Idrætsjura - Juridisk Institut - Aarhus Universitet

2. Idrætsjuraens interesseområdeIdrætsjuraens interesseområde er (selvsagt) idrætten, og det liggerderfor lige for at tage udgangspunkt i idrætsbegrebet, således som deter søgt fastlagt i ordbøger, idrætslitteraturen, organisationslove mv.Det viser sig imidlertid, at idrætsbegrebet langt fra er entydigt. Idrætsbegrebetdefineres ikke i den danske lovgivning, men anvendes sporadiski fx lov om eliteidrættens fremme (lov 1984.643). I PolitikensNudansk Ordbog (1993) hedder det (bl.a.): “idrætsudøvelse, ved hvilkender lægges mere vægt på resultatet end på formen.” Og i DanmarksIdræts-Forbunds lovregulativ I (Regler for medlemskab afDanmarks Idræts-Forbund) bestemmes i § 1, stk. 2, nr. 1:“Ved idrætslig karakter forstås, at den primære aktivitet, der udøves af organisationensmedlemmer, udgør fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetoneteller konditionskrævende karakter, idet dog brug af motorkraft herved ikkenødvendigvis udelukker medlemskab.”Som det fremgår, giver de forskellige idrætsbegreber ikke mange holdepunkterfor, hvad idrætsjuraens interesseområde er. Selv taxa-eksempletovenfor synes at kunne rummes i Danmarks Idræts-Forbundsdefinition (“fysisk aktivitet af teknisk-fysisk, kraftbetonet eller konditionskrævendekarakter”).Mere hjælp til afklaring af idrætsjuraens interesseområde fårman ved at se på idrættens aktører, dvs. de personer (fysiske og juridiske),der er involveret i idrætslige aktiviteter.For det første er der udøverne. Denne gruppe består af alt - ligefra den professionelle elitesport, hvor den enkelte udøver lever af sinsport, over den organiserede foreningsbaserede idræt, hvor amatørbegrebetstadig er meningsfuldt, til den uorganiserede idræt, hvor udøverenikke er medlem af en forening, samt “supermarkedsidrætten”, hvorudøveren køber eller lejer timer i et helsecenter, på en squashbane mv.For det andet er der idrætsklubberne/-organisationerne og deres ansatte.Denne gruppe består af alt lige fra den professionelle klub (børsnoteredeselskaber) med fastlønnede trænere, managere, idrætsudøveremv. og til klubber (ideelle foreninger), hvor frivilligt arbejdeikke kun er et ideal, men også en realitet. For det tredje er der publikumog nærtstående, dvs. forældre og andre, der hjælper til i klubbenog i forbindelse med forskellige idrætsarrangementer. For det fjerde erder producenterne af idrætsredskaber (redskaber, tøj, mad- og drikkevarer,merchandise mv.) og TV-stationer, som lever af eller i symbiosemed idrætten. Og endelig er der for det femte staten og kommunerne,der er henholdsvis bidragydere til idrætten og indehavere af idrætsanlægmv. Til den sidste gruppe hører også EU.Det er selvsagt ikke vanskeligt at se, at det juridiske interesseområdeikke knytter sig til idrætsbegrebet, men til idrættens aktører,eller rettere til det livsområde, hvor idrættens aktører agerer. En fastlæggelseaf idrætsjuraens interesseområde alene ud fra en aktør-synsvinkelindebærer imidlertid en risiko for, at næsten alle juridiske problemerlader sig indordne under idrætsjuraen, hvorved emnet bliverRETTID 2002 2