Mulige årsager til sociale uligheder i risiko for iskæmisk hjertesygdom

miljoogsundhed.sst.dk

Mulige årsager til sociale uligheder i risiko for iskæmisk hjertesygdom

Mulige årsager til sociale uligheder i risikoAf Poul Suadicani, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, H:S Bispebjerg HospitalIntroduktionI Danmark og andre industrialiserede landemed en vestlig livsstil har man igennem desidste tre årtier konsistent fundet, at der erudtalte sociale uligheder i risikoen for at bliveramt af iskæmisk hjertesygdom. Ikke mindst ilyset af de senere års hjemlige diskussion omdanskernes middellevetid er en afklaring afårsagen til disse uligheder betydningsfuld. Itidligere undersøgelser af ikke-danske populationerhar man typisk kun kunnet forklare enmindre del af den højere risiko for de socioøkonomiskmindst priviligerede gennem ensocialt ulige fordeling af konventionelle kardiovaskulærerisikofaktorer. Formålet med den herrefererede undersøgelse var at afklare, om ensocialt ulige fordeling af etablerede risikofaktorerog faktorer, nyligt identificeret i TheCopenhagen Male Study, kunne bidrage til atforklare de sociale uligheder i iskæmisk hjertesygdomsrisikoblandt midaldrende og ældremænd (1).Materiale og metoderI 1970/71 blev alle 40-59 årige mænd, ansat ved14 offentlige og private virksomheder i Københavnsområdet,inviteret til at deltage i en undersøgelse,hvis primære formål var at belysesammenhængen mellem fysisk kondition og risikoenfor hjertekredsløbssygdom. 5.249 mænd(svarende til 87% af mulige deltagere) indvilligedei at deltage.Deltagerne blev inddelt i 5 socialgrupper ioverensstemmelse med et system, der oprindeligter udarbejdet af Svalastoga, og som senereer blevet modificeret af Hansen. Klassifikationsmetodener baseret på uddannelse ogjobprofil. Socialgruppe 1 omfatter højt uddannede,akademikere og ledere, og socialgruppe 5omfatter mænd med beskeden uddannelse(ufaglærte og specialarbejdere).Opfølgning 1985/86I 1985/86 etableredes en ny baseline, som deher præsenterede resultater er baseret på. Alleoverlevende, med undtagelse af 34 emigranter,blev inviteret til at deltage. 3.387 mænd,svarende til 75% af de overlevende, indvilligedei at deltage og gav deres informerede samtykke.Mændene var nu i alderen 53 til 75 årmed en gennemsnitsalder på 63. Deltagerneudfyldte et omfattende spørgeskema. 342mænd blev udelukket fra den prospektiveundersøgelse, hvis de havde eller havde haftkliniske tegn på kardiovaskulær sygdom: tidligereblodprop i hjertet, angina pectoris, claudicatiointermittens eller apopleksi. Via danske registreindhentedes oplysninger om dødsårsager og, fraLandspatientregistret, oplysninger om indlæggelsesdiagnoseri perioden 1985/86 til udgangenaf december 1991.ResultaterGennem forløbsperioden 1985/86-1991 dødetotalt 274 mænd (9,3%); 184 (6,2%) ramtes afet førstegangstilfælde af iskæmisk hjertesygdom,hvoraf 44 var fatale.Tabel 1 viser fordelingen af signifikante potentiellerisikofaktorer blandt de højere, mestuddannede socialgrupper, og de lavere, eftermultivariabel justering. De stærkeste faktorervar langvarig erhvervsmæssig eksponering forlodderøg og opløsningsmidler, fulgt af proportionenaf vindrikkere, serumselenniveau, proportionenaf øldrikkere, proportionen afspiritusdrikkere, fysisk aktivitet i 1970/71 (d.v.s.niveauet, da kohorten i gennemsnit var 48 år)og ligeledes det systoliske blodtryk i 1970/71.4


et i modellen, faldt risikoen fra 1,44 (p


DiskussionSelv blandt midaldrende og ældre mænd med engennemsnitsalder på 63 år var det muligt overordnetat genfinde den velkendte socialeulighed i risikoen for iskæmisk hjertesygdom.Justering for en ulige fordeling af en rækkeetablerede og nyligt identificerede risikofaktorerviste, at en væsentlig del af den større risikoblandt de socio-økonomisk mindst privilegeredekunne tilskrives disse faktorer. Mere end 70%af overrisikoen kunne "forklares" i denstatistiske model. Det er opmuntrende, at dissefaktorer er potentielt modificerbare.Serumselenniveauet var signifikant højere i dehøjere klasser, sandsynligvis som udtryk forforskelle i kostvaner. De vigtigste kilder tilselen i danskernes kost er fisk og grøntsager.At ændre befolkningens kostvaner er vanskeligt,men serumselenkoncentrationen kan ogsåøges gennem tabletindtagelse, hvilket i dennesammenhæng muligvis er et mere simpeltredskab til at opnå social lighed.Intervention over for sociale forskelle i fysiskaktivitetsniveau i fritiden er formentlig endnuvanskeligere. En kampagne, der har til formålat øge befolkningens aktivitetsniveau, vil typiskfå mest opmærksomhed fra de mere veluddannede.Resultatet af en sådan kampagne kunnederfor meget vel tænkes at være en lavereincidens af iskæmisk hjertesygdom i befolkningen,hvilket naturligvis i sig selv er positivt,men det ville også medføre øgede socialeuligheder. Kampagner med det formål atforandre livsstilsmønstre burde derfor, formentliggenerelt, være særligt fokuserede på demindst uddannede, lavere socialklasser.Intervention over for muligt negative effekteraf lodderøgseksponering kan foretages ved entilstrækkelig elimination af røg og dampe iarbejdsmiljøet.Intervention over for sociale forskelle i alkoholindtagelseer et kontroversielt emne.Vin- og spiritusindtagelse var de alkoholformer,der var stærkest associeret med enreduceret risiko for iskæmisk hjertesygdom.Burde man derfor anbefale den midaldrendeældre mand i de lavere socialklasser at indtageet glas vin eller en stærk drink næste gang hanhar lyst til en øl, ikke som supplement, men istedet for, og derved løbe risikoen for at øgeantallet af alkoholikere i befolkningen eller ligefremalkoholbetingede kardiomyopatier?Opsummerende tyder resultaterne af denneundersøgelse på, at en stor del af overrisikoenfor iskæmisk hjertesygdom i de lavere socialklasserskyldes en ophobning af risikofaktorer,in casu: et lavt serumselenniveau, en lavindtagelse af vin og spiritus, et lavt fysiskaktivitetsniveau og langvarig eksponering forlodderøg. Under forudsætning af at associationernemellem disse risikofaktorer og iskæmiskhjertesygdom er kausale, ville en effektiv interventionover for disse kunne medvirke både tilen udjævning af de sociale uligheder og til enforøgelse af middellevetiden. I andre populationermed en anden alders- og kønssammensætninger det sandsynligt, at andre risikofaktorermed en skæv social fordeling, f. eks.rygning, vil være de mest relevant forklarendefaktorer og dermed de mest oplagte interventionsmål.Litteratur(1) Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Strongmediators of social inequalities in risk of ischaemicheart disease: A six-year follow-up in theCopenhagen Male Study. Int J Epidemiol1997;26:516-522.7

More magazines by this user
Similar magazines