Om ”forholdets natur” - Juridisk Institut - Aarhus Universitet

en universel fornuft, og hermed videreføres den græske forestilling omforholdenes egen normgivende natur.2.2 ”Forholdets natur” som grundlag for et filosofisk systemDen eneste filosof, der har ladet ”forholdets natur” (”nature des choses”)danne grundlag for hele sit filosofiske system er Charles deMontesquieu (1689-1755). I sit berømte værk De l´esprit des lois(1748) anfører forfatteren (med mine indføjelser):”Lovene er i videste forstand de nødvendige sammenhænge [”rapports nécessaires”]der afledes af tingenes natur [”nature des choses”]; og i denne forstand haralle væsener deres love; guddommen har sine love, den materielle verden har sinelove, de fornuftsvæsener, der er hævet over menneskene, har deres love, dyrenehar deres love, og mennesket har sine love.”Med erkendelsen af at menneskene styres gennem forskellige love(kanonisk ret, folkeretten, privatretten, den offentlige ret mv.) formulererMontesquieu den opgave at bestemme, ”under hvilken af dissekategorier de ting som man skal dømme om, hovedsageligt henhører,og ikke at bringe forvirring i de grundprincipper, som bør lede menneskene”.5 Der er således tale om en omfattende undersøgelse af de reellehensyn, der danner grundlag for lovgivningen, hvorunder bl.a. såforskellige forhold som styreform og klimatiske forhold inddrages.2.3 Den ældre danske retskildetoriDen ældre danske retskildeteori er indirekte inspireret af Montesquieuog direkte af den tyske retsvidenskab. Grundlaget for Anders SandøeØrsteds behandling af ”sagens natur” og ”retsforholdenes natur” ersåledes hentet fra den samtidige tyske retsvidenskab. 6 Kendetegnendeer imidlertid, at Ørsted benytter ”sagens natur” i flere (ubestemte) betydninger,nemlig på den ene side som udtryk for almindelige(uskrevne) retsprincipper og sammenkædning med lovens (uskrevne)grundsætninger, og på den anden side som indlysende fornuftssandheder(den naturlige ret), hvilket først og fremmest betød en henvisningtil, hvad der i det konkrete tilfælde må betragtes som en rimelig,retfærdig og fornuftig løsning. 7 Denne dualisme i begrebet ”forholdetsnatur” blev overtaget af den samtidige retsteori og er den dag i dag(2002) videreført i dele af retskildeteorien.567Jf. Montesquieu, L´esprit des lois, Om lovenes ånd, oversat af Meret KlenowWith, Kbh. 1998, bind 2, s. 165.Jf. Ditlev Tamm, Fra ”Lovkyndighed” til ”Retsvidenskab”, Kbh. 1976, s. 395 ff.Jf. Ørsted, Haandbog over den danske og norske Lovkyndighed, bind I, Kbh.1822, s. 88 og s. 323 og Ditlev Tamm, op.cit., s. 427 f.RETTID 2002 103