslutning viser, at 50 % af alle sagsbehandlere påbørneomdet kender til undersøgelsens resultater og 30 % mener, atdet har påvirket deres sagsbehandling. Undersøgelsen viser ligeledes,at 50 % af forvaltningscheferne på børn og ungeomdet kenderundersøgelsens resultater, og 30 % mener, at det har påvirketkommunens indsats på omdet.10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingProjektet er et forskningsprojekt, hvori der bl.a. indgår effektmålingomkring indsatserne – heri består dokumentationen.Anden del af forskningsprojektet består i et egentligteffektmålingsprojekt, hvor effekten af forskellige indsatser overformålgruppen sammenlignes.12. Varighed og forankring Det samlede projekt forventes at vare 4 år.13. Evt. tidligere bevillinger Ingen14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering Ingen16. Andre bemærkninger Forslaget følger op på anbringelsesreformen, hvor der lægges op til entidlig indsats. Forslaget ligger endvidere i tråd med tankegangen om tidligindsats fra regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20104,0 1,0 2,0 2,094


41 Forbedring af ungdomssanktionen1. Titel Indsatsen over for kriminelle unge i ungdomssanktionen2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Kriminelle unge på sikrede afdelinger og åbne anbringelsessteder medsærlig fokus på unge i ungdomssanktionen.I 2005 var der 633 unge i varetægtssurrogat og 150 i ungdomssanktionenpå sikrede afdelinger. Undersøgelser viser, at over halvdelen af de unge erfra etniske minoritetsgrupper. Unge, der begår kriminalitet har et markantlavere uddannelsesniveau end andre unge.5. Formål Formålet er at forbedre indholdet i ungdomssanktionen, således atkriminelle unge i ungdomssanktionen i højere grad kommer i gang med enuddannelse, i beskæftigelse og ud af kriminalitet.6. Hvordan nås resultaterne? Forskningen viser, at ¾ af de unge igen bliver kriminelle, efter de harafsluttet ungdomssanktionen, samt at der er behov for at forbedresagsbehandlingen i kommunerne, herunder at sikre sammenhængenmellem de 3 faser i ungdomssanktionen, at inddrage de unge ogforældrene i forløbet samt at styrke den socialpædagogiske behandling.En styrkelse af sagsbehandlingen og den socialpædagogiske indsats kanbl.a. ske ved følgende indsatser:- Ved i højere grad at målrette handleplanerne kan det sikres, at deunge kommer i gang med en uddannelse eller i beskæftigelsesenest ved afslutningen af ungdomssanktionen.- For at sikre en sammenhæng i de 3 faser, opfølgningen oginddragelse af relevante parter kan den unges sagsbehandler ikommunen i højere grad fungere som koordinator for den ungeved - udover at koordinere indsatsen i de tre faser - tillige væreansvarlig for at afholde netværksmøder, hvor den unge,forældrene, sagsbehandleren og en repræsentant fra institutionenm.v. inddrages og ansvarliggøres.- For at styrke den socialpædagogiske behandling kan opstilleskriterier, som anbringelsessteder skal opfylde for at kunnemodtage kriminelle unge.- Der kan åbnes mulighed for, at de sikrede afdelinger kan foretagelegemsbesigtigelse og ransage de unges værelser.- Der kan udvikles et dokumentationssystem med henblik på atkunne dokumentere og forbedre indsatsen på sigt.7. Operationelle mål forresultater / slutmålDe unges tilbagefald til kriminalitet skal reduceres. Selvom deterfaringsmæssigt er ganske vanskeligt, skal indsatsen for at nå dette målforbedres. For at holde de unge kriminalitetsfri er det vigtigt, at de ungekommer i gang med uddannelse eller beskæftigelse.8. Aktiviteter De nærmere aktiviteter forhandles efterfølgende med de politiske partier.Der kan bl.a. gennemføres aktiviteter, som medfører:- at handleplaner og revisioner målrettes, så det i højere grad sikres,at de unge er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelsesenest ved afslutningen af ungdomssanktionen og- at den unges sagsbehandler i kommunen i højere grad fungerersom koordinator ved at afholde netværksmøder med unge iungdomssanktionen. Herved opnås, at der følges op påmålsætningerne samt at den unge, forældrene og de involveredeparter inddrages.- at de sikrede afdelinger kan foretage legemsbesigtigelse ogransage de unges værelser.- at der udvikles et dokumentationssystem.95


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingDer afsættes en økonomisk ramme for opfølgningen påungdomssanktionen. Det endelige indhold heri forhandles efterfølgendemed forligspartierne.Der igangsættes en evaluering af indsatsen.Der kan måles på effekten af de skærpede krav til handlingsplanen og påafholdelse af netværksmøder.12. Varighed og forankring 4 år13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3) til lønsum. Det reelle træk på puljen og reservationsbevillingenopgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.15. Evt. efterregulering Hvis der efterfølgende aftales lovændringer, kan disse medføre årligeudgifter, som skal DUT-forhandles og finansieres af satspuljen efter 2010.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20109,0 18,0 18,0 18,096


42 Etablering af ungeafdeling1. Titel Etablering af ungeafdeling2. Forslagsstiller Justitsministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Kriminalforsorgen4. Målgruppe • Alle unge 15-17-årige, som ikke kan afsone i medfør afStraffuldbyrdelseslovens § 78, og som kan afsone i åbent fængsel.• Målgruppen er ganske lille, men er særdeles belastet.Udgangspunktet for denne aldersgruppe er, at de placeres på enegnet institution, subsidiært på en af Kriminalforsorgens egnepensioner - alene udfra alderskriteriet. Afsoning i hjemmet underintensiv overvågning er også blevet muligt for nogle unge i dennealdersgruppe.Målgruppen for ungeafdelingen er således særdeles belastedeunge kriminelle, der hverken kan afsone i en institution udenforKriminalforsorgen, på en af Kriminalforsorgens pensioner eller erblevet erklæret egnet til at afsone under intensiv overvågning ihjemmet.I 2006 har det gennemsnitlige daglige belæg af unge 15-17 årigeværet på 8,4, og det skønnes, at behovet for pladser i det åbneregi, som tilgangen har set ud de seneste år, kan dækkes vedoprettelse af 5 pladser.• Målgruppen er altovervejende unge mænd5. Formål Målgruppen spredes i dag på forskellige fængsler, hvor også voksneindsatte afsoner. Forholdene gør det vanskeligt at identificere særligebehov hos den enkelte unge, og når det sker, kan den unges tarv kun i etbegrænset omfang tilgodeses.Formålet med etableringen af en ungeafdeling er at socialisere særdelesbelastede unge kriminelle og kunne målrette en indsats særligt til dennegruppes behov.Indsatsen skal blandt andet ske via socialpædagogisk støtte og en tilalderen passende omsorg, som ikke kan ydes på en almindelig afdeling iet fængsel med voksne indsatte.Unge med deciderede behandlingsbehov i relation til misbrug, psykiatriskeller psykologisk behandling og lignende vil - eventuelt med ekspertiseudefra - kunne indgå i målgruppen.6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne søges nået ved, at afdelingen ud over fængselsfunktionærerbemandes med socialpædagogisk personale med særligt kendskab tildenne målgruppe samt i fornødent omfang personale til uddannelse,arbejde og fritidsaktiviteter. De unge følges meget tæt under hele opholdetaf personalet, som har ansvaret for, at der lægges realistiske planer for deunge og for, at de fastholdes i deres forløb under afsoningen.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• Der er etableret en afdeling for unge mellem 15 og 17 år iåbent regi.• Forud for udslusning er der lavet handleplaner for hver enkeltung indsat på afdelingen med specifik vægt på planer forudslusning, herunder planer for praktisk forløb i forhold tiluddannelse, arbejde, evt. behov for misbrugsbehandling, mv.• Forud for udslusning er der for hver enkelt ung indsat på97


afdelingen indgået aftaler med relevante eksterne parter(kommuner, arbejdsmarkedsparter/praktikplads,behandlingsinstitution mv.) om videre forløb.• For alle unge på afdelingen er der lavet en socialpædagogiskudredning med beskrivelse af behov, ressourcer mv.Udredningen indgår i de koordinerede handleplaner i forholdtil kommunens og andre relevante myndigheders viderearbejde.• Der gennemføres socialpædagogiske aktiviteter på afdelingenmed fokus på at styrke den enkelte unge indsattes selvværd,brug af egne ressourcer, afklaring af værdier, forståelse afkriminelle mønstre, mv.8. Aktiviteter Som led i indsatsen for at socialisere de unge indgår undervisning,arbejde, fritidsaktiviteter, refleksionstræning og strukturering afhverdagen.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringEn stor del af de resultater der er beskrevet i punkt 7, vil bedst opnås vedat der er etableret faste rutiner for hvem, der gør hvad, hvornår. Dette skalsikre, at resultaterne nås, og at der sker en valid dokumentation i forholdtil det beskrevne i punkt 10. Der vil derfor blive peget på følgendeoperationelle mål for centrale aktiviteter (delmål), som vil blive prioritereti det første år af afdelingens eksistens, og som siden hen vil blive revideretløbende:• Der er udarbejdet en klar ansvarsfordeling samt tjekliste forsagsbehandlingen i forbindelse med optag på afdelingen samt arbejdetmed handleplaner.• Der er lavet en klar ansvarsfordeling og tjekliste i forbindelse medudslusning.• Der er udarbejdet en (foreløbig) plan for aktiviteter på afdelingen, derskal opbygge de unge indsattes selvværd og afklaring om egneressourcer, værdier og mål samt erkendelse af kriminelle mønstre.• Der er udarbejdet målepunkter for handleplanskvaliteten (se punkt 10)• Til brug for den faste dokumentation udarbejdes målepunkter forhandleplanskvalitet .• Der forefindes dokumentation for aftaler med eksterne parter.• Endvidere dokumenteres det, hvorhen de unge indsatte kommer efterudslusning, herunder hvilke uddannelses-, beskæftigelses- eller andreplaner der er lagt.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling• I forbindelse med evaluering af slutmål (pkt. 7):o Der udarbejdes efter første år en rapport, hvor kvantitet ogkvalitet af handleplaner opgøres og vurderes.o Der laves en årlig opgørelse over hvortil de unge fra afdelingen erudsluset (herunder omfang af uddannelse, beskæftigelse mv.)o Der afsættes af bevillingen ca. 0,4 mio.kr. til igangsættelse ogløbende opfølgning og evaluering af ordningen samt etablering afmonitoreringssystemer.I forbindelse med en ekstern effektevaluering vil det være en mulighedigennem en given periode at indhente tilladelse fra alle unge indsatte, derbliver udsluset fra afdelingen, til at følge deres forløb i seks måneder efterendt afsoning med henblik på at undersøge den videre effekt af indsatsenpå afdelingen. Hvis afdelingen oprettes, vil unge 15-17-årige afsonereblive placeret på den efter behov, og der vil derfor ikke umiddelbart værenogen sammenlignelig kontrolgruppe. En effektevaluering vil derforformentlig primært gennemføres som en forløbsanalyse, med fokus på ihvilket omfang indsatsen under afsoningen på afdelingen formår atbidrage til at få de unge væk fra deres kriminalitetsmønster – evt. kobletmed en recidivopgørelse. En sådan effektmåling vil mest hensigtsmæssigt98


gennemføres, når afdelingen har eksisteret i et par år, og den har fundet enmere rutinepræget form i forhold til aktiviteter, roller, ansvarsfordelingmv.Som en perspektivering og som led i en kvalitativ udvikling af afdelingensarbejde samt som led i en generel videndeling blandt offentligeinstitutioner vil det være relevant at sammenholde en vurdering afungeafdelingens arbejde, metode og resultater med de rapporter, derforeligger vedrørende ungdomssanktionen. Ungdomssanktionen evalueresdels af Justitsministeriets Forskningsenhed (der har fokus på den merekvantitative del), dels af Socialforskningsinstituttet. Forskningsenhedenhar i oktober 2004 udgivet en første delrapport, mens SFI i 2005 erudkommet med en evaluering af ungdomssanktionen i en kvalitativbelysning. Det skal bemærkes, at målgruppen ikke er helt den samme somtil den foreslåede ungeafdeling, idet de unge, der forudsættes anbragt påungeafdelingen må forventes at være hårdere belastet og vanskeligere atarbejde med end de unge, der får og gennemfører ungdomssanktionensom alternativ til ubetinget fængselsstraf.Der er ikke i budgettet afsat midler til sådanne eksterneforskningsprojekter.12. Varighed og forankring Såfremt evalueringer viser den ønskede effekt vil det være nødvendigt atpermanentgøre afdelingen.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3) til lønsum. Det reelle træk på puljen og reservationsbevillingenopgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201012,0 5,0 5,0 5,099


43 LP-modellen – Skoleudviklingsprojekt mhp. mindre specialundervisning,styrket faglighed og øget rummelighed1. Titel LP-modellen – Skoleudviklingsprojekt mhp. mindrespecialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed2. Forslagsstiller Undervisningsministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Undervisningsministeriet4. Målgruppe Børn og unge med negativ social arv, som er i risiko for at misteuddannelses- og erhvervsmuligheder som følge af nedsat fagligt udbytteog udskilning fra den almindelige undervisning.5. Formål Skoleudvikling med særligt henblik på at nedbringe frekvensen afspecialundervisning, styrke faglighed og øge rummelighed.Megen specialundervisning modtages i dag af elever, som vanskeligt kanrummes i den almindelige undervisning, og årtiers intentioner om atmindske den negative sociale arv og højne unges uddannelsesniveau harindtil nu ikke haft den ønskede virkning.I et dansk/norsk samarbejde undersøges det, på hvilke måder det er muligtat skabe positive resultater gennem anvendelse af den såkaldt læringsmiljø/pædagogik-model(i det følgende benævnt LP-modellen – senærmere redegørelse under pkt. 18).Samarbejdet vil bl.a. fokusere på mulighederne for at mindske frafald ogudskilning på uddannelsesinstitutionerne og gennem en systemisk tilgangvære til gavn for alle elever.6. Hvordan nås resultaterne? Det foreslås, at projektet omfatter 100 skoler (eller 10 kommuner)Der ydes ingen økonomisk tilskud til deltagende skoler eller kommuner,som tværtimod må betale et gebyr for at få lov til at deltage i projektet.Tilskuddet til udviklingsprojektet går således til kompetencehævning,kursusvirksomhed, konsulentbistand til projektudvikling og omstillingsamt evaluering.Deltagende skoler / kommuner arbejder i netværk.Udviklings- og innovationsstrukturen understøttes gennem projektforløbetaf www.kvis.org.7. Operationelle mål forresultater / slutmålNetop ved anvendelse af LP-modellen, se punkt 7, opnås, at der trækkespå et design, der har vist sig at have en positiv effekt. Det forventesendvidere, at de første resultater fra DPU/AKF’s deltagelse iVelfærdsprogrammets del om effekten af specialundervisningen vil kunnebidrage til at understøtte skoleudviklingsprojektet i indeværendeansøgning.En dansk medvirken under ledelse af Undervisningsministeriet kanbidrage med tilpasning af LP-modellen til danske forhold, gennemførelseaf udviklingsprojekter på et antal danske folkeskoler samt indsamling afdata med henblik på opsamling af evidensbaseret viden om pædagogiskudvikling og herunder udvikling af:• ligeværdige læringsmuligheder under hensyntagen tilelevernes literacy-kompetencer – deres evne til at forstå oganvende skriftlig information, it og sprog• skolens læringsmiljø under hensyntagen til elevernes behov -inddragelse af digitale læringsressourcer, redskaber og100


medier.• mindre mobning, øget social kompetence i form af bedreselvkontrol, tilpasning og selvforståelse, bedre relationermellem eleverne, mellem lærer og elev og mellem lærer ogforældre, stærkere samarbejde mellem lærerne.Gennem den beskrevne indsats kan en dansk partner bidrage til atdokumentere tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af LP-modellen istor skala, og herunder særligt dens betydning for styrkelsen afkvaliteten i undervisning og læring.8. Aktiviteter Samarbejde mellem Undervisningsministeriet i Danmark, DPU (professordr. pæd. Niels Egelund og forskningsleder, ph.d. Bent B. Andresen) ogHøgskolen i Hedmark, Norge ( professor, dr. polit. Thomas Nordahl).Et norsk/dansk udviklingsprojekt vil have gode muligheder for at udvikleviden, som begge lande kan få nytte af indenfor centrale områder iundervisningssektoren. De to lande vil få muligheder for at drage nytte affælles data, idet de samme undersøgelser kan gennemføres i begge lande.Disse undersøgelser vil foregå ved brug af en elektronisk kortlægning i etsamarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet (professor NielsEgelund og forskningsleder Bent B. Andresen) og Høgskolen i Hedmark(professor Thomas Nordahl).9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringI videndelingen indgår, at Danmark får del i et effektivt alternativ til denkendte specialundervisning mens Norge får del i værktøjer og netværk,der er udviklet og taget i brug i forbindelse med KVIS-programmet. (Sewww.Kvis.org).1. relativt større fagligt udbytte for elever med særlige behov2. relativt øget selvværd i forhold til skolearbejde for disse elever3. mindske udskilning af elever fra den almindelige undervisningLøbende dokumentation, monitorering og evaluering 20072010.Undervejs i projektet vil der blive foretaget løbende dokumentation afsåvel indsatsen som af de opnåede resultater.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingDette sker ved, at forskerne tilknyttet projektet indsamler data, der gørvurdering af pædagogisk indsats og progression i elevresultater mulig i etquasieksperimentelt design, således som det både sker i LP-modellen og iDPU/AKF’s deltagelse i Velfærdsprogrammet.Projektet er et integreret pædagogisk forskning og udviklingsdesign, hvorforskerne leverer input til processen og samtidig medvirker vedevalueringen af denne.Da der er tale om en løbende forskningsmæssig vurdering skønnes enyderligere evaluering ikke at være nødvendig.Der er i LP-modellen, som i DPU/AKF’s deltagelse iVelfærdsprogrammet tale om effektmåling i et quasieksperimenteltdesign, således at effekten af indsatsen med stor sikkerhed kan vurderespå en måde, så man kan udlede, hvad der virker bedst for hvem underhvilke omstændigheder.12. Varighed og forankring 4 år – opstart i 2007 – afløb i 2010101


13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3) til lønsum. Det reelle træk på puljen og reservationsbevillingenopgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20101,8 3,8 3,8 2,2102


44 ”Unge hjælper unge” – mentorordning på erhvervsskoler1. Titel ”Unge hjælper unge” – mentorordning på erhvervsskoler2. Forslagsstiller Undervisningsministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Erhvervsskoler4. Målgruppe Unge som har risiko for at falde fra en erhvervsuddannelse.5. Formål At øge gennemførelsen for elever i erhvervsuddannelserne. Forbedreskolemiljø.6. Hvordan nås resultaterne? Frafaldstruede elever tildeles en mentor, som via personlig kontakt ognærvær er rollemodel og ’care taker’ for eleverne samt hjælper isituationer, hvor de frafaldstruede elever er ved at opgive deresuddannelse. En voksen tovholder på skolen skal udarbejde enhandlingsplan for ordningen og sikre, at den fungerer.7. Operationelle mål forresultater / slutmålDokumentation for øget gennemførelse aftales med skolerne, og deropstilles et konkret, individuelt mål for den enkelte skole på baggrund afden enkelte skoles udgangspunkt med hensyn til frafald. Der fastsættesdesuden et konkret, individuelt mål for umiddelbar overgang til andenuddannelse.8. Aktiviteter Der er tidligere gjort forsøg med mentorordninger, hvor mentoren er enlærer eller en anden ansat eller ulønnet voksen. Sådanne ordningerplanlægges nu udbredt gennem ordinære uddannelsesordninger. Som etnyt forsøg foreslås derfor etableret en mentorordning, hvorressourcestærke grundforløbselever (og evt. elever på hovedforløbet)fungerer som rollemodeller og 'care takers' for andre unge pågrundforløbet, som måtte have behov for en person, der viser dem særliginteresse eksempelvis i forhold til fremmøde, lektielæsning,forældreopbakning - samt til at støtte og motivere i forbindelse medpraktikpladssøgning. Tanken er at få etableret en ny ung-til-ungvejledning for elever på grundforløbet.Mentorordningen skal bakkes op af en medarbejder (tovholder) fra skolen,som fx forestår 'uddannelse' af de unge mentorer, laver fagligearrangementer, udarbejder handlingsplan for ordningen og foretagererfaringsopsamling og formidling.Der dannes et netværk mellem de ansvarlige medarbejdere på de skoler,der etablerer en sådan mentorordning.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringVed projektets afslutning i 2010 må kun 5 af de deltagende skoler have enfuldførelsesprocent på under 80.Projektet midtvejsevalueres i 2008 og evalueres igen i 2010 når forsøgeter afsluttet (samlet udgift ca. 0,5 mio. kr.)11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år forankres i Undervisningsministeriet13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration m.v. (heraf2/3) til lønsum. Det reelle træk på puljen og reservationsbevillingenopgøres ved årets udgang som de faktisk afholdte administrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201010,0 10,0 10,0 10,0103


104


45 Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO)1. Titel Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn(SISO)2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Indsatsomdet er børn, der har været udsat for seksuelle overgreb.5. Formål Formålet er at sikre, at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb,får den rette hjælp og dermed i så høj grad som muligt ikke påvirkes afovergrebet.Børne- og ungdomspsykiatrien beskriver følgevirkningerne af seksuelleovergreb mod børn i 4 kategorier:1. Traumatisk seksualisering opstår ved belønning for seksuel adfærd ogkan indebære forvirring i de seksuelle normer fx prostitution.2. Stigmatisering opstår ved hemmeligholdelser, bebrejdelser ognedvurdering af offeret og indebærer isolation og selvmutalition.3. Tillidsbrud fordi barnet ikke beskyttes af sine forældre og indebærermistro og manglende evne til at vurdere andres pålidelighed.4. Magtesløshed opstår ved uønsket invadering af kroppen og indebærermåske aggressiv adfærd over for andre.6. Hvordan nås resultaterne? Undersøgelser viser, at sagsbehandlere og fagpersoner i øvrigt harbegrænset viden om seksuelle overgreb, og hvilke handlemuligheder, derer. Det kan resultere i, at ofrene ikke får den rette hjælp. Det er derfornødvendigt fortsat at have et specialiseret tilbud, der kan yde kvalificeretrådgivning og uddannelse til kommuner, fagpersoner og andre, der entenhar en mistanke om eller har en konkret sag. En vidensindsamling afmåder at rådgive på og behandlingsmetoder er stadig påtrængende, da viendnu ikke har fuldt overblik over effekten af behandling og rådgivning.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• Familien skal være et trygt sted for barnet at opholde sig• Barnet skal have en individuel støtte til udvikling af en normalselvfølelse• Gruppesamvær med andre børn/unge udsat for seksuelt overgreb• Efter behov skal der inddrages familieterapi, hvis det ernødvendigt at ændre samspilsformen med den hensigt at dragegrænser mellem familiemedlemmerne (og især det misbrugtebarn)Forbedringerne for børnene skal være slået igennem inden juli 2010.8. Aktiviteter Aktiviterne kan deles op i:• Rådgivning og vejledning af kommuner/sagsbehandlere ogtelefonisk rådgivning af de misbrugte børn, fagfolk og familie.• Indsamling af viden og erfaringer om/fra arbejdet med seksuellebørn og unge bl.a. om hvilke metoder, der har en positiv effekt påbørnene/de unge.• Medvirken til etablering og deltagelse i netværk for at styrkesamarbejdet mellem nationale, regionale og lokale initiativer.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål• Mindst 30 kommuner har udarbejdet beredskabsplaner inden2010. (de nye storkommuner)• SISO har afholdt faglige temadage eller deltaget på kurser omseksuelle overgreb i mindst 10 kommuner eller andre relevanteforsamlinger om året.• Der afholdes mindst 5 temadage og 5 konferencer inden 2011• Offentliggørelse af 1 undersøgelse årligt om metoder og effekter.10. Dokumentation,monitorering og evt.Der foretages en evaluering af SISOs arbejde af en ekstern evaluator for atmåle om mål og delmål nås.105


evalueringCenteret skal føre dagbog over nødvendige data til belysning af de mål,der beskrives i pkt. 7 og 9.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år.13. Evt. tidligere bevillinger Centeret har modtaget 5 mio. kr. årligt fra satspuljen siden dets etableringi 2001.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering Nej.16. Andre bemærkninger SISO er forankret i Udviklings- og Formidlingscenter for Børn ogUnge, der 1. januar 2007 sammenlægges med Styrelsen forSpecialrådgivning og Social Service.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20105,0 5,0 5,0 5,0106


46 Kvindekrisecentre1. Titel Kvindekrisecentre – kvinder og børn på kvindekrisecentre2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Kvindekrisecentre i Danmark4. Målgruppe Målgruppen er voldsramte kvinder og deres børn, som har overværet ellerselv været udsat for vold i familien. I 2005 var der registreret 5.162henvendelser om ophold fra kvinder på kvindekrisecentrene. Der var pladstil 2.721 kvinder. Af LOKKs børnestatistik fremgår, at knapt 2000 børnopholdt sig på krisecentre i 2005.5. Formål Situationen for målgruppen skal forbedres, så målgruppen i højere gradfår en stabil tilværelse, der ikke er præget af vold og følgerne af den vold,de har været udsat for. Et af målene er bl.a. at sikre, at der ydes støtte tilbørn og mødre, både før og efter de forlader et krisecenter.Mødre og børn, der forlader krisecentrene, er typisk overladt til sig selv,når de efterfølgende flytter hjem eller flytter i en ny bolig.Erfaringerne viser, at mange mødre og børn har behov for støtte, hvadenten de flytter tilbage til den voldelige mand eller flytter alene i ny ellertidligere bolig. Kun 17 pct. af børn på krisecentre får støtte frakommunen, når de forlader krisecentret.6. Hvordan nås resultaterne? Der etableres en pulje, der skal anvendes til et udslusningsprojekt: Måletmed projektet er at give støtte til kvinder og børn i forbindelse medudslusningen. Erfaringer fra tidligere udslusningsprojekter videreudviklesog udbredes til flere krisecentre og kommuner. Det er ikke afklaret, ommidlerne til udslusningsprojektet skal udmeldes som en ansøgningspulje,eller om der skal tages kontakt til udvalgte kommuner og krisecentre medhenblik på at deltage i projektet.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• At der er sket et fald i andelen af de børn, der har været påkrisecentret 2-3 gange.• At andelen af børn, der modtager støtte, når de forlader krisecentret,øges.8. Aktiviteter Der gives midler til kommuner, som i samarbejde med krisecentre støtterbørn og mødre, efter at de har forladt krisecentret. Det kan være støtte tilat komme videre med deres liv eller støtte til egentlig psykologiskbehandling til både børn og mødre, der kan gives både under og efteropholdet på krisecentret. Der kan desuden være tale om rådgivning tilmødrene, så de bliver styrket i deres forældrerolle og samtalegrupper forbåde mødre og børn. Nogle krisecentre og kommuner har alleredeerfaringer med at yde efterfølgende støtte. Projektet skal bygge videre pådisse erfaringer og finde frem til modeller for, hvordan man bedst kanstøtte børn og mødre efterfølgende.I forbindelse med udslusningsprojektet vil der blive etableret forsøg medsamarbejdsprojekter i stil med de tværfaglige grupper, som er et lovkrav ide enkelte kommuner, samt samarbejde på tværs af kommuner. Dettværfaglige og tværkommunale samarbejde skal være med til at sikre, atbørnene får den rette hjælp både under og efter opholdet på krisecentret.I forbindelse med udslusningsprojektet, skal der laves en samarbejdsaftalemed de kommuner og krisecentre, som indgår i projektet, bl.a. om hvem ikommunen, krisecentrene kan henvende sig til, og hvordan kommunen isamarbejde med krisecentret kan støtte kvinder og børn, der forladerkrisecentret.Det er centralt i projektet, at aktiviteterne forankres i kommunerne såkommunernes ansvar for børnene hermed styrkes. Der afsættes dog midler107


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.Evalueringtil at imødekomme satspuljeansøgningen fra KvindecenterfondenDannerhuset. Der vil blive etableret et samarbejde med Dannerhusetsærligt i forhold til de evaluerings og forskningsmæssige aktiviteter, der erbeskrevet i Dannerhusets ansøgning. Initiativerne vil blive koordineretmed det igangværende ”Forsøgsprojekt om indsamling af viden ombehandling af børn, der lever i voldelige familier, udvikling afbehandlingstilbud til dem og behandling af dem”, der er et af projekterne iStrategien til bekæmpelse af Negativ Social Arv.Udslusningsprojektet sættes i gang i april 2007.Det skal dokumenteres, hvilke resultater der opnås for målgruppen, somresultat af indsatsen. Resultatindikatorerne i dette skemas punkt 7 vilindgå i målingerne. Kommunerne og krisecentrene skal afgivestatusrapport, hvori de redegør for resultaterne for målgruppen af deresindsats.Indsatsen skal monitoreres løbende i forhold til resultaterne formålgruppen, således at der kan korrigeres og justeres undervejs iprocessen. Erfaringerne fra projekterne skal formidles til alle krisecentreog kommuner. Der afsættes 1 mio. kr. til evaluering mv. afudslusningsprojektet.Som led i monitoreringen laves der forløbsstudier af et antal børn, så detbliver muligt at identificere de metoder, der medvirker til at give børneneet bedre liv.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2007-201013. Evt. tidligere bevillinger Ved satspuljeforliget for 2003 blev der afsat i alt 40 mio. kr. i perioden2003-2006 til brug for et kvantitativt og kvalitativt løft på krisecenteromdet.14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Projektet skal tænkes sammen med ”Forsøgsprojekt om indsamling afviden om behandling af børn, der lever i voldelige familier, udvikling afbehandlingstilbud til dem og behandling af dem”, der er et af projekterne iStrategien til bekæmpelse af Negativ Social Arv.Mio. kr. i 2006 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 10,0 10,0 10,0 10,0108


47 Post-adoptionsrådgivning1. Titel Post-adoptionsrådgivning2. Forslagsstiller Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Adoptivfamilier med problemer, som kan relateres til adoptionen5. Formål Formålet er at støtte adoptivfamilier i de første år efter hjemtagelsen afbarnet, og dermed bidrage til at bryde den negative sociale arv.6. Hvordan nås resultaterne?7. Operationelle mål forresultater / slutmål8. Aktiviteter For at sikre at adoptivbørnene får de samme muligheder for en sund ogtryg opvækst som ikke-adopterede børn har, foreslås det derfor, at der afsatspuljen afsættes et beløb på 3 mio. kr. i hvert af årene 2007-2008 og 3,5mio. kr. i 2009-2010. Forsøget søsættes af Familiestyrelsen. Beløbet skalbruges i de 5 kommende statsforvaltninger til forsøg med rådgivning m.v.til adoptivforældre – primært i de første 3 år efter at barnet er modtaget. I2009-2010 skal forsøgene evalueres.Uanset at mange af adoptivforældrene som udgangspunkt erressourcestærke, er de første år med adoptivbarnet en sårbar tid. Barnethar været udsat for svigt og omsorgstab i og med at dets biologiskeforældre ikke har kunnet tage vare på det. Barnet reagerer ofte anderledesend ikke-adopterede børn gør. Det er vigtigt, at der opbygges en gensidigtilknytning mellem barnet og adoptivforældrene, og at de tager hånd omdenne proces så snart barnet er kommet til Danmark.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringDe etablerede sociale tilbud er ikke specielt gearede til de særligeproblemstillinger, som gør sig gældende omkring adoptivbørn.-Forsøgene skal evalueres i 2009-2010. Af det samlede beløb er derforudsat anvendt 0,5 mio. kr. i hvert af årene 2009 og 2010 til evaluering.Evalueringen vil for størstedelens vedkommende være kvalitativ, fxomfang og oplevet effekt.Evalueringen skal danne grundlag for en vurdering af, om ordningeneventuelt skal gøres permanent.11. Evt. forskningsprojekter til -effektmåling12. Varighed og forankring Ordningen løber over 4 år. 2,7 mio. kr. årligt fordeles tilstatsforvaltningerne og 0,3 til Familiestyrelsen. Familiestyrelsen indgårrammeaftaler med statsforvaltningerne om indholdet af rådgivningen og eransvarlig for evalueringen. De 0,3 mio. kr. til Familiestyrelsen dækkerimplementering og metodeudvikling i projektet, samt tovholderfunktionfor at sikre ensartethed i forsøget.13. Evt. tidligere bevillinger -14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20103,0 3,0 3,5 3,5109


48 Savn1. Titel SAVN2. Forslagsstiller SAVN v/Line Dahl Krabsen4. Målgruppe Målgruppen er børn og pårørende til indsatte. Samt indsatte forældre ogøvrige indsatte. Cirka 45.000 børn og unge mellem 0 og 17 år havde per 1.januar 2000 på et tidspunkt i deres liv haft en mor eller far i fængsel. Dersidder til daglig 3500 fanger i de danske fængsler, som alle har pårørende,og mange har børn. Ud fra disse tal kan vi anslå, at vores målgruppe er ca.17.500 pårørende dagligt, som både er børn og voksne. Det er beregnet udfra, at vi anslår, at en indsat gennemsnitligt har 5 pårørende (børn,forældre, søskende, bedsteforældre mm.).5. Formål Formålet med projektet er at sætte fokus på børn og pårørende til indsatteved at tilbyde redskaber til hjælp til selvhjælp samt yde støtte ogrådgivning i forbindelse med opståede problemer. Der skal etableresnetværk mellem ligestillede på vores weekendophold og sommerlejr.6. Hvordan nås resultaterne? Projektet skal på sigt føre til, at disse børn og unge får et godt ungdomsogvoksenliv uden selv af havne i en kriminel løbebane. SAVN ønsker atmedvirke til at bryde en ond spiral og bekæmpe den sociale arv, darisikoen for, at børn af indsatte selv havner i fængsel, er tre til fire gangestørre i forhold til børn, som ikke har,, eller har haft indsatte forældre.Ved at skabe en tillid og et fælles forum hvor alle føler sig velkomne oglige, vil vi danne et stabilt grundlag for ”hjælp til selvhjælp” blandtbørnene og de øvrige pårørende.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålsætningen er at:• Drive en brugervenlig og indholdsrig hjemmeside, som tilbydervelfungerende forummer for børn og pårørende, og hvor der heletiden tænkes i nyudvikling af hjemmesiden.• Der afholdes minimum 4 weekendophold fra år 2007, med 20-30deltagere pr. ophold.• Der afholdes minimum 1 sommerlejr fra år 2007, med 30-40deltagere.• Der afholdes minimum 3 pårørendeaftener efterfulgt etweekendophold.• At deltagerne oplever en stor tilfredsstillelse ved at deltage på etaf vores ophold.• At vores ophold har betydning for deltagerne i deres liv efteropholdet.8. Aktiviteter • Drift og videreudvikling af hjemmesiden www.savn.dk• Afholde Sommerlejre og weekendophold for børn og pårørende tilindsatte.• Iværksætte Pårørendeaftener• Iværksætte en omfattende markedsføringskampagne for SAVN.• Afholde konference og foredrag.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål• Der skal gennemføres en markedsføringskampagne forhjemmeside m.v., der henvender sig til børn, unge og øvrigepårørende til indsatte.• Kampagnen skal løbe over januar og februar, og igen i august ogseptember.• Der vil blive uddelt generelt informationsmateriale om SAVN 2gange årligt og løbende for de specifikke ophold: sommerlejreneog weekendopholdene til landets fængsler og arresthuse, tilophængning i besøgslokaler. Samtidig vil vi udsende informationom opholdene til landets socialforvaltninger, praktiserende læger,SSP og folkeskoler.• Der vil blive afholdt 2 weekendophold på Sjælland og 2 ophold iJylland hvert år. Der vil også blive afholdt 1 sommerlejr om året.110


10. Dokumentation,monitorering og evt.Evaluering• Der skal findes et frivilligt netværk af kontaktpersoner helst meden relevant faglig baggrund, som kan gennemførepårørendeaftener. Derudover skal der findes pårørende, som vildeltage. Første møde forventes afholdt februar 2007• Der gennemføres en konference i september 2007 med temaet,børn som er pårørende til indsatte.• Ved hjælp af en informationskampagne informeres ommuligheden for at booke foredragsholdere. Der forventes afholdt8 foredrag årligt.• Der skal udvikles et fælles community på Internettet viaforummer, der forventes færdig marts 2007.Vi vil måle tilfredsheden fra vores brugere af vores hjemmeside, ud fra enbrugerundersøgelse, en gang om året.Vi registrer alle deltagerne til weekendopholdene og sommerlejrene, ogderfor kan vi præcist angive, hvor mange deltagere vi har haft på et år. Vikan dog ikke udlevere personlige oplysninger på deltagerne, da deltagernehar ret til anonymitet.Ved hvert weekendophold får deltagerne et evalueringsskema, som deskal udfylde den sidste dag på opholdet. Samtidig vil de brugere, som hardeltaget på et weekendophold i årets løb, modtage et evalueringsskema etår efter opholdet. Her vil vi spørge om, hvilken effekt opholdet gav ifamilien, både positive og negative erfaringer. Disse oplysninger vil blivesamlet i en rapport, og evalueringerne vil blive taget i betragtning iplanlægningen af fremtidige weekendophold.Der vil blive gennemført en årlig evaluering af weekendopholdenesstruktur/indhold, deres formål, konklusion af opholdene og samarbejdemed SAVN´s kontaktpersoner mm.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år13. Evt. tidligere bevillinger Projekt Savn fik 300.000 kr. årligt i årene 2006-2009 på satspuljen for2006 primært til udvikling af en hjemmeside. Desuden modtog de 40.000kr. fra særligsoc i 2006.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,5 1,5 1,5 1,5111


49 Rådgivningen Unge og Sorg i Århus og Odense1. Titel Rådgivningen Unge & Sorg i Århus og Odense2. Forslagsstiller Rådgivningscentret Unge & Sorg3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Unge & Sorgs målgruppe er unge mellem 16 og 28 år, som lever medalvorligt fysisk syge forældre, eller hvis forældre er døde pludseligt elleraf sygdom. Derudover henvender vi os til de unges netværk, dvs. forældre,venner, lærere, andre professionelle m.fl.Unge & Sorg henvender sig både til dem med de mere kompliceredeproblemer (via individuel terapi og gruppeterapi ledet af professionelle)og dem, der ’blot’ ønsker at møde ligestillede (via de landsdækkendetilbud samt grupper ledet af frivillige unge, der selv har mistet).5. Formål De overordnede formål er:1) at videreføre Unge & Sorgs rådgivning i Århus samt2) at etablere en Unge & Sorg-rådgivning i den kommende RegionSyddanmark.At yde støtte til alle unge mellem 16 og 28 år, som har mistet en forælder,eller som lever med en alvorligt syg far eller mor.I forsøget på at hjælpe målgruppen i deres nuværende situation samt sikredem øget livskvalitet og forhindre, at traumer, udviklingsforstyrrelser ellerpatologisk sorg skal komme til at influere uheldigt på deres kommendevoksenliv, har Unge & Sorg følgende målsætninger:• At støtte unge, der vokser op med en livstruende syg far eller mor,• At støtte unge gennem sorgen over at miste en far eller mor• At støtte de unges muligheder for at fortsætte deres udvikling modat blive voksne, selvstændige og velfungerende mennesker påtrods af forældrenes sygdom eller død.6. Hvordan nås resultaterne? Der har været lavet eksterne evalueringer, der viser, at 82 % i megethøj/høj grad mente, at Unge & Sorg havde været en hjælp, og at udbyttetvar stort. 90 % mente, at deres situation var bedre nu, end da de henvendtesig til Unge & Sorg.De unges problemer og behov strækker sig fra komplicerede tab ogtraumer til ønsket om at udveksle erfaringer med ligestillede. Derfortilbyder Unge & Sorg mange former for hjælp fra både professionelle ogfrivillige ligestillede – hver for sig og i fællesskab.7. Operationelle mål forresultater / slutmålEvalueringen af Ungegruppen, som er et tilbud til unge, der har særligtmange psykosociale problemer, viste, at deltagelse i Ungegruppen harreduceret problemniveauet hos 70 % af deltagerne. Ligeledes konkluderesdet, at livsdueligheden rykker mod det bedre hos 66 % af deltagerne.Unge & Sorg vil (fortsat) arbejde for:1. Rådgivning og støtte til de ca. 40 % unge med alvorligt syge ellerdøde forældre, der har behov for det2. praksisforskning inden for omdet i perioden 20072010.3. at være spydspids for udvikling af tilbud, der imødekommer ungemed alvorligt syge eller døde forældres behov4. at blive et landsdækkende rådgivnings- og videnscenter på feltetinden 20105. at øge kendskabet til Unge & Sorg.112


8. Aktiviteter Formålet med rådgivningen i Århus er at tilbyde ovennævnte hjælp tilunge i Region Midtjylland. Derudover er formålet at rådgive de ungesforældre/kærester og øvrige netværk, så de kan støtte den unge sørgendebedst muligt samt kvalificere andre professionelle behandlere, der møderde unge, i at anvende den relevante hjælp, så den unge kan komme viderei livet på en god måde.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringMere end 5.000 unge har i Fyns Amt mistet en eller begge forældre, ogalene i 2004 mistede mere end 800 unge i Fyns Amt en far eller en mor.Vi får mange henvendelser fra disse unge via vores landsdækkende tilbud(telefon-, chat- og brevkasserådgivningen). De efterspørger hjælp i deresnærområde, hvilket pt. ikke findes. Målet er derfor at åbne en rådgivning iOdense i 2007, som skal dække Fyn og Sønderjylland.1. + 2. Arbejdet med at sikre unge med alvorligt syge eller døde forældrebedst mulig rådgivning og støtte skal ske gennem løbendemetodeudvikling via opsamling, evaluering, systematisering ogformidling af erfaringer med afsæt i såvel det professionelle som detfrivillige arbejde.På baggrund af den massive brug af og interesse for vores chatrådgivningsamt behovet for at møde ligestillede er næste mål at lancere internetbaseredesorggrupper i form af lukkede chatrooms. Da der bliver tale omde første internetbaserede sorggrupper i Danmark, er det vores hensigtogså at kunne dokumentere effekten af denne form for gruppetilbud.Rådgivningscentret Unge & Sorg arbejder i øjeblikket på at udvikle dennuværende organisation til en paraplyorganisation for omdet ”børn,unge og sorg”. Det er hensigten at arbejde for en fastere forankring afcentret , da den nuværende organisering – baseret på tidsbegrænsedebevillinger – er meget sårbar og ikke giver den fornødne stabilitet til atudvikle centret i takt med den stigende efterspørgsel. Rådgivnings- ogVidenscentret Børn, Unge & Sorg vil have følgende fire overordnedearbejdsområder:1) Rådgivning2) Udvikling af metoder Vidensproduktion3) Rådgivning og vejledning af kommuner, sundhedscentre,hospitaler m.fl.4) Efteruddannelse af professionelle medarbejdere i kommunerog sundhedscentreVi ønsker at målgruppen i højere grad bliver gjort opmærksomme påvores tilbud. Derudover vil vi arbejde for at professionelle behandlere, deri deres daglige arbejde møder de berørte unge også får kendskab til Unge& Sorg.Inden udgangen af 2007 er målet:• at færdiggøre og sende en dokumentarudsendelse tillandsdækkende tv, som sætter fokus på unge medalvorligt syge forældre.• i løbet af 2007 at sende vores folder til113


hospitalsafdelinger, ungdomsrådgivninger,studievejledere, kommuner og patientforeninger.• at køre en større kampagne i ungdomsbladet Tjek.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2 år13. Evt. tidligere bevillingerForslagsstiller har tidligere modtaget tilskud fra satspuljen 2005: fl.kto.:15.75.50.10 i 2005: 1,6 mio.kr. i 2006: 1,8 mio.kr. i 2007: 3,6 mio.kr. og i2008: 4,4 mio.kr. Derudover har de modtaget mindre beløb fra diversepuljer.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Unge & Sorg har fået en mindre bevilling, end de har søgt om. Det aftalesmed foreningen hvilke dele af projektet, der kan gennemføres medbevillingen fra satspuljen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 2,0 2,0 - -114


50 Børnehuset Siv – videreførelse af institutionen1. Titel Børnehuset Siv2. Forslagsstiller Niels Fugmann(formand for projektets bestyrelse)3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er børn med livstruende sygdomme (fx cancer, hjertefejl ellersvære immundefekter). I alt rammes ca. 150 børn af cancer hvert år.Omkring det samme antal børn rammes af svære hjertefejl/sygdomme,mens tallet er ca. 20-25 for svære immundefekter. Af disse godt 300 børn,som kan karakteriseres som værende målgruppen for Siv, bruger godt 80af disse Børnehuset i løbet af et år.Børn med livstruende sygdomme kan som følge af svage immunforsvarikke gå i almindelig daginstitution. Derfor må disse børn og deresforældre leve isoleret for at undgå smittefare. Efter sygdommen harmange problemer med at etablere sociale relationer, og finder det dermedproblematisk at klare sig videre i institution eller skole.5. Formål Formålet med Børnehuset Siv er:• at alvorligt syge børn og deres forældre ikke isoleres• at hjælpe børn og familier med et alvorligt sygt barn til at have enhverdag så tæt på det almindelige som muligt.• at styrke og opretholde syge børns evne til social kontakt.• at bryde familiernes isolation• at understøtte sammenholdet i familierneBørnehusets formål er således at sikre alvorligt syge børn og deresforældres trivsel og sociale udvikling under et almindeligvis langtsygdomsforløb. Børnehuset er det eneste tilbud i Danmark, hvor sygebørn kan være sammen med andre og i fællesskab udvikle deres socialekompetencer. Det er et tilbud om leg og læring svarende til det, som raskebørn får i almindelige daginstitutioner.Børnehuset er et tilbud til de syge børns forældre, søskende om at mødeandre voksne og søskende uden for hjemmets fire vægge.Formålet med Børnehuset er med andre ord at være bindeled mellem denverden, en sygdomsramt familie befinder sig i, og den verden andre tagerfor givet.6. Hvordan nås resultaterne? Børnehuset er et almindeligt hus. Her er både en hjemlig atmosfære ogelementer fra en daginstitution. Det sidste for at give børnene enfornemmelse af at gå i institution. Personalet sætter aktiviteter i gang medet pædagogisk sigte, og altid under hensyntagen til børnenes sygdom ogaktuelle dagsform. Gennem leg og samtale hjælper pædagogerne med atbearbejde følelser, tanker og oplevelser, som udspringer af børnenessygdomme. Pædagogerne hjælper børnene videre, når en af kammeraternedør.Børnehusets indsats over for børnene er tilrettelagt for at: give børnenestruktur og genkendelighed i et kaotisk barneliv og øge de socialekompetencer gennem tilrettelagt leg og aktivitet med andre syge børn.Barnets motoriske og sansemotoriske udvikling skal udvikles. Barnet skalhave mulighed for at bearbejde traumatiske oplevelser, og det skalforberedes på en udslusning fra Børnehuset til alm. dagtilbud. Tidligeresyge skolebørn skal have en mulighed for at mødes med ligestillede børn.Forældrene skal hjælpes og styrkes ved at møde ligestillede voksne,hvilket kan være med til at bryde forældrenes isolation, forebygge115


7. Operationelle mål forresultater / slutmåldepression og manglende selvværd. Forældrene skal have tilbud omaflastning, og de skal have en mulighed for at styrke parforholdet. De skalkunne modtage råd og vejledning bl.a. fra en socialrådgiver.Raske søskende, som oftest er særligt udsatte og oversete, skal have pladstil at udfolde sig, så de får bearbejdet oplevelser.Personalet, der skal varetage disse opgaver, udgøres af 3 pædagoger samthusets daglige leder, der har sygeplejefaglig baggrund og erfaring medhjælp til personer i krise. Konkret udmøntes ovenstående i aktiviteter somi enhver anden institution.Det er dokumenteret i udenlandske undersøgelser, at et tilbud somBørnehuset har en effekt. Studierne konkluderer, at børn med alvorligesygdomme har større risiko end raske børn for lavt selvværd, depression,dårlige sociale færdigheder og generel isolation. Studierne peger samtidigpå, at der er store muligheder for at ændre det ved netop at indføre mere”normale” tilstande i børnenes liv.Endvidere viste en undersøgelse blandt medlemmerne afforældreforeningen ”Børn og Unge med kræft”, at fire ud af fem familierefterspørger et tilbud om aflastning, hvor børnene kan møde andreligesindede børn. Og hvor samtidig forældrene kan få aflastning.Børnehuset er i dag en succes. Hospitalerne samarbejder aktivt medBørnehuset, og anbefaler det til forældrene. Brugerne kommer tidligere isygdomsforløbet end tidligere, hvilket er udtryk for et godt omdømme ogstort kendskab til Børnehuset. Børnehusets belægning er med fåundtagelser på 100 pct. Børnene glider nemmere ind i hverdagen eftersygdomsforløbet. Almindelige daginstitutioner henvender sig tilBørnehusets pædagoger for at få råd om, hvorledes tidligere syge børnskal håndteres. Forældrene fastholdes på arbejdsmarkedet. Børnehuset harsåledes indfriet sine målsætninger.8. Aktiviteter Børnehuset er en selvejende institution etableret i 2000 og bor til leje iFarum. Børnehuset har i dag samme tilbud til alvorligt syge børn somalmindelige daginstitutioner har til raske børn, jf. beskrivelsen ovenfor.Siden sin etablering har over 230 børn benyttet sig af Børnehusets tilbud,hvor de tre professionelle pædagoger og husets daglige leder sørger forbørnenes udvikling.Huset er p.t. den eneste af sin art i Danmark, men institutionen står overfor en umiddelbar lukning fra årsskiftet som følge af mangledemuligheder for finansiering. Tilskuddene fra satspuljen har siden 2004haft en aftagende profil, idet man fra politisk side vurderede, atBørnehuset skulle finansieres af brugerne – dvs. kommunerne. Der erafsat 1,1 mio. kr. for 2007, hvilket ikke er nok til at videreføre tilbuddet.Det har ikke været muligt at fange kommunernes opmærksomhed sikkertpga. kommunalreformen.Med dette udgangspunkt vil institutionen være i den situation, at den villukke ved årsskiftet 2006/2007, hvis der ikke rejses yderligere finansieringi løbet af dette efterår.Der er udarbejdet en meget konkret kommunikationsstrategi og -plan forBørnehuset Siv, som skal skabe kendskab til huset og dermed medvirke tilat sikre husets fortsatte drift. Således vil der i efteråret målrettet blive satind over for socialforvaltningerne og de relevante sagsbehandlere i116


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringkommunerne. Herudover arbejdes på at indgå strategiske alliancer medrelevante organisationer. Samtidig er tilrettelagt en strategi over forrelevante medier med henblik på generelt at øge kendskabet tilinstitutionen.Ligeledes er udarbejdet et ansøgnings/visitationsskema, som skalanvendes af børneafdelingerne på landets centrale hospitaler og sygehuse.Der vil blive udarbejdet systematiske brugerundersøgelser.Endvidere vil de faste møder med hospitalerne også fokusere påtilbagemeldinger fra brugerne, herunder på hvorvidt hospitalerne vurderer,at der er behov for nye tiltag eller reviderede indsatser.Endelig vil der fortsat blive udarbejdet statistikker over antallet afbrugere, og hvor hyppigt de benytter Børnehuset.Kommunerne vil blive inddraget i undersøgelserne, så de også fxundersøger tilfredsheden med Børnehuset hos familier, som har brugtinstitutionen. Det vil give mulighed for krydstjek.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2 år.13. Evt. tidligere bevillinger Siv modtog en 4-årig satspuljebevilling på satspuljen for 2004: 2004: 4,8mio kr. 2005: 3,6 mio. kr. 2006: 2,4 mio. kr. 2007: 1,1 mio. kr.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Børnehuset SIV har fået en mindre bevilling, end de har søgt om. Detaftales med foreningen hvilke dele af projektet, der kan gennemføres medbevillingen fra satspuljen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,1 1,1 0 0117


51 Projekt Girltalk.dk1. Titel Girltalk.dk2. Forslagsstiller Anna Lynge (Girltalk.dk)3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Girltalk.dk har to målgrupper, den ene er unge piger med problemer, somhar brug for en samtalepartner, og andre unge piger som gennem deresfrivillige virke på Girltalk.dk hjælper både dem selv og andre og giver enhånd til nogen, som har ondt i følelserne.Hjemmesiden henvender sig primært til unge piger i aldersklassen 12 – 25år, (flertallet af de unge som henvender sig er i alderen 14-20 år) men davi har anonym rådgivning, betyder alderen ikke så meget. Endvidere harvi en del unge med i projektet som frivillige ”rådgivere” baseret på ung tilung metoden.5. Formål Formålet er at skabe et forum, hvor unge piger kan få hjælp og rådgivningfra andre unge, kan dele deres oplevelser og erfaringer med hinanden, atgive dem mulighed for at komme af med frustrationer, og give dem enfølelse af at blive hørt.Vi vil give unge ensomme piger en mulighed for at skabe sig et netværk afandre piger, som ikke er angste og tilbageholdende i forhold til at kommeind på svære emner eller spørgsmål, der trænger sig på. Girltalk.dk er etgodt forebyggende tiltag imod mange svære problematikker, som ungepiger oplever i vores samtid, ensomhed, selvværdsproblemer,spiseforstyrrelser, cutting, seksuelle overgreb og familieproblemer.6. Hvordan nås resultaterne? Ved at vedligeholde og udvikle hjemmesiden Girltalk.dk og ved at tilbydede unge piger en mulighed for at arbejde med selvværd ogidentitetsdannelse med udgangspunkt i den enkeltes livssituation ud fraempowerment begrebet.7. Operationelle mål forresultater / slutmål- At der bliver tilknyttet 45 frivillige unge rådgivere i alt- At vi runder mindst 8.000 aktive profiler på Girltalk.dk- At vi får etableret nogle kursusdage, hvor de frivillige piger bagGirltalk.dk afholder temadage for Girltalk.dk´s brugere- At vi kan udvide åbningstiden i chatten til 7 dage om ugen.8. Aktiviteter Netbaseret hjælp og rådgivning af og til unge, supervision af fagfolk tilungerådgiverne, udvikling og opdatering af hjemmesiden, nye måder atpromovere hjemmesiden på, konkurrencer, Live-konferencer, hvor ungefår redskaber til at forbedre selvværdet og andre tiltag, der kan gøreGirltalk.dk til et levende alternativ for unge piger med problemer.Vi har fået etableret hjemmesiden, der er fundet ungerådgivere, vi haråben chat alle hverdage i ugen. Der er trykt reklamemateriale. Vi har fåettilsagn om forskellige unge-kapaciteter, som kommer og holder oplæg ogunderviser medarbejderne om arbejdet med truede unge piger, heriblandtTine Bryld, Ida Koch og forskellige undervisere fra andre projekter, f.eks.Ung på Linien og Incestlinien.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringEt succeskriterium er, at vi har etableret os i en forening e.lign., har fundeten bestyrelse, noget fast lederopbakning, nogle lokaler hvor vi kan værepermanent og en måde at blive financieret på i et fornuftigt omfang.Nogle af vores mål og delmål er meget konkrete og dermed også lette atvurdere og dokumentere (Se ovenstående), andre har længerevarendekarakter og forventes om ikke afsluttet, så i det mindste påbegyndt i 2006(her tænker vi især på Girltalk.dk som permanent tilbud med tilhørendefinansieringsmodel).118


11. Evt. forskningsprojekter til Nejeffektmåling12. Varighed og forankring 4 år. Der er ingen overvejelser om senere forankring.13. Evt. tidligere bevillinger2004 2005 2006 2007SÆRLIGSOC821241-18760 45.000 30.000 014. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,0 1,8 1,9 2,2119


52 Foreningen Grønlandske børn1. Titel Et godt liv i Danmark2. Forslagsstiller Foreningen Grønlandske Børn3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er socialt udsatte grønlandske børn og unge i alderen syv til18 år, der har bopæl i Danmark. Foreningen Grønlandske Børn anslår, atmålgruppen består af minimum 1000 børn og unge.Projektet vil have satellitafdelinger i de omtalte fem kommuner, og hverafdeling forventes at få 15-20 brugere5. Formål Projektets overordnede formål er at styrke udsatte grønlandske børn ogunges sociale, faglige og kulturelle kompetencer med henblik på atfremme deres integration i det danske samfund.Børnene og de unge skal rustes til at gøre aktivt brug af lokalmiljøetstilbud og muligheder eksempelvis som deltagere i foreningslivet.Ligeledes skal børnene erhverve en forståelse for karakteristika ogforskelle i den grønlandske og danske kultur.6. Hvordan nås resultaterne? Forløbet inddeles tematisk, så hvert tema kommer til at fungere som etfundament og en forudsætning for at gå videre til det næste trin. Følgendetemaer anses som fundamentale for projektets målopfyldelse:7. Operationelle mål forresultater / slutmål1. Skabe kendskab til projektet og lyst til at deltage.2. Finde styrker og ressourcer.3. Udvikle verbale og refleksive kompetencer.4. Opdage muligheder i nærmiljøet: Her tillægges idrætsforeningerog andet foreningsliv en væsentlig rolle som fremmende forintegrationen.5. Bryde med isolationen. Projektet skal i den forbindelse dels støttebørnene og de unge med rent praktiske foranstaltninger, der gørderes deltagelse i foreningslivet til en reel mulighed.6. Definere behov og drømme: Projektet skal støtte dem i at givedrømmene form og hjælpe deltagere med at opsøge viden om,hvordan de om muligt kan realiseres.Der vil i effektmålingen blive vægtet følgende succeskriterier:De planlagte aktiviteter bliver iværksat og gennemførtI hvert af lokalområderne har projektet 15-20 deltagere, der benytterprojektets tilbud jævnligt over en længere tidsperiodeMin. 50 % af projektets deltagere tilmeldes en fritidsaktivitet.Min. 50 % af projektets deltagere får tilknyttet en frivillig kontaktfamilieDeltagerne etablerer relationer til skolekammerater og omgås dem ifritidenDeltagerne oplever et øget fagligt udbytte i skolenDe ældre deltagere vejledes med hensyn til uddannelsesvalg og deltager iudflugter til relevante uddannelsesinstitutioner.8. Aktiviteter Weekendkoloni en gang om måneden i hvert område.En gang om året erstattes weekendkolonierne af en fælles børnelejr for defem koloniers deltagere.Forældrecaféer der kan udgøre en tryghedsskabende foranstaltning, idetbørnene og de unge ved, at deres forældre har et tilbud om samvær medandre, mens de selv er væk. Og dels kan caféerne give forældrenemulighed for at etablere sociale netværk i et alkoholfrit miljø.Familielejr, der giver familierne mulighed for at få fælles, positive120


oplevelser i trygge og strukturerede rammer, hvor et væsentligt krav harværet, at alkoholindtagelse ikke var tilladt. Desuden har lejrene givetforeningen et øget kendskab til målgruppens sociale og kulturellebaggrund, samt til de problemstillinger og støttebehov, som forefindes ifamilierne. Foreningen har i den forbindelse indgået et værdifuldtsamarbejde med ASF-Dansk Folkehjælp, som via fundraising har formåetat finansiere to af de fem afholdte lejre, samt yderligere en lejr, der vilforegå i december 2006. Udover finansieringen har ASF-DanskFolkehjælp deltaget med et større antal velkvalificerede frivilligehjælpere. Der er på nuværende tidspunkt udsigt til, at dette samarbejde vilfortsætte i 2007.Frivillige kontaktfamilier. Kontaktfamilierne vil udgøre et supplerendestøttetilbud til weekendkoloniernes deltagere.Udover introduktionskurserne og supervisionen vil det være nødvendigt atoprette en rådgivningsfunktion, som kontaktfamilierne kan henvende sigtil i tvivlspørgsmål, som opstår løbende.Der ansættes fem områdeledere, som vil være ansvarlige for denpædagogiske planlægning af de ovenfor beskrevne aktiviteter og for atforestå gennemførelsen i den direkte kontakt med deltagerne.Af eksempler på opfølgningsopgaver, der ligger inden for ledernesansvarsområde, kan nævnes følgende:Individuel støtte og rådgivning til deltagerne i perioderne mellemweekendkolonierneKontakt til sagsbehandler, PPR (Pædagogisk- og psykologisk rådgivning)og skolerFølgeordninger til fritidsaktiviteter og samarbejde med lokale foreningerUddannelsesvejledning og udflugter til uddannelsesinstitutionerEtablering af sprogundervisning og lektielæsningMånedlige, skriftlige afrapporteringer om projektets aktiviteter ogdeltagernes udvikling, udbytte og behov, herunder indhold, omfang ogmålsætning i forhold til opfølgningsaktiviteterDe 5 ledere vil holde løbende videns og erfaringsudvekslingsmøder.TidsrammeJanuar-maj 2007:Identifikation af egnede bygningsmæssige rammerAnsættelse af områdeledereAfholdelse af ledelsesseminarVisitation af deltagereJuni-december 2007Ansættelse af fem faste medarbejdere til weekendkolonierne, samt femtimelønnede medarbejdere til forældrecaféerneAfholdelse af indledende børnelejr i juniAfholdelse af weekendkolonier med opstart i august, det vil sige femweekendkolonier i hvert af de fem områder (i alt 25 weekendkolonier)Afholdelse af forældrecaféer med opstart i august, det vil sige femforældrecaféer i hvert af de fem områder (i alt 25 forældrecaféer)Udvikling af informationsmateriale, kursusindhold og retningslinjer forkontaktfamiliekorpsRekruttering og visitation af kontaktfamilierAfholdelse af tre familielejre2008-10Afholdelse af 11 weekendkolonier i hvert af de fem områder (i alt 55121


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringweekendkolonier)Afholdelse af forældrecaféer i hvert af de fem områder (i alt 55 lørdagemed forældrecafé)Afholdelse af en børnelejrAfholdelse af tre familielejreUdvikling og drift af kontaktfamiliekorpsAfdelingslederne udarbejder månedlige, skriftlige rapporter om projektetsaktiviteter og deltagernes behov, udbytte og udvikling. Desuden samleslederne en gang om måneden på foreningens hovedkontor med henblik påat optimere videns- og erfaringsudvekslingen.Ledernes rapporter og referater fra fællesmøder samles i en årligprojektevaluering. Der vil i evalueringen blive taget udgangspunkt i deopstillede succeskriterier.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år.13. Evt. tidligere bevillinger Foreningen Grønlandske Børn har modtaget mindre beløb fra forskelligepuljer. På satspuljen for 2006 fik de tildelt 0,7 mio. kr. til etudviklingsprojekt.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,3 5,5 5,5 5,6122


53 Landsforeningen Børns Voksenvenner1. Titel Børns Voksenvenner2. Forslagsstiller Landsforeningen Børns Voksenvenner3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Projektets formål er: at formidle kontakt og etablere varige venskabermellem udsatte børn, unge, der af forskellige grunde har et spinkelt ogmangelfuldt voksennetværk - og frivillige, ressourcerige voksne, der hartid, lyst og overskud til at udvikle et venskab med et barn/en ung. Børnder bor alene med deres mor eller deres far og kun har sporadisk kontaktmed den anden forælder.Projektet omfatter ca. 18.000 børn.5. Formål Arbejdet går ud på at finde egnede frivillige voksenvenner til de børn,som via deres forælder melder sig til at få en voksenven, samt foreståmatchningen af børn og voksenvenner.Samværet skal bygge på gensidighed (både den voksne og barnet skalhave noget ud af det), men vigtigt er, at barnet får oplevelsen af, at der ertid og ro til fordybelse, og at der er en voksen (udover den enligeforælder), der viser interesse og engagement i barnets liv.6. Hvordan nås resultaterne? De børn, som Børns Voksenvenner sigter på, kan nemt få en ensomdagligdag med risiko for lav selvfølelse, og derved kan de få vanskeligereved at leve en tilværelse som voksen med glæde, initiativ og tro på livet.De voksne, vi søger som voksenvenner til børnene, er kendetegnet ved athave overskud som mennesker – og lyst til at lære børn godt at kende ogderved få adgang til børns verden. Samtidig vil de frivillige gerne ”gørenoget for nogen” og har i Børns Voksenvenner fundet det frivilligearbejde, som har betydning for dem.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålsætningen vurderes ved at se på antallet af etablerede venskaber samtresultatet af de evalueringsskemaer, som de etablerede venskaber skaludfylde efter henholdsvis 6 og 12 mdr.De 4 projektledere skal hver 3. måned rapportere tilbage tilLandsforeningen om antal hjemmebesøg, antal frivillige, antal børn påventeliste samt antal matchninger.Målsætningen for Landsforeningen vurderes ved at se på antallet af nyelokalforeninger hvert år samt vurdere, om Landsforeningen har været istand til at markedsføre sig udadtil, så det lykkes at tiltrække nyesponsorer.8. Aktiviteter Der er tale om en styrkelse af projekterne i de 4 byer, hvor BørnsVoksenvenner arbejder, fordi der er ventelister til at få en voksenven.Derudover er der tale om, at der skal ansættes en koordinator. Detforventes, at der vil blive matchet minimum 50 venskaber om året i de 4store byer, og at antallet vil være stigende i de følgende år. Selve arbejdeti Børns Voksenvenner: formidling af venskaber, virker forebyggendeindenfor det sociale felt. Ved den løbende evaluering, som for hvertvenskab foregår hver 8. uge, er det målet, at mere end 2/3 af de etableredevenskaber hvert halve år via et evalueringsskema giver udtryk fortilfredshed med arrangementet. Som i de øvrige lokalforeninger følgeshvert venskab i minimum 12 måneder efter etablering af venskabet.Ved evalueringen af hvert venskab er det for det første halvår etableringenog opstarten af venskabet og for andet halvår selve kvaliteten afvenskabet, som evalueres.Målsætningen for Landsforeningen vil være at få etableret mindst 2 nyelokalforeninger om året samt markedsføre sig udadtil for at tiltrække nyesponsorer, som kan bidrage til den daglige drift..123


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år13. Evt. tidligere bevillinger Børns Voksenvenner fik midler på satspuljen for 2005. 0,7 mio. kr. i 2005samt 2 mio. kr. årligt i 2006-2008. Derudover har de fået 900,000 kr.årligt i 2006-2009 på satspuljen for 2006.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Landsforeningen Børns Voksenvenner har fået en mindre bevilling, endde har søgt om. Det aftales med foreningen hvilke dele af projektet, derkan gennemføres med bevillingen fra satspuljen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,1 1,1 3,1 4,0124


54 Ungdommens Røde Kors - Ferielejre for sårbare børn og unge1. Titel Ferielejre for sårbare børn og unge2. Forslagsstiller Ungdommens Røde Kors3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er børn og unge fra belastede familier. De indstilles af desociale myndigheder i kommunerne til at komme med på lejr. Børnenekommer ofte ikke på anden ferie end den, der tilbydes med lejrene.Målgruppen vil ofte have svært ved at klare sig i skolen som følge afmanglende opbakning fra hjemmet. På denne måde reproduceres dennegative sociale arv. Målgruppen har derfor også behov for lektiehjælp ogrollemodeller i hverdagen.Hvor stor er projektets målgruppe? 130.000* børn og unge (ca. 800tilbydes en plads på en af lejrene)5. Formål Formålet er at hjælpe flere børn og unge ved at skabe flere ferielejre, såventelisterne nedbringes, og flere lektiecaféer.Lejrene skal bibringe børnene positive oplevelser, som deresjævnaldrende ellers får med deres familier. Ferielejrene er geografiskfordelt over hele Danmark.På sigt er lejrene med til at bryde den negative sociale arv, da børnene, ikraft af det bånd der knyttes til de frivillige, får nogle stærke rollemodellerat se op til. Masser af leg og aktiviteter samt simple oplevelser i form affaste spisetider med nok mad husker børnene hele året. De har et stortbehov for at opleve voksne, der holder deres løfter og sætter tryggerammer for dem.Arbejdet med at bryde den negative sociale arv understøttes af oprettelseaf 16-20 lektiecafeer, som er en støtte for målgruppen af sårbare børn ideres hverdag.6. Hvordan nås resultaterne? Det er nødvendigt at finde flere frivillige hjælpere. Det skal gøres med enkampagne rettet specifikt mod unge mænd, da disse er underrepræsentereti frivilliggruppen.7. Operationelle mål forresultater / slutmålDet er også nødvendigt med god uddannelse samt efteruddannelse aflejrledere, da det kræver stadig udvikling af lederne at tackle børnenesadfærd, som er blevet mere aggressiv.Det er et succeskriterium at sikre, at 800 børn kommer på ferielejr i 2007.Det er et succeskriterium, at yderligere 100 børn og unge får chancen forat deltage på en ferielejr under Ungdommens Røde Kors i 2008.Det er et succeskriterium at uddanne lejrledere, så de nye lejre kanoprettes.Det er et succeskriterium at tiltrække mange flere frivillige hjælpere tilferielejrene. Herunder at der melder sig flere mandlige hjælpere, da deogså er vigtige for at give børnene de bedst mulige oplevelser på lejrene.Det er et succeskriterium, at der oprettes 16-20 lektiecaféer fordelt overhele landet.8. Aktiviteter Fripladser og to nye ferielejre:Opnormering af ferielejromdet i 2007. Der er brug for midler tilfripladser til børn og unge, idet kommunerne betaler en mindre og mindreandel af pladserne på lejrene, hvilket er et særligt problem i 2007. I 2008er der brug for finansiering til at opstarte to nye lejre.125


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringAnnoncering:For at tiltrække tilstrækkeligt med frivillige er det nødvendigt at lave enkampagne.Uddannelse og efteruddannelse:Der skal uddannes nye ledere og eksisterende ledere skal uddannes til attakle de problemstillinger, der er knyttet til børn og unge i dag.Lektiecaféer:Der skal oprettes 16-20 lektiecaféer til at støtte sårbare børn og unge ihverdagen.Det kan måles, at800 børn kommer af sted på ferielejre i 2007Der er fundet nok kvalificerede frivillige til lejrene i 2007Der er oprettet to lejre til yderligere 100 børn i 2008Der kommer 900 børn af sted på lejr i 2008 og frem, fordi kendskabet tillejrene er blevet større hos de fagfolk i det offentlige, der skal indstillebørn og unge til at komme af sted på lejr i Ungdommens Røde KorsLejrlederne er blevet opkvalificeret gennem uddannelse ogefteruddannelseDer er oprettet 8-10 lektiecaféer i 2007 og 8-10 lektiecaféer i 200811. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år.13. Evt. tidligere bevillinger De har modtaget mindre beløb fra forskellige puljer i Socialministerietsregi de senere år.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,1 1,1 0,5 0,4126


Ældre og øvrige initiativer55 Efterregulering af plejeboliggaranti (korrektion af anlægsudgift som følge afopdateret skøn over anskaffelsessum)1. Titel Efteregulering af plejeboliggaranti (korrektion af anlægsudgift somfølge af opdateret skøn over anskaffelsessum)2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Garantien gælder for personer, der er visiteret til en plejebolig/plejehjemsplads. Garantien gælder dog ikke til specialiserede pladser og påhandicapomdet.5. Formål Det er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2006 aftalt, at de økonomiskekonsekvenser skulle forhandles med KL, og at væsentlige afvigelser iresultatet af DUT- forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.I nedenstående tabel er grundlaget for satspuljeaftale 2006 sammenholdtmed DUT-resultatet for så vidt angår anlægsudgifter.AntalboligerAnlægsudgift pr. bolig(2007)Satspuljeaftale2006DUTresultatBemærkning1.329 1.329 Forudsætning holdt.597.300 621.400 Der er tale om ren teknik somfølge af prisudviklingen sidenmidlerne til satspuljen blevafsat.Resultatet indebærer en merudgift som anført i skemaet nedenfor.Som det fremgår af ovenstående, blev der i DUT-forhandlingen opnåetenighed om, at det forudsatte antal ekstra plejeboliger er tilstrækkeligt til atopfylde garantien.6. Hvordan nås resultaterne? Plejeboliggarantien har i foråret 2006 været DUT-forhandlet med KL.Sagen blev lukket med en forudsætning om at, der bygges ekstra 1.329boliger.7. Operationelle mål for Garantien er lovpligtig i alle kommuner fra 1. januar 2009.resultater / slutmål8. Aktiviteter10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering12. Varighed og forankring Indfasning af garantien varer 3 år (2006 til 2008). Garantien er herefterlovpligtig. Med satspuljeaftalen for 2007 afsættes midler i 2007 og 2007.13. Evt. tidligere bevillinger Med satspuljeaftalen for 2006 afsattes der i perioden 2006-2009 i alt 536,3mio. kr. til delvis finansiering af garantien. De resterende udgifter tilplejeboliggarantien blev finansieret af ældrepuljen på 500 mio. kr. (afsat iregeringsgrundlaget Nye mål fra 2005) samt Landsbyggefonden.14. Evt. administrationsomk. -15. Evt. efterregulering -16. Andre bemærkninger127


Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Opdateret skøn for anlægsudgift pr. plejebolig 7,2 7,1 - -128


56 Plejehjemsinformation om plejeboliger / plejehjem1. Titel Plejehjemsinformation om plejeboliger / plejehjem2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Brugere og pårørende m.fl. på plejehjem / plejeboliger.5. Formål Hvert år visiteres ca. 20.000 personer til en plejebolig i Danmark. I dag erden eneste tilgængelig information om de enkelte plejeboligerventelisteinformation. Herudover er det op til kommunerne og de enkelteinstitutioner at beslutte, hvilken information der gives om plejeboligerne.Forslaget skal medvirke til at sikre en mere systematisk kvalitetssikringog skabe større overblik over tilbuddene. Samtidig vil forslaget letteborgerens valg af plejeboliger og plejehjem ved at stille standardiseredeinformationer til rådighed om boligerne, deres indretning, personalet osv.6. Hvordan nås resultaterne Der skal udvikles en model, efter hvilken kommunerne udvider feltet foroffentliggørelse af ensartede oplysninger om de enkelte plejehjem.Eksempler på yderligere oplysninger kunne være dagligdagens rytme,hygiejneforhold, uddannelse mv. Dette nødvendiggør udvikling og drift afet informationsværktøj.7. Operationelle mål forresultaterne/slutmålDet er målet, at alle brugere og pårørende, der visiteres tilplejehjem/plejeboliger, kan træffe deres valg på et ordentligtinformationsgrundlag. Ved at styrke kendskabet til valgmulighederne ogved indirekte at bidrage til bedre kvalitetssikring skal forslaget i sidsteende medvirke til øget tilfredshed og tryghed for de ældre.8. Aktiviteter Udvikling af informationsværktøj.9. Operationelle mål for Der sigtes på fremsættelse af lovforslag i januar 2007.centrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,Der bør gennemføres monitorering / evaluering af projektet.monitorering og evt. delmål11. Evt. forskningsprojekter til Ikke afklaret.effektmåling12. Varighed og forankring Bevilling til startudgifter og løbende drift af database samt til finansieringaf lovforslaget og evaluering.13. Evt. tidligere bevillinger Nej14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration. (heraf 2/3til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20109,0 8,0 8,0 8,0129


57 Uddannelse af ledere og udførende personale på ældreomdet1. Titel Uddannelse af ledere og personale på ældreomdet2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Ældre der modtager personlig og/eller praktisk hjælp eller andre lignendeydelser. Ifølge Danmarks Statistik modtager ca. 200.000 ældre personligog praktisk hjælp.5. Formål Forårets debat om ældreplejen på bl.a. plejehjem har sat fokus på behovetfor yderligere kompetenceudvikling på både leder- og udførerniveau.Formålet med forslaget er at uddanne ledere og personale i ældresektoren,da en væsentlig forudsætning for at tilrettelægge og yde den bedst muligepleje og omsorg for de ældre er, at personalet har de rette kompetencer.Faglig opkvalificering af ledere og medarbejdere i ældresektoren skalsåledes styrke kvaliteten af den pleje, de ældre modtager.En positiv sidegevinst af en større uddannelsesindsats vil være, atarbejdspladserne på omdet bliver mere attraktive.6. Hvordan nås resultaterne Uddannelsesindsatsen skal styrkes gennem nedsat deltagerbetaling,således at flere ledere og medarbejdere i plejesektoren får mulighed for atdeltage i uddannelsesaktiviteter.7. Operationelle mål forresultaterne / slutmålI perioden 2007-2008 skal ca. 1300 ledere og øvrige medarbejdere iældresektoren deltage i følgende relevante uddannelsesaktiviteter:1. Diplomuddannelse – demensomdet.2. Målbart kompetenceløft blandt det udførende personale påhandicap og ældreomdet.3. Målbart mindre magtanvendelse overfor mennesker med demensved hjælp af uddannelse af personale i socialpædagogisk metode.4. Tværgående lederuddannelse på leverandør- og institutionsniveau.8. Aktiviteter Socialministeriet har i de senere år gennemført en række projekter medhenblik på udvikling og forankring af uddannelsestilbud til ledere ogmedarbejdere på omdet. For at sikre en understøttelse af et godt fagligtniveau skal flere medarbejdere og ledere have mulighed foropkvalificering.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål1. Den eksisterende diplomuddannelse på demensomdet tilbydes tilyderligere ca. 300 kursister, som vil kunne gennemføre uddannelsen udenat betale herfor.2. På nuværende tidspunkt udvikles et tilbud om kompetenceløft til detudførende personale på handicap og ældreomdet. De midler, deransøges om her, skal anvendes til yderligere nedsættelse afdeltagerbetalingen.3. Der er, på baggrund af en positiv evaluering af et projekt omsocialpædagogik som metode til at nedbringe magtanvendelse overformennesker med demens, bevilliget 7 mio. kroner til at efteruddanne 2000medarbejdere. Der iværksættes evaluering af initiativet med henblik på atvurdere effekterne af initiativet samt behovet for yderligereopkvalificering.4. På nuværende tidspunkt udvikles et tilbud om en tværgåendelederuddannelse på leverandør- og institutionsniveau. De midler, deransøges om her skal anvendes til yderligere nedsættelse afdeltagerbetalingen.1. Det allerede eksisterende kursus tilbydes til yderligere ca. 300 kursister,således at disse har påbegyndt kurset senest ultimo 2007.2. Kursustilbuddet skal tilbydes ca. 400 kursister til nedsat130


10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering.11. Evt. forskningsprojekter tildeltagerbetaling. Kurserne skal være afsluttet inden udgangen af 2008.3. Der iværksættes effektevaluering af uddannelsesinitiativet vedrørendesocialpædagogisk metode. Det forventes, at de første undervisningsforløbgennemføres oktober 2006-marts 2007.4. Kursustilbuddet skal tilbydes ca. 600 kursister til nedsatdeltagerbetaling. Kurserne skal være påbegyndt medio 2007.Opfølgning på antallet af kursister, der har gennemførtuddannelsesaktiviteter, måling af kompetenceløft i relation til forslag 2samt færre tilfælde af magtanvendelse i relation til forslag 3.Det vurderes ikke, at der skal iværksættes forskning i effekter afinitiativerne.effektmåling12. Varighed og forankring 200713. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration. (heraf 2/3til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2006 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 25,0 - - -131


58 Bedre madservice - lovforslag1. Titel Bedre madservice2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager -4. Målgruppe Tilbud om madservice til ældre er rettet mod 3 forskellige grupper:1. Hjemmeboende brugere, som er omfattet af frit leverandørvalg.2. Beboere på plejecentre mv. som ikke er omfattet af fritleverandørvalg.3. Brugere af de cafétilbud som kommunerne har mulighed for at oprettei forbindelse med dagcentre.5. Formål En god madservice er en central del af en velfungerende ældrepleje medtilfredse ældre. Maden – og måltidet – spiller en stor rolle ikke bare forernæringen, men også for de ældres livskvalitet i det hele taget.Mange ældre er undervægtige. Derfor er der behov for at fokusere på atforbedre tilbud om madservice, så de bidrager til at opfylde såvel deernæringsmæssige som sociale behov hos de ældre. Samtidig skal dersikres sammenhæng mellem tilbuddene, så de i højere grad målrettes deforskellige brugergrupper, samtidig med at der tages hensyn til måltidetskvalitet og de ældres valgmuligheder.6. Hvordan nås resultaterne? Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens § 71.Madserviceomdet er karakteriseret ved, at der gælder forskellige regler ihjemmeplejen og i forhold til beboere på plejecentre mv. Samtidig harkommunerne mulighed for men ikke pligt til at bruge lovens § 65 til atetablere cafétilbud som forebyggende og aktiverende tilbud. I modsætningtil § 71-hjælp skal der ikke visiteres til tilbud efter § 65.Undersøgelser viser, at der er et behov for en mere hensigtsmæssigindretning og samspil mellem regelsættet på omdet. Samtidig har mangekommuner vanskeligt ved at få madomdet til at fungere godt. Det ermange steder et område med lav brugertilfredshed (i forhold til den øvrigehjemmepleje), og det kan være vanskeligt at indrette omdet rentabelt ogbibeholde en høj kvalitet. Derfor er organiseringen af madomdetvæsentlig.Der er behov for en gennemgang af reglerne med henblik på at skabesmidigere og mere gennemskuelige regelsæt på omdet både i forhold tilkvalitetskravene og visitationen, synliggørelse af omkostninger ved deforskellige produktions- og leveringsformer samt mere ensartet regler forprisberegningen.7. Operationelle mål for Lovforslaget skal sikre en mere hensigtsmæssig indretning af madserviceresultater / slutmålomdet og forventes fremsat i januar 2007.8. Aktiviteter Kommunerne skal implementere regelsættet.9. Operationelle mål for Se pkt. 7.centrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringDet vil i forbindelse med det endelige lovforslag blive vurderet, hvordander evt. kan etableres dokumentation eller evaluering.11. Evt. forskningsprojekter til -effektmåling12. Varighed og forankring Varig bevilling til finansiering af omkostningerne ved gennemførslen aflovforslaget13. Evt. tidligere bevillinger Ved satspuljeforhandlingerne i 2005 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til enstørre undersøgelse af den kommunale madservice. Undersøgelsen belyserde ernæringsmæssige, sociale og organisatoriske aspekter ved madservice132


og har bekræftet, at der er behov for en yderligere indsats.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med dekommunale parter. Trækket på satspuljen afhænger af forhandling om deøkonomiske konsekvenser med de kommunale parter. Afvigelser iresultaterne af DUT-forhandlingerne i forhold til det forudsatte forelæggessatspuljepartierne.16. Andre bemærkninger -Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20105,0 5,0 5,0 5,0133


59 Opdatering af Socialforskningsinstituttets ældredatabase.1. Titel Opdatering af Socialforskningsinstituttets ældredatabase2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Socialforskningsinstituttet (SFI)4. Målgruppe Målgruppen for initiativet er ældre, herunder gruppen af svage ældre.5. Formål Formålet med initiativet er at skabe grundlaget for en opdateret,vidensbaseret ældrepolitik. Det skal ske gennem opdatering afSocialforskningsinstituttets ældredatabase. Databasen kan, når denopdateres, give værdifuld viden om de nuværende og kommende ældreslivssituation, og databasen kan dermed forbedre mulighederne for envidensbaseret ældrepolitik.Gennem databasen kan Socialministeriet få kvalificeret viden ommålgruppen og vil derigennem bedre kunne tilrettelægge initiativer iforhold til ældre, i forhold til fx:o ensomhedo etniske ældreo pensiono forbedrede omsorgsforløb.6. Hvordan nås resultaterne? Ved at forbedre den forskningsbaserede viden om ældres livssituation,styrkes grundlaget for virkningsfulde indsatser på det ældrepolitiskeområde.Databasen er en forløbsdatabase og et godt og unikt forskningsredskab.Databasen indeholder interviewdata og registerdata fra 6 interviewrunderog vil blive suppleret med en ny interviewrunde og årgang. Databasen erspecielt opbygget med henblik på at belyse sammenhænge mellem vilkårsom midaldrende og vilkår som ældre til brug for samfundsvidenskabeligog humanistisk forskning og udredningsopgaver i den offentligeadministration.Da databasen er individorienteret giver den grundlag for at gennemføreanvendelsesorienteret og teoribaseret forskning på tre hovedfelter:1) Ældres funktionsevne og velbefindende samt levevilkår og livsstil.2) Ældres arbejdsforhold, specielt tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ogarbejdsmiljø samt ældre som ressource på arbejdsmarkedet.3) Ældres forbrug af offentlige serviceydelser og modtagelse afoverførselsindkomster.Ældredatabasen bidrager med data til fem hovedformer af analyse:1) aldersforandringer for fødselsårgange i takt med stigende alder2) generationsforskelle mellem alderstrin i forskellige perioder.3) tværsnitsforskelle i mellem forskellige fødselsårgange på et givettidspunkt.4) effekter af bestemte begivenheder eller tilstande som fxtilbagetrækning, flytning osv.5) årsager til bestemte tilstande eller bestemt adfærd forekommer som fxtilbagetrækning, ensomhed osv.7. Operationelle mål for Databasen kan bidrage til at belyse tilbøjeligheden til at modtageresultater / slutmåloffentlige social- og sundhedsydelser, tilbagetrækning, levevilkår m.v.8. Aktiviteter Databasen vil blive opdateret og udvidet med årgang 1950.9. Operationelle mål for Der gennemføres interviews i 2007.centrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,SFI bør dokumentere hvilke analyser og undersøgelser ældredatabasen ermonitorering og evt. brugt til.134


Evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingDet vurderes ikke, at der skal iværksættes selvstændig effektmåling afinitiativet.12. Varighed og forankring Databasen opdateres i 2007.13. Evt. tidligere bevillinger Ældredatabasen er tidligere blevet støttet af Socialministeriet med andremidler end satspulje.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20103,0 - - -135


60 Kvalitetsudvikling af ældreomdet (generel pulje)1. Titel Kvalitetsudvikling af ældreomdet (Bedre forebyggelse affunktionsevnetab, bedre madservice, retssikkerhed mv.)2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Målgruppe Der er i dag ca. 200.000 ældre der modtager personlig og/eller praktiskhjælp. Hertil kommer gruppen af ældre med særligt potentiale forforebyggelse af funktionsevnenedsættelser.4. Formål Tidligere års bevillinger har været benyttet til at kvalitetsudvikle deområder, hvor der løbende har vist sig at være behov for en styrketindsats. Det har bl.a. omfattet ældreidrætsinitiativer, styrket inddragelse afde ældre i sagsbehandlingen, forbedring af sektorens image og dermedrekrutteringsgrundlag mv. Der er behov for fortsat løbende at kunnekvalitetsudvikle ældreplejen, bl.a. inden for de nedenfor beskrevneområder:Forebyggelse: Undersøgelser har vist, at den kommunaleforebyggelsesindsats har betydning for udviklingen i ældresfunktionsevne, men også at der er stor variation i effekten. Kommunernesavner en mere præcis viden om, hvad der virker på forebyggelsesomdetog konkrete redskaber til at tilrettelægge den mest hensigtsmæssigeindsats, fx for forskellige målgrupper eller i samarbejde med andreaktører, herunder frivillige organisationer. Også sundhedscentre kantænkes med ind i det forebyggende arbejde og koordinering af offentligeydelser i tilfælde af ældres uheld eller sygdom bedres – fx i form af enkoordinator/omsorgsperson, der sørger for, at den ældre oplever ensammenhængende indsats. Den gode forebyggelse skal derfor udvikles ogunderstøttes med henblik på at benytte ældres ressourcer, øge ældreslivskvalitet og udskyde behovet for hjælp fra det offentlige.Madservice: Måltiderne udgør en stor del af de ældres livskvalitet oggenerelle sundhedstilstand. En nyligt offentliggjort undersøgelse afmadserviceomdet udarbejdet af Rambøll A/S belyser deernæringsmæssige, sociale og organisatoriske aspekter ved madservice ogbekræfter, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, atmadtilbuddene tager højde for de ældres individuelle ønsker og behov, ogat maden har en høj ernæringsmæssig kvalitet.Kvalitetsudvikling: Der er behov for at fastholde fokus på en fortsatudvikling af kvaliteten i ældreplejen. Den ældre skal i endnu højere gradvære i centrum for den hjælp, der gives, og personalet skal havekompetencer, der modsvarer de behov, de ældre har. Det er afgørende forden gode pleje, at retssikkerheden er i top, og at indsatsen og dens effekterer veldokumenterede.5. Hvordan nås resultaterne? Forebyggelse: Kommunernes forebyggelse skal styrkes. Det skal ske vedat opbygge og formidle viden om, hvad der virker påforebyggelsesomdet. Desuden skal der udvikles og udbredes konkreteredskaber til tilrettelæggelse af en forebyggelsesindsats med den størstmulige dokumenterede effekt. Udgangspunktet for indsatsen erudarbejdelse af en handlingsplan for forebyggelse på ældreomdet.Madservice: Der skal formidles viden om korrekt ernæring og udviklesredskaber til udarbejdelse og implementering af lokale kostpolitikker. Irelation til lokalt iværksatte initiativer skal der opstilles mål for øgettilfredshed med madtilbuddene samt mål for forbedret ernæringstilstand.136


6. Operationelle mål forresultaterKvalitetsudvikling: Udviklingen af kvaliteten i forskellige dele afældreplejen skal fortsat understøttes gennem eksempelvis udvikling afmetoder til kvalitetssikring. Et led i fortsat kvalitetsudvikling er også, atder etableres bedre og mere ensartet dokumentation. Bedre dokumentationstyrker retssikkerheden for borgeren. Samtidig øger bedre og mereensartet dokumentation muligheden for lokal kvalitetsudvikling i kraft afstørre sammenlignelighed mellem forskellige tilbud og indsatser. Dervedmuliggøres højere grad af læring inden for og mellem kommuner.Forebyggelse: På forebyggelsesomdet skal borgere i kommuner, der hardeltaget i forebyggelseshandlingsplanen (jf. pkt. 7) i 2010 have endokumenterbar bedre funktionsevne og give udtryk for højere livskvalitet.Forbedringen skal ligge 5 % over udviklingen i sammenligneligekommuner.Madservice: Der udvikles en samlet plan for madomdet for i højere gradat sikre, at madtilbuddene tager højde for de ældres individuelle ønsker ogbehov, at der er noget at vælge imellem, og at maden er af godernæringsmæssig kvalitet.Kvalitetsudvikling:• Der skal fortsat udvikles og udbredes nye metoder til sikring afkvaliteten i plejen, eksempelvis i form af redskaber og metoder tilforankring af værdier i plejen, styrket kommunikation mellem borgerog personale (udførende og visiterende), øget fleksibilitet mv.• Borgernes retssikkerhed skal styrkes, og der skal fortsat arbejdes medkompetenceudvikling, der kan understøtte en helhedsorienteretindsats.• Dokumentation og målinger af effekt skal være med til at forbedrekvaliteten i de ydelser, borgere modtager. Dokumentationen skalforbedres bl.a. ved at udvikle og udbrede fælles sprog og begreber for,hvordan indsatser og effekter dokumenteres på omdet og ved atsikre, at formidlingen af oplysninger mellem relevante aktører gliderså nemt som muligt.7. Aktiviteter Forebyggelse: Der skal udarbejdes en forebyggelseshandlingsplan, derskal afdække og følge op på de områder, hvor der måtte være behov foryderligere initiativer. Det kan være fx indsatser med henblik på at opnå enstørre effekt af de forebyggende hjemmebesøg, initiativer til at styrkeældres muligheder for at bevare eller forbedre deres fysiskefunktionsevne, initiativer til at styrke samarbejdet mellem kommuner ogfrivillige organisationer samt målrettede initiativer der sætter fokus pågrupper af ældre med særlige behov, fx etniske ældre.Madservice: Der skal ske en udvikling i madtilbuddene til ældre. Det kanfx være i form af ansøgningspuljer, lokalt forankret metodeudvikling ogcentrale initiativer.8. Målepunkter for centraleaktiviteter / delmålKvalitetsudvikling: Projektet ’Kvalitet i ældreplejen’ er sat i gang for atafdække, hvilke barrierer der er på omdet, og hvilke muligheder dereksisterer for at fremme kvaliteten i ældreplejen via forskning,metodeudvikling og formidling. Det kan forventes, at projektet vil affødekonkrete initiativer fx i form af støtte til lokalt forankrede projekter,indsamling og formidling af viden samt metodeudvikling. Desudeniværksættes initiativer for at styrke retssikkerheden for den enkelte borger.I forbindelse med detailplanlægningen af initiativerne skal der udarbejdesprojektplan med succeskriterier og delmål.Forebyggelse: Det er et mål, at forebyggelseshandlingsplanen skal137


9. Opfølgning på mål og evt.evalueringudarbejdes inden udgangen af 2008. Planen indebærer, at den eksisterendeviden på omdet afdækkes og formidles til de relevante aktører. Desudenskal der gennemføres konkrete initiativer på forebyggelsesomdet, dergiver kommunerne bedre redskaber til at tilrettelægge deresforebyggelsesindsats.Madservice: En samlet plan for madomdet skal udarbejdes indenudgangen af første kvartal i 2007.Kvalitetsudvikling: Der vil løbende blive iværksat initiativer under dettetema. Konkret iværksættes i marts 2007 et opkvalificeringsforløb forpersonale på myndighedsniveau for bl.a. at sikre borgernes retssikkerhedog kendskab til muligheder og rettigheder, sætte fokus på inddragelse afborgernes egne ressourcer, at gøre det tydeligt for borgerne hvilken hjælpde har fået bevilliget, sikre god opfølgning på hjælpen og skabe bedrekommunikation mellem myndighed og leverandør omkring opgaven.Projekterne skal i de respektive projektplaner præcisere, hvordan de vilforbedre brugernes situation, herunder udvikle indikatorer, som kandokumentere resultaterne af indsatsen. Der gennemføres evalueringer ellerlignende former for opfølgning på projektet.10. Evt. effektmåling Det vil i forbindelse med den konkrete tilrettelæggelse af initiativerneblive vurderet, hvordan der evt. kan etableres effektmåling.11. Varighed 2007-201012. Evt. tidligere bevillinger Der er på satspuljen 2005 afsat 70 mio. kr. til forsøg med forebyggelsesogrådgivningscentre.Ved satspuljeforhandlingerne i 2005 blev der bevilget 1,5 mio. kr. til enstørre undersøgelse af den kommunale madservice, jf. punkt 4.13. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv. (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.14. Evt. efterregulering -15. Tilskudsmodtager Socialministeriet16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2006 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 9,5 9,5 14,5 17,2138


61 Bekæmpelse af menneskehandel1. Titel Bekæmpelse af menneskehandel2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Ofre for menneskehandel, dvs. primært kvinder, som er ofre for handel tilprostitutionsbranchen, men også ofre for handel til andre former forudnyttelse, eks. mænd til ulovligt arbejde, børn til tyveri eller seksueludnyttelse.Der er ikke tal på antallet af ofrene for menneskehandel. Påprostitutionsomdet opererer man med et minimumstal på 4.732prostituerede i Danmark, heraf skønnes ca. halvdelen at være udenlandskeprostituerede. Der findes ikke et skøn over hvor mange af de udenlandskeprostituerede, der er ofre for kvindehandel.Der har været tilfælde af handel med børn til lommetyveri og prostitution.Problemets omfang og størrelse vil blive kortlagt (ultimo 2006), som led iregeringens indsats på omdet.Handel med mennesker til ulovligt arbejde er et globalt problem, somogså forventes at vedrøre Danmark. Derfor fokuserer indsatsen som etdelmål på at identificere omfanget af handel med mennesker til forskelligeformål.5. Formål Forebygge og bekæmpe menneskehandel. Støtte ofre for menneskehandelgennem social støtte til ofrene, forberedt hjemsendelse og mulighed foropfølgning og forebyggelse i afsenderlande.6. Hvordan nås resultaterne? En målrettet indsats mod menneskehandel kræver en tværfaglig indsatsmed både politimæssig indsats, opsøgende socialt arbejde,beskyttelsestilbud, forberedt hjemsendelse samt viden og information. Påbaggrund af erfaringen fra den tidligere handlingsplan om handel medkvinder styrkes og forbedres indsatsen.En øget viden i befolkningen om menneskehandel skal styrkebekæmpelsen ved, at befolkningen er opmærksom på, hvor der kan væretale om handlede mennesker og agerer i forhold til det. Der skal ydesbedre social støtte til ofrene for menneskehandel, mens de opholder sig iDanmark. Endelig skal der ydes social støtte til ofrene mhp. at få en bedretilværelse i afsenderlandet.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• I 2009 kender 10 % af befolkningen til problemstillingerneomkring forskellige former for menneskehandel, og ved, hvordande skal agere, hvis de får kendskab til menneskehandel• I 2009 modtager 40 % af de kvinder, der registreres somhandlede, social støtte og får forberedt deres hjemsendes isamarbejde med lokale ngo’er.8. Aktiviteter Indsatsen til bekæmpelse af menneskehandel vil blive forankret i en 4-årighandlingsplan. Handlingsplanen vil blive udarbejdet i efteråret af dentværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel medinput fra ngo’er og sociale organisationer.Elementer i handlingsplanen:• Opsøgende arbejde.• Social støtte til ofrene for menneskehandel, mens de opholder sigi Danmark og dermed arbejde for at de ikke igen handles tilprostitution.• Forberedelse af ofrenes hjemsendelse gennem opbygning afnetværk og kontakt til lokale ngo’er, der kan hjælpe ofrene tilbage139


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringi lokalsamfundet• Faciliterer et effektivt og smidigt samarbejde mellem de socialeorganisationer, politiet og de involverede ministerier/styrelser forat sikrer en god social støtte til ofrene.• Øge viden i offentligheden om handel med mennesker.• Monitorering af målgruppens omfang og indsatsernes effekt.•Delmål vil afhænge af de konkrete initiativer i en ny handlingsplan, menvil falde inden for nedenstående rammer:• Der er afprøvet mindst 2 forskellige konkrete metoder for eteffektivt støttende arbejde med henblik på at finde den bedstemodel• Der er udarbejdet konkrete metoder og arbejdsgange for effektivtsamarbejde mellem relevante aktører – ngo’er, politi og sociale –og udlændingemyndigheder.• Metoderne udbredes til alle centrale aktører – ngo’er, politi ogsociale – og udlændingemyndigheder.• Der er skabt øget kontakt til lokale ngo’er i de lande, hvor flestmennesker handles fra.• Ngo’er i afsenderlandende rapporterer tilbage til danske ngo’erom mindst 50 % af de ofre der har modtaget hjælp til repatriering.• Der er opbygget værktøj(er) til at monitorere målgruppernesomfang og indsatsernes effekt.Implementeringen af aktiviteter, metodeudvikling og samarbejde mellemrelevante aktører under handlingsplanen monitoreres. Der gennemføres enfør og efter måling om befolkningens viden om menneskehandel oghandlemuligheder. Der skal offentliggøres årlige statusnotater, samtgennemføres en løbende monitorering af handlingsplanen.Finansiering af dokumentation og evaluering afholdes inden for beløbetsramme.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Handlingsplanen skal løbe i fire år. Handlingsplanen forankres iSocialministeriet. Den tværministerielle arbejdsgruppe, vil fortsat fungeresom overordnet koordineringsorgan. Handlingsplanen skal fremover ihøjere grad tænkes sammen med andre af regeringens initiativer pårelaterede områder så som prostitutionsomdet.13. Evt. tidligere bevillinger 30 mio. kroner ved satspuljeforliget i 2002 til at bekæmpe handel medkvinder til prostitution. Yderligere 1 mio. kroner blev bevilliget til eninformationskampagne (afvikles i 06) ved satspuljeforliget i 2005.14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv., (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 201020,0 - 20,0 30,0140


62 Europæisk år for lige muligheder for alle 20071. Titel Europæisk år for lige muligheder for alle 20072. Forslagsstiller Socialministeriet i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Ministerietfor flygtninge, indvandrere og integration, Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggender, Økonomi- og Erhvervsministeriet samtPersonalestyrelsen under Finansministeriet.3. Evt. tilskudsmodtager Socialministeriet4. Målgruppe Målgruppen er hele befolkningen med særlig fokus på oplysning omrettigheder i forhold til køn, race/etnicitet, alder, handicap, tro/religioneller seksuel orientering. Nogle aktiviteter vil være rettet mod helebefolkningen, mens mange andre aktiviteter vil være rettet mod specifikkemålgrupper så som arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner,folkeskoleelever eller grupper, der potentielt udsættes for diskriminationpå baggrund af en af de seks artikel 13 temaer.5. Formål EU-året skal øge befolkningernes kendskab til og øge dialog i samfundetom ligestilling (i bred forstand) og ikke-forskelsbehandling. Formålet medåret er at fremme en mangfoldighedstilgang særligt i forhold tilarbejdsmarkedet, men også i samfundet generelt, herunder fremme ligemuligheder og deltagelse for alle grupper i samfundet og anvende alleressourcer bedre. Viden om mangfoldighed og anti-diskriminationsreglerskal øges både blandt beslutningstagere, arbejdsmarkedets parter,interesseorganisationer samt den bredere befolkning.6. Hvordan nås resultaterne? Der igangsættes en lang række informations-, debat- ogkampagneaktiviteter, som skal sikre at både befolkningen som helhed ogmere specifikke målgrupper som beslutningstagere, arbejdsmarkedetsparter og interesseorganisationer får adgang til og opnår viden omligestilling, lige muligheder og ikke-forskelsbehandling. Der opnås enspredningseffekt ved at kræve medfinansiering på op til 50 % af demidler, der uddeles til organisationer og lokale aktørers initiativer medundtagelse af pulje C under initiativer for at styrke medejerskabet ogforstærke effekten af de uddelte midler.7. Operationelle mål forresultater / slutmål• At alle 27 aktører – ministerier, arbejdsmarkedets parter, lokaleog regionale parter samt interesseorganisationer har medejerskabtil og involveres i styregruppen for det europæiske år ved atdeltage i minimum en aktivitet.• At unge i de ældste skoleklasser i folkeskoler i hele landet fåradgang til mere viden om mangfoldighed gennem f.eks.undervisningsmaterialer, og at 25 % har hørt om det europæiskeår.8. Aktiviteter Der nedsættes en styregruppe for året med deltagelse af relevanteministerier, samt arbejdsmarkedets parter og relevanteinteresseorganisationer. Styregruppen udarbejder en handlingsplan for åretsamt en detaljeret liste over hvilke aktiviteter, der skal gennemføres i løbetaf året.Der afholdes aktiviteter på 3 niveauer for at leve op til EU’s krav om athenvende sig bredt til hele befolkningen samt involvere civilsamfundet.1) Fælles landsdækkende initiativer. Samarbejde mellem ministerier,arbejdsmarkedets parter og interesseorganisationer (styregruppen).Initiativerne omfatter bl.a. website, annoncer, informations- ogdebatmateriale, spil, åbningskonference/markedsplads,mangfoldighedskampagne blandt alle landets 8. klasser, prisoverrækkelse,debatmateriale og m.m. flyers mv. (ca. 3 mio. kr.)2) Regeringsinitiativer. Initiativerne omfatter bl.a. konferencer,publikationer, kampagner og debataktiviteter organiseret af de deltagendeministerier. (ca. 2 mio. kr.)141


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering3) Organisationer og lokale aktørers initiativer. Der afsættes tre puljer tiluddeling til organisationer og aktører, der søger styregruppen om midlertil at afholde særlige arrangementer, regionale og lokale aktiviteter.• Pulje A – Landsdækkende initiativer. Udgangspunktet er 50 %medfinansiering• Pulje B – T værgående initiativer. Projekter med medfinansieringforetrækkes.• Pulje C – Øvrige initiativer. Der kræves ikke medfinansiering(ca.2 mio. kr.)• At deltagere i styregruppen tager initiativ til aktiviteter ellerdeltager i fælles aktiviteter med egne ressourcer i løbet af deteuropæiske år.• At alle centrale aktiviteter i løbet af året retter sig mod mere endto artikel 13 grupper (køn, alder, race/etnicitet, handicap,religion/tro, seksuel orientering).• At minimum 20 interesseorganisationer (herunderarbejdsmarkedets parter) og minimum 500 enkeltpersonerdeltager i konferencer i forbindelse med det europæiske år.• At der udarbejdes minimum 15 offentligt tilgængelige”produkter” (hjemmeside, publikationer, kampagnemateriale mv.)om lige muligheder og mangfoldighed i forbindelse med deteuropæiske år.• Ved afslutningen af det europæiske år måles særskilt på viden omEU’s anti-diskriminationslovgivning og mangfoldighedsarbejdeblandt alle landets ældste folkeskoleklasser.• Antallet af initiativer taget af arbejdsmarkedets parter og øvrigeorganisationer afdækkes, ligesom det afdækkes om centraleaktiviteter retter sig mod mere end to artikel 13 grupper.• Der lægges vægt på at aktiviteter, der får midler ved ansøgning tilstyregruppen for det europæiske år, opstiller egne resultatmål fordet pågældende initiativ.• Effekten af den landsdækkende kampagne og relevante aktørersmedejerskab evalueres ved afslutningen af det europæiske år.Der afsættes midler til at gennemføre dokumentation og evaluering.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 1. januar 2007-31. december 200713. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv., (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20107,0 - - -142


63 Voldsforebyggende behandling for voldsdømte1. Titel Forsøg med betinget dom med vilkår om deltagelse i voldsforebyggendebehandling for voldsdømte2. Forslagsstiller Justitsministeriet, Departementet3. Evt. tilskudsmodtager Direktoratet for Kriminalforsorgen4. Målgruppe Personer med dom for vold.Forskningsafdelingen anslår, at populationen vil være 330-370 dømte perår, før der er foretaget en vurdering af den enkeltes egnethed mv.5. Formål At bryde voldsscirklen ved at sætte ind over for voldsudøveren. Det er denvoldelige part, der skal sikre, at volden ikke gentages i nye forhold.6. Hvordan nås resultaterne? Voldsudøveren motiveres til og indgår i en et-årig behandling, somgennemføres af Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed i Århus ogKøbenhavn i samarbejde med behandlingsinstitutionen Dialog mod Vold.7. Operationelle mål forresultater / slutmålUdrede/kortlægge den dømtes behov for behandlingMotivere og skabe bevidsthed om voldens funktion og skadeligevirkninger i samværet med andre.Medvirke til at ændre holdning og adfærd hos voldsudøveren.Udsluse den voldsdømte til et normalt liv uden vold.8. Aktiviteter De dømte udredes og deres mønstre for voldsanvendelse analyseresindividuelt. Herefter etableres aktiviteter efter den enkeltes behov i formaf:• Individuelle samtaler• Gruppebehandling• Integration af det lærte• Udslusning• Eventuelt familiesamtaler• Eventuelt børnesamtaler/børnegrupper9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmålingVoldsudøveren skal• holde op med slå,• lære at håndtere aggression og følelse og• tage ansvar.Dokumentation og monitorering gennemføres i samarbejde med DMV.Metode: AIM (Assessment and Intervention Model)Løbende dokumentation og evaluering ved Kriminalforsorgen eventuelt isamarbejde med DMV.Opsamlet dokumentation om deltagerne indgår iKohorde undersøgelse hos DMV.Mulighed for undersøgelse af deltagernes recidiv til voldsdomme.12. Varighed og forankring 4 år varig bevilling. Såfremt evalueringer viser den ønskede effekt, vil detvære nødvendigt at permanentgøre bevillingen.13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk. Igangsættelse og løbende opfølgning af ordningen samt udgifter tilmonitoreringssystem, dokumentation og evaluering vil iadministrationsomkostninger udgøre cirka 400.000 kroner årligt.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20103,6 3,6 3,6 3,6143


64 Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger1. Titel Informations- og uddannelsesaktiviteter for bistandsværger2. Forslagsstiller Justitsministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger samt DetGrønlandske Hus4. Målgruppe Bistandsværger5. Formål Formålet er at forbedre vilkårene for personer, som kan blive eller som erdømt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne istraffelovens §§ 68-70 ved at sikre, at vedkommendes bistandsværgetilbydes informations- og uddannelsesaktiviteter.6. Hvordan nås resultaterne? Midlerne skal anvendes til informations- og uddannelsesaktiviteter forbistandsværger, dvs. primært til afholdelse af kurser for bistandsværgerne,men også til antagelse af eventuel nødvendig juridisk bistand i en centralstøttefunktion med henblik på vejledning af bistandsværgerne og dækningaf udgifter i forbindelse med udgivelse af informationsmateriale,nyhedsbreve mv., som udsendes til bistandsværgerne.7. Operationelle mål forresultater / slutmålPrimært afholdelse af kurser for bistandsværgerne, men også antagelse afeventuel nødvendig juridisk bistand i en central støttefunktion medhenblik på vejledning af bistandsværgerne og dækning af udgifter iforbindelse med udgivelse af informationsmateriale, nyhedsbreve mv.,som udsendes til bistandsværgerne.8. Aktiviteter Informations- og uddannelsesaktiviteterne forestås af Landsforeningen afPatientrådgivere og Bistandsværger samt Det Grønlandske Hus.Ordningen administreres af Justitsministeriet, som meddeler støtte efterkonkret ansøgning.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering-Konkret ansøgning til Justitsministeriet, som herefter vurderer, om denansøgte aktivitet udgør en informations- og uddannelsesaktivitet forbistandsværger.-11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring Varig årlig bevilling på 0,6 mio. kr.13. Evt. tidligere bevillinger1999 2000 2001 2002 20032,8 2,0 2,0 2,0 2,014. Evt. administrationsomk. Der kan reserveres op til 3 pct. af bevillingen til administration mv., (heraf2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer ogreservationsbevillinger opgøres ved årets udgang som de faktisk afholdteadministrationsudgifter.15. Evt. efterregulering -16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20100,6 0,6 0,6 0,6144


65 Udbygning af statistik om umiddelbare fogedsager1. Titel Udbygning af statistik om umiddelbare fogedsager samt nyeinitiativer, der kan forebygge udsættelse af lejere.2. Forslagsstiller Socialministeriet3. Evt. tilskudsmodtager Betaling til Domstolsstyrelsen for systemudvikling4. Målgruppe Lejere, der sættes ud af deres bolig5. Formål Formålet er via forbedrede data generelt at opnå større viden omudviklingen i og baggrunden for udsættelser af lejere med henblik på enmålretning af nye initiativer.Domstolsstyrelsen udgiver hvert forår (siden 2002) statistiske oplysningerom domstolenes virksomhed, herunder fogedretternes udsættelse afboliglejere. Som statistikken er udformet på nuværende tidspunkt er detikke muligt at udlede, hvorvidt fx almene lejere i større grad sættes ud endprivate lejere, hvad baggrunden for udsættelserne er (f.eks.betalingsmisligholdelse, tilsidesættelse af god skik og orden), i hvilketomfang de udsatte lejere har mindreårige børn og i hvilken udstrækningde sociale myndigheder inddrages. Ved at registrere disse og andrerelevante oplysninger, som fogedretterne råder over, vil det i højere gradvære muligt at få viden om, hvad det samlede antal udsættelser dækkerover. Oplysningerne skal danne grundlag for en optimering af de socialemyndigheders beredskab i forhold til at afværge potentielle udsættelsereller afbøde skadevirkningerne heraf.Socialministeriet har allerede igangsat en spørgeskemaundersøgelse i 5udvalgte fogedretter med spørgsmål svarende til de ovenfor ønskedeoplysninger, Socialministeren påregner at kunne orientere Folketingetherom i løbet af november. Socialministeriet er endvidere ved isamarbejde med KL at finde frem til initiativer, der kan optimerekommunernes anvendelse af eksisterende boligsociale redskaber.6. Hvordan nås resultaterne? Domstolsstyrelsen arbejder med at udvikle et nyt data-/sagsbehandlingssystem til fogedretterne, som forventes at kunne tages ibrug i første halvdel af 2007. Ved hjælp af det ny data-/sagsbehandlingssystem vil der være mulighed for at generere relevantestatistiske oplysninger i tilknytning til lejefogedsager, som er væsentligtmere udbyggede end de nuværende oplysninger. Socialministeriet vil isamarbejde med Domstolsstyrelsens udviklingsenhed fastsættemålsætninger og krav i forbindelse med systemudviklingen, således at deretableres et grundlag for en løbende statistik til belysning af udviklingen iog baggrunden for udsættelser. Med de nye statiske oplysninger vil dervære mulighed for at fremme ovennævnte formål.7. Operationelle mål for Forbedret grundlag for politikudvikling til undgåelse af udsættelser,resultater / slutmålherunder udvikling af løbende domstolsstatistik om udsættelser og dissesbaggrund.8. Aktiviteter Samarbejde med Domstolsstyrelsens systemudviklingsenhed og KL.9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering1. Udvikling af datafangst-del ultimo 20062. Udvikling af løbende statistik om udsættelser af lejere og baggrundenherfor, medio 2007.Projektets primære resultat vil være en udbygget løbende statistik omudviklingen i og baggrunden for lejefogedsager. Hermed vil det i højeregrad end i dag blive muligt at vurdere effekterne af igangsatte initiativer,herunder behovet for nye initiativer.11. Evt. forskningsprojekter til Ingen planlagt.effektmåling12. Varighed og forankring 1. fase varer indtil data- /sagsbehandlingssystem tages i brug i 1. halvdelaf 2007. I 2. fase anvendes de statistiske oplysninger som led iopfølgningen på de igangværende initiativer.145


13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 20103,0 - - -146


66 Ældremobiliseringen – Projekt Ældres trivsel lokalt – under den nyekommunale struktur 2007-20111. Titel Ældres trivsel lokalt – under den nye kommunale struktur 2007-2011.2. Forslagsstiller Ældremobiliseringen (ÆM)3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Alle ældre i Danmark, men med speciel vægt på at sikre, at de svagesteældre får glæde af projektet.Forslagsstiller anslår, at projektets målgruppe udgør ca. 1 million.5. Formål Projektet er en fortsættelse af ”Projekt ældre trives lokalt”, der modtagerstøtte fra satspuljen i perioden 2003-2006.Formålet med forlængelsen er at styrke det frivillige arbejde iÆldremobiliseringens Ældre hjælper Ældre-grupper. Projektet skal:• Tiltrække og fastholde frivillige i etablerede grupper i lokalomdet• Udvikle tilbud i de enkelte grupper i takt med behov og ønsker hos desvage ældre• Etablere nye Ældre hjælper Ældre-grupper gennem opsøgende arbejde• Støtte grupperne økonomisk til drift, men med mål om at gøre demselvfinansierende• Uddanne frivillige for at øge deres kompetencer og styrke deresinitiativ på omdetForslagsstiller skal udarbejde en revideret projektbeskrivelse, som er ioverensstemmelse med Rigsrevisionens krav til tilskudsforvaltning,herunder milepæle og resultatkrav for projektets aktiviteter samt enbeskrivelse af, hvordan projektet vil blive evalueret. Det er enforudsætning for bevillingen, at midlerne prioriteres til frivilligeaktiviteter frem for administrative udgifter, jf. også pkt. 16.6. Hvordan nås resultaterne? Overordnet er der to hovedaktiviteter i projektet:Rådgivning vha. konsulenter: Konsulenterne står for administrativtarbejde, dokumentationsopgaver, opsøgende arbejde samt at etablere ogstøtte Ældre hjælper Ældre-grupperne med rådgivningKursusaktivitet: Afholdelse af temadage, informations-, special- ogintroduktionskurser for frivillige at sikre udvikling og initiativ7. Operationelle mål for Revideret projektbeskrivelse skal indeholde operationelle mål, jf. punkt 16resultater / slutmål8. Aktiviteter • Opsøgende arbejde• Etablering, støtte og rådgivning til eksisterende og nyefrivilliggrupper• Temadage• Kurser9. Operationelle mål for Revideret projektbeskrivelse skal indeholde operationelle mål for centralecentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringaktiviteter, jf. punkt 16Der skal følges op på operationelle mål, fx antallet af grupper,rekrutteringen af frivillige, brugere, tidsforbrug mv..11. Evt. forskningsprojekter til Nejeffektmåling12. Varighed og forankring 3½ år.13. Evt. tidligere bevillinger Forslagsstiller har i 2004-2007 modtaget bevilliger til følgende projekter:2003-2006: 34,4 mio. kr.: ”Ældre trives lokalt”2005-2007: 5,9 mio. kr.: ”Datastuer, IT for demente og respekt mellemgenerationer”2004-2006: 3,9 mio. kr.: ”Op af stolen – ud på gulvet”2004-2006: 2,1 mio. kr. ”Ældremobilisering: Frivilligt arbejde”14. Evt. administrationsomk. Nej147


15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Der er tale om en reservationsbevilling. Udmøntningen af bevillingenforudsætter, at en revideret projektbeskrivelse forelægges for oggodkendes af satspuljepartierne.Det bemærkes, at satspuljepartierne i forhandlingerne har lagt vægt på, atprojektmidlerne prioriteres til frivillige aktiviteter og ikke tiladministrative udgifter i forbindelse med løn og løbende udgifter tilforslagsstillers sekretariat samt regions- og distriktsudvalg.Projektbeskrivelsen skal tage højde herfor.Det bemærkes, at projektperioden for det nuværende projekt ÆldresTrivsel Lokalt er forlænget frem til 1. juli 2007 (dvs. ½ års forlængelse)pga. en periode med manglende fremdrift i projektet.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,6 4,6 4,6 4,6148


67 Dansk Arbejder Idræt (DAI) – Projekt motionsindsats for ældre1. Titel Motionsindsats for ældre2. Forslagsstiller Dansk Arbejder Idrætsforbund3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Ældreidrætsprojektets målgruppe er ældre (60+) – både mobile og mindremobile (herunder bl.a. ældre mænd samt ældre med anden etniskbaggrund end dansk).Forslagsstiller anslår, at målgruppen omfatter ca. 1.060.000 mobile og390.000 mindre mobile ældre over 60 år.5. Formål Formålet med projektet er at udvikle, etablere og forankre differentieredemotionstilbud til gruppen af både mobile og mindre mobile ældre ogderigennem at styrke de ældres fysiske tilstand samt sociale netværk inærmiljøet.6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne nås gennem:• Etablering, uddannelse og vedligeholdes af et korps af delvistfrivillige foreningsrådgivere• Uddannelse og videreuddannelse af frivilligeældreidrætsinstruktører• Konsulentbistand til oprettelse af selvstændige idrætsforeningerfor ældre eller ældreafdelinger i eksisterende foreninger• Etablering af partnerskaber ml. kommuner og lokale foreningerom forankring efter støtteperioden7. Operationelle mål forresultater / slutmålForslagsstiller har angivet en række operationelle og målbaremålsætninger, herunder bl.a. markant stigende antal motionsaktive ældre,nye/flere aktiviteter, foreninger og afdelinger, flere gennemførteinstruktør- eller inspirationskurser, flere partnerskaber mellem kommunerog foreninger, gennemførelse af inspirationskursus for ansatte i densociale og sundhedsmæssige sektor i kommunerne, fleremotionsaktiviteter særligt egnet ældre mænd og ældre med anden etniskbaggrund end dansk, bedre samarbejde med sygdomsforebyggendeorganisationer og ældreorganisationer vedligeholdes og udbygges.8. Aktiviteter • Tilbud om ældreidræt for friske ældre• Tilbud om stolemotion for mindre mobile ældre.• Formidling af motionsvenner (frivillige ældre med overskudtilbyder lettere motion i eget hjem til ældre)• Etablering af partnerskaber med kommunerne• Uddannelse og videreuddannelse af foreningsrådgivere, afinstruktører og ledere9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.EvalueringSe operationelle delmål under punkt 7. Der er ikke udarbejdettidsplan/milepæle for projektet.Størstedelen af de angivne mål er kvantificerede og målbare.11. Evt. forskningsprojekter til Nejeffektmåling12. Varighed og forankring 4 år. Det angives, at et af delmålene med projektet er forankring afmotionstilbuddene i form af indgåelse af partnerskaber med kommunerne.13. Evt. tidligere bevillinger DAI har i perioden 2004-2007 modtaget følgende bevillinger fraSocialministeriet:”Idræt for sindslidende”: 1.8 mio. kr. 2004-2007”Motion for ældre - et ældreidrætsprojekt med henblik på øget livskvalitetog sygdomsforebyggelse”: 1.8 mio. kr 2004-2007”Motion for svage ældre”: 1.5 mio. kr. 2006”Stolemotion” og ”Følgeforskning på stolemotion”: 333.334 kr. 2004149


14. Evt. administrationsomk. Nej15. Evt. efterregulering Nej16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,3 1,9 2,2 2,3150


68 Videnscenter på Ældreomdet1. Titel Videnscenter på Ældreomdet2. Forslagsstiller Videnscenter på Ældreomdet3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Forslagsstiller angiver, at de primære brugergrupper i videnscentret hidtilhar været ældreråd, ældreorganisationer, frivillige organisationer,sundhedsfaglige grupper, kommunale fagfolk og praktikere samtbeslutningstagere, medier, undervisere og studerende. Blandt øvrigebrugergrupper er faglige organisationer, forsknings-, formidlings- oguddannelsesinstitutioner, de ældre selv samt deres pårørende.Videnscentret angiver, at de satser på den svageste gruppe blandt deældre. Angiver også, at målgruppen er svær at gøre op i nøjagtige tal.5. Formål Videnscenter på Ældreomdet er et center til indsamling, bearbejdelse ogformidling af viden om både belastede og velfungerende ældresmuligheder og behov i samfundet.6. Hvordan nås resultaterne? Forslagsstiller angiver, at det stiller den nødvendige viden til rådighed forbåde centrale og lokale beslutningstagere, for praktikere og forbefolkningen med henblik på at skabe grundlag for kvalificeredebeslutninger og dispositioner samt en bedre informeret diskussion blandtpraktikere, de frivillige organisationer og ældrebefolkningen.7. Operationelle mål forresultater / slutmålForslagsstiller angiver, at det har fokus på de bløde kvalitetskrav, som detkan ses f.eks. gennem tilbud om kurser og konsulentvirksomhed indenforDementia Care Mapping samt vidensopsamling og formidling vedrørendesamarbejdet mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale. Nyeemner vil blive at følge de nye kommunale forpligtelser indenforsundhedsomdet: sundhedscentre, sundhedsaftaler, samledepatientforløb, genoptræning og forebyggelse.8. Aktiviteter Videnscentret har en række formidlingskanaler, bl.a.:o 2-3 årlige konferencero Kursustilbud i Dementia Care Mapping,o Halvårlige debatmøder,o Gå hjem møder/temaeftermiddage,o Udredningsarbejde af centrale temaer,9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 2 åro Elektroniske nyhedsbreve: 4 e-nyhedsbreve 'Aktuelle Noter' ,'Forebyggelse' ,'Demens' og ’Forskningsnyt’ Tidsskriftet:'Alderens nye sider',o Publikationer: F.eks i 2006 Portrætter af gamle ensomme - gørboligen en forskel?o Ældres helbred og velbefindende - flere gode leveår?o Videnscentrets hjemmeside,o Hot-line,o Interne evalueringer af centrets formidlingskanaler,o Direct mail: Udsendelse af tidsskriftet og publikationer,o Fagpanel, der giver løbende input til videnscentrets arbejde, medhjemmeside og nyhedsbreve, samt besvarelser af henvendelser,o Samarbejdsprojekter, hvor centres viden efterspørges,Der er ikke delmål for centrets aktiviteter.Videnscentret angiver, at de med løbende brugerevalueringer følger,hvordan centrets formidlingskanaler bedømmes af brugerne. Desudenfølges brugertal på samtlige formidlingskanaler.151


13. Evt. tidligere bevillinger I perioden 2004-2007 har forslagsstiller modtaget:2004 2005 2006 2007VICÆ0 0 1.400.000 1.400.00085249-0001ÆLDRE874801-00764.500.000 3.500.000 1.000.000 014. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerForslagsstiller har ansøgt om en 4-årig bevilling. Der gives en 2-årigbevilling. Satspuljepartierne har desuden tilkendegivet, at forslagsstillerherefter skal søge finansiering af driften andetsteds.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,0 1,4 - -152


69 Sammenslutningen af ældreråd i Danmark – Ældrerådsnetværk ogældrerådgivning1. Titel Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning2. Forslagsstiller Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark (SÆ).3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Den direkte målgruppe for projektet er de folkevalgte medlemmer afældrerådene i kommunerne. Ældrerådet skal rådgivekommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og kommunalbestyrelsenskal derfor høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. Ældrerådetskal desuden formidle synspunkter mellem borgere ogkommunalbestyrelse. Efter den 1. januar 2006 forventes der at være 500-600 medlemmer af ældrerådene på landsplan. En stor del afældrerådsmedlemmerne er nyvalgte.5. Formål Formålet med projektet ” Ældrerådsnetværk og Ældrerådsrådgivning” erat opfylde ældrerådsmedlemmernes behov for faglig videndeling viafagbaserede netværk og ønske om en landsdækkende uvildig rådgivning.Dette er ifølge SÆ vigtigt - ikke mindst i lyset afkommunesammenlægninger og nye kommunale opgaver.Ældrerådsmedlemmerne har behov for information og rådgivning både iforhold til den daglige tilrettelæggelse af ældrerådenes arbejde og iforhold til nye lovgivningstiltag.Flere ældrerådsmedlemmer har peget på muligheden for videndelingvedbrug af internet og elektroniske medier. F.eks. gennem en interaktivhjemmeside med intranet og fagbaserede elektroniske konferencer somsupplement til dialog ansigt til ansigt. SÆ vurderer, at der er behov forudviklingsinitiativer, hvis ældrerådsmedlemmerne skal bevare gejsten fordet ulønnede arbejde og føle sig klædt på til opgaven.6. Hvordan nås resultaterne? Projektets resultater skal nås gennem• Etablering af fagbaserede netværk og gennem elektroniske medierf.eks. i form af internetbaserede konferencer• Mulighed for telefonrådgivning• Udgivelse af trykt nyhedsbrev 6 gange årligt til alleældrerådsmedlemmer• Afholdelse af temadage (brugerbetalte) om relevante emner.F.eks. ældrerådenes rolle i tilsyn på plejehjem, hvilke gråzonerskaber den nye opgavefordeling i sundhedsindsatsen i kommunen,kvalitet i ældreplejen – hvordan forstås kvalitet af borgere,brugere og fagprofessionelle. m.v.7. Operationelle mål forresultater / slutmålVidendeling for ældrerådene gennem fagbaserede elektroniske netværk ogrådgivning fra SÆ’s konsulenter skal kvalificere ældrerådenes arbejde ogruste dem til den nye kommunale virkelighed efter kommunalreformen.8. Aktiviteter • Udgivelse og udsendelse af nyhedsbrev til ældrerådsmedlemmer• Uvildig faglig rådgivning af ældreråd ved SÆ’s konsulentergennem telefon, e-mail og møder• Udvikling af interaktiv hjemmeside med netværkskonferencer• Udvikling af temadage om relevante emner9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.Evaluering11. Evt. forskningsprojekter tilÆldrerådene skal bruge projektets centrale aktiviteter. Der skal væretilfredshed med ydelserne.Der udarbejdes 2 brugerundersøgelser i bevillingsperioden. Der måles ogevalueres på brug af faglige netværkskonferencer og rådgivning gennempunktmålinger.Der måles på deltagerantal på temadage – samt evalueres på tilfredshed ogoplevelse af lettere opgaveløsning i kommunerne.153


effektmåling12. Varighed og forankring 4 år.13. Evt. tidligere bevillinger SÆ har tidligere modtaget tilskud til drift fra ældrepuljen (kontonr.15.75.30.10) 2002-2005 med: 5,3 mio. kr.For årene 2006-2008 er der afsat 1.5 mio. kr. i alt fra satspuljen (kontonr.15.75.60.15) til projekt: Ældrerådsmedlemmer – aktive medspillere iudbygning og fastholdelse af nærdemokratiet for alle – stærke som svageældre.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkningerMio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 1,6 1,6 1,6 1,6154


70 Socialøkonomi/ Koorporationen – Etablering af Udviklingscenter forSocialøkonomi1. Titel Projekt for etablering af Udviklingscenter for Socialøkonomi2. Forslagsstiller Projekt Socialøkonomi v. arbejdsgiver- og interesseorganisationenKooperationen, Reventlowsgade 14, København.3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Interessenter indenfor og i relation til socialøkonomi, herundervirksomheder inden for ældrepleje, frivilligt socialt arbejde oginteresseorganisationer for arbejdsmarkedsintegration – ledige på kantenaf markedsmarkedet, herunder personer med sindslidelser, misbrugere,traumatiserede flygtninge.5. Formål Gennem en 3-årig forsøgsperiode skal der opbygges et bæredygtigt,toneangivende og innovativt uafhængigt Udviklingscenter forSocialøkonomi (UFS). Desuden etableres Socialøkonomisk Forening, somuafhængig af UFS.UFS overordnede formål er at støtte, promovere samt være katalysator forstyrkelsen af socialøkonomiens overordnede position og vilkår i DanmarkSocialøkonomi er: At drive virksomhed med en social mission, atreinvestere overskuddet, at agere på markedsvilkår, at have et vist elementaf demokrati inkluderet i virksomheden samt at være organisatoriskuafhængig af den offentlige sektor.Formålet er, at:• Skabe grundlaget for en effektiv forløsning af det socialøkonomiskepotentiale i Danmark i tæt samarbejde med uddannelses- ogforskningsinstitutioner, erhvervslivet, interesseorganisationer,offentlige myndigheder og det frivillige sociale arbejde.• Skabe grundlaget for en effektiv forløsning af det socialøkonomiskepotentiale i Danmark• Skabe overblik over eksisterende kompetencer og aktiviteter(kompetenceudvikling, iværksætterrådgivning m.m.) der er entenmålrettet, eller på anden måde relevant i forhold til den socialeøkonomi i Danmark• Indsamle viden om og formidling af det socialøkonomiske potentialeinden for bl.a. ældreplejen, det frivillige sociale arbejde ogarbejdsmarkedsintegration• Indsamle viden om og formidling af barrierer i forbindelse medopstart samt drift af socialøkonomisk virksomhed herunder behov forjuridiske forretningsmodeller målrettet den sociale økonomi• Yde målrettet socialøkonomisk virksomhedsservice herunderarbejdsgiverservice – i tæt samarbejde med andre aktører.• Yde målrettet iværksætter- og finansieringsrådgivning ved opstart afsocialøkonomisk virksomhed – i tæt samarbejde med andre aktører.• Skabe et samlende forum for socialøkonomiske virksomheder,muligheder for netværksdannelse m.m.• Øge det politiske kendskab til socialøkonomien i Danmark6. Hvordan nås resultaterne? Resultaterne nås gennem projektudvikling/bistand og videnakkumulering.Formidling, kampagner og politisk påvirkning samt serviceydelsermålrettet socialøkonomiske virksomheder.Desuden etableres en rådgiverkæde målrettet socialøkonomien gennem:1. En ressourceportefølje: I forbindelse med UFSs aktiviteter inddragessystematisk andre aktører herunder uddannelses- ogforskningsinstitutioner, konsulentfirmaer, interesseorganisationerm.fl., der arbejder med projektudvikling, kompetenceudvikling,155


iværksætterrådgivning af relevans for den sociale økonomi.2. Et mentorkorps: Der etableres et mentorkorps af frivilligeressourcepersoner og virksomheder, der gratis eller mod meget lavbetaling stiller deres spidskompetencer inden foriværksætterrådgivning, økonomi- og finansieringsforhold,markedsføring, juridiske anliggender m.m. til rådighed i større ellermindre omfang. UFS matcher disse kompetencer med konkrete behovhos iværksættere m.fl.Derudover skal der ske en:3. Tæt involvering af det socialøkonomiske virksomhedsfelt4. Involvering af erhvervslivet, det frivillige sociale arbejde og denoffentlige sektor i udviklings- og netværkssammenhænge5. Involvering af eksisterende interesseorganisationer inden for og irelation til socialøkonomien6. Etablering af UFS som en organisatorisk uafhængig, tværpolitiskerhvervsdrivende fond. Såvel fondens bestyrelse somrepræsentantskab vælges med udgangspunkt i bredest muligerepræsentativitet i forhold til socialøkonomiske virksomheder,arbejdsmarkedsparterne, de politiske partier, erhvervslivet,interesseorganisationer, uddannelses- og forskningsomdet, denoffentlige sektor samt det frivillige sociale arbejde7. Operationelle mål for Det er opstillet overordnede målsætninger for de enkelte aktiviteter.resultater / slutmål8. Aktiviteter UFS hovedaktiviteter:• Udarbejdelse af analyser af det socialøkonomiske potentiale samtbarrierer inden for ældrepleje, frivillig socialt arbejde ogarbejdsmarkedsintegration• Analyse af behov for specifikke finansierings- ogrådgivningsmodeller specifikt målrettet den sociale økonomi ogudkast af sådanne ved behov• Udvikling af forslag til socialøkonomisk virksomhedsskabelonspecifikt målrettet ældreplejen, det frivillige sociale arbejde ogarbejdsmarkedsintegration, men som også kan anvendes i andresammenhænge. Her tages højde for skatteforhold, juridisk strukturerm.m.• Der fokuseres på den socialøkonomiske virksomhedsmodel iforbindelse med udlicitering af offentlige velfærdsydelser• Formidling af best practice, og anden dansk som international relevantviden målrettet socialøkonomiske virksomheder• Arbejde for at sætte socialøkonomien på den politiske dagsorden iDanmark herunder arbejde for, at der ydes målrettet offentlig støtte tiliværksætter- og finansieringsrådgivning i forbindelse medvirksomhedsstart inden for den sociale økonomi.• Rådgivning i forbindelse med alle aspekter af virksomhedsopstartherunder forretningsplan, organisationsopbygning (udarbejdelse afvedtægter, budgetter m.m.), arbejdsretslige opgaver samt indgåelse ogtolkning af overenskomster, økonomi, personalepleje, erhvervsjura,lovgivning, PR og marketing, pressekontakt m.m.• Kurser og uddannelsesforløb af kortere og mellemlang varighedmålrettet virksomhedsetablering og drift, markedsføring, professionelledelse m.m.• Netværksfacilitering for socialøkonomiske virksomheder,erhvervslivet, politikere og andre aktører med interesse forsocialøkonomienFælles for ovenstående serviceydelser er, er at de udføres medudgangspunkt i ressourceporteføljen samt mentorkorpset.156


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evaluering11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 3 år.13. Evt. tidligere bevillingerAktiviteterne vurderes med udgangspunkt i en aktivetslog.Konsulentfirmaet Argo varetager projektets eksterne kvalitetssikring.I forbindelse med nedenstående projektsamarbejde vil der indgåforskningsaktiviteter omhandlende bl.a. effektmåling.14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger Der er med satspuljeaftalen for 2007 ikke givet støtte til at gennemførehele projektet. Organisationen har fået en bevilling på 300.000 kr. til atvidereudvikle projektet og projektbeskrivelsen.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 0,3 - - -157


71 Roskilde Universitetscenter – Center for socialt entreprenørskab1. Titel Center for socialt entreprenørskab – kompetenceudvikling afinnovativt arbejde med socialt udsatte2. Forslagsstiller Institutleder Lars Hulgård, Insitut for Psykologi og Uddannelsesforskning,Roskilde Universitetscenter3. Evt. tilskudsmodtager4. Målgruppe Målgruppen er ledere, konsulenter og ansatte i både frivillige socialeorganisationer, i virksomhederne og i det offentlige, der har det til fælles,at de iværksætter initiativer og aktiviteter, der er målrettet de socialt mestudsatte grupper. Tilsammen 5-6000 personer.5. Formål Det danske velfærdssamfund udfordres af komplekse socialeproblemstillinger, som kun kan løses, hvis det offentlige, den frivilligesociale sektor og det private system i fællesskab bidrager til løsningerne.Kompetenceudvikling af den frivillige sociale sektor er imidlertid enforudsætning for, at det civile samfund kan indgå og bidrage til løsningenaf velfærdssamfundets mest komplekse sociale problemer (herunder socialisolation blandt børn og unge, misbrug og tendensen til udvikling afisolerede parallelsamfund).Formålet er derfor, at forbedre forholdene for socialt udsatte ved, at:• Give et kompetenceløft for den tredje sektors sociale entreprenører ogfornyere, herunder organisationer og enkeltpersoner, der arbejder medfrivilligt socialt arbejde.• Fungere som et væksthus for innovative løsninger til forbedring afsocialt udsatte gruppers livssituation og for etablering af innovativeforebyggende foranstaltninger.• Dokumenterer effekten af nye løsninger/den innovative indsats.• Væksthus for læring og forskning i socialt entreprenørskab• Skabe/understøtte samarbejdsrelationer og samspil mellem denoffentlige sektor, den private sektor og det civile samfund.6. Hvordan nås resultaterne? Etablering af Center for socialt entreprenørskab - kompetenceudvikling afinnovativt arbejde med socialt udsatte, RUC.I forlængelse heraf udbydes en mastergrad i social innovation og socialentreprenørskab. Masteruddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudium(2 år), der afsluttes med en kompetencegivende eksamen. I tilknytning tilMasteruddannelsen etableres en stipendieordning som kan søges afkursister på uddannelsen. Formålet er at billiggøre uddannelsen fordeltagere og organisationer som ellers ikke har råd.7. Operationelle mål forresultater / slutmålMålsætningen er, at:• Mindst 50 ledere og konsulenter skal inden for de første fire år havegennemført eller er i færd med at gennemføre masteruddannelsen.• Centret har haft 1000 ledere, konsulenter og frivillige fra målgruppenpå kurser, konferencer m.v. i løbet af centrets første fire år.• Centrets medarbejdere arbejder med koordineret, målrettetanvendelsesorienteret forskning og udredning, suppleret af 6 post-docforskningsstipendiater som bidrager til centrets målopfyldelse.• Etablering af partnerskaber, der har en effekt overfor borgerne(udsatte grupper).8. Aktiviteter I Centeret og på masteruddannelsen vil, der være fokus på:1) Forholdet mellem tredje sektor og virksomhederne. Fra donation tilsamarbejde. Virksomheder vil ikke længere blot give penge men ogsåbidrage aktivt til løsning af sociale problemer på en måde som kommerbegge parter til gode. Udvikling af sponsorater og samarbejdsformer.Opsamling af erfaringer med sponsorater. Social innovation i privat158


9. Operationelle mål forcentrale aktiviteter / delmål10. Dokumentation,monitorering og evt.evalueringvirksomhed. Forholdet mellem innovation og dokumentation. Milepæle ogleverancer: Statusrapport over ”Socialt entreprenørskab i Danmark”. Planfor kompetenceudvikling. Konkretisering af centrets fokus på interaktivforskning og værktøjer til dialogbaseret kompetenceudvikling.Publiceringsplan.2) Etnisk og socialt entreprenørskab, integration af etniske grupper.Aktiviteterne tager udgangspunkt i indvandrernes egne strategier ogintegrationsnetværk.Milepæle og leverancer Etablering af tværgående fora med repræsentanterfra indvandrernes egne netværk samt nøgleaktører fra offentlige, privateog frivillige organisationer. Dette fora bidrager til udvikling afværktøjskasse, mentorkorps og mentormodeller, der kan sikre innovationog entreprenørskab på tværs af de tre sektorer.3) Tværsektorielle partnerskaber. Den internationale trend peger iretning af, at sociale problemer kræver tværgående løsninger. Er deansvarsbærende organisationer og personer klædt på til at løfte denneopgave? Har private og offentlige organisationer brug for et kompetentmodspil fra den tredje sektor? Partnerskaber som en metode til at forbedrelivssituationen for samfundets socialt udsatte grupper. Aktiviteterne tagerudgangspunkt i indvandrernes egne strategier og integrationsnetværk.Milepæle og leverancer Etablering af tværgående fora med repræsentanterfra indvandrernes egne netværk samt nøgleaktører fra offentlige, privateog frivillige organisationer. Dette fora bidrager til udvikling afværktøjskasse, mentorkorps og mentormodeller, der kan sikre innovationog entreprenørskab på tværs af de tre sektorer.4) Opbygning af den tredje sektors institutionelle kapacitet oginfrastruktur. Levere input til sektorens infrastruktur som implementeresog afprøves i udvalgte værkstedsforsøg og demonstrationsprojekter.Milepæle og leverancer: Modelafprøvning i udvalgtedemonstrationsprojekter.5) Forankring og videreførelse. I projektfasen akkumulerer centretforsknings- og undervisningskapacitet vedrørende kompetenceløft i socialtentreprenørskab. Denne kapacitet udgør fundamentet for et permanentcenter som det civile samfunds forsknings-, rådgivnings- oguddannelsesenhed. Milepæl: Centret har opnået forankring i et nationaltog internationalt anerkendt forsknings- og uddannelsesmiljø.Se under punkt 8.Evalueringen foregår fra start til slut i centrets projektperiode.Evalueringen opbygges som en sammenligning mellem 'før-og-efter', somindarbejdes i en rapport med handlingsplan for centrets fremtid, herunderhvorvidt centret har nået sin målsætning om at være et væksthus for dentredje sektors kapacitet til innovative løsninger målrettet forbedring afsocialt udsatte gruppers livssituation.11. Evt. forskningsprojekter tileffektmåling12. Varighed og forankring 4 år13. Evt. tidligere bevillinger14. Evt. administrationsomk.15. Evt. efterregulering16. Andre bemærkninger RUC’s medfinansiering estimeres til 1,5 mio. kr. i driftsperioden.Indtægtsgivende virksomhed med rekvireret forskning og analysearbejdeestimeres til min. 1,5 mio. kr. i driftsperioden.Mio. kr. i 2007 PL 2007 2008 2009 2010Forslag 3,0 3,1 2,6 2,2159


160

More magazines by this user
Similar magazines