Brand Friskolen 2: Frihed i al vores bundethed - Friskolebladet.dk

friskolebladet.dk

Brand Friskolen 2: Frihed i al vores bundethed - Friskolebladet.dk

Frihed i al vores bundethedBRAND FRISKOLEN: Friskolen bærer af navn og tradition en værdi – frihedens værdi – somkan få både demokratiske forkæmpere og nutidens brandingeksperter op af stolen. I enserie artikler udforsker Friskolebladet den unikke brandingværdi, der ligger i at være friskoleanno 2012. Anden brand-varme stemme i serien er forfatter, debattør og tidligerereklamemand Knud Romer.Af Peter Borberg, mag. art og journalistMan aner med det samme, at det er en mand brændendeoptaget af emnet frihed, som i mailen responderer på forespørgslenom et interview omhandlende frihed, brandingog friskole:”Frihed kan bruges som kritisk håndtag, der åbner enmasse døre – ikke mindst evnen til at forholde sig kritisktil "branding" (for nu at bøje emnet tilbage om sig selv):demystificering, frigørelsestænkning – det er vel vigtigereend nogensinde.”Forfatteren Knud Romer, der i 2006 bragede ind på dendanske litteraturscene med den succesfulde erindringsroman”Den som blinker er bange for døden”, kan ganskesimpelt ikke holde sig tilbage, når snakken falder på,hvad frihed i grunden er for en størrelse.Men forfatteren, som oprindelig har en baggrund somsuccesfuld reklamemand og konceptudvikler, lægger samtidigikke skjul på, at frihed er en umådelig vanskelig størrelseat skyde ud over rampen som træfsikkert salgsargument.– Rent intuitivt skaber ordet ”fri” ikke nødvendigvis en positivassociation. Det er nemlig ikke umiddelbart til at afkode,om det er fri for eller fri til at gøre noget – og detgør unægtelig en væsentlig forskel. Derfor handler det omat styre frihedsbegrebet hen i en sammenhæng, hvor detgiver mening. Som friskole skal man evne at aktualiserefrihedsbegrebet, ellers er det ikke relevant at tale om frihed.For mig at se skal friskolen blandt andet lære børn atindse, i hvor høj grad vi er ufrie mennesker.Er det ikke det samme som at fortælle børn, at frihedenslet ikke eksisterer?– Både og. Det handler om at gøre friheden nærværendeog personlig ved at åbne børnenes øjne for, at frihed dybestset er et spørgsmål om, hvordan man ser på det. Dukan kigge på dine handlinger, og du finder hurtigt ud af,at de er forudbestemte. Ufrie. Men du kan også kigge pådem som frie valg, der er styret af din vilje Du kan personligtvælge at suse med familien til Gardasøen på ferie,og mens du sidder med foden på speederen, føler du digfri. Men ser du billedet fra helikopterblikket, er der tusinder,som gør nøjagtig det samme. Det ligner myrer på vejdet samme sted hen. Vi er socialt programmerede. Vi fårat vide, at alt står os frit, men sagen er, at friheden er relativ.I dag er det for mange lig med fri selvudfoldelse atsurfe på Vesterhavet. Men spørger man fiskerne på dekanter, har det gennem generationer været forbundetmed hårdt arbejde og livsfare at opholde sig på det sammehav. Friheden ligger i synsvinklen. Det er sådanneperspektiver på friheden, som friskolen skal kanalisereud til kommende generationer.Friheden som forudbestemt ufri størrelse eller fri vilje –er det muligt at indkredse det frihedsideal, vi i dag stræberefter?– Vi fødes ind i en verden, hvor forskellige frihedsbegreberkonstant interagerer med hinanden. Politikerne operereri en disciplineringstænkning, der går på, at frihedener begrænset – du skal betale din skat, og du må ikkekøre for stærkt. Erhvervslivet taler om målrationaliseredepræstationer – du skal bruge friheden til at præstereog producere noget. Derudover har vi underholdningsbranchen,der præsenterer illusionen om den ultimativefrihed – den uhæmmede selvudfoldelse. Alt ermuligt. Du skal købe og købe, og du skal følge dine lyster.Hvordan kiler friskolerne sig ind i så komplekst et frihedsbillede– og hvad kan friskolerne bruge af nutidig frihedstænkning?– Dét, som friskoler skal bibringe børn, er grundlæggendeat være kritiske over for den kamp mellem frihedsinteresser,som børnene tidligt underkastes. Samtidig skalbørnene lære at kunne trives i et samfund, hvor der eksistereren forventning om, at man vokser sig til et selvbærendeindivid, der evner at passe på sig selv. Det kollektiveog sociale er stærkt begrænset. Det er en voldsomting at skulle lære at kunne økonomisere med sin fri-10


hed i et sådant samfund.Børnene skal lære at begå sig i et liv, hvor friheden beståri, at alt er blevet langt mere usikkert. Der er ikke længerejobs. Man ansættes som projekt. Det kræver ekstremstor fleksibilitet at kunne begå sig i en sådan svingdørskultur.Frihed bygger på økonomi. Hvis ikke du harpenge, er du ikke fri. Du er passivt overgivet til et arbejdsmarked.På den måde kan man sige, at friskolen anno2012 skal lære børnene at være fri til det næste. Fri tilat kunne omstille sig.Friskolen har i sit navn et udgangspunkt for refleksivstillingtagen til frihedsbegrebet. Heri ligger der et branding-potentiale.Knud RomerForfatteren Knud Romerscv tæller blandt andet studieri litteraturvidenskab,en karriere som reklamemandog medvirken i Larsvon Triers dogmefilm ”Idioterne”.Knud Romer fiksom forfatter sit storegennembrud i 2006 med romandebuten”Den som blinker er bange for døden”,der blandt andet indbragte ham WeekendavisensLitteraturpris og De Gyldne Laurbær. KnudRomer er også kendt som fast debattør i ”Kulturen”på TV2 News og fra “Romerriget” på Radio 24syv.Bring stillingsannoncen i de tre fagblade, der tilsammen dækker friskolerne, de andre friegrundskoler og efterskolerne med et samlet oplag på 17.000. Du henvender dig kun ét sted ogmodtager kun én faktura. Prisen er 35 til 45% lavere, end hvis du valgte tre enkeltindrykninger.Ved samtidig indrykning i alletre blade er priserne i resten af 2012:1/4 side: 5.000 kr. excl. moms(normalpris: 7.735 kr.)1/2 side: 8.300 kr. excl. moms(normalpris: 14.605 kr.)1/1 side: 15.500 kr. excl. moms(normalpris: 28.260 kr.)Fra 2013 er priserne:1/4 side: 5.500 kr. excl. moms1/2 side: 8.800 kr. excl. moms1/1 side: 16.000 kr. excl. moms11

More magazines by this user
Similar magazines