Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder (pdf) - Tolerancer

tolerancer.dk

Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder (pdf) - Tolerancer

Om tolerancerI projekteringen skal der jf. DS 1050 tages højde for de angivne maximale tolerancerved anvendelse af formlender tager højde for den statistiske spredningaf tolerancesammenfald.b. Tolerancer over tid:Bevægelser på grund af statiske og dynamiske belastninger kan over tid medføreændringer i plan- og vandretheden. I arbejdsprocessen anvendes de oplysninger ogforudsætninger, der er oplyst i projektet.Ønskes der i forbindelse med fastlæggelse af tolerancer for den enkelte konstruktioneller bygningsdel, at der skal tages særligt hensyn til fx en nedbøjning for en nyttelast,forhold vedr. svind og krybning eller for variable dynamiske påvirkninger, skalder i dimensioneringen være taget højde for disse belastninger.c. Variable tolerancer på grund af fugt:Træ til råhusets væg- og tagkonstruktioner leveres som almindelig handelsvare medet fugt-indhold på 18 % + 2 %. Det betyder, at træet vil svinde såvel i byggeperiodensom ind i brugsperioden.Svindet i træet kan medføre en ændring af konstruktionens tolerancer, hvilket kanbetyde, at en konstruktion udført i overensstemmelse med gældende tolerancerefterfølgende ikke opfylder disse, f.eks. til malerarbejdets indfaldskrav.d. Asymmetriske +/- tolerancerI en række tilfælde er der angivet en asymmetrisk tolerance f.eks. +5/-15 mm. Noglefaggrupper har udtrykt bekymring for, at dette vil øge risikoen for fejl i målsætningen.Når det alligevel i enkelte tilfælde er valgt at fastlægge en asymmetrisk tolerance,skyldes det, at en ophobning af plustolerancer kan indebære en stor hindringfor en rationel proces for mange fag. Det er væsentligt lettere at klodse op/påfore/øge end det modsatte, hvilket ofte vil kræve en væsentlig mekanisk bearbejdning.10 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


Toleranceklasser5. ToleranceklasserDet er naturligvis ikke alle projekter eller dele af et projekt, som stiller samme kravtil tolerancer. Unødvendigt høje krav til tolerancer vil uomgængeligt fordyre byggerietunødigt. Det er derfor vigtigt, at der gennem projekteringen arbejdes systematiskmed fastsættelse af de for den konkrete konstruktionsdel nødvendige tolerancer.Dansk Byggeris tolerancehåndbøger opererer med tre toleranceklasser, som benævneshenholdsvis lempet, normal og skærpet toleranceklasse. Det er vigtigt i projekteringen,at vælge de rette tolerancer. Ved det rette valg af tolerancer er der mulighedfor at billiggøre byggeriet. Krav om skærpede tolerancer vil alt andet lige indebæreen merpris og bør derfor kun kræves, hvor dette er nødvendigt efter en konkretvurdering.Dansk Byggeri vurderer, at fordelingen i anvendelse af de tre klasser vil blive ifølgende størrelsesorden:· lempet klasse = 10%· normal klasse = 80%· skærpet klasse = 10%Opfyldelse af kravene til normal toleranceklasse vil som udgangspunkt være indeholdti prislisteaftalerne med de forskellige fag.Ved anvendelse af toleranceklasserne i et projekt skal man være opmærksom på, atder godt kan anvendes forskellige klassekrav inden for samme byggeri - fx til kontorog lager - men at der som hovedregel ikke bør anvendes “stigende” klassekrav tilbygningsdele, der hænger sammen i den fremadskridende byggeproces. Det kan fxikke lade sig gøre ved overfladebehandling. Der er derimod normalt intet til hindringfor anvendelse af ”faldende” krav.Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder11


Bygherrens afsætning6. Bygherrens afsætningI følge AB 92, § 9, stk. 2 påhviler det bygherren at foretage afsætning af byggerietsbestemmende hovedlinier og koter. Dette sker sædvanligvis ved en landinspektørantaget af bygherren. Landinspektøren udarbejder i forbindelse hermed en afsætningsplan,som udleveres til entreprenøren, som foretager al videre afsætning ud fradenne.Der findes ikke standarder eller toleranceregler for landinspektørarbejder. Ydelsenmå specificeres konkret i aftalen mellem bygherren og landinspektøren. Resultatetaf denne skal fremgå af udbudsmaterialet, således at det er specificeret over forentreprenøren hvilke udfaldskrav, der foreligger for landinspektørarbejdet. Det er vigtigtaf hensyn til det videre arbejde på byggepladsen, at der foreligger fyldestgørendeoplysninger for afsætningen og tolerancer for denne.Det er Dansk Byggeris opfattelse, at der er behov for i samarbejde med Landinspektørforeningenat udarbejde en vejledende beskrivelse for afsætning af bygninger.I DS/ISO 4463, pkt. 4.1 bestemmes:”Primærpunkt (planfikspunkt): Punkt som er fastlagt ved måling. Primærpunkterknyttes til et nationalt, kommunalt eller andet vedtaget referencesystem og udgørreference for afsætning af sekundærpunkter. Punkterne skal være udjævnet lokalt.”Det er Dansk Byggeris opfattelse, at de anførte fejlgrænser i DS/ISO 4463 er for storeset i forhold til moderne afsætningsmetoder og instrumenter og i forhold til kravenetil udførelse af byggerier. Dansk Byggeri forventer følgende krav til hovedafsætningenopfyldt:”Efter en netudjævning, som skal holdes fri af eventuelle spændinger i det overordnedereferencenet, skal standardafvigelse (middelfejl) på de enkelte primærpunktervære bedre end ± 3 mm i planplacering (YX) og ± 2 mm i højden (Z).Hvis afstanden mellem primærpunktet og byggeriets centrum overstiger 200 mlempes kravene med 1 mm for hver 100 m afstanden overstiger 200 m til centrum.Fx vil kravene til et punkt, der ligger 500 m fra centrum, blive henholdsvis ±6 mm/±5mm.Standardafvigelser på alle primærpunkterne skal dokumenteres med udskrift afnetudjævningsberegningen”.12 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


Generelt om måleregler7. Generelt om målereglerMåleregler opdeles i to områder:· Afsætningsmål, herunder længde, højde, vinkelrethed samt i 3D (se 7.1)· Flademål, herunder jævnhed og vandrethed (se 7.2)Fastlæggelse af afgrænsninger:· Alle opstillede mål og tolerancer forholder sig alene til byggeriet inden for byggefeltetiht. afsat fikspunkt og ikke i forhold til eksterne forhold, fx dansk normalkote.Fastlæggelse af definitioner:· Ved kote forstås højdeplacering i bygning med tilhørende tolerancer· Ved planhed forstås bygningsdelens overside/overflade/afslutning med tilhørendetolerancer. Dette gælder både ved lodrette og vandrette flader· Ved centerlinie forstås den linie, som den angivne tolerance forholder sig til.Ved plustolerancer forøges målet i forhold til det fastlagte teoretiske mål fracenterlinien og ved minustolerancer formindskes målet i forhold til det fastlagteteoretiske mål fra centerlinien.Særlige bemærkninger:a. Kontrolmetoder:Der er metodefrihed for den enkelte udførende/producerende virksomhed mht.anvendelse af måle- og kontrolmetoder ved fremstilling af byggekomponenter/elementer og byggepladstilvirkede ydelser.De anførte måle- og kontrolmetoder i de enkelte tværfaglige tolerancehåndbøger anvendes,hvor der er tvivl mellem parterne om en tolerance er overholdt, med mindreder er enighed om anvendelse af en anden metode.b. Mål i decimaler, op - og nedrunding:Tolerancer måles inden for byggeriet i enheder ned til 1 millimeter, med mindreandet er aftalt i det aktuelle byggeri.For tolerancer > 1 millimeter er det den konkrete måling, der tæller med en nøjagtighedned til 1 millimeter.Ved målinger, hvor der måles enheder < 1 mm, anvendes den almindelige afrundingsregelforstået således, at intervallet > 0,5 mm og < 1,5 mm hhv. op- ellernedrundes til nærmeste hele millimeter.Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder13


Generelt om målereglerEnkelte steder i byggeriet gælder op- eller nedrundingsreglen ikke fuldt ud. Hvor deter tilfældet, må der defineres et acceptområde i projektet.Et eksempel:Et badeværelsesgulv kan uden for vådzonen udføres vandret - men må ikke havebagfald. Kravet til vandrethed er her ≥ 0 mm, hvilket medfører at der ikke kan ske enoprunding fra -0,5 mm til nærmeste ”hele” millimeter = 0 mm.7.1 AfsætningsmålDet gælder generelt for alle fag at ved afsætningsmål forudsættes det, at der vedafsætning/udførelse anvendes fortløbende målekæde, vandret og lodret på bygningenshoved- og delmål.Der henvises til afsnit 8, hvor der er opstillet de kontrolmetoder for afsætningsmål,som fagene er enige om at anvende.7.2 FlademålDer er i afsnit 8, fastlagt generelle måleregler for flademål for en række fag ogkonstruktionselementer. De overensstemmende målemetoder betyder, at fagene haren ensartet vurdering af grænsefladerne – dvs. af indfalds- og udfaldskrav.7.3 Visuel bedømmelse af en overfladeI afsnit 8, pkt. I er der anført metoder til bedømmelse af overflader for forskelligebygningsdele.I de enkelte håndbøger fastlægges udfaldskriterierne for bedømmelse af overflader,herunder af, hvad der er det acceptable niveau i hhv. lempet, normal og skærpettoleranceklasse for den rå overflade samt den færdige overflade, og hvordan detbeskrives.Af metoden fremgår alene, hvordan registreringen skal foregår, herunder:· Hvordan registreres/måles fx huller/grater/revner og andre ujævnheder.· I hvilken afstand, belysning og synsvinkel skal overfladen ved en visuel bedømmelsebetragtes.14 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


Kontrolmetoder8. KontrolmetoderKontrolmetoderne er opstillet i afsnit fra A til K plus MBK-metoderne og efter deemner/områder, som de behandler. Der er specificeret i alt 59 kontrolmetoderog flere af disse har tilknyttede tegninger:ABCDEFGHIKMBKVandrette afsætningsmålVandrethedLodrette afsætningsmålElementerLodtolerancerPlanhed og planhedsafvigelserRethedVinkelrethedVisuel bedømmelseFugtkontrolmetoderDet er endvidere angivet, hvilken håndbog eller hvilke håndbøger de enkeltemetoder er gældende i.I serien ”Hvor går grænsen?” er der udarbejdet følgende bøger:2 Beton – in situ, elementer og montage2 Elementer af letklinkerbeton2 Murerfaget2 Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glas-alufacader2 MalerfagetKontrolmetodens tilhørsforholdet til den enkelte håndbog er markeret med et X.Er der tilknyttet en tegning til kontrolmetoden, vil det være markeret med detaktuelle tegningsnummer.Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder15


KontrolmetoderA. Vandrette afsætningsmålMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerA1Vandrettemål i forholdtil afsætningsmålMål afsættes ogkontrolleres ud frafortløbende målsætningi forhold tilfastlagt nulpunkt påplan. Se figur A1.1XA1.1XA1.1XA1.1XA1.1Mål < 30 m kontrolleresmed stålbåndeller totalstation.Mål > 30 m kontrolleresmed totalstationA2MåltolerancerformonteredeelementerMåltolerancer forelementernes placeringkontrolleresud fra fortløbendemålsætning i forholdtil fastlagt nulpunktpå plan og opstalt.Se figur A1.1XA2.1.1A2.2.1A2.3.1A2.4.1XA2.1.2 atil cA2.2.2A2.3.2A2.4.2A2.1.1 til 3A2.2.1til 3A2.3.1til 3A2.4.1til 3XA2.1.3A2.2.3A2.3.3A2.4.3Mål < 30 m kontrolleresmed stålbåndeller totalstation.Mål > 30 m kontrolleresmed totalstationA3Afsætningaf vandrettedetailmålinternt i rumMålestok, målelægtemv. interne mål < 2 mX16 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderB. VandrethedMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeB1 Vandrethed Enkelte elementer:Vaterpas + evt.retskinne i længdersvarende til bygningsdelog kravspecifikation.Hel facade eller delaf en facade:Ved nivellement afenkelte bygningsdeleElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderX X X XMalerB2Flugt, i vandrettelinier≤ 20 m: Vandret flugt,op/ned, kontrolleresmed snor.XB2.1B2.2.1XB2.1B2.2.1XB2.1B2.2.2> 20 m: NivellementB3Fald på gulv ibrusenicherKontrol med 40 cmvaterpas med udligningspladeri tykkelsepå 0,4 mmXB3.1B4Fald på gulvi brusenichermed fast benog målekileKontrol med 40 cmvaterpas med fast 10mm ben og målekilemed fald 0,4 mm/10mmXB4.1B5Vandrethedpå gulvfladerRetskinne på op til6 meter efter rumstørrelsesamt vaterpaseller nivellementXXHvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder17


KontrolmetoderC. Lodret afsætningsmålMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerC1Lodrette måli forhold tilhovedafsætningsmålMål afsættes ud frafortløbende målsætningi forhold tilfastlagt nulpunkt påopstaltXA2.1.1XA2.1.2a tilcXA2.1.1XA2.1.3C2Tolerancer formonteredeelementer ihøjdenElementer afsættes tilunderside, hvis andetikke er anført.Metode: NivellementXA2.1.1XA2.1.2a tilcXA2.1.3C3Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætningog koterBygninger ≤ 2 etager:Stålmålebånd ellernivellement.Bygninger > 2 etager:NivellementX X XC4Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætningogkoter interntpr. etageDer kan anvendes enhøjdestok/målelægteXC4.1XC4.2C5Lodrettedetailmåli forholdtil hovedafsætningogkoter interntpr. rumDer kan anvendes enmålestok, (tommestok),internt formål < 2 mXXC6Centerplaceringoglodtolerancefor murværkog andrebygningsdeleKontrolleres med 2 mlodstok eller teodolit/totalstationXC6.1XC6.218 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderD. ElementerMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerD1Måltolerancerfordet enkeltestøbte/produceredeelementerMåltolerancerkontrolleres ud frafortløbende målsætningi forholdtil fastlagt nulpunktpå elementet.Fremgangsmådener generel for alleelementtyperXD1.1XD1.2XD1.3D2Vinkelrethedpå enkelteproduceredeelementerKontrol af vinkelmålforetages i overensstemmelsemed tegningXD2.1XD2.1D2.2D3Vinkelrethedpådet enkelteproduceredelette træelementVinkelmål foretagesmed diagonalmålsamt stålvinkel påkantXD3.1D4Afrunding ogafskallingMåles med stålvinkeli henhold til projektspecifikationXXD5ElementaffasningMåles med målestoki henhold til projektspecifikationXXHvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder19


KontrolmetoderE. LodtolerancerMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerE1Tolerancerfor montageaf elementeri lodMåles med 1 m eller2 m lodstokXA2.1.1A2.2.1A2.3.1XA2.1.2A2.2.2A2.3.2 atil cXA2.1.3A2.2.3A2.3.3E1.3E2Tolerancer formontage afelementer,hhv. < 2 mog < 1 m ilodMåles med 2 m, 1 meller mindre lodstoktilpasset emnetXE.2.1XE.2.1E3 Lodrethed Bygningsdel målesmed 1 eller 2 mlodstok.Facader:Bygninger < 2 etager:Måles med lodsnor(for mur og tø) ellertotalstation.Bygninger ≥ 2 etager:Måles med totalstationX X X XE4Flugt i lodretlinieBygninger < 2 etager:Måles med lodsnor.X X XBygninger ≥ 2 etager:Måles med teodolit/totalstation.20 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderF. Planhed og planhedsafvigelserMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerF1Plane sammenhængendeflader,fx vægge,dæk og lofterPlane sammenhængendeflader:Måles med retskinnepå hhv. 1 og 2 m med20 mm afstandsholderog målekile - altefter materialeSeF1.1a ogF1.2XF1.1bXF1.1aXF1.1aXF1.1aF2Planhedgenerelt vedbeton ogletklinkerbetonelementerMålemetode nr. 5.1og 5.2 jf. bips 24ABetonoverflader:Måles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder ogmålestok/målekileXF2.1a tilF2.2aXF2.1bXF2.1a tilF2.2aF2.1bF3Lokal planhedsafvigelseved beton ogletklinkerbetonelementerMålemetode nr. 5.1og 5.2 jf. bips 24ABetonoverflader:Måles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder ogmålestok/målekileXF3.1aF3.2aXF3.1b ogF3.2bXF3.1aF3.2aF3.1bF3.2bF4Planhedsafvigelseved samlinger(væg)ved beton ogletklinkerbetonelementerMåles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder ogmålestok/målekileXF4.1a tilF4.3aXF4.1b tilF4.3bXF4.1a tilF4.3aF4.1b tilF4.3bF5Planhedsafvigelsevedsamlinger(dæk) vedbeton ogletklinkerbetonelementerMåles med retskinnepå 1 m med 20 mmafstandsholder ogmålestok/målekileXF5.1aXF5.1bXF5.1aF5.1bF6Højdemålingog dybdemålingpåsmå toppe,grater ogporer medmåleur vedbeton ogletklinkerbetonelementerMålemetode nr. 6 jf.bips A24 Betonoverflader:Stedvise afvigelsermåles ved hjælp afmikrometer-måleurmed to faste og etbevægeligt ben.Måleområde ca.±10 mmXF6.1XF6.1XF6.1fortsættesHvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder21


KontrolmetoderF. Planhed og planhedsafvigelser (fortsat)MålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerF7Planhed påflader medmellemrum,fx ved spær,lægter, gulvstrøermv.Spær:Planhed, målt med3 m retskinne påoversiden af spærover min. 2 spærmellemrummedc/c 1 m. Se figur F7.1XF7.1 ogF7.2Strøer:Planhed, målt med2 m retskinne påoversiden af gulvstrøerover min.2 mellemrum.Se figur F7.1.Lægter:Planhed, målt med2 m retskinne påoversiden af lægter,vandret over 2 spærmellemrummedc/c 1 m. Se figur F7.2F8Planhed mv.ved gulve jf.GSO-metode2 m retskinne medafstandsholder ogmålekile.XF8.1 tilF8.40,25 m retskinne medafstandsholder ogmålekileF9Niveauspringmellem fliserMål af niveauspringmellem fliser foretagesmed måleklodsmed spring på 1 mmXF 9.1F10Kontrol afporehullerKontrol af porehullermed skydelæreX X X22 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderG. RethedMålemetodeBeskrivelse afmålemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerG1 Rethed Mål < 6 m:Retskinne + målekile,i længder svarende tilkravspecifikation.Mål < 20 mSnor + mål, udspændt.Se i øvrigtfigur D2.1 og D2.2.Mål > 20 m:NivellementG2 Nedbøjning Længde < 6 m:Retskinne + målekile,i længder svarende tilkravspecifikation.Længde < 20 m:Snor + mål, udspændtLængde > 20 m:NivellementXB2.1B2.2.1G1.1XG1.1XB2.1B2.2.2G1.1XG1.1G3 Krumning Måles med snor ellerretskinne i længdesvarende til bygningsdelXG3.1XE1.3G3.2Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder23


KontrolmetoderH. VinkelrethedMålemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonH1H2H3Vinkelreti rumMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderVinkelrethedpåudadgåendehjørnerVinkelrethedpåudadgåendehjørner< 2 mRum < 100 m 2 :Ved diagonalmålmed stålmålebånd.Se figur H1.1.Rum > 100 m 2 :Målemetode aftalesMåles medteodolit/totalstationMåles med 2 mvinkel ellerteodolit/totalstationBeton– in situ,elementerogmontageXH1.1XXH3.1XH1.1XXH3.1Maler24 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderI. Visuel bedømmelseMålemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerI1Visuelbedømmelseaf overfladerpåelementerafletklinkerbetonog betonVed en visuel bedømmelsebetragtes overfladerne fra ca.tre meters afstand i medlys ogi normal belysning. Overfladerbedømmes i første omgangvisuelt med hensyn til:• Planhed• Lokal planhedsafvigelse• Spring• Porestørrelse og antal• Afsmitning.I tilfælde af tvivl om, hvorvidtkravene er overholdt, anvendesen af kontrolmetoderne fra dettekapitel.Bemærk, at der generelt måforudses strukturforskelle påoverflader støbt henholdsvismod formbund, mod sideformeller som opsideXXfortsættesHvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder25


KontrolmetoderI. Visuel bedømmelse (fortsat)Målemetode Beskrivelse af målemetode ElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerI2VisuelbedømmelseMålemetode nr. 1 jf. bips A24Betonoverflader.Generelt ved kontrol af betonoverflader,såvel som vedfremstilling af leverance.XXVisuel bedømmelse omfattervurdering af:· Planhed· Lokal planhedsafvigelse· Spring· Porestørrelse og antal· Afsmitning.For de enkelte bygningsdele/flader benyttes følgende fremgangsmåde:· Gulve betragtes i medlys i enøjenhøjde på ca. 170 cm overfladen og i en vinkel på 45grader. Bedømmelse sker idagslys.· Lofter betragtes i medlys i enøjenafstand til loftet på ca. 150cm og i en vinkel på 45 grader.Bedømmelse sker i dagslys.· Vægge betragtes i medlys ien øjenafstand fra væggen påca. 150 cm og i en vinkel på45 grader. Bedømmelse skeri dagslys.I tilfælde af tvivl om overholdelseaf krav anvendes kontrolmetode2–6 i bips A24.Betonoverflader for en nærmereanalyse, alt efter hvilke krav, derrejses tvivl om.Der må generelt forudses strukturforskellepå overfladerne ogfarveforskel såvel elementerimellem som inden for den enkelteflade/det enkelte element.Overflader støbt mod glat formkan udvise krakeleringer og kalkudblomstringeri et vist omfangfortsættes26 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderI. Visuel bedømmelse (fortsat)MålemetodeI3I4I5Visuelbedømmelseaf trægulvesamt klinkeogflisegulveVisuelbedømmelseaf vægge medpladebeklædningaf gips,krydsfinereller lignendesamt profilbeklædningaf træVisuelbedømmelseaf blanktmurværk,vægge medfliser ellerpudsedeoverfladerUdfaldskrav til træ-,klinke- og flisegulve, derskal bedømmes visuelt,betragtes i medlys og i enøjenhøjde på ca. 1,6 mover gulvet og i en vinkelpå 45 graderUdfaldskrav til væggemed plade- ellerprofilbeklædning, derskal bedømmes visuelt,betragtes i medlys ogstående i en afstand afca. 1,6 m fra væggenBlankt murværk, væggemed fliser eller pudsedeoverflader betragtes imedlys og bedømmesstående i en afstand afca. 1,6 m fra væggenBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderXXXMalerXXX(MBK A5)Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder27


KontrolmetoderJ. AfsmitningMålemetodeBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerJ1 Afsmitning For at bedømme gradenaf afsmitning benyttesmetode SIS 184197.Elementets overfladeskal være tør, før derkan foretages en prøve.Hjælpemidler:Rent, sort, blødt bomuldsstof.X X X(MBK A5)Sådan gør man:• Fjern støv medstøvkost eller støvsuger• Fold stoffet, læg detomkring en finger, ogfør det én gang henover den aktuelle flademed et jævnt let tryk ien bane på ca. 25 cm.Sådan bedømmes gradenaf afsmitning:1) Væsentlig afsmitning= tydelig hvid-/gråfarvningaf stoffet.2) Uvæsentlig afsmitning= svag gråtoning afstoffet, som ikke øgesafgørende, hvis mangnider kluden modden prøvede flade etpar gange til.3) Ingen afsmitning:Hvis ikke andet erangivet i entreprisebeskrivelsen,er normen, at“Væsentlig afsmitningmå ikke forekomme.”28 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


KontrolmetoderK. FugtMålemetodeK1Fugtindhold iletklinkerbetonog betonVeje/tørre-, fugtindikatorog RF-metoden.Veje/tørremetoden erreferancemetoden(Se Beton- eller letklinkerbetonhåndbøgerne)K2 Fugt i træ Veje-tørre metodensamt elektroniskeindstiksmålere(Se Tømrer / Træelement /Snedker / Gulv / Glas-aluhåndbogen)Beskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– in situ,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderX X XXMalerX(MBK F4)Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder29


KontrolmetoderMBK-kontrolmetoderMålemetodeBeskrivelse af målemetodeElementerafletklinkerbetonBeton– insitu,elementerogmontageMurer Tømrer /Træelementer/Snedker/ Gulv /Glas-alufacaderMalerMBK A 2Malingsfilm- tæthed vedblækprøveHvor går grænsen?Maler side 79XMBK A 3 Glanstrin Hvor går grænsen?Maler side 80XMBK E 8 Overfladehårdhed Hvor går grænsen?Maler side 81XMBK F 1 Fugtniveau Hvor går grænsen?Maler side 82XMBK F 5Fugtighedi betongulveHvor går grænsen?Maler side 82XMBK K 1Registreringaf klimaforholdHvor går grænsen?Maler side 83XMBK L 2BeregnetlagtykkelseHvor går grænsen?Maler side 84XMBK L 4Tør lagtykkelse– måling med borog målemikroskopHvor går grænsen?Maler side 85XMBK V 1Vedhæftning vedtapeprøveHvor går grænsen?Maler side 86XMBK V 2Vedhæftning vedkrydssnitprøveHvor går grænsen?Maler side 88XMBK V 3Vedhæftning vedgittersnitprøveHvor går grænsen?Maler side 89XMBK V 8Vedhæftning vedmøntprøveHvor går grænsen?Maler side 90X30 Hvor går grænsen? · Måleregler og kontrolmetoder


Hvor går grænsen?Måleregler og kontrolmetoder1. udgave, marts 2007Udgiver:Layoutog foto:Dansk ByggeriPostboks 21251015 København KTelefon 72 16 00 00Telefax 72 16 00 10www.danskbyggeri.dkMontagebureauet ApS


2 Hvad er kvalitet?2 Hvordan måler man det?2 Hvem har ansvaret?2 Og hvor går grænserne?Denne håndbog er en del af Dansk Byggeris tværfagligetoleranceprojekt, som giver klare svar på, hvad godhåndværksmæssig udførsel er – i millimeter og grader.

More magazines by this user
Similar magazines