Modul 2 (15 ECTS) - For Studerende - Aarhus Universitet

diskutere den materielle kulturs betydning for læringsprocesser, didaktik og dannelseanalysere og diskutere frembringelse af egne eller andres materiel-kulturelle produkter.Indhold (jf. gældende studieordning):Modulet omfatter den materielle kulturs betydning for individers selvforståelse i et kulturelt perspektiv, dvs.den materielle kulturs aktive rolle i identitetsdannelsen. Teoretiske og metodiske tilgange til kropslig,konkret handling ses i et kulturanalytisk, socialisationsteoretisk, didaktisk og læringsmæssigt perspektiv.Skabende og praktisk virksomhed, eksempelvis håndværksvirksomhed, analyseres og vurderes i samspil medmennesket og forstås som et aspekt ved menneskets forskellige vilkår og livsformer. Vigtige aspekter er herkroppens sansemæssige erfaringsdannelse og evnen til at udtrykke sig i konkrete materialer gennem enskabelsesproces, der hele tiden veksler mellem konkrete handlinger og teoretiske refleksioner.Undervisningssprog: danskDeltagerbegrænsning: ingenTilrettelæggelsesform:Undervisningen tilrettelægges som en variation af forelæsninger, øvelser, ekskursioner, projektorienteredeforløb og oplæg fra de studerende.Eksamen (jf. gældende studieordning):2

*Damsholt, Tine, Simonsen, Dorthe Gert og Mordhorst, Camilla(red.) (2009): Materialiseringer. Nyeperspektiver på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag.Ehn, Billy og Löfgren, Orvar (2006): Kulturanalyser. Klim*Hastrup, Kirsten(2004): Kultur. Det fleksible fællesskab. Univers.*Lave, J. & Wenger, E (2003).: Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag.De med * markerede bøger anbefales købt, og bidrag derfra indgår ikke i kompendiet.4

Seminar 2Titel: RumDato og klokkeslæt: 26 kl. 10-16 og 27 september kl. 10 – 15.Sted A 210Undervisere:Lisbeth HaastrupJette BennLisa Rosèn RasmussenLæringsmål: At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til sted, rum og oplevelse At opnå forståelse for stedets betydning for erfaringer, oplevelser og læreprocesser At få øvelse i feltarbejde om rum og steders materialitet og betydningIndhold: Rum og sted Rummets didaktik Lærings- og oplevelsesrum Handlingsrum Individuelle og kollektive erindringssteder og rum for dannelse26 septemberKl. 10.00–12.00 Rum, og steder i kulturanalytisk og didaktisk perspektiv. v/ LisbethHaastrupI undervisningen introduceres til rum og sted som vilkår og forudsætning for materiel kultur, krop oghandling, dels at præsentere flere teoretiske metodiske indfaldsvinkler til hvordan dette kan forstås ogundersøges i kulturanalytisk perspektiv og bruges i didaktisk sammenhæng.Indhold:Introduktion til baggrunden for og sammenhængen mellem den topografiske vending og den materiellevending i et tværfagligt perspektiv. Desuden præsentation af flere teoretiske indfaldsvinkler til begreber omrum og sted, og metoder til hvordan forskellige fortidige og nutidige lærings- oplevelses- og handlingsrumkan analyseres, fortælles og fremstilles. Med udgangspunkt i børns steder lægges der op til diskussion ommuligheder og udfordringer i rum og steder i didaktisk kontekst.9

Litteratur:Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 3. Landskab, arkitektur og hjem. In: Materialitet. Enindføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur (s. 71 – 91)Hastrup Kirsten (2004): Kultur som arv. Erindring, rødder og minder. In: Kirsten Hastrup: Kultur detfleksible fællesskab. Århus Universitetsforlag. (s. 117 – 137)Casey, Edward (2010). Hvordan man kommer fra rummet til stedet på ganske kort tid. I: Anne-Marie Mai ogDan Ringgaard (red.) Sted. Aarhus Universitetsforlag. Aarhus (s. 83-128)Simonsen, Kirsten (2010) Rumlig praksis – Konstitutionen af rum mellem materialitet og repræsentation. I:Henrik Jøker Bjerre & Louise Fabian (red.) Vendingen mod rummet. Slagmark. Tidsskrift for idéhistorie.2010/57 (s. 35-48)Kirkeby, I. M., Gitz-Johansen, T. og Kampmann J. (2005). Samspil mellem fysisk rum og hverdagsliv iskolen. I: Kristian Larsen (red.) Arkitektur, krop og læring. (s. ??) København. Hans Reitzels Forlag.Rasmussen, K. (2006). Børns steder - et forhold af social-kulturel-fysisk karakter: på vej mod en teori ombørns stedsrelationer. I: Børns steder: om børns egne steder og voksnes steder til børn. (s. 139-154). Værløse:Billesø & Baltzer.Kl. 13.00 – 14.30 Skoleerindringer, materialitet og sanselighed v/Lisa Rósen RasmussenOm erindringens – og ikke mindst skoleerindringers – materielle, taktile og affektive dimensioner. Iundervisningen vil der blive givet eksempler på, hvordan interviewbaserede (skole)erindringer kan håndteresog udforskes i kulturanalytisk og uddannelseshistorisk øjemed, og særligt hvordan en orientering mod detmaterielle kan være en nøgle i dette arbejde. I forlængelse heraf diskuteres og begrebsliggøres relationernemellem materialitet, sanselighed, affekt og erindring.Litteratur:Rosén Rasmussen, Lisa (2012) ‘Touching Materiality: Presenting the past of everyday school life’. MemoryStudies, Vol. 5 (2)Rosén Rasmussen, Lisa (2011): ‘Material and affective movements in the memories of everyday school life,1945-2008’. In: Livet i skolen - skolen i livet: eleverindringer om den materielle og sansede skolehverdag,Danmark 1948-2008. Ph.d.afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.(s.155-182).Gumbrecht, Hans Ulrich (2006) ‘Presence Achieved in Language (With Special Attention Given to thePresence of the Past). History and Theory, 45 (October), (s.317-327)Supplerende læsning:Barad, Karen (2003) ‘Post-humanist performativity: Toward an understanding of how matter comes tomatter. Signs, 28 (3), (s.801-831).10

Kl. 14.45 – 16.00 Workshop om opgaveideer. Etablering af studiegrupperV/ Lisbeth Haastrup og Lisa Rósen RasmussenIndhold: Gensidig information om opgaveideer ud fra forberedte stikord. Introduktion til studiegrupper, medforskellige formål og funktioner. Etablering af studiegrupper og aftaler om videre samarbejde.27 septemberKl. 10.00 - 11.30 Køkken og skolekøkken som læringsrum. V. Jette BennIndhold:Forholdet mellem hjem og skolekøkken, og skolekøkkenet som rumslig ramme om læreprocesser omkringhusholdning, mad og måltider i historisk og analytisk perspektiv.Litteratur:Benn, Jette (1995): Skolekøkkenet et rum for husgerninger – for disciplinering og udfoldelse. I: Nielsen,Vagn Oluf, red: Skolefag i 100 år. Danmarks Pædagogiske Bibliotek, DLH, København, side 91-104Benn, Jette (2006): Hjemkundskab, dannelse og kompetence. I: Cursiv; 1. Institut for curriculumforskning,DPU, København, side 99-118:http://www.dpu.dk/Everest/Publications/Om%20DPU/Institutter/Curriculumforskning/Cursiv/20070122104452/CurrentVersion/Cursiv_2006_nr1.pdfDouglas, Mary (1991): ’The Idea of a Home – a Kind of Space. I: Social Research;58/1, (s. 288-307)Hjälmeskog, Karin (2006) Att lära sig om de nära – och de långt borta. In: Utbildning och demokrati.Tidsskrift för didaktik och utbildningspolitik; 1, (s. 61-76 )Tuomi-Gröhn, Terttu & Palojoki, Päivi (2000): Studying Human Action in the Household: The Contributionof Contextual Approaches. In: Canadian Home Economics Journal;50(3), (s. 113-120)Kl. 12.00 – 16.00 Besøg på den Økologiske Produktionsskole. V./Lisbeth Haastrup og SisseCarelsee, leder af produktionsskolen.Indhold:11

At kunne analysere og diskutere hvordan bevægelse og omgang med materialitet skaber meningog erindring for den enkelte og i kulturelle fællesskaber.Indhold: Krop og kultur Perception Bevægelse i rum og materialitet Krop og læring24. oktoberKl. 10 – 12.00 Krop og kultur. v/Lisbeth HaastrupIndhold. Introduktion til krop i kulturhistorisk, fænomenologisk, Foucaultsk og performativt perspektiv.Litteratur:Otto, Lene(2008): Kroppens kulturhistorie. Folk og Kultur. Årbog for dansk etnologi ogfolkemindevidenskab.(s.136-145)Gebauer, Günther & Christopher Wulf (2001): Kroppens sprog. Spil ritualer, gestik.Gyldendal, København. (s. 9 -80)Brinkmann, S (2011): Håndens epistemeologi: Dewey som uren pædagog. In: Aastrup, Rømer, T.,Tanggaard, L. & Brinkmann, S.(red.) Uren pædagogik, KLIM.. (s. 67 – 84).Damsholt, Tine (2009): I hamam. Når det akademiske køn går i opløsning. In: Damsholt, Tine, Simonsen,Dorthe Gert og Mordhorst, Camilla(red.) (2009): Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet ogkulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag.(s. 89 – 116)Foucault, Michel (1975): Den føyelige kroppen. In: Overvåkning og straff. Det moderne fængsels historie.Gyldendal, Trondheim (s.125-154)Kl. 12 -13 FrokostKl. 13.00 – 14.30 ’Krop og læring – pædagogiske perspektiver på kropslighed’. V/Lars EmmerikDamgaard Knudsen13

Indhold:Undervisningen vil tage udgangspunkt i filosofiske, sociologiske og etnologiske perspektiver på, hvordankrop og læring kan relatere sig til hinanden. En adskillelse læringens kognitive, teoretiske og kropslige,sanselige og praktiske læring har struktureret uddannelsestænkning og uddannelsespraksis. Bådefænomenologiske og socialkonstruktivistiske teorier, peger på, at kroppen altid allerede som en materialitet isig selv og gennem dens placering i tid, sted og materialitet er knyttet til såvel den menneskelige bevidsthed,og kroppens umiddelbare væren, sansning og måder at skabe mening på. Forskellige perspektiver påsammenhængene mellem og forståelserne af krop og læring, præsenteres og diskuterer i et pædagogiskfilosofisk perspektiv fra Aristoteles til Dewey, fra strukturalisme til fænomenologiLitteratur:Dreier, O. (2002). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Mesterlære. Læring somsocial praksis. K. Nielsen and S. Kvale. København, Hans Reitzels Forlag.(s.76-99)Rasmussen, J. (1999). Mesterlære og den almene pædagogik. Mesterlære - læring som social praksisKvaleand K. Nielsen. København, Hans Reitzels Forlag.( s. 199-218)Eikeland, O. (2006). Yrkeskunnskapens epistemologi. Yrkeskunnskap og Aristoteliske kjenkskapsformer.Som gjort, så sagt? Yrkeskunnskap og yrkeskompetense. Kjernebegrep i yrkeskunnskap – antologi avnordiske forfattere. . E. A. o. O. Eikeland. Lilleström, Høgskolen i Akershus Forskningsserie. (s.13- 27)Gallagher, Shaun (2002). Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse afkroppen. I: Kirsten Kaya Roesller (red.) Krop og læring. Sport & Psyke. Dansk Idrætspsykologisk Forum &Forlaget Klim. Aarhus (s. 11-52)Kl. 14.45 – 16.00 Workshop om at dokumentere og analysere kropslighed og handling somdidaktisk praksis og læreproces. v/ Lars Emmerik Damgaard KnudsenIndhold:Vi ser videooptagelser fra Lars’ feltarbejde og analyserer dem sammen og i grupper. Der lægges op til at destuderende dels afprøver et fænomenologisk blik på et materiale og dels reflekterer over, hvordan man kanskabe empiri til kropsfænomenologiske undersøgelser.Litteratur:Thøgersen, Ulla (2010) Merleau-Pontys fænomenologi. I: Krop og fænomenologi. En introduktion tilMaurice Merleau-Ponty. Academica (s. 103-142)Stelter, Reinhard (2008). Kropslig-æstetisk læring – teoretiske refleksioner og anvendelsesperspektiver. I:Lars Emmerik Damgaard Knudsen et al. & red.) Kroppens læringsrum. Forlaget UP – Unge Pædagoger.København (s. 59-82)Tangaard, L. (2012). Berøring, krop og kreativitet. Unge Pædagoger 1/2012, (s. 4-17)14

Herskind, Mia (2012). Den professionelle samtale – italesættelse af erfaringsdannelsens kropslige-sanseligedimensioner. I: Helle Winther (red.) Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt, nærvær, lederskabog personlig kommunikation. Billesø & Baltzer. Værløse (s. 55-67)25 oktoberKl. 10 – 12.00 Krop, sansning og dannelse i et historisk institutionelt perspektiv. v/ Lisa RosenRasmussenUndervisningen vil i en skolekontekst undersøge kroppen og sanserne som historiske konstruktioner og sættefokus på kroppen både som objekt og som erfarende subjekt i (grund)skolens undervisning. Dette vil bl.a.diskutere, hvordan den fysiske og den sanselige krop er blevet aktualiseret (og disciplineret) i forbindelsemed forskellige læringsforståelser og –teknologier. Dette gælder f.eks. i gymnastik, i skolens praktiske fag, iden musisk-praktiske/musisk-kreative diskurs omkring læring og de sidste årtiers fokus på leg og bevægelsesbetydning i læringssituationen. I undervisningen vil der også blive arbejdet med kropslige læreprocesser,sansning og særligt berøring i forbindelse med forskellige typer læremidler, og det vil blive diskuteret, hvilkevinkler der i forlængelse heraf kan lægges på digitaliseringen af læremidler. Ud fra et ønske om at kunneanalysere forholdet mellem krop, rum og ting inden for en læringskontekst vil, der i undervisningen blivearbejdet med nyere teoretiseringer af forholdet mellem krop og sanser, herunder med særlig opmærksomhedpå begreber om atmosfære, affekt og berøring.Litteratur:Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 4. Sanser, iscenesættelser og atmosfærer. In:Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur,(s. 93-110)Dupont, Søren (2008). Atmosfære er kropslig. I: Søren Dupont & Ulla Liberg, red: Atmosfære – ipædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. København (s.17-34).Dorthe Staunæs, Malou Juelskjær & Helene Ratner (2010). Freuds divan® vender tilbage – ledelse afaffektivitet gennem komfortteknologier. I: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 12 årg. nr. 3 (s.24-39).Paterson, Mark, Dodge, Martin & MacKian, Sara (2013). Introduction: Placing Touch within Social Theoryand Empirical Study. I: Paterson, Mark & Dodge, Martin: Touching Space, Placing Touch. AshgatePublishing (s. 1-28).Supplerende litteratur:Clough, P.T. (red.), (2007)The Affective Turn: Theorizing the Social. Durham: Duke University Press.Classen, Constance (red.)(2005): The Book of Touch (Sensory Formations). Berg. New York.Kl. 12- 13.00 Frokost15

Kl. 13.00 – 14.30 Workshop om at dokumentere, analysere kroppe, læreprocesser og didaktiki konkrete materielle institutionelle rum. v/ Lisa, Lars og LisbethForskeren selv er i kvalitative feltstudier selv fysisk tilstede og placerer sig i tid og rum, hvilket får særligbetydning for studiet af materiel kultur, didaktik. Opmærksomheden rettes på hvordan undersøgelser afrelationerne mellem såvel rum og materialitet, mennesker kan designes.Hvordan dokumenteres læreprocesser? Og hvordan dokumenteres og argumenteres for didaktiske hensigter irum og materialitet, og tilrettelæggelse af aktiviteter og undervisning?Guidning i arbejdet med problemformuleringer med udgangspunkt i studiegruppernes/enkelte studerendesforeløbige ideer, og hvordan sammenhængen mellem teori, metode og empiri om materielt kulturel, rum,krop og handling kan gøres i et didaktisk perspektiv. Desuden om tildeling og brug af vejleder, arbejdet istudiegrupper og individuelt, samt om forholdet mellem den skriftlige synops og mundtlig eksamen.MidtvejsevalueringLitteratur:Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kap. 6 Forfald og forgængelighed, (s. 135-156) og kap. 8nærvær, fravær og det immaterielle. (s. 179-200) In: Materialitet. En indføring i kultur, identitet ogteknologi. Samfundslitteratur.Ehn og Löfgren(2006):Kulturanalytiske arbejdsmåder. In: Kulturanalyser. Klim.(s. 152- 178),Silvén, Eva(1999): Det materiella. In: Kaijser, Lars og Öhlander, Magnus(red.): Etnologisk fëltarbete,Studentlitteratur, Lund,( s. 89-108)Nielsen, Klaus (2012): Deltagerobservation i et historisk og videnskabsteoretisk perspektiv. In Nilesen,Klaus m.fl. (red.) Deltagerobservation. En metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. HansReitzels Forlag. (s. 27-38)Fog, Jette (2004). Samtalen som redskab – kontakt og proces. I: Med samtalen som udgangspunkt. Detkvalitative forskningsinterview. Akademisk Forlag. København (s. 89-106).Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (2012). Casedesign og metode. I: Teori og praksis i læreruddannelsen –kundskabsformer, kultur og kropslighed. Ph.d. afhandling Aarhus Universitet, Faculty of Arts. (s.124-147)Simons, Helene (2009). Who are they? Studying others. I: Case study research in practice. Sage Publications.London (s. 69-95)Ca. Kl. 15.00 At være i og analysere et hjem og dets atmosfære.Madlavning og fælles middagHjemme hos Lisbeth Haastrup, Pile Alle 19 A st. tv.16

Forberedelse til undervisningenLæs teksterne og læg særligt mærke til hvordan opfattelser af kroppe og læring forandres over tid,efter alder, køn og institutionelle sammenhænge.Formuler udkast til problemformulering på ½ -1 side i studiegrupper eller individuelt ud fra følgendepunkter: Hvilket emne vil du arbejde med og ud fra hvilken problemformulering? Hvorfor er det interessant for dig? Hvorfor er det interessant for materiel kultur, krop og handling? Ideer til litteratur, metoder og empirisk materiale?Læg på Black Board, senest d. 21.10 kl. 16.00Forbered in-put til midtvejsevaluering.Forbered videooptagelser og analysestrategier for analyse af et hjem – som sted/rum, med detsmaterialitet, bevægelses- og aktivitetsformer og atmosfære.Medbring i hver studiegruppe teknologi til fotografering/videooptagelse og lydoptagelse.Seminar 4Titel: Handling – bevægelse og arbejde.Sted: A 210Dato og klokkeslæt: 28. og 29. november kl. 10.00 – 16.00Undervisere:Lisbeth HaastrupLars Emmerik Damgaard KnudsenLæringsmål: At kunne analysere og diskutere teoretiske og metodiske tilgange til handling, arbejde og læringforankret i rum, materialitet i kulturelle og historiske sammenhænge. At få forståelse for arbejds- og lærerprocessers materielle og rumslige forankring og dettesbetydning i forskellige kulturelle og historiske sammenhænge. At kunne analysere hvordan kropslig habitus og kulturel og social identitet skabes gennem tingog ved at tage ting og rum i besiddelse.Indhold:17

Handling i og med materialitet og rumslighedArbejdsprocesserLæreprocesserIdentitetsdannelse28 novemberKl. 10.00 – 12.00 Handling og læring v/ Lars Emmerik Damgaard KnudsenIndhold. Introduktion til forskellige forståelser af forholdet handling og læring og dannelse som processer ogrelationer mellem mennesker og det sociale i flere former for praksis.Litteratur:Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 2, Teknologi og agens. In: Materialitet. En indføring ikultur, identitet og teknologi. Samfundslitteratur, (s. 43-69)Hastrup, Kirsten (2007): Kultur som kundskab. In: Kultur, det fleksible fællesskab. Univers (s. 97-116)Korsgaard, Ove (2004) Dannelsesbegrebets genkomst. I: Anne-Marie Eggert Olsen. Pædagogikkens filosofi– tanker om menneskets frembringelse. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg.(s. 44-58)Vygotsky, Lev (1930): Værktøj, symbol og barnets udvikling. In: Illeris, Knud(2000): Tekster om læring,Roskilde Universitetsforlag, (s. 83-94)Lave, Jean og Packer, Martin (2008): Towards a social ontology of learning. In: Klaus Nielsen m.fl. (ed.) Aqualitative stance. Aarhus Universitetsforlag. (s.17-46)Kl. 12.00 -13.00 FrokostKl. 13.00 – 14.30 Æstetiske læreprocesser mellem håndværk og kreativitet/innovation.Workshop v/ Lisbeth HaastrupIndhold: Med udgangspunkt i aktuelle diskurser om æstetiske læreprocesser, bevægelse, praktisk arbejde, ogaktiv deltagelse mm., analyseres og diskuteres de didaktiske muligheder og udfordringer som materiel kultur,didaktik står overfor. Forholdet mellem praktiske håndværksmæssige færdigheder og kreative og innovativekompetencer diskuteres med reformer i Folkeskolens praktisk/musiske fag, og museumsdidaktikken someksempler.Litteratur:18

Kupferberg, Feiwel(2006): Det pædagogiske kreativitetsregime og den kreative økonomi. In: Kreative tider:at nytænke den pædagogiske sociologi. Hans Reitzels Forlag.(s.25-55)Haastrup, Lisbeth: Positioner og potentialer på vej mod en kulturdidaktikMål og midler for de praktisk-musisk-kunstneriske fag set fra et materielt kulturelt perspektiv. Cursiv nr. 4,DPU 2009 (s.163-188 ) http://pure.au.dk/portal/files/631/Cursiv_4.pdfBent Illum (2004): Tavs viden eller praktisk klogskab.(http://www.dpu.dk/Everest/Publications/om%20dpu%5Cinstitutter%5Ccurriculumforskning%5Cmaterielle%20kulturstudier/20090326133547/CurrentVersion/L%C3%86RINGIPR%5B1%5D...pdfKompetente voksne skaber kompetente børn. Kulturstyrelsen 2013. http://www.boernekultur.dk/dk/omboernekulturens-netvaerk/publikationer/boern-kunst-kultur/Kapitel 3 Kulturstyrelsens web-publikation"Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur.Kl. 14.45 – 15.00 Introduktion til mundtlig fremlæggelse af synopser til eksamen. v/ LisbethHaastrup15.00 - 16.00 Gensidig opposition i emnegrupper. v/ Lisbeth Haastrup og Lars EmmerikDamgaard KnudsenTidsplan for fremlæggelse dagen efter aftales.19

29. novemberKl. 10.00 – 12.00 Om at arbejde i det teoretiske, metodiske og empiriske værksted.Om teori-praksis didaktikker for lærere, lærende og forskere om materiel kultur, krop oghandling. V. Lars Emmerik Damgaard KnudsenIndhold:Såvel kandidatstuderende som forskere er i gang med stadige læreprocesser, der i et antropologisk perspektiver kropslige, materielle og sociale processer. At forstå dem som skift mellem teoretisk, metodisk og empiriskværksteder, åbner op for spørgsmål som: Hvordan kan man studere i teori og praksis og hvordan er det gjort?Hvordan kan man gribe og begribe egen og andres læringspraksis gennem materialitet, rum, krop oghandling? Med udgangspunkt i undersøgelser af professionsbacheloruddannelser, åbnes der for diskussionerom materiel kultur, didaktiks særlige udgangspunkter for forståelser for teori-praksisproblemer – og om egnelære- og arbejdsprocesser frem mod synops-skrivning og eksamen.Litteratur:Bille, Mikkel og Flohr Sørensen, Tim (2012): Kapitel 9. Metode, praksis og perspektiver imaterialitetsstudier. (s..201- 224) In: Materialitet. En indføring i kultur, identitet og teknologi.SamfundslitteraturHastrup, Kirsten (2004) Epilog. Kultur det fleksible fællesskab. Århus Universitetsforlag.(s.179-184)Hvad er antropologisk forskning? Steinar Kvale interviewer Jean Lave. In: Lave, J. & Wenger, E.(2003):Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag. (s. 182 – 199).Haastrup, Lisbeth (2013):Mødesteder i professionsuddannelserne. IUP.http://projekter.au.dk/fileadmin/projekter/Brobygning/Moedesteder_i_professionsuddannelserne_06.05.2013.pdfHaastrup, Lisbeth og Knudsen, Lars Emmerik Damgaard (2013): Artikel om en teori-praksisdidaktik.(under udarbejdelse, lægges på Black Board))Kl. 13.00 – 14.00 Fremlæggelse af problemformuleringer i studiegrupper/individuelt.v/Lisbeth Haastrup og Lars Emmerik Damgaard KnudsenKl. 14 – 14. 30 Pause – Fælles kage – kaffe/tepauseKl. 14.30 – 15. 30 Fortsat fremlæggelse af problemformuleringer v/Lisbeth Haastrup og LarsEmmerik Damgaard Knudsen og Lisa Rosén Rasmussen20

Kl. 15.30 – 16.00 Fælles opsamling på modulet. v/ Lisbeth Haastrup, Lars EmmerikDamgaard Knudsen og Lisa Rosén RasmussenSpørgsmål om synops, vejledning og eksamen.Aftaler om godkendelse af problemformuleringer og litteraturliste.Evaluering. Udfyldelse af evalueringsskema på Black Board.Forberedelse til undervisningen:Læse teksterne, med særligt fokus på forståelser og begrundelser for sammenhængene mellemmaterialitet, rum, krop og handling. Tænk over hvilke af disse teorier og metoder du vil anvendeog/eller diskutere i din synops.Lav en revideret og præciseret skriftlig problemformulering og arbejdsplan for arbejdet med synopsen på 1-3sider (+ litteraturliste) indeholdende: Problemformulering og ide. Begrundelse for denne i forhold til modulets læringsmål. Teoretiske udgangspunkter for besvarelsen og metoder til at gøre det. Plan for med hvad og hvordan I vil arbejde. Arbejdsdeling for studerende der går til eksamen i grupper. Litteraturliste.Læg din problemformulering for synopsis på Black Board senest d. 26.11 kl. 16.D. 27.11 kl. 10.00 vil der ligge en liste over hvem der skal opponere på hinandens problemformulering.Forbered opposition på den gruppe/enkelte medstuderendes, problemformulering du har fået tildelt.Læg vægt på konstruktiv respons til: at præcisere og afgrænse problemformuleringen.At fremme struktur og sammenhæng mellem teori, metode og empirisk materiale.Forbered spørgsmål til opsamling og eksamenForbered in-put til evaluering21