Voksende krav om uvildig undersøgelse - FORSKERforum

forskerforum.dk

Voksende krav om uvildig undersøgelse - FORSKERforum

LederAf MOGENS OVE MADSEN, fmd. for DJØFs UFUIkke et ord om PenkowaDer bliver gjort meget fra en bred politiskfront for både at retfærdiggøre og skjuleen række af de utilsigtede konsekvenseraf de drastiske revisioner af universitetsloven i2003 og 2007. Det er naturligvis mest de universitetsansatte,der oplever konsekvenserne ihverdagen.Et af de mest indlysende skift for de ansatte erfratagelsen af den faglige magt – at de, der rentfaktisk ved mest om de faglige områder, ikkenødvendigvis har det afgørende ord. Med de nyeledelsesformer er der ikke bare smuglet, men retåbenlyst indført andre kriterier for, hvad der ergod videnskabelig arbejdsform.Med selvstændiggørelse af universiteternesledelser i form af eksternt dominerede bestyrelserog ansatte ledelser med dertil hørendebureaukratisk underbinding er der etableret enanden forståelse af, hvorledes det universitærearbejde bliver forvaltet og formet i forhold tilomgivelserne.Det er naturligvis ikke svært for disseledelser at tilpasse sine beslutninger, således atde behager det herskende politiske flertal. Mendet får ret alvorlige følger for det videnskabeligearbejde. Det er naturligvis urimeligt, at detfaglige miljø pålægges problemer som nårenstemmige bedømmelsesudvalg underkendes.Det er jo dybest set udtryk for ophævelse affagligheden. Og endnu mere, hvis det forholdersig sådan, at gentagne advarsler og andre vurderingerikke bliver taget alvorligt.Den faglige erodering sker via indførelseaf andre kriterier end de anerkendteakademiske, som tilmed er dominerendefor ledelsesformen på universiteterne.I sidste nummer af FORSKERforum fortalteshistorien om, hvordan det var muligt for etuniversitets ledelse at afvise en internationaltanerkendt professor med et argument, som ikkeburde vægte ved en vurdering af en ansættelsesegnetpå et universitet. Det stiller selvfølgeligspørgsmål ved værdien af den nuværende ansættelsesbekendtgørelse,men i lige så høj gradforvaltningen heraf.“Fagligheden er megetsårbar og bliverlet taberen i detpolitiserende spil, somuniversitetsledelsernespiller. Og vi opleverofte, at kritik blivertaget ilde opNetop sidstnævnte er med til at understregedet alvorlige i transformationen eller firmatiseringenaf universiteterne, om man vil. Universiteternegøres til virksomheder, hvor der læggesvægt på andre værdier end de rent videnskabelige.Det handler f.eks. om de mange point, dergives for at tiltrække ekstern finansiering eller iat sikre en høj profilering i forhold til samfundetog især i forhold til det private erhvervsliv.Dette ændrer betingelserne for at fungeresom universitetsansat. På den ene side kan manvælge at stå på ræset og netværke og sikre sigmagtfulde venner. Det vil med den nye tidsåndgive lettere adgang til både forskningsmidler ogprestige. Man kan omvendt forsøge at holde destrengt akademiske dyder højt, men da må mani højere grad fare med lempe. Risikoen for atfå prædikatet ”uproduktiv” eller ”urentabel” ernærliggende.Det er dog ganske uacceptabelt. Selv om denuværende ledelser er meget fokuseret på universiteternesmarkedsværdi, er de nye kriterierfor god universitetsvirksomhed ikke acceptable.Ingen tvivl om, at der seriøst er mange forskningspengepå spil og der satses derfor hårdt pådisse forskningsmæssige højprestige-områder.Fagligheden er meget sårbar og bliver lettaberen i det politiserende spil, som universitetsledelsernespiller. Og vi oplever ofte, at kritikbliver taget ilde op. Som universitetsforskerkunne man derfor have det fromme ønske, atder var større sikkerhed for whistle-blowere idet faglige miljø. I dag er det alt for risikofyldt attræde frem.Men den topstyrede uni-verden er vel alleredenu så infiltreret i de nye mekanismer, at deter spørgsmålet, om ledelserne ønsker den formfor kritisk aktivitet?Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA) , DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overenskomstforeningen), samt DFs undervisningsogforskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt medtydelig kilde-angivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1-sektorforskning,Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharma Danmark, Journalist Lasse Højsgaard (lah@dm.dk), Red. leder Jørgen Øllgaard (Joe@dm.dk).Redaktionens adresse: forskerforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 15 66 33, Fax: 38 15 66 32. Bladets oplag er 7.500 ekspl. og udkommer 9 gange om året, denførste uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf. 38 15 66 00. DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf. 33 95 97 00. PharmaDanmark,Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. 39 46 36 00. JA – Jordbrugsakademikerne, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø, Tlf. 38 71 08 88. Dyrlægeforeningen, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø,Tlf. 38 71 08 88. Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: www.preducation.dk Tryk: Green Graphic ApS. Næste deadline: 18. marts 2011.


Novo breder sig på KU-SUNDs forskningsNovo Nordisk tegner sig for mere end en femtedel af KU-Sund’s samlede forskningsbudget. Det risikerer skævvridning af prioriterNovo har købt Panum-instituttet...Sådan lyder en stående joke i sundhedsvidenskabeligekredse på og omkring KU. Gennem sinstore fond, har Novo Nordisk længe været denvigtigste eksterne bidragsyder til sundhedsforskningenpå KU, men med finansieringen af to nye,store centre – Metabolismecenteret og Stamcellecenteret– bliver der fra 2011 tale om voldsomdominans på forskningsbudgettet.I 2010 tegnede Novo Nordisk Fonden sig foreksterne bevillinger for godt 94 millioner kroner.Men i 2011 bliver der for alvor taget hul på bevillingernetil henholdsvis Metabolismecenteretog Stamcellecenteret. De to centre vil over ti årkunne trække henholdsvis 885 og 350 millionerkroner.Videnskabernes Selskab:Problematisk finansieringsandelDet samlede forskningsbudget for KU-Sundinklusiv basisbevillinger lød i 2010 på 800millioner, og med 100 millioner yderligere viltallet altså være omkring 900 i 2011. Af disseforskningsbevillinger vil Novo Nordisk kommetil at tegne sig for mere end en femtedel, hvisprognoserne holder stik.Uanset hvordan man vender og drejer tallene,så melder der sig et principielt spørgsmål:Findes der en forskningsforsvarlig grænse for, hvormeget en enkelt donor kan fylde på et fakultetsforskningsbudget?Det spørgsmål er meget relevant med Novosbevillingsandel, mener Kirsten Hastrup, præsidentfor Videnskabernes Selskab.”Der findes jo ikke nogen officielt fastsatgrænse. Men når vi er oppe i den størrelsesordenher, så burde man diskutere, om ikke grænsen ernået”, siger hun.Kirsten Hastrup slår fast, at hun ikke hardetailkendskab til området og til specifikkeproblemstillinger, men på det principielle planmener hun ikke, det er godt, at en enkelt virksomhedbliver så vigtig for driften af et fakultet,som det er tilfældet med Novo Nordisk.”Problemet er, hvis der opstår et afhængighedsforholdi forhold til et firma med en særliginteresse, og der så sker der en forskningsmæssigdrejning eller prioritering i en bestemt retning.Det kan skade den bredde, som ellers er forskningensadelsmærke”, siger hun.Forskningen drejes i bestemt retningDet er da heller ikke gået ubemærket hen iforhold til forskningen, at Novo Nordisk spæderså meget i kassen, som de gør.”Helt overordnet, så får forskningen den drejning,Novo Nordisk synes er rigtig. Anderledeskan det ikke være”, siger Carl Henrik Brogren,indtil for nyligt lektor i immunologi ved Panuminstituttet,men netop flyttet til en emeritusstillingved Rigshospitalet.Han fortæller, hvordan de store kapital ind -Novo Nordisk tjener formuer på sin insulin-produktion - osprøjtninger skaber nogle enormt ressourcestærkeforskningsmiljøer – ”kejserriger”, kalderhan dem. Det er i sig selv ikke et problem. Menskabelsen af forskningsmæssige A- og B-holdhar alligevel en betydning:”Bevillingshaverne kommer til at sidde pårekruttering af de bedste studerende. De ungeer ikke dumme – de tager derhen hvor pengeneer. Og det gør det sværere for de mindre fisk”,fortæller Brogren.Skaber A-B-C -holdProblematikken med A- og B-hold har væretpå dagsordenen allerede inden de to nye centregik i luften. I marts sidste år opfordrede HSUmedlemJoan Lykkeaa således KU’ bestyrelsetil at diskutere den skævvridning af forholdene,hun som laborant oplevede på KU-Sund: ”Jegkan blive nervøs for, at der spreder sig en misstemningpå universitetet generelt”, sagde hundengang til Universitetsavisen.På det tidspunkt havde Proteincenteret et parår på bagen, og allerede på det tidspunkt, kunneman se en effekt i forhold til forskningsområdernesinterne konkurrenceforhold.”Det hele afhænger i dag af, hvem der vilbevilge penge, så man får et voldsomt løft afnogle forskningsområder, mens andre sygnerhen. De forskere, der tilfældigvis ikke er indenfor et modeområde, får dermed dårligere vilkår4 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


udgetinger, mener Videnskabernes Selskab.Dekan: Vi skal blæse med mel i mundenWewer mener, SUND både kan satse på bredde og top.g en væsentlig del af de penge havner på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, KU.og køres agterud”, lød det dengang fra professorAllan Randrup Thomsen, professor ved SUNDog TR for Foreningen af Speciallæger.Forvridning mod diabetes-2 forskningLangt størstedelen af Novo Nordisk Fondensbevillinger retter sig mod diabetes-forskning, ogsærligt diabetes type 2. Det skyldes – vurdererflere kilder – at nye behandlingsformer til diabetes2 har langt større strategisk interesse forNovo Nordisk end diabetes 1, hvor man alleredeer verdensledende med sin insulinbehandling.”Det nye Metabolismecenter har en megetklar diabetes 2-orientering, det kan man ikkekomme udenom”, bekræfter Allan Vaag,overlæge ved Steno Diabetes Center. Men hanforsvarer også, at diabetes 2 har den størsteforskningsmæssige prioritet.”Type 2-populationen er 5-10 gange størreend type 1, og det er et større problem, blandtandet i ulandene. Samtidig går metabolisme- ogtype 2-forskningen rigtig stærkt. Der sker megetbåde i volumen og impact-mæssigt. Så der ermange samfaldende interesser mellem samfundog industri. Og endelig kan man jo sige, at samfundetogså har interesse i, at industrien tjenerpenge”, slutter Allan Vaag.lahPrognoser fortæller, at Novo Nordisk vil tegnesig for mere end en femtedel af KU-Sundsbudget i 2011. Det er en betænkelig høj andel,fordi man hermed risikerer, at det er industrien,som dikterer og prioriterer det uafhængigeuniversitets aktiviteter, siger kritikere.FORSKERforum har spurgt SUNDs dekanUlla Wewer om hendes syn på problemstillingerne.Hun har svaret skriftligt, da hunikke ønsker et blive interviewet, hvorforFORSKERforum ikke kan stille uddybendespørgsmål, når dekansne svarer ukonkret og islagord.mail-interviewHvad betyder det for bredden, når enkelteforskningsområder fylder meget?”Jeg mener, det er helt tydeligt, at de storedonationer i sig selv gavner bredden i fakultetetsforskning. De skaber langsigtede mulighederfor grundforskning indenfor endog meget bredeforskningsemner, og der skabes mulighed for nyesamarbejder med andre forskere på fakultetet oguniversitetet i øvrigt. Desuden vil jeg fremhæve,at de store donationer bidrager til forbedring afinfrastrukturen idet de typisk investerer i ny teknologi,som hele fakultetet kan have glæde af”.Bredden sikrer mangfoldighedenEr der en grænse for, hvor meget enenkelt donor kan og bør fylde på et fakultetsforskningsbudget?”Nej, KU har ikke besluttet sådanne principiellerammer for et fakultets forskningsbudget,da det væsentlige ikke er størrelsen af denenkelte bidragsyder, men om den frie og uafhængigeforskning kan tilgodeses”.Hvor højt vægter du den videnskabeligebredde på SUND i forhold til store satsninger påenkeltområder? Kan man både blæse og havemel i munden?”Det er afgørende nødvendigt, at denvidenskabelige bredde på Sund har gode forhold.Bredden sikrer mangfoldigheden, som også er enstyrke i den tværdisciplinære forskning, der ogsåi disse år er fokus på. Vi kan jo ikke vide, hvadmorgendagens store gennembrud måtte være, såvi skal sikre åbenhed og mange muligheder. Såja, det er nødvendigt både at blæse og have mel imunden, hvis du dermed mener, at der skal væreplads til både bredden og de særlige satsninger”.15 mio. til breddenDer tales om dannelsen af A- og B-hold i forskningsmæssigemiljøer pga. store donationer. Hvadvil du gøre for at undgå denne opdeling?”Jeg vil meget gerne bidrage til at styrke breddenyderligere ved sammen med institutlederne,forskningslederne og centerlederne at skabesynergi og sammenhængskraft på tværs af fakultetetog på tværs af fakulteterne på KU. Vi er påvej, det tager lidt tid men det er et erklæret mål.For eksempel har vi helt konkret på SUNDi 2011 afsat knap 15 mio. kr. til netop at styrkebredden. Disse midler uddeles på institutternetil yngre forskere, enkeltmandsforskere ellermindre forskergrupper med lovende projekterog forskningsideer og god produktivitet. Vi harogså i institutlederkredsen netop holdt et heldagsmødehvor bredden og sikring af gode vilkårfor de mindre grupper har været i fokus”.Mere konkret tales der om en massiv satsningpå diabetes2-forskning, mens diabetes 1 går bagom dansen. Er dette et problem?”Der er bestemt også fokus på diabetes type 1og der er en række forskere på SUND der megetaktivt arbejder med type 1 diabetes. Også detnye Center for Stamcelleforskning med HenrikSemb i spidsen arbejder på type 1 diabetes,herunder at kunne få stamceller til at udvikle sigtil insulin-producerende betaceller som måskeen dag netop kan anvendes til behandling afpatienter med type-1 diabetes”.lahKilde: Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, KUforskerforum Nr. 242 marts 2011 5


UniLovs-revision kørt igennemFOLKETINGET d. 22. febr.…forskningscenter eller en tænketank?han er ikke ansat som forsker og har ingen forskningsforpligtelser, fastslår CBS.Som forventet blev der ikke den store konfrontationved Folketingets anden-behandling af lovforslagom revision af Uniloven. Da der var stortflertal (bestående af regeringen og forligspartenSocialdemokraterne) var det en forudsigelig ogresigneret debat, der udfoldede sig. Støtternebag forslaget gled af på alle oppositionens forsøgpå at stille kritiske spørgsmål.Det betyder, at Videnskabsministeren snartkan fastlægge 3-5 pligtige mål i universitetersudviklingskontrakter. Og det betyder, atalle væsentlige magtbeføjelser overlades tilrektor. Det betyder en mindre opblødningaf formuleringerne om forskningsfrihed, såinstruktionsbeføjelsen kommer ind i andrefortolkningsproblemer. Og det betyder, atansattes og studerendes medbestemmelse /medinddragelse bestemmes af bestyrelsen på detenkelte universitet.Per Clausen (Enhedslisten) spurgte omdet ikke er et paradoks, at lovrevisionen samlerendnu mere magt hos rektor, samtidig med, atbestyrelsen skal beslutte, om den vil afgive reelmedbestemmelse til de ansatte og studerende?Marianne Jelved (Rad.) spurgte, om lovennu også betyder, at når der angiveligt skal værestørre frihed til fakulteter og institutter, om derså også kan ske reel uddelegation af magt tilstuderende og ansatte, så disse får et incitamenttil at deltage i beslutninger?Videnskabsministeren svarede, at hun harhelt tillid til, at universiteternes ledelser selv kanfinde former for medindflydelse, men at den delaf loven kan komme til eftersyn om 3 år. Mende modeller for medbestemmelse, som universiteternekommer frem til, må ikke bryde medden enstregede ledelse jf. universitetsloven. (Etuniversitet må således ikke lade de ansatte vælgederes institutleder). Og alle statutter og modellerskal indsendes til godkendelse i ministerietsUniversitetsstyrelsen.Marianne Jelved spurgte, hvad der egentliger hensigten med indførelse af ministerens rettil at diktere 3-5 pligtige mål, og ministeren svarede,at der skal være dialog om udviklingskontrakterne.Men en konkret målsætning kunne fxvære, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal haveen videregående uddannelse.Også SFs ordfører Jonas Dahl var på liniemed Enhedslisten og Radikale meget kritiskeoverfor lovforslaget. Han undrede sig over, atUniLoven blev fremstillet positivt, selv om en afeffekterne har været, at bureaukratiet er voksetmed 1,5 mia. kroner, og at undervisningsandelener sunket. Venstres ordfører Malou Aamundkaldte SFs kritik ”grotesk”, når SF tilsyneladendeer helt uenig med Socialdemokraterne.Enhedslisten: Helge Sanders ånd svæverPer Clausen (EL) har varslet en lang rækkeændringsforslag til lovforslaget:”Selv om det formentlig er spildt arbejde, såkan man måske presse Socialdemokraterne,Langballe, SF og Radikale til at forholde sig tilsagen. Grundlæggende vil vi gerne have etableretstrukturer, hvor der er mulighed for at indførekollegiale organer med reel medbestemmelse,hvis et universitet ønsker det! Som loven er nu,er det jo forbudt, fordi der skal være en enstrengetledelsesstruktur”, siger han.”Men der er jo ikke nogen rigtig debat omlovrevisionen, for S og Regeringen har lagt sigfast på modellen med topstyring. Debatten iFolketinget var træt. Sanders tunge ånd hvilerstadig over området og lægger begrænsninger pårevisioner”.Hvad kan S og SF blive enige om?Enhedslisten vil bl.a. foreslå, at de kollegialeorganer sikres ret til at udtale sig direkte tilbestyrelsen. Og akademisk råd skal have mulighedfor at afsætte en ansat dekan og Institutrådetfår mulighed for at afsætte en institutleder, hvisder er 2/3 flertal for dette. Og loven skal åbnes,så der kan blive valgte institutledere.Socialdemokraterne og SF er gået i valgsamarbejde(og skal evt. danne regering sammen)men betyder det, at SF fx har forladt sit tidligerekrav om fx valgte institutledere?”Vi kræver ikke valg til institutledere. Og’vetoret’ til de ansatte er lidt fortærsket. SFforetrækker dialog. Vi kræver, at der indføresen struktur, hvor de ansatte og studerende fårindflydelse på – fx igennem institutråd – hvem,der udvælges som ledere. Der skal være en slagschecks-and-balances”, svarer Jonas Dahl (SF).Vil SF støtte Enhedslistens lovforslag om, atloven ikke må blokere for, at universiteter selv måbeslutte en struktur, fx med valgte institutledere?”Den enstrengede struktur har store svagheder.Penkowa-sagen er et eksempel på at detfungerer elendigt, fordi rektor har for enevældigmagt. Derfor skal vi se, hvordan institutrådog Akademisk Råd kan styrkes ud fra checksand-balances’.Disse organer skal tillæggesreelle kompetencer. Der må gerne indskrivesminimumsstandarder i loven”.Men S står stejlt på den enstregede struktur oger helt enige med den nuværende regering: TrorSF på, at der kan ændres på det i et regeringsgrundlagS/SF/Radikale?”SF har egne holdninger og er ikke som Sbundet af forlig med VK. Men SF og Radikaleer ret enige i det spørgsmål, så vi må jo finde etkompromis. Så jeg vil ikke her stille ultimativekrav ”.jøforskerforum Nr. 242 marts 2011 7


Mager universitetslovs-reform!Af MOGENS OVE MADSEN, fmd. f. DJØFs UFOEvalueringspanelet, som i 2009 fremlagdeen vurdering af de nyere revisioner af universitetsloven,havde et meget fundamentaltønske til en revision, nemlig at der skulleindføres en ”højtillidsstrategi”, dvs. at politikereog myndigheder kun fastsætter de overordnedestrategiske målsætninger og lader universiteterneselv fastlægge, hvordan de opnås.FAGLIG KOMMENTARHvad angår forskningsfrihed skulle derifølge Evalueringspanelet være fuld frihed tilat vælge emne, teori og metode. Forskerne måkun begrænses, hvis de bryder de budgetmæssigerammer, eller hvis de ligefrem laver dårligforskning.Endvidere påpegede Evalueringspanelet, atuniversitetsloven ikke indeholder en generelbestemmelse til sikring af medbestemmelse, ogat universiteterne ikke har indført medbestemmelsei tilstrækkelig grad.Hverken de oprindelige to ændringer afuniversitetsloven i 2003 og i 2007 eller de nuværendeforslag til revision af loven er kendetegnetaf et bagvedliggende kommissionsarbejde.Dermed bygger revisionerne ikke på nærmereovervejelser om, hvad et universitet er, nemliguafhængige institutioner med selvstyre, hvorde fagligt sagkyndige er autonome forskere oghar forskningsfrihed og medbestemmelse i enstruktur med akademisk selvforvaltning.Den tankegang er forladt i den danskeUni-Lov. Og politikerne bruger nu brudstykkerfra Uni-Evalueringen 2009 til en forkøletrevision, men der ændres ikke grundlæggendepå strukturen, som er modelleret efter privateaktieselskabers opbygning med en enstrengetledelsesstruktur, stærke ledere, økonomistyringm.m.Der lå heller ikke et egentligt kommissionsarbejdebag de drastiske ændringeri 2003 og 2007. Det aktuelle udkast tillovrevision bærer præg af, at der kun lægges optil mindre ændringer ift. de omfattende ændringeraf universitetsloven, der fandt sted i 2003 og2007. Og ligeledes mindre ændringer end det,evalueringspanelet lagde op til.Det er vigtigt at fastslå, at der er en intimsammenhæng mellem lovgivnings- og finansierings-side,når det gælder universiteterne.Samlet set har forskningsfriheden, arbejdsmiljøetog universiteternes troværdighed på grundaf denne sammenhæng lidt under usikre vilkår ide senere år.Universiteterne er eksempelvis blevet selvejendeinstitutioner inden for den offentligeforvaltning, hvilket reelt indebærer, at der ikkeer nogen grænser for statens indblanding – bådepå forudsætningerne for universiteternes virke(udviklingskontrakterne) og efterfølgende påvurdering af universiteternes præstationer!Selvejet fremføres af politikere som det primæreideologiske anker-punkt, men er reelt ikkeeksisterende, da finansieringen følger en finanslovslogik;der er ikke en særskilt finansieringslov,som den der f.eks. gælder for friskoler.Endvidere er der etableret en meget uligekontraktrelation mellem ministerium og deenkelte universiteter, til førstnævntes fordel. Idet nye udkast til ændringer er den yderligerestrammet, idet udviklings-kontrakter skalomfatte alle dele af universitetets virksomhed ogidet ministeren kan pålægge universiteterne atopfylde konkrete mål.Hertil kommer at Akkrediteringsinstitutionenfor uddannelserne bibeholdes, ogendvidere, at bibliometrisk metode til vurderingaf forskningen og strategisk forskningsstyringdominerer den politiske dagsorden. Alt dette erikke udtryk for nogen højtillids-strategi, som varomkvædet hos Evalueringspanelet.Idette perspektiv er spørgsmålet selvfølgelig,hvad en mindre revision af universitetslovenskal gøre godt for? Jeg kommenterer her udvalgteaspekter:Bestyrelsens uafhængighed og udpegningsperiode:Det er meget prisværdigt, atder nu bliver sat fokus på det urimelige i, atrekrutteringen til universitetsbestyrelserneseksterne flertal flere steder har været indspistog selvsupplerende. Hvis tanken oprindelig varat skulle ligne private firmaers ledelser mere,må man sige, at den hidtidige model har ligneten privatejet virksomhed mest og således langtmindre et aktieselskab, hvor der dog ville væreen flok aktionærer, der valgte bestyrelsen.Der skal nu skelnes mellem et indstillingsorganog et udpegningsorgan, som ikke måvære identiske. Dette udelukker på den andenside ikke et vist sammenfald og mulighedenfor, at det bliver de samme indspiste kredse ognetværk, der skal finde nye bestyrelsesmedlemmer,når nogen falder for en aldersgrænse ibestyrelsen (i forslaget 8 år, som kan være megetfornuftigt).Spørgsmålet er, hvor meget opsplitningen påde to organer betyder. Man kunne måske vælgeat skele til de regionale Vækstforas organiseringsom en ny model, hvis man skulle tænke på atfinde repræsentanter for relevante regionale”aktionærer” – dette ville brede interessen oglegitimiteten længere ud, end den er nu.Man må også notere, at der ikke tagesfat på spørgsmålet om, at de videnskabeligemedarbejdere sikres en bedre repræsentation ibestyrelsen. Den gruppe, der bærer det væsentligearbejde på universitetet er for nærværendeilde stedt, når det gælder repræsentation ibestyrelsenOrganisatoriske frihedsgrader: I fremtidenskal det åbenbart udelukkende overlades tilrektor, hvorledes universitetets fremtidigeorganisering skal se ud inden for de rammer,som bestyrelsen fastsætter i vedtægten. Dettebetyder, at de velkendte organisatoriske enhederfakultet og institutter kan nedlægges og deligeledes velkendte stillinger som dekan og institutlederkan nedlægges og erstattes af flere typerorganisatoriske niveauer og ledere. Umiddelbartleder det tanken hen på at skabe grundlaget foruniversiteter som forskningshoteller.Dette er et meget godt eksempel på opløsningaf selve universitetets identitet – og et forholdder ikke bliver let at redegøre for i internationalsammenhæng for de videnskabeligemedarbejdere.Den enstrengede og hierarkiske ledelsesstrukturbevares dog med dette udkast tilrevision og al magt koncentreres altså nuudelukkende omkring rektor.Det vil selvfølgelig give muligheder for, atde enkelte universiteter i fremtiden individueltvil kunne arrangere sig med forskellige8 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


kortorganiseringsprincipper og er således en afspejlingaf nogle at de initiativer, der allerede er setpå visse universiteter.Men det medfølgende organisatoriske virvaraf dette forslag gør det uigennemskueligt, hvorledesde videnskabelige medarbejdere sikresmedbestemmelse?Forskningsfrihed: Dette centrale revisionsfelter præget af en omskrivning af dehidtidigt gældende formuleringer. Der laveset par forsøg på præciseringer, bl.a. at rektoreller den bemyndigede ”ikke over længere tid”kan pålægge de videnskabelige medarbejdereopgaver i hele deres arbejdstid. Det er imidlertidslet ikke klart, hvad der menes med ”ikke overlængere tid”, og der lægges op til forudsigeligefortolkningstvister.Instruktionsbeføjelsen bevares således, nufor rektor, men i en ikke veldefineret form.Det hedder i et forslag til lovens indledning, atuniversitetet nu skal værne om universitetets ogden enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetik.Med instruktionsbeføjelsen bevarelse erder således fortsat indbygget en konflikt mellemden enkelte forsker og institutionen omkringforskningstidens anvendelse.Forskningsfrihed er nødvendig for demokratietsog videnskabens skyld. Der er altid brugfor uafhængig viden og den frie forskning skalderfor have betingelserne for at kunne fungeresom den femte statsmagt. Forskningsfrihed kræverat den enkelte forsker har fri tid. Og hvor deri Finland, Tyskland, Sverige og Irland er sikretden enkelte forsker ikke bare forskningsfrihed,men akademisk frihed enten i grundlov eller ianden lovgivning er der fortsat ikke den sammeskarphed i lovgivningen i Danmark med disseforslag til ændring af formuleringerne.Det internationale udvalgs forslag om heltat fjerne § 17.2. om instruktionsbeføjelsen villevære at foretrække.’Sektorforsknings’-opgaver: Det eneståendeforhold, at danske universiteter er blevet sat til atudføre ministerielle opgaver efter indfusioneringaf sektorforskningsinstitutionerne bør genovervejes.I udlandet har ministerierne typisk deresegne analyseinstitutter, som vi kendte det tidligerei de danske sektorforsknings-institutioner.Den anvendte forskning bør igen have sine egnerammevilkår og ikke blandes sammen meduniversiteternes grundforskning.Medbestemmelse og medinddragelsefor medarbejdere og studerende: Forslagettydeliggør bestyrelsens ansvar for i vedtægten atklargøre, hvorledes medarbejdere og studerendesikres medinddragelse og medbestemmelse.Det overlades dog til det enkelte universitet atafgøre, hvorledes man vedtægtsmæssigt vil sikredette.Det er bemærkelsesværdigt og tankevækkende,at der ikke er overvejelser omkring medbestemmelsenpå samme måde som de grundigeovervejelser omkring en ny rekrutteringsmekanismetil universitetsbestyrelsen. Det vidnervel mest om, hvad der optager bestyrelserneseksterne medlemmer.Og overlades spørgsmålet om medbestemmelseudelukkende til bestyrelsen uden nogenform for minimumsstandarder fastlagt pr. lover dette forslag uden reel betydning og indhold.Opgaven med at sikre et antal minimumskravkan lovgiverne lige så godt påtage sig nu i stedetfor at vente i 3 år med at konstatere, at bestyrelserneikke har en interesse i at give medarbejdereog studerende reel medbestemmelse.Det er svært at se, hvorledes man kan have friforskning uden de videnskabelige medarbejderesreelle medbestemmelse i forhold til ledelseog tilrettelæggelse af arbejdet. Reel medbestemmelsekunne bestå i medarbejdervalgtinstitutleder og – bestyrelse. Medbestemmelsekan endvidere bestå i at Det akademiske Rådbliver kontravægt til det enstrengede ledelsessystemi form af indflydelse på hvad et institutsforskningsmidler skal gå til, budgettet i øvrigtsamt eksempelvis stillingsprioriteringer.Det eneste oplivende element hvad angårmedbestemmelse er, at de akademiske råd nuselv vælger en formand blandt sine medlemmer.Forslaget til revision af universitetslovener ikke nogen nyskabelse, men et forkøletforsøg på at imødekomme Evalueringspaneletskritik. Revisionsforslagene er langt mereen manifestation af politikernes, ministeriets ogrektors totale magt over universiteterne samtidigmed, at firmatiseringen af universiteternekører derudad.New Public Management tankegangen harfor alvor slået rod og udfordrer den akademiskefrihed, alt imens de videnskabelig medarbejdereuden reel medbestemmelse tvinges til at indordnesig og udvikle en lønarbejderbevidsthed.AU-struktur: Lauritz kørte ansatte ogstuderende overAarhus Universitets ledelse kørte solo, daman i marts 2010 lancerede planer for enstor høringsproces om en ny struktur. Detviser en spørgeskemaundersøgesle, somAU-Studenterrådet har gennemført medcirka 2000 studerende og medarbejdere somdeltagere.80 procent af deltagerne i den fagligeudviklingsproces, oplever ikke, at de fikindflydelse på den afgørende beslutningom strukturen, selvom både medarbejdereog studerende mener, at det er vigtigt atengagere sig. Kun 4 pct. oplevede, at de fikindflydelse efter 17. juni 2010, hvor rektoratetpræsenterede sit udspil.Halvdelen oplevede, at det har væretsvært at deltage, fordi ledelsen ikke har væretåben for input og kritik, mens kun 13 pct.mener, at ledelsen var lydhør: ”Således er deren generel tendens til, at medarbejdere såvelsom studerende ikke føler, at de er blevethørt i den faglige udviklingsproces og at derikke har været plads til at ytre input og kritikoverfor ledelsen på Aarhus Universitet. Derespondenter, der har deltaget i den fagligeudviklingsproces, mener således ikke, at deter velset at ytre sine synspunkter overforledelsen på Aarhus Universitet” (rapporten).Overordnet set mener kun cirka 1 ud af 10, atprocessen har været god.”Universitetsledelsen kan ikke længereslippe af sted med at holde skåltaler om,hvor god og inddragende den faglige udviklingsproceshar været. Med undersøgelsen ihånden kan vi dokumentere, at hverken medarbejdereeller studerende har opfattet processenpositivt. Tværtimod har de oplevet,at den var topstyret, og at beslutningerne vartruffet på forhånd,” siger Thea P. Frederiksen,formand for AU-Studenterrådet.Studenterrådet mener desuden, atprocessen er et tydeligt eksempel på,hvad man kan gøre med en udemokratiskuniversitetslov i hånden og et bifaldendeministerium i ryggen: ”Processen oplevessom udtryk for afskaffelsen af demokratiet påuniversiteterne. Der er en frygt for yderligerecentralisering af magten på universitetet,hvilket skaber apati. Det er problematisk,fordi et universitet lever af medarbejdere ogstuderendes engagement og idéer”.forskerforum Nr. 242 marts 2011 9


Undervisnings-skrumpDet er tilsyneladende kun de studerende, der har mærket, at der på flere universitetsfag kunundervises 11-12 uger pr. semester – og ikke 14”Det er første gang, jeg har hørt om det” - lødreaktionen fra dekan Kirsten Refsing daPolitiken bad hende kommentere, at der nuer skåret så meget i undervisningen, at den pånogle KU-fag – for eksempel filosofi – er heltnede på 11 uger.Heller ikke SDU-rektor Jens Oddershede varklar over, at undervisningen på universitetetshumanistiske fakultet kun finder sted 13 uger afet semester: ”Jeg var ikke klar over, at vi var nedepå 13 uger på humaniora. Det er jeg så nu”.DI: 1650 arbejdstimer nedsat til 1334 timerDen indskrænkede undervisning er en tendens,der slår igennem over hele landet. Aarhus Universitetkan også melde om flere humanistiskefag, hvor der kun undervises 12 uger hvertsemester. På KU er det seneste Saxo-Instituttet,der har skåret undervisningen på bl.a. arkæologiog historie ned fra 14 til 12 uger, vel at mærkeuden at tilføje flere timer pr. uge.”Mange andre institutter har gjort det længe.Vi var faktisk den sidste bastion og en af dem,der har holdt fanen højest i længst tid”, siger studielederAnders Holm Rasmussen til Politiken.Reaktionen på Politikens opgørelser erikke udeblevet. Dansk Industri hævder, atuniversiteterne bryder universitetsloven, derfordrer et heltidsstudium bestående af ca. 1650arbejdstimer om året.En tidligere analyse fra Aarhus Universitetviser, at de studerende kun arbejder 1334 timerom året, og med de yderligere nedskæringer afsemesterlængden anslår DI, at arbejdsmængdener blevet yderligere reduceret.De studerende: GroteskDe studerende er oprørte over, at de tilbydesstadig mindre undervisning. Og det virker ikkemindre provokerende på dem, når de øversteledere overhovedet ikke er klar over, hvor lidtder undervises.”Der har jo været 11-12-ugers kurser i de sidstepar år. Det er jo grotesk, at man som dekanikke er inde i de forhold, som eleverne leverunder. Det er slet ikke en ny sag, at vi får for lidtundervisning. Når hun siger, hun ikke ved det, erdet, fordi hun ikke tager os seriøst”, lød reaktionenfra den studerende Jacob Thorek Jensen,der også sidder i HUM-rådet på KU.Kirsten Refsing forsvarer sig med, at nedskæringerneskete før hun tiltrådte, men JacobThorek Jensen responderer med, at der ogsåer sket nedskæringer efter Refsings tiltræden,hvilket hun som dekan må have kendt til.Hvem bærer skylden?Det er uklart, hvem der får ansvaret for denedskæringer, som institutterne føler signødsaget til: Regeringens små bevillinger elleruniversitetsledelsernes prioriteringer?Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen peger på en forhøjelse af taxametertilskuddetmed 12 procent i 2010 og erklærer sigutilfreds med, at universiteterne ikke leverermere, men mindre undervisning for pengene.Dekan Refsing affejer kritikken og peger på atstigningen spises af det årlige effektiviseringskravpå to procent, universiteterne er pålagt.På institut-niveau lyder forklaringen, at godtnok er taxameteret hævet, men de fleste afpengene når aldrig ned i den kasse, der finansiererundervisningen. På Saxo-Instituttet er der foreksempel mindre end 40 procent tilbage, når pengenehar været igennem rektoratets og fakultetskasser.På Psykologi-studiet på KU fortæller studielederHelle Andersen til dagbladet Information, atde ekstra midler, der er givet til undervisning fracentralt hold er blevet tilbageholdt til projekter,der skal højne undervisningen.”Men det havde været kærkomment, hvis dekestra penge var gået direkte til undervisningen”,udtaler Helle Andersen.I det hele taget er der ingen garanti for, at etstørre taxameter-tilskud går til undervisningen.Det forklarer Jan Pedersen, økonomichef påKU-HUM.”Institutterne får hvert år tildelt et samletbeløb, der skal anvendes til undervisning,forskning og drift. Det er så op til den enkelteinstitutleder at fordele pengene inden for dentildelte ramme”, siger han.lah10 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


PENKOWA-AFFÆRENRektor truede kritikerRektoratet ville gøre professor Elisabeth Bock ansvarlig for Penkowa-misbrug. Rektor afviser,at der er tale om straffeaktion, fordi Bock har kritiseret ledelsen”Det skal understreges, at det ikke på detforeliggende grundlag kan udelukkes, atElisabeth Bocks varetagelse af hvervet kanmedføre ansættelsesretlige foranstaltninger”,skrev rektors juridiske chefkonsulent 7. januari en mail til den sundhedsvidenskabelige dekanUlla Wewer. Mailen gjorde professor Bockansvarlig for, at KU havde opdaget, at MilenaPenkowa havde misbrugt to millioner kr.fra den private IMK Almene Fond til privateadvokatregninger samt til udgifter til rejser,repræsentationsudgifter, tøj m. m. KUs ledelseprøvede at placere et delansvar på Bock, somvar ”tovholder” på Penkowas forskningsprojekt.Og det var med den begrundelse, at rektorsekretariatetgav dekanen besked om, at der skulleindledes en undersøgelse.Mailen blev sendt efter, at Bock i decemberhavde skrevet en kommentar i Weekendavisenmed kritik af KUs håndtering af en uredelighedssagmod Penkowa i 2008 (Praksisudvalget) ogefter, at Bock havde været en af initiativtagernetil underskriftsindsamlingen, som opfordredeKU til at igangsætte en uvildig undersøgelse afPenkowa-sagen.Tjenstesag: Medbring en bisidderMen Bock selv hørte kun indirekte om mailen,hvoraf det også fremgik, at ”i forbindelse medet evt. møde om sagen bør hun have lejlighedtil at medbringe en bisidder”:”Det var en besynderlig procedure, og det varsvært at opfatte formuleringen ’ansættelsesretsligeforanstaltninger’ som andet end en trusselom tjenstlige sanktioner og i værste fald fyring.Ikke for min rolle i Penkowas pengeforbrug,men for at jeg havde kritiseret rektoratet.Mente KUs ledelse virkelig, at jeg skulle væremedansvarlig for Penkowas pengeforbrugog at jeg skulle gennemgå hvert af Penkowasbilag”, spørger Elisabeth Bock i dag. Bockopfattede mailens undertoner som en reaktionpå, at hun havde optrådt kritisk overfor rektorshåndtering af sagen, og stillet sig i spidsen forunderskriftsindsamlingen.Og da tre af initiativtagerne til underskriftsindsamlingend. 13. januar så skulle have en dialogmed rektoratet og bestyrelsesformanden villeBock være på den sikre side, så hun medbragteen bisidder fra Lægeforeningen til mødet, i dettilfælde, at hendes ansættelsesretslige stillingskulle komme på tale.Men rektoratet blev overraskede over bisidderensankomst og sagde, at dette tjenstligeaspekt ikke var temaet for mødet, så bisidderengik igen.Bock skulle have abenPenkowa to millioner kroner til formål, der låuden for bevillingen. Det drejede sig om advokatregninger,rejser, repræsentation, møbler, tøj,computere, inventar, bøger og tidsskrifter, kontorhold,administrativ bistand og ombygninger ilaboratoriet.Alle regninger blev anvist til betaling afMilena Penkowa og fakultetets økonomimedarbejderepå Panum Instituttet. De blev betaltaf regnskabsmedarbejdere i KUs centraladministration.Men det var tilsyneladende først,da Milena Penkowa var blevet suspenderet,og fonden i efteråret 2010 fik et regnskab forforbruget af de 5,6 mio. kr., at misbruget affondsmidler, som fonden betegnede det, blevopdaget. Københavns Universitet indvilgede i atbetale 2 millioner kr. tilbage til fonden.Regningen for advokatbistand blev sendtvidere til Milena Penkowa . Men resten af pengene- omkring 1,7 mio. kr. - måtte universitetethente i kassen med egne forskningsmidler.Og det var ansvaret for det tab, somKøbenhavns Universitets ledelse i begyndelsenaf januar angiveligt prøvede at Elisabeth Bock.Mailen lægger op til, at hun skal have aben.Bock: Ikke-eksisterende mail?”Ved mødet gjorde Rektoratet som om mailenikke var en sag. Og siden mødet med Rektoratethar jeg ikke hørt noget om, hvad der er blevet afmail’en. Det er som om den er ikke-eksisterende.Men da den jo er oversendt formelt, er det veljournaliseret og en sag”, spørger Bock. Hunhar fået det indtryk, at dekanen har svaretRektoratet, at Bock ikke har medansvar forPenkowas pengeforbrug: ”Men herefter er det enikke-eksisterende mail, for jeg har intet hørt om,hvad der er blevet af den”.Rektoratet afviser, at mailens indhold erdramatisk, og henviser til, at det fremgik afbetingelserne for Penkowas 5-mio.s fondsbevillingi 2005, at ”Elisabeth Bock skal “være medtil at sikre, at projektet bliver afviklet somforudsat, og at fondens vilkår for støttenbliver overholdt.”Rektor: Kritik er tilladtRektor Ralf Hemmingsen oplyser i en pressemeddelelse:”Ledelsen undersøger dennekomplekse sag, så godt som muligt. Somtovholder havde Elisabeth Bock en rolle i forholdtil fondsbevillingen. Det må naturligvis ogsåindgå i vores undersøgelse af sagen”.Rektor understreger, at ingen medarbejderebliver forfulgt, fordi de udtaler sig kritisk omledelsen og forhold på KU: ”Udøvelse af gensidigkritik forskerne imellem er kernen i den mådedet videnskabelige system frembringer ny videnpå. Det gælder både, når der publiceres i anerkendtetidsskrifter, og når nogen får mistankeom uredelighed. Men hvis universitetet ikke forfølgersagen til bunds, vil vi kunne kritiseres for,ikke at leve op til vores administrative ansvar. Påbaggrund af oplysninger fra fonden om hvem,der havde ansvar for bevillingen, er der iværksaten forvaltningsmæssig nødvendig opfølgningfor at klargøre de involverede personers roller,forklarer Ralf Hemmingsen.JøWhistleblow’ing er farligtDet er påfaldende, at det kun er få forskere, somtør udtale sig om Penkowa-sagen – også i densprincipielle aspekter. Først når man var samlet58 i en underskriftsindsamling, turde mankritisere systemet.Systemet søger at isolere Penkowa-sagensom et enkelt- og enestående tilfælde. Men denhvirvler mange elementer op, fx om systemetsvilje til at undersøge en forsker, som er god til athente eksterne bevillinger og som er med til atbrande universitetet? Om Uredelighedsudvalgetegentlig fungerer efter hensigten? Om det er forrisikabelt at være whistleblower?Peter Gøttsche, leder af Cockrane-centret,siger: ”Jeg undrer mig egentlig ikke over, athjerneforskere ikke indklagede Penkowa tilUredelighedsudvalget i de kontroversielle sageri en lang årrække. Det videnskabelige systemer jo baseret på tillid. Du skal overskride enganske høj tærskel for at anmelde en kollega.Der skal være stærke holdepunkter for snyd - fxfordi data er meget usandsynlige”, siger han. ”Ogsamtidig er det slet ikke risikofrit at værewhistle-blower. De internationale erfaringer harvist mange eksempler på, at en whistleblowerer kommet i store problemer, fx er blevet truetmed fyring, ikke bare i starten, men også efter, athan/hun har fået ret. Så systemet til at beskyttewhistleblowere er ikke godt nok”.forskerforum Nr. 242 marts 2011 11


PENKOWA-AFFÆRENSanders magtfordrejning?Brugte eks-ministeren 30 ’anonyme’ spørgsmål til at mistænkeliggøre og lammeforskningsrådene? Og bagefter strammede han systemetPenkowa-sagen er ikke bare en simpel sagom mulig forskningsfup. Den inddrager ogsåeks-videnskabsminister Sander med giftigeforskningspolitiske forgreninger.Sanders indblanding handlede om, athan i 2009 som håndlanger for en anden’plantede’ 30 spørgsmål, der mistænkeliggjordeforskningsråds-medlemmer og –systemet for atgive penge til dem selv og til deres kammerater.Og den mistænkeliggørelse – som rådsmedlemmerkaldte injurierende – blev brugt til at gødejorden for lovgivning på området.Spørgsmålet, som mange af de implicerederådsmedlemmer stiller sig i dag er, hvorvidtSander manipulerede lovgivningsprocessen vedhjælp de 30 anonyme spørgsmål. Eller måskebegik han magtfordrejning?Forskningsråd: 30 anonymespørgsmål var injurierendeDe 30 anonyme spørgsmål blev i allerstørstehemmelighed sendt over til forskningsrådet tilkommentar. Derfor har offentligheden først fåetkendskab til dem nu.Forskningsrådet nægtede at besvare spørgsmålene,der reelt var anklager imod rådet fornepotisme, med den begrundelse, at de varanonyme. I et usædvanligt skarpt svarbrev tilministeriet og Sander betegnede rådsformanden,Lars Fugger, spørgsmålene som “alvorlige oginjurierende anklager”, “ærekrænkende”, “grundløse”og “forsøg på bagvaskelse.”Spørgsmålene drejede sig blandt andet ombevillinger til Mette Rosenkilde, der såmænd varMilena Penkowas konkurrent til et professorat,så alt peger på Penkowa som den anonyme kilde.Sander bestilte rapportPå en anden front foranledigede de anonymespørgsmål, at Sander fik lavet en ‘uafhængig’rapport, som bekræftede nepotismemistankerne,og gav et redskab til at igangsætteen drastisk lovreform. Det skrev Sander selv ien pressemeddelelse i 2009. Rapporten var enpolitisk ”bestillingsrapport” lavet af tidl. departementschefog Venstresympatisør Inge Thygesen.Rapporten beviste angiveligt, at der var nepotismei rådssystemet, og det fik ministeren til atsøsætte en drastisk lovreform.Og beskyldninger om nepotisme er noget,der kan aktivere politikere og journalister, såder var ikke så meget opmærksomhed omforskningsrådenes senere (mod-) rapport, derafslørede Thygesen-rapporten som en ’politiseret’udlægning: Modrapporten konstaterede, atforskningsrådmedlemmer ikke fik bevillinger,fordi de var blevet medlemmer – for det fik desåmænd også før de blev medlemmer!Sander: De 30 spørgsmål havde positiv effektEks-minister Sander forsvarer i dag hemmelighedskræmmerietmed, at de 30 spørgsmål fikden ønskede effekt: “Uanset hvilke kilder jeg endmåtte have, er det altid en ministers ret og pligtat stille kritiske spørgsmål til sit system. Svarenepå de 30 spørgsmål viste sig at være særdelesrelevante – idet de kom til at præge det eksterneudvalgs evaluering af forskningsrådssystemetog efterfølgende også på Folketingets ændring afloven” (til RITZAU)Men den udtalelse undrer forskningsrådsmedlemmer,samtidig med, at de pludseligforstår mange af ministeriets initiativer modforskningsrådene i 2009. Mistænkeliggørelsenaf rådsmedlemmerne bidrog nemlig til at passiviserede frie forskningsråd i den politiskelovgivningsproces. Ministeren fik styrkettopstyringen og fik indsat udenlandske bedømmere.Og mistænkeliggørelsen gav også fribane til et af Sanders andre politiske projekter,nemlig at styrke de strategiske forskningsråd påbekostning af de frie.Rådsmedlemmer: Politisk intrige”Vi undrede os over, hvor de anonyme spørgsmålkom fra – og de lammede da rådets arbejde ien periode, at vi skulle bruge tid på at forsvare osog rådssystemet mod nepotisme-beskyldninger”,husker den daværende formand for det sundhedsvidenskabeligeråd, Lars Fugger – der erblevet meget klogere på manøvrerne i kulissen,siden Penkowa-affæren har fortalt om de 30spørgsmål. Han forstår i dag langt bedre denpolitiske intrige med mistænkeliggørelse fraindustrimanden Søren Isaksen, der ville havemere topstyring og fusion af de frie og de strategiskeforskningsråd. Og arbejdsgiver-direktørenLars Goldschmidt optrådte aggressivt ved enkonference, hvor han kaldte nepotismen for ”talkof the town” og ”griseri” m.m.Efter at Penkowa-relationen er afsløret,har de frie forskningsråd med formand Jens12 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


Penkowa-sagen har både forskningsmæssige, politiske og personlige aspekter. Her afslører Politiken, at Penkowa såmænd pakkede gaver op for Helge Sander, da han holdt sin 60-års fødselsdagsreception i Folketingetsidste år. Penkowa ses th. for Sander.Chr. Djurhuus i spidsen rettet hård kritik modSander.Rådsformændene står helt uforstående overforSander historieskrivning, når han siger, at de 30spørgsmål og Inge Thygesen-rapporten ”afdækkedenogle meget uhensigtsmæssige bevillinger iforskningsrådssystemet” og, at ”Jeg fik bekræftetde uhensigtsmæssige forhold” (JP 9 febr.).Rådsformænd: Sandheden, Sander!”Udtalelserne undrer os ganske meget”, notererformændene i dag og de spørger ”Er det sandt,Sander?” De henviser til, at Helge Sanderbevidst eller ubevidst ignorerer den opfølgenderapport, der viste, at de ikke var nepotisme ogkammerateri i rådene.”Vi forstår ikke, hvad der gentagne gange harfået Helge Sander til at udtale sig mod bedrevidende eller udtale sig forkert om dokumenterbareforhold”, skrev syv professorer i et læserbrevi Jyllands-Posten. De har ikke fået noget svar fraSander.Rådsformændene antyder, at mistænkeliggørelses-kampagnenmedvirkede til lovstramningerne,specielt krav om ”internationalemedlemmer”, flere eksterne bedømmere, og atrådene blev mindre (færre medlemmer). Og såbeklager de sig over, at det nye system er forsinkendeog fordyrende.Folketingsmedlemmer:Vi mærkede ikke Sanders politiseringForskningsrådsformand Jens Chr. Djurhuusfortæller om processen, at Sanders og SørensIsaksens første udkast – fx om sammenlægningaf de frie og de strategiske råd - blev blødt op iVidenskabsudvalgets behandling af sagen: ”FormandMarianne Jelved (Rad.) og andre gjordeen behjertet indsats og fik de værste elementerluget bort”.I Folketinget husker man ikkeforskningsråds-lovgivningen som noget, dervar særligt ”politiseret ad bagdøren”, selv ombeskyldningerne om nepotisme og kammeraterivar afsæt for lovændringen. Folketingsmedlemmerhusker processen som fordragelig:Rasmus Prehn (S): ”Jeg husker ikke, atmistænkeliggørelse satte sit præg på selvelovgivningsprocessen. Jeg kan huske, at der varenighed om at stramme op på procedurer forat sikre regelrethed i forskningsrådene. Jeg kanikke tro, at der blev lovgivet hen over hovedet pårådene, for de var selv til foretræde for udvalget.Hvis de var ’passiviserede’ så fik jeg i hvert faldikke det indtryk. En uvildig undersøgelse må jofortælle, om de har været udsat for et pres påforkerte forudsætninger”.Jesper Langballe (DF): ”Jeg har aldrig hørtde beskyldninger om de 30 spørgsmål og ommistænkeliggørelse før nu. Der blev ikke skabten bestemt stemning. Og jeg husker ikke, at detvar en sag, som engagerede Helge Sande i særliggrad”.At rådene i dag oplever det nye rådssystemsom fordyrende og besværende med udenlandskeevaluatorer, forklarer Prehn: ”Når dethandler om at undgå nepotisme o.lign. så vil alleparter nok have tendens til at lovgive med livremog seler, at lave overregulering, og det var ikkehensigten. Det må Folketinget så rette op på vedlejlighed”.Magtfordrejning?Når eks-ministeren nu åbent indrømmer, at de30 anonyme spørgsmål – som han selv/Penkowastillede - kom til at præge udvalgsarbejdet ogselve den drastiske lovændring, afsløres det,at Sander gjorde sig skyldig i magtfordrejning,mener SF’eren Jonas Dahl: “En ting er, at hanifølge pressen gør sig skyldig i bag lukkede døreat prøve at fremme Penkowas karriere. Menværre magtfordrejning er, at han som ministerplantede ‘anonyme’ spørgsmål eller ‘fabrikerede’oplysninger, som bagefter blev brugt i enlovgivningsproces, hvor han fremmede sine egnepolitiske interesser”.Magtfordrejning er, når en embedsmand ellerminister varetager uvedkommende formål i sinforvaltning, forklarer forvaltningsrets-professor:”Hvis Sander brugte sit embede til at fremmePenkowas karriere er det magtfordrejning.Magtfordrejning er typisk noget, som er rettetmod konkrete situationer eller formål. Som Sandersrolle er fremstillet her som led i en politiskproces er det svært at tale om ’magtfordrejning’,for lovgivningen er jo ikke møntet på et konkretforhold”, siger Claus Haagen Jensen. ”Menhvis Sander har udnyttet sin ministerpositiontil at fremme egne interesser eller han har giveturigtigt oplysninger, så er det en helt anden delaf fejlkataloget og meget alvorligere, for så er detomfattet af ministeransvarlighedsloven”.Ikke flertal for undersøgelse af Sanders rolleRasmus Prehn (S) vil gerne have baggrundshistorienom de 30 uvildige spørgsmål oplyst,og hvilken rolle de spillede i lovforberedelsen.”Jeg vil gerne have en uvildig undersøgelse, ogsåaf Sanders rolle. Når ministeren selv siger, at dehavde betydning for lovgivningen, så må det jopasse, og så vil jeg gerne vide hvordan?”Jesper Langballe (DF) støtter ikke en undersøgelseaf Sanders rolle: ”At en minister ikkeoptrådte særlig heldigt i relation til en forsker eren ting, og mere er der ikke i det Han har jo ikkebrudt nogle regler, da han bar de 30 spørgsmålind i ministeriet. Og jeg kan overhovedet ikke se,hvordan de spørgsmål fik indflydelse på lovgivningen.Det er en konspirationsteori”.jøforskerforum Nr. 242 marts 2011 13


PENKOWA-MedforfatterPenkowa har publiceret 76 artikler, sammen med mange andre. BenteFlere kendte medicinere har sampubliceret medMilena Penkowa, hvor hun enten har været førsteforfattereller med-forfatter. De risikerer nuet troværdighedsproblem, fordi Penkowa måskeviser sig at have fusket. Nogle af de centraleartikler skal måske gennemgås med tættekamaf kyndige personer, og artiklerne risikerer enydmygende tilbagetrækning hos tidsskrifterne,hvis der findes konkrete uregelmæssigheder,fordi hun har snydt med data for at pyntedem. Så hvis der laves en undersøgelse og hvisPenkowa har snydt, så trækker hun andre medsig, uden at disse egentlig har aktier i hendes fup.Ideelt set er det nemlig sådan, at det forventesat alle kliniske forsøg har været overværet afflere eller er gentaget af andre, og derfor blivermedforfattere uvægerligt medskyldige. Men ipraksis gennemføres ikke alle forsøg så strikt,fordi man stoler på hinanden i videnskabensverden.Penkowa/Bente Klarlund PedersenBente Klarlund Pedersen har knap 20 sampubliceringermed Penkowa, og Penkowa varførste forfatter på to af artiklerne (se nedenfor).De samarbejdede om artikler især 2003-09, menhavde også en enkelt sampublikation i 2009.”Om hun er førsteforfatter eller ej er for såvidt ligegyldigt. Vi havde et samarbejde, hvorhun analyserede biopsier med en metode, somvi ikke kan bruge her på laboratoriet. Vi sendteprøver til hende og hun analyserede. Jeg haringen grund til at tro, at der er uregelmæssighederi de konkrete tilfælde. Men de nye eksempler,hvor hun beskyldes for dokumentfalsk m.m.kaster jo også en skygge hen over vores medforfatterskaber”,siger Klarlund, som ser frem til,at det sundhedsvidenskabelige forskningsrådlaver en analyse af troværdigheden i Penkowasforskning. Her kan man vælge at gennemgå deleaf hendes produktion. Hvis der uregelmæssighederkan der indsendes en korrektion (eratum)til tidsskriftet. I værste fald kan man risikere, athele artikler trækkes tilbage.”Der er ikke noget, der stikker i øjnene iPenkowas analyser, der indgår som delelementi artiklerne. Men om hun fx har puttet detrigtige antistof i prøverne har jeg ikke skyggen afchance for at vide”.”I betragtning af, hvor meget jeg publicerer– jeg har publiceret 500 artikler – så har vi ikkegjort noget forkert. Nogle kan påstå, at vi harværet naive, at vi ikke har gennemskuet hende.Men i forskerverdenen kan man altså ikketotal-gardere sig mod snyd. Forskerverdenenbygger på tillid. Jeg sam-forsker med folk i USA,som jeg aldrig har mødt …”, siger Bente KlarlundPedersen. ”Jeg har ingen indikationer på, at detPenkowas bidrag er snyd. Men skulle det visesig, så er jeg ret kold overfor at lave et eratum tildetaljer i artiklerne. Det tror jeg ikke skrammermit renomme, for alle i sundhedsvidenskabved, hvordan forskningssamarbejder og artiklerbliver til”.Enkeltmandsforskning findes ikke …Medforfatterskaber har været omstridt ilægevidenskaben i mange år. En kendt danskmediciner forklarede problemet med de gratisforfatterskaber i et billede: Det svarer til at manblev medforfatter til MacBeth, hvis man havdelånt Shakespeare en blyant …Den førstnævnte forfatter er altid den, derhar stået for den største indsats og det konkretearbejde. Og pr tradition er den sidstnævnte altidden, der er højest i hierarkiet, dvs. i forskningsgruppenog dermed er den ansvarlige – og ofteden, man korresponderer med. Og de som ernævnt ind imellem har forskellige roller.Undren i fx humaniora ogsamfundsvidenskab over de mange medforfatterepå medicin og naturvidenskab har en forklaring,siger professor Torben V. Schroeder, derer tidligere redaktør på Ugeskrift for Læger oghar deltaget i diverse internationale organer tilretningslinier af medforfatterskaber:”I medicin - og i naturvidenskab - findes derikke enmandsforskning. Du er nødt til at samarbejde– ofte på tværs af specialer og afdelinger– for at du finder originalt datamateriale, somskal sættes sammen. Derfor er der altid flereog nogle gange mange medforfattere på forfatterlisten.Og derfor har der løbende været endiskussion af grænserne for, hvem der må væremed og hvem ikke”, forklarer Torben Schroeder.Vancouver-reglerneMedforfatterskab betyder, at forfatteren hargjort et grundlæggende og specifikt intellektuelbidrag til artiklen. Forfatterskabet indikerer aktivdeltagelse i tanke og udførelse, og garanterer, atmedforfatteren er i stand til at forsvare resultatetog at han tager medansvar for dette. Og det erforskelligt fra taksigelser (acknowledgement),som også kan være anført. Nogle tidsskrifterbruger ikke termen ”medforfatter”, derimod”bidragyder” (contributor) for de mere marginaledeltagere.Men de almindeligt anerkendte retningslinieri sundhedsvidenskab er Vancouver-reglerne,hvorefter det er en forudsætning for at væremedforfatter, at man har bidraget væsentligt til1. idé, planlægning og udformning eller analyseog fortolkning af data,2. udarbejdelse eller kritisk revision af manuskriptet,samt3. godkendelse af det endelige manuskript.Og det er ikke bare en af forudsætningerne,som skal være opfyldt, men samtlige treforudsætninger.ForfattererklæringFor at få optaget artikler med flere forfattere inogle tidsskrifter – bl.a. Ugeskrift for Læger –skal der afgives en forfattererklæring. Den skal14 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


AFFÆRENskaber i medicinKlarlund er en af medforfatterne. Hvad er problemet med medforfatterskaber?være underskrevet af samtlige forfattere. Et forfatterskabforudsætter væsentlige bidrag til alleovenstående tre punkter i Vancouver-reglerne.Deklarationen skal også indeholde oplysningerom etiske regler er fulgt, om diverse tilladelser erindhentet mv. (Alle, der har bidraget til arbejdet,men som ikke opfylder alle tre forfatterskabskriterier,kan nævnes under taksigelser).”Selv om reglerne er klare, er der altid fortolkningsspørgsmålom, hvor meget den og den harværet med. Da jeg var redaktør for Ugeskriftetfik jeg da også henvendelser om, hvordan manmåler og vejer. Og det bedste råd i praksis erat se nøje på reglerne, og overvej nøje om dueller en anden opfylder alle reglerne, så alle harbidraget”, siger Torben V. Schroeder.Stadig oppustede forfatterlister”Det er formentlig stadig udbredt med ’billige’forfatterskaber. Det nærmeste, man kan kommerealiteten, er at spørge alle medforfattere, omder er en indbyrdes accept af, at alle er med pålisten. Folk ved jo indbyrdes, hvem der har lavetde tidskrævende tællinger og fintænkningen,eller om nogle bare har siddet med ved møderog kommet med uforpligtende kommentarer …”,siger Schroeder.Og Peter Gøttsche, leder af Cockranecentretsupplerer: ”I gamle dage så vi ofte langeforfatterlister, fordi man forærede hinandenmedforfatterskaber over en lav tærskel. Ogdengang var det meget almindeligt, at afdelingslederenvar med på alle artikler, uansat om hanhavde bidraget eller ej. Der var meget debatom det. I dag er der sket en holdningsændring,som ikke mindst kommer af, at man i nogletidsskrifter skal deklarere sit bidrag. Det betyder,at det bliver nemmere at ’afvise’ personer, somikke har bidraget reelt, jf. Vancouverreglerne. Ogeksempler på uredelighed har jo også betydet, atfolk er mere nøjeregnende med, hvad de blivermedforfattere på”, siger han.”Selv om disciplinen er blevet væsentligtbedre hvad angår medforfatterskaber, så er detmin opfattelse, at det stadig er et stort problem.Jeg læser en del og kan aflæse på litteraturen,hvor mange artikler der stadig har oppustedeforfatterlister. Det er bl.a. fordi det er utroligvigtigt at have en lang publikationsliste for at fåstillinger og forskningsbevillinger”Medforfatterskaber med gråzonerNår man publicerer i Ugeskrift for Læger – ogandre medicinske tidsskrifter skal man skriveunder på, at man vitterligt opfylder Vancouverkravene.Og det forventer man, at gruppen ifællesskab står inde for.Der findes forskellige former for gråzoner, fortællerTorben Schrøder, der er tidligere redaktørpå Ugeskriftet.Der er statusforfatterskaber, hvor nogle erpåført uden deres vidende for at deres statusskal få artiklen til at glide igennem systemet. Destore tidsskrifter sender en mail til forfatterefor at få en bekræftelse på, at de vitterligt ermedforfattere.Der er de gratis forfatterskaber, hvor chefenfor afdelingen er medforfatter, uanset om hanhar bidraget. Det var meget udbredt indtil forti år siden. Det er en særlig gråzone, for det ersvært at kalde det direkte ulovligt. Det er – somandre tilfælde i gråzonen – nærmere uanstændigopførsel eller dårlig moral at kræve sig på sommedfatter, selv om man egentlig ikke er det.Der er spøgelsesforfatteren (ghost-writeren)- som oftest sponseret af et medicinalfirma, derer meget interesseret i, at deres produkt ydesretfærdighed. Firmaet hyrer en professionelforfatter til at skrive en artikel, som rundsendesblandt deltagerne i projektet eller de impliceredeafdelinger. Men i den endelige artikel er ghostwriterenikke medforfatter.Ph.d.-vejledning som et særligt problemI gråzonen findes der også ph.d.-medforfatterskaber,dvs. en vejleder der (pr. tradition) gørkrav på medforfatterskaber. I medicin findesder en fakultetsvejleder og en hovedvejleder påph.d.-projekter, men der kan også skrives supperendevejledere på. Der er ikke faste regler, menvejledere vil ofte have et ønske om at kommepå, for det giver meritter at have været ph.d.-vejleder og stå som medforfatter på evt. artikler,der er afledt af ph.d.-afhandlingen.Ved ph.d.-afhandlinger skal der være enforfatterskabserklæring som kan være enegentlig deklaration med beskrivelse af hverenkelt forfatters indsats A-C fx som ved detbiovidenskabelige fakultets erklæring vedr.ph.d.-afhandlinger:A. har bidraget til samarbejdet (0-33 pct.),B. har bidraget i væsentligt omfang (34-66pct.) ogC. har i alt overvejende grad udført arbejdetselvstændigt (67-100 pct.)Det fremgår også, at vejlederen kan optrædesom medforfatter, hvis Vancouver-reglerne eropfyldt.Men artikler oplister almindeligvis alle forfattere,uden at den enkeltes indsats specificeres.Og netop dette felt – hvor nogle gør kravpå at være medforfatter, og hvor den egentligeforfatter /ophavsmand føler sig presset til atacceptere - er kilde til konflikter. Det kan nemligvære svært at sige nej til en overordnet (fx denadministrerende overlæge på afdelingen), hvisman selv er i karrieresporet.jøforskerforum Nr. 242 marts 2011 15


Hvor mange videnskabsfolkkonstruerer og forfalsker?- mange flere end forskersamfundets idealer fortæller, påstod Daniele Fanelli i 2009 i en artikel,som aldrig er blevet modsagt. UDDRAGPENKOWA-AFFÆRENABSTRACT: Det er et omstridt spørgsmålhvor hyppigt videnskabsfolk konstruererog forfalsker data eller begårandre former for videnskabelig uredelighed. Derhar været mange spørgeundersøgelser hvor videnskabsfolker blevet spurgt direkte om de harbegået, eller har kendskab til at en kollega harbegået, videnskabelig uredelighed, men resultaternehar vist sig vanskelige at sammenligne ogforene. Det følgende er den første metaanalyseaf disse undersøgelser. For at standardisereresultaterne blev antallet af svarpersoner derkunne huske mindst et tilfælde af uredelighed,beregnet for hvert spørgsmål, og analysen blevbegrænset til handlinger der forvansker videnskabeligviden: konstruktion, forfalskning,”fusk” med data etc. … Spørgsmål om plagieringog andre former for faglige forseelser blev ikkeinddraget. Det endelige udvalg bestod af 21spørgeundersøgelser der blev taget med i det systematiskereview, og 18 i metaanalysen.FUP OG SELVBEDRAGEt sammenvægtet gennemsnit på 2 %af forskerne erkendte at have konstrueret,forfalsket eller ændret på data eller resultatermindst én gang – en alvorlig type forseelse efterenhver målestok – og op til 33% erkendte andreformer for problematisk forskningspraksis. Ispørgeundersøgelser om kollegers opførsel låtallene for bekræftende besvarelser på 14 % forforfalskning, og op til 72 % for anden problematiskforskningspraksis.Når man tog højde for en række faktorer,rapporterede medicinske/farmakologiskeforskere oftere om uredelighed end andre. Nårman tager i betragtning at disse undersøgelserstiller følsomme spørgsmål og rummer andrebegrænsninger, er det sandsynligt at dette er etkonservativt skøn over den virkelige udbredelseaf videnskabelig uredelighed.INTRO: Forestillingen om videnskabsfolksom objektive sandhedssøgere bliver af ogtil udfordret kraftigt når der bliver afsløretomfattende svindel med videnskabelige resultater.Nyere skandaler (som Hwang Woo-Suksforfalskede klonede stamceller eller Jan HendrikSchöns genbrugte grafer) har demonstreret hvorlet forskere kan få publiceret forfalskede data ide mest prestigefyldte tidsskrifter, og hvordandette kan medføre et spild af økonomiske ogmenneskelige resurser såvel som udgøre entrussel mod menneskers helbred. Hvor udbredter videnskabelig uredelighed? Spørgsmålet eraf indlysende stor betydning, men svaret eromstridt.Ifølge en populær opfattelse i såvel mediernesom blandt mange videnskabsfolk udgørsvindlerne blot ”nogle få brodne kar”. Detteuskyldsrene billede af videnskaben bygger på enantagelse om at videnskabssamfundet er styret afnormer som værdifrihed og organiseret skepsishvilket er uforeneligt med uredelighed. En voksendemængde bevismateriale tyder imidlertidpå at de kendte eksempler på svindel blot er”toppen af isbjerget”, og at mange sager aldrigbliver opdaget. Diskussionen er derfor i stedetkommet til at dreje sig om at definere typerneaf, årsagerne til og hyppigheden af videnskabeliguredelighed.Hvad skal der til før man kan tale om videnskabeliguredelighed? Forskellige institutionergør brug af forskellige definitioner, men de eralle sammen enige om at konstruktion (opdigtningaf data eller cases), forfalskning (bevidstfordrejning af data eller resultater) og plagiering(kopiering af ideer, data eller tekst uden kildeangivelse)er alvorlige former for videnskabeliguredelighed. Plagiering er kvalitativt forskelligtfra de to andre former eftersom der ikke finderen forvanskning af videnskabelig viden sted,men det har afgørende følger for de involveredeskarrierer og således for forskningsindsatsengenerelt.DISKUSSION. Dette er den første metaanalyseaf spørgeundersøgelser hvorforskere er blevet spurgt om deres erfaringermed uredelighed. Analysen nåede fremtil at i gennemsnit ca. 2 % af forskerne erkendteat have konstrueret, forfalsket eller modificeretdata eller resultater mindst én gang – en alvorligtype forseelse efter enhver målestok – og atop til en tredjedel erkendte andre former forproblematisk forskningspraksis, herunder at”udelade bestemte måleresultater på grundlag afintuition” og at ”ændre opsætningen, metodologieneller resultaterne af en undersøgelse efterpres fra en finansieringskilde”. I undersøgelserhvor der blev spurgt om kollegers adfærd, varkonstruktion, forfalskning og modifikation igennemsnit blevet observeret af over 14 % afsvarpersonerne og anden problematisk praksisaf op til 72 %. I årenes løb faldt procentsatsenaf de bekræftende besvarelser betydeligti selvrapporteringer, men ikke i andre typerundersøgelser. Betydningen af sociale forventningeri undersøgelser hvor der bliver spurgt omkolleger, er mindre tydelig, og kunne afhænge afsvarpersonernes særlige interesser. Generelt ervidenskabsfolk måske tilbøjelige til at beskyttederes fagområdes omdømme ved at bagatelliserederes kendskab til uredelighed. På den andenset kan visse kategorier af svarpersoner (f.eks.deltagere i en konference om forskningspolitikog kvalitetssikring) have særlige erfaringer meduredelighed og være meget motiverede for atrapportere dem.…En anden kritisk faktor i fortolkningen afresultater fra spørgeundersøgelser er svarpersonernesopfattelse af, hvad der udgør og ikkeudgør videnskabelig uredelighed. Forskerne varmindre tilbøjelige til at svare bekræftende påspørgsmål der indeholdt ordene ”konstruktion”og ”forfalskning” frem for ”ændring” og ”modificering”.Desuden blev det i tre undersøgelserkonstateret at forskere hyppigere indrømmede athave ”modificeret” eller ”ændret” forskningen forat ”forbedre udfaldet” end at have rapporteretresultater som de ”vidste, var usande”. Mangeopfattede med andre ord ikke deres ”forbedring”af data som forfalskning. I et vist omfang havdede sikkert ret. Men mange forskere kan uforsætligtkomme til at krydse den uklare grænsemellem at fjerne støj fra resultaterne og forvridedem i retning af et ønsket udfald. I en undersøgelseblandt biostatistikere, en faggruppe derer særligt trænet til at være opmærksom pådenne grænse, svarede mere end halvdelen at depersonligt havde været vidne til uægte eller vildledendeforskning inden for de foregående ti år.(Kilde: PLoS One 2009)16 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


Det grå guldPensionstidspunkt – et tabuInstitutlederen vil gerne have en fast pensionsgrænse på 67-70 år. Tillidsmanden vil gerne have ledere som tager initiativerog ansvar i forhold til de ældre ansatte”Som universiteternes 2012-budgetter ser ud ligenu, så kommer der uvægerligt fyringsrunder herog der, og det vil aktualisere en alderskonflikt:Dels at der ikke længere er en øvre pensionsalderpå 70 år. Og dels at nogle medarbejdere over60 år ufrivilligt men uundgåeligt vil komme ifyringszonen, fordi de er dem, instituttet bedstkan undvære. Enten fordi deres kreativitet erudbrændt, fordi deres faglighed ikke stemmermed nutidens behov el.lign.”, siger en institutleder,som ønsker at være anonym, fordi hanikke vil beskyldes for aldersracisme.”Jeg havde foretrukket, at der fortsat var etloft med deadline for den enkelte og for arbejdsgiveren.Når der ingen øvre grænse er, indbyderdet jo til kontroverser – og til en ydmygelse afden ældre medarbejder, hvis denne fyres, fordihan ikke kunne finde ud af at trække sig i tide”.Tillidsmanden: Piv og ansvarsforflygtigelse”Åh, institutlederes piv kan jeg ikke tage heltalvorligt”, svarer den mangeårige tillidsmandpå KU-humaniora, Henrik Prebensen.”Problemet er ikke ældre ubeslutsomme medarbejdere.Problemet er at ledere har en pligt tilat lave seniorsamtaler med ældre medarbejdere,hvor man gensidigt orienterer sig, og det kanda være ubehageligt for lederen. Hvor der førvar en udløbsdato på 70 år kunne lederen seigennem fingrene med det. Nu er der ingen fastudløbsdato, og så løser pensionsspørgsmålet sigikke af sig selv. Så nu stilles der skærpede krav tillederen …” .”Institutlederen overdriver mulige konflikter.Det er ansvarsforflygtigelse, for han vil helstbefris for den ubehagelige oplevelse at skullekonfrontere en ældre medarbejder. Og hvishan undskylder sig med, at der bliver ballademed kolleger og tillidsfolk, så er det kun, hvishan handler usagligt. Det er tillidsfolks rolle atbeskytte de ansatte mod usaglige foranstaltninger.Tillidsfolk er jo ikke idioter; de er jo ikke sati verden for med alle midler at beskytte kolleger,som ikke fungerer (og utidig pension som 62 åriger nok ubehagelig, men ikke den økonomiskedød for de fleste). Tillidsfolk skal have tillid frato steder, såvel fra kolleger som fra ledelsen”,siger Prebensen efter en lang karriere somtillidsmand.2008: 70-års grænse ophævetI 2008 blev den øvre pensionsalder fjernet ioverenskomsten, så forskere (offentligt ansatte)ikke længere har en tvungen pensionsalder på70 år. For uni-ledelserne har det ikke kun væretpositivt, at man hermed fik forlænget ”det gråguld”. Ledere taler i korridoren om, at det eret problem, at det nu er svært at disponerepersonalesammensætningen, fordi ældre medarbejderefx på plus-65 ikke vil gå på pension ogde må heller ikke spørge direkte til, hvornår dekunne tænkes at gøre det, for det kunne oplevessom utidig pression. I praksis betyder det, atlederne ikke kan disponere, dvs. at de ikke ved,hvornår der bliver en lektor- eller en professorstillingledig til en yngre karrieresulten.Uhensigtsmæssig ophævelseaf 70-års aldersgrænse”Ophævelsen af aldersgrænse på 70 var uhensigtsmæssig.Ophævelsen giver nogle ansatte enforestilling om, at de kan/skal fortsætte nærmestuendeligt og ikke behøver at tage stilling til deresposition i arbejdslivet. Derfor havde jeg foretrukket,at der fortsat var et loft med deadlinefor den enkelte og for arbejdsgiveren”, forklarerinstitutlederen.Tillidsmanden er enig i, at ophævelsen varuhensigtsmæssig, men af helt andre grunde:”Det var ikke uni-fagforeningernes ønske, ataldergrænsen på 70 blev fjernet. Vi frygtede,at uden sidste udløbsdato ville lederne blivetvunget til at føre en aktiv seniorpolitik medsamtaler og planer, og at mange ledere ikkeer klædt på til at håndtere denne vanskeligesituation, så man ender ud i (person-) konflikterog kriser. Og det har jo vist sig, at vores skepsisvar rigtig, for nogle steder har lederen sværtved at gennemføre senior-samtaler”, sigertillidsmanden.Stor forskel på ældres arbejdsevne”Misforstå mig ikke. Jeg vil ikke have alle ældrefyret. Det er meget individuelt, hvordan folk klareralderen, og det bør de selv og arbejdspladsenhandle efter. Nogle kan være udbrændte som62-årige. Andres kreativitet er gået voldsomtned, når de bliver 65. Og så er der de 69-årige,der holder forskningsgejsten og stadig kaninspirere de studerende i undervisningen. Denstore forskel i arbejdsevne stiller ledere over foret dilemma, når en ansat ikke kan opfylde sinarbejdsforpligtelse: Men hvordan overbeviserman denne om det, for den ophævede pensionsaldergiver en forestilling om, at de kan fortsættei uendelighed – mens det altså for ledelsen (og iøvrigt også for kolleger) er åbenbart, at det er endårlig ide”, forklarer institutlederen.”Det er min holdning, at der burde være enabsolut øvre pensionsgrænse, suppleret medmere individuelle seniorordninger for demover 62-65 år, så den ældre og arbejdspladsenkan finde en ordning, der passer netop på denpersom”.Tillidsmanden: ”Det er principielt urimeligtmed en fast bagkant, for nogle kan blive ved tilde er oppe i 70’erne. Andre er måske udbrændtei begyndelsen eller midt i 60’erne. Og der ereksempler på udbrændte under 60, fx den verdenskendtesprogforsker Hjelmslev, som havdesin forskningsmæssige storhedstid, da han var30-45 år”, siger Henrik Prebensen.Udbrændthed og pension er tabuerMen er det ikke udtryk for dårlig ledelse måskeigennem en årrække, at man har set igennemfingrene med, at nogle måske ikke lever op tilarbejdspladsens krav?”Udbrændthed og pension er tabuer, for nogleansatte opfatter det som en ret at blive, så detopfattes som oplæg til dybe personlige konflikter,hvis det tages op. Men det burde indbyggespersonalepolitikken og i mu-samtaler meddem på plus-62, at fremtiden drøftes, herundermuligheder for seniorordninger, dvs. nedsat tid,emeritusordninger m.m..”, svarer institutlederen.At forberede sig på pensionering”Men at stoppe arbejdslivet er en meget personligog følsom sag for akademikere. For de flestehandler det ikke om økonomi, for de kunneuden problemer gå på pension som 65-årige.Det handler meget mere om, at deres identiteter bundet til arbejdspladsen i så høj grad, at deslet ikke kan forestille sig at gå på pension – ogda slet ikke nu, hvor den øvre aldersgrænse på70 år er afskaffet. Mange har måske kun deresfagområde som interesse, så hvad skal de lave,hvis de ikke kan få lov at gå på arbejde …”.Tillidsmanden er enig i, at det er den enkeltesansvar at forberede sig på pensionering, såden ikke kommer som en overraskelse: ”Det er18 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


Det grå guld72 og på studenterkursusHenrik Prebensenkorrekt, at nogle oplever deres job som et kald,og at det er svært at holde op. Det fortæller, hvordedikerede uni-forskere er, og det kan selvfølgeligblive et problem for den enkelte, hvis hanikke selv forstår at holde op mens legen er god”,siger Henrik Prebensen.Forlængelse: Som fornyelse af kørekort”Generelt er det urimeligt med en sidsteudløbsdato, for medarbejdere er forskellige ogskal helst have mulighed for at vælge selv. Ogarbejdspladsen har også en fordel i at beholderutinerede, erfarne og dygtige medarbejdere, derkan yde en fornuftig indsats og være ’samfundsnyttige’selv om de er kommet op i årene. Og deter lederens opgave og ansvar at disponere efterdette”, siger tillidsmanden og slutter:”Personligt vil jeg advokere for en modelmed et ansættelsesforløb, hvor der fastlægges enudløbsdato 67-70 år – som fx følger folkepensionsalderen– hvorefter det skal være muligtat fortsætte på kontraktansættelser på åremål.Du skal så at sige have fornyet dit kørekort i enforhandling mellem dig og arbejdspladsen. Detbetyder, at du hele tiden er opdateret på, hvordu står”.jøHenrik Prebensen er lektor i fransk ogDM-tillidsmand på KU-humaniora siden 1973og også institutleder i et par perioder. Han varDM-fællestillidsmand 1998-2010. Han vil væreknap 73 år, når han går på pension om et år (pr.1.marts).VOXPOPDu er 72 år nu – hvordan har du det medfortsat at arbejde?Jeg havde egentlig sagt op, så jeg kunne gåaf som 70-årig og den var imødekommet afledelsen – som imidlertid fortrød og opfordredemig til at tage tre år mere på nedsat (halv) tid ogsom administrativ forlængelse. Så jeg underviserog eksaminere samtidig med, at jeg er suppleantfor DM-tillidsmanden.Det har været en fornøjelse at forske ogundervise. Som tillidsmand har det gjort mestondt at blive involveret i menneskelige tragedier,når folk rammes af ulykker, sygdom ellerfyringstrusler.Hvad skal du i dag?”Jeg er jo på halv tid, så halvdelen af tiden skaljeg faktisk noget, dvs. forberede en eksamen ognoget bestyrelsesarbejde DMs pensionskasse. Ieftermiddag skal jeg med min kone på Ordrupgårdfor at se en udstilling om japansk kunstsindflydelse på de franske impressionister.Og så skal jeg forberede mig i 2. ordens differentialregning.Jeg er ved at tage matematiskstudentereksamen, for der har jeg et hul i minalmen-dannelse. Jeg er fra en tid, hvor sprogligestudenter ikke havde matematik. Og selv om jegfaktisk altid har arbejdet abstrakt med matematikog sprog - og senere med it og computere- fordi logik interesserer mig, så har jeg ikke lærtpraktisk matematik fra grunden. Det prøver jegså nu og det er spændende at lære noget, somman ikke vidste noget om på forhånd.Har du nogle hobbyer?”Cykler og svømmer. Passer min have ogrejser. Og it på brugerniveau; tidligere programmeredejeg såmænd selv. It er vel mest for minegen erkendelsesudvidelses skyld; det stopper joikke fordi man ikke skal forberede undervisningeller skal skrive en artikel.Og så har jeg vel – som de fleste uni-lærere –haft hobbytilgangen til mit job. Det er flettet indi hinanden. At være humanist er jo ikke særligtressourceforbrugende; vi skal jo ikke havelaboratorium og apparater. Vi kan jo bare gå påbiblioteket eller på nettet.Hvor tænker du bedst?”Hjemme. Sådan var det fra starten for iaugust 1968, hvor jeg blev ansat var der intetskrivebord til mig på KU. Og helt ærligt: Hvis jegskal koncentrere mig uden afbrydelser, så er dermest fred herhjemme om aftenen”.Hvilken fagbog har betydet mest for dig?”Jørgen Jørgensens ’Indledning til logik ogmetodelære’, en af lærebøgerne til det første studieåri 1958. Den åbnede øjnene for forbindelsenmellem humaniora og naturvidenskab. Den satteskel i min erkendelse.Findes der tabuer på dit fagfelt?”Egentlig ikke. Men der har da været perioder,hvor modestrømninger gjorde det svært atundervise i historie og samfundsforhold islutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne,hvor det var svært at opretholde et ideal omkritisk og objektiv videnskab, for der var megen(marxistisk og ideologikritisk) enøjethed. Mennår det kom til stykket kunne man godt talestille og roligt med de studerende, hvis manbrugte min humanistiske grundfilosofi: At manskal kunne formulere et standpunkt så dem, maner uenige med kan acceptere formuleringen …”.Hvad kræver det at blive god på dit felt?”Tid og fantasi, så der pludselig kommernoget ud, som man aldrig havde forudset. Det erikke et 9-16 job, for man kan ikke sætte fantasieni stå på klokkeslæt. Og sådan er det jo ogsåmed udløbsdatoen 70 år; den behøver jo ikke atstoppe kreativiteten”.Hvad var det første, du ville gøre hvis du blevrektor?”I dag giver Uni-Loven jo ikke plads til aten rektor giver mere reel medindflydelse tilde ansatte, så man må jo opfinde et udenomsparlamentariskorgan. Samle et repræsentativtkonsilium af kreative og lyttende ansatte, somvil være med til at formulere og stille forslag tilstrategier og løsninger, som er klare og fagligtfunderede – og ikke funderet på ’incitamenter’og lignende moderne management”.forskerforum Nr. 242 marts 2011 19


Pension.Det grå guldGenerationskonfliktr problemermen seniormedarbejderen sikres et skrivebordog en fortsat tilknytning til universitetsmiljøet,der gør det muligt at fortsætte forskningen. Ellerdet kan være en aftale om en stilling som eksternlektor efter pensioneringen. Vigtigt er det dog, atdisse aftaler indgås i fuld overensstemmelse medden enkelte seniors egne ønsker, som man ikkepresses ud i en aftale om fremskyndet fratræden.Fagforeningernes opfordring:Aktiv seniorpolitikNår der ikke er en fungerende seniorpolitikpå mange arbejdspladser skyldes det, at dethar tabukarakter. De ansatte udskyder denubehagelige beslutning – nogle opfatter detsom en livsstilling – og for arbejdsgiverne er detsvært at udtrykke, at en ældres produktiviteter for nedadgående eller at dennes faglighedmåske ikke helt lever op til tidens krav. Beggeparter viger altså tilbage fra at tale seniorpolitik,fordi det kan være konfliktfyldt – og så er det,at den faktisk først bliver aktiveret i tilfælde afnedskæringsrunder.DJØF-konsulenten mener, at ledelserne ilangt højere grad har en forpligtelse til at arbejdemed seniorpolitik: ”Problemet er, at der ikke eren klar og gennemskuelig seniorpolitik. Manburde indgå lokalaftaler, hvor de ansatte på plus-60 tilbydes flere muligheder for at trappe ned.Det skal ikke være sådan, at du ’får lov’ til dette,fordi du samtidig indgår en aftale med bagkant(dvs. løfte om, hvornår du går på pension),men det skal fremstå som et positivt valg forden ansatte. Og så skal parterne ikke være såbange for at berøre temaet i mu-samtale som’seniorsamtale”.En passiv ledelse, som ikke har dyrket aktivpersonalepleje i årevis, kan også være problemet:”Både for arbejdsstedets og den ansattesskyld bør der være seniorordninger, som giverde ansætte en motivation til at håndtere sinpersonlige situation”, siger DM-konsulent LailaSkoubo. ”Det er altså ledelsen, som skal sørgefor, at den ansatte løbende lever op til sine forpligtelsersom ansat, og som giver dem mulighedfor at leve op til dette. Vi oplever sager, hvorledelsen pludselig skal opfinde en undskyldningfor en nedskæring og så mener, at en ældre medarbejderikke har levet op til sine forpligtelser,uden at der er påtegninger i personalesagen ellerat lederen har påtalt det i mu-samtaler”.jø”Kollegialt er det et grimt dilemma på noglearbejdspladser med en lurende konflikt, hvoryngre karriere-sultne oplever strukturen sådan,at de bliver holdt tilbage af pensionsmodneældre, som bare ikke vil gå”, konstaterer enanonym institutleder”Jo, generationsskiftet er da et dilemma”,siger RUC-tillidsmand Kenneth Reineche.Han kender generationskonflikten fra de yngresfrustration over, at karrierevejene er snævre.På den ene side har uni unge forskere, der ersultne for at indlede en karriere. Og i den andenende ældre, der har dedikeret deres arbejdslivtil universitetet, og ikke har tænkt sig at forladeden, før de synes, at de selv er klar til det.”Det er ikke noget, der tales om på personalemøder!Men man hører det da i korridoren, nåryngre toptunede ph.d.’ere og post.doc.’ere oplever,at der er et generationsproblem – en prop isystemet, fordi ældre medarbejdere har sat sigpå lektorater og professorater og ikke flytter sig,før de bliver tvunget til det. Og underforståetligger der heri, at der er ældre – navngivne ellerunavngivne – forskere, som er udbrændte ellersom i hvert fald ikke producerer ’på niveau’.Enhver kan jo gå ind på hjemmesiden og tjekkederes produktion, lyder argumentet …”DilemmaMen RUC-tillidsmanden kender også generationskonfliktenfra ledere, der klager over ældresproduktivitet:”Der er da sager. Nogle ledere synes, at deter svært at disponere, når der er ældre medarbejdere,som de mener præsterer ’under niveau’.Jeg har været involveret i såkaldte ’produktionssamtaler’med ældre medarbejdere – typiskplus-60 - som ikke har produceret i en årrække.Og de ender ofte med en aftale om, at de fåret år til at rette det op igennem peer-review’edpublicering”, siger han.”Der er da et dilemma og en generationskonfliktindbygget. Det ligger på en måde i kortene,at yngre og midaldrende forskere er mestproduktive, og at der er typisk er en nedgang,når forskerne kommer op i 60-års alderen. Deter jo naturligt og accepteret, for så udfylderde ældre og rutinerede også andre opgaver påinstituttet. Så i almindelighed er der ikke nogetproblem med produktiviteten”, siger han. ”Mendilemmaet mellem unges karriere og ældrestilbagetrækning bliver da ikke mindre af, at nården øvre pensionsgrænse på 70 år er ophævet”.KU-tillidsmand: Indbygget konflikt”Uni- og forsknings-arbejde er en særlig sektor,hvor mange kan har arbejdet som ’kald’, og kanblive ved i en høj alder. Men der er et ansættelsesmæssigtnulsumsspil, for du kan ikke ansætteen ung, uden at en ældre går. Vil man ansætteen ung, så skal den gamle begå harikiri ellerden unge skal frem med øksen”, siger mangeårigtillidsmand Henrik Prebensen. ”Det er jo enubehagelig konflikt. Den skal løses i praksis vedinstitutlederen i en kombination af menneskeligforståelse og seniorsamtaler. Han skal lave langsigtetkarriereplanlægning for instituttet, derhænger sammen med arbejdsstedets ressourcer– ellers lander den ud i en generationskonflikt”.jøforskerforum Nr. 242 marts 2011 21


På jagt efter den storeKina kommer buldrende. Danske Kasandra Behrndt-EriksenEn hær er universitets-uddannede på størrelsemed hele Danmarks befolkning – og lidt til.Det er, hvad der hvert år marcherer ud fra dekinesiske universiteter. 6 millioner kandidaterbevæbnet med viden, ærgerrighed og et sultentblik på den ganske verden.UNG KINA-KARRIEREOg en ting kan den 32-årige ph.d.-studerendeKasandra Behrndt-Eriksen bekræfte ud frasit snart mangeårige kendskab til kinesiskestuderende og forskere: det er ikke fliden, detskorter på.”De scholars, jeg møder her, fortæller om etliv, der aldrig har været frit. De har arbejdet fra 5om morgenen, og deres forældre har investeret iprivatlærere til dem om eftermiddagen”, fortællerhun.Paces fra barnsbenDet springende punkt for kinesiske unge – ogderes forældre – er en stor prøve, som gymnasieleverkan tage efter gymnasiet. Resultatet afden afgør, om man kan optages på et universitet,og lige så vigtigt om man kommer på et af degode universiteter. Lykkes det, er vejen banet foren sikker fremtid for såvel elev som de forældre,der skal forsørges. Derfor satses der store summerog en helt umenneskelig arbejdsindsats heltfra barnets tidlige år.”Sådan noget som at give barnet frihed ogudvikle sin egen personlighed, det tæller ikke.Forældrene presser børnene til det yderste, ogdet betragter man ikke som et problem. Og detmed, at man skal tage sig af sine forældre, liggerdybt begravet i kulturen”.Danske akademikere mindst lige så godeMen selvom kinesiske universitetsstuderendehar været billedligt talt bundet til bøgerne i detmeste af deres liv, så oplever Kasandra Behrndt-Eriksen ikke, at man som dansk akademiker stårtilbage i forhold til kineserne. Tværtimod.”På det samfundsvidenskabelige område harde et stykke igen. Der mangler en kritisk tænkning,og teoretisk og metodemæssigt manglerder også et stykke. På NAT-området ser det udtil, at der er mere krudt i dem. Men i forholdtil SAMF vil jeg vurdere, at de er et godt stykkebagud og ikke lige indhenter det de kommendeårtier.”Kina-syndromKina kommer buldrende. Skræmmende formange, men også fascinerende, ikke mindst forKasandra Behrndt-Eriksen, der har gjort Kinasinternationale tilstedeværelse til genstand forsine studier. Hendes ph.d.-projekt handler omlandets engagementer i Afrika, Centralasienog Latinamerika i sammenhæng med en størreressourcestrategi.I virkeligheden er det helt personlige kontakter,der har givet hende et ”Kina-syndrom”.I 1999, hvor hun var begyndt sit universitetsstudiumpå Statskundskab, KU, stiftede hunfor første gang bekendtskab med riget i midtenpå to en halv uges Summer School i Beijing,arrangeret af Asia- Europe Foundation (ASEF).Selve opholdet var et lidt abrupt kig ind i enfremmed verden, der allerede i dag har ændretsig væsentligt.”Jeg kan huske, det var meget overvældende,hvordan vi blev behandlet nærmest som småprinser og prinsesser. Vi boede i sådan en lukketcampus med vagter ved dørene, men noglegange gik jeg ud om morgenen for at oplevealmindelige kinesere, og jeg blev især slået af denfattigdom, mange af dem levede under. Så kanjeg også huske de mange cyklister, som alleredeer ved at være væk i dag”, fortæller KasandraBehrndt-Eriksen.Et stærkt netværk er vigtigtOpholdet gav hende en række bekendte blandtde kinesiske og asiatiske studerende, der ogsådeltog. Og det skulle hurtigt vise sig at være etmere end almindeligt stærkt netværk.”Det overraskende var, hvor stærkt etnetværk, der kom ud af de to ugers ophold.Igennem 12 år har Sungjin fra Korea flere gangeom måneden skrevet, hvad han nu laver i sit liv,og tilsvarende fra de øvrige studerende. De blevsimpelthen en del af mit liv”, siger hun.På grund af disse personlige kontakterbegyndte hun stille og roligt at udvikle sinforståelse og nysgerrighed omkring den asiatiskekultur. Og ikke alene fik hun lyst til at dyrkeKina-nichen i sit studium, hun besluttede sigogså for at lære det kinesiske sprog, hvilketskulle vise sig næsten at blive en forudsætningfor det første.At studere Kina i samfundsfagligt perspektivvar imidlertid ikke så ligetil på KU omkringårtusindskiftet, som det er i dag. Det var førstpå et udvekslingsophold i Paris og senere påUniversity of California Berkeley at KasandraBehrndt-Eriksen fik mulighed for at tage fag, derhandlede specifikt om Asien og Kina.I hendes speciale tog hun fat på det emne, derogså er temaet for hendes ph.d.-projekt, nemligKinas engagement i Afrika, hvilket hun altsåhar udvidet til også at omfatte Latinamerikaog Centralasien. Projektet kalder hun ’Kinasenergistrategi – en strategi for at sikre overlevelse’.Fokus er på landets ressourcestrategi,men i virkeligheden er det intet mindre endspille om den globale magtbalance, hun forsøgerat afdække.Kineserne taler udenom den varme grød”Jeg forventer at kunne levere en dissikering afKinas energistrategi, og da antagelsen samtidiger, at landets energisikkerhed er helt centralfor landets sikkerhed, vil projektet også berøreKinas sikkerhedsstrategi”, fortæller hun.Kinas stigende engagement i u-landene ogtilsvarende indflydelse på råstof-markederneer noget, der skaber bekymrede panderynkeri de vestlige lande. Men kapløbet om verdensnatur-ressourcer er i virkeligheden ikke nogetnyt, mener Kasandra Behrndt-Eriksen, og pegerpå tidligere tiders koloniseringer, der også var enjagt på guld, krydderier og andre ressourcer.Det nye er, at der i takt med større efterspørgselpå ressourcer samtidig er en større knaphedpå dem, og her opleves særlig Kinas voksendeefterspørgsel som en trussel for andre lande.Ph.d.-projektet er kvalitativt funderet ogskal blandt andet bygge på en række interviewmed kinesiske statsembedsmænd, og herligger en dobbelt udfordring. For det førsteer et lands energistrategi ikke lige det første,man som embedsmand går og plaprer ud medtil alle og enhver. For det andet er kinesiskkommunikation ikke den lige, to-sporedehovedvej, vi er vant til i Danmark. Kinesernehar tradition for at tage mere end én tur rundtom den varme grød, før realiteterne kommerpå bordet.”Der er en lidt speciel omgangsform, hvorman nogle gange ikke kan sige tingene ligeud, ogman er bange for at tabe ansigt. Men samtidig22 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


kinesiske masterplanforsøger at kortlægge den kinesiske strategi og mådeoplever jeg, at kineserne er ret åbne og nysgerrigeover for udlændinge”, fortæller hun.Guanx: Betydningen af gode forbindelserDet, der skal gøre forskellen for KasandraBehrndt-Eriksen, er at hun taler kinesisk, og såer det hendes guanxi.”Guanxi handler om at have forbindelser.Det er relationer, som man har med andre, somer meget væsentlige og bygger på en form fortillidsrelation. God guanxi kan forhåbentlig fåfolk til at åbne sig en smule mere over for mig”,fortæller hun.Hun har allerede kendskab og kontakter iKina fra et to-måneders ophold som visitingfellow ved Beijing University i 2009 samt et halvtårs praktikophold på den danske ambassade iBeijing i 2007. Men det er især hendes nuværendeophold som visiting fellow på HarvardUniversity siden marts sidste år, der har givethende gode relationer – guanxi – til centralekinesiske kilder.”Mange af de visiting fellows her på stedet,der kommer fra Kina, har jeg lært enormt godtat kende. De kommer jo ofte til USA og følersig meget ensomme, fordi de har efterladtderes familier derhjemme. Og det skaber enenestående mulighed for at komme tæt på noglehøjtstående folk”, fortæller Kasandra Behrndt-Eriksen, der på den måde også har fået et megetpositivt billede af den kinesiske personlighed.”Jeg oplever dem som varme, ekstremt venligeog også meget nysgerrige i forhold til minkultur”, fortæller hun.Kinesiske forhold på HarvardPå Harvard skiller kineserne sig heller ikkespecielt ud med deres arbejdsraseri. Her er detnærmere den til sammenligning mere tilbagelænededanske arbejdsdisciplin, der er lidt af etsærsyn.”Jeg har sjældent oplevet et så stræberiskmiljø som på Harvard. Alle arbejder hele tiden,og det gælder alle nationaliteter, men mestamerikanere. Man kan faktisk se nogle klareparalleller til Kina. Herovre begynder forældreneogså at spare op til universitetsopholdet, lige frabarnet bliver født. De får ekstra-lærere og mangelærer kinesisk fra de er helt små”, siger KasandraBehrndt-Eriksen og fortæller samtidig, at deti modsætning til i Europa er helt almindeligtblandt amerikanske akademikere at have lært sigkinesisk.Som ung var hun tennisspiller på elite-niveauog hun er stadig seriøs motionist med fleremaratonløb i baglommen. Arbejdsdisciplinen erderfor ikke et fremmed begreb, og det har kommethende til gode under Harvard-opholdet.”Jeg har måttet arbejde hårdt herovre, og barrierener ufattelig høj. Der arbejdes både lørdagog søndag, og det med at gå ud og drikke en ølsammen, er ikke noget, man tager sig tid til. Mensamtidig er det også et stimulerende miljø, hvorman får lyst til at arbejde”, siger hun.Kasandra Behrndt-Eriksen skal være påHarvard nogle måneder endnu og skal herefteropholde sig resten af året ved Tsinghua Universityog Chinese Academy of Social Sciences,blandt andet på basis af et Eliteforsk-rejselegathun blev tildelt i dette efterår. Hun håber atfortsætte sin forskerkarriere efter færdiggørelsenaf ph.d.-afhandlingen.lahKommunikation for forskere- bliv hørt af medier, offentlighed og bevillingsgivereVidenskab.dk afholder her i foråret 2011 nye endags-kurseri troværdig og effektiv forskningsformidling for forskere.København 5. april kl. 9 - 16København 7. juni kl. 9 - 16Aarhus 21. juni kl. 9 - 16Kurserne giver dig redskaber til at finde din historie ogkommunikere den ud til netop den målgruppe, du vil nå.Undervisningen foregår i små hold og du arbejder konkretmed din egen forskning.Videnskab.dk tilbyder også at lave skræddersyede kurser medudgangspunkt i din organisations specifikke emner og behov.Læs mere om de enkelte kurser her: Videnskab.dk/kurserforskerforum Nr. 242 marts 2011 23


Heftig efterlønsfejdeArbejdsmarkedsforskere og økonomer er voldsomt uenige om efterlønnen skalafskaffes eller ej’ØkonomernesDet er et demokratisk problem, at økonomersog blokere samfundsdebatten,Med eksempel i en meget politiseret debatom efterlønnen gik arbejdsmarkedsforsker ogAalborgprofessor Per H. Jensen til frontalangrebpå en skæv offentlig debat og især på økonomersdominans i en kommentar, ”Økonomernestyranni” (Politiken 8.jan.). Den handlede om, atøkonomernes økonomiske modeller gør sig til enslags overvidenskab, at økonomerne monopolisererdebatten – og at deres analyser bruges ogmisbruges af politikerne, fx i kampagnen for atafskaffe efterlønnen.Arbejdsmarkedsforskeren hævdede, atregeringen og politikere samt ikke mindst nogleøkonomer ignorerer vigtige fakta, når de talerfor afskaffelse af efterlønnen. Der jongleres mednationaløkonomiske tal uden blik for, at derer dele af arbejdsmarkedet, hvor efterlønnenhar en vigtig funktion. Der findes fx statistikker,som fortæller, at det kun er 20 pct. af dehøjtuddannede, som bruger efterlønnen, mensdet er 60 pct. af NNF-brancherne (slagterier,fødevarindustrien o.lign.), der bruger den.Også arbejdsmedicinere peger på, at ordningenlangt overvejende bruges af brancher medstor nedslidning eller udbrændthed samt aflavtlønsområder.Tvivlsomme finanslovspolitiske gevinsterEndelig er der så også den aktuelle debat mellempro-og kontra-fløjen, om hvor meget en efterlønsreformegentlig vil betyde finanspolitisk.For at der vil blive besparelser kræves der ifølgearbejdsmarkedsforskeren to ting: ”For det første,at alle dem, der p.t. er arbejdsløse, først kommeri arbejde. For det andet, at langt hovedpartenaf efterlønnerne kan arbejde, vil arbejde og erønskede på arbejdsmarkedet, hvilket ikke megettyder på”, påstår Per H. Jensen.”Når økonomerne påstår, at en afskaffelse afefterlønnen vil få beskæftigelsen til at stige markant,så er det, hvad politikerne gerne vil høreog handle på. Men de påståede finanspolitiskebesparelser er mere fugle på taget. Økonomernelover nemlig ikke andet, end at en afskaffelse afefterlønnen ’på sigt’ vil få beskæftigelsen til atstige markant. Men med ’på sigt’ mener de jointet andet, end at det er når vi alle er døde ogborte…”.Velfærdspolitik og klassekamp”Efterløns-debatten har et stærkt velfærdspolitiskog ideologisk element, faktisk er det en slags’klassekamp’, for min forskning fortæller, at hvisefterlønnen afskaffes vil det ramme bestemtebefolkningsgrupper og ulighederne i samfundetforstærkes”, mener arbejdsmarkedsforskeren.”Når fx regeringen og store dele af pressenkører kampagne mod efterlønnen skyldes det,at efterlønnen for store dele af fagbevægelsen eret ikon, en slags velfærdsrettighed, som de harkæmpet sig frem til for håndværkeren, arbejdsmarndenog sosu-assistenten på linie medfolkepensionen. Derfor ser man arbejdsnedlæggelserog LO-formand Børsting i krast forsvarfor ordningen, for det vil være et stort – ogsåsymbolsk – nederlag for fagbevægelsen, hvisordningen afvikles”.jø“Man kunne godt en gang imellem ønske sig lidtmere selvindsigt og selvkritik fra økonomernesside …”, lyder det fra arbejdsmarkedsforskerenPer H. Jensen. Han gik i Politiken til frontalangrebpå økonomerne i kommentarspalterne”Økonomernes tyranni” (Politiken 8.jan.). Denhandlede om, at økonomernes økonomiskemodeller gør sig til en slags overvidenskab,og de bruges og misbruges af politikerne, fx ikampagnen for at afskaffe efterlønnen. Det varet sjældent angreb på den måde, som politikerneanvender forskere på, og den måde som forskerelader sig anvende på.Også økonomerne bidrager til, at dencentrale diskussion ikke bliver taget, mener PerH. Jensen: ”De mener, at de stiller sig i velfærdssamfundetstjeneste, når de peger på indgreb,der er ’nødvendige’ for at vi kan opretholdevelfærdssamfundet. Men de siger ikke retmeget om, hvad der er tilbage af velfærdsstaten,hvis vi følger deres anvisninger. Men følger vi(udbuds-) økonomernes anbefalinger, havnervi i ’minimalstaten’.”, forklarer han. ”Det er ogsået demokratisk problem, når politik går til iøkonomiske teknikaliteter, for lægfolk får ikke enchance for at tage stilling til, hvilke eksperter derhar ret, og hvem ikke”.Økonomi som ’overvidenskab’Økonomerne får en rolle som ”overvidenskab”,når deres analyser monopoliserer politikken:”Selvom man skulle tro, at medicinere var bedretil at undersøge helbredstilstanden end økonomerne,har beskæftigelsesminister Inger Støjbergbrugt økonomernes udsagn i den politiske debat,hvor de afviste data fra statens egne forskere(Institut for Folkesundhed) med henvisning til,at (økonomerne i) Arbejdsmarkedskommissionenkonstaterede, at efterlønnerne er sundeog raske!”.Økonomiprofessor:Danske miljøer debatterer ikke på tværsArbejdsmarkedsforskerens kommentar blevgroft sagt fortiet af økonom-miljøet; bortsetfra professor Niels Westergaard-Nielsen.Bekræfter økonommiljøets tavshed ikke økonomersarrogance og selvtilstrækkelighed som en‹overvidenskab›, der ikke behøver at gå i dialogmed andre videnskaber? – lyder spørgsmålet tilWestergaard-Nielsen.“Danske økonomer indgår altså i fagligedebatter med andre samfundsvidenskaber, hvorder byder sig en mulighed og paradoksalt er detofte i udlandet. Selv om økonomi og sociologi24 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


dominansanalyser får lov til at monopoliseremener sociologiprofessorNår forskere lander i clinch …Debat mellem økonom og arbejdsmarkedsforsker afslører store uenigheder ogkulturforskelle om, hvor og hvordan debatten skal foregåikke er det samme, så kan vi godt diskutere”,svarer han. ”Men det er korrekt, at der ermeget lidt udveksling af viden mellem danskesamfundsforskere, herunder mellem økonomerog andre faggrupper. En hypotese til forklaringkunne jo være, at der er forskellige standardermellem mange danske sociologer, men ikke demalle, og så økonomer; vi taler ikke samme sprogog der er forskellige opfattelser af, hvad der erforskning? Eller at der er forskellige standardermellem danske universiteter, fx mellem de gamleuniversiteter KU og Aarhus Universitet på denene side og så de øvrige”, siger økonomen.Per H. Jensen vil ikke kommentere påstandenom andenrangs-forskning i Aalborg – ”dentaler for sig selv” - men medgiver, at det er etproblem, at fagområder isolerer sig:”De fleste samfundsvidenskaber er f.eks.enige om, at tværfaglighed er vigtigt og nødvendigt,hvis vi skal nå frem til en mere helhedsorienteretforståelse af samfundsproblemerne,hvilket skulle trække i retning af større dialogmellem forskellige faglige traditioner, men der eren klar tendens til at disciplinerne lukker sig omsig selv. En effekt af at disciplinerne lukker sigom sig selv er i øvrigt, at meget forskning blivermere og mere ligegyldig for andre end forskerneselv”.jø“Man kunne godt en gang imellem ønske sig lidtmere selvindsigt og selvkritik fra økonomernesside …”, lyder det fra arbejdsmarkedsforskerenPer H. Jensen. Han gik i Politiken til frontalangrebpå økonomerne i kommentarspalterne”Økonomernes tyranni” (Politiken 8.jan.).Den tog afsæt i debatten om, hvordan manskal / kan analysere efterlønsspørgsmålet. Mennede under overfladen afsløres så store uenighedermellem økonomer og andre samfundsvidenskaber.Fagene opfatter deres offentlige rolleforskelligt, og at der er store kulturforskelle.Når forskning gøres ’politisk’Per H. Jensen har selv oplevet, hvordan hansforskerrolle bliver mistænkeliggjort, når hangik ind med data, som ikke passede politikerneseller mediernes konsensus:”Jeg går ind i debatten med forskningsforankretviden, men der er desværre ikke den storerespekt omkring dette i så kontroversielle sagersom efterlønnen. Økonomerne får lov at dominere,fordi deres påstande er politisk bekvemmefor nogle”, forklarer han. ”Hvor kontroversieltog ideologisk efterlønnen er, giver sig mangeudslag. Jeg deltog i en debat om efterlønneni Dead-line, hvor journalisten mente, at detvar ’politisk’ når jeg påpegede at efterlønnensafskaffelse var en del af en ligheds- / ulighedsdiskussion.Og det samme skete i en radiodebat,hvor Venstres repræsentant kaldte mit indlæget ’politisk partsindlæg’ i forhold til objektiveøkonomiske sandheder …”Han oplever dog, at klimaet for at komme påsom kritisk forsker er blevet bedre i de senere år:”Hvor pressen og politikere tidligere kørte enensidig stemning op, så er pendulet nu svunget,så der også gøres plads, så andre synspunkterogså kan komme på banen”.Forskeres indbyrdes konfliktskyhedDet er sjældent, at forskere går direkte ogoffentligt i clinch med hinanden. Det tillæggesofte en udbredt konfliktskyhed i et kollegialtmiljø. Debatindlægget ”Økonomernes tyranni”var en provokation fra professoren, hvis hensigtdet ikke var at debattere videnskab, men at sættefokus på et samfundspolitisk problem. Hanfik mange positive tilbagemeldinger fra ikkeøkonomer– sociologer, arbejdsmarkedsforskere,medicinere og politologer - om at indlægget var”dejligt befriende”. Men der var faktisk kun énøkonom, som gik i debat med ham, prof. NielsWestergaard-Nielsen.Hvorfor gik andre økonomer, der forsker iefterløn, ikke ind i debatten, når de provokeres? –lyder spørgsmålet til Westergaard.“I et konkret tilfælde ved jeg, at de ikke deltager,før deres forskningsresultater er færdigetil offentliggørelse”, svarer økonomiprofessoren.”Økonomer vil gerne indgå i en faglig debat, hvisder fremlægges videnskabelige resultater, og dendokumentation kan jeg ikke finde hos Per H.Jensen. Og det er formentlig forklaringen på, atandre økonomer har afholdt sig fra at melde indpå hans indlæg».Arbejdsmarkedsforskeren:Økonomer ignorerer andrePer H. Jensen svarer: ”Det er en grov påstand,Niels Westergaard-Nielsen kommer med.Selvfølgelig har jeg publiceret om det, jegudtaler mig om, og jeg har også et par bøgerom emnet på vej, der vil blive publiceret indensommerferien. Men jeg synes nu også, at det eret mærkeligt standpunkt, at man ikke offentligtmå udtale sig om sine forskningsresultater førde er publiceret? Forskeres indspil kan jo væreoplysende for en igangværende samfundsdebat”.Han mener da også, at der er andre forklaringerpå økonomernes tavshed: ”Når så fåmeldte ind i debatten, kan man jo tage det someksempel på økonomers selvretfærdighed: Deignorerer andre indspil end de økonomiske! Debehøver ikke tage mine indvendinger alvorligt,for økonomer dominerer alligevel debatten såmeget, at de ikke behøver at forsvare sig. Menøkonomernes tavshed undrer mig nu ikke. Hvisde går ind i en åben debat eller erkender, at dekan tage fejl, forsvinder deres orakelstatus …”.Per H. Jensen tilføjer, at der dog er faktorer,som kan spille med i det tavse debatmiljø: ”Alleforskere er voldsomt pressede, vi skal publiceremere og mere, vi skal søge penge og sælge os selvi en ’fra forskning til faktura’, og vi er voldsomtspecialiserede, så vi ikke har tid til at fordybeos i, hvad andre laver. Det er en forklaring påtavsheden, men ikke en gyldig undskyldning imine øjne, for jeg mener, at den kollegiale kritiker med til at udvikle forskningen”.jøforskerforum Nr. 242 marts 2011 25


Clickers for bedreUndervisning hvor de studerende deltager aktivt med brug af clickers vinder frem. Læringsfordele liggerHalvvejs henne i forelæsningen. Tilhørernesøjne er så småt begyndt at flakke rundt iauditoriet, mange sidder tilbagelænede i en lidtfor afslappet positur. De grundigt forberedteord har tydligvis ikke den samme effekt som fortyve minutter siden. Der er ingen tvivl – det erclick-time!MULTIPLE CHOICEForelæseren taster et par gange i sin powerpoint,og op på lærredet kommer et spørgsmålmed fire svarmuligheder, strategisk plukket ud afforlæsningens emneskov.”Er det rigtige svar A, B, C eller D? Vær så godat klikke”, opfordrer underviseren, og tilhørernefatter hver deres lille hvide mobiltelefonlignendeapparat og trykker det bogstav, dehælder til som svar.Få sekunder efter viser et søjlediagram ”valgresultatet”i forhold til de fire svarmuligheder.Men underviseren har ikke fået nok.”Diskuter spørgsmålet med din sidemand ogbliv enige om et fælles svar, som I begge to taster,”byder underviseren nu, og straks efter summerauditoriet af lavmælt argumentation.Ny afstemning. Nyt resultat. Markant flererigtige svar. Og så kan forelæsningen fortsættepå gammeldags vis lidt endnu.Aktiverer forelæsningenOvenstående er en fiktiv reportage fra enundervisning med brug af ”clickers”. Fænomeneter efterhånden vidt udbredt på amerikanskeuniversiteter, men de små clikkere er også i gangmed at gøre deres indtog på flere og flere danskefakulteter.Senest har lektor ved KU-Life MartinKristian Raida bestilt et sæt på 180 clickers ogtilhørende software. De skal i første omgangbruges forsøgsvis til undervisning i fagenefarmakologi og patologi.”Det er nogle fag, hvor niveauet er megethøjt, for nu at sige det på den måde. I forvejener forelæsningen jo ikke den ideelle undervisningsform,men så er det med til at aktiverede studerende, når de selv skal ind og forholdesig til nogle spørgsmål”, siger Martin KristianRaida, der hørte om click’erne på sit adjunktpædagogikum,og altså nu selv vil prøve ideen af.Clickers og de pædagogiske principper bagkommer fra USA, hvor Harvard-fysikeren EricMazur har været en forgangsmand. Siden 1991har han arbejdet med det system, han kalder’peer instruction’, som bygger på, at de studerendehjælper hinanden med at forstå og svarepå indlagte spørgsmål undervejs i undervisningen.I 1998 foranstalter han de første forsøg medet ’personal response system’ – altså clickers, derMultiple choiceMetoden omkring clickers og peer instructionbaserer sig meget på multiple choicespørgsmål,der stilles til hele forsamlingen.Multiple choice er meget brugt i USA vedprøver og eksaminationer, men i Danmark sesdet sjældent på universiteterne.Men multiple choice kunne sagtens tagesmere i brug i dansk universitetsundervisning,mener Tina Bering Keiding, lektor vedInstitut for Didaktik, DPU.”Inden for nogle bestemte typer viden ermultiple choice rigtig godt. I mange fag er dernogle grundlæggende færdigheder – fag sommedicin, anatomi, kemi. Men også i sprogfag,for eksempel omkring grammatik. I de fag ermetoden ganske god til hurtig, formativ evaluering,som du for eksempel kan bruge hvisdu som underviser har brug for at vide, hvormeget de studerende egentlig har lært”, sigerhun, og nævner også den tidsrationalisering,Undervisning med brug af clickers er blevet en del apå det tidspunkt kommunikerer via infrarødestråler. Den teknologi er i dag videreudviklet ogbruges i USA på mange universiteter og skoler.der ligger omkring det at rette en multiplechoice-test frem for en række skrevneopgaver.Keiding peger dog på en åbenlys svaghed,der stiller krav til testens kvalitet, nemligat man kan gætte sig til det rigtige svar vedudelukkelsesmetoden:”Hvis du har tre svarmuligheder, så hardu 33 procents chance for at gætte rigtigt,og hvis nogle af alternativerne er åbenlysttåbelige, så vil den kvikke studerende hurtigtkunne udelukke dem. Så man skal stillekløgtige spørgsmål, og så skal man holde sigfor øje, at det, man får svar på, er elevernesparatviden”.Tina Bering Keiding vurderer, at multiplechoice-test vil blive mere udbredt herhjemmeinden for teknik-, natur- og sundhedsvidenskabeligeområder.26 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


læringkorti de studerende egen interaktion, siger KU’s mest erfarne clicker-underviserrigtige svar, har bedre argumenter end dem medde forkerte svar, og samtidig er de bedre til atforklare tingene på det rigtige niveau, i forholdtil deres medstuderende. Deres budskaber bliverforstået mere effektivt end mine, siger Bearden.f hverdagen på amerikanske universiteter - her på University of North Carolina.”Det er blevet fuldstændig gængs. Det ernærmest sådan, at når du starter på universitetet,går du først ned og køber en clicker tilpenalhuset”, fortæller Martin Kristian Raida.Registrerer forståelse og forbedringerEn af de første – hvis ikke den første – til atbruge systemet herhjemme er lektor Ian Bearden,partikelfysiker og studieleder på bacheloruddannelsenpå Niels Bohr Institutet.”Ideen er at finde nogle spørgsmål, somfortæller, om de studerende har forstået de ting,man underviser i. Man stiller typisk spørgsmåletsom multiple choice, og de studerende svarermed deres clickers. Hvis næsten alle svarerrigtigt, kan man bare gå videre i teksten. Hvisnæsten ingen svarer rigtigt er de tydeligvis ikkemed. Men hvis den rigtige svarprocent liggermed 25 og 80 procent, beder man dem diskutererspørgsmålet med sidenmanden i to minutter,og så stiller man samme spørgsmål igen”, fortællerIan Bearden.Resultatet, siger han, er forbløffende: ”Manser en kæmpe forbedring efter kun to minutter.Andelen af rigtige svar går ofte fra 30-40 procenttil 80. Der sker noget i hovedet på de studerende,når de diskuterer det, og det er der, denegentlige læring sker. De studerende, der har detNår noget er på kanten af ens egen videnHan peger også på en anden effekt af metoden,som der ikke findes dokumentation på, men somhan selv er overbevist om, er stede: De studerendelærer stoffet endnu bedre, når de forsøgerat formulere deres forståelse over for andre.”Det at man forklarer ting, som ligger lige påkanten af ens egen viden, det er også det, vi gørsom forskere. Jeg tror jeg ved noget, men når jegså får et spørgsmål og skal fortælle om det, kommerjeg til at tale om tingene på en anden måde.Jeg ved ikke, hvordan man kan måle den effekt,men det kunne være interessant”, siger han.Ian Bearden begyndte selv at inddrageclickers i 2006-7. Kollegaen Peter Ditlevsenhavde forsøgt sig med peer instruction-metoden,hvor han brugte nogle flash-cards. Men på enkonference i USA deltog Bearden i en workshopom brugen af clickers, og da han vendte hjembevilgede instituttet penge til en hold-sæt afclickers.”Resultaterne var meget positive, og jeg varegentlig bange for, at jeg snød mig selv, så jeg fiken anden til at prøve det med samme resultater.Efter at have brugt det over 2-3 kurser besluttedevi at udvide brugen til alle studerende”.Stiller krav til underviserenMetoden kræver dog også ting af underviseren.For det første må man være klar til at tagekonsekvensen af de svar, der kommer fra destuderende. Hvis det viser sig, at de studerendeikke har forstået emnet, må man være klar til atsætte tempoet ned eller supplere med demonstrationsøvelserog andre tiltag.Bearden erkender, at man ikke når det sammepå en forelæsning med peer instruction, somman gør i løbet af en traditionel forelæsning:”Det er rigtigt. Man kan som forlæser nå atsige mere, hvis man ikke bruger tid på, hvadde studerende kan og ikke kan. Men de flestestudier, jeg har læst om dette, samt min egenerfaring siger, at det, at man har stået ved tavlenog sagt noget, betyder ikke, at de har lært det.Med peer instruction får de et forståelses-skelet,som ny viden klæber hurtigere på”.lahArla ind på KU og AUDet er ikke kun på det sundhedsvidenskabeligeområde – med NOVO - at KU gerne viltrække storindustrien tæt ind på livet. KU-LIFE og AU-Foulum har netop indgået enaftale med mejerigiganten Arla. Der er ifølgeforskningsdekan Erik Bisgaard Madsentale om en strategisk samarbejdsaftale.”Vi har udpeget 11 specifikke områder- lige fra ernæringsforhold til emballage– hvor vi er forskningsmæssigt stærke, ogArla er interesseret i, at der laves forskning.Så har vi nogle folk, der arbejder sammen iudvalg og formulerer konkrete projekter, fxforskningsideer, som vi eventuelt kan søgestøtte til”, fortæller Bisgaard Madsen.Betyder det, at KU skal til at produktudviklefor Arla?”Vi kommer ikke til at lave egentlig produktudvikling,men de gode forskningsideerkommer ofte når man sætter folk sammenpå tværs af miljøer. LIFE har mangeårigtradition for at samarbejde med landbrug ogindustri. Vi har 15-16 virksomheder på listeni LIFE’s kontaktprogram, så det her er megetbusiness as usual.”Aftalen indebærer, at Arla medfinansiereren række ph.d.-stillinger på LIFE. Menderudover er der ingen rede penge involvereti aftalen. Til gengæld håber Bisgaard Madsenpå, at Arla vil være interesseret i at skydepenge i de forskningsprojekter, der kankomme ud af samarbejdet.Hvem der ejer den viden, der kommerud af det, tages der stilling til i det konkretetilfælde, siger forskningsdekanen.Arla-direktør Peder Tuborgh siger, atformålet med samarbejdet er at forbedreDanmarks – og således også Arlas – konkurrenceevneomkring fødevareprodukter.Samtidig med KU-aftalen har Arlaindgået en tilsvarende aftale med AarhusUniversitet.forskerforum Nr. 242 marts 2011 27


Publicerings-målinger favoriserer- traditionel forskning, siger forskningsbibliotekar. Men målinger populære hosuniversitets-ledere: De er operative ved ansættelser m.m.Hylleberg: Godt medpubliceringsmålDer skal gode publicerings-tal til, hvis manvil avancere i den videnskabelige verden, menspørgsmålet om, hvor meget tallene er et udtrykfor egentlig forskningskvalitet, deler vandene.Vil du have høje ratings på dine videnskabeligeartikler, så lad for Guds skyld være med at laveny, banebrydende forskning. Det giver ikke enpind. Den sikre vej er at læse op på andres forskningog lave en oversigtsartikel. Den har størrechance for at komme igennem redaktørernesnåleøje, den vil blive bredt læste og citeret, og duvil få gode og ikke alt for dyre point på cv’et…Sådan lyder den opskrift, lektor og tidl. forskningsbibliotekarFinn Hansson fra CBS opstiller,da FORSKERforum beder om hans kommentartil essayet ’Rigtige tidsskrifter – eller evig fortabelse’af Dennis Tourish (SE NÆSTE SIDE).Hansson bekræfter, at publicerings-spekulationi diverse måletal er en stadig vigtigere faktor, nårder skal fastansættes på fakulteterne.Metoden til at få mange citater …Forskningsbibliotekaren – som har beskæftigetsig en del med publicerings-indikatorer - mener,ratings af videnskabelige artikler har en berettigelse,både i forhold til, hvor mange der læserog citerer dem, og i forhold til, hvor anerkendtetidsskrifter, de trykkes i. Men han frygter, atdet stigende fokus på artiklernes ratings skerpå bekostning af en kvalitativ vurdering afforskningen:”Det kan være en genvej i en kompliceretbedømmelsesproces, at man kigger på artiklernesratings, og man kan frygte, at det er let atfalde for det, frem for at skulle diskutere kvalitetaf artikler i mange dage”.Tallene siger nemlig ikke den fulde sandhedom en artikels kvalitet; de siger lige så megetom, hvordan markedet inden for videnskabeligeartikler fungerer. Og det kan man faktisk godtspekulere i, forklarer han:”Der er to skudsikre måder at få mange citationer.Den ene er at lave en oversigtsartikel påbaggrund af de seneste ti års forskningsdiskussionerpå et område og så konkludere: Her stårvi i dag. Det er meget populært. Den anden erat udvikle noget metodisk. Hvis du for eksempelkan udvikle en ny statistisk metode, så vil alle,der bruger den metode, referere til dig”Hold fingrene fra det nyeMan skal så vidt muligt holde sig fra helt nyefelter. Især hvis man vil med i de anerkendtetidsskrifter, hvor forkastelsesraten er høj. For nårnåleøjet er lille, så er konservatismen også stor.”På et tidspunkt blev en række fremtrædendeøkonomer interviewet, og de kunne alle fortælle,hvordan de i begyndelsen fik deres artiklertilbage i hovedet, og det var altså arbejde, dersenere blev anset som banebrydende. Der er enindbygget konservatisme, og det bliver yderligeresynlig, når man formaliserer rammerne”,siger Finn Hansson.Når man taler om eliteforskere i dagens forskningsverden,er deres publiceringsvolumen ofteen af de faktorer, der nævnes. Men er de klogestehoveder dem, der publicerer flittigst? Hanssontror ikke, fortidens store videnskabskoryfæerville have glimret i det nuværende system.Både Einstein og Bohr ville have haft detsvært.Sproget som faktorEn anden konsekvens af den voldsomme fokuseringpå high-end tidsskrifter er i forhold tilsproget. Når de internationale tidsskrifter er såmeget mere karrierefremmende end danske, vilflere og flere forskere satse på engelsk som deresformidlingssprog. Det giver en slagside i forholdtil dansksproget forskningsformidling.”Tidligere kunne man godt blive fastansatpå at have skrevede dansksprogede bøger ogartikler i økonomi og politik. I dag har du ingenchance, hvis du ikke skriver på engelsk, og det vilnok gøre, at mange yngre forskere vil nok holdesig tilbage fra at skrive på dansk, fordi det ikkeer karrierefremmende. Det er der jo ikke nogetat sige til, men man kan frygte, at man ikkelængere vil have folk som Anders Ølgaard, derformidlede bredt og folkeligt med sine bøger omøkonomi”, siger Hansson.Endelig er der risikoen for, at danske forhold isig selv bliver mindre attraktive at forske i: ”Hvisdu for eksempel beskæftiger dig med efterlønsproblematikkenog skriver til et internationalttidsskrift, så er du nødt til først at bruge til på atforklare systemet. Og så megen plads har mansjældent at gøre godt med”.lahAarhus-dekan Svend Hylleberg er i modsætningtil lektor Finn Hansson ikke skeptisk overfor denstørre vægt på publiceringsmålinger:”Ja, heldigvis”, lyder hans svar, for systemetgør ansættelsesarbejdet nemmere og mere kvalitetsbetonet.”Går du tilbage i tiden og ser på deprofessorbedømmelser, vi havde dengang, så harjeg siddet i bedømmelsesudvalg med ti ansøgere.Man skulle læse hele deres produktion, og nogleat de ting, de indleverede var sågar aldrig blevetlæst af nogen andre. Nu har vi et system, derviser deres produktion, så nu kan vi sige: I skalkun indlevere ti værker. Det synes jeg, er et godtsystem”.Han mener også, hensynet til publiceringsmålingerer med til at åbne ansøgningsfeltet op iforhold til omverdenen.”Vi lever i en internationaliseret verden,hvor der er mange flere ansøgere udefra. Førkom de fleste ansøgere indefra, og hensynet tilnepotisme og kammerateri fik lov at spille enstørre rolle”.I erhvervslivet ser man den modsatte tendens– en større vægt på bløde værdier og kvalitativperson-bedømmelse gennem tests og lignende?”Mange af de tests er det komplette pladderog fortæller ikke en pind. Men selvfølgelig betyderdet personlige indtryk noget – også hos os.Der sker ikke mange ansættelser uden at der harværet samtaler, forelæsningsprøver og alverdensting”, siger Hylleberg.KU-forskningsdekan:Publiceringsmål og kvalitetsvurderingJohn Mundy, forskningsprodekan ved KU-nat.mener heller ikke, at der ligger en direkteøkonomisk tænkning til grund, når man vægterpubliceringstallene højt ved ansættelser.Mundy fastslår at publiceringstallene spilleren stor rolle og altid har gjort det. Men han afviser,at forsker-ansættelser skulle være væsentligtmere kvantitativt funderede end andre offentligeansættelse.«Jeg vil sige at uni-folk er underlagt en megetmere omfattende kvalitetsvurdering end defleste andre offentlige ansatte. Hver gang, viansætter, er der en helhedsvurdering af kandidateni forhold til hvad instituttet og fakultetethar brug for. Ansøgerne skal fortælle om deresindsats inden for forskning, undervisning, kommunikationog innovation. Der er obligatoriskeprøveforelæsninger med folk fra institutledelsen,dekanatet og bedømmelsesudvalget», fortællerKU-prodekanen.28 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


I de rigtige tidsskrifter – eller evig fortabelseDet er efterhånden et karrierekrav at få optaget artikler i de ”rigtige” tidsskrifter - og det skader fagligheden, advarerenglænderen DENNIS TOURISHDer går en spøgelse gennem alverdenshandelshøjskoler – tidsskriftsranking.I højere grad end de fleste andre fagområderhar vi accepteret forestillingen om, atkvaliteten af det akademiske arbejde kan målesved at se på, hvor det bliver publiceret, frem forpå indholdet. Financial Times har opstillet enliste med 45 særligt foretrukne tidsskrifter ogbruger lærerstabens publikationer i dem somet af deres mål for kvaliteten af MBA-programmer.The Association of Business Schools (ABS)i Storbritannien publicerer en evaluering aftidsskrifter og klassificerer dem ud fra de kriterierder bliver anvendt i Research AssessmentExercise, de femårlige evalueringer af de britiskeuniversiteter. Australien og andre lande harfulgt trop.FORSKNINGSSTYRING PÅ TRYKDisse lister bliver i stigende grad brugt til detailstyringaf den akademiske forsknings indsats,således at forskerne bliver styret i retning afudgivelser i de foretrukne tidsskrifter – og straffetfor deres inkompetence hvis det ikke lykkesfor dem. Mange handelshøjskoler kræver i deresstillingsopslag at ansøgeren har publiceret imindst et af de 94 tidsskrifter der har fået enkvalitetsrating på 4 i ABS’ Academic JournalQuality Guide. Andre specificerer at man skalhave publiceret inden for en ”verdenselite”-gruppe på 22 tidsskrifter (med rating 4*). Énhandelshøjskole kræver at ansatte på prøve skalpublicere mindst én artikel i et ABS 4-tidsskriftfor at kunne blive fastansatte.Dette forvrider den faglige indsats ved atnedvurdere publikationer i tidsskrifter der ikkeer blevet bedømt eller ligger længere nede pålisten.De mest roste tidsskrifter er amerikanskeog afspejler den positivistiske ogfunktionalistiske ortodoksi der dominererfagområdet i USA. De vier kun begrænsetopmærksomhed til visse problemer inden forledelsesteori og -praksis, såsom udnyttelse afmedarbejderne og dårlige arbejdsforhold, raceforholdog etik. Britiske akademikere der gernevil publicere i disse medier – hvilket kun lykkesfor et fåtal – må rette sig efter disse prioriteringer.Selve tidsskrifterne konkurrerer indbyrdes ogefterligner procedurerne hos dem der alleredehar succes. Flere insisterer nu på at hver artikelskal ”rumme et markant teoretisk bidrag” fremMåske vil et tidsskrift en dagerklære at det har opnået en afslagsratepå 100 %for at gøre kreativ brug af eksisterende teori,prioritere gentagelser af undersøgelse for ateliminere uholdbare resultater, eller rette sigefter praktikeres behov. Visse former for teoridannelseog forskning får således højere prioritetend andre.Elitetidsskrifterne har typisk en afslagsratepå over 90 %. Uden nogen god grund bliverdenne rate taget som udtryk for tidsskriftetskvalitet og bliver et mål som andre stræber efter.Redaktørerne er blevet dommere, nævninge og,oftest, bødler.Men selv hvis man kommer gennem detnåleøje, venter der et vanskeligt forhindringsløb:Stadig mere kritiske kommentarer fra reviewere,en lang revisionsproces før artiklen kangenindsendes, så endnu en salve af kritik. Depublikationer der kommer ud af denne proces,er ikke altid blevet forbedret af det.Hvor skal det ende? Måske vil et tidsskrift endag erklære, at det har opnået en afslagsrate på100 % – intet som nogen skriver, bliver anset forgodt nok til at blive trykt i dets spalter.Her er et andet slutresultat. Universityof Queensland i Australien har netopindført et ”Q-Index”. Dette måler enmedarbejders modtagne forskningsmidler, videnskabeligepublikationer (vægtet ud fra tidsskriftslisterne),vejledning af speciale- og ph.d.-studerende og disses færdiggørelsesfrekvens.Det udmønter sig så i et Q-Index – et tal medto decimaler – som bliver sammenlignet medgennemsnittet på universitets-, fakultets- oginstitutniveau.Det bliver også sammenlignet med alle andremedarbejderes i samme stillingskategori på detpågældendes fakultet og er frit tilgængeligt forledere. Grundlæggende bliver folk reduceret tiltal: Jeg er en 9,22, du er en 10,33, hun er en 12,34.Jeg kan ikke forestille mig mange mereeffektive metoder til at mindske den enkeltesmotivation, øge ledelsens kontrol og demoraliserefolk. Det er en del af kommercialiseringenaf den akademiske verden, som ofte bliverretfærdiggjort med henvisning til behovet for”synlig evaluering”. Det er den glidebane somtidsskriftsranking, uanset hvad den oprindeligehensigt var, har anbragt os på.I denne henseende er handelshøjskolernei frontlinjen for dårlige idéer. Det er på tide attage tingene op til fornyet overvejelse. Fremfor alt vil jeg opfordre til et STOP FOR ALLERANKINGLISTER OVER TIDSSKRIFTER.Ydmygt at acceptere begrænsninger på, hvor vipublicerer, indskrænker forskningsfriheden. Detbetyder, at hvad vi forsker i, hvordan vi gør det,og hvilke metoder vi gør brug af, bliver afgjort afkriterier, der IKKE er overensstemmende med,hvad der er vigtigt eller interessant. Vores karriererbliver gjort til noget rent maskinelt, voresakademiske arbejde skadet. Det er spøgelse sombestemt ikke burde få lov at hjemsøge os retmeget længere.Dennis Tourish er professor i ledelse på KentBusiness School.Kilde: THE 16.dec. i Stig W. Jørgensensoversættelse.forskerforum Nr. 242 marts 2011 29


Erhvervsmand pressede professor- til at trække kritiske udtalelser. Men professoren fortrød og kalder det i dag selvcensurFritz Schur er ikke alene en af landets rigesteerhvervsmagnater, han regnes også for en af demest indflydelsesrige. Han står tæt på regeringen,han er formand for Venstres pengeklub,hvilket han blandt andet er blevet belønnet formed formandsskaber i DONG og SAS. Hansbolig på Christiansholm Slot i Klampenborg harved utallige lejligheder lagt gulve til prominentefester med Anders Fogh Rasmussen, Helge Sander,Birthe Kjær, det nordkøbenhavnske jetset ogikke sjældent med royal deltagelse.PRESSE-PRESMed så mange venner og så stor indflydelseer Schur en mand, man nødigt skal komme påtværs af, og det fik Anders Drejer, professor vedInstitut for Erhvervsstudier og Teknologiledelse,AAU, at føle.Kritisk journalistik ommagtfuld erhvervsmandI december forberedte Jyllands-Postenserhvervsredaktion en artikelserie baseret påmange måneders research. Her ville de blandtandet fortælle, hvordan Fritz Schur udøvedeskattespekulation gennem sine mange virksomhederi ind- og udland og at han forsøgteat udnytte sine bestyrelsesposter i offentligeselskaber til at skaffe sig personlige fordele.Da JP’s research var i hus, kontaktedejournalisterne Anders Drejer, der forsker i selskabsledelse,og bad om hans vurdering af sagen.Og Anders Drejer konstaterede på baggrund afJP’s oplysninger, at Fritz Schur tydeligvis ikkeformåede at holde sine roller som privatpersonog regeringens foretrukne bestyrelsesformandadskilt.Professor trak sine udtalelser tilbageMen dårligt var avisen kommet på gaden, førtelefonen ringede hos Anders Drejer. Det varFritz Schurs chefjurist Martin Kasten, derringende for at høre, om Drejer var klar over,hvad JP havde citeret ham for i dagens avis. Detvar Drejer ikke, men Kasten lod ham forstå,at citaterne var helt ude på overdrevet ogAnders Drejeropfordrede ham til at trække sine udtalelser meddet samme.For at gøre tingene nemmere havde Kastenallerede formuleret en mail på Drejers vegne omat han ville trække samtlige af sine udtalelser.Den sendte han til Anders Drejer og rådede hamtil at sende den til JP.”At blive angrebet på den måde og overhældtmed en masse juridiske argumenter etc. er,kan jeg fortælle, ret ubehageligt. Hvad der vistogså var meningen. Faktisk blev jeg så panisk isituationen, at jeg seriøst overvejede at udøveselvcensur”, skrev Drejer efterfølgende i et indlægi JP.Men faktisk blev det ikke ved overvejelsen.Anders Drejer sendte nemlig mailen, som Schurjuristenhavde formuleret, til JP.… og professoren fortrødPå redaktionen var man noget rystet over, at envigtig kilde nu svækkede historien ved at trækkesine udtalelser. Men efter at have lyttet båndoptagelsenmed interviewet igennem, kunne manslå fast, at Anders Drejer faktisk var korrekt citeret.Og da JP’s erhvervsredaktør Steen Rosenbakhavde forklaret dette til Drejer, fortrød han sitkrav om at få udtalelserne trukket tilbage.I dag ærgrer han sig over, at han gav efter overfor Schur-juristen: ”Jeg fik en email, som jeg lodmig presse til at sende videre. Det var en tåbeligfodfejl fra min side, men jeg var meget forvirreti situationen. Jeg skulle jo bare have slået koldtvand i blodet og ringet til Steen Rosenbak meddet samme”, fortæller Anders Drejer.Graver-journalist: Forskereblevet mere ’selektive’Det pres, som Fritz Schur gennem sin juristlagde på Anders Drejer er ifølge Jyllands-Postenmeget symptomatisk for sagen.”Der er enormt mange kilder, der siger nejtil at medvirke - flere end jeg nogensinde haroplevet”, fortæller Thomas G. Svaneborg, derleder JP’s erhvervsjournalistiske gravergruppe.Men selvom Svaneborg aldrig har oplevet et såmassivt pres på kilderne, som det, Fritz Schurhar lagt i denne sag, så er det langt fra ukendt,at det kan udløse mere end almindelig venliginteresse, når en forsker har udtalt sig kritisksom ekspertkilde i medierne.”Jeg oplever, at der er en gruppe, der er blevetmere selektive og siger: Ja, jeg kunne egentliggodt udtale mig om dette, men prøv alligevelat ringe til en anden. Det er især dem, der harudtalt sig om finanskrisen og om at bankernehavde polstret sig for dårligt”, fortæller ThomasG. Svaneborg.Fritz SchurProfessoren: Jeg lavede selvcensurFor Anders Drejers vedkommende fik sagen medFritz Schur ham til at skrive et indlæg i Jyllands-Posten hvor han beklagede, at han havde væretpå nippet til at udøve selvcensur, og han slår fast,at forskeres ret og mod til at udtale sig kritiski medierne også er en del af den ytringsfrihed,man skal kæmpe for.Drejer oplyser desuden, at han nu har tagetkontakt til en advokat, så han med det sammekan få hjælp, hvis en tilsvarende sag skulle opstå.Fritz Schur har gennem sin jurist oplyst,at han generelt ikke udtaler sig om presse ogpressehåndtering.lah30 FORskerforum Nr. 242 marts 2011


Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr.: 42026Alt henvendelse: dm@dm.dk, telefon 3815 6676(Foto: Khan Tariq Mikkel, PolFoto)29. januar 2009. Kronprincessen overrækker EliteForsk-prisen til Penkowa. Siden er de blevet omtalt sammen 123 gange.Ralf, Sander og KronprinsessenEn helt uvidenskabelig undersøgelse fortæller, hvem der er mest belastet af Penkowa-sagen.Kronprinsesse Mary er blandt de ramteSelv om Penkowa-sagen løbende har åbnet sigaf nye overraskende veje, som har affødt massivpressedækning, så har de fleste også nået etmætningspunkt med den sag.Men dem, der må være mest trætte af densag, er vel dem, der parres med Milena Penkowa.Et hurtigt skud fra hoften kunne være, atsåvel en nuværende KU-rektor som en tidligerevidenskabsminister længes efter at se deresnavn omtalt i forbindelser, der ikke handler omden mørkøjede hjerneforsker – der for øvrigtsnart kan skrive specialist i psykopati på cv’et.Hun er ifølge flere pressereferater i gang med atskrive en bog om psykopati.Pressens blodtørst har hidtil kørt i tovelanrettede spor: Hemmingsen-sporet ogSander-sporet. Men hvem er det så egentliggået hårdest ud over? Hvem er mest belastet afPenkowa-affæren?Og affære skal naturligvis ikke forstås somamourøs forbindelse, for den slags findes ikkei den seriøse forskningsverden. Hvor langtPenkowa-sagen er kommet ud, afsløredes darektor Ralf Hemmingsen tidligt i forløbet blevafkrævet en helt usædvanlig ‘sexerklæring’. Denklarede han elegant ved at erklære, at han aldrighavde været på tomandshånd med Penkowa.Penkowa-koefficienten: Ralf i topFor at belyse dette spørgsmål harFORSKERforum gjort brug af kvantitativemetodiske målinger. Gennem kompliceredecomputerberegninger er Penkowa-koefficientenudregnet for en række involverede personer.Penkowa-koefficienten viser, hvor ofte personenoptræder i en af de 2520 skrevne artikler, der itidens løb er publiceret om Milena Penkowa.Undersøgelsen afslører næsten dødt løbmellem Hemmingsen og Sander, hvis Penkowakoefficientbegge ligger på 0,31. En fintællingviser dog et marginalt forspring til KU-rektorRalf Hemmingsen, der optræder i 790Penkowa-artikler, hvorimod eks-minister HelgeSander kun er med 771 gange.Penkowas tidligere institutleder AlbertGjedde er i sagens natur også en jævnligtoptrædende person med en Penkowa-koefficientpå 0,07 (165 artikler).Langt mere overraskende – ja, chokerende– er det at kongehuset også er belastet af skandalen.Den fjerdehøjeste Penkowa-koefficientscoreopnås nemlig af kronprinsesse Marymed 0,05 (123 artikler). En noget utaknemmeligløn, som kronprinsessen her høster for at varetagesit job med at uddele den EliteForsk-pris,som Penkowa modtog i 2009.Det er nærliggende at konkludere på denneuvidenskabelige undersøgelse: Kronprinsessenmå bittert konstatere den mekanisme, somPenkowa selv har påpeget flere gange: Når manstikker næsen frem, så bliver man straffet for det…lah

More magazines by this user
Similar magazines