Saml årskrifter - Horslunde realskole

'Horslunde RealskolesElevforeningÅArsskrift 1940

Vi bringer paa næste Side et Billede fra 18971. Række, øverst: Frk. E. Schrøder, Lærerinde Frk. A. Knudsen.2. Række: Lærer Jensen, Johannes JohansensStampe, Aksel Petersen,Reinholdt Jensen, Thomas Hansen, H. Olesen, P. Rasmussen, P. Petersen, J. P.Nielsen (f). - 3. Række: Hans Larsen, C. Schlander, Max Krogh, (t) Niels P.Petersen, Otto Ottosen, A. Swartz, M. Schrøder, Karl Andersen, L. Bonke,Wesenberg. — 4. Række: C. V. Johansen (f), C. Iversen, Ingeborg Larsen,Emmy Larsen, Helene Schwartz, Hansigne Jensen, Just Olesen, H.SkottesRasmussen, E. Jensen, Karl Larsen. — 5. Række: Fr. Jessen, A. Qvist,Norman Hansen, Erhardt Swartz, Sv. Ørvad.2

TIL ELEVFORENINGENS MEDLEMMER!Idet vi herved har Fornøjelsen at udsende første Eksemplar afHorslunde Realskoles Elevforenings Aarsskrift, vil jeg gerne, somFormand for Foreningen, til Indledning meddele de ærede Medlemmerlidt angaaende Elevforeningen. Horslunde Realskoles Elevforeningblev stiftet d. 23. Januar 1939. Foreningen blev stiftet efter Opfordringog Samtaler med tidligere Elever og nuværende Lærere paa Skolen, ogdet har vist sig, at der i Virkeligheden gennem flere Aar har bestaaeten stor Interesse for en saadan Forening, men at det først nu endelig erlykkedes, at faa den startet.— Det er min store Glæde at se denne Forening blomstre frem, ogalle, der tænker nærmere over sin Skoletid, Skole, Lærerne ogKammeraterne fra den Tid, kan vel ikke faa nogle lysere Minder frem.Ens Skole er det grundlæggende for et Menneskes Fremtid. Hvad manhar Evner til og har haft Vilje til at føre igennem, høstes der altid Lønfor før eller senere. — Ved en Elevforening oprettes der et Bindeledmellem Skolen og Eleven. Vi sidder alle i forskellige Stillinger ogVirksomheder rundt omkring i Landet, og hvad jeg synes er af storVærdi, er det Kammeratskab, der ud= vikles og holdes i Live i ensaadan Forening. Vi kan hver især have en Gerning, der til dagligkræver en alvorlig Indsats. Men netop derfor trænger vi til engangimellem at lægge Forretninger og Pligter til Side — og blive Drengeog Piger igen. Det frisker op og virker fornyende paa Kræfterne ogforyngende paa Sindet.— Jeg vil slutte med at bringe en hjertelig Tak til alle dem, der harbidraget til Aarsskriftets Indlæg og Udførelse i det hele taget, samt enTak til Medlemmerne der har fulgt Opfordringen og sluttet op iForeningens Rækker.4Venlig Hilsen til alle,samt Ønsket om et godt NytaarA. FERDINANDSENTrafikassistent . Sakskøbing p.T. Formand

Paa Realskolen dimitterede det første Hold i Juni-Juli 1899, hvor 6tog almindelig Forberedelseseksamen, (Præli minæreksamen.Vi nævner dem i alfabetisk Orden: Nr. 42 H. P. A. Borella. 3 Sprog. »23 Christoffer Adolf Iversen. 2 Sprog. » 27 Carl Christian V.Johansen. 2 Sprog. (+ 30 / u 1938). » 45 Holger Hans Christian PerchMøller. 2 Sprog. » 22 Just Christian Henrik Olesen. 2 Sprog. » 26Hans Methner Schrøder. 2 Sprog. Selve Inspektionen var Censorerne: J.Rønning i Dansk, Historie, samt Orden i skriftlige Ar* bejder, S. Juul iEngelsk, P. M. Lund i Fransk, V. Balslev i Geografi og Naturhistorie,P. T. Foldberg i Regning og Matematik.Skolens Bestyrer var F. Wesenberg. Skolen har igennem Aarene haft 3Bestyrere fra Oprettelsen i 1895 til 1908. F. Wesenberg (f), fra 1.September 1908 til 1. August 1926 Forfatteren C. Lambek, ogfra 1926 H. N. E. Dam.Første Hold, der dimitterede6. Juli 1899. Der var 6 Drengehvoraf vi bringer et Billede, menkun med de 5, Chr. Iver sen,Horslunde, mangler.De 5 er følgende: C. V.Johansen, Just Olesen, M.Schrøder, H. P. A. Borella,Holger Møller.

H. N. E. Dam Skolens BestyrerAarene svinder hastigt. Det ene Hold Elever efter det andet glider ud af Skolen, netop som de er bedstsammen 5 vokset med Skolen og os Lærere, og forholdsvis hurtigt gli der de ogsaa ud af vor Synskreds og afhverandres.Derfor hilser jeg ganske særligt Elevforeningen velkom men, som det bedste Middel til Sammenholdmellem de afgaaede Elever indbyrdes og mellem disse og Skolen.En god Begyndelse er gjort; men der ligger endnu en stor Arbejdsmark forude. Jeg ønsker ForeningenHeld og Lykke til at vokse sig stor og stærk, til Fornøjelse og Glæde for sig selv som ogsaa for den gamleSkole.Horslunde Realskole, i December 1939.H. N. E. DAM.

Anno 1939. Ligesom i gamle Dage foretages Turen pr. Jumbe eller Gig.Vort Billede er et Køretøj fra Tjørnebygaard, Vindeby, med Tove Olsensom Kusk og Kirsten Rudolph fra Tjerneby Hedegaard som Ledsager,samt Hesten »Tutter«.Skolen har fra 1. September 1895 til 1. December 1939 haft 733indmeldte Elever, hvoraf 314 har taget Prælimnæreksamen, deraf 202Elever med 3 Sprog, 112 Elever med 2 Sprog.Skolen fik Eksamensret fra 1899, og i disse 41 Aar har ialt 314Elever dimitteret fra Skolen.Det største Eksamensresultat faldt i 1937, idet Eleven FrederikOtto Jønch Jeppesen, Kastager, Søn af Forsam lingshusbest. Jeppesen,opnaaede Resultatet 124 1 / ;! Points, ug--.8

I Mindet omskoledage i HorslundeMeddelelsen om en sammenslutning af elever fra Horslunderealskole glædede mig, og det er med tilfredsstillelse jeg benytter migaf den lejlighed, nærværende aarsskrift giver til at bringe en hjertelighilsen til hver især af foreningens medlemmer, der besøgte skolen itiden 1908—26. Jeg tæ ker tilbage paa disse aar med taknemlighed forden velvilje og tillid, der vistes mig. Saa vidt jeg kan skønne, var det iflere henseender en heldig skæbne, der førte mig til Hors lunde. Blandtandet var arbejdet ved den skole, hvor jeg virkede forud, paa næstenalle maader ret opslidende; 3—4 timers undervisning trættede mereend senere 6 timer dag lig i Horslunde, og herfor skylder jeg elevernesvillige op mærksomhed og for størstedelen udholdende arbejdslyst enoprigtig tak. Naar jeg i 1926 brød af og flyttede tilbage til København,hvad jeg intet øjeblik har fortrudt, skyldes det ikke misfornøjelse inogen henseende, men hovedsage lig en anden grund. Filosoffer ersom oftest meget længe om at blive »voksne« i deres fag, emnerne ersaa indvik lede, at det i regelen først i 60—70 aars alderen lykkes atnaa til en sammenhængende indsigt o& forstaaelse. Hvis jeg skuldehaabe at komme i nogen maade til vejs ende med de planer, jeg sattemig i hovedet som ung student, maatte jeg, saa snart jeg var naaet tiløkonomisk uafhængig hed, samle mine kræfter om det, der i saa mangeaar uden ophør havde ægget mig som min personlige livsopgave.Følelsen af utilstrækkelighed, som jeg var vant til fra mine studier,ledsagede mig ogsaa under mit skolearbejde. Jo mere man kommer tilforstaaelse af tingene, desto flere muligheder skimter man for at tagefat og udrette noget, og desto mere maa man erkende, hvor lidt manfaar gjort i forhold til, hvad der kunde gøres. I virkeligheden er detuoverkommeligt at raade med ah, hvad man som skolemand daglig harfor øje. Forældre, der ikke lider altfor meget af tvillingskavankerne,indskrænkethed og bastant selvtilfreds hed, kender den samme følelsesaare godt. Men de har ikke 60—80 børn, tilmed skiftende fra tid tilanden, hvis tankevidde, kundskab og forstaaelse skal bringes til atvokse i mange retninger. Man kan blive mistrøstig, naar noget gaarakavet, og det kan udarte til utaalmodighed og gna venhed. Jeg maaoprigtigt takke mine elever for den over bærenhed, de har vist mig,for den friskhed og fornyelse9

Erindringer fra minskoletid 1922-23Melodi: Jeg er Havren . . .Jeg var kun en simpel Skoledreng, som begyndtesammen med et Slæng. Vi blev puttet ind i Klassefem, i Begyndelsen var den lidt slem.Femogtred've sad vi der paa Rad, Hjernenvar i Starten lovlig flad. Hvad vi vidste omFysik og Sprog, fyldte kun en meget lilleBog!Første Aar, jeg husker tydeligt, skrev viStile nok saa nydeligt. Frøken Olsenrettede med rødt, og det gjorde hun iGrunden sødt.Regning havde vi med Andersen, hanvar nu min specielle Ven, for af ham jeglærte Mat'matik, saa til Slut et ug? jegfik.Med Hr. Lambek sled vi bravt i Tysk, men detFag var straks lidt mere brydsk. Ih, hvor varBestyreren dog klog, kneb det lidt for os, saa sa'han: Fjog!Frøken Møller havde Religion,og hun gav os hver en stor Portion.Vi paa hende satte særlig Pris,naar vi sa': I am, you are, she is ... !Fransk var dog et værre Kaudervælsk, Tungen ku'ej blive nok spirælsk! Paa det her medl'imperbek^futur kunde vi kun daarligt holde Styr.Til Eksamen sa' Censorius:Hvad er saa begrebet Radius?Nu forstaar jeg nok, han gloed dum,da jeg sa': Ét Haandsving paa Centrum!13

Næste Aar vi ind i sjette kom, da var Hjernenikke nær saa tom. Men i syvende lød skarpeSkud, mens vi der fik Hovedet fyldt ud.Vi var mange, da vi startede, men somTiden hastigt fartede, blev tilbage kun enlille Flok, som fik Del i et Eksamenschok.Til Eksamen var jeg skrupnervøs, og jeg bævedsom en Skoletøs. Lambek sad jo lig en andenThor, naar vi stedtes for det grønne Bord.Hele Flokken havde prima Held: Vi blevdimitteret som stud. prel. Efter Svedeturen varvi kry. Næserne vi stak i vilden Sky.Naar jeg sidder her paa mit Kontor, synes jeg,det kun var som i Fjor. Minderne de har envældig Magt, lidt af mine har jeg her Dembragt.Johannes H.Johannes HansenKommunekassererKragenæs, Torrig.14

Fortegnelser verElevforeningensMedlemmer pr1.December?1939:Forlod FødselsaarSkolen og sDato1898 Bødkermester Erhardt Jensen, Horslunde.1899 13/ 3 1883 Stationsforstander Hans Methner Schrøder, Holeby.190120/2 1886 Skovridder Arthur Gunnar Qvist, Lilliendal, Mern.17 / 8 1886 Proprietær Hans Laurits Olesen, Svendstrupgaard, Vester«borg.1903 7/10 1886 Fru Emma Marie Qvist, f. Borella, Lilliendal, Mern.1904 21 / 3 1885 Proprietær Henrik Olesen, Gabrielsminde, Græshave,Gloslunde.1905 23/ 4 1889 Revisor Niels Peter Brix, Matrikulskontoret, Landbrugsministeriet.Priv. Adr.: Engelsbovej 42, Kongens Lyngby.18 /11 1888 Stationsforstander Hans Christian Asger Larsen, Søllested.27 /8 1887 Fru Anna Ingeborg Marie Jacobsen, f. Engestoft, Engelsborgvej,Engelstoft, Aabyhøjvej, Hasle, Aarhus.1907 7/2 1891 Proprietær Albert Kristian Olesen, Engeskovgaard, Vesterborg.1908 21 /1 1891 Ekspeditionssekretær Werner von Eyben, Kreditkassenfor Landejendomme, Anker Heegaardsgade 4, Københ. 2i /s24/3 1894 Sogneraadsformand, Gdr. Aksel Madsen, Jyderodsgaard,Svinsbjerg. H/n 1891 Direktør J. P. H. Ørs, Alfred Olsen S. Co.,København. 1894 Gaardejer Henrik Jacobsen, Dyrehavegaard pr.Søllested.1910 26 / 2 1894 Grosserer Mejer Antonsen, Aalborg.2/2 1897 Fuldmægtig i Matrikulskontoret, Carl Rasmus Nielsen, Priv.Adr.: Marielystvej 4a 3 , København F.1911 «y 4 1896 Landsretssagf. Gunnar Alstrup, Englandsgade 7, Esbjerg.26 /6 1893 Gdr. Vilhelm Rasmussen Stryhn, Egholm, Svinsbjerg.1912 is/4 1896 Amtsvejinspektør Valdemar Hovmand Madsen, NykøbingF. 22 / 4 1896 Viceskoleinspektør Magnus Christian Rasmussen, Hoved*gaden 296, Bagsværd. 17 / 8 1898 Købmand KarlChristensen, Sakskøbing. 20/io 1901 Ekspeditionssekretær SvendAlstrup, FinansministerietsRentetilskudsafdeling, Torvegade 45 2 , Kbhvn., Amager.Priv. Adr.: Dr. Primes Vej 10, København. 5 / 8 1898Sadelmagerm. Orla Birkedahl Nielsen Helwig, Horslunde.1914 17 /a 1898 Grosserer Aage Marius Christensen, Holbæk.24 /7 1900 Peter Kaj Christiansen, Rævefarmen, Guldborg L.1915 20 /.j 1900 Overassistent ved Lollandske Jernbaners Hovedkontor,Maribo, Frits BieUKnudsen. 20/a 1900 Fru Sigrid Ingeborg Boysen,f. Olsen, »Haugaard«, Horslunde.1916!l ,-, 1900 Proprietær, Løjtnant Christian Matthæus Carstensen,»Vestergaard«, Glumsø. 11/3 1899 Grosserer Arthur Dalsby,Vodroffsvej 24a ;! , Kbhvn. V. Telefon Vester 7844.19175 ,':i 1902 Gaardejer Holger Christen Rudolph, Tjørneby Hede-*gaard, Onsevig. 17 /.j 1902 Fuldmægtig i Justitsministeriet, HansLudvig Thomsen, Priv. Adr.: Normasvej 31, Valby.15

forlod FodselsaafSkolen og »Dato1917 3o/ 7 19011/ 4 190326/ 2 19011918 ao/ u 1901191919/e 190219/4 19032/6 190210/2 19039/6 190428/ 10 190312/10i2/ 7 190429/ 7 19041/11 190216/7 19041920 18/4 190527/10 190216/2 19021921 16/1 1906Trafikassistent Christian Larsen Hansen, Holeby.Gaardejer Hans Ulrik Krogh, Bjørnseje, Kragenæs.Bromand Carl Jacob Harald Hansen, Guldborgbroen,Guldborg F.Fru Else Johanne Christiansen, f. Nielsen, Rævefarmen,Guldborg L.Proprietær Richard Olsen, Gottesgabe, Kappel.Ingeniør cand. polyt. Johannes Bækkel Petersen, adr.S. E. A. S., Haslev.Trafikassistent Alexander Ferdinandsen, Sakskøbing.Fuldmægtig Lars Ejner Thage, Knuthenborg, Bandholm.Sagfører Eyvind Frederik Hovmand, Nakskov.Revisor i Landmandsbanken, Kaj Ingvor Wind Petersen,Maribo.Proprietær John Andrew Frederiksen Coulthard, Ellesmosegaard, Harpelunde.Bogholder Oluf Emanuel Ørvad, D. D. P. A., Nakskov.Frk. Elisabeth Friis, »Egholmgaard«, Svinsbjerg.Forvalter Christian Hansen, Gjorslev pr. Storehedinge.Landmand Hans Kjeld Rudolph, Tjørneby Hedegaard,Onsevig.Assistent Frk. Valgerda Maren Trine Bonke, Dommer*kontoret, Maribo.Kommunelærerinde Frk. Elisabeth Christiansen, KaløSkole, Sakskøbing.Assistent Svend Herman Hansen, Skibsværftet.Privat: Skansen 51, Nakskov.Fru Læge Agnes Harriet Madsen, f. Friis, Sørup Læge*bolig, pr. 0. Ulslev.Vi bringer et Billede fra 7 Klasse, eller 4. Real, af Holdet for 1939, siddende fravenstre:^Kaj Kofoed Nielsen, Erik Friis, Helvy Hansen, Knud Rudbæk Rasmussen,Nordahl Petersen, Frk. Gerd Friis, Frk. Inga Mathiasen, Erhardt Frederiksen og Frk. IdaMarie Kragh=Jensen.16

Forlod FødselsaafSkolen og *Dato1921 10 / 3 1904 Vognmd. Rasmus Evald Peter Jørgensen, Nøbbet, Svinsbjerg.9 / 8 1904 Landinspektør Hans Ove Povl Nordlund, Matrikuls*kontoret, Christiansgade 6, København K.30 / 7 1904 Ingeniør Johannes Morten, Olsen, Maribo Amts Vej*væsen. Priv. Adr.: Slotsporten 10, Nykøbing F.17 /9 1906 Landmand Povl Frederik Rasmussen,Tørstemosevej,Radsted, Sakskøbing.14/4 1907 Vognmd. Helge Johannes Hansen, Sandby, arpelunde.1922 13/ 10 1908 Fru Magda Wind Petersen, f. Due, Maribo.28 /2 1908 Fru Dora Olsen, f. Svendsen, Gottesgabe, Kappel.5/8 1908 Maler Egil Wolmer Ørvad, Horslunde,6 / 1906 Fru Marry Petersen, f. Thomsen, Sjalegaard, Kastager.313 /10 1906 Frk. Ester Pilegaard, Torrig Station.1923 11 / 8 1907 Fru Aase Krogh, f. Clausen, Bjørnseje, Kragenæs.1924 18 / 6 1910 Repræsentant Leo Christian Due, Løjtoftegaard, Harpelunde1925 15 / 10 1907 Kommunekasserer Bernhard Johannes Olsen, Hansen,Kragenæs.5 / 5 1913 Inspektør Henning Drejø Brandt, Nørregade 39,Ringsted.28/ 4 1909 Fru Edith Margrete Poulsen, f. Andersen, Kildedal Mejeri,Slemminge, Sakskøbing.1926 ifl/ a 1911 Assistent Arne Wibolt Frederiksen, Nøbbølle, Horslunde4 /9 1910 Fru Yrsa Hovmand, f. Jacobsen Petersen, Nakskov.2i /11 1912 Fru Anna Sørine Bækkel Kjær, f. Petersen, »Godthaab«,Aunede.22 /11 1913 Frk. Ebba Skebye, Stensø, Nakskov.12 / 3 1910 Fru Gerda von Rosenfeldt, f. Skebye, Stensø, Nakskov.1927 13/2 1911 Købmand Svend Harald Rudolph, Nakskov.4 /8 1911 Landmand Ejner Otto Erik Friis, Egholmgaard, Svinsbjerg.18 /7 1912 Klejnsmed Erik Steen, Frodesvej 11, Nakskov.1928 12/9 1912 Fru Kirsten Marie Ravn, f. Dam, Horslunde.1929 13 / 4 1914 Sygeplejerske Frk. Inger Juhl Lassen, Kommunehospi*talet, København K.1930 i/ 4 1914 Toldassistent Torkild Svava Olsen, Maribo.1931 24/ 10 1916 Frk. Estrid Helene Olsen, Wintersborg, Kastager.1932 27 / 5 1917 Fru Maja Judith Bendixen, f. Skotte*Rasmussen, Taars*vej 128, Nakskov.1933 27/1 1918 Handelsmand Hans Peter Kaj Reimer, Horslunde. 30 /5 1918Kontorist Knud Sønderstrup, Horslunde.1934 22 / 6 1918 Erik Peter Wiell, adr. Firma F. G. Nielsen, Maribo.3 / 2 1919 Student Henning Wulffsen Dam, Realskolen, Horslunde.1935 17/7 1920 stud. med. Knud Henning Olesen, København K. (Enge*skovgaard, Vesterborg).7/7 1919 Frk. Gerda Birgitte Poulsen, SydfynskeJernbaner,Odense. 4 /6 1920 Frits Pilegaard, Torrig Station.27 / 8 1920 Student Niels Peter Svendsen, Bondetoftegaard, Hors*lunde.20 / 6 1919 Seminarieelev Jens Svava Olsen, Jonstrup Seminarium,Ballerup. V 3 1921 Frk. Inge Jensen, Nøbbølle Købmandshandel,Horslunde.1936 20//3 1921 Frk. Lilli Emilie Juul Dam, Realskolen, Horslunde.24/ 4 1920 Student Orla Hansen, Horslunde.17

Forlod FødseisaåfSkolen og «Dag1936 31 / 8 1921 Gymnasiast Kaj Hovmand Madsen, Jyderodsgaard, Svins*bjerg.19 /3 1922 Povl Johannes Jørgensen, Tudseborggaard, Horslunde.1937 14 / 6 1922 Typograflærling Povl Black, Horslunde.5 /1 1921 Kaj Egon Jensen, Horslunde.25 /2 1922 Kontorist Frk. Asta Karen Andersen, Dampmøllen,Nakskov.20/11 1921 Jens Christian Vibolt Frederiksen, Nøbbølle, Horslunde.1938 30/ 12 1919 stud. polyt. Povl Sigfried Ahm, Nørre Farimagsgade 65,2. Sal tv., København K.22 / 4 1923 Kontorist Niels Friis, Loll. Jernbaners Hovedk., Maribo.26 / 4 1922 Landmand Povl Svendsen, Bondetoftegaard, Horslunde. 7 Klasseeller IV Real:1939 2 /1 1924 Frk. Gerd Inger Friis, Engholmgaard, Svinsbjerg.19 /8 1923 Frk. Ida Marie Kragh Jensen, Utterslev, Kastager.13 /2 1924 Erhardt Kristian Frederiksen, Kastager.13/21924 Erik Hartman Friis, Horslunde.18 /7 1923 Helvy Ragnhof Hansen, Birket, Torrig.2 / 4 1923 Frk. Inga Ruth Mathiasen, Nøbbet Central, Svinsbjerg.9/1 1924 Kaj Kofoed Nielsen, Nøbbølle, Horslunde.4/ 3 1924 Nordahl Henry Petersen, Ørslykke, Horslunde.15 /7 1923 Knud Rudbæk Rasmussen, Torrig.1940 1/10 1925 Frk. Ella Black, Horslunde.22 /1 1925 Frk. Elsa Fabienke, Reimersgaard, Horslunde.7 / 2 1925 Frk. Elly Sunke, Havreballegaard, Svinsbjerg.19 / 7 1925 Jørgen Frithjof Hamre, Horslunde.26 /7 1923 Børge Edvin Hansen, Højmøllegaard, Horslunde.6 / 8 1925 Carsten Orla Hansen, » »25 /8 1925 Anders Johan Glud Jensen, Nøbbet, Svinsbjerg.10 /10 1924 Bent Rasmussen, Vesterborg.Tidligere og nuværende Lærere og Lærerinder ved Skolen, der er Med lemmer afElevforeningen:10 /io 1870 C. Lambek, Forfatter (Skolens Bestyrer fra 15. Novem ber 1908—1. August1926) Nyelandsvej 54, København F.12/1 1882 H. N. E. Dam, cand. phil. & math. (Skolens Bestyrerfra 1. August 1926) Horslunde.14 /8 1882 A. F. H. Damsager, Overlærer v. Vestergade Skole, Herning, (iHorslunde fra 1. Aug. 1913-1. Aug. 1917). 5 /9 1893 Frk. H. E. Juhlert,Lærerinde i Horslunde fra 1. Au*gust 1935. 2 Va 1905 P. Ravn, Lærer i Horslunde fra 1. Aug.1932.11/7 1907 J. M. J. Stevns, Lærer i Horslunde fra 1. Aug. 1931.9/5 1890 Fru M. M. J. Dam, f. Frost, Lærerinde fra 1. Aug. 1927.Horslunde Realskole ejes af et Aktieselskab og bestyresaf Aktionærer og Forældre i Forening, og Skolens Opretter ogførste Formand var fhv. Stationsforvalter Qvist, Hors lunde.Derefter fulgte som Formænd Læge K. L. Knudsen, Horslunde,der var Formand i 30 Aar, Dyrlæge Jacobsen, Horslunde,Proprietær C. Koefod, Sejerlund, Konditor O. Jensen,Horslunde, og dens nuværende Formand, Købmand Steen,Horslunde.18

VOVi bringer et Billede af de tidligere Elever, der samledes paa Hotel Harmonien og fik oprettet Elevforeningen.

Love for Horslunde Realskoles Elevforening.§ 1.Foreningens Navn er »Horslunde Realskoles Elevforening«.§ 2.Foreningens Hjemsted er Horslunde.§ 3.Foreningens Formaal er: Ved Sammenkomster og paa anden Maade at fremmeKammeratskabet mellem Skolens tidligere Elever og vedlige; holde Forbindelsen medSkolen.§ 4.Foreningens højeste Myndighed er Generalforsamlingen. Hvert Aar i FebruarMaaned afholdes en aarlig Generalforsamling, der indkaldes af Bestyrelsen med 14Dages Varsel. Indkaldelsen sker ved særskilt Meddelelse til Medlemmerne.Generalforsamlingen afholdes i Horslunde, Nakskov eller Maribo efter BestyrelsensBestemmelser. Alle Afgørelser træffes ved almindelige Stemmeflertal.Paa Generalforsamlingen aflægger Bestyrelsen Beretning og Regnskab for detforløbne Aar. Generalforsamlingen vælger en Bestyrelse paa 5 Medlemmer, hvoraf 1kan være under 21 Aar. Af Bestyrelsen afgaar 3 Medlemmer hvert ulige Aarstal og 2Medlemmer hvert lige Aarstal. I Tilfælde af Afgang supplerer Bestvrelsen sig selv tilnæste Generalfors samling. Paa Generalforsamlingen vælges ligeledes 1 Revisor.Bestyreb sen vælger selv sin Formand og Kasserer og fastsætter selv sin Forretsningsorden. Formanden leder Generalforsamlingen, medmindre han ønsker, at dervælges en Dirigent.§ 5.Saavel Valget til Bestyrelse, som Valget til Revisor gælder for 2 Aar. Genvalg kanfinde Sted.§6.Som Medlemmer af Foreningen kan optages enhver fra Skolen ud* gaaet Elev samtElever fra Skolens Afgangsklasse og endvidere nuvæ* rende og afgaaede Lærerkræfter.Lærerkræfter kan ikke indvælges i Bes styrelsen.§ 7.Aarskontingentet fastsættes til 3 Kr. pr. Aar og regnes fra hvert Aars 1. Januar til31. December, idet Regnskabsaaret er Kalenderaaret. Medlemmer under 21 Aarbetaler 1 Kr. 50 Øre i Aarskontingent.Ældste Klasse er kontingentfri til og med det Regnskabsaar, de udgaar.§ 8.Bestyrelsen kan indkalde ekstraordinær Generalforsamling, og skal indkaldesaadan, naar mindst 20 Medlemmer skriftlig fremsætter An* modning herom medAngivelse af den Dagsorden, der ønskes behandlet. Indkaldelse til ekstraordinærGeneralforsamling sker i Overensstemmelse med Reglerne i § 4.§ 9.Lovændring og Foreningens Opløsning kan vedtages paa en Genes ralforsamlingmed 2/3 Stemmers Majoritet, naar det i Indkaldelsen til Generalforsamlingen erbekendtgjort, at Spørgsmaalet om Foreningens Opløsning staar paa Dagsordenen.§ 10.Ved Foreningens Opløsning kan Formuen tilfalde Skolen.20Vedtaget paa Generalforsamlingen den 23. Januar 1939A. Ferdinandsen E. Hovmand V. Hovmand MadsenK. Ravn N. P. SvendsenL.-F. Venstreblades Bogtrykkeri, Nykøbing F

Horslunde Realskoles ElevforeningAarsskrift 1941

MindeordDen 5. Juli 1940 afgik Bestyrer Dam ved Døden, kun 5 Dage efterAfslutningen paa Skolen, som fandt Sted den 1. Juli. Dam havde i detsidste Aar ikke befundet sig vel, han havde bl. a. forsøgt Kur paaHareskov. Døden skyldtes en Hjerneblødning. Dam, der var født iSvanneke paa Bornholm, blev kun 58 Aar. Et Par Aar var han Lærer iOxbøl i Vestjylland, i 1909 til Kirkegaards Realskole i Aarhus og i1913 Bestyrer paa Børkop Realskole, som han i 1919 blev Ejer af.Her virkede han, indtil han i 1926 kom til Horslunde. Han var kendtsom en dygtig Skolemand, der skabte sine Skoler en god Position. ViElever, som lærte ham at kende igennem Elevforeningen saavelsomde Elever, han selv har uddannet, kom til at værdsætte ham. som denrolige, bestemte og dygtige Skolemand, der sent vil blive glemt.Ære være hans Minde!December 1940.A. Ferdinandsen.2

Til Elevforeningens Medlemmer!Hermed fremsender vi atter Horslunde Realskoles ElevforeningsAarsskrift. Trods Krigens strenge Tid er det dog lykkedes os atfremstille det; men i lidt min= dre Format. Meget er sket i det ganskeLand og i Verden i det hele taget. Vi havde bestemmet vorGeneralforsamling til Danmarks sorte Dag, den 9. April; men aflysteden og holdt den først den 16. November. Vi holdt ingen Sommersammenkomstunder disse Forhold, men haaber til Sommer at detkan lykkes igen. Det er mit Ønske, at Danmark atter maa blive et fritLand; men kun ved Sam menhold i Danskheden i det hele taget vil detlykkes. — Det skal være min store Glæde, at vi maa kunne samles tilmange fornøjelige Sammenkomster i vor Elevforening, som stadigvokser sig stor; men det er det gode Kamme ratskab og Sammenholdfra Tiden paa Skolen, der bærer den. Uden Sammenhold duer enForening ikke, derfor atter i Aar en Tak til enhver, der er Medlem afForeningen og har Interesse for den.Med Hilsen og Ønsker om et godt oglykkebringende NytaarA. Ferdinandsen,Trafikassistent .p. T. FormandSakskøbing3

.elevforeningen holdt sin Generalforsamling paa Hotel Harmonien iNakskov den 16. November — den var ellers bestemmet til den 9.April, men maatte udsættes. Forman? den aflagde Beretning ogmindedes afdøde Bestyrer Dam. Foreningen har 150 Medlemmer.Kassereren, Sagfører Hovmand, Nakskov, oplæste Regnskabet, dergodkendtes.Formanden og Sagfører E. Hovmand der stod paa Valg, blev beggegenvalgt; i Stedet for cand. jur. N. P. Svendsen, København, nyvalgtesFrk. Gert Friis, Egholmgaard, Svinsbjerg.Derefter var der Fællesspisning samt fælles Kaffebord, hvor gamleMinder og Taler i Forening florerede. Bl. a. blev der talt afSkolebestyrer Hirshals, Formanden, Assistent Svend Hansen,Skibsværftet, Nakskov, og Driftsleder Johs. Bækkel Petersen,Masnedøværket. Sidstnævnte invi terede Foreningens Medlemmer paaen Sommerudflugt til Masnedøværket.Ved Kaffebordet blev afsunget 2 Sange, forfattet af ForeningensMedlem, Kommunekasserer Johs. Hansen, Kragenæs. TrodsTrafikvanskeligheder var Mødedeltagelsen over Forventning.Afslutning paa Horslunde Realskole fandt Sted den 1. Juli 1940ved en lille Højtidelighed paa Skolen.Den konstituerede Bestyrer, Lærer Ravn, bød velkommen oguddelte Eksamensbeviserne. Samtidig bød han den nye Bestyrer,Realskolebestyrer Hirshals et hjertelig Velkommen til Skolen. Denafgaaende Bestyrer, Dam, fik af Eleverne overrakt et Spisebestik.Skolens Formand, Købmand Steen, bød ogsaa den nye Skolebestyrervelkom men, hvorpaa Skolebestyrer Hirshals talte og takkede for dengode Velkomst, der var blevet budt ham. Han redegjorde derpaa kortfor sine Ideer og Principper, og Højtideligheden sluttede med »Der eret yndigt Land«.Lærere og Elever tog derefter til Reventlowparken, hvor man spistesammen, og Dagen sluttede med Dans.Samtlige indstillede Elever bestod Præliminæreksamen med pæneKarakterer. De enkelte Resultater blev følgende:Ella Black, Horslunde, 100^j n mgElsa Fabienke101 2 js mgførgen Hamre 108 x !% mg (tre Sprog)Børge Hansen90 2 /s mg-r-Orla Hansen101 2 / s mgAnders Jensen 106 2 /^ mg (tre Spiog)Bent Rasmussen102 1 /;) mg~ (tre Sprog)Elly Sunke700 2 / 3 mg4

Hilsen f/7 ElevforeningenSkønt jeg er saa ny paa Stedet, har jeg allerede haft Lejlighedtil at konstatere, at der gøres et Arbejde indenforElevforeningen - og det et Arbejde i den rigtige Retning:at styrke Sammenholdet mellem Mennesker, der er opvoksetsammen og har fælles Minder. Faa Minder staar saa tydeligtpræget i Sindet som Skoleminder,faa Venskaberspirer saa umiddelbartfrem som de, der sluttesi Skolen. Hvad jeg ønskerfor Foreningen erdette: at den maa kunneskabe mangen Anledning tilet Møde mellem gamleKammerater,for at netop denne værdifuldeSide af SkolensOpdragelse maa leve videre,efter at Eksamensbeviset eruddelt, og Livet uden for Skolens Porte begynder at gøresin stærke Indflydelsegældende.Ved den gamle Skole erder sket en Del nyt. Der erkommet nye Ansigter blandtLærerne, og Skolebænkene erfyldt op til sidste Plads. Tillige er der indført en ny Klasse, en IMellemskoleklasse, der skal vokse op og om fem Aar tageRealeksamen i Stedet for Præliminæreksamen. Men mon ikke denAand, der lever inden for Murene, stadig er den samme?Jeg ser med Glæde - og vil gøre mit til - at Skolens Elever i Dag vilblive fremtidige Medlemmer af Elevforeningen — for dens Formaaler sundt og af Værdi.Held med Foreningslivet i det nye Aar!Ved Aarsskiftet 1940-41.SVEND A. HIRSHALS5

Tilbage i BarndommenPludselig kan et Menneske standse, glemme sine Om givelser ogsig selv, det daglige Livs Gerninger — og se tilbage, se Barnet, somvar Begyndelsen til det hele, genopleve Barndomstiden, som er saaforskellig fra det voksne Menneskes og dog inderligt forbundet meddet.Der er Hvile i den stille Erindren, vi synker tilbage mod MindetsModerbryst, der tager imod os, blide Arme omslynger os, trofasteHænder stryger os over Panden, alt det nærværende forsvinder, det,der engang var, bliver paany levende, vi genoplever alle den Tidssmaa Ting og ser dem nu i et mærkeligt betydningsfuldt og forklaretSkær.Som en gylden Tid staar Barndommens uskyldige Aar for os,forbundne med Sol og Sommer og en vidunderlig blaa og straalendeHimmel, en Legende af Minder og Oplevelser, dybe oguforglemmelige.Til Barndommens Land er man knyttet med naturlige og stærkeBaand, men Hjemstavnsfølelsen er sikkert stærkest hos de Mennesker,der er født og opvokset paa Landet, og intet Sted mærker man som herden store Forandring mellem før og nu. Dér er alle Veje maalt medsmaa Skridt, alle Højder maalt fra Barneøjets Synsvinkel. Gærdet, vilegede ved, saa højt det den Gang var, er nu kun en Tue, Grøften, saadyb og truende den var, er nu kun en Fure. Huse og Gaarde, som laasaa langt borte, naar vi skulde til dem over Markerne, synes nu atligge hinanden saa nær, at de kan række Haand fra Dør til Port. Gadekæretmed dets store, dybe, grumsede Vand, hvor vore stolte Skudermed kostbar Last styrede fra Bred til Bred, er fra Sø skrumpet ind tilDam.Min Barndoms bedste Legeplads var den gamle Grusgrav med densSvalevrimmel, og hvor alle mulige Sommerfugle satte hinandenStævne. Aldrig var Grusgraven død, altid drog den os Børn med sitmyldrende og mangeartede Liv. I Timevis kunde vi sidde her, blot forat se paa Svalernes duvende Flugt, og i Middagsstunden var her saavarmt, at vi i Fantasien følte os hensat til Sydens Lande.Sorg og Glæde kom og gik i disse Aar saa naturligt og uden. dybeEftervirkninger. Hvad tænkte vi paa? Dagene følte vi os trygge ved ogforbavsedes ikke over, at den ene fulgte roligt efter den anden, uden atvi manglede noget eller kom noget til. Vi tog mod Livets Frugterefterhaanden som de kom, og tænker først nu længe efter taknemligtpaa dem, der var os Værn og Beskyttelse i hine Dage.6

Tilsyneladende gik næsten alt i Glemme øjeblikkeligt, meni Virkeligheden blev det blot gemt i Sindet, paa et godtog sikkert Sted, hvorfra det siden kan komme frem af sigselv eller kaldes frem, hvis man bereder Sindet og lytteropmærksomt indefter.»Dybe Kilder udtørres aldrig«, siger et gammelt Ordsprog.Minder vælter ind over os, dejligt er det at dykke ned iMindernes dybe Brønd. Ogtænker jeg nu tilbage paa detre x^ar, jeg søgte HorslundeRealskole, har jeg ualmindeligmange gode Minder fraden Tid. Jeg mindes medsærlig Glæde Hr. LambeksDansktimer, hvor forklaredehan jævnt og forstaaeligt,hvad vi trængte til at vide.Det kneb for mig i Begyndelsenat følge med i Klassen,men med Venlighedhjalp han mig over den førstevanskelige Tid. FrøkenMøllers Historietimer mindesjeg ligeledes med Glæde; hvorhavde hun en forunderlig Evne tilat skildre de historiskeBegivenheder og Personlighedersaaledes for os Elever, at vi kom tilat føle med de Mænd og Kvinderog det Folk, vi hørte om, vi kom tilat elske vort Fædre land, saa vi varArthur Dalsbydaarlig tilmode, naar det gik Danmark ilde og var glade, naar lyseTider oprindede paany. Det var ikke vanskeligt for os at genfortælledet hørte i den paa følgende Time.Det har altid undret mig, at Befolkningen paa Vestlol land ikke istørre Udstrækning benyttede sig af den lette Adgang, der var til at faaderes Børn paa en god Skole. De Elever jeg kender fra HorslundeRealskole, har haft megen Glæde og god Nytte af Skolegangen der.Jeg selv har kun gode og glade Minder fra min Skoletid. Derforglemmer jeg heller aldrig Minderne og de gode Navne, der iErindringen knytter sig til den. Ofte har jeg stillet mig selv detSpørgsmaal: Hvorfor blev der ikke i Skoleaarene bygget en fast Broimellem os Elever? Vidt forskellige Forhold kan for en Tid spille indog for en Tid lige som skille, men ogsaa kun for en Tid. Verden er dogsaa uendelig lille — absolut ikke større, end at vi Skolekam-7

merater, vi, der har fælles Barneminder og Ungdomsglæder, fællesTak at bringe, fælles Trang til at knytte gamle Baand paany — ogsaamed en Smule god Vilje godt kan finde hinanden. — »Til en god Vengaar der Genvej, om end han er aldrig saa fjern«, hedder det, og det ersandt. Der for fortjener de gamle Elever, der har taget Initiativet tilElevforeningens Oprettelse, Tak for Arbejdet.Livet er en Vej, der bestandig fører os tilbage, selv om det oftesynes at føre os bort fra det Sted, hvor det begyndte. Alt, hvad vi ejer,kan tages fra os undtagen Minderne. Barndommen er bestandig etSted, hvor man altid er tryg og altid velkommen. Alle Ting forbliversom de var i Sindet, selv om de er forbigangen i det virkelige Liv.Midt i mange Tings sørgmodige Forfængelighed staar MindernesMagt og Skønhed som et Oprejsningens og Forsos ningens Tegn, etVidnesbyrd om Sjælens Afmagt, om Sindets store Længsel og trofasteØmhed for alt, hvad der i Barndommen og Skoletiden er kommet detrigtigt nær.ARTHUR DALSBY8Lærerinde Frk Julie Møller med Elever fra 1919—17

Mine Tanker gaar ofte tilbagetil mine Arbejdsaar paaHorslunde Realskole. Detvar fire lykkelige Aar, hvormin Kone og jeg som ungeÆgtefolk saa vor lille Familiekredstage Form. Vorførstefødte, Jørgen, var kunfaa Maaneder gammel, davi flyttede ind i de to Væreisermod Syd paa SkolensLoft; senere fødtes Else ogGudrun, og saa blev Familienikke større. Nu erUngerne fløjet af Reden, ogForældrene har alt i nogleAar hørt til »de ældres«Kreds. Maaske oplever vi ogsaa at blive gamle og saaledesslutte vort Livsløb paa god menneskelig Maade.Ogsaa som Lærer havde jeg lykkelige Aar i Horslunde.Det var tilfredsstillende under gode Arbejdsvilkaar blandtelskværdige Kolleger at finde Anvendelse for de tilegnedeKundskaber. En Faglærer foretrækker sine egne Fag, selvom han ogsaa ser med Respekt paa de andre. Det er vel sagtens, fordivi i Regelen har naturlige Anlæg for dem, at vi holder mest af voreegne Fag. Og saa kan det vel ogsaa ske — især for unge Lærere — atman kommer til at holde mest af de Elever, der er flinke i disse Fag.Det er ikke helt, som det burde være; men Lærere er kun Menneskerog kan derfor ikke være fuldkomne hvad Eleverne naturligvis ikke erlænge om at opdage. Jeg kan dog heldigvis sige, at jeg ikke mindes enaf mine gamle Elever fra Horslunde Realskole med Uvilje. Tværtimodvilde det glæde mig at møde dem alle. Og jeg er glad for at kunnegenoptage Forbindelsen med Realskolen og mine gamle Elever derfra,selv under den spinkle Form, som Elevforeningen paa Grund af degeografiske Afstande mellem os maa blive for mig.Siden mine Realskoleaar har Gymnasierne taget et stort Opsving,og det kan vel ikke undgaas, at den gamle Realskole, med densfortræffelige Forberedelseseksamen, bliver sat noget i Skygge derved.Om der er vundet noget ved at tage Studentereksamen fremforPræliminæreksamen, er et Spørgsmaal for Flertallet af dem, der ikkevil læse videre. Naar man nu skifter Skoleform paa HorslundeRealskole,9•>

er dette maaske en Følge af »Tidens Krav«, da Mellemskolen er dennaturlige Forgaard til Gymnasiet. At der samtidig vil blive færreDimittender til Skolens Afgangseksamen kan nok ventes; menforhaabentligt vil den nye Ordning tillige give Horslunde Realskoleforøgede Livsmuligheder i Fremtiden gennem et større Elevantal tilMellemskolen. Dette vil jeg, som alle dens Venner, meget ønske oghaabe.FR. DAMSAGERNoter:Den 5. Juli døde Bestyrer Dam, Horslunde, og blev begravet den 9. Julifra Horslunde Kirke. Foreningen sendte Krans. Formanden og flere afBestyrelsesmedlemmerne var mødt.*Den 10. Oktober fyldte Skolebestyrer, Forfatter C. Lambek, København,70 Aar. Foreningen saavelsom Realskolen sendte Telegram.*Medlemmerne bedes venligst meddele Formanden Adresseforandringer,ligesaa ønsker Bestyrelsen, at Medlemmerne sender Indlæg til kommendeAarsskrifter.fødtAlmindelig Forberedelseseksamenblev i Aaret 1900 taget af:3 /8 1885 Harald Theodor Lund 3 Sprog30/ 9 1883 Jørgen Valdemar Lund do.26/ 7 1884do.Frederik Nielsen Møller 190120/21886 Arthur Gunnar Qvist 3 Sprog17/81886 Hans Lauritz Olesen do.10 / 9 1884Hans Buch Hansen 19022 Sprog8/81884 Kristine Louise Elisabeth Engelstoft 3 Sprog10//61886 Ejnar Nikolaj Friis 2 Sprog11/5 1886 Gustav Heje Jacobsen 3 Sprog7/8 1885 Inger Manon Krebs28/ 2 1886 Jens Peter Nielsendo.2 Sprog10

Nye Medlemmer i 1940:Forlod FødselsaarSkolen og Dato1899 16 / 8 1883 Overass. i Post« og Telegrafvæsenet, Christian AdolphIversen, Jernbanepostkontor I.Privat: Puggaardsgade 4, 1. Sal, København K.19122l /6 1896 Overass. i Post? og Telegrafvæsenet, Tronier FrederikChristensen, København.19144 /7 1898 Optiker Hans Jørgen Johannes Musse, nu Muusholt,Købmagergade 25—27, 3. S., København K.1919 30/ 10 1904 Brandmand Rasmus Jørgen Christensen Bjørn,Fredesriksberg Brandvæsen. Privat: Henrik Ibsensvej 10, 4 S.,København F.192110 / 5 1907 Brygmester Svend Holger Hansen, Horslunde.19255 / 3 1910 Forvalter Svend Enghave Hansen, Frederiksminde,Vindeby pr. Onsevig.192510 /4 1912 Fru Sara Emmy Christensen, født Borella Jensen,1926Sandby Mølle, Horslunde.16 /12 1910 Sygeplejerske Frk. Astrid Friis, Sundby Hospital, Kø*benhavn, Sundby.1927 10/ 8 1910 Politibetjent Evald Nørregaard Olsen Hansen, »JydskPensionat«, Vesterbrogade 54, København K.1935 19/2 1919 stud. theol. Orla Christiansen, Langøgade11, 2. Sal,København 0.18 / 3 1887 Lærerinde Frk. Johanne Henriksen, Horslunde Realskole.Begyndte paa Skolen den 15/8 1940.3/11 1903 Skolebestyrer cand. mag. Svend A. Hirshals, HorslundeRealskole. Begyndt paa Skolen den 1/8 1940.1898 1/1 1884 Bødkermester Erhardt Jensen, Horslunde.1905 23/ 4 1889 Revisor Niels Peter Brix, Matrikulskontoret,Landbrugsministeriet. Priv. Adr.: Engelsborgvej 42, Kongens Lyngby.1905 27/ 8 1887 Fru Anna Ingeborg Marie Jacobsen, f. Engelstoft,Aabyhøjvej, Hasle, Aarhus. 191721/10 1901 Bromand Carl Jacob Harald Hansen, Guldborgbroen.Guldborg F.11/7 1907 J. N. J. Stevns. Lærer i Horslunde fra 1. Aug. 1930,Elever i IV Realklasse, der dimitteres i Aar:Elly Baadesgaard, f. 26/11 1925, Svinsbjerg. Rita Thomsen, f. 12/21926, Birket. Edel Jørgensen, f. 28 / 8 1925, Kastager. Knud Andersen, f. 2 / t 1926,Horslunde. Jens Poulsen, f. 10 /1 1926, Kastager. Povl Jensen, f. 2 / 5 1925, Nøbbølle,Horslunde.Rettelser og nye Adresser:Fra 1. Maj 1940 er Fuldmægtig K. L. Thomsen, Justitsministeriet, forfremmet tilEkspeditionssekretær. Privat: Normasvej 31, Valby.stud. jur. N. P. Svendsen, Horslunde, rettes til Rosenvængets Alle, 7, 2. Sal th.,København 0.Proprietær H. U. Krogh, Bjørnseje, Kragenæs, rettes til Højreby pr. Søllested.Ingeniør cand. polyt. Johs. Bækkel Petersen, S. E. A. S., Haslev, rettes tilDriftsleder, Masnedøværket, Vordingborg.Kontorist Niels Friis, Jernbanens Hovedkontor, Maribo, rettes til Trafikelev, LilleSkjensved.Erhardt Kristian Frederiksen, Kastager, rettes til Møllegaarden, Kastager.11

Horslunde Realskoles Elever samt Lærere og Lærerinder paa Udflugt til Onsevig Kro Juli 1899

Indmeldelse af Elever modtages helst iBegyndelsen af Ferien. Jeg træffes sikrest Kl.12—14. Passer denne Tid Dem ikke, beder jegDem ringe (Horslunde 22 x) og aftale en merebelejlig Tid.Svend A. Hirshals.

HORSLUNDE REALSKOLEer en eksamensberettiget Skole, der oppebærer Tilskud fra Stat,Kommune og Amt.Elevernes Skolegang afsluttes i indeværende Aar med Præ*liminæreksamen (»Almindelig Forberedelseseksamen«). Det sammevil ske i Aarene indtil 1944. Samme Aar afholdes der for første GangMellemskoleeksamen ved denne Skole. Fra 1945 afholdes der hvertAar baade Mellemskole* og Realeksamen.Baade Præliminæreksamen, Realeksamen og Mellemskole* eksamener Afgangseksaminer, der holdes under Medvirken af Censorerbeskikkede af Undervisningsministeriet.Skolen bestaar i det kommende Skoleaar af følgende Klasser:Forberedelsesklassen, I. Mellem, II. Mellem, II. Real, III. Real og IV.Real.I Forberedelsesklassen modtages Børn i Alderen 9—11 Aar.* I. Mellem » » > 11-12 »* II, » » » * 12-13 »* II. Real » » a 13-14 »* III. » » » ' 14-15 »* IV. » » » ) 15-16 »Optagelse i en af de højere Klasser (II. Mellem*IV. Real) forudsætternormalt tidligere Undervisning i en anden Eksamensskole. Da SkolensUndervisning tilstræber at danne en kontinuerlig Helhed, anses det forheldigt, at en Elev paa et saa tidligt Tidspunkt som muligt paabegynderUnder* visningen ved Skolen.ELEVERNES ALDERSTRINI ovenstaaende Liste over Klasserne angives den Alder, der ernaturligst for den paagældende Klasse. Omend der ved velbegavedeElever kan gøres Undtagelser, saaledes at1

en særlig flink Elev vil kunne optages i en Klasse, der ligger overvedkommendes Alderstrin, vil dog ved Nyirxd= meldelserovenstaaende Skema i det hele og store blive fulgt.Naar dette Aldersspørgsmaal berøres, skyldes det, at Ele* ver veddenne Skole meget ofte er og har været for unge i deres Klasser,hvilket naturligt betyder, at de ikke har den fornødne Modenhed,omend Evnerne er gode nok, hvorfor ogsaa Resultatet ikke bliver saagodt, som det, den paagældende Elev med sine naturlige Anlæg kundeopnaa i en Klasse, der svarer til Alderstrinet.Gennemsnitsalderen for Elever ved samtlige Realskoler i Landet er,naar de gaar op til Eksamen, I6V2 Aar.SKOLENS EJENDOMSFORHOLDDet var en Kreds af Forældre, der i 1895 rejste Horslunde Realskole.Siden den Tid har der stadig ved Skolen staaet en Bestyrelse, valgtblandt Forældrene ved Skolen. Skolens Bestyrelse bestaar af 7Medlemmer. Den nuværende Be= styrelse bestaar af:Købmand Henriksen, Horslunde, Gaardejer H.Hyllemose, Svinsbjerg, Dyrlæge J. M. Jensen, Bønned,Gaardejer Vald. Jønck, Nøbbet, SogneraadsformandHans Knudsen, Torrig, Proprietær C. H. Rudolph,Vindeby, og Købmand A. Steen, Horslunde(Formand).SKOLENS UDVIDELSEMed den stærke Tilgang til Skolen siden sidste Sommer« ferie visteLokalerne sig at være for smaa. Det blev nød* vendigt at indrette et nytLokale til I. Mellem paa første Sal. Men selv om dette Lokale afhjalpden allerværste Pladsmangel, er det i saa høj Grad paakrævet at skaffebedre Pladsforhold, at man har overvejet Mulighederne for at udvideSkolen og samtidig ændre de bestaaende Lokaler for derved at bringeSkolens Bygning i Overens* stemmelse med Nutidens Krav. Man varogsaa klar over, at det matte ske nu, hvis Skolen skulde være i Stand tilat møde den Tilgang af Elever, der kan ventes i denne2

Vi tillader os derfor høfligst at henvende os til Dem for at forespørgeDem, om De vil være villig til at støtte Skolen økonomisk, idet derDags Dato paabegyndes en Aktietegning. For et Beløb, der ydesSkolen, vil der blive Dem til stillet een eller flere Aktier (subsidiært etGældsbevis) svarende til den paagældende Sum, idet hver Aktie villyde paa 50 Kr.Da der ved et Forældremøde paa Skolen den 11. Juni blev udtalt, atflere Hjem, der maaske kunde have Vanskelig= hed ved at udrede etMindstebeløb af 50 Kr., gerne vilde være med i det Arbejde, der gøresfor Skolen, vil vi gerne fremhæve, at vi fra saadanne Hjem med Glædemod= tager Beløb, der ligger under Prisen for en Aktie, for at anvendedem til Anskaffelse af en Del Materiel, der er nødvendigt i Anledningaf Udvidelsen.Dette Opraab var underskrevet med Navnene paa SkolensBestyrelsesmedlemmer og dens Bestyrer.Desuden anbefalede følgende, at man ydede Horslunde Realskoledenne Støtte:Th. Andersen, Formand for D. A. F., Horslunde, E. Block= mann,Sognepræst, Horslunde, N. Blume, Sogneraadsfor* mand, Vesterborg,A. Ferdinandsen, Formand for Hors« lunde Realskoles Elevforening,A. Hansen, Førstelærer, Horslunde, Sv. Jacobsen, Dyrlæge ogFormand for Skole« kommissionen, Horslunde, P. M. Kristensen,Sogneraads* formand, Utterslev, A. E. Madsen, Sogneraadsformand,Horslunde, Johs. Nielsen, Godsejer, Pederstrup, J. O. OU sen,Postbud, Utterslev, Sv. Søgaard, Bagermester, Birket, og P. H. Theil,Proprietær, Urne.Med den Offervilje, der i disse Dage fra alle Sider er vist Skolen,synes der nu ikke at være Tvivl om, at man fra SommerferiensBegyndelse kan tage fat paa Arbejdet, saa« ledes at i hvert Fald deindre Ombygninger kan være i Orden ved det nye SkoleaarsBegyndelse.Jeg vil gerne benytte Lejligheden til at takke de mange, der medsmaa eller store Bidrag har ydet deres til, at vi har naaet vortMaal: En tidssvarende Skole« bygning.4

HJEM OG SKOLEHjem og Skole har een fælles Interesse: at Børnene faar det bedstmulige Resultat ud af deres Skolegang. Børn reagerer meget forskelligtover for de samme Opgaver. Hvad der falder en vanskeligt, har enanden naturlige Anlæg for. Det samme gør sig gældende for denenkelte Elev over for de forskellige Fag. Man kan derfor ikkeforeskrive almindelige Regler om, hvor længe Børnene skal forberedesig hjemme paa dette eller hint Fag, eller drage indbyrdesSammenligninger mellem de forskelliges Læsetid, — ikke mindst daBørnenes Koncentrationsevne og naturlige Lære* evne er saaforskellige.Hvis dette gælder Hjemmearbejdet, gælder det i ikke mindre GradArbejdet paa Skolen. Det er vor absolutte Overbevis« ning, at mannaar længst, naar man i den Udstrækning, Klasseundervisningentillader det, behandler Børnene individuelt.Dette lader sig bedst gøre, naar Hjem og Skole arbejder i sammeRetning. Vi har givet Udtryk for dette Ønske ved flere Lejligheder,stærkest maaske ved to Forældremøder, der begge er blevet holdt iSkolens Gymnastiksal, første Gang i September Maaned sidste Aar,hvor ca. 125 Men nesker havde givet Møde, — anden Gang i Juni d.A., hvor ca. 80 Mennesker var kommet til Stede.Men ogsaa under mindre officielle Former har vi haft Lejlighed til atsamtale med Forældrene enkeltvis om Børnene. Ved et saadantstilfærdigt Samarbejde mellem Hjem og Skole opnaas ofte de bedsteResultater. Vi lærer indirekte gennem Forældrenes Omtale Børnenebedre at kende, at hjælpe en Elev med denne eller hin Vanskelighed,som maaske ellers ikke kommer til Skolens direkte Kundskab, ligesomForældrene paa en ganske anderledes indgaaende Maade, end det kangøres gennem Karakterer og Vidnes byrd, faar et Indblik i BarnetsStandpunkt i de forskellige Fag.Vi er taknemlige for enhver Anledning, der gives os til at udvideSamarbejde mellem Hjem og Skole paa at skaffe den enkelte Elev debedst mulige Betingelser for at naa et godt Resultat.5

Til de mundtlige Eksaminer og Aarsprøver ser vi gerne Forældre ogandre interesserede som Tilhørere.HJEMMETS BEDØMMELSE AFKARAKTERBOGENSkolen giver Børnene Karakterer og Vidnesbyrd for paa denne Maadeat holde Hjemmene underrettet om Børnenes Arbejde i Skolen.Karaktererne skal i hele Skolen nærmest opfattes somStandpunktskarakterer, omend de enkelte Præstationer kan influere paaFastlægningen af Maanedskaraktererne. Det er vor Erfaring, at BarnetsFlid og Interesse fremmes ved den hyppige Karaktergivning.Karakterskalaen bør forstaas saaledes, at mg giver Udtryk for entilfreds= stillende Præstation. Er Barnets Standpunkt derover, givesmg+, og det virkelig udmærkede belønnes med et ug-^-eller ug.Karaktererne mg-i- og g-f- er Udtryk for et jævnt godt Standpunkt, derdog ofte lader ane manglende Flid eller Evne i det paagældende Fag.De Karakterer, som ligger længere nede i Skalaen, betegner etStandpunkt, der ikke svarer til, hvad man med Rimelighed kanforvente af Eleven i Forhold til den øvrige Klasse.Eksempelvis kan nævnes, at en Karakterbog med Karaktererne fra mg-H til mg-|-, ligeligt fordelt, er et Vidnesbyrd fra Skolens Side om, atEleven i det store og hele er flink. Ved enhver Eksamen kan Held ellerUheld spille en ikke ringe Rolle, hvorfor de meget høje og de megetlave Karakterer optræder hyppigere end i det daglige. Det er derfor enstor Betryggelse for Eleven, at Aarskaraktererne ogsaa vedAfgangseksaminer ved Skoler med Real« eksamen gælder lige saameget som Eksamenskarak« tererne ved det endeligeEksamensresultat.LÆRERPERSONALETPastor E. Blockmann, Religion i III. R.Fru M. M. J. Dam, Stats og andre Kursus. Fag: Regning, Religion,Skrivning, Haandarbejde og Gymnastik med Pigerne.Frk. J. Henriksen, forskellige Kursus i Dansk og Tegning. LærernesTillægseksamen i Engelsk. Fag: Dansk, Tegning, Religion,Naturhistorie.6

Frk. H. E. Juhlert, Studentereksamen, Lærerindeeksamen,Studieophold ved Københavns Universitet og i Tysk land. Fag:Geografi, Engelsk, Tysk, Sang.P. Ravn, Lærereksamen. Aarskursus i Naturhistorie og Fysik. Fag:Regning, Matematik, Fysik, Naturhistorie, Historie.J. M. J. Stevns, Lærereksamen, forskellige Kursus. Fag: Historie,Geografi, Gymnastik med Drengene, Regning, Fysik,Naturhistorie.S. A. Hirshals, Skolebestyrer, cand. mag. Fag: Dansk, Engelsk,Fransk, Sang.PRÆLIMINÆREKSAMEN 1940Der indstilledes 8 Elever, der alle bestod:1. Ella Black, D. af Husejer B., Horslunde ....................... 100% P. (2 Sprog)2. Elsa Fabienke, D. af Propr. F., Horslunde ..................... 101 2 / 8 P. (2 Sprog)3. Jørgen Hamre, S. af. afd. Førstel. H., tidl. Horslunde. 108% P. (3 Sprog)4. Børge Hansen, S. af Gdr. H., Horslunde........................ 90% P. (2 Sprog)5. Orla Hansen, S. af Gdr. H., Horslunde .......................... 101% P. (2 Sprog)6. Anders Jensen, S. af Malerm. J., Nøbbet ....................... 106%P. (3 Sprog)7. Bent Rasmussen, S. af Skomagerm. R., Vesterborg. 102% P. (3 Sprog)8. Elly Sunke, D. af Gdr. S., Nøbbet.................................. 100% P. (2 Sprog)For at bestaa Præliminæreksamen kræves, at Gennemsnitstallet afEksamenskaraktererne er 4,33.For at bestaa Realeksamen kræves, at Gennemsnitstallet saavel afAarskaraktererne som af Eksamenskaraktererne er mindst 4,00.For at bestaa Mellemskoleeksamen kræves, at Gennemsnits talletsaavel af Eksamenskaraktererne som af Aarskaraktererne er mindst3,75.Ved Mellemskole* og Realeksamen medregnes Aars- karaktererneog udgør derved Halvdelen af det samlede Eksamensresultat.PRÆLIMINÆREKSAMEN 1941Til denne Eksamen er der af Ministeriet beskikket Censorerne Hr.Skoleinspektør Rønnow-Jessen, Holbæk, og Kommunelærer L.Nielsen, Kerteminde, henholdsvis i Fagene Dansk og Engelsk,Regning, Matematik og Fysik. Desuden har flg. Lærere vist Skolen denVelvilje at medvirke som7

Censorer: Realskolelærer T. Bak, Maribo (Naturhistorie),Realskolelærer P. Møller, Maribo (Tysk), Førstelærer J. Olsen,Nøbbet (Historie) og Førstelærer H. Bendsen, Bandholm(Geografi).SKOLENS ELEVERSkoleaaret 1940—41 slutter med 96 Elever, fordelt med 47Piger og 49 Drenge.Eleverne fordeler sig saaledes over de enkelte Klasser:IV Real:Knud Andersen, S. af Arbm. A., Horslunde. EllyBaadsgaard, D. af Gdr. B., Svinsbjerg. Poul Jensen, A.S. af A. Karstensen, Nøbbølle. Edel Jørgensen, D. afGdr. J., Utterslev. Rita Thomsen, D. af Propr. T„Egelund, Birket.III Real:Birgit Christiansen, D. af Købm. C, Nøbbet.Børge Wichm. Clausen, S. af Kbm. Wichm. C, Hjelmholt.Ingrid Elise Dyssegaard, D. af Pastor D., Utterslev.Knud Ejler Eriksen, S. af Armb. E., Svinsbjerg.Birthe Hyllemose, D. af Gdr. H., Svinsbjerg.Esther Jensen, D. af Dyrlæge J., Bønned.Lizzie Jønck, D. af Gdr. J., Nøbbet.Kjeld Nielsen, S. af Husejer N., Nøbbølle.Tove Olsen, D. af Propr. O., Tjørnebygaard, Vindeby.Peter Pedersen, S. af Propr. P., Mageltvinggaard.Henning Poulsen, S. af Gdr. P., Haraldsminde.Thorkild Rasmussen, S. af Bagerm. R., Nøbbet.Frode Steen, S. af Kbm. S., Horslunde.II Real:Edel Bach, D. af Mælkehdl. B., Horslunde.Hanne Boysen, D. af Propr. B., Haugaard.Hansa Christiansen, D. af Gdr. C, Kastager.Peter Christjansen, S. af Propr. C, Mindebo.Agnete Frederiksen, D. af Gdr. F., Kastager.Egon Hansen, S. af Ølkusk H., Horslunde.Erik Hansen, S. af Bagerm. H., Kastager.Erling Henningsen, A.«S. af Pantefoged J., Horslunde.Frede Jensen, S. af Dyrlæge J., Bønned.Henrik Jensen, S. af Slagterm. J., Kastager.Ingemann Knudsen, S. af Sogneraadsfmd. K., Torrig.Villy Larsen, S. af Gdr. L., Kastager.Inge Marcussen, D. af Uddeler M., Horslunde.8

Jørgen Pedersen, S. af Smedem. P., Horslunde.Palle Pilegaard, S. af Stationsmester P., Torrig.Else Krøyer Rasmussen, D. af Grusgravejer K. R., Birket.Kirsten Rudolph, D. af Propr. R., Tjørneby Hedegaard.Jytte Søegaard, D. af Bagerm. S., Birket.Knud Sørensen, S. af Mejeribest. S., Fejø.I Real:Lonny Clausen, D. af Fiskehdl. C, Torrig.Verner Fabienke, S. af Forpagter F., Horslunde.Anne Birket Hansen, D. af Lærer H., Horslunde.Erik Hansen, S. af Hønseriejer H., Ørslykke.Henning Hansen, S. af Gdr. H., Nøbbølle.Knud Hansen, S. af Foderm. H., Kastager.Lis Birket Hansen, D. af Lærer H., Horslunde.Elly Henriksen, D. af Kbm. H., Horslunde.Knud Aage Knudsen, S. af Sogneraadsfmd. K., Torrig.Aksel Mogensen, S. af Gdr. M., Hejringe.Jytte Quist Nielsen, D. af Regnskabsfører Q. N., HorslundeErik Schultz, S. af Lærer S., Tvede.Torben Bøgvad Theil, S. af Propr. T., Kathrinesminde.I Mellem:Inger Andersen, D. af Arbm. A., Horslunde.Peter Budek, S. af Gdr. B., 0. Karleby.Kaj Christensen, S. af Gdr. C, Nøbbølle.Mogens Christensen, S. af Skovløber C, Vesterborg.Mogens Hansen, S. af Gdr. H., Kastager.Ole Benny Helvig, S. af Sadelmager H., Horslunde.Anders Hyllemose, S. af Gdr. H., Svinsbjerg.Jørgen Agner Jensen, S. af Købm. J., Kragenæs.Kirsten Jensen, D. af Dyrlæge J., Bønned.Niels Juhl Jokumsen, S. af Gdr. J., Ravnsby.Bent Jønck, S. af Gdr. J., Nøbbet.Edel Jørgensen, D. af Arbm. J., Svinsbjerg.Hans Christian Krarup, S. af Gdr. K., Nøbbølle.Gerhard Kristensen, S. af Gdr. K., Birket.Kirsten Lauridsen, D. af Gdr. L., Ravnsby.Marie Madsen, D. af Sogneraadsfmd. M., Jyderodsgaard.Børge Nielsen, S. af Lærer N., Nøbbet.Leo Due Nielsen, S. af Karetmager D. N., Svinsbjerg.Anne Lise Olsen, D. af Postbud O., Utterslev.Erik Verner Petersen, S. af Husmand P., Nøbbet.Inger Petersen, D. af Propr. P., »Mageltvinggaard«.Kamma Petersen, D. af Arbm. P., Nordlunde.Lif Rasmussen, D. af Slagter R., Horslunde.Karen Margrethe Rasmussen, D. af Pare. R., Birket.Rita Rasmussen, D. af Pare. R., Utterslev.9

Ruth Rasmussen, D. af afd. Karetmager R., Horslunde.Helge Suhr, S. af Gdr. S., Utterslev.Grethe Stryhn, D. af Gdr. S., Vesterborg Skovhuse.Forberedelsesklassen:Grethe Christensen, D. af Gdr. C., Onsevig.Niels Jakob Danielsen, S. af Gdr. D., »Righøstgaard«.Kirsten Frederiksen, D. af Gdr. F., Vesterborg.Rigmor Jensen, D. af Dyrlæge J., Vesterborg.Grethe Møller, D. af Gdr. M., Horslunde.Asger Møller, S. af Gdr. M., Horslunde.Eje Nielsen, D. af Forstaspirant N., Horslunde.Grete Nielsen, D. af Regnskabsfører N., Horslunde.Kirsten Nielsen, D. af Godsejer N., »Pederstrup«.Elisabeth Olsen, D. af Barbermester O., Utterslev.Jytte Paaske, D. af Gdr. P., Utterslev.Børge Pedersen, S. af Propr. P., »Mageltvinggaard«.Peder Rosendal Pedersen, S. af Propr. P., »Kasbækholm«.Birgit Rudolph, D. af Propr. R., Vindeby.Ida Tove Rasmussen, D. af Bagerm. R., Horslunde.Inge Skafte, D. af Gdr. S., Vesterborg.Ingrid Sunke, D. af Gdr. S., Nøbbet.Jørgen Theil, S. af Propr. T., »Kathrinesminde«.FRITIDENDet er min bestemte Overbevisning, at Skolen ikke bør regne sinArbejdsdag for sluttet, naar Klokken ringer ud som Afslutning paa enSkoledag eller et Skoleaar.Skolen kan og bør interessere sig for Elevernes Fritid og gøre sit til, atde faar noget værdifuldt ud af den. Flere Gange i det forløbne Aar harjeg gjort Forsøg paa at slaa denne Opfattelse fast. Eleverne er vedOpslag blevet invi« teret ud paa en Cykletur eller nogle DagesLejrophold.Omend den Lejrskole, vi har holdt i Tillitze blev til mere Lejr endSkole, tror jeg dog nok, Eleverne har lært et og andet paa en saadanTur og er blevet et fornøjeligt Minde rigere. Mange Gange har deteneste Formaal med en saadan Tur været blot dette, at Eleverne kom udsammen med deres Kammerater og Lærere under frie Former, der ikkemindst derfor har bidraget til at knytte et naturligt og hold« bart Baandmellem Elever og Skolen. Vi har ved disse Lej« ligheder lært voreElever at kende paa en ganske anderledes10

intim og fornøjelig Maade end i det daglige, hvor SkolensKarakter som Eksamensskole nødvendigvis maa sætte Ar bejdeti Højsædet.DAGBOG OVER AARET, DER SVANDT:August: Hen ved 40 Elever tager med paa en Cykletur til Band -holm. Vi leger i Parken og har en dejlig Hjemtur med Opholdpaa en Grøftekant, hvor vi synger Vandresange.September: En Lørdag sætter et Cyklehold Kurs mod Tillitze, hvor vi har enmorsom Week=end til Søndag Aften. Nogle Elever samler Aks(ialt 180 Pund). Pengene derfor henlægges til en beskedenByggefond, der gerne engang med Tiden skulde kunne rejse enBjælkehytte, som vi kan bruge til WeeksendsTure.Ca. 125 Forældre samles i Gymnastiksalen omkring et fæls lesKaffebord, som Børnene har pyntet. Der gøres Rede forforskellige Forhold vedrørende Skolen. Der udspinder sig enlivlig Debat om Indførelsen af en Skolehue. Skoles huen er ikkeopgivet, men Tidspunktet for dens Indførelse er udsat indtilvidere. To mindre Klasser er paa en Tur til Ravnsborg ogJættestuen i Birket.Oktober: I Oktoberferien drager et Hold Elever og Lærere til Til« litze, hvorder afholdes nogle Dages fornøjelig Lejrskole. Der holdesNatmanøvre, arrangeres Sporlege o. s. v.November: Skolen faar Besøg af Undervisningsinspektør O. Bjørne« boe, derbeser Lokalerne og paahører Undervisningen.December: Den 1. December tændes i Gymnastiksalen paa en Advents krans,det første af 24 Lys. Et Hold Elever træder om Eftermiddagenesammen for at lave Julepynt til det store Juletræ iGymnastiksalen. Den 20. December holder III. Real en morsomJulefest, hvortil Lærerne og Bestyreisen er indbudt. Næste Dagholdes i Gymnastiksalen Juleafslutningen rundt om det storeTræ. En Del af Forældrene deltager i Afslutningen. PastorBlockmann taler til Børnene.Januar, Februar, Marts: Den haarde Vinter tvinger os til at holde 14 DagesKuldeferie. Der afholdes en ekstraordinær Generals forsamlingom Udvidelse af Skolen. Eleverne ved Skolen faar Lejlighed tilat se en Tryllekunstner.April:Vi tager paa en Paasketur til Tillitze. Skolens Elever seren udmærket Jagtfilm. Den 29. April afholdes den aarligeSkolefest.Den finder Sted i ReventlowsParken. Ca. 500 Mennesker samlesfor at se de smaa Skuespilleres Præstation paa de11

skraa Brædder. Forestillingen gaar godt. Derefter aabnes andenAfdeling med en Polonaise under Ledelse af Fru KonsulWiingaard. Senere paa Aftenen er der Kotillon.SKOLEKOMEDIENMaj:Juni:Den skriftlige Eksamen begynder. 4 Hold Elever fremføresved en Gymnastikopvisning i Maanedens Slutning.Elever fra Klasserne indtil III. Real incl. tager paa enCykletur til Maribo og sejler til Borgø, hvor der leges Røvere ogSoldater o. s. v. Den 26. Juni Kl. 10: Aarsafr slutning. Den 29.Juni Kl. 9 starter vi paa Skolens aa lige Skovtur, de" i'enne Ganggaar til Bandholm og Knuthen borg Park. Vi opfordrer samtidigForældrene til at tage med os og være Deltagere i det langeCykletog.12

SKOLEPENGENESatserne for de forskellige Klasser i det kommende Skole* aar er:Forberedelseski........................... 15 Kr. pr. MaanedI. Mellem ............................... 16 » » »II. Mellem................................. 17 » » »II. Real...................................... 18 » » »III. Real .................................... 19 » » »IV. Real .................................... 20 » » »Søskendemoderation: Naar flere Søskende samtidig søger Skolen,ydes der følgende Moderation: Af 2 Børn faar det første x li Friplads, af3 Børn faar det første Va. det andet 'U Friplads o. s. v.Skolepengene betales maanedsvis forud. For Juli Maaned bedesBeløbet betalt inden Sommerferien. Brændselspengene betales af alleElever, uanset Moderation i Skolepengene. De udgjorde i det forløbneAar 2 Rater å 7,50 Kr. Brændselsraterne forfalder d. 1. Oktober og d.1. Februar.Skolepengene maa betales uden Hensyn til Ferier eller Forsømmelser.Dog udredes der ved langvarig Sygdom kun Skolepengefor den Maaned, hvori Sygdommen er begyndt, og den følgende.Ved Udmeldelse af Skolen betales Skolepenge for den Maaned, hvoriUdmeldelsen finder Sted, og de to flg. Maaneder. Af Hensyn tilFripladstilskud modtages Udmedelse af Elever, der oppebærer hel ellerdelvis Friplads, kun til en 1. August og maa da ske inden Udgangen afJuni.Elever, der indstiller sig til Mellemskoleeksamen, betaler iEksamensgebyr Kr. 25. Til Realeksamen betales i Gebyr Kr. 15.Elever, der gaar op til Præliminæreksamen, betaler 30 Kr. iEksamensgebyr. Af disse Gebyrer tilfalder en Del Staten.FRIPLADSERTil flinke Elever kan der hvert Aar uddeles hele eller delviseFripladser, idet Staten tildeler de eksamensberettigede Realskoler etBeløb til Dækning af Fripladser. Forældre,13

i»Jaafremt De ønsker yderligere Oplysninger,er jeg gerne til Tjeneste mod saadanne. For atDe ikke skal gaa forgæves, beder jeg Demforinden ringe og aftale Tid.Svend^A. Hirshals.

Horslunde Realskoles ElevforeningAaarsskrift 1942

Mindeord.Realskolens mangeaarige Formand, Læge K. L. Knudsen, Horslunde,afgik ved Døden den 27. Juni og blev begravet den 1. Juli fra Kapelletpaa den ny Kirkegaard i Roskilde. Et stort Følge af Slægt og Vennervar med til at gøre Jordefærden til en smuk Højtidelighed. Smuktpyntet med Blomster stod den hvide Kiste omgivet af Blomsterdekorationer,deriblandt signerede Kranse fra Kollegerne paa Vestlolland,Horslunde Realskole, Ejner Munksgaards For« lag og HorslundeRealskoles Elevforening. Højtideligheden indledtes med Salmen »Atsige Verden ret Farvel«. Domprovst Ege, Roskilde, talte smukt overden gamle Læge, der Livet igennem havde fulgt sine Patienter paaVej, ogsaa naar Overmagten kom, og Lægekunsten hørte op. EfterDomprovstens Tale sang Følget »Jeg lever og ved«, og til Tonerne af»Den store Mester kommer« blev Baaren af Familien baaret tilGraven, hvor man sang »Klokken slaar«, og hvor den afdødesSvigersøn, Mejeri* bestyrer Chr. Jensen, Kildevang, Ringsted, udtaltesmukke Mindeord og takkede for Deltagelsen.Elevforeningen mindes afdøde som den energiske og dygtigeFormand for Realskolen igennem 30 Aar. Realskolens Virke og Gangi det hele taget var Lægens store Interesse. Han havde den Sorg atmiste sine 2 Børn, der begge havde taget deres Eksamen paa Skolen,nemlig Tandlæge Albert Knudsen, Maribo, og Fru MejeribestyrerM.Jensen, Ringsted.Æret være Læge Knudsens Minde!ELEVFORENINGEN

Den 29.aprilafholdtes den første aarlige Skolefest. Den fandt Sted i Rewentlovparken,hvor ca. 500 Mennesker samledes for at se de smaa Skuespilleres Præsentationpaa de skraa Brædder. Forestillingen gik godt. Derefter aab nedesanden Afdeling med en Polonaise under Ledelse af Fru Konsul Vingaard.Senere paa Aftenen var der Kotillon og Dans. Den 28. September afholdtesden anden Skolefest i Rewentlovparken, hvor ca. 600 Mennesker var mødt.Der opførtes Skolekomedien »Kloge Ellen« samt var der Indvielse af en nyFane til Skolen. Denne Fane er fremskaffet dels ved Indtægten af ElevernesAksindsamling, dels ved Gaver fra en lille Kreds af Damer, der ønsker atvære anonyme. Musikken leveredes af Richard Petersen's Orkester fraNakskov. Denne Fest fik et overordentlig smukt Forløb og vil blive gentagethvert Aar paa samme Tid og Sted, og alle tidligere Elever er altid hjersteligvelkommen.Skoleudvidelsen i 1940I Juni Maaned blev et Opraab udsendt af Skolens Bestyrelse samt anbefalet afforskellige Interesserede om at faa udvidet Skolen. Skolebygningen, der blevrejst i 1895, kunde ikke give Plads til mere end ca. 60 Elever, og i Øjeblikketer Antallet paa over 100. Der blev ansøgt Staten om Tilskud og Laan tilOmbygning af Skolen i Henhold til Lovgivningen om Støtte til Byggeri paaLandet. Der blev tildelt Skolen et Tilskud paa 5.000 Kr. afdrags og rentefrit,samt et Laan paa 17.000 Kr. Landbostandens Sparekasse gav et Annuitetslaanpaa 10.000 Kr. samt et 15=aarigt Laan paa 5.000 Kr. samt 6.000 Kr. fraPrivate. Den 30. Oktober blev den nye Tilbygning indviet ved enHøjtidelighed, som afholdtes i Skolens Gymnastiksal, der i den Anledning varfestlig uds smykket med Efteraarsløv og Dannebrogsflag. De lange Bordestrakte sig gennem hele Salen, og ved dem sad bænket Lærere, Forældre, enRepræsentation for de Mennesker, der har ydet Bidrag til Skolens Om>bygning, forskellige Honoratiores og ikke at forglemme Skolebørnene.Formanden for Skolen, Købmand Steen, bød Velkommen og talte for deForarbejder, der var gjort for denne Skoleudvidelse. Efter hans Tale førtesFanen ind, og man sang første og sidste Vers af »Der er ingen« ting der maner—«, hvorefter Skolebestyrer Hirshals tog Ordet og udtalte: »Min Tale her vedIndvielsen vil jeg gerne forme som en Appel, der kort kan udtrykkes saaledes:Lad os føle den Forpligtelse, der følger med at have en Gave; lad os føle detAnsvar, der følger med, at der er vist os Tillid«. Dernæst Tale afElevforeningens Formand, der paa ForeningensVegne lykønskede Skolenmed Udvidelsen. Dernæst en Hilsen2

fra Undervisningsinspektør Bjørnebo og Folketingsmand A. M. Hansen, dervar forhindret i at komme til Stede. — Tale af Pastor Blockmann. der talte udfra det 4. Bud: »Du skal ære din Fader og Moder«. — Arkitekt Ørsholt talte foralt det gode Samarbejde med Haandværkerne under Opførelsen. —Skolekommissionsformand, Dyrlæge A. Jacobsen udtalte, at Skolen er danskog skal vedblive at være dansk i hele sin Aand og sit Arbejde, saa den kanpræge den Ungdom, der skal føre Danmark fremover. — Lærer Ravn talte forLærerpersonalet, for hvilke han haabede, at de fremdeles maatte være i Standtil at gøre deres Indsats til Gavn for Fædrelandet. »Der er et yndigt Land« blevafsunget. Gaardejer S. Krarup, Nøbbølle, takkede Bestyrer Hirshals, fordi hanhavde været Sjælen i Foretagendet. — Gartner Høyer Samuelsen tolkede somgammel Elev sin Tak til Skolen for det arbejde, den havde udført. —Førstelærer Hansen, Horslunde Kommuneskole, lykønskede Real skolen —Formanden for det tilsynsførende Byggeudvalg, Købmand H. C. Jensen,Nøbbølle, gjorde Rede for Udvalgets Arbejde og Bygs ningens Økonomi. —Hermed var Festligheden forbi, og man besaa derefter Nybygningen.Oprindelig var der i Skolebygningen 6 smaa Lokaler. Der er nu i Stedet 6store, fra 60 Elever er der nu Plads til 140. Der er for Tiden 121 Elever iSkolen, det største Antal i Skolens Historie.Nybygningen er blevet til som følgende: Et gammelt Udhus er revet ned oghar givet Plads for en vinkelformet Tilbygning, der rummer 2 store Lokalerforneden og et stort ovenpaa; yderligere er der i en anden Tilbygning Fyrrum,og paa det flade Tag er en Altan med Adgang fra Førstesalen, saaledes at denkan bruges ved Friluftsundervisning. Et gammelt Klasseværelse er omdannettil Toilet for Drenge og Piger med et Forrum med Haandvask. Nye Skolebordeog malet i lyse Farver overalt. Moderniseringen har kostet ca. 45.000 Kr.3

Tydeligt husker jeg min første Skoledag paa HorslundeRealskole, det maa have været i Aaret 1898. En hel lillePrivatskole, bestaaende af en Lærerinde og fire Elever blevflyttet fra Horslunde Præstegaard til Realskolen. Vi syntes, vikom ind under meget store Forhold, de mange Lærerkræfter, demange Klasseværelser, ja, det var jo noget andet end det, vi varvante til — snart lærte vi dog at indordne os under de nyeForhold, men een Ting savnede vi, Præsten gaardshaven, dervar Frikvarterernes eventyrlig skønne Tumleplads. — —Naar jeg tænker tilbage paa den Tid, maa jeg i Taknemmelighedmindes mine afdøde Lærere: den kundskabsrigeMagister Kelter=Wesenberg, der i en lang Aarrække varSkolens Bestyrer, og hvis danske og engelske Timer, vi var saaglade for. Frk. Nielsen, som i mere end 20 Aar gav sinArbejdskraft og rige Evner for at bibringe Eleverne det mestmulige og vor elskelige Matematiklærer, cand. phil. Vilh.Jensen, som jeg tror, jeg tør sige, ikke havde een Uven blandtEleverne, ligegyldigt om de var matemas tikbegavede eller ej.I mine gode Barndomsminder fra Horslunde har Realskolen sinstore Plads. Skolelivets Hverdage med deres Glæder og Sorger,med Interesse for det ene Fag og Uvilje mod det andet, medSympati mod een Lærer og Antipati for en anden, ja, det er vistnoget, der til alle Tider er fælles for alle Skoler og for alleElever; — men faar man det, man syntes var ubehageligt paatilstrækkelig stor Afstand, saa glemmer man det og mindes kundet lyse og gode og sander Digterens Ord: »dit Paradis var kun,da du var lille«. Skolelivets Festdage var især de aarlige Baller,hvortil4

vi glædede os meget og fra Ledelsens Side blev der ogsaagjort alt for at gøre dem saa stilfulde og smukke, som detvar muligt under den Tids mere primitive Forhold. At arrangereen flot Kotillon blev der lagt meget Arbejde og Opfindsomhedi, og den blev imødeset med stor Spændingfra Elevernes Side. Skolens Bestyrer, det var den Gang enSelvfølge, at han var iført»Kjole og Hvidt«, førteBallet op med ældste Klas«ses ældste kvindelige Elev,og det kan nok være, man»følte sig stor«, naar manved sin Bestyrers Arme gikden traditionelle Polonaise,efterfulgt af alle Ballets Del*tagere, som en højtideligIndledning til den egent*lige Dans. --------- Ja, saadanvar den Tids Skoleballer!Tiderne skiftede, andre Ele* verafløste de gamle, som nu Fru skovrider E . M> Q^ Liiiiendai, M skulde tilat prøve Vingerne.For mit Vedkommende vendte jeg tilbage til min gamleSkole for at undervise der en kortere Periode, men ogsaafra den Tid har jeg gode Minder — om elskværdige Kollegerog prægtige Elever, ja, enkelte staar endnu for mig saa lyslevende,velsagtens fordi de var saa interesserede og opmærksommeog ansporede en Lærer til at yde sit bedste.Jeg mindes jer, Ejner, Johannes, Hans Ludvig og hvad Inu hed, med Tak. -------------Det har været en Glæde, gennem Elevforeningens Aars skrift, atgense Navne paa gamle Kammerater og Elever, at genkalde dem iErindringen og lade Tanken en Stund finde Hvile ved at dvæle iBarndommens og Ungdommens sollyse Land.Borella.E. M. QVIST, f.5

Lidt om noget smaat.Vi kender ikke noget, der er mindre end en Elektron. Og daElektroner er saa smaa, er det meget rimeligt, at de findes i stortAntal. De træffes overalt, da de er til Stede i alle Stoffer. Det erderfor nok Umagen værd at se lidt paa, hvad vi ved om disseSmaafyre.Det har virkelig været muligt at finde Vægten af en Elektron.Den vejer saa ufattelig lidt som 0,9.10-^27 Gram. Der gaaraltsaa ca. 1000 Billioner Billioner Elektroner paa 1 Gram. Deter dog ikke svært at »faa fat« paa saa mange Elektroner paa eenGang. Vi kan let skaffe os saa meget af et eller andet Stof, at detfornødne Antal Elektroner er til Stede i denne Stofmængde.Dette vil f. Eks. være Til* fældet i 1839 g Brint, og denneBrintmængde findes i 9 Gange saa meget Vand. Det bliver ca.16,5 Liter, og det kan man ikke kalde nogen stor Stofmængde.Elektronerne træffes saa hyppigt i Stoffet, at vi kan anslaa densamlede Vægt af alle her eksisterende Elektroner til VMOOO afhele Jordens Vægt uden at ramme helt ved Siden af. Som viskal se om lidt, kan denne Vægt dog ikke være konstant.En Elektron er Bærer af det mindste Kvantum Elektricitet, derkan forekomme, og dette Kvantum er lige stort hos alleElektroner. Vi kalder denne lille Ladning »det elek* triskeElementarKvantum«. Denne Størrelse har man ogsaa maalt; dervar flere Videnskabsmænd, der tumlede med dette Problem.Lad os nævne en enkelt, maaske den mest geniale af dem:Amerikaneren Millikan. Han lod smaa Oliepartikler, dannet vedForstøvning, dale ned fra en elektrisk ladet Beholder forbi etMikroskop. Over og under Partiklernes Bane var anbragt enMetalplade, som Millikan kunde give forskellige elektriskeSpændinger efter Behag. Ved at maale Partiklernes forskelligeFaldhastigheder, som han iagttog gennem Mikroskopet, blevMillikan i Stand til at beregne Størrelsen af de faldendePartiklers elektriske Ladning og fandt paa denne Maade, atLadningen ikke i noget Tilfælde var under en vis Størrelse ogellers altid6

et helt Multiplum af denne Størrelse. Dette var et forhav* sende fintudført Eksperiment og fastslog Tilstedeværelsen af et udeleligtelektrisk Mindstemaal. Efter dette er en Elektron ladet til en negativelektrisk Spænding paa 1,6.10^-12 Volt. Det er ganske vist en megetlille Ladning, men den er alligevel stor nok til sit Eormaal. Ved Hjælpaf deres elektriske Ladning holdes Elektronerne bundet til nogle. mange Gange tungere Par-| tikler af Stoffet, nemligAtomkernerne, og danner sammenmed disse Stoffet. De fysiske ogkemiske Forskelle paaGrundstofferne bestemmes for enstor Del af det Antal Elektroner, derer bundet til en Atomkerne iStoffet, og enhver Atomkernebesidder et tilsvarende AntalElementår Kvanter med positivtFor tegn. Man har nummereret alleGrundstoffer fra 1 til 92 efter deresAtomkerners Indhold afElementarKvanter, og af disse 92Stoffer har man fundet 90; de 2Grundstoffer, der endnu mangler,dukker maaske op ved Lejlighed.Overlærer Fr. Dams.iger, HerningI Atomet bevæger Elektronerne sig i Baneromkring Ker nen. De inderste Elektroners Baner er nærmest cirkelformede,mens de ydre Elektroners Baner er mere langstrakte, og paaderes Rundtur omkring det dominerende Centrallegeme smutter disseElektroner maaske tæt ind forbi dette for atter at fjerne sig saa »langt«bort, at de kommer i Fare for at rive sig helt løs fra Atomet. Saadanneløsgaaende Elektroner findes især i alle elektriskledende Stoffer, ognaar der løber en elektrisk Strøm gennem en Metaltraad,vil det bare sige, at Sværme af Elektroner drives igennem Traaden fra den eneJ Ende til den anden. Paa denne Maade bringes Elektromotoren til at gaa,Lampen til at lyse og Telefonen til at tale. Under Strømmens Gang er der antageligen livlig »Bytten Gaarde« mellem løse og bundne Elektroner iAtomernes yderste Elektronbaner. Kommer en fri Elektron i passendeNærhed (10^~ 7 mm) af et Atom, der netop har mistet en Elektron ogderfor har en fri positiv Ladning, der svarer til Elektronens negative,

liver den indfanget og gaar i en langstrakt Bane ind i et Kredsløbsom en Bestanddel af Atomet, der nu er elektrisk neutralt. En Elektronkan rives bort fra sit Atom ved elektromagnetisk Straaling. Hvis enRadiobølge fra Kalundborg rammer vor Antenne, sætter den frieElektroner i Antennetraaden i Bevægelse i vekslende Retning, og harvi indstillet vort Apparat paa Kalundborg, farer Elektroner ind paa detførste Radiorørs Gitter i skiftende Takt og Mængde, hvor de faar denOpgave at regulere Passagen gennem Gitteret af andre løsgaaendeElektroner, der er slynget ud fra den ophedede Glødetraad i Røret ognu er paa Vej til Rørets positivt ladede Plads for derfra at giveskiftende Spændinger til de følgende Forstærkerrørs Gitter ogsaaledes videre, indtil Højtalerens Kredsløb er naaet, og denne faarMæle.Som bekendt er Radiorøret næsten lufttomt. Det minder derfor en Delom Katoderør, Røntgenrør o. 1., som vi kender dem fra Fysiktimernepaa Skolen. I disse Rør kan man sætte Elektroner i stærk Fart. De kanopnaa en Hastighed paa 20.000 eller flere Gange dette Antal km iSekundet. Der« ved bliver de. trods deres ringe Vægt, i Stand til attrænge ind imellem de trufne Atomers dybere lejrede Elektroner ogslynge disse helt ud af Atomet. Under dette voldsomme Hærværkfrigøres samtidig en elektromagnetisk Straaling af Bølgelængder, derligger mellem l(H-8 og 10^-6 m m. Disse straaler er Røntgenstraaler,som vi jo har umaadelig megen Nytte af. Under Passagen i visseKatoderør forstyrrer Elektronerne under deres Fart ogsaa Ligevægten iLuft* restens og Glassets Atomsystemer, og en Virkning heraf erFremkomsten af forskelligt farvede Lysstraaler.Omvendt kan baade Røntgenstraaler og Lysstraaler slaa Elektroner udaf Atomer (Eks.: Fotocellen), og det samme er Tilfældet med deStraaler, der udgaar fra de radioaktive Stoffer. Disse Stoffer udsenderElektroner med Hastigheder helt op imod Lysets Hastighed, altsaanæsten 300.000 km i Sekundet. Foruden Elektroner udsenderradioaktive Stoffer Straaler af ca. 2—7 Tusinde Gange tungereKernepartikler samt elektromagnetiske Straaler (Gammastraaler) afsamme Karakter som Røntgenstraaler.Jorden rammes uden Ophør af en spredt Straaling ude fra Rummet.Denne Straaling kaldes Højdestraaling eller kos* misk Straaling; densOprindelse er endnu ikke afsløret trods adskillige Ballonfarter tilStratosfæren; men den inde* holder ogsaa Elektroner foruden enyderst kortbølget Gamma* straaling og positivt ladede Partikler.Elektronen har en positivt ladet »Mage«, der har samme8

Vægt og Ladning som Elektronen. Den kaldes Positronen, ogden synes at blive skabt ved en Gammastraales Indfald i enAtomkerne, mens der samtidig skabes en Elektron. StraalensEnergi er blevet forvandlet til Masse. Kraft er blevet til Stof.Positronen forener sig efter en yderst kortvarig selvstændigTilværelse med den første, den bedste Elektron, og Resultatetbliver en ny Gammastraaling, mens de to smaa Stofmængderforsvinder. Masse bliver til Energi, Stof til Kraft.Hvad skal man sige ? Ja, hvad sagde de gamle Filosoffer, oghvad' sagde den gamle Salmedigter H. A. Brorson?FR. DAMSAGER9

Elevforeningens Sommerudflugt.Elevforeningen paa UdflugtElevforeningen holdt sin Sommerudflugt Søndag den 24. August til Masnedøværket og Vordingborg. Tilslutningen var ret god. De fleste togmed Toget og en Del cyklede. Vi samledes Kl. 15 paa Storstrømss broens Restauration, hvor Kaffen blev indtaget og hvor vort MedlemDriftsleder Johs. Bækkel Petersen bød Velkommen til Masnedø. Efter Kaffen marcherede vi alle til Værket, hvor Petersen fremviste det frayderst til inderst, hvilket fangede alles Interesse. Efter Besøget der, gik Turen til Kirkeskovpavillonen, hvor Fællesspisning fandt Sted, og flereMedlemmer sluttede sig nu til, og vi havde en meget fornøjelig Aften sammen. Efter fælles Kaffebord sluttedes der af og Hjemturen foregik iMørklægningstimerne pr. Tog og Cykle.Nota bene!I Aar udsender Foreningen deres Aarsskrift pr. Postopkrævning, hvorvedKontingentet dermed er betalt. Vi beder Medlemmerne venligstindløse Aarsskriftet, da Udgifterne er betydelige og for at vi kanfortsætte med Udsendelsen igennem Aarene. Samtidig kan vi meddele,at Generalforsamlingen for 1942 vil blive afholdt paa Realskolen i MajMaaned samtidig med, at vi faar vor gamle Skole at se i et nyt Udstyr,og hvor vi da venter, at alle, som kan, vil møde op. I 1945 fejrer Realskolensit 50 Aars Jubilæum, og en stor Fest vil blive arrangeret paaSkolen.BESTYRELSEN10

Horslunde Realskole er en Eksamensberettiget Skole, der oppebærer Tilskudfra Stat, Kommune og Amt.Elevernes Skolegang afsluttedes atter i Aar med Præliminæreksamen. Detsamme vil ske i Aarene indtil 1944. Samme Aar afholdes der for første GangMellemskoleeksamen ved denne Skole. Fra 1945 afholdes der hvert Aarbaade Mellemskole« og Realeksamen.Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen:Knud Andersen, S. af Arbejdsmand A., Horslunde .... 90 2 / 3 2 SprogPoul Jensen, Adoptivs. af A. Karstensen, Nøbbølle . . 76VB 2 SprogEdel Jørgensen, D. af Gdr. Jørgensen, Utterslev................. H0 2 /s 2 SprogRita Thomsen, D. af Propt. T., Egelund, Birket ................... 89 2 SprogVed Aarsskiftet var der 121 Elever paa Skolen, det højeste Antal i SkolensHistorie.Nye medlemmer i 1941.Forlod FødselsaarSkolen og DatoProprietær Gunnar Clausen, Orehavegaard, Horslunde.Proprietær Svend Coulthard, Skredtorpegaard, Onsevig.1916 Proprietær Poul Henrik Bøgvad Theil, Kathrinesminde,Urne Svinsbjerg.1914 Proprietær Knud Sølling Bøgvad Theil, Kristinefeldt,Græshave, Gloslunde.Fru Anna Elva Klinke, f. Rudolph, Klinkeskovgaard,Kragenæs.Lærer Hans Claudius Larsen, Vindeby Skovskole, Onsevig.Landmand Folmer Johannes Rasmussen, Pileskovgaard,Nakskov.Lærer Erik Knudsen, Svanholmsvej 15, København V.Fru Bertha Borre, f. Rasmussen, Pollerupgaard, Hors«lunde.Handelsgartner Hans Jacob Høyer Samuelsen, Horslunde.Kommis Povl Pilt Rasmussen, Ørslykke Brugsforening.Elever i 4.Realklasse, der dimmiteres i 1942 .:2/523/11født1925192726/11 19256/46/1119271926Poul Jensen, Nøbbølle, Horslunde. PederPedersen, Mageltvinggaard, Torrig. EllyBaadesgaard, Svinsbjerg. Knud EjlerEriksen, Svinsbjerg. Henning Poulsen,Henning Poulsen Horslunde.11

født'/8 1926 Thorkild Rasmussen, Nøbbet, Svinsbjerg.5 / 10 1927 Birgit Christiansen, Nøbbet, Svinsbjerg.5 /11 1926 Esther Jensen, Bønnedlund, Torrig.18 / 9 1926 Lisi Dyssegaard, Utterslev Præstegaard, Kastager.22 / 3 1926 Lizzi Jønch, Fuglegaard, Nøbbet, Svinsbjerg.2 / 8 1926 Tove Olsen, Tjørnebygaard, Onsevig.blev i Aaret 1903 taget af:16 født/1 1887 Marius Hartmann Andersen.............................................. 3 Sprog27/101886 Emma Marie Borella ....................................................... do.19/5 1887 Hans Albin Wegener ........................................................ 2 Sprog14 /4 1887 Peter Laurits Viggo Nielsen............................................... do.190416/ 8 1887 Aage Buch ..................................................................... 2 Sprog17/4 1887 Agnes Henriette Hansen .................................................. 3 Sprog2/ 3 1887 Frits Carl Joachim Hansen ............................................... 2 Sprog26/ 6 1887 Niels Alfred Højgrav Huns ............................................... do.25 / 12 1888 Georg Iver Knudsen............................ ......................... 3 Sprog21/ 3 1889 Henrik Olesen................................................................. do.15/ 8 1889 Jean Oluf Christensen Olsen............................................ do.1/6 1887 Fanny Laura Cæsilie Therkelsen...................................... do.14/10 1887 Erik Harald Wedderkopp ........................................... do.190528/ 4 1889 Niels Peter Brix.............................................................. 2 Sprog27 / 3 1887 Anna Ingeborg Marie Engelstoft ........................................ 3 Sprog15/ 12 1889 Lars Jørgen Aage Jensen.................................................. do.22 / 9 1888 Niels Frans Jørgensen....................................................... 2 Sprog24 / 5 1889 Johannes Krebs .............................................................. 3 Sprog18/111888 Hans Christian Asger Larsen...................................... 2 Sprog18/1 1890 Christian Marius Kvist................................................ do,21/8 1889 Clara Helene Schwartz ............................................... 3 Sprog190611/111890 Jørgen Buch................................................................ 3 Sprog9/ 3 1891 Frans Engelstoft ............................................................. do.29/1 1891 Marie Dorthea Jensen...................................................... do.6/1 1889 Ingeborg Christiane Knudsen .......................................... do.2 / 4 1891 Iver Johannes Momme.................................................... do.8/1 1890 Bodil Margrethe Nielsen................................................. do.17 / 4 1891 Jørgen Rasmussen........................................................... 2 Sprog23 /10 1890 Agnes Marie Rasmussen.................................................. 3 Sprog15/10 1891 Valdemar Frederik Schwartz ............................................ 2 Sprog12

Horslunde RealskolesElevforeningAarskrift1943

Skolemindercfra VerdenskrigsaareneAf Ekspeditionssekretær i Justitsministeriet, cand.jur. H. L. Thomsen,Min Skolegang i Realskolen begyndte i hin hede Sommer i1914, der er blevet berømt, men ikke for det gode. Eksamen fikjeg i 1917, og hele min Skole tid i Realskolen komaltsaa til at ligge i Verdenskrigens Skygge.tf. ■ ' ■■Skoledrenge er selvfølgelig altid levende optaget afde store Ting, der sker udenom dem, det ligger iDrengesindet. Og de Samtaler, vi havde indbyrdes saa vel sommed Lærerne om Krigens skiftende Situationer, hører tilde Minder fra min Skoletid, der staar klarest for mig; en afLærerne havde den strategiske Stilling ført a jour ved Hjælp afNipsenaale paa et stort Landkort, og ved det Kort aflagde vihyppige Besøg.Men ellers ,— bortset fra denne Optagethed af, hvad der sker— maa man vel sige, at detdaglige Liv paa en Skolepræges mindre af Krig ogcand. jur. Hans Ludvig Thomsen Dyrtid end Livet de flesteandre Steder. Ganske vistkunde vore Skolevinduer afog til klirre underKanonskuddene fraØstersøen, men Kanontordenvar ogsaa før 1914 envelkendt Lyd for Lollikbørn,og ganske vist var Tøj, Mad og Brændsel blevet dyrt, men hvadvedkom det os paa Skolebænken? Dér vekslede Sprog medGeografi og Matematik med Fysik i regelbunden Over-1

ensstemmelse med Planen i vore kolorerede »Skoleskemaer«,og som det altid havde været Tilfældet, og-Historiebøgersuppleres jo ikke, før Begivenhederne er blevet Historie. Mestdirekte ramte det os vel nok, at 5-Øres-Tingene steg ogefterhaanden blev til 16-Øres-Ting, uden at de blev størrederfor, men det var dog alligevel en ringe Ulempe. Maaske védden raa Nutid ikke, hvad 5-Øres-Ting var, men det var altsaadejlige Chokaladestykker med Creme, eller Frøer ellerNegerkys, soni blev købt hos Frk. Frederiksen i den lille Butikmellem Skoleindkørselen og Jernbanen. Frk. Frederiksen varegentlig to Damer, nemlig to Søstre, der hovedsagelig levede afat sælge 5-Øres Ting til Realskolebørnene. Den ene Søster hedEllen og lød Navnet; hvad den anden hed er aldrig gaaet op formig, og det var i det hele lidt svært at holde dem ude frahinanden, skønt de vist ikke lignede hinanden Spor.Hvad angaar Lærerpersonale, har Horslunde Realskole iTidens Løb vist været baade paa Bølgetoppen og i Bølgedalen.I min Tid var det — i det væsentlige da — Bølgetop. Jeg vilikke skrive om Frk. Borella, vor charmerende og sikreFransklærerinde, eller om Hr. Damsager, den fine Pædagog,aldrig har jeg set ham give en Lussing, og dog svigtedeDisciplinen aldrig i hans Timer. Heller ikke om Hr. Sigvard,Niels Bukh-Disciplen, som fik lært selv mig n æ s t e n atholde af Gymnastiktimerne. Jeg vil ikke skrive om disse, for dehar aldrig kunnet være i Tvivl om, at vi holdt af dem. Men ladmig nævne en, som maaske ikke var saa sikker paa dette:Skolebestyrer Lambek, og lad mig protestere mod den altforbeskedne Vurdering af egne Læreregenskaber, som Hr.Lambek selv fremkom med i Aarsskriftet for 2 Aar siden.Berøringen med Hr. Lambeks Karakter og Personlighed har —tror jeg — sat Præg for Livet paa de fleste af hans gamleElever, men han er maa-2

ske ikke helt selv blevet klar derover, for det er karakteristisk,hvad en af mine Kammerater sagde til mig i 1917 umiddelbartefter vor Eksamen: »Det er først nu gaaet op for mig, hvad Hr.Lambek betød for mig.« Saaledes gik det nok mange af os, at viførst i den sidste Del af vor Skoletid eller bagefter blev heltklare over vor Stilling til ham, og saa fik vi aldrig fortalt hamdet. Men Tak, Hr. Lambek, for de Aar, da jeg gik i Skole hosDem. Jeg mindes den Tid med Glæde, baade de hyggeligeØjeblikke paa Bænken i Skolegaarden, naar Feim-Minutters-Piben var i fuld Damp, og De med et lunt Blik under Kaskettenhørte paa al vor Snak, og ogsaa Timerne og de sjældneØjeblikke, naar vi fik Dem overtalt til at fortælle lidt omHenry George.Lad mig ogsaa nævne Frk. Møller, den søde, ivrige og altidoplagte, som saa tidlig maatte dø. Kan 1 huske, naar hun læsteVerdenshistorie op af store Værker for at gøre det hele merelevende? Eller naar hun arrangerede Valghandling, og vidrillede hende med, at Kvinder ikke burde have Valgret. Ogkan vi nogensinde glemme hendes evige Trusel om »snart atblive alvorlig vred« — og at hun aldrig blev det?Alle de glade Minder fra Timer og Legeplads har vel mestInteresse for mig selv og muligvis lidt for mineKlassekammerater; men da maaske ogsaa de læser dette, ladmig saa alligevel fremdrage et Par Træk.Der var dengang en Snebold havde knust en Rude, og vi alleblev lukket ude i Kulden, indtil den skyldige meldte sig. Vistillede op i Demonstration og for^ langte i Kor voreBrændselspenge tilbage, for naar vi ikke maatte være i Varmen.... ikke sandt? Jeg kan aldrig mindes dette uden at beundre migselv for min Frimodighed, at jeg var med i det Kor, for paaGrund af en Friplads var netop Brændselspengene mit enesteBidrag til Skolens Økonomi. Hele Proble-3

met blev dog ikke stillet paa Spidsen, for Rudeknuseren meldtesig snart frivilligt.Eller dengang »Rimersgaard« brændte, og vi alle — heleEksamensholdet — kom omtrent en Time for sent i Skole ogmaatte sidde' over. Hvor var Hr. Lam-bek vred. Han skødGnister midt i den engelske Poesi, og jeg kom til at smile. Saablev han endnu vredere, og de, der kom allersenest, fik slet ikkeLov at komme ind til Timen, skønt denne Forholdsregel næppekunde gavne deres Engelskkundskaber. Naa, vi fik da Eksamenalle alligevel, skønt en af mine Kammerater vitterligt aldrig fiklært at udtale »the«, men kaldte det en Mellemting mellem »le«og »lø«.I 1916 gik jeg »til Præst« hos Pastor Fensmark, som paaSkolen var vor myndige Religionslærer. Vi var en 4—5Kammerater, som fulgtes til og fra Præ-stegaarden og i den Tidholdt sammen i tykt og tyndt. Pastor Fensmark var megetgavmild med Frugt fra den store Præstegaardshave, og engang iet Frikvarter blev et Pæretræ rystet til Benefice for»Læsebørnene«. Else Nielsen, som havde en Spencerkjole paa,havde netop faaet fyldt godt op indenfor 1 Kjolebrystet medFrugt til senere Fortæring, da Pastoren, der vel ikke lagdeMærke til, at den spæde Pigebarm svulmede mere, end denplejede, rakte en Haandfuld Pærer hen til hende med Ordene:»Du faar vist slet ikke noget, Else, vil du ikke have disse her?«»Jo, Tak,« sagde Else og rødmede ikke. Senere komKonflrmationsdagen; da var Else saa uskyldig at se til somnogen; hun stod lige over for mig paa Kirkegulvet, saa jegkunde se, at hun havde Taarer-i sine søde Øjne. Udenfor Kirkenvekslede jeg Lykønskningskort med Alexander, husker jeg; deter ham, der nu er Elevforeningens initiativrige Formand.Lad mig saa slutte med at sende en Hilsen til mine gamleKlassekammerater. Til Ellen og Marie4

Louise — Grethe er jo død — og til alle mine Drengevenner. Erdet ikke underligt, at vi er blevet saa gamle, at vi i Aar kundehave holdt 25 Aars Jubilæum? Vi sidder spredt vidt omkring oggemmer paa vore gamle Skoleminder. Engang imellem tager videm frem. Lidt blegede af Tiden er de blevet, ogsaa lidtvemodige, og fremmede finder dem ikke altid saa morsomme,som vi selv gør det; men lad os alligevel vedblive at bevaredem.Elever i Realsko'ens IV Klasse 1911

Jeg havde den Glæde at gaa paa Korslunde Realskole fra1917 til 1920, da jeg tog min Eksamen og kort efter rejstetil Amerika paa Besøg i etAar hos min Søster. Minderfra Skoletiden fremfører jegikke her, men vil fortælleLæserne i korte Træk om minanden Tur til Amerika i 1939.Ruten gik over Esbjerg,Elisabeth ChristiansenHarwich,London,Southampton, Cherbourg iFrankrig til New York.Gennem 27 af Amerikasforenede Stater, en kort Turover Grænsen til RepublikkenMexico, langs Stillehavets Kyst omtrent til Canadas Grænse,hvorefter det atter gik hjemefter tværs over Amerikas Continentmed Ophold bl. a. i Chicago, Washington, D. C. og NewYork over Atlanterhavet til Le Havre og Paris gennem Belgienog Tyskland til Danmark.Jeg rejste med »Bumletog« og Lyntog, med »Par-keston«over Nordsøen og Verdens hurtigste og største Skibe overAtlanterhavet. Jeg kørte med Londons Busser, New York ogChicagos Højbaner, som gaar højt oppe i Luften, hævet overGadernes voldsomme Trafik og med New YorksUndergrundsbaner, der farer af Sted som et Lyn under NewYorks Skyskrabere og Hudsonfloden. — Med store Rutebilerkørte jeg fra Kyst til Kyst i Amerika. Jeg fløj over StatenKansas og kørte med Strudse i Californien. Jeg prøvedeMetroen i Paris og Tysklands Schnellzug for til6

allersidst at »bumle« fra Nykøbing til Sakskøbing.I London saa jeg Parlamentsbygningen, Westmin-ster Abbey,Buckingham Palace, St. Pauls Cathedra-len, Tower of London,hvor de pragtfulde Kronjuveler opbevares. Jeg var paa en dejligBiltur ud til Windsor, hvor jeg saa Slottet og Kirken. FraLondon rejste jeg til Southampton, hvor Verdens hurtigste Skib»Queen Mary«, Indehaveren af Atlanterhavets blaa Baand, laaparat til at føre os over Atlanterhavet paa 4 1/ 2 Døgn. Man kandaarligt nok gøre sig Begreb om, hvor stort saadan et Skib er.Jeg skal blot nævne, at det er paa over 81 Tusinde Tons. DetsLængde er 311 Meter, der er Plads til et Par Tusind Passagerer,og det har 1100 Mands Besætning. Det var en Oplevelse atrejse med dette pragtfulde Skib.Da vi en tidlig Morgen nærmede os New York var jeg førsteMand paa Dækket. Jeg vilde se Indsejlingen til New York, hvorFrihedsgudinden, Statue of Liberty, bød os velkommen.I New York tilbragte jeg en Ugestid og var flere Gange paaden store Verdensudstilling. 62 Nationer deltog i Udstillingen,og de Attraktioner, der blev budt Publikum overgik alt, hvadder hidtil er set.Danmarks Pavillonen søgte jeg først og fremmest. DensFacade var opført af Glas, og der kom rigeligt Dagslys ind iBygningen i Modsætning til de fleste andre Bygninger, hvorder brugtes kunstigt Lys. Derfor blev det danske Hus ogsaakaldt Dagslysets Pavillon. Paa Udstillingen havde jeg en Dagden store Oplevelse at se og høre Amerikas »first lady« Mrs.Roosevelt tale paa et stort Møde.I New York var jeg til Tops i den 72-Etager høje SkyskraberRockefeller Center, som jeg vil kalde en By i Byen, for omDagen opholder der sig 125,000 Mennesker i denne Bygning. IBygningen findes Verdens største Biografteater medSiddeplads til 62007

Personer. Jeg tilbragte et Par Timer i dette pragtfulde Teater.Fra New York gik Turen til Chicago, som det vai 1 mig enstor Glæde at gense, eftersom jeg opholdt mig her i længereTid i 1920. Fra Chicago rejste jeg vestpaa til Iowa og Kansasog videre gennem Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona tilCalifornia.Et helt Døgn kørte vi gennem Ørkenen. Landet laa som storeSnedriver saa langt Øjet kunde se. Ingen Træer, ingen Buske,kun Kaktus og Juccaer i Tusindvis. I New Mexico oplevede jegen frygtelig Ørkensandstorm. Det støvflne, brune Ørkensandkom som en Taage og formørkede alt. Selv Solen kunde ikkeskinne igennem. Det blev mørkt som i den mørkeste Nat.Gadebelysningen blev tændt, men intet formaaede at lyse op. IEl Centro i Syd-Californien, hvor jeg opholdt mig et Par Dage,blev 7 Aars Varmerekord slaaet netop i de Dage jeg var der.Termometret viste 48 1 /« ° Celcius. Tro mig, det var varmt. —Med Los Angeles som Maal nærmede vi os Stillehavets Kystog der var ingen Grænser for, hvad der fandtes af dejligeFrugter. Mægtige Daddelpalme-plantager, Vindruemarker ogAppelsinlunde saa man overalt, ligeledes Figen, Abrikos- ogFerskentræer. I Los Angeles opholdt jeg mig en halv SnesDage og var paa Tur i den skønne By hver Dag — ogsaa tilHollywood, hvor jeg saa «Borte med Blæsten« blive filmet.Langsomt gled vi forbi alle de pragtfulde Hjem, hvor»Stjernerne« bor.Fra Los Angeles kørte vi 752 km langs Stillehavets Kyst tilSan Francisko. I San Francisko var der ogsaaVerdensudstilling. Den var ikke saa stor som i Neiw York, mentil Gengæld smukkere. Klippehuset og Besøget i Kineserbyen,hvor der bor 28,000 Kinesere, glemmer jeg aldrig. Fra San F.kørte vi over Golden Gorte Broen videre til KæmpetræernesRige.8

Vi kørte en hel Dag i disse vidunderlige Skove. Nogle afKæmpetræerne er 2500 Aar gi. og har en Diameter paa 10—12m. Jeg havde Billet til Seattle, men desværre ikke Tid til atrejse dertil. Havde jeg haft Tid, havde jeg ogsaa standset iYellowstone Park, som jeg besøgte i 1920. Det er et Sted, manaltid længes tilbage til. De varme Kilder, Geyserne,Dyndvulkanerne, Bjerglandskaberne og de vilde Bjørne glemmerjeg aldrig.Atter kom jeg til Chicago, og efter nogle Dages Forløb rejstejeg til Washington D. C, hvor jeg havde den store Oplevelse ataflægge Besøg i baade det hvide Hus og Capetoliet. Jegopholdt mig 15 Minutter i det hvide Hus og fik Lejlighed til atse Præsident Roosevelts Saloner, Bibliotek og Billiardværel-se.Der er 114 Værelser og 8 Badeværelser, i det hvide Hus.En Eftermiddag var jeg paa en Biltur til Mt. Ver-no, hvorAmerikas første Piæsident boede for 150 Aar siden. I NewYork turede jeg atter rundt et Par Dage, før jeg rejste med»Normandie«, Verdens største Skib, til Le Havre. Det blev»Normandie«s sidste Rejse til Europa. Krigen udbrød, og detprægtige Skib kom aldrig til dets Fædreland mere, og nu er detbrændt og ligger ved Hudsonflodens Bred siom alle Tidersstørste Skibsvrag.Vi havde en herlig Tur over Atlanten. Golfstrømmen var lidtvarm. Fra Le Havre rejste jeg til Paris, hvor jeg opholdt mig etPar Dage og var paa flere dejlige Rundture, bl. a. til Versailles.Fra Paris rejste jeg gennem Nordfrankrig, Belgien ogTyskland til Danmark.Og taknemlig var jeg, fordi jeg naaede hjem, indenden frygtelige Verdenskrig udbrød — kun nogle faaDage efter.ELISABETH CHRISTIANSEN.Lærerinde, Kalø Skole,Saxkjøbing.9

Skoleminder 1915-1919Som tidligere Elev paa Horslunde Realskole og somFormand for vor Elevforening synes jeg, at Tiden nu er inde,hvor jeg maa fortælle lidt fra Aarene,der svandt. Jeg tilbragteTiden paa Skolen i Aarene1915—19,Ver den skrigs aarene. Jegtraadte ind ad Dørene i 5. Klasse d.18. August 1915, efter at Fader ogjeg havde aftalt med Skolens Bestyrer,,Hr. Lambek, d. 17., Dagen iForvejen, om at komme paa Skole.Det var altsaa i ellevte Time, at jegtog Beslutningen og har aldrig nogensindefortrudt det. Jeg havdegaaet 6 Aar i Nøbbet Kommuneskoleog havde altid næret en visBetænkelighed ved Eleverne fraden højere Skole i Horslunde. Dergik paa det Tidspunkt nogle storeA, FerdinandsenDrenge og Piger paa Skolen, som vi Børn fra Kommuneskolenaltid var bange for, i Særdeleshed Drengene. Krigen var altid iGang, naar Realskolebørnenes Vogne viste sig, og jeg husker,at der ofte skete et eller andet de Dage. Engang blev et stortStykke moden Havre nedlagt ved Slagsmaal og saadan kundenævnes mere. Jeg fik da saavel som andre, der holdt sit Indtogpaa Skolen, min Daab under Vandposten og derefter Rideturenpaa Tjørnehækken til Jernbanen; og saa var Ouverturen givet til4 Aars Læsetid paa Skolen. Ja, den Tid glemmer jeg aldrig.Den har, tror jeg at kunne sige, aldrig været en skønnere Tid formig, endskønt man i den voksne Alder og Ægteskabet harmange smukke Minder. De Elever og det Lærerpersonale manhar færdes imellem glemmer jeg aldrig, i SærdeleshedEleverne, og det var ogsaa min store Glæde, da vi fik startet vorElevforening i 1939, til yder-10

ligere Styrkelse af Minder fra Skole- og Barndomstiden iKorslunde, om jeg saa maa kalde det. Det har været et Arbejdeat faa den startet, men til Gengæld en af de største Glæder formig saavel som for andre, at det blev til Virkelighed med den.Det var ogsaa mærkeligt, at der skulde gaa saa mange Aar,inden vi kunde tage os sammen og danne den. Det er mitØnske, at den vil leve videre, naar vore Dage er talte. Men lidtvæk fra Foreningen og til Skoletiden,— Jeg gjorde min Indtræden i 5. Klasse med 3 Sprog ogMatematik. Det var en haard Kost at komme fra Kommuneskoletil et saadant Bord. En af de første, jeg lagde Mærke til, var vorKlasselærerinde, Frk. Elisabeth Nielsen. Ja, hun var flink ogdygtig, men paa den Tid bleven ældre. »Et Blyant«, somhun sagde, havde hun altid i Haanden og prikkede os ofte medden. Ja, hun hamrede os igennem Fransken. Vi skulde lære det,og det var svært, saa maat-te vi op og staa ved Katederet, og detkunde ofte vare længe, før vi forlod det. Vor Historielærerindevar Frk. Julie Møller, som forstod at gøre os meget interesseret iFaget, og hendes Hund, Onkas, glemmes ikke. Den stod gerneog kiggede paa Trappegangen, naar den ventede sin Ejerinde optil den lille Lejlighed oven paa Skolen. Disse to Lærerinder er nubegge væk, men glemmes ikke. De nulevende skal man vel varesig for at udtale sig om, men jeg kan saa vel som andre bevidne,at Skolen har og har haft meget dygtige Lærere, som vi Eleverer stolte af, og vi kan ikke undervurdere deres Indsats; ogmange Drenge og Piger, der sidder rundt i Stillinger i det ganskeLand, udgaaet fra Horslunde Realskole, har en Tak til vorgamle Skole at bringe. Det var en drøj Tid, men en interessantTid, og der blev arbejdet. Dengang blev der kørt med Tog,Jumbe, Gig og Cykle. Det samme gør sig gældende nu for de,Elever, der kører langvejs fra. Jeg havde den Glæde at faaTilbud paa at køre med Hansa, Anna og Ella, alle fra min Egn.Vi havde mange fornøjelige Timer sammen, som aldrigglemmes, og der blev regnet Stykker og der blev læst og derblev udspurgt om det ene og det andet. Vi hjalp hinanden saagodt vi kunde. Vi var enige. Der var Sammenhold, indtilEksamen rykkede frem og vi skulde i Ilden ved det grønneBord. Jeg mindes vore Botanisereture til Pederstrup11

og Vesterborg Sø med Lærer Sigvard, som nu er i Sydamerika.Han var en munter Lærer og hans Gymnastik fra Ollerup sattesit Præg paa os. Ja, mange Lærere kan nævnes. BestyrerHyllemose erindres ligeledes. Viceskoleinspektør MagnusRasmussen. Hans klare og bestemte Maade at undervise paa.En maa ikke glemmes, det er afdøde Lærer Hollesen, der dødeaf spansk Syge i 1918. Vi var mange Elever, der havde denfæle Sygdom. Jeg maatte lægge mig den 5. December, mennaaede at komme op og følge Lærer Hollesens Baare 4. Juledagtil Banen. Han er jordet paa Ødis Bramdrup Kirkegaard vedden gamle Grænse. — Aarene gik. Eksamen kom i 1919. Detvar store Dage; den 9. Juli fik man sit Bevis. Eksamen varoverstaaet. Den 12. Juli begyndte-jeg som Jernbaneelev paaKorslunde Station, fastansat, kun 3 Dages Sommerferie. Detvar ikke meget, men Fader havde aftalt med Postmester Støjholm,at jeg nu skulde begynde, og saa var det Alvor. — DenTid, der kom, blev noget andet for mig," men det var en storGlæde, da jeg efter flere Aars Forløb kiggede ind paa vorgamle Skole og traf Lærer P. Ravn, nu Hindholm Kost- ogRealskole, og fik en god Samtale i Stand om Oprettelsen af enElevforening. Det siger jeg Dem Tak for, Lærer Ravn, og" Taktil de mange Elever, der sluttede op om Foreningens Dannelse.A. FERDINANDSEN,Trafikassistent,Saxkjøbing.B.NoterElevforeningen holdt sin aarlige Generalforsamling paa Realskolen den20. September Kl. 16,00. Nyvalgt blev Frk. Elly Sunke, Havreballegaard,Svinsbjerg, i Stedet for Sagfører E. Hovmand, Nakskov, og Bogholder O.Ørvad, Nakskov, i Stedet for Fru Lærer K. Ravn, Hindholm Kost- ogRealskole, Fuglebjerg.■ Efter Generalforsamlingen samledes Mødedeltagerne i Reventlowparken,hvor Skolen holdt sin aarlige Skolefest, hvor ca. 700Deltagere var mødt og Skolekomedien blev opført af Skolens nuværendeElever.Derefter var der Dans til Kl. 1.Festen blev meget vellykket. Elevforeningen havde faaet Lov at afholdeamerikansk Lotteri, hvilket gav et pænt Overskud til Foreningen.12

IV og III Realklasses Elever 1942 sammen med Bestyrer S, Hirshals og Lærer P. RavnVed Aarsskiftet var paa Skolen 130 Elever.Skolen havde den Glæde, at den største Eksamen blev taget i Aar afEleven Knud Ejler Eriksen. Svinsbjerg. idet Eriksen fik 117 Points med 2Sprog.Elevforeningen har i Aar foræret Skolen 3 Billeder af Skolens tidligereBestyrere, Kelter Wesenberg, C. Lambek og K. Dam..Billederne blev med Tak modtaget af Bestyrer S. Hirshals, og er blevenophængt i Hallen.L/fietteLsets aa. nue OiCedLem-ntee i J9U2:Forlod FødselsaarSkolen og Dato192318 /5 1909 Proprietær Gunnar Bruun Clausen, Orehave-gaard,Horslunde.1913 Proprietær Svend Coulthard, Skredtorpegaard.Onsevig.1916 26 /3 1900 Proprietær Poul Henrik Bøgvad Theil, Kathri-nesminde,Urne pr. Svinsbjerg.1915 1/6 1900 Fru Anna Elva Klinke, f. Rudolph, Klinkeskov-gaard,Kragenæs.1922 25 /5 190'7 Lærer Hans Claudius Larsen, Vindeby Skovskole, Onsevig.13

ForlodSkolenFødselsaatog Dato1914 10 /2 1900 Landmand Folmer Johannes Rasmussen, Pileskovgaard,Nakskov.19368 /5 1920 Lærer Erik Knudsen, Ollerup Gymnastikhøjskole,Ollerup.1905 Handelsgartner Hans Jacob Højer Samuelsen,Horslunde.1938 17/6 1923 Kommis Povl Pilt Rasmussen, Ørslykke Brugsforening.191921 /7 1904 Frk. Asta Johanne Krogh, Sophiehøj pr. Rødby.1922 18/2 1909 Disponent Oscar Willbæk Christiansen, Ref'sha-levej, Maribo.193721 /5 1923 Landmand Frands Ivan Nordlund Thage, Kastager.1935 16 /2 1921 Frk. Eli AgnetheThage, Kastager.Tiltraadt FødselsaarSkolen og Dato18 /8 42 27 /a 1915 Lærer Johannes Hansen, Horslunde Realskole.Forlod Skolen18 /8 42 Hr. Lærer P. Ravn og Fru Lærer K.Ravn, ny Adresse: Hindholm Kost- ogRealskole, Fuglebjerg.Fra 1 /i2 42 er Lærerinde Frk. J. Henriksen fraflyttet Skolen, idet hun harovertaget Frk Harriets Skole i Maribo. Ved Realskolen er antaget Frk.Ragnhild Dam, Vigsnæs, som Vikar.Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen paa Skolen:Elly Baadesgaard, 89 2 /s....................................... 2 Sprog.Lisi Dyssegaard. IO4V3 ..................................... 2 —Knud Ejler Eriksen, 117 ....................................... 2 —Esther Jensen, 91.................................................. 2 —Lizzi Jønck, 106 2 /s ............................................. 3 —Tove Olsen, 103.................................................. 2 —Peter Pedersen, HrøVs .......................................... 2 —Thorkild Rasmussen, 74 2 /3 ............................... 2 —Elevr i 4.Realklasse, der dimmiteres i 1943 :født2 /5 1925 Poul Jensen, Nøbbølle, Horslunde.6 /11 1926 Henning Poulsen, Haraldsminde, Horslunde.21 /3 1927 Henrik P'rier Jensen, Utterslev, Kastager.14

født20 /2 1927 Ingemann Knudsen, Torrig.22 /5 1927 Palle Pilegaard, Torrig.27 l9 1927 Peter Christiansen, Mindebo, Nakskov.5 /io 1927 Birgit Christiansen, Nøbbet, Svinsfojerg.2 /4 1927 Birthe Hyllemose, Gæstlykkegaard, Svinsfojerg.24 /-2 1927 Jytte Søegaard, Birket, Torrig.13 /7 1927 Kristen Rudolph, Tjørneby Hedegaard, Onsevig.8 /1o 1926 Edel Blach, Horslunde.15 /1 1927 Else Rasmussen, Gadetoftegaard, Birket, Torrig.21 /4 1928 Inge Marcussen, Horslunde.23 /33 1927 Agnethe Frederiksen, Kastager.Almindelig Forberelseseksamenblev i Aaret 1907 taget af:født/ 2 1892 Kaj Alstrup ............................................................... 3 Sprog27 I8 1892 Marie Krebs ........................................................... do.7 l1 1892 Johanne Marie Madsen ............................................ 2 Sprog23 /8 1890 Albert Kristian Olsen ................................................ do.25 1 8 1893 Henrik August Skotte ............................................... do,31 /8 1899 Magnus Poul Wedderkopp ................................... da190821 /11 1891 Werner von Eyben ................................................... 3 Sprog12 /11 1891 Jens Peter Hjalmar Jensen......................................... 2 Sprog2 / 2 1893 Marie Elisabeth Momme ........................................ 3 Sprog6 /4 1891 Lars Dyrhoft Nygaard.............................................. 2 Sprog26 /1 1892 Erik Wegge Olsen................................................... do.9/1 1893 Aage Mortensen Skude ........................................... do.19094/10 1893 Gudrun Alstrup ........................................................ 3 Sprog12 /12 1893 Frederik Oscar Jensen................................................. 2 Sprog6 /4 1892 Peder Kristian Mortensen ........................................ do.29 /9 1893 Jens Peder Michael Nielsen ..................................... do.20/ 8 1893 Kristine Marie Nygaard ........................................... do.18 /3 1893 Harald Arthur Rasmussen....................................... do.7 /9 1892 Jens August Valdemar Jensen Skaaning.... do.4 /io 1893 Agnes Dorthea Kathrine Sthryn .......................... 3 Sprog19/219101894 Johan Korff Andersen........................................... . 2 Sprog26 /2 1894 Mejer Antonsen do.24 /8 1893 Ingeborg Amalie Petersen, Egebjerg ......................... 3 Sprog15

so / e 2S /1C3 °/42 °/l ,20/31 /5født1893 9/7 Johanne Eleonora Engelstoft ......................... 3 Sprog1894 ½ Johann Georg Hulderich v. Eyben...................... do.1893 20/9 Hedvig Ginderup ........................................... do.1894 10/2 Hans Albert Knudssn .................................... do.1895 1/3 Poul Momme .................................................. do.1894 1/5 Laurits Bernhard Petersen................................. 2 Sprog1894 29/10Anton Rasmussen .......................................... do.1893 21/6 Hansa Juliane Jacobine Climentia Theil------ 3 Sprog19111896 30/4 Gunnar Alstrup ............................................... 3 Sprog1895 20/10Jørgine Ole Valdemar Heje ........................... do.1894 20/5 Ane Marie Elisa Larsen................................... do.1895 31/5 Jens Peter Sigvardt Rasmussen ....................... 2 Sprog1893 26/6 Vilhelm Stryhn Rasmusaan ........................... do.»Kloge Ellen«. Dilettanter 194116

Ved Indvielseshøjtdligheden paa HorslundeRealskole 30. Oktober 1941Melodi: Se ud vort Flag.Det gamle mødes med det ny-derude i Verden, hvorAarene rulle, og Livet forsvinder, som Blomster iMulde, men atter gror i Vaardagens Gry.Det gamle mødes med det nyi Slægternes Viden, i Arbejdets Snilde;der findes saa mangen en ældgammel Kilde,hvorhen det nye ofte maa ty.Det gamle mødes med det ny — vort elskede Land medde bugnende Sletter og aarvaagen Ungdom bestandigforjætter, at gamle Danmark endnu har Ry.Det gamle mødes med det ny i Hjemmenes lune ogkvidrende Rede, hvor staalsatte Viljer de unge skallede til kækt at sejre, aldrig at fly.Det gamle mødes med det ny, mens Minderne stigerog fylder vor Skole og hvisker saa stille: lær altid atstole paa Barnesind, som her søger Ly.Det gamle mødes med det ny dybt inde i Hjertet, hvorLivsflammen brænder og skærmes af Guds develsignende Hænder. til alt er nyt bag Evighedssky.

Horslunde realskolesElevforeningAarskrift1944

ANSVAR!Det siges, at længselen efter at blive voksen er et af de ønsker, der gørsig stærkest gældende hos de opvoksende unge under læreaarene. Deter ganske naturligt, da denne fornaabning til fremtiden tjener som etstyrkebælte overfor de mange hæmmende paalæg og den hyppigeafhængighed af andres billigelse, der er uadskillelig fra en tilværelse,som af gode grunde mangler en hel del betingelser for fuldselvstændighed. Tanken om at faa frit vingeslag og egne midler atraade over tegner sig paa dette stadium i Jutter gylden straaleglans,som alt fjernt saa Jet kan. Hertil kommer en forudanelse af, at livetpaa mange maader vil forme sig mere tilfredsstillende, naar sindet harvundet forhøjet kraft og tankerne større spændvidde. Intet kan værenaturligere eller sundere end vokselængsler hos uudvoksede væsener,hvad vi jo iøvrigt alle er lige tiJ alderdommen. Men naturens gang erikke saadan, at den attraaede vækst bringer lutter gevinst. Mennesketsvej til forfremmelse er fuld af under fundigheder, hvad kulturhistorientil overmaal viser. Ogsaa det at blive fuldvoksen er en proces, derleder til uforud sete besværligheder og byrder.En enkelt side af denne nødvendighed eller tingenes logik har faaetnavnet ansvar. Det er en simpel frugt af større livserfaring, udvidettankesammenhæng og længere rækkende forudseenhed. Saa langtdenne modning skrider frem, paa lægger den os nye baand og nyforsigtighed. Med haarde slag driver den os til at se og respekterekonsekvenser, som ingen tankekraft eller muskelfærdighed kan fri osfra, kun tankeløshed kan tillade os paa strudsemanér at stikke hovedeti en busk. Med stigende modenhed vil overmaade mange ting, der i deunge Aar tegner sig som spøg, nys gerrighed eller anden pirringslyst,antage en anden karakter. Man faar øje paa, at de tilsyneladendeletfodede begiven* heder sætter spor efter sig, forandringer som ikraft af tidens ubetvingelige løb spinder sig ind i fremtiden.Hvad er ansvar for noget? Faa meget overfladisk maade kan detbeskrives som en vis sammenhæng mellem handlinger og deresfølger. Men sagens kerne kommer først for dagen gennem enpaavisning af bevægkræfterne, hvoraf ansvarsbevistheden gror op.Forud for dette maa man dog gøre sig adskillige ting klart: Enhverhandling er en pro*1

duktion af flere eller færre forandringer, dels i den hand lende personsegen organisme dels i omverdenen. Alle bevidste handlingerudspringer af et motiv, et bestemt behov eller ønske. Man sigersædvanlig, at handlingen gøres for de forandringers skyld, hvorpaaden sigter. Tillige maa det bemærkes, at handlinger altid er rettede paanoget frem* tidigt, noget tænkt der skal realiseres; samt atophavsmanden (som undertiden blot paabyder handlingen, men ikkeselv udfører den) altid betragter de paagældende forandringer somfordele. Og endelig, at enhver frembringelse af foran* dringer, selvom de er smaa og lette, er forbundet med omkostninger (ulejlighed,arbejde eller andre ofre), man siger gerne, at disse omkostningergodtgøres eller opvejes af de tilsigtede fordele. Det vil heraf fremgaa,at produk tionsomkostningerne ifølge sagens natur maa ydes saa atsige paa kredit; den, der yder omkostningerne, bygger paaforventningen om at høste de tilsigtede fordele og føler sig derforsnydt, hvis de fratages ham eller forspildes ved andres forstyrrendeindgriben.Denne analyse, som for kortheds skyld overspringer adskilligepunkter, der i mere komplicerede tilfælde virker med, skulde være paaengang Jetforstaaelig og ubestridelig. Alligevel kan der af dissenæsten selvfølgelige forhold ud lægges to grundlæggende love, somspiller en stor rolle i samlivet mellem mennesker, idet de griber ind iutallige ting, der er af vigtighed for enhver. De kan sammenfattesunder navn af produktionens lov. Den ene lyder: det tilkommer enhverat erholde og raade over frugterne af sin personlige værdiproduktion,forsaavidt der hertil ikke uden tilladelse er brugt værdier, som tilhørerandre. Den, der afholder omkostningerne, maa ogsaa høste fordelene,der skabes, ellers gaar der brud paa forudsætningerne. Uden denneregel vilde folks virkelyst snart aftage i katastrofalt omfang. Tillige erdet klait, at en saadan produktion ikke berøver andre noget, de haringen grund til at gøre krav paa nogen del af frugterne. Dertilkommer, at enhver, der selv forlanger som sin ret at høste udbyttet afsine anstrengelser og ofre, dermed indrømmer, at andre maa nydesamme rettighed. Samfundsliv maa nemlig hvile paa gensidighed,hvis det ikke skal udarte til siagsmaal og anden forbryderiskhandiemaade.Jeg har omtalt den nævnte ejendomsret, fordi den andenproduktionslov, der ligger til grund for ansvarsforhold, i nogen maadeer sammenvokset med den. Ansvar har sin rod i, at saa godt som allehandlinger bevirker flere for*2

andringer end dem, for hvis skyld den udføres. Der sker bivirkninger,og maaske forplanter nogle af de indtraadte forandringer sig ud ifremtiden og afsætter eftervirkninger, som betydeligt overskrider, hvadophavsmanden tilsigtede. Af saadanne bivirkninger og eftervirkningerfindes der i mange tilfælde nogle frembragte ændringer, som er tilskade for andre personer, der rammes uforskyldt. Det er den slagsskader, ansvaret drejer sig om. Loven lyder, at ophavs manden til disseuvelkomne følger skal godtgøre de skader, sagesløse personer liderved hans foretagender. Tilsammen siger de to produktionslove, at denhandlende skal høste hvad han har saaet, enten følgerne er gode elleronde, og uanset om de rammer ham selv eller andre. At kravet omgodtgørelse er ubestrideligt, kan ses af, at skadevolderen uden tvivlselv, i tilfælde af at han lider tab som følge af andres handlinger, vilforlange at faa disse tab erstattede; det hører til den sikkerhed, enhverbehøver overfor sin næste. Men hvad han paadutter andre som pligt,skylder han for sit eget vedkommende at anerkende som pligt ipaakommende tilfælde, det maa være gensidigt for at haveGymnastikhold fra 19123

tilbørlig gyldighed. Rettigheder og pligter i samfundet er simpelthento sider af samme sag, det ene bærer og opvejer det andet; ensidigt sethar ingen af delene rimelig mening. Gensidigheden er den enestepaalidelige fredstiftende ordning af sagerne. Den oprindelige tilstand,alles krig mod alle, er som enhver kan forstaa ødelæggende for alle ogderfor taabelig.Den her givne forklaring er kun en skitse af, hvad der i alalmindelighed ligger til grund for civiliserede menneskersansvarsbevidsthed. Forholdene er ofte mere indviklede, saa at derfindes en mangfoldighed af specielle ansvarsproblemer, som forkortheds skyld ikke kan medtages.En og anden, som faar nærværende aarsskrift i hænde, har maaskehørt nogen sige, at moral i det hele taget er et fletværk af upaalideligepaastande, som spekulanter har opfundet og vil prakke folk paa. Detkan derfor være værd at notere, at produktionens lov i dens helhedudgør maaske hovedparten af, hvad man i det daglige liv forstaar vedmoral eller retskaffenhed. Det staar enhver frit for at prøve, om denævnte handlingsregler kan omstødes. Direkte fornægtes de ialfaldmeget sjældent, endikke af de mest ryggesløse politikere.C. Lambek.Eksamensholdet i 19174

Skoleminder 1905-1910Efter Tilskyndelse af Horslunde Realskoles energiske For mand Hr.Læge Knudsen blev jeg ret tidlig Elev paa Skolen og gik der 1905—1910-i en Tid, hvor den senere saa sørgeligt tilintetgjorte Opfattelse,'■ W,,at en Krig mellem Europas Kulturstater er enUmulighed, vandt større og størreTilslutning. Der taltes om den russisk—japanske Krig,navnlig om Port Arthur og om den Skæbne, der blev den russiskeFlaade, der passerede vore Farvande, til Del, men dette skete jo langtovre i Østen mellem Folk paa et lavere Kulturstade. Der taltesFlyvning, særlig foranlediget ved, at en Nevø af Elleham mer var Elevpaa Skolen, og i Anledning af Rigsdagsvalget blev der' *»• talt Politik i nogle Dage og endog afholdt Prøvevalg.Livet paa Skolen gik iøvrigt sin støtte, rolige Gang, og der blev fulgtS:B:;S«S{godt med i Udviklingen; saaledesfik Skolen sin egen Gymnastiksalvel forsynet med Redskaber. Vedat tænke tilbage paa sin Skoletid erdet naturligt, at Mindet omLærerne først kommer frem, idetderes Ind flydelse paa ElevernesUdvikling jo rækker langt videreend boglig Lærdom. Jeg mener atkunne prale med at have haft godeLærerinder og Lærere, som jegalle mindes i Taknemmelighed, deelskelige Lærerinder Frøken Bjørnog Frøken Nielsen havde jeg heleSkoletiden, medens Hr.Wesenberg var Skolebestyrer i deførste Aar, men kun en kort Tidhavde jeg ham som Lærer. Jegmindes ham bedst komme gaaendeGrosserer Mejer Antonensen,Aalborgmed sin Porcelainspibe, og saa naar han fandt Anledning til at lange enLussing; det var ret nerve= pirrende at skulde staa ret for ham, for manvidste aldrig fra hvilken Side Lussingen kom; Wesenberg slog nemligligesaa sikkert og uventet med venstre som med højre5

Haand. Wesenberg blev som Bestyrer efterfulgt af Hr. C. Lambek, derhavde en hel anden Maade at foreholde os vore eventuelle galeStreger eller manglende Flid paa; vi blev saa flove. Jeg vil gerne hergive Hr. Ekspeditionssekretær cand. jur. H. L. Thomsens Udtalelser iAars skriftet for 1943 min fulde Tilslutning og tilføje en særlig Tak tilHr. Lambek for de ekstra Timer, jeg fik i Dansk, medensKammeraterne havde Fransk, disse Timer har haft væsentligBetydning for mig gennem Aarene. Fransktimerne blev ellers for detmeste anvendt til Øvelse i det ædle L'hombre Spil. Jeg kan ikkeundlade at minde mine Kam* merater fra dengang om Hr. Lambeksfænomenale Færdig* hed i at skrælle Frugt, det var helt spændende atfølge, om Skrællen sluttelig blev taget af Frugten som een langStrimmel, og det lykkedes næsten altid. — Jeg mindes Hr. Hansenmed den »lille gule«; samme »lille gule« var ofte uheldig. Hvis denen kort Tid kom udenfor sin Herres Varetægt, var den tilbøjelig til atkomme ind under Kate deret, og en Gang den var anbragt i et af deHuller, der findes i Gulvet i Gymnastiksalen til Brug for Bommene,vilde Skæbnen, at en Madras i Skyndingen blev slæbt hen over den,og den fandtes først, da Madrassen igen blev fjernet, men, o, vel »Dengule« var knækket, og en ny maatte anskaffes. Videre havde vi denstovte Sømand Hr. cand. mag. Sørensen, der foruden at lære osMatematik paa sin egen bramfri Maade, lærte os at danse, og endeligden ganske unge Lærer Hr. Rasmussen og Jyden Ovesen, som vihavde til Naturhistorie og Geografi; det maa saa ledes være af Hr.Ovesen, jeg fik mit Skolekendskab til Aalborg, hvilket gik ud paa, atAalborg var en meget gammel By med Bindingsværkshuse, smalleGyder og Stræder og gennemstrømmet af Aaer. Jeg blev derfor nogetskuffet, da jeg i 1915 første Gang kom til Aalborg og ikke kundefinde Aaerne, kun Gadenavne antydede, hvor de havde løbet, medensAavandet blev ledet gennem en Kanal, der nu ogsaa er overdækket.En Del af de gamle Gader havde maattet vige for Anlæget af en bredBoulevard fra Torvet til Banegaarden, og i min Aalborgtid er yderligerestore Dele af Byen moderniseret, og Resten af de gamle Bydelestaar for Tur, saa kun enkelte Bygninger med det ærværdige JensBangs Stenhus og den saakaldte Ellen Marsvins Gaard i Spidsen vilkomme til at minde om det gamle Aalborg.I Erindringen dukker ogsaa Mindet om Køreturene til og fra Skolenop, Vejret tilladende, skete denne paa Cykle,6

min Skærveknuser var Genstand for mangen Vits. Men om Vinterenvar jeg kørende sammen med Kammeraterne fra UtterslevPræstegaard, og vi kørte mangen Kapkørsel med Elever, der skuldesamme Vej, men som Regel havde vi en broget Islænder, der varPasgænger, og den bestemte selv Farten; men det hændte ogsaa, at vihavde en Hest for, der var saa letgaaende, at Kammeraterne ikkeønskede at køre om Kap med os. — Jeg mindes Skøjteløb om Vinteren,Fodboldtimerne om Sommeren og de Hvilepauser, vi holdt iForaarssolen paa Kirkegaardsdiget, dengang vi gik til Præsten ogendelig de morsomme Skoleballer med Kotillon, ja, vi havde mangedejlige Stunder derovre paa det fede Lolland. — Men ønsker vi ostilbage, alle vi, der nu er spredt over det ganske Land eller for noglesVedkommende udenlands? Jeg er ikke sikker paa det, jeg for mitVedkommende ønsker kun nu og da at komme paa Visit og se degamle kendte Steder og siger iøvrigt med Danskamerikaneren, at der,hvor mine Børn er født og opvokset, føler jeg mig hjemme. Dog i et ervi sikkert alle enige, nemlig i vor Taknemmelighed for det Initiativ,der er taget til Dannelsen af Elevforeningen, og for enhver Hilsen vimodtager fra Foreningen.Mejer Antonsen.7

Minder fra femte Klasse.Fortælle om min Skoletid i Horslunde -• dykke ned i Mindernes Dyb og dragefrem Træk og Hændelser, store og smaa fra den Tid — kan jeg det . . .Mindet er en underlig Ting, det kan boltre sig fortroligt__og varmt i ens Tanker en stilleStund, men tager man det frem og vilfortælle om det, bliver det hele saa lettil ingenting. Hvordan trylle fremAtmosfære, Aanden, som den var vedden Skole dernede paa min Tid — jegprøver. Mindes en varm Sommerdagengang i femte Klasse, detKlasseværelse, som havde et Vinduemod Syd og to ud til Pladsen med dengamle Vandpost.Frk. Nielsen paa Katederet - jeg serhende for mig, sort Fløjelsbaand iHaaret — eller var det om Halsen —og sort Lastingsforklæde, ikke? sandt?Svær og massiv, dejlig hyggelig varhun, en Lærerinde i Klasse for sig.Bare de tossede Drenge havdeforstaaet alting bedre, havde hunværet sparet for mange Ærgel ser. —Else Christiansen, f. NielsenJeg hører hendes ejendommelige lidt rystendeStemme: »Nu dig Bodil —« »The Romans in Britain« — hører den monotoneUdtale hele Klassen havde: »A long time ago . . .« var det ikke saadan? — Ogder var Ella og Esther Bjørn og Musse, den altid pligtopfyldende, og hendeder i Krogen, Hansa, for ikke at glemme Gudrun, Klassens lille yngste. OgDrengene — der paa det forreste Bord Alexander med Næsen helt nede iBogen, og Johannes Clausen, og saa John og Kaj Vind, den lille blide. I næsteRække sad to fra Øerne, den ene var fuld af Spillopper til stor Morskab for osandre, men til mindre for Frk. Nielsen. Han havnede i Reglen oppe ved Sidenaf hende paa Katederet, hvorfra han drev sine gale Streger endnu videre. —Helt nede ved Vinduet sad Johannes, min gode Kammerat gennem heleSkoletiden, han var den eneste af hele Klassen, der tog afsluttende Eksamensammen med mig, alle de andre blev siddende to Aar i sjette, nogen maaske ifemte, de var vist meget unge allesammen. — Men der maa have været een til,der sad bestemt to dernede ... — Klassens8

Inventarium bestod^bl. a. af et Skab, hvorpaa der stod en Globus, og som indeholdt detil Zoologitimerne nødvendige, men dog saa plaj somme Dyreknogler, af dem fandt jegi hvert Fald kun et Menneske? kranium interessant. — Ja, naar jeg tænker paa disseZoologitimer, ser jeg for mig hele Katederet fuld af Fugle, man skulde kende dem allebare man slap for at komme op, man slap i Reglen ikke, især hvis Samvittigheden ikkevar helt i Orden. Mon Hr. Hyllemose kunde se det paa os? Ja, den Fornemmelse afSkamfuldhed, som man fik, naar man stod der og ingenting kunde, har forfulgt én langtefter.Saa havde vi Sang. — Hør Hr. Damsagers Violin: »Nu lider Dagen...« med MarieLouise, laant fra syvende Klasse, som Solosanger. Bedst hos Hr. Damsager var dogFysik. Der blev spurgt utroligt meget i de Timer. Alle Naturens mærkværdigeForeteelser blev drøftet. Havde vi anet Elektroners og Positroners Eksistens, havde desikkert givet Samtalestof til mange Timer - men Tak, Hr. Damsager, fordi vi iAarsskriftet fik rede paa dem alligevel.Frk. Møller — med dette Navn stiger et Væld af lyse Minder frem baade fra Skoletidenog Aarene derefter; men i femte Klasse var Navnet fast forbundet med Historie; ogHistorie det var Aarstal og det, der var endnu værre, vi husker Titler som Inkvisitionen,Napoleonskrigen og Cromwel og i Forbindelse hermed hendes: »Nu bliver jeg snartalvorlig vred.« — Jo, du kan tro, vi husker det, Hans Ludvig (derimod maa jeg iParantes bemærke, at jeg slet ikke erindrer den af dig beskrevne Episode med PræstensPærer; men rimeligt nok har jeg dengang været en saadan hyklerisk lille Person.Var Gymnastiksalen ikke Skolens Stolthed? Naar vi Piger havde Gym* nastik,anstrengte vi os virkelig. Jeg mindes endnu, at Ellen Skotte var saa straalende tilHøjdespring, og at vi engang havde Besøg af en Gymnastikinspektrice, som lærte osnogle Sangleje: »Jeg gik mig i Lunden -« og »I Dag er det første Maj . . .« Og kan I saahuske, naar Frk. Møller gav os Lov til at lege Vand, eller var det Sørøver det hed? Detvar i hvert Fald det sjoveste vi vidste, og naar vi om Sommeren spillede Langbold.Og der var Haandarbejdstimerne, som foregik i syvende, med forud* gaaendeHaandvask i Lærerværelset. Frk. Møller for Enden af de tre sammenstillede Borde,hyggeligt sludrende med os, alle aktuelle Begi* venheder blev drøftet. Det var isærIngrid Fensmark og Grethe Knud* sen, der havde de store Oplevelser, men jeg huskertydeligt Gudrun Koefoed fortælle om sin lille Søster, alt imens hun broderede paa enlille Tylskjole til hende.Naa, men tilbage i vor Klasse i femte. — Sommetider var der vældig Støj i Klassen vedSiden af, der huserede nemlig en hel Masse Drenge af raskeste Art, med Agnes Friissom eneste Pige. Hvad de hed der inde . . . Asger, Svend Clausen, Jørgen og Skolens toBajadser: Mor ten og en Mortensen (det Forvavn kan jeg ikke komme paa), — ja, der9

var mange flere. Hvordan Agnes kunde klare sig i den Flok er vist et heltKapitel for sig.Nej, hør nu, kan I huske, da jeg en Morgen, da Timen var begyndt, kom indmed Hat paa til stor Fornøjelse for hele Klassen, og oh Skræk, da jegopdagede, at det var mig, der fremkaldte Munterheden. Hvor de dog altidstyrtede af Sted, naar Klokken ringede »Slut for i Dag«. Taskerne var alleredepakket og spændt i Slutningen af sidste Time, og ud for de alle. Det var somet Kapløb om at komme først. Gaarden vrimlede med Heste, Jumber ogCykler. Jeg ser endnu John Coulthard svinge Kasketten, naar han i sin Gig»strøg« ud af Pladsen, det saa imponerende flot ud — og Hr. Lambek midt idet hele — »smaaskændende«. Hr. Lambek, som maa blive det centrale, naarman saa mange Aar efter mindes sin gamle Skole, af ham lærte man for Livet;men vi havde ham ikke i femte.Vi, der skulde hjem med et senere Tog, kunde tage den mere med Ro. Vihavde endnu en Tid, inden vi kunde komme hjem. En trist og kedelig Tid vardet, hvor Skolens Aand var borte og vi følte os ene og forladte. Hilsen til jeralle fra femte.ELSE CHRISTIANSEN, f. Nielsen,Egehuset, Guldborg L.10

Nye Medlemmer:Forlod FødselsaarSkolen og Dato1900 30/9 1883 Arkitekt Valdemar Jørgen Lund, Vordingborg.1902 18/1 1889 Fru Ellen Knak, f. Rasmussen, Barkholm, Løjtofte,Nakskov.1902 26/5 1888 Forpagter Christian Borella, Sæbyholm, Nakskov.1903 25/5 1890 Fru Karen Sofie Christensen, f. Rasmussen, Enghave*gaard, Almstofte, Sneslev 1905 10/6 1890 Handelsgartner Hans JocobHøjer Samuelsen, Horslunde.1905 15/12 1889 Mejerist Lars Jørgen Aage Jensen, Skovsgaardsvej 24,Nakskov.1906 17/4 1891 Konsulent Jørgen Rasmussen, Tjørnevej 2, Lyngby.1907 25/8 1890 Overlærer Henrik August Skotte, Møllemarkens Skole,Nakskov. Privat Bolig: Karbergs Alle, Nakskov. 190711/12 1892 Mejerist Peter Jensen, Marienlystvej 26, Nakskov.1907 16/3 1893 Hønseriejer Christen Juul Rasmussen, Lindet pr.Vesterborg.1908 16/8 1895 Bibliotekar Willie Kelter Wesenberg, Svendsbjergvej24 a, Hvidovre, Valby.1909 7/9 1892 Redaktør Jens August Valdemar Jensen Skaaning,Jyllandsposten, Aarhus. Privat Bolig: Yrsa vej 3, Aabyhøj. 1909 21/11895 Fru Karoline Kristine Nielsen, f. Jensen, Nakskov Mejeri, Nakskov.1909 20/4 1895 Fru Emilie Schwartz Petersen, Maagevej 17 St.,København N. V.1910 13/5 1895 Fru Magda Bæhr, f. Petersen, Johannes Kellersvej 24St., København V.1911 14/6 1896 Fru Grethe Hansen, f. Coulthard, Vejlegade 15,Nakskov.1912 26/7 1898 Fru Ellen Olsen, i Friis, Cafe »Børsen«, Nakskov.1913 3/4 1899 Proprietær Svend Aage Frederiksen Coulthard, Skred*torpegaard, Onsevig. 1913 11/12 1897 Fru Provstinde Agnes MarieHillgaard, f. Christen* sen Bjørn, Skivholme Præstegaard pr. Skovby (Øst*Jylland)1913 30/10 1897 Fru Hansigne Dagmar Juhl, f. Antonsen, Willemoes*gade 17 2. Sal, København 0.1914 22/4 1898 Proprietær Knud Sølling Bøgvad Theil, »Kristine*feld«, Græshave, Gloslunde. 1914 14/4 1900 Frk.Ester Frederiksen, Tamsborgvej 30, Hillerød.1914 17/8 1899 Fru Ellen Margrethe Nielsen, f. Schwartz, Kurlands*gade 19 2. Sal, København S.1915 12/2 1899 Fru Else Kathrine Schmølker, f. Christensen Bjørn,Frederiksborggade 54 3. Sal, København K.1916 7/5 1901 Depotejer Carl Otto Frederiksen, Helsingørsgade 45,Hillerød.11

Forlod FødselsaarSkolen og Dato1916 25/4 19021917 10/12 19021917 20/7 19011919 26/4 19041919 2/7 19091920 9/11 19041920 11/3 19041922 21/2 19071922 23/5 19061922 5/7 19081924 30/1 19091929 10/4 19121929 4/8 19131929 22/6 19131930 1/4 19161931 19/2 19161932 3/6 19171932 19/12 19161/8 26/5 192043 TiltraadtSkolen1/8 10/10 1919Frk. Ester Kristine Christensen Bjørn, Strandboulevarden62 1. Sal tv., København 0.Frk. Ella Sofie Larsine Brandt, Nørregade 39, Ringsted.Formand Johan Theodor Hvalsøe Carstensen,København.Automobilhandler Frederik Ove Frederiksen, Trekanten,Holbæk.Fru Emmy Godtchalk Hansen, f. Frederiksen, OrdrupJagtvej, Charlottenlund.Arbejdsmand Aage Hans Jørgen Mathias Jochumsen,Skolevej 148, Nakskov.Fru Anna Gudrun Jensen, f. Munch Koefod, Kirsesbærbakken 14 1. Sal, Hillerød.Filialbestyrer Niels Peter Henning Brandt, Slotsvænget31, Hillerød.Forskolelærerinde Fru Kirsten Wilhelmine KaarupNielsen, f. Hansen Sigvard, Nr. Herlev Skole pr.Hillerød.Gartner Holger Kragh, Roløkke pr. Købelev.Fru Tandlæge Emma Sofie Jørgensen, f. Bækkel Pe»tersen, Rudkøbing.Ungdomslejrleder Ivan Ejby Bjørn, »Prøven«, Rød«ovre, Vanløse.Frk. Maggy Anna Schultz, f. Hansen, Bredgade 42,København K.Arkitekt Poul Johansen, Østergade 45, Roskilde.Frk. Asta Marie Jensen, Vindeby, Onsevig.Frk. Gerda Winding, Dyrehospitalet, Emdrupvej,København N. V.Frk. Muthi Kirsten Hansen, Frederiksborgvej 56,København N. V.Bankassistent Jørgen Johansen, Østergade 45, Roskilde.Lærerinde Frk. Ragnhild Dam, fer Horslunde Realskole,nu Kindvig Skole pr. Mern.Lærerinde Frk. Arngod Heje, paa Realskolen i Hors«lunde.Almindelig Forberedelseseksamnenblev i Aaret 1912 taget af født24/9 1897 August Frederik Buchmann ...................................... 3 Sprog5/10 1896 Karl Emil Buchmann .................................................. 3 -21/9 1896 Tronier Frederik Christensen .................................... 2 —12/11 1896 Arnold Emil Christiansen ........................................... 2 -12

født15/4 1896 Valdemar Hovmand Madsen ................................... 3 Sprog5/12 1895 Hans Jørgen Nielsen................................................... 2 -22/4 1896 Magnus Christian Rasmussen ................................... 3 —(124 Points, højeste Eksamen fra 1899 til 1934)12/8 1894 Rasmus Sigvard=Hansen Sigvard............................. 3 Sprog4/7 1896 Christian Bernhard Rasmussen Sthryh ...................... 3 —19133C/10 1897 Hansine Dagmar Mejer Antonsen ............................ 3 Sprog11/12 1897 Agnes Marie Christensen Bjørn................................ 2 —24/10 1897 Ellen Kirsten Munch Koefoed.................................... 3 -18/2 1898 Laurits Kristoffer Momme ........................................ 3 -31/3 1897 Levi Ulrik Pedersen .................................................. 2 -8/6 1893 Karl Aage Petersen................................................... 2 -24/8 1897 August Johannes Abraham Thomsen ....................... 3 —191417/9 1898 Aage Marius Christensen........................................ 2 Sprog27/3 1898 Anna Frederikke Hansen......................................... 2 -22/6 1897 Jørgen Christian Hansen............................................ 3 —25/8 1898 Else Jacobine Henrika Heje...................................... 3 -20/9 1898 Erika Birgitte Larsen................................................ 3 -16/8 1898 Rasmus Ingemann Nielsen........................................ 3 —19/3 1898 Aase Henriette Marie Støiholm................................. 3 -22/4 1898 Knud Sølling Bøgvad Theil........................................ 2 -191512/2 1899 Else Kathrine Christensen Bjørn............................... 2 Sprog4/1 1899 Poul Johan Bikhmann............................................... 3 -7/12 1898 Jørgen Rasmus Winter Christiansen........................... 2 —15/6 1899 Frederikke Marie Hansen......................................... 3 -20/3 1900 Frits Biel Knudsen..................................................... 3 -20/3 1900 Sigrid Ingeborg Olsen ............................................... 3 -24/111898 Knud Rudolph Høvring Weise................................... 2 -19169/5 1900 Christian Matthæus Carstensen ................................. 3 Sprog11/4 1899 Arthur Gudmund Dalsby........................................... 2 -21/8 1900 Evald Andreas Jensen................................................ 3 -21/7 1900 Bjørn Munch Koefoed............................................... 3 -26/3 1900 Poul Henrik Bøgvad Theil......................................... 3 -Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen paa Skolen:Edel Bach, 193 Points .............................................. 12,87 gX 2 SprogBirgit Christiansen, 197 2 / 3 Points............................. 13,18 mg-f- 2 »13

Inger Agnete Frederiksen, 200 Points...................... 13,33mg-^ 2 SprogBritta Hemmingsen Hyllemose, 184 2 / 3 ..................... 12,31 g 2 »Lars Henrik Prier Jensen, 200 Points........................ 13,33 mg-f- 2 »Ingemann Knudsen, 2131/3...................................... 14,22 mgX 2 »Inge Hanna Marcussen, 217 Points........................... 13,56 mg-f- 2 »Palle Pilegaard, 186 Points ....................................... 12,10 gX 2 »Henning Poulsen, 209 2 / 3 Points ............................... 13,98 mg 2 »Else Krøier Rasmussen, 215%.................................. 14,38 mgX 2 »Kristen Rudolph, 189 Points..................................... 12,60 gX 2 »Jytte Marie Søigaard, 193 2 / 3 ..................................... 12,91 gX 2 »Følgende Elever taget Præliminæreksamen i Aarog er dermed det 46. og sidste Hold i Skolens Tid. Næste Aar tagesden første Realeksamen. I Aar tages den første Mellemskoleeksamen.Verner Holm Jensen, Hejringe, Vesterborg......................... født 11/11 1926Hansa Christjansen, Kastager .............................................. — 5/4 1928Lis Birket Hansen, Horslunde.............................................. - 15/6 1929Lonny Clausen, Torrig......................................................... - 16/9 1928Grethe Kofoed Jensen, Horslunde ....................................... - 21/4 1928Verner Fabienke, Horslunde................................................ - 23/2 1930Erik Hansen, Kastager ......................................................... - 27/12 1927Willy Larsen, Kastager ........................................................ - 13/1 1928Egon Hansen, Horslunde ..................................................... - 25/6 1929Knud Aage Knudsen, Torrig................................................ - 22/2 1929Aage Pedersen, Vesterborg.................................................. - 29/2 1928Frede Jensen, Torrig ............................................................ — 7/8 1928Karlo Hansen, Horslunde..................................................... - 29/8 1927Knud Hansen, Fejø .............................................................. - 21/2 1928Anne Birket Hansen, Horslunde .......................................... — 28/4 1928Elly Henriksen, Horslunde................................................... - 16/9 1929Peter Christiansen, Mindebo, Nordlunde............................. - 27/9 1927holdt den 10. og 11. Juli en meget vellykket Sommerudflugt til Køben* havn.Ca. 60 forhenværende Elever med Familie mødte op til denne Udflugt, og enGentagelse af en saadan Udflugt vil sikkert kunne finde Sted. Vor trofaste ogmeget interesserede Medlem i Foreningen, Hr. Direktør J. P. H. Ørs,København, havde inviteret Foreningens Med* lemmer paa et Besøg, i sinVirksomhed, Alfred Olsen &. Co. (Olie og Benzinfirma). Den 10. Julisamledes vi i Tivoli til fælles Kaffebord og selskabelig Samvær. Det var enstor Glæde for alle de fordums Elever atter at mødes og blev et saa betydeligtMøde ved Gensynsglæden. Vor gamle forhenværende Skolebestyrer,Forfatteren C. Lambek, blev Midtpunkt i Selskabet. Han havde trods sine 73Aar fulgt Invitationen.14

Selv fra Aalborg var en Elev med sin Familie mødt foruden mange andre fraLolland«Falster og Sjælland. — Næste Morgen mødtes vi hos Direktør Ørs iKvæsthusgade 3, og efter at være bleven budt velkom* men af Direktøren fik vi enganske interessant Forklaring paa dette gamle Hus, hvori vi befandt os; derefter blevVirksomheden beset, og stor Interesse var det for alle at følge Direktørens Beretningom Virk? somheden fra øverst til nederst. — I Biler blev vi derefter kørt til Fris havnenfor at bese de store Fabriks og Tankanlæg dér, hvilket blev fulgt af enhver med lige saastor Interesse. Efter Turen til Frihavnen kørtes der til Glucie Restaurationen paaØsterbro, hvor en dejlig Fros kost ventede paa Selskabet. Her steg Humøret atter, og enRække lange Taler blev holdt. Amtsvejinspektør Hovmand Madsen talte for Direk tørØrs, Inspektør N, P. Brandt for Fru Ørs, Driftsleder Bækhel Pe tersen talte bl. a. forFirmaet og Skolens Lærere, Lærerinde Fru Kirsten Sigvard Kaarup Nielsen, Nr. HerlevSkole, talte for Danmark og Direktør Ørs talte paa uforfalsket lollandsk for de Gæster,der var blevet gift med Lolliker. Desuden blev 2 Sange sunget, »Der er et yndigt Land«og »Kong Christian«. Amtsvejinspektør Hovmand Mad sen fungerede som Formand,idet Formanden maatte forlade Selskabet allerede Kl. 11 Formiddag grundet Begravelsei Næstved. — Efter Fro kosten toges der hjertelig Afsked, og alle var enige om, at dethavde været en fornøjelig Udflugt.IDetvi i Aar for femte Gang udsender Elevforeningens Aarsskrift, er det trodsstrenge Tider mig en Glæde at konstatere en stadig Frem gang i ForeningensMedlemsantal. Sidste Aar bragte os en stor Til? gang, saa Foreningen nu tæller ca. 250Medlemmer. Til næste Aar fejrer Realskolen sit 50 Aars Jubilæum, og det er mitØnske, at mange vil møde op til denne Dag i September Maaned. Horslunde Kro erfor? beredt paa Middagen, og en god Fest vil blive afholdt. Derfor mød op i 1945, hvorvi haaber, at Freden atter er i Danmark.Venligstp. T. Formand.A. FERDINANDSEN

Elevforeningens Udflugt i 1943 til København

VedElevforeningens Udflufti Tivoli den 10. Juli 1943Melodi: Fjorten Mand og »Hera« . . .Velkommen i Tivoli!Hvem kan vel sidde rolig, naarAlexander støder i sin Lur?Tør nogen Ordren trodse?Hr. Lambek kommer c saa vi kan faadet som i Skolens Stuer.For den Tid var den bedste, dengang visled som Hesteog ased for Eksamen at bestaa, og da vialle tænkte: »Gid Lærerne varhængte,saa frit vi kunde ud af Skolen gaa«.For nogle saa det slemt ud;det har vi alle glemt nu,Eksamensdagen huskes som en Leg;vi husker Fodboldture,men ikke alt det sure, for vi er blevetklog're, du og jeg.Nu ved vi, Skolen vildekun være os en Kilde, hvoraf vi østeKundskab og Kultur.Hang Lærdom daarlig ved os,tog vi dog alle med os i Livet ud enSkoleaand, som dur.. Saa lad os dyrke Minder hen overAar, som svinder,og give Kammeratskabet os i Vold. Blevvore Piger Mødre, saa blev de baresød're,og Smilet har vi stadig i Behold.Sig Tak til vor Forening, somoptog Skolens Meningog samled os Elever fjernt og nær, Og Taktil alle Drenge og Pi 1 er, som langt omlængekom ind og mødte os i Byen her.Th.