Mærk verden - DTU Aqua

More documents

Recommendations

Info

Af Per Dolmer og Erik Hoffmann Afdeling for Havfiskeri, Danmarks Fiskeriundersøgelser 2 Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden - et biologisk bæredygtigt fiskeri? Fra gammel tid har skaldyrsfiskeri haft en stor betydning i Danmark. Stenalderens køkkenmøddinger kan således fortælle os, at blåmusling, hjertemusling og østers har betydet meget for de tidlige danskeres overlevelse. Muslinger har til alle tider været lette at få fat på. Det har ikke krævet komplicerede redskaber at indsamle dem – de har blot kunnet indsamles fra strandkanten. Også i dag foregår der et betydeligt fiskeri af muslinger i danske farvande. Der fiskes efter østers, hjertemusling og trugmusling. Det største fiskeri er dog af blåmusling (Mytilus edulis), der lever på lavt vand ned til 15 m dybde i de indre danske farvande og i Vadehavet. Danmark er, efter Spanien og Italien, den tredje-største producent af blåmuslinger i Europa, og det eneste land hvor produktionen baseres på de naturlige bestande af muslinger. Der fiskes muslinger i tre områder i Danmark: i Limfjorden (ca. 100.000 tons årligt), ved den jyske østkyst (ca. 30.000 tons årligt) og i Vadehavet (ca. 10.000 tons årligt). De fleste muslinger koges på fabrik og eksporteres som dåsemuslinger eller som løsfrosne muslinger og havner på pizzaer et sted i Sydeuropa.Værdien af denne eksport udgør 300 mill. kr. årligt. Muslingefiskeriet er et meget reguleret fiskeri. Der er opstillet en række begrænsninger, der primært skal begrænse fiskeriets omfang. Således er der begrænsninger på størrelsen af den benyttede skraber og på kutternes størrelse og motorydelse. Endvidere er der begrænsninger på hvornår
og hvor, der må fiskes. På trods af disse reguleringer har fiskeriet en effekt på økosystemet. Disse effekter kan deles op i effekten på selve bestandene af blåmuslinger, og direkte og indirekte effekter på økosystemet. De direkte effekter er påvirkninger som ophvirvling af sediment og skader på eller fjernelse af bundlevende organismer. De indirekte effekter kan være ændringer af planteplanktonets tæthed og sammensætning, når de filtrerende muslinger fjernes. Debat om muslingefiskeri Der har de senere år været en heftig debat om muslingefiskeriets betydning for Limfjordens økosystem. Fjorden lider i dag under mange års udledning af næringssalte og en meget høj produktion af pelagiske mikroalger. I sommerperioderne er Foto: Erik Hoffmann store områder ofte ramt af iltsvind og massedød af muslinger og andre bunddyr. I Limfjorden har der tidligere været et stort fiskeri af fladfisk, torsk og ål. Disse bestande er de senere år forsvundet, samtidig med at fiskeriet af blåmuslinger er steget. Nogle mener, at det er muslingefiskernes skyld, at fiskene er forsvundet, og andre mener, at det er forureningen med næringsstoffer og iltsvindets skyld, at der ikke er fisk i fjorden. For at undersøge effekten af muslingefiskeriet på økosystemet har DFU og forskellige samarbejdspartnere de sidste 6 år gennemført en række undersøgelser i Limfjorden, og formålet med denne artikel er at give et overblik over en del af disse undersøgelser. 3
Page 1 and 2: Nr. 50 2000 FISK & HAV Nr. 50 2000
Page 3: Nr. 50, 2000
Page 7 and 8: med planteplanktonets hendøen og f
Page 9 and 10: Blåmuslinge-fiskeriet i Limfjorden
Page 11 and 12: Figur 8: Model, der viser den relat
Page 13 and 14: Referencer Blåmuslinge-fiskeriet i
Page 15 and 16: Figur 1: Områder i den sydlige del
Page 17 and 18: Det bevirkede, at store dele af fis
Page 19 and 20: mme hos Ising i Kattegat Miljøets
Page 21 and 22: Miljøets indflydelse på fiskebest
Page 23 and 24: Konge Å, Ribe Å, Brede Å og Vid
Page 25 and 26: Figur 1: Kortet viser de floder og
Page 27 and 28: forsigtighedsprincippet må disse u
Page 29 and 30: præmie), og sammen med de umærked
Page 31 and 32: Figur 3 viser den procentvise forde
Page 33 and 34: Referencer Men hvorvidt disse laks
Page 35 and 36: Figur 1: Undersøgelsesområdet ved
Page 37 and 38: den almindelige tidevandsbevægelse
Page 39 and 40: Et medlem af Snapper-familien overe
Page 41 and 42: Figur 2: Udbredelsen af C. finmarch
Page 43 and 44: Figur 5: Vinterudbredelsen af C. fi
Page 45 and 46: 68 66 64 62 60 58 Figur 7: Voks-est
Page 47 and 48: Figur 9: Færø-Shetland- Rendens s
Page 49 and 50: Referencer Beare, D. J. and McKenzi
Page 51 and 52: Calanus 3,5 mm Acartia 1 mm Oithona
Page 53 and 54: Observeret reaktionsafstand (cm) 0.
Page 55 and 56:
position og dermed vælge at flygte
Page 57 and 58:
Figur 6: Marin sne-aggregat optaget
Page 59 and 60:
I tropiske og subtropiske dele af v
Page 61 and 62:
ev (rigs to reefs), kendes fra bl.a
Page 63 and 64:
fra overfladen kunne dog samle spre
Page 65 and 66:
der derfor normalt alligevel ikke t
show all

Mærk verden - DTU Aqua

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?