Idrætsjura - Juridisk Institut - Aarhus Universitet

mv. Medlemmerne (specialforbundene, fx DBU og DKF) fastsætterendvidere regler for deres egen virksomhed, herunder konkurrencereglerog tvistbehandling.Idrætsjuraens kerneområde kan - alt efter temperament - betegnessom en vertikal retsdisciplin. Som det fremgår, lader dette områdesig let afgrænse i forhold til andre retsområder (retsdiscipliner), detvære sig i forhold til såvel aktørerne (organisationerne og deres medlemmer)som regelgrundlaget.Idrætsjuraens yderområde består - som nævnt af Halgreen - afen bred vifte af traditionelle juridiske discipliner samt idrætsorienteredelove (eliteidrætsloven mv.), og det er i dette yderområde, afgrænsningsproblemerneopstår. I det følgende afsnit vil forskellige dommeog afgørelser fra idrættens egne “domstole” blive behandlet. Formåleter bl.a. at undersøge, om man i retspraksis ved afgørelsen inddragersærlige idrætspolitiske hensyn. Besvares dette bekræftende, nødvendiggøreset behov for en nærmere afgrænsning, hvorimod dette ikke ertilfældet, hvis retspraksis ikke inddrager sådanne hensyn.3. Idrætsjuraens retskildelære3.1 GenereltI retskildelæren gøres der traditionelt rede for, hvad man bygger på(retskilderne), og hvordan man ræsonnerer (fortolker), når man tagerstilling til konkrete retsspørgsmål. I den traditionelle retskildelæreinddeles retskilderne traditionelt i fire hovedgrupper, nemlig lovgivning,retspraksis, sædvaner og “forholdets natur”, der i denne sammenhængunder ét betegnes som eksterne regler. Inden for idrætsjuraensuppleres de eksterne regler med idrættens egne regler (idrættenseget normsystem: reglementer, vedtægter mv.), som her betegnes interneregler.Med udgangspunkt i to retsområder (strafferetten og erstatningsretten)vil det blive undersøgt, om domstolene inddrager særligeidrætspolitiske hensyn ved løsning af idrætsjuridiske tvister, og om deinterne regler “slår igennem” ved anvendelsen og fortolkningen af deeksterne regler. Samlet vil besvarelsen af disse spørgsmål kunne belysedels behovet for en yderligere afgrænsning af idrætsjuraen, dels omidrætsjuraens retskildelære adskiller sig fra den traditionelle retskildelære.Der må dog være en formodning om, at idrætsjuraens retskildelæreikke adskiller sig fra den almindelige retskildelære i større udstrækningend det, der normalt er tilfældet mellem forskellige retsområder.11 Jf. Heikki Halila, “Vad är kännetecknande för idrottsjuridiken?, Finskt-svensktidrottsjuridiskt seminarium, red. av Heikki Halila och Olli Rauste, 1999, s. 11.RETTID 2002 4