Om ”forholdets natur” - Juridisk Institut - Aarhus Universitet

grundelse: ”Det findes af almindelige retsgrundsætninger at følge, aten sådan anvendelse af en persons billede ikke må finde sted uden denpågældendes tilladelse.” Buster Larsen blev herefter tilkendt enskønsmæssig fastsat erstatning.I den amerikanske arvesag fra 1889, Riggs v. Palmer, havde Elmerdræbt sin bedstefar i den hensigt at arve ham. Domstolen skulletage stilling til, om Elmer havde krav på arven. Loven indeholdt kunbestemmelser om, hvorledes et testamente skulle udformes, hvormange vidner der skulle være til stede mv. Elmers advokat anførte, ateftersom testamentet var gyldigt i henhold til loven, og eftersom Elmervar nævnt i et gyldigt testamente, skulle han arve. Selvom lovenog testamentets klare ordlyd talte for at lade Elmer få arven, blev derunder dissens afsagt dom for, at han ikke skulle have den. Flertalletlagde betydelig vægt på lovens formål. Imidlertid kunne en formålsfortolkningikke stå alene, da lovgiveren ved lovens tilblivelse givetvisikke havde haft mordere i tankerne. Lovgiveren havde ikke intentionerom, at mordere skulle arve, men den havde heller ikke intentioner om,at de ikke skulle. I stedet støttede flertallet afvisningen af Elmers kravpå et princip, som det havde ”fundet”, nemlig at ”no man may profitfrom his own wrong”. Dette princip har domstolene fulgt lige siden.1.2 Konkretisering af problemerne og spørgsmåleneDe netop nævnte eksempler giver anledning til forskellige overvejelserog problemer, ligesom de rejser forskellige principielle spørgsmål.I Buster Larsen-sagen hviler Højesterets afgørelse tilsyneladendepå en fiktion, idet Højesteret henviste til, at resultatet fulgte af ”almindeligeretsgrundsætninger”, til trods for at der i realiteten var taleom, at det var Højesteret selv, der skabte den retsgrundsætning. Pådenne måde kom dommen, som i virkeligheden repræsenterer nogetnyt, til at fremstå som udslag af en gammel retssætning. Hvorfor basererHøjesteret sin afgørelse på en fiktion, der skjuler, at den skaberret? Hvordan er det muligt for retsvidenskaben (og andre) at identificere(og dermed analysere) retsafgørelser, som er løst ud fra ”forholdetsnatur”, når domstolene henviser til noget andet? Højesterets henvisningtil ”almindelige retsgrundsætninger” giver endvidere anledningtil at overveje, om der er mere end en sproglig forskel mellem”forholdets natur” og ”almindelige retsgrundsætninger”. Er anvendelsenaf ”forholdets natur” - som det udtrykkes af von Eyben - den førstespæde begyndelse til dannelsen af ”almindelige retsgrundsætninger”?Både Buster Larsen-sagen og den amerikanske arvesag giver anledningtil at overveje, om domstolene ”finder” eller ”skaber” retten.Denne problemstilling er tæt knyttet til den fundamentale struktur iden juridiske argumentation. Grundstrukturen i den juridiskeargumentation er i hovedsagen opbygget i syllogistisk form: 1) valg afregel, 2) valg af fakta og 3) konklusion/resultat. Normalt er det muligtat ”finde” såvel regel som (rets)fakta; men i situationer, hvor det retli-RETTID 2002 101