Mere tid til velfærd - Finansministeriet

sm.dk

Mere tid til velfærd - Finansministeriet

ForordMindre tid på administration – mere tid til menneskerRegeringen fremlægger hermed sin plan for,hvordan vi får en offentlig sektor med mindrebureaukrati.Planen giver kommuner, regioner og deoffentlige ledere og ansatte, der er tættestpå borgerne, større frihed til selv at beslutte,hvordan opgaverne løses. Planen betyderogså, at medarbejdere i kommuner ogregioner aflastes for administrative opgaverfor knap 900 mio. kr., så de i stedet kankoncentrere sig om kerneopgaverne.Planen indeholder 105 forenklingsforslag på de storevelfærdsområder – folkeskolen, dagtilbud, arbejdetmed udsatte børn og unge, ældre, handicapområdet,integrations- og udlændingeområdet samt sundhedssektoren.De mange forslag er resultatet af en lang proces.Flere tusinde offentlige ledere og medarbejdere ikommuner og regioner har medvirket i en omfattendekortlægning af, hvordan de bruger deres arbejdstid,og er kommet med forslag til, hvordan reglerne kanforenkles. Konklusionen har været klar: På en rækkeområder kan vi få endnu mere kvalitet, hvis vi forenklerreglerne.En mere enkel offentlig sektor – med færre krav,regler og indberetninger – vil få betydning for mangemenneskers hverdag. Det gælder de offentlige ledere,som vil få større muligheder for at træffe beslutningerselv. Det gælder de ansatte, som vil opleve, at de kanbruge mere tid på de kerneopgaver, som de brænderfor. Og det gælder dem, som det i sidste ende handlerom – de ældre, de syge, børnene og de svage, somhar brug for en smidig og vel fungerende offentligsektor.Nogle af de 105 forenklingsforslag vil blive gennemførtadministrativt, mens andre skal gennemføres somlovændringer i det kommende folketingsår. Regeringenhåber, at Folketingets partier vil være med til at sikre,at planen kan blive ført ud i livet – til gavn for bådemedarbejdere og borgere.Regeringen


Om planenLedere og medarbejdere i kommunerog regioner har bidragetForslagene i denne plan er blevet til på baggrundaf et omfattende arbejde med at identificere regler,der kan forenkles. Det er sket med udgangspunkti med arbejdernes erfaringer. I alt har mere end 4.000ledere og medarbejdere i institutioner og forvaltningerlandet over deltaget.Diskussionerne er foregået i workshops, fokusgrupperog på konferencer. Herudover er der blevet gennemførten omfattende kortlægning af, hvor meget tid medarbejdernetypisk bruger på forskellige opgaver.Kortlægningen har også været med til at vise, hvordanmedarbejderne oplever de forskellige opgaver, derkendetegner deres hverdagSom noget nyt har institutioner og private leverandørerogså fået en såkaldt udfordringsret. Det betyder,at de har mulighed for at søge om – på forsøgsbasis– at blive fritaget for nogle af de gældende statslige,lokale og overenskomstmæssige regler. I juli 2009blev de første dispensa tioner fra statslige regler givet.Der er foreløbig givet tilladelse til at igangsætte forsøgi 55 kommuner og 2 regioner. Det er fortsat muligt atsøge om dispensation.Initiativerne i planen vil give kommuner og regionerbedre muligheder for at prioritere ressourcerne lokalt.I alt vil forenklingen af de statslige regler frigøre knap900 millioner kroner, som kommuner og regioner kanomprioritere til mere velfærd.Mere tid til velfærdInitiativerne i planen vil gøre det muligt for kommunerneog regionerne at omprioritere knap 900 millioner kronerårligt fra 2011. Det svarer samlet set til ca. 3 millionertimer. Dermed får kommuner, regioner og institutionerstørre frihed til at tilrettelægge opgaverne, så der blivermere tid til velfærd.OmrådeFrigjorte ressourceri timeri mio. kr.Folkeskolen og UngdommensUddannelsesvejledning 774.000 212Dagtilbud 776.000 209Udsatte børn og unge 130.000 38Ældre 956.000 285Handicap 108.000 31Andre initiativerpå det sociale område 27.000 9Integration 103.000 30Sundhed 140.000 50Øvrige initiativer 77.000 20I alt 3.091.000 8842MERE TID TIL VELFÆRD


Sådan er initiativerne blevet tilEn bred scanningLedere og medarbejdere i kommuner og regioner hari fokusgrupper, interviews og konferencer identificeretstatslige regler, som de i dagligdagen oplever somunødigt bureaukratiske eller administrativt tunge.Dyberegående analyserPå baggrund af scanningerne er der gennemført dyberegåendeanalyser på udvalgte områder. Medarbejdereog ledere har deltaget i workshops, hvor de er kommetmed forslag til, hvordan reglerne kan forenkles.Kortlægning og måling af udvalgtemedarbejderes administrative opgaverRegeringen har i samarbejde med KL og Danske Regionergennemført en kortlægning af, hvor meget tid udvalgtemedarbejdergrupper bruger på forskellige opgaver. Kortlægningenhar også vist, hvordan medarbejderne opleverde forskellige opgaver.UdfordringsretInstitutioner, der leverer offentlig service, har fået en såkaldtudfordringsret. Det betyder, at de kan søge om på forsøgsbasisat blive fritaget fra gældende statslige, lokale elleroverenskomstmæssige regler. Forsøgene skal vise, hvordanman kan gøre tingene på nye måder i den offentlige sektor.MERE TID TIL VELFÆRD 3


Projekt på beskæftigelsesområdet viser vejenRegeringen og KL igangsatte i 2007en afbureaukrati sering af indsatseni jobcentrene. Projektet har givetjobcentrene mere tid til at gøre det,de er sat i verden for – at hjælpe ledigei job. Gennem interviews, fokusgrupperog workshops fik medarbejdere ogchefer i jobcentrene selv mulighed forat komme med forslag til forenklinger.Projektet har tjent som inspirationfor forenklingsindsatsen på de øvrigeområder, som præsenteres i denne plan.Projektet i jobcentrene har blandt andet ført til:64 konkrete forenklingsinitiativerDer er gennemført en række forenklinger i formaf præciseringer af reglerne og forbedringer af deit-systemer, der understøtter jobcentrenes arbejde.Forenkling af kommunernessygeopfølgningRefusionsbestemmelserne i sygedagpengelovener blevet forenklet. Kommunernes kontakt medsygemeldte er harmoniseret med de andre målgrupperi jobcentret, og tidsforbruget på klagesagerer reduceret.Forenkling af sanktionsområdetSanktionsreglerne for kontanthjælps-, starthjælpsogintroduktionsydelsesmodtagere er forenklet.Alle målgrupper sanktioneres fremover efter ensprincipper. Reglerne er lettere at overskue for medarbejderne,og borgerne har lettere ved at gennemskuesammenhængen mellem forsømmelse og sanktion.Forenkling af jobcentrenesmodtagelseKravet om, at jobcentrene foretager en samletvurdering af kontant- og starthjælpsmodtagere vedførste samtale, er afskaffet. Desuden er der skabtmulighed for, at jobcentret kan indkalde borgere tilCV-samtale meget tidligt i forløbet.Forenkling af ungereglerneUnge-målgrupperne er reduceret fra ti til fire, ogreglerne er nu generelt lettere at forstå for de ungeog jobcentrenes medarbejdere. Der er indført fritredskabsvalg, så aktiveringstilbud kan skræddersystil den enkelte unge. Samtidig sikrer reglerne, at derer særligt fokus på, at unge får en uddannelse.4MERE TID TIL VELFÆRD


MERE TID TIL VELFÆRD 5


Regeringens initiativerKapitel 1Folkeskolen 81. Forsøg med elevplaner 102. Forsøg med kvalitetsrapporter 103. Friere rammer for holddannelse 124. Afskaffelse af loft for daglig undervisningstid 125. Større frihed i forhold til udbud af valgfag 136. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin 137. Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelses -kvalifikationer i folkeskolens indskoling 138. Alternativ tilrettelæggelse af afgangsprøver 139. Bedre muligheder for fælles ledelse 1410. Enklere opfølgning på fravær 1411. Præcisering af reglerne om pædagogisk råd 1412. Generel forenkling af indberetningskrav 1413. Udskydelse af fristen for beslutningom skolenedlæggelse 1414. Kortere sagsbehandlingstid for klager 1415. Enklere regler for valg til skolebestyrelsen 1616. Opdatering af SkoleIntra 1617. Enklere krav til legepladser 1618. Enklere håndhævelse af arbejdsmiljøregler 1619. Forenkling af bekendtgørelser og vejledningerpå folkeskoleområdet 1620. Bedre information om orienteringspligtefter forældreansvarsloven 1621. Bedre vejledning om videregivelseaf personoplysninger/tavshedspligt 16Ungdommens Uddannelsesvejledning 181. Bedre adgang til data 182. Bedre sammenhæng i mentorordninger 183. Mere enkel udveksling af personfølsomme oplysninger 184. Uddannelsesplan – tilpasning til ungdomsuddannelser 185. Bedre overgang fra 9./10. klassetil ungdoms uddannelserne 18Kapitel 2Dagtilbud 201. Enklere krav til pædagogiske læreplaner 222. Enklere regler for børnemiljøvurdering 223. Målrettede sprogvurderinger 234. Enklere procedure for fastlæggelse af lukkedage 245. Mere fleksible regler for gæstedagpleje 246. Bedre vilkår for dagplejere 24Kapitel 3Udsatte børn og unge 261. Færre krav til socialfaglige undersøgelser 282. Færre krav til handleplaner 293. Færre indberetninger til Anbringelsesstatistikken 304. Afskaffelse af kravet om udarbejdelse afsammenhængende børnepolitik ogsagsbehandlingsstandarder 305. Enklere regler for godkendelse og tilsynmed anbringelsessteder 306. Enklere regler for beregning af forældres egenbetaling 317. Klare regler for fagpersoners videregivelseaf personoplysninger 318. Bedre it-understøttelse på udsatte børnog unge-området 329. Færre krav til indstillinger til børn og unge-udvalget 3210. Afskaffelse af kravet om nedsættelse af entværfaglig gruppe 3211. Enklere regler for kontaktperson og personlig rådgiver 3212. Mere fleksible regler for afgørelser om samvær 33Kapitel 4Ældre 341. Plejeplaner gøres frivillige 362. Enklere regler for visitation på ældreområdet 373. Frivilligt at gennemføre forebyggende hjemmebesøg 384. Enklere regler for tilsyn på ældreområdet 385. Frivilligt at oprette ældreråd 396. Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd 407. Nedlæggelse af klageråd 408. Frivilligt at opkræve betaling for midlertidighjemmehjælp 41Kapitel 5Handicap 421. Enklere regler for dækning af merudgifter 442. Enklere regler for støtte til handicapbiler 443. Målrettet brug af socialfaglige undersøgelserved børn med handicap 464. Enklere regler om hjemmetræning og særligedagtilbud 465. Bedre it-understøttelse på handicapområdet 486. Ophævelse af krav om kvalitetsstandarderfor længerevarende botilbud 487. Enklere regler for hjælp ved udlandsrejse 488. Bedre vejledning om reglerne for støttetil forbrugsgoder 486MERE TID TIL VELFÆRD


Kapitel 6Andre initiativer på det sociale område 501. Enklere regler for udveksling af personoplysninger 522. Enklere regler for befordring 523. Afskaffelse af indberetningerne tilDet Centrale Informations- og Analysesystem (CIAS) 524. Sammenlægning af indberetningernepå stofmisbrugsområdet 525. Forbedring af Tilbudsportalen 536. Enklere regler for botilbud 537. Enklere regler for godkendelse af private botilbud 538. Sammenskrivning af vejledninger 53Kapitel 7Integration 541. Mere målrettet opfølgning på integrationskontrakten 562. Bedre skabelon for integrationskontrakten 563. Bedre understøttelse af den afsluttende statusfor introduktionsprogrammet 564. Enklere håndtering af udgifter ved deltagelsei introduktionsprogrammet 575. Mere målrettet fraværsregistrering 596. Frivilligt at udarbejde individuelle læringsplaner 597. Afskaffelse af gebyr for danskuddannelse 598. Forenkling af administrationen af sikkerhedsstillelser 619. Forenkling af integrationslovens snitfladermed beskæftigelseslovgivningen 6110. Bedre tid til modtagelse af flygtninge i kommunerne 6111. Mere enkel vejledning af udenlandske studerende 6112. Enklere modtagelse og registrering af oplysningeri sager om boligplacering 6113. Bedre samspil mellem integrationskontraktenog jobplanen 6114. Mere enkel kontrol af billedlegitimation vedde afsluttende danskprøver 6115. Nemmere indberetning og udveksling af datapå danskuddannelsesområdet 61Kapitel 8Sundhed 621. Én fælles patientjournal 642. Enklere bivirkningsrapportering 643. Enklere registrering af ulykker 644. Enklere registrering af patientforløb på kræftområdet 665. Enklere registrering af brug af tvang i psykiatrien 666. Sanering af registreringskrav 667. Målrettet kontaktpersonordning 678. Enklere regler og vejledningfor registrering af fysioterapi 679. Nemmere administration af hygiejneregler 6810. Enklere og mere ens indberetning af ventetider 6811. Bedre registreringsvejledning 6812. Koordineret tilsyn i psykiatrien 6813. Koordineret opgørelse af centrale nøgletal 7114. Nemmere henvisning til privathospitaler 71Kapitel 9Øvrige initiativer 741. Offentliggørelse af kommunale oplysninger på nettet 752. Elektronisk udsendelse til kommunalbestyrelsen 753. Afskaffelse af krav om dispensation ved indkaldelseaf stedfortræder til kommunalbestyrelsen 754. Digitalisering af VEU-godtgørelse 755. Afskaffelse af bestemmelse om EGU-praktikeleveri virksomheder 756. Lønbarrierer for EGU-elever fjernes 757. Forenkling af folkeoplysningslovenslokaletilskudsregler 758. Mulighed for digital regnskabsaflæggelse 75MERE TID TIL VELFÆRD 7


Folkeskolen1Kommunerne skal have større frihed til at målrette skoletilbuddenetil de lokale behov. Lærere og skoleledere skal have mere tidtil undervisning og pædagogisk ledelse. Det skal ske gennemforsøg med mere fleksibel brug af elevplaner og kvalitetsrapporter,mere frihed til at tilrettelægge undervisningen lokalt og bedremuligheder for fælles ledelse af flere skoler.Folkeskolen skal sikre, at alle elever opnår kundskaberog færdigheder, der forbereder dem til at uddannesig videre og giver dem lyst til at lære mere. Samtidigskal skolen give alle elever en forståelse af, hvad detvil sige at leve i et frit og demokratisk samfund og giveeleverne tillid til egne muligheder.Der er gennem de seneste år gjort meget for at styrkefagligheden i folkeskolen. Elevplaner og kvalitetsrapporterhar bidraget til et øget fokus på skolernesresultater og den enkelte elevs faglige udbytte.Kommuner og skoler har gjort sig mange godeerfaringer med de nye redskaber. Regeringen ønskerderfor at give større frihed til, at man lokalt kan videreudvikleog forbedre de indførte værktøjer.Regeringen præsenterer her en række initiativer,der skal give kommunalbestyrelser og skoler størrefrihed til selv at prioritere, hvordan de vil tilrettelæggeundervisningen og driften af skolerne.8MERE TID TIL VELFÆRD


Regeringens initiativerMere tid til velfærdFolkeskolen1. Forsøg med elevplaner2. Forsøg med kvalitetsrapporter3. Friere rammer for holddannelse4. Afskaffelse af loft for daglig undervisningstid5. Større frihed i forhold til udbud af valgfag6. Friere rammer for placering af fagpå lavere klassetrin7. Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationeri folkeskolens indskoling8. Alternativ tilrettelæggelse af afgangsprøver9. Bedre muligheder for fælles ledelse10. Enklere opfølgning på fravær11. Præcisering af reglerne om pædagogisk råd12. Generel forenkling af indberetningskrav13. Udskydelse af fristen for beslutning om skolenedlæggelse14. Kortere sagsbehandlingstid for klager15. Enklere regler for valg til skolebestyrelsen16. Opdatering af SkoleIntra17. Enklere krav til legepladser18. Enklere håndhævelse af arbejdsmiljøregler19. Forenkling af bekendtgørelser og vejledningerpå folkeskoleområdet20. Bedre information om orienteringspligt efterforældre ansvarsloven21. Bedre vejledning om videregivelse afpersonoplysninger/tavshedspligtUngdommens Uddannelsesvejledning1. Bedre adgang til data2. Bedre sammenhæng i mentorordninger3. Mere enkel udveksling af personfølsomme oplysninger4. Uddannelsesplan – tilpasning til ungdomsuddannelser5. Bedre overgang fra 9./10. klasse til ungdomsuddannelserneInitiativerne på folkeskole- og vejledningsområdetvil gøre det muligt for kommunerne at omprioritereca. 212 millioner kroner. Det svarer samlet set til ca.774.000 timer, eller til at der kan gives ca. 318.000ekstra under visningstimer i folkeskolen. Dermed fårkommuner og skoler større frihed til at tilrettelæggeopgaverne, så der bliver mere tid til velfærd.InitiativForsøg med elevplanerForsøg med kvalitetsrapporterFælles ledelseFriere rammer for holddannelseUngdommens UddannelsesvejledningØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer23 mio. kr.14 mio. kr.74 mio. kr.81 mio. kr.3 mio. kr.17 mio. kr.212 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 9


FolkeskolenInitiativ 1Forsøg med elevplanerSiden 1. august 2006 har det været et krav, at lærerneudarbejder skriftlige elevplaner mindst én gang omåret. Elevplanen udarbejdes i alle fag og for hver enkeltelev. Planen er et samarbejdsværktøj mellem lærere,elever og forældre og skal være med til at sikre denenkelte elevs faglige udbytte af undervisningen.Erfaringerne viser, at elevplanerne fungerer som etgodt samarbejdsredskab, og at lærere, forældre ogelever har taget elevplanerne til sig. Det har dog ogsåværet anført, at det for den enkelte elev ikke altider relevant at omtale alle fag. Mange skoler har derforefterlyst bedre muligheder for selv at afgøre, hvilkefag der er væsentlige at medtage i elevplanen. Det kanfx være fag, hvor der har været en særlig udvikling,eller hvor der har været problemer.Regeringen vil – via udfordringsretten – give skolermulighed for at afprøve andre måder at arbejde medelevplaner på. Skoler kan frem til udgangen af 2011blive fritaget for kravet om, at alle fag skal omtalesi hver enkelt elevs elevplan, hvis de søger om det.I stedet kan lærerne fra gang til gang vurdere, hvilkefag der ud fra en helhedsvurdering af den enkelteelev er væsentlige at omtale.En række kommuner og skoler har allerede søgt omdispensation fra kravene til elevplaner. I juli 2009 fik 172skoler lov til at gå i gang med forsøgene. For søgeneafsluttes i 2011, hvor de vil blive evalueret. På baggrundaf de indhøstede erfaringer tager regeringen stilling til,hvordan reglerne om elevplaner kan forenkles.Initiativ 2Forsøg med kvalitetsrapporterDet er kommunerne, der har ansvaret for at sikre detfaglige niveau i folkeskolen. Den enkelte kommune skalhvert år udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriverdet faglige niveau på kommunens skoler og eventuelletiltag, der sættes i gang for at forbedre det fagligeniveau.Kvalitetsrapporten er kommunens redskab til atsikre overblik og udvikling på folkeskoleområdet.Den styrker dialogen med skolerne og giver mulighedfor arbejde med kvaliteten lokalt.Kommunerne har taget kvalitetsrapporten til sig somstyringsredskab. Flere kommuner ønsker nu at arbejdemed kvalitetsrapporten på nye måder, som er målrettetden øvrige kvalitetsopfølgning i kommunen.Regeringen vil give kommunerne mulighed forat afprøve andre måder at arbejde med kvalitetsrapporterpå. Kommunerne kan frem til udgangenaf 2011 blive fri taget fra nogle af de mere specifikkekrav til informa tioner, der skal indgå i kvalitetsrapporterne,hvis de søger om det. Kommunerne vilogså få mulighed for at udarbejde kvalitetsrapporterhvert andet år i stedet for hvert år.Dispensationerne gives som led i udfordringsretten.En række kommuner og skoler har allerede søgtom dispensation fra kravene til kvalitetsrapporter.Kommuner, ledere og medarbejderehar bidragetKommuner, ledere og medarbejdere landet over harbidraget med forslag til, hvordan reglerne i folkeskolenog Ungdommens Uddannelsesvejledning kan forenkles,så der bliver mere tid til velfærd. Ca. 1.200 ledere, lærere,vejledere og medarbejdere i de kommunale skoleforvaltningerhar deltaget i spørge skemaundersøgelser,interviews, fokusgrupper og konferencer.I juli fik 314 skoler og 5 specialtilbud lov til at gå i gangmed forsøgene. Forsøgene afsluttes i 2011, hvorde vil blive evalueret. På baggrund af de indhøstedeerfaringer tager regeringen stilling til, hvordan reglerneom kvalitets rapporter kan forenkles.10MERE TID TIL VELFÆRD


MERE TID TIL VELFÆRD 11


FolkeskolenRegeringen vil give kommuner og skoler større frihed til selvat prioritere, hvordan de vil tilrettelægge undervisningen.Der skal være friere rammere for, hvordan skoleforløbetbliver tilrettelagt, fx hvilke fag der må udbydes og hvornår.Der skal også være færre krav til holddannelse og bedremuligheder for sam arbejde mellem lærere og pædagogerpå de små klassetrin.Initiativ 3Friere rammer forholddannelseFolkeskoleloven giver mulighed for at undervise i holdenten inden for den enkelte klasse eller på tværsaf klasser og klassetrin. I børnehaveklassen og på1.-7. klassetrin er der dog nogle begrænsninger forholddannelsen. Blandt andet må holddannelsen kunomfatte dele af det enkelte fags stofområder.Regeringen vil forenkle betingelserne for at gøre brugaf hold i undervisningen. Det skal sikre øget og merefleksibel brug af holddannelse på 1.-7. klassetrin,ligesom det i dag er muligt på 8.-10. klassetrin.Klassen vil fortsat være om drejningspunktet forundervisningen.Initiativ 4Afskaffelse af loft for undervisningstidDen højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassenog 1.-3. klassetrin er i dag seks timer.Der er gode erfaringer med forsøg, hvor skoledagenehar været længere end seks timer. En længere skoledaggiver rum for ikke-fagopdelte forløb med vægtpå praktiske gøremål, en mere legende undervisningog plads til, at eleverne mere frit kan vælge aktiviteter.Regeringen foreslår, at reglen om en maksimal undervisningstidi børnehaveklassen og 1.-3. klassetrinophæves, så kommunerne får frihed til også på disseklassetrin at give det antal undervisningstimer, derlokalt vurderes at være optimalt.12MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 5Større frihed i forhold tiludbud af valgfagKommuner og skoler skal have bedre muligheder forat beslutte, hvilke fag der skal udbydes som valgfagog på hvilke klassetrin.Regeringen foreslår at udvide mulighederne forat udbyde valgfag, så kommunerne og skolerneogså får mulighed for at udbyde valgfag, der ikkeer praktisk og kunstnerisk betonede. Det skal ogsåvære muligt at udbyde valgfag før 8. klasse.Initiativ 6Friere rammer for placering affag på lavere klassetrinFor at øge kommunernes muligheder for selvat tilrettelægge undervisningen og optimereelevernes udbytte foreslår regeringen, at der givesmulighed for at påbegynde undervisningen i folkeskolensfag tidligere, end det er muligt i dag. Fx vilkommunerne herefter kunne tilbyde undervisningi engelsk allerede fra 1. klasse.Initiativ 7Øget fleksibilitet i reglerneom uddannelseskvalifikationeri folkeskolens indskolingKommuner og skoler skal have mere frihed til atanvende personale med forskellige uddannelseskvalifikationeri børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.Det skal være muligt for pædagoguddannetpersonale fra skolefritidsordningen at indgå i samarbejdetmed børnehaveklasselederen og lærerneom undervisningen. Tilsvarende skal lærere kunneundervise i børnehaveklassen.Regeringen foreslår, at reglerne ændres, såkommuner og skoler får større mulighed for atbruge lærere til undervisning i børnehaveklassenog pædagoger til undervisning i 1.-3. klasse.Initiativ 8Alternativ tilrettelæggelseaf afgangsprøverRegeringen har åbnet for forsøg med alternativtilrettelæggelse af visse af folkeskolens afgangsprøver.Det gælder fx en fælles naturfagsprøve.På baggrund af evalueringen af de igangsatteforsøg vil regeringen overveje, om der skalforetages permanente ændringer af prøverne.Tal på den danske folkeskoleI den danske folkeskole arbejder ca. 54.000 lærereog børnehaveklasseledere. De har dagligt ansvaret forca. 600.000 børn. Udgifterne til folkeskolen i Danmarkudgjorde i 2008 ca. 36,3 mia. kr.Kilde: UNI-C og Danmarks Statistik.MERE TID TIL VELFÆRD 13


FolkeskolenInitiativ 9Bedre muligheder for fælles ledelsepå folkeskoleområdetKommunerne skal have mulighed for at tilpasseskolestrukturen til lokale forhold.Regeringen foreslår derfor at give kommunernemulighed for:1) At etablere fælles ledelse af flere skoler2) At etablere fælles ledelse af folkeskolerog dagtilbud3) At integrere folkebibliotek og skolebibliotekFælles ledelse kan være med til at sikre bedreudnyttelse af de økonomiske ressourcer, personale,bygninger mv. Mere frihed i ledelsesstrukturen vil ogsåfrigøre ressourcer fra dobbeltadministration og givebedre muligheder for at bevare små skoler og dagtilbudi landdistrikter.Kommunerne vil fortsat skulle sikre forældrenesindflydelse. Enten i en særskilt skolebestyrelse forden enkelte skole eller i en fælles skolebestyrelse.I forældrebestyrelser for skoler og dagtilbud underfælles ledelse skal forældre fra både skolen og dagtilbuddetvære repræsenteret.Integrerede skole- og folkebiblioteker betyder blandtandet, at det bliver lettere for skolerne at få opdateredebogsamlinger på skolebibliotekerne. Det kan ogsåmedvirke til, at det bliver muligt at fastholde det lokalebibliotek.Initiativ 10Enklere opfølgning på fraværRegeringen vil ophæve kravet om, at skolerneskal indsende fraværslister til kommunen hver andenmåned. Fremover kan skolerne nøjes med atregistrere fraværet elektronisk.Initiativ 11Præcisering af reglerneom pædagogisk rådNogle skoleledere oplever reglerne om pædagogiskråd som en hindring for en fleksibel tilrettelæggelseaf samarbejdet mellem ledelse og lærere.Regeringen vil udarbejde en vejledning,der præ ciserer reglerne for pædagogisk råd.Vejledningen skal gøre det klart, at de nuværenderegler ikke lægger begrænsninger for, hvordanskolerne i øvrigt organiserer samarbejdet mellemledelse og lærere.Initiativ 12Generel forenkling af indberetningskravRegeringen vil foretage en oprydning og forenklingaf registreringskrav i folkeskolen. Samtidig skaludsendelse af spørgeskemaer koordineres bedre,så lærere og skoleledere ikke generes af dobbelteindsamlinger af den samme information. Det vil skei samarbejde med kommunerne.Initiativ 13Udskydelse af fristen for beslutningom skolenedlæggelseBeslutningen om en skolenedlæggelse skal i dag væretruffet senest den 1. december, året inden skolen nedlægges.Det betyder, at skolerne har problemer med atfastholde elever og lærere i de måneder, der går indtilskolenedlæggelsen.Regeringen foreslår, at fristen udskydes til 1. martssamme år, som skolen nedlægges. Det giver bedremulighed for at planlægge forløbet hen imod nedlæggelsen.Initiativ 14Kortere sagsbehandlingstid for klagerNår forældre klager til Klagenævnet for vidtgåendespecialundervisning, sender nævnet i dag klagernetil udtalelse i kommunen.Regeringen vil ændre reglerne, så forældrenesklager fremover indsendes gennem kommunen,frem for at de først skal indsendes til Klagenævnetfor vidt gående specialundervisning. Det betyder,at sagbehandlingstiden bliver kortere.14MERE TID TIL VELFÆRD


Det bruger lærerne deres tid påLærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen brugerca. halvdelen af deres tid direkte sammen med elever ogforældre. Det gælder undervisning, afholdelse af forældre-møder mv. Ca. 41 pct. af tiden bruges på opgaver, somunderstøtter arbejdet med eleverne. Det kan fx væreforberedelse af undervisningen og planlægning af prøver.Understøttendeopgaver 41 pct.Tid medelever49 pct.Forberedelse af undervisning mv. 19 pct.Møder på skolen og med kommunen 6 pct.Planlægning og opfølgning på fx prøver 5 pct.Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2 pct.Skole-hjem-opgaver 2 pct.Øvrige understøttende opgaver 7 pct.Andreopgaver9 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver på folkeskoleområdet, Rambøll, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 15


FolkeskolenInitiativ 15Enklere regler for valgtil skolebestyrelsenI dag vælges forældrerepræsentanterne til skolebestyrelsenved valg, der er omfattet af meget detaljerederegler. Reglerne svarer i høj grad til de regler,der gælder for valg til kommunalbestyrelsen. Fx skalkandidater opstilles på særlige opstillingsmøder.Regeringen vil ændre reglerne for valg til skolebestyrelsen,så det bliver mere enkelt at opstillekandidater og afholde valg. Det skal blandt andetvære muligt at opstille kandidater på et forældremøde.Initiativ 16Opdatering af SkoleIntraSkoleIntra er et it-system, der blandt andet brugessom fælles intranet for lærere, elever og forældre.Ca. 1.750 folkeskoler, specialskoler og kommunaleungdomsskoler anvender systemet.I november 2009 og april 2010 vil der blive foretagetstørre opgraderinger af SkoleIntra. Opgraderingernevil gøre udveksling af data med andre systemernemmere.Initiativ 17Enklere krav til legepladserKravene til legepladser er omfattende, og det kanvirke uoverskueligt at skulle sætte sig ind i alle dekrav, der stilles. Det kan vanskeliggøre kommunernestilsynsopgave.Regeringen vil derfor afklare mulighederne forforenkling af reglerne, så kommunernes tilsynsopgavelettes.Initiativ 18Enklere håndhævelse afarbejdsmiljøreglerArbejdsmiljøreglerne kan gøre det svært at indrettesig på måder, der fx imødekommer nye undervisningsmetoder.Regeringen vil afklare mulighederne for forenklingaf lovgivningen eller af praksis for arbejdsmiljøvurderinger.Initiativ 19Forenkling af bekendtgørelser ogvejledninger på folkeskoleområdetFolkeskolen er reguleret af en lang række bekendtgørelser,vejledninger m.m. For mange ansatte påskoler og i kommuner kan det være vanskeligt ogtidskrævende at orientere sig i de mange regler, dergælder for folkeskolerne.Regeringen vil gennemgå bekendtgørelser ogvejledninger m.m. på folkeskoleområdet for at finderegler, der kan forenkles eller helt afskaffes.Initiativ 20Bedre information om orienteringspligtefter forældreansvarslovenFor at give skoleledere og lærere i folkeskolen bedreredskaber til at håndtere orienteringspligten over forforældre, der ikke har forældremyndigheden, vil derblive udarbejdet et informationsmateriale, der gør detklart, hvordan reglerne skal fortolkes.Initiativ 21Bedre vejledning om videregivelseaf personoplysninger/tavshedspligtFor at gøre det lettere at navigere i den oftekomplekse lovgivning om videregivelse af personoplysningerog tavshedspligt vil der blive udgivetet inspirationsmateriale rettet mod kommunerne.16MERE TID TIL VELFÆRD


MERE TID TIL VELFÆRD 17


Det bruger UU-vejlederne deres tid påVejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning brugerhalvdelen af deres arbejdstid på at vejlede unge omvalg af uddannelse og erhverv. Ca. 42 pct. af arbejdstidenbruges på aktiviteter, der understøtter dette arbejde.Det gælder forberedelse, koordinering af vejledningsindsatsen,samarbejde med skoler mv.Understøttendeopgaver 42 pct.Tid medunge ogforældre49 pct.Opsøgende vejledning, initiativer for udsatte unge,brobygning mv. 7 pct.Samarbejde med skoler mv. 10 pct.Faglig udvikling og koordinering af vejledningen 11 pct.Dokumentation og registrering 7 pct.Forberedelse 7 pct.Andreopgaver10 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver i Ungdommens Uddannelsesvejledning, Deloitte, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 19


Dagtilbud2Kommuner og institutioner skal have større frihed til at tilrettelæggedet pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Pædagogerne skal brugemindre tid på papirarbejde og mere tid på at være sammen medbørnene. Det skal blandt andet ske ved at forenkle kravene tilde pædagogiske læreplaner og ved at målrette sprogvurderingermod de børn, der har behov for hjælp til deres sproglige udvikling.Et flertal i folketinget besluttede i 2004 at indførepædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det har medvirkettil at sætte fokus på og styrke det pædagogiskearbejde i daginstitutionerne og blandt dagplejere.Derudover er der kommet mere fokus på børns sprogligeudvikling. Siden 2007 har alle forældre til 3-årigesåledes fået et tilbud om sprogvurdering af deres barn.I dag arbejdes der mere systematisk med børnenesudvikling og læring. Det kommer alle børn til gode– ikke mindst de børn, der på grund af negativ socialarv, kan have et svagt udgangspunkt.Medarbejdere og institutionsledere er glade for detøgede fokus på fagligheden i det pædagogiske arbejde.Den positive udvikling skal fastholdes. Men samtidigskal redskaber og regler videreudvikles, så kommuner neog pædagogerne får større frihed til at tilrettelæggeog målrette det pædagogiske arbejde med børnene.20MERE TID TIL VELFÆRD


Regeringens initiativerMere tid til velfærd1. Enklere krav til pædagogiske læreplaner2. Enklere regler for børnemiljøvurdering3. Målrettede sprogvurderinger4. Enklere procedure for fastlæggelse af lukkedageInitiativerne på dagtilbudsområdet vil gøre det muligtfor kommunerne at omprioritere ca. 209 millioner kroner.Det svarer samlet set til ca. 776.000 timer. Dermed fårkommuner og dagtilbud større frihed til at tilrettelæggeopgaverne, så der bliver mere tid til velfærd.5. Mere fleksible regler for gæstedagpleje6. Bedre vilkår for dagplejereInitiativEnklere krav til pædagogiske læreplanerEnklere regler for børnemiljøvurderingMålrettede sprogvurderingerØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer110 mio. kr.83 mio. kr.15 mio. kr.1 mio. kr.209 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 21


DagtilbudDer skal være færre krav til dokumentation på dagtilbudsområdet,og kommunerne skal have bedre muligheder forat prioritere ressourcerne – til gavn for både børn ogmedarbejdere. Kravene til evaluering af de pædagogiskelæreplaner skal forenkles. Og det skal være kommunerog institutioner, der beslutter og vurderer, hvilke børni dagtilbuddene der skal sprogvurderes.Initiativ 1Enklere krav til pædagogiske læreplanerSiden 2004 har der været krav om, at alle dag insti tutionerog dagplejen i en kommune skal udarbejdeen pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplanbeskriver målene for børnenes læring og detpæda gogiske arbejde. Evalueringer viser, at ledereog medarbejdere er glade for læreplanerne, fordi dehar øget kvaliteten i det pædagogiske arbejde medbørnene. Men samtidig er der et ønske om at tilpassekravene i lyset af de opnåede erfaringer.Regeringen foreslår at forenkle kravene til depædagogiske læreplaner, så de skal evalueres hvertandet år – i stedet for som nu hvert år.Kommunal bestyrelsen vil fremover også kunskulle drøfte evalueringerne hvert andet år– og kommunerne fastlægger selv procedurenfor behand lingen af evalueringerne.Initiativ 2Enklere regler for børnemiljøvurderingRegeringen lægger vægt på, at alle børn går i etdagtilbud, hvor børnemiljøet er i orden – det gælderbåde det fysiske og det psykiske miljø. Siden 2006har alle dagtilbud skullet udarbejde en børnemiljøvurdering,der er en handlingsplan for børnemiljøet.Planen skal revideres hvert tredje år.I dagtilbuddene oplever man imidlertid, at arbejdetmed børnemiljøvurderingen er en opgave, der tagertid fra arbejdet med børnene. Og lokalt vurderer man,at børnemiljøet kan sættes i fokus på andre måderend gennem en skriftlig børnemiljøvurdering. Samtidigpeger medarbejderne på, at det er svært at finde udaf, hvordan de forskellige krav til dokumentation spillersammen. Det gælder fx børnemiljøvurderingen og depædagogiske læreplaner.Regeringen foreslår at ophæve kravet om en selvstændigbørnemiljøvurdering. I stedet skal børne ­miljøet integreres i den pædagogiske læreplan.Lovgivningen vil dermed understøtte, at arbejdetmed et godt børnemiljø bliver en naturlig del af detpædagogiske arbejde.22MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 3Målrettede sprogvurderingerSiden 2007 har alle forældre med børn i 3-års alderenfået tilbud om en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddethar sat fokus på det helt afgørende i, at børnfår udviklet et godt sprog, inden de begynder i skole.For de mange børn, der har en helt normal sprogudvikling,er der dog ikke brug for en sprogvurdering.Og det er en naturlig del af pædagogernes dagligearbejde at være opmærksom på de børn, som harbrug for hjælp til udvikling af sproget.Det bruger pædagogerne deres tid påPædagoger bruger hovedparten af deres arbejdstid– ca. 66 pct. – på aktiviteter og praktiske gøremålsammen med børnene og samtaler med forældrene.Godt en femtedel af tiden bruges på opgaver, som hartil formål at understøtte det pædagogiske arbejde.Det kan fx være udarbejdelse af pædagogiske læreplaner,sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger og dokumentationaf arbejdet med børn med særlige behov.Regeringen foreslår at målrette reglerne om sprogvurderingaf 3-årige børn, så der alene stilles kravom sprogvurdering af:1) børn i dagtilbud, der vurderes at havesproglige vanskeligheder2) børn, der ikke er i dagtilbud.Ændringen af reglerne vil betyde, at pædagogerne kanmålrette ressourcerne mod de børn, der har behov forhjælp til deres sproglige udvikling. Samtidig arbejdesder i alle dagtilbud generelt med børnenes sprogligeudvikling som et tema i den pædagogiske læreplan.Reglerne om sprogvurdering af 3-årige og sprogstimuleringer i dag spredt på flere lovgivninger. Nogledele af reglerne findes i dagtilbudsloven, mens andredele findes i folkeskoleloven. Det skaber usikkerhedom de gældende regler.Tid medbørn66 pct.Andreopgaver13 pct.Understøttendeopgaver 21 pct.Forberedelse af og opfølgningpå aktiviteter og forældrekontakt 10 pct.Pædagogiske læreplaner 3 pct.Sprogvurderinger 1 pct.Børnemiljøvurdering 1 pct.Børn med særlige behov 5 pct.Øvrige understøttende opgaver 3 pct.Regeringen foreslår at forenkle reglerne om sprogvurderingeraf 3-årige børn og sprogstimulering vedat samle reglerne i dagtilbudsloven.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver på dagtilbuds området, Deloitte, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 23


DagtilbudTal på dagtilbudsområdet95,6 procent af danske børn i alderen et til fem årbliver passet uden for hjemmet. Det er 312.000 børn.I alt arbejder 28.200 pædagoger, 21.300 pædagogmedhjælpereog 18.600 dagplejere med disse børni dagtilbuddene. På landsplan er der 1.900 børnehaver,325 vuggestuer og 2.400 aldersintegrerede institutioner.Kilde: Danmarks StatistikKommuner, ledere og medarbejderehar bidragetKommuner, ledere og medarbejdere landet over harbidraget med forslag til, hvordan reglerne på dagtilbudsområdetkan forenkles, så der skabes mere tid til velfærd.I alt har ca. 400 medarbejdere og ledere i dagtilbud ogkommunale forvaltninger deltaget i spørgeskemaundersøgelser,interviews, fokusgrupper og landsdækkendekonferencer.Initiativ 4Enklere procedure forfastlæggelse af lukkedageForældre skal ikke opleve, at deres barns daginstitutionholder lukkedage på tilfældige hverdage.Regeringen har derfor indgået en aftale med kommunerneom – og givet dem penge til – at afskaffede løsrevne lukkedage. Aftalen betyder, at lukkedagealene kan placeres på dage, hvor der er lavt fremmøde,dvs. når kun få forældre har et pasningsbehov.Det kan fx være i ferieperioder, hvor der er megetfå børn i daginstitutionerne. I tilfælde af lukkedageskal kommunerne stille et reelt alternativt pasningstilbudtil rådighed.Der er i dag regler for, hvordan forældrene skal inddragesog høres, når kommunen fastlægger lukkedagene.Da der nu er en klar aftale med kommunerneom kriterierne for lukkedage, er det ikke nødvendigtmed krav til proceduren for fastlæggelsen af lukkedagene.Regeringen vil ændre reglerne om lukkedage.Der vil fremover ikke være krav til kommunernesinddragelse af forældrene ved fastlæggelsenaf lukkedagene.Initiativ 5Mere fleksible regler for gæstedagplejeBørn i dagpleje skal passes i dagplejerens privatehjem eller hjemme hos børnene. Det krav kan giveproblemer, når dagplejeren er på kursus, ferie ellerer sygemeldt. Kommunerne skal eksempelvis findeen anden dagplejer eller sende en gæstedagplejer.Det kan være vanskeligt at få på plads med kortvarsel og er ikke altid den løsning, forældrene ønsker.Kommunerne efterspørger derfor bedre mulighederfor at give forældrene forskellige tilbud, når den fastedagplejer ikke kan passe børnene.Regeringen foreslår at gøre det muligt at oprettegæstedagpleje, uden at det skal være i dagplejerenshjem eller hjemme hos børnene.Initiativ 6Bedre vilkår for dagplejereDet er i stigende grad vanskeligt at rekruttere ogfastholde dagplejere. Det kan blandt andet skyldesnogle af de nuværende krav til dagplejen, fx krav tilarbejdstiden, manglende mulighed for fleksibilitetog kravet om, at dagplejen skal foregå i dagplejerenseget hjem eller hjemme hos børnene.Regeringen vil i samarbejde med kommunerneundersøge, hvordan vilkårene for dagplejerne kanforbedres. På den baggrund vil regeringen i 2010fremlægge konkrete forslag til forbedring af vilkårenefor dagplejen.24MERE TID TIL VELFÆRD


Udsatte børn og unge3Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge indsatsenfor udsatte børn og unge. Kommuner og sagsbehandlere skal havebedre muligheder for at prioritere og målrette indsatsen, så den kantilpasses det enkelte barns behov. Derfor skal reglerne for socialfagligeundersøgelser og handleplaner være mere fleksible – og antalletaf indberetninger til statslige myndigheder skal nedbringes.I det danske velfærdssamfund er det en kerneopgaveat tage hånd om de børn, som har behov for hjælpfor at få en tryg og god opvækst. Det er en hovedprioritetfor regeringen at bryde den negative socialearv og give alle børn og unge de samme mulighederfor at få et godt liv.Med Anbringelsesreformen i 2006 blev der skabt bedrevilkår for udsatte børn og unge. Gennem politiske forhandlingeri efteråret 2009 vil regeringen arbejde foren ny reform – Barnets Reform – der skal være med tilat sikre, at samfundet griber ind i tide, når forældre ikkekan tage vare på deres børn. Forenklingsinitiativerneindgår i forhandlingerne om denne reform.At finde den rette indsats til udsatte børn er en vanskeligopgave. I nogle tilfælde er der behov for at støttefamilierne med fx pædagogisk støtte eller rådgivning.I andre tilfælde kan der være behov for en mere indgribendeindsats, hvor barnet anbringes i en plejefamilieeller på en institution. Det kræver faglige afgørelser ogsvære vurderinger – og det kræver et stort engagementfra sagsbehandlere og ledere. Derfor skal kommunernehave større frihed til – i den konkrete situation– at tilrettelægge og målrette indsatsen, så den hjælperdet enkelte barn bedst muligt.26MERE TID TIL VELFÆRD


Regeringens initiativerMere tid til velfærd1. Færre krav til socialfaglige undersøgelser2. Færre krav til handleplaner3. Færre indberetninger til Anbringelsesstatistikken4. Afskaffelse af kravet om udarbejdelse afsammenhængende børnepolitik og sagsbehandlingsstandarder5. Enklere regler for godkendelse og tilsyn medanbringelsessteder6. Enklere regler for beregning af forældres egenbetaling7. Klare regler for fagpersoners videregivelseaf personoplysninger8. Bedre it-understøttelse på udsatte børnog unge-områdetInitiativerne på området for udsatte børn og unge vilgøre det muligt for kommunerne at omprioritere ca.38 millioner kroner. Det svarer samlet set til ca. 130.000timer. Dermed får kommunerne større frihed til at tilrettelæggeopgaverne, så der bliver mere tid til velfærd.InitiativFærre krav til socialfagligeundersøgelserFærre krav til handleplanerØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer25 mio. kr.8 mio. kr.5 mio. kr.38 mio. kr.9. Færre krav til indstillinger til børn og unge-udvalget10. Afskaffelse af kravet om nedsættelse af entværfaglig gruppe11. Enklere regler for kontaktperson og personlig rådgiver12. Mere fleksible regler for afgørelser om samværMERE TID TIL VELFÆRD 27


Initiativ 2Færre krav til handleplanerFør en kommune beslutter at iværksætte fx pædagogiskstøtte i hjemmet eller en anbringelse i en plejefamilieeller på et opholdssted, skal sagsbehandlerenudarbejde en handleplan, der fastlægger mål og delmålmed indsatsen. Handleplanen er vigtig for at sikre, atalle involverede parter – familien, barnet eller den ungeog fx anbringelsesstedet – har fokus på at rette op påbarnets eller den unges problemer. Sagsbehandlerenskal løbende følge op på, om målene i handleplanennås – og handleplanen skal revideres mindst én gangom året. Ledere og sagsbehandlere mener, at kravenetil handleplanerne kan forenkles. De peger på, at detikke er nødvendigt at udarbejde en handleplan i allesager, fx når der er tale om bevilling af økonomiskstøtte til en familie.Regeringen foreslår at lette kravene til handleplaner:– Reglerne om handleplaner tilpasses forenklingenaf reglerne om socialfaglige undersøgelser(se initiativ 1). Dermed vil der kun være krav omhandleplaner i de sager, hvor der fortsat skal lavesen socialfaglig undersøgelse.– Handleplanen skal alene omhandle de punkter,hvor den socialfaglige undersøgelse har vist,at barnet eller den unge har problemer.– Det bliver muligt at udarbejde én handleplanpr. familie (dog skal forældrene fortsat tilbydesen selvstændig handleplan i anbringelsessager).– Kravet om udarbejdelse af delmål fjernes,så handleplanen alene skal indeholde mål forindsatsen.Det bruger sagsbehandlerne deres tid påSagsbehandlerne bruger en femtedel af deresarbejdstid på samtaler og kontakt med børn og ungesamt deres forældre. Hovedparten af deres arbejdstid– ca. 59 pct. – bruges på opgaver, der understøtterarbejdet med børnene og de unge. Det kan fx væredokumentation i journalen, samarbejde med lærere,pædagoger og anbringelsessteder samt arbejdet medat finde det rigtige tilbud til barnet eller den unge.Tid medudsatte børnog unge20 pct.Andreopgaver21 pct.Understøttendeopgaver 59 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Udsatte børn og unge, Rambøll, 2009En central del af sagsbehandlernes arbejde medudsatte børn og unge er de socialfaglige undersøgelser.En sagsbehandler bruger i gennemsnit ca. seks timerom ugen på socialfaglige undersøgelser. Heraf går entredjedel af tiden med samtaler og kontakt med barnet/den unge og familien. De resterende to tredjedele aftiden bruges på understøttende opgaver, som fx kontakttil skoler, dagtilbud og psykologer samt på at udarbejdeundersøgelsen.Socialfaglige undersøgelser 10 pct.Handleplaner 3 pct.Anden sagsbehandling 10 pct.Journalføring mv. 14 pct.Samarbejde og koordination 7 pct.Faglig udvikling 8 pct.Øvrige understøttende opgaver 6 pct.MERE TID TIL VELFÆRD 29


Udsatte børn og ungeInitiativ 3Færre indberetningertil AnbringelsesstatistikkenDet er vigtigt at skaffe viden om, hvordan det gårud satte børn og unge. Derfor skal kommunerneindberette en række oplysninger om de enkelte børnesagertil Ankestyrelsen – til den såkaldte Anbringelsesstatistik.Derudover indberetter kommunerne enrække oplysninger til blandt andet Danmarks Statistik.Indberetningerne er imidlertid blevet for omfattendeog tager unødigt mange ressourcer fra arbejdet medde udsatte børn og unge.Regeringen vil sikre, at indberetningerne tilAnbringelses statistikken nedbringes. Konkretkan knap halvdelen af de oplysninger, der indberettesi dag, fjernes. Regeringen vil derudover sikre,at kommunernes indberetninger til DanmarksStatistik forenkles.De tilbageværende indberetninger vil sikre, at det ogsåfremover bliver muligt at følge udviklingen på områdetfor udsatte børn og unge. Når et nyt it-system påområdet indføres i løbet af de kommende år, vil deoplysninger, der bliver indtastet som led i sagsbehandlingen,blive indberettet helt automatisk.Initiativ 4Afskaffelse af kravet om udarbejdelseaf sammenhængende børnepolitikog sagsbehandlingsstandarderKommunerne skal i dag udarbejde en sammenhængendebørnepolitik, der redegør for kommunenssamlede indsats for udsatte børn og unge. Samtidigskal kommunen udarbejde standarder for sagsbehandlingpå området, fx for sagsbehandlingstider.Fra 2010 skal den enkelte kommune også udarbejdekvalitetskontrakter med mål for kommunens service.De forskellige krav om udarbejdelse af sammenhængendebørnepolitikker, sagsbehandlingsstandarderog kvalitetskontrakter kan føre til dobbeltarbejde ogtage tid fra arbejdet med borgerne.Regeringen foreslår at fjerne kravet om, atkommuner ne skal udarbejde en sammenhængendebørnepolitik og sagsbehandlingsstandarder påudsatte børn og unge-området.Initiativ 5Enklere regler for godkendelseog tilsyn med anbringelsesstederKommunerne skal både føre tilsyn med det enkelteanbragte barn og med de tilbud, hvor børneneanbringes. Det er ofte to forskellige kommuner, derhar ansvaret for de to forskellige tilsyn. I nogle tilfældeindebærer det et overlap mellem tilsynene, hvilketmedfører et unødvendigt ressourceforbrug. Det gælderfx, når et barn eller en ung anbringes på eget værelseeller i en plejefamilie uden for sin hjemkommune.Så skal barnets eller den unges hjemkommune føretilsyn med barnet, mens kommunen, hvor barnet ellerden unge er anbragt, skal føre tilsyn med værelset ellerplejefamilien – også selv om der kun er anbragt ét barneller én ung på stedet. Samtidig er der overlap mellemkommunernes pligt til at godkende private opholdsstederog pligten til at godkende og indberette oplysningerom disse tilbud til Tilbudsportalen.Regeringen foreslår, at der indføres enklere reglerfor godkendelse og tilsyn med opholdsstederog plejefamilier:– Reglerne for godkendelse og tilsyn, når en unger anbragt på eget værelse, forenkles. Kommunen,hvor værelset ligger, skal ikke længere godkendeog føre tilsyn med værelset. Dette varetagesfremover alene af den unges egen kommunesom led i tilsynet med barnet.30MERE TID TIL VELFÆRD


Kommuner, ledere og medarbejderehar bidragetKommuner, ledere og medarbejdere landet over harbidraget med forslag til, hvordan reglerne på områdetfor udsatte børn og unge kan forenkles, så der skabesmere tid til velfærd. Flere end 300 ledere, sagsbehandlere,pædagoger, familiebehandlere mfl. på opholdsstederog døgninstitutioner samt i de kommunale forvaltningerhar deltaget i spørgeskemaundersøgelser, interviews,fokusgrupper og konferencer.Det bruger det pædagogiske personale deres tid påDet pædagogiske personale på opholdssteder og døgninstitutionerbruger godt halvdelen af deres arbejdstidpå aktiviteter og praktiske gøremål sammen medbørnene, de unge eller deres forældre. Ca. 31 pct.af arbejdstiden bruges på opgaver, der understøtterdet pædagogiske arbejde, fx kontakt til sagsbehandlere,skoler og dagtilbud om det enkelte barn.Initiativ 12Mere fleksible reglerfor afgørelser om samværI sager, hvor kommunen har været nødt til at fjerneet barn uden forældrenes samtykke for at gennemføreen socialfaglig undersøgelse af barnets problemer,kan forældrene i dag kræve samvær med barnet.Det kan være svært at håndtere – eller direkte skadeligt– for barnet. Kommunerne har efterspurgt størrefleksibilitet, når de skal træffe afgørelser om samvær.Regeringen foreslår, at kommunerne får mulighedfor at regulere forældrenes samvær med barnetog i særlige tilfælde helt afbryde forbindelsen,mens den socialfaglige undersøgelse gennemføres.Tid medudsatte børnog unge52 pct.Andreopgaver17 pct.Understøttendeopgaver 31 pct.Koordinering og samarbejde om de enkelte børnog unge 8 pct.Forberedelse og pædagogisk planlægning 3 pct.Generel koordinering og samarbejde 4 pct.Kørsel 3 pct.Faglig udvikling og efteruddannelse 6 pct.Øvrige understøttende opgaver 7 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Udsatte børn og unge, Rambøll, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 33


Regeringens initiativerMere tid til velfærd1. Plejeplaner gøres frivillige2. Enklere regler for visitation på ældreområdet3. Frivilligt at gennemføre forebyggende hjemmebesøg4. Enklere regler for tilsyn på ældreområdetInitiativerne på ældreområdet vil gøre det muligt forkommunerne at omprioritere ca. 285 millioner kroner.Det svarer samlet set til ca. 956.000 timer. Dermed fårkom munerne større frihed til at tilrettelægge opgaverne,så der bliver mere tid til velfærd.5. Frivilligt at oprette ældreråd6. Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd7. Nedlæggelse af klageråd8. Frivilligt at opkræve betaling for midlertidighjemmehjælpInitiativPlejeplaner gøres frivilligeEnklere regler for visitationpå ældreområdetFrivilligt at gennemføreforebyggende hjemmebesøgEnklere regler for tilsynpå ældreområdetFrivilligt at oprette ældrerådsamt bruger- og pårørende rådØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer23 mio. kr.57 mio. kr.131 mio. kr.26 mio. kr.47 mio. kr.1 mio. kr.285 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 35


ÆldreKommunalbestyrelser og plejecentre skalhave større frihed til selv at tilrette læggeplejen og omsorgen for de ældre. Der skalvære friere rammer for, hvordan kontaktentil brugere og pårørende skal organiseres.Og der skal være større frihed til atmålrette tilsynet og tilrette lægge detforebyggende arbejde.Samtidig skal kravene til dokumentationpå ældreområdet lettes. Kommunerneskal selv vurdere, om der er behov forat udarbejde plejeplaner. Og kravene tildokumentation ved visitationen skalforenkles, så der kan frigøres tid tilde ældre.Initiativ 1Plejeplaner gøres frivilligeSiden 2002 har det været et krav, at alle beboerei plejecentre skal have en plejeplan. Plejeplanenbeskriver den samlede pleje for den enkelte beboer.Det kan fx være oplysninger om aktiviteter, der udføresmed den ældre, spisetider, måltidernes sammensætningog rutiner ved sengetid.I dag bruger især sygeplejersker meget tid påpleje planerne. Ved siden af har de sygeplejefagligejour naler, hvor de også dokumenterer plejen af denældre. Det gør, at der i mange tilfælde går tid medoverlappende dokumentation. Den tid kan i stedetbruges på pleje af de ældre.Regeringen foreslår, at det bliver frivilligt forkommunerne, om de vil udarbejde plejeplanerfor de ældre i plejecentre. Samtidig vil regeringense på, hvordan kravene til de sygeplejefagligejournaler kan forenkles.36MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 2Enklere regler for visitationpå ældreområdetInden en kommune beslutter at tildele hjemmehjælpeller en bolig i et plejecenter, skal kommunen foretageen visitation. Visitator, der ofte er en sygeplejerske,skal vurdere den ældres behov for hjælp. På baggrundaf besøg hos den ældre træffer visitator afgørelse om,i hvilket omfang den ældre har ret til praktisk hjælpog personlige pleje – og eventuelt en bolig i etplejecenter. Borgeren kan så frit vælge, hvilken afde godkendte kommunale eller private leverandørerder skal levere hjælpen.Visitator skal altså sikre, at borgeren får den hjælp,som han eller hun har brug for. En undersøgelse af,hvad visitatorerne bruger deres arbejdstid på, harimidlertid vist, at de kun bruger begrænset tid påat besøge de ældre og udrede deres behov for hjælp.Derimod bruger visitatorerne meget tid på at udarbejdeskriftlige afgørelser og koordinere med leverandører,fx når den ældres plejebehov ændrer sig.Der er i dag krav om, at kommunen i alle sager, ogsånår den ældre får opfyldt sit ønske om hjælp, skaludarbejde en skriftlig afgørelse med en begrundelse.Afgørelsen skal endvidere indeholde et særligt skemamed oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter,formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpengives.Regeringen foreslår at afskaffe de særlige kravom afgørelse med begrundelse og skema. I stedetskal de almindelige forvaltningsretlige regler gælde.Dog skal borgeren fortsat skriftligt have oplyst,hvilke ydelser hun eller han er bevilget.Regeringen foreslår, at kommunerne får øgetmulighed for at tildele mere hjælp eller pleje til enborger, uden at der skal gennemføres en ny visitation.Tilpasningen af hjælpen kan ske som følge af,at borgerens plejebehov ændrer sig, eller som følgeaf ændringer i kommunens kvalitetsstandard.Regeringen foreslår, at kommunerne får større fleksibilitet,når de bevilger praktisk hjælp og personligpleje til ældre, der får en bolig i et plejecenter ellerbor i et plejecenter.Forenklingen af visitationen vil betyde, at visitatorernekan bruge mindre tid på papirarbejde. Det skal ogsåsikre, at hjælpen til borgeren løbende kan blive tilpasseti overensstemmelse med det konkrete behov,uden at der skal udarbejdes nye skriftlige afgørelser.Borgeren sikres samtidig ret til at få et overskueligtoverblik over de ydelser, som vedkommende erbevilget.Kommuner, ledere og medarbejderehar bidragetKommuner, ledere og medarbejdere landet over harbidraget med forslag til, hvordan reglerne på ældreområdetkan forenkles, så der skabes mere tid til velfærd.I alt har ca. 700 medarbejdere og ledere i hjemmeplejen,plejecentre og kommunale forvaltninger deltaget ispørgeskema undersøgelser, interviews, fokusgrupperog lands dækkende konferencer.MERE TID TIL VELFÆRD 37


ÆldreInitiativ 3Frivilligt at gennemføreforebyggende hjemmebesøgKommunerne skal i dag tilbyde alle borgere, der er75 år eller ældre, at de to gange om året kan få etforebyggende hjemmebesøg. Målet med et sådantbesøg er tidligt at opdage, om en borger har behovfor støtte og hjælp. Tilbuddet har værdi for nogleældre. Men der er mange friske ældre, som kunnefå større glæde af, at ressourcerne blev brugt tilfx temadage om sundhed eller seniorkurser.Regeringen foreslår, at det skal være op til denenkelte kommune, om alle ældre skal tilbydesto årlige forebyggende hjemmebesøg.Kommunerne vil dermed få større frihed til at tilrettelæggeden forebyggende indsats i overensstemmelsemed lokale behov. Samtidig bliver det lettere attænke indsatsen sammen med det øvrige sundhedsfremmendearbejde.Initiativ 4Enklere regler for tilsynpå ældreområdetDer skal være sikkerhed for, at plejen og omsorgeni ældreplejen er i orden. Derfor er der i dag en rækkekrav til kommunernes tilsyn med plejecentre. Fx skalkommunerne hvert år gennemføre mindst ét anmeldtog ét uanmeldt tilsyn med det enkelte plejecenter.Reglerne for, hvad tilsynet skal indeholde, og hvordandet gennemføres, er detaljerede. Sideløbende gennemførerembedslægen et årligt uanmeldt tilsyn.Reglerne om tilsyn på ældreområdet adskiller sig frareglerne på andre sociale områder, hvor det i højeregrad er op til kommunerne at tilrettelægge tilsynet.Kommunerne oplever derfor, at det på ældreområdeter vanskeligere at tilrettelægge tilsynet i overensstemmelsemed kommunale fokusområder og behov.Kommunerne oplever samtidig, at der er overlapmellem de forskellige tilsyn. De mange krav til indholdeti tilsynet giver ikke tilstrækkelig mulighed forat fokusere indsatsen på områder, hvor der har vistsig problemer. Kommunerne ønsker også at kunnevurdere, om nogle plejecentre, hvor tidligere tilsyn harværet uden anmærkninger, kan nøjes med færre tilsyn.Det vil give mulighed for at koncentrere indsatsenom de plejecentre, hvor der har været problemer.Regeringen foreslår at afskaffe de særlige reglerfor tilsyn på ældreområdet.Kommunerne vil dermed skulle følge de almindeligetilsynsregler på det sociale område. De stiller krav om,at kommunen løbende skal føre tilsyn med, om denenkelte borger får den hjælp, som han eller hun harbehov for. Samtidig skal kommunen føre tilsyn med,hvordan det enkelte plejecenter samlet set løser sineopgaver. Embedslægen vil fortsat skulle føre uanmeldttilsyn med den sundhedsfaglige kvalitet på det enkelteplejecenter.38MERE TID TIL VELFÆRD


Tal på ældreområdetI Danmark er ca. 875.000 borgere 65 år eller ældre.Af dem modtager ca. 155.000 varig hjemmehjælp i egethjem. Ca. 36.000 ældre bor i et plejecenter. Personaletbeskæftiget med ældreomsorg svarer til godt 100.000fuldtidsstillinger. De ansatte er typisk social- og sundhedshjælpere,social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.De kommunale udgifter til ældreområdetudgjorde i 2008 knap 35 mia. kr.Kilde: Danmarks StatistikDet bruger sygeplejerskerne deres tid påSygeplejersker ansat i plejecentre har en rækkeadministrative opgaver, der gør, at de bruger en mindredel af arbejdstiden i direkte kontakt med brugerne– ca. 36 pct. Halvdelen af arbejdstiden bruges påadministrative opgaver, der understøtter plejen.Det drejer sig blandt andet om medicinhåndtering,journalføring og plejeplaner samt kontakt til lægerog sygehuse.Initiativ 5Tid medde ældre36 pct.Understøttendeopgaver 48 pct.Journalføring og plejeplaner 15 pct.Frivilligt at oprette ældrerådOrientering i beboernes journaler 5 pct.I dag er der krav om, at der skal oprettes et ældrerådi alle kommuner. Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsenom forhold, der har betydning for de ældrei kommunen. Der er en række krav til, hvordan arbejdetmed ældrerådet skal tilrettelægges, fx hvordan rådeneskal høres i forbindelse med kommunalbestyrelsensarbejde, og hvordan der skal afholdes valg til ældrerådet.Andreopgaver16 pct.Medicinhåndtering 9 pct.Kontakt til sundhedssystemet 6 pct.Vejledning af kolleger 7 pct.Øvrige understøttende opgaver 6 pct.Regeringen foreslår at gøre det frivilligt for kommunerneat oprette et ældreråd.Det vil give kommunerne større frihed til at beslutte,hvordan de ældre skal inddrages i arbejdet medældre politikken.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver i plejeboliger mv., Deloitte, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 39


ÆldreDet bruger social- og sundhedshjælperne deres tid påInitiativ 6Frivilligt at oprettebruger- og pårørenderådSocial- og sundhedshjælpere ansat i hjemmeplejen brugerhovedparten af deres arbejdstid – ca. 68 pct. – i direktekontakt med brugerne. Det er tid, der bruges på praktiskhjælp og personlig pleje. I hjemmeplejen bruger social-og sundhedshjælpere en stor del af den øvrige tid påkørsel til og fra de ældres hjem, mens en mindre del(ca. 2 pct.) bruges på at dokumentere hjælpen og plejentil de ældre.Der er i dag krav om, at der skal oprettes et brugerogpårørenderåd på det enkelte plejecenter. Rådetskal fungere som et forum for dialog om hverdagen forbeboerne, fx ved at fastlægge retningslinjer for kostplaner,arbejdsrutiner og aktiviteter. Nogle kommuneroplever imidlertid, at det er vanskeligt at finde ettilstrækkeligt antal brugere og pårørende, der ønskerat deltage i rådenes arbejde.Tid medde ældre68 pct.Understøttendeopgaver 16 pct.Regeringen foreslår at gøre bruger- og pårørenderådved plejecentre til en frivillig ordning. Fremover skaldet være op til en lokalpolitisk vurdering, om der skalvære tilknyttet et bruger- og pårørenderåd til detenkelte plejecenter.Kørsel 11 pct.Journalføring 2 pct.Øvrige understøttende opgaver 3 pct.Initiativ 7Nedlæggelse af klagerådAndreopgaver16 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Hjemmeplejeområdet, Rambøll, 2009Når en borger klager over praktisk hjælp og person ligpleje, skal klagen i dag først behandles af kom munensklageråd. Klager borgeren derimod over andre ydelser,skal klagen sendes direkte til Det Sociale Nævn og ikketil klagerådet. Det kan virke forvirrende for borgerne.Samtidig kan klagerådene kun komme medanbefalinger og medvirker derfor i de fleste tilfældeblot til en forlængelse af klagebehandlingstiden.Regeringen foreslår at nedlægge klagerådene.Fremover skal alle klager sendes direkte tilDet Sociale Nævn efter kommunens behandling.40MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 8Frivilligt at opkræve betaling formidlertidig hjemmehjælpKommunerne skal give midlertidig hjemmehjælp,hvis en person har brug for hjælp, men behovet ikkevurderes at være varigt. Midlertidig hjemmehjælpkan fx være nødvendig, når en borger bliver udskrevetfra hospitalet efter endt behandling. I dag skal kommunerneopkræve betaling for den midlertidigehjemmehjælp.Kommunerne opkræver ofte små beløb for midlertidighjemmehjælp. Beregningen af borgerens betalinger samtidig ganske omfattende, da den forudsætterdokumentation af det leverede antal timer og opgørelseaf modtagerens indkomstgrundlag. Flere kommunerhar peget på, at administrationen af opkrævningerneikke altid står mål med det, der opkræves.Regeringen foreslår at give kommunerne mulighedfor selv at afgøre, om de vil opkræve betaling formidlertidig hjemmehjælp.MERE TID TIL VELFÆRD 41


Handicap5Reglerne på handicapområdet skal forenkles, så kommunerog medarbejdere i de kommunale forvaltninger får større frihedtil at tilpasse sagsbehandlingen til den enkelte borgers behov.Der skal være færre krav til dokumentation og indberetninger.Regeringen vil blandt andet forenkle reglerne om dækningaf merudgifter og handicapbiler.Borgere med handicap har ret til en række ydelserog tilbud, der gør dem i stand til at leve et liv på ligefod med andre. De skal fx have lige adgang til enuddannelse, arbejdsmarkedet og foreningslivet.Lovgivning fastlægger, hvilke rettigheder de har,og kommunerne skal konkret vurdere den enkeltesbehov. Det er også kommunerne, der har ansvaretfor at stille de rette tilbud til rådighed og yde den rettestøtte.Borgere med handicap har tit komplicerede behov.Derfor er der brug for en grundig udredning ogen særlig indsats for at finde de tilbud, der matcher.Men kravene til udredning må ikke være mereomfattende end nødvendigt. Færre krav til sagsbehandlingenvil kunne frigøre ressourcer, så sagernekan afgøres hurtigere, og indsatsen målrettes borgeremed størst behov.42MERE TID TIL VELFÆRD


HandicapKommunerne skal have større frihed til at tilpasse sagsbehandlingenpå handicapområdet til den enkelte borgersbehov. Statslige regler skal ikke stå i vejen for en hurtig ogsmidig sagsbehandling i kommunerne. Og sagsbehandlerneskal ikke bruge tiden på unødig dokumentation. Reglerneom dækning af merudgifter skal forenkles, og en stor delaf indberetningerne ved bevilling af handicapbil afskaffes.Initiativ 2Enklere regler for støttetil handicapbilerPersoner med varig og betydelig funktionsned sættelsehar mulighed for at få støtte til at købe en bil. Støttengives fx, hvis bilen har betydning for, om personenkan uddanne sig eller passe et arbejde. Reglerneom støtte til køb af en handicapbil er komplicerede,og sags behandlingstiden ofte meget lang.Initiativ 1Enklere regler for dækningaf merudgifterBorgere med handicap kan få støtte til såkaldte merudgifter,der følger af deres handicap. Det kan værestøtte til transport, tøj eller særlig kost. Reglerne for,hvordan merudgifter dækkes, stiller en række kravtil sagsbehandlingen. Kommunerne skal blandt andetanvende en bestemt metode til at fastlægge borgerensnedsatte funktionsevne i alle sager. Det er også et krav,at kommunerne hvert år genvurderer niveauet forstøtten – uanset om borgerens handicap ændrer sig.Det medfører unødig administration for både borgereog kommuner.Regeringen foreslår at forenkle reglerne fordækning af merudgifter:– Kommunerne skal ikke bruge funktionsevnemetodentil at fastlægge borgerens nedsattefunktionsevne i sager, hvor kompensationsbehoveter åbenbart, eller hvor funktionsnedsættelsener ubetydelig.– Kravet om, at kommunerne skal genvurderebehovet for dækning af merudgifter årligt,afskaffes.– Der udarbejdes vejledningsmateriale tilde kommunale sagsbehandlere om metodertil at vurdere merudgifter.Regeringen foreslår at forenkle reglerne forbevilling af støtte til handicapbiler:– Kriterierne for tildeling af støtte til køb af handi capbilgøres mere præcise og gennemskueligefor både borgere og kommunale sagsbehandlere.– En stor del af indberetningerne til den såkaldtebilstatistik afskaffes.– Det gøres muligt at genbevilge en handicapbilalene ved en tro og love-erklæring fra borgeren.44MERE TID TIL VELFÆRD


HandicapInitiativ 3Målrettet brug af socialfagligeundersøgelser ved børn med handicapBørn med handicap, der bevilges aflastningsopholdeller en plads i et særligt dagtilbud, har meget forskelligeforudsætninger og behov. Derfor skal sagsbehandlernehave mulighed for at tilpasse sagsbehandlingentil det enkelte barn – og ikke være bundet af særligestatslige krav til sagsbehandlingen.Regeringen foreslår at fjerne kravet om, at der skaludarbejdes en socialfaglig undersøgelse ved bevillingaf plads i særlige dagtilbud.Regeringen vil samtidig tydeliggøre, at det i en rækketilfælde er muligt at bevilge aflastningsophold udenat gennemføre en socialfaglig undersøgelse.Initiativ 4Enklere regler om hjemmetræningog særlige dagtilbudHjemmetræning bevilges til forældre, som selv ønskerat træne deres børn med et betydeligt og varigthandicap. Særlige dagtilbud er dagtilbud, der harspecialiseret sig i at tage sig af børn med handicap.Der er i dag en række krav til kommunernes sagsbehandling,når de bevilger hjemmetræning elleren plads i et særligt dagtilbud. Kommunerne skalfx nedsætte særlige udrednings- og visitationsteams.Regeringen foreslår at forenkle bevillingen af hjemmetræning og særlige dagtilbud ved at afskaffekravet om særlige udrednings- og visitationsteams.Det vil fortsat være et krav, at relevante fagpersonerbliver inddraget.Voksne med handicap i DanmarkDet anslås, at ca. 15 pct. af befolkningen mellem 16 og64 år har en højere eller lavere grad af fysisk eller psykiskfunktionsevnenedsættelse.Borgere med handicap, der modtager hjælp fra detoffentlige, omfatter blandt andet ca. 17.000 borgereindskrevet i et botilbud og knap 27.000 borgere ibeskyttet beskæftigelse eller et aktivitets- og samværstilbud.Ca. 16.000 borgere modtager socialpædagogiskbistand eller behandlingsmæssige tilbud, mens knap11.000 borgere har forskellige former for kontakt- ellerledsagerordninger. Ca. 18.000 personer mellem 18 og65 år får dækket merudgifter til befordring, mad, tøj mv.som følge af deres handicap.Kilde: SFI, Danmarks StatistikKommuner, ledere og medarbejderehar bidragetKommuner, ledere og medarbejdere landet over harbidraget med forslag til, hvordan reglerne på handicapområdetkan forenkles. Flere end 500 medarbejdereog ledere i de kommunale handicapforvaltninger ogpå botilbud har deltaget i spørgeskemaundersøgelser,interviews, fokusgrupper og landsdækkende konferencer.46MERE TID TIL VELFÆRD


HandicapInitiativ 5Bedre it-understøttelsepå handicapområdetManglende it-understøttelse medfører, at sagsbehandlernebruger en stor del af deres tid på at indhenteog indtaste oplysninger fra interne og eksterne samarbejdspartnere.Ofte er det oplysninger, som alleredeer indhentet én gang. Samtidig er der behov for bedreunderstøttelse af sagsbehandlingen, fx når en borgermed handicap skal bevilges en plads i et botilbudeller have udarbejdet en handleplan.Regeringen vil i samarbejde med kommunerneog regionerne udvikle it-systemer, der skalunderstøtte sagsbehandlingen på handicapogudsatte voksne-området.Initiativ 6Ophævelse af krav om kvalitetsstandarderfor længerevarende botilbudKommunerne skal i dag udarbejde kvalitetsstandarderfor længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.Kvalitetsstandarderne skal blandt andet beskrive kommunerneskrav til botilbuddenes fysiske rammer ogorganisering samt kommunens egen sagsbehandlingfor borgere, der bor på botilbuddene. Samtidig skalkommunerne føre tilsyn med botilbuddene, indberetteoplysninger til Tilbudsportalen og føre tilsyn med denenkelte borger, der bor på botilbuddet. De forskelligeregler fører til dobbeltarbejde og unødvendigt papirarbejdei kommunerne.Regeringen vil afskaffe kravet om udarbejdelseaf kvalitetsstandarder for længerevarende botilbud.Initiativ 7Enklere regler for hjælpved udlandsrejseBorgere med handicap kan i en række tilfælde tageden hjælp, som de er bevilget i Danmark, med påen rejse til udlandet. Det kan fx være, hvis en hjælperskal deltage på en ferietur. Der er imidlertid krav om,at borgeren ved alle rejser skal ansøge kommunenom en dispensation, hvis hjælpen skal medbringes tiludlandet. Det fører til unødig administration for bådeborgere og sagsbehandlere.Regeringen vil ændre reglerne om hjælp til borgeremed handicap ved udlandsrejse. Borgerne skal havemulighed for at tage hjælpen med på rejser tiludlandet i op til en måned uden at søge kommunenom dispensation hertil.Initiativ 8Bedre vejledning om reglernefor støtte til forbrugsgoderBorgere med handicap kan søge om støtte til forbrugsgoder,fx en elevationsseng. Administrationen afreglerne om støtte til forbrugsgoder er kompliceret ogtidskrævende. Sagsbehandleren skal i den enkelte sagfx vurdere, hvor udbredt den pågældende genstander i almindelige husholdninger, og om forbrugsgodetforhandles bredt. Det har nemlig betydning for, om derkan bevilges støtte.Regeringen vil sikre, at der udarbejdes forbedredevejledninger om metoder til vurdering af forbrugsgoder.48MERE TID TIL VELFÆRD


MERE TID TIL VELFÆRD 49


Andre initiativerpå det sociale område6Der skal være bedre samspil mellem de forskellige love og reglerpå det sociale område. Indberetninger skal forenkles, og unødvendigeindberetninger afskaffes.Love og regler kommer til løbende og bliver jævnligtændret. Med tiden kan det skabe overlap mellemde forskellige regler. Samtidig kan reglerne blive såkomplicerede, at de er svære at forstå. Det skaberforvirring og unødigt tidsforbrug hos medarbejderne,der skal finde ud af, hvilke regler, der gælder hvornår.Og forvirring hos borgerne, der ikke ved, hvad de kanforvente fra det offentlige. Derfor skal en række regelkomplekserforenkles.Regeringen vil også gennemføre en række initiativer,der skal sikre, at medarbejdere og kommuner fremoverskal bruge mindre tid på indberetninger. Blandt andetsammenlægges indberetningerne på stofmisbrugsområdet.50MERE TID TIL VELFÆRD


Regeringens initiativerMere tid til velfærd1. Enklere regler for udveksling af personoplysninger2. Enklere regler for befordring3. Afskaffelse af indberetningerne til Det CentraleInformations- og Analysesystem (CIAS)Initiativerne vil gøre det muligt for kommunerne atomprioritere ca. 9 millioner kroner. Det svarer samletset til ca. 27.000 timer. Dermed får kommunerne størrefrihed til at tilrettelægge opgaverne, så der bliver meretid til velfærd.4. Sammenlægning af indberetningernepå stofmisbrugsområdet5. Forbedring af Tilbudsportalen6. Enklere regler for botilbud7. Enklere regler for godkendelse af private botilbud8. Sammenskrivning af vejledningerInitiativFærre indberetningerpå stofmisbrugsområdetForbedring af TilbudsportalenI altFrigjorteressourcer6 mio. kr.3 mio. kr.9 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 51


Initiativ 5Forbedring af TilbudsportalenTilbudsportalen indeholder en oversigt over alle tilbudpå det sociale område, fx opholdssteder og døgninstitutioner.Tilbudsportalen skal sikre, at den enkeltesagsbehandler kan finde præcist det tilbud, der erbehov for i den enkelte sag. Undersøgelser har imidlertidvist, at det kan være vanskeligt for sagsbehandlerneat bruge Tilbudsportalen – og besværligt for fx opholdstederat indberette til Tilbudsportalen.Regeringen vil forbedre Tilbudsportalen. Der skalvære bedre mulighed for at søge oplysninger,og der skal være flere automatiske indberetninger.Initiativ 6Enklere regler for botilbudKommunerne har ansvaret for en lang række forskelligebotilbud, fx til personer med psykiske lidelser.Kravene til administrationen af botilbuddene er fastlagti mange forskellige love, regler og vejledninger.Reglerne er meget komplekse og svære at gennemskue.Det gælder fx reglerne om takstberegningog reglerne om henholdsvis midlertidige og længerevarendebotilbud.Regeringen vil på baggrund af en gennemgang afreglerne fremlægge forslag til forenkling i marts 2010.Initiativ 7Enklere regler for godkendelseaf private botilbudI dag skal kommunerne både godkende en rækkeprivate botilbud og sørge for, at der er oplysningerom botilbuddene i Tilbudsportalen. De to opgaverhar i stort omfang det samme indhold.Regeringen foreslår at ophæve kravet om selvstændiggodkendelse af botilbud. Godkendelsen skali stedet finde sted i forbindelse med indberetningentil Tilbudsportalen.Initiativ 8Sammenskrivning af vejledningerI forbindelse med lov- og bekendtgørelsesændringerpå det sociale område udsendes ofte et supplement tilde eksisterende vejledninger. Det betyder, at der ofte ermange vejledninger på det enkelte område. De mangevejledninger gør det vanskeligt for medarbejderne ikommunerne at finde den seneste vejledning til degældende regler.Regeringen vil sikre, at der bliver udarbejdet nyesamlede vejledninger på ældreområdet, handicapområdet,udsatte børn og unge-området samtdagtilbudsområdet i 2010.MERE TID TIL VELFÆRD 53


Regeringens initiativerIntegrationskontrakter1. Mere målrettet opfølgning på integrationskontrakten2. Bedre skabelon for integrationskontrakten3. Bedre understøttelse af den afsluttende statusfor introduktionsprogrammet4. Enklere håndtering af udgifter ved deltagelsei introduktionsprogrammetDanskuddannelse5. Mere målrettet fraværsregistrering6. Frivilligt at udarbejde individuelle læringsplaner7. Afskaffelse af gebyr for danskuddannelseØvrige initiativer8. Forenkling af administrationen af sikkerhedsstillelser9. Forenkling af integrationslovens snitflader medbeskæftigelseslovgivningen10. Bedre tid til modtagelse af flygtninge i kommunerne11. Mere enkel vejledning af udenlandske studerende12. Enklere modtagelse og registrering af oplysningeri sager om boligplacering13. Bedre samspil mellem integrationskontraktenog jobplanen14. Mere enkel kontrol af billedlegitimation vedde afsluttende danskprøver15. Nemmere indberetning og udveksling af datapå danskuddannelsesområdetMere tid til velfærdInitiativerne på integrations- og udlændingeområdet vilgøre det muligt for kommunerne at omprioritere ca. 30millioner kroner. Det svarer samlet set til ca. 103.000 timer.Dermed vil kommuner og sprocentre få større frihed til attilrettelægge opgaverne, så der bliver mere tid til velfærd.InitiativDanskuddannelsenIntegrationskontrakterØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer20 mio. kr.9 mio. kr.1 mio. kr.30 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 55


IntegrationIntegrationskontrakterAlle nyankomne voksne udlændinge underintegrationsloven skal have en integrationskontrakt.Kontrakten er en gensidigtforpligtende kontrakt mellem den enkelteudlænding og kommunen.Integrationskontrakten skal sikre, atkommunerne sammen med den ny ankomneså tidligt som muligt fastsætter mål ogaftaler et individuelt introduktions programfor de første tre år i landet. Målet er,at udlændinge hurtigst muligt lærer danskog kommer i almindeligt arbejde.Når de aftalte mål er nået, eller de treførste år er gået, udarbejder kommunenen afsluttende status, som beskriver denenkeltes deltagelse i det aftalte introduktionsprogram og de opnåede resultater.Status skal kunne danne grundlag forkommunens vurdering af, om udlændingenhar gennemført introduktionsprogram met.Denne vurdering indgår i udlændingemyndighedernessagsbehandling,hvis udlændingen senere søger omtidsubegrænset opholdstilladelse.Initiativ 1Mere målrettet opfølgning påintegrationskontraktenI dag er der krav om, at kommunerne følger op påborgernes integrationskontrakt hvert kvartal – detgælder også, selvom de er i arbejde og gør fremskridtpå danskuddannelsen.Regeringen foreslår at ændre kravet om obligatoriskopfølgning på integrationskontrakten hvert kvartal.Fremover skal der kun ske opfølgning én gang omåret for borgere, der er i ustøttet arbejde, og som ikkemodtager introduktionsydelse. I forbindelse medbarselsorlov og lignende skal der kun følges ophvert halve år. Kommunerne vil fortsat skulle vurdere,om der i det konkrete tilfælde er behov for hyppigereopfølgning.Ændringen vil betyde, at kommunerne skal brugemindre tid på at følge op på integrationskontrakterfor borgere, som ikke har behov for det.Initiativ 2Bedre skabelon forintegrationskontraktenI dag findes skabelonen for integrationskontraktenkun på dansk. Det giver udfordringer i det indledendemøde med flygtninge og indvandrere, fordi medarbejderneskal oversætte og forklare kontraktens indhold,og hvad der skrives under på.Regeringen vil sikre, at der bliver udarbejdet en nykontraktskabelon, som er mere overskuelig, og somer lettere at anvende. Skabelonen vil blive oversattil 20 forskellige sprog. Kommunerne skal samtidiginformeres yderligere om, hvad integrationskontraktenskal indeholde.Initiativ 3Bedre understøttelse af den afsluttendestatus for introduktionsprogrammetMedarbejderne i jobcentre og kommunale forvaltningerbruger meget tid på at udarbejde den endelige status,når introduktionsprogrammet afsluttes. Der er derforbehov for at gøre arbejdet lettere.Regeringen vil sikre, at der bliver udarbejdet enskabelon til brug for kommunernes arbejde medden afsluttende status. Denne skabelon skal haveen tæt sammenhæng med skabelonen forintegra tions kontrakten.56MERE TID TIL VELFÆRD


Tal om udlændinge i DanmarkDer er ca. 60 udbydere af danskundervisning i Danmark.23 sprogcentre drives af kommunerne, 7 af DanskFlygtningehjælp, 9 af oplysningsforbund og 21 af andreaktører, fx private sprogskoler. I alt er der indskrevetca. 35.000 kursister på danskuddannelsen.Der ankommer årligt 3-4.000 flygtninge og familiesammenførtetil Danmark. De er omfattet af integrationslovenog har krav på en integrationskontrakt. Ca. 7.500udlændinge er omfattet af reglerne om det tre-årigeintroduktionsprogram.Det bruger sagsbehandlerne deres tid påSagsbehandlere, som arbejder med integrationskontrakter,bruger ca. 20 pct. af deres tid direkte sammen medborgerne. Herudover bruger sagsbehandlerne ca. 63 pct.af tiden på opgaver, der understøtter arbejdet medborgerne. Det kan eksempelvis være forberedelse tilsamtaler og opfølgning på kontrakter.Tid mednyankomneudlændinge20 pct.Understøttendeopgaver 63 pct.Oprettelse af sag 10 pct.Initiativ 4Enklere håndtering af udgifter veddeltagelse i introduktionsprogrammetI dag er det kommunens ydelseskontor, der vurderer,hvilke udgifter til introduktionsprogrammet, derkan dækkes af kommunen, mens det er jobcentret,der beslutter indholdet i programmet.Regeringen vil ændre reglerne, så det fremoverer jobcentret, der både beslutter, hvad introduktionsprogrammetskal indeholde, og om udgifter forbundetmed deltagelse i programmet kan dækkesaf kom munen.Andreopgaver18 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver på integrations kontraktområdet, Deloitte 2009Opfølgning på kontrakter ogforberedelse af samtaler 26 pct.Igangsætning af danskundervisning mv. 10 pct.Afslutning af kontrakt 18 pct.MERE TID TIL VELFÆRD 57


IntegrationDanskuddannelseDer er ca. 35.000 kursister på danskuddannelserne,fordelt på omkring60 forskellige sprogcentre.Der er flere typer kursister på danskuddannelsen:Integrationskursister, derer omfattet af det tre-årige introduktionsprogram.Aktiverede kursister, der erudlændinge, som har været i landet i mereend tre år og er på kontanthjælp, starthjælpeller dagpenge. Og øvrige kursister,der primært er studerende, EU-borgere ogudlændinge, der har fået opholds tilladelsei forbindelse med arbejde. De øvrigekursister opholder sig ofte kun i landeti kortere tid.Målgruppen på danskuddannelserne har de senere årændret karakter. Antallet af integrationskursister erfaldet væsentligt, samtidig med at antallet af øvrige(selvforsørgende) kursister er steget. Det betyder, atder i dag er væsentligt flere ressourcestærke kursisterpå danskuddannelserne, end der har været tidligere.Kommuner og sprogcentre har peget på, at fraværsregistrering,brugen af individuelle læringsplanerog forlængelse af retten til danskuddannelse kanforenkles.58MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 5Mere målrettet fraværsregistreringI dag skal al fremmøde i alle skemalagte aktiviteterpå sprogcentrene registreres og indberettes til kommunerne.Det gælder uanset om kursisterne harproblemer med fravær eller indlæring. Kommunerneog sprogcentrene bruger meget tid på hver ugeat registrere fravær i timerne, udarbejde samledefraværslister samt udveksle og gennemgå listerne.Godt 70 pct. af medarbejderne på sprogcentrenemener, at udarbejdelse af fremmødelister og videregivelseaf oplysningerne til kommunen kan gøresnemmere og hurtigere.Regeringen foreslår at forenkle reglerne om fraværsregistreringpå danskuddannelsen. Fremover skalder kun registreres fravær for en mere snæver kredsaf personer, nemlig dem, som kan trækkes i deresydelser, eller hvor fravær kan få betydning for deresmulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.Initiativ 6Frivilligt at udarbejde individuellelæringsplanerI dag skal der udarbejdes læringsplaner for alle kursisterpå danskuddannelserne. Planerne skal være medtil at målrette undervisningen i forhold til den enkelteserhvervs- og uddannelsesmæssige behov. Evalueringerhar imidlertid vist, at udbyttet af planerne ikke erså stort som forventet. Det skyldes blandt andet,at det langt fra er alle kursister, som oplever særligeudfordringer og dermed har behov for en læringsplan.Regeringen vil ophæve kravet om udarbejdelseaf individuelle læringsplaner for alle kursisterpå danskuddannelsen. Fremover vil det væresprog centrene, der vurderer, hvilke kursister derskal have en læringsplan.Initiativ 7Afskaffelse af gebyr fordanskuddannelseOpkrævningen af gebyr på danskuddannelsernebetyder, at kursister, der har afsluttet et modul, ofte måvente på, at deres indbetaling registreres af kommunenog videreformidles til sprogcenteret, før de kan fortsættederes undervisning. Samtidig bruger bådekommuner og sprogcentre tid på at indhente gebyret,hver gang kursisten skifter modul.Regeringen foreslår at afskaffe deltagergebyretfor danskuddannelserne. Det sker for at lettekommunernes administration og for at fremmekursisternes uddannelse.MERE TID TIL VELFÆRD 59


60MERE TID TIL VELFÆRD


IntegrationØvrige initiativerInitiativ 8Forenkling af administrationenaf sikkerhedsstillelserReglerne om sikkerhedsstillelse opleves som megetkomplicerede. Ca. 60 pct. af de kommunale medarbejderemener, at arbejdet med sikkerhedsstillelsekan forenkles.For at lette arbejdet med sikkerhedsstillelser vilder blive udarbejdet en række elektroniske standardblanketterog -breve samt en mere brugervenligudgave af bekendtgørelsen om sikkerhedsstillelse.Initiativ 9Forenkling af integrationslovens snitfladermed beskæftigelseslovgivningenDe løbende ændringer af integrationsloven, der ergennemført i de seneste 10 år, har gjort snitfladernetil den generelle beskæftigelseslovgivning unødigtkompliceret. Og de har gjort loven vanskelig atadministrere.Regeringen foreslår at tilpasse integrationsloven,så snittet mellem integrationsloven og beskæftigelseslov givningen forenkles. Det gælder isærreglerne om de ydelser, udlændinge kan modtage,og hvordan de beregnes. Og det gælder de tilbudom beskæftigelse, som udlændinge kan modtage.Initiativ 11Mere enkel vejledningaf udenlandske studerendeHvis en udenlandsk studerende med opholdstilladelseikke kan forsørge sig selv, kan den pågældendesopholds tilladelse inddrages. Reglerne for, hvilke typerhjælp udenlandske studerende må modtage, er megetuklare i dag.For at lette kommunernes vejledning af udenlandskestuderende vil der blive udarbejdet en oversigt overde former for hjælp, som de studerende ikke måmodtage.Kommuner, ledere og medarbejderehar bidragetCa. 400 ledere og medarbejdere i landets jobcentre,kommunale integrationsenheder og sprogcentre hardeltaget i spørgeskemaundersøgelser, interviews,fokus grupper og landsdækkende konferencer.Her har de bidraget med forslag til, hvordan reglernepå integrations- og udlændingeområdet kan forenkles,så der skabes mere tid til velfærd.Initiativ 10Bedre tid til modtagelseaf flygtninge i kommunerneI nogle sager modtager kommunerne i dag flygtningemed så kort varsel, at det er svært at sikre, at allepraktiske forhold, herunder CPR-registrering og boliganvisning,er på plads, inden flygtningen ankommer.Regeringen foreslår at ændre integrationsloven,så kommunerne i alle sager får mindst en månedtil at tilrettelægge modtagelsen af flygtninge.Regeringen vil også sikre12. Enklere modtagelse og registrering af oplysningeri sager om boligplacering13. Bedre samspil mellem integrationskontraktenog jobplanen14. Mere enkel kontrol af billedlegitimation vedde afsluttende danskprøver15. Nemmere indberetning og udveksling af data pådanskuddannelsesområdetLæs mere på www.nyidanmark.dkMERE TID TIL VELFÆRD 61


Sundhed8Læger, sygeplejersker og andre ansatte på landets sygehuse skal brugemest mulig tid på behandling og udredning af sygdomsforløb sammenmed patienterne. Det er en del af et godt behandlingsforløb, at lægerneog sygeplejerskerne fører journal, så vigtige oplysninger om sygdomsforløbog behandling registreres. Men de administrative opgaver skal løses påen måde, så de ikke tager unødig tid fra behandlingen. Hvor det er muligt,skal kravene til dokumentation og indberetninger derfor gøres enklere.Og det skal være lettere at benytte de informationer, som indsamlesom patienter og behandlinger i det daglige arbejde.Der er årligt mere end 8 millioner kontakter medsygehusvæsenet. Læger, sygeplejersker og mangeandre yder en målrettet, omsorgsfuld og rettidigbehandling og pleje. Sygehusvæsenet udgør samtidigen vidensbank, hvor oplysninger om behandlingerog helbredelse hver dag indsamles til gavn forpatienterne.Sundhedsområdet er kendetegnet af en meget storgrad af decentralisering. Det vil sige, at de enkelteregioner og sygehuse i vidt omfang selv bestemmer,hvordan opgaverne skal løses. Der er dog også enrække statslige krav til dokumentation og registreringaf oplysninger.Regeringen præsenterer her en række initiativer,der skal være med til at forenkle de statslige krav.62MERE TID TIL VELFÆRD


Regeringens initiativerMere tid til velfærd1. Én fælles patientjournal2. Enklere bivirkningsrapportering3. Enklere registrering af ulykker4. Enklere registrering af patientforløb på kræftområdetInitiativerne på sundhedsområdet vil gøre det muligtfor regionerne at omprioritere ca. 50 millioner kroner.Det svarer samlet set til ca. 140.000 timer. Dermed fårsyge husene større frihed til at tilrettelægge opgaverne,så der bliver mere tid til velfærd.5. Enklere registrering af brug af tvang i psykiatrien6. Sanering af registreringskrav7. Målrettet kontaktpersonordning8. Enklere regler og vejledning for registreringaf fysioterapi9. Nemmere administration af hygiejneregler10. Enklere og mere ens indberetning af ventetider11. Bedre registreringsvejledning12. Koordineret tilsyn i psykiatrien13. Koordineret opgørelse af centrale nøgletal14. Nemmere henvisning til privathospitalerInitiativÉn fælles patientjournalMålrettet kontaktpersonordningØvrige initiativerI altFrigjorteressourcer20 mio. kr.12 mio. kr.18 mio. kr.50 mio. kr.MERE TID TIL VELFÆRD 63


SundhedTal på de danske sygehuseInitiativ 1Én fælles patientjournalDer findes i dag forskellige regler for, hvordan deenkelte faggrupper skal føre journal. I praksis betyderdet, at fx sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuterog læger skriver oplysninger om den sammepatient ned i hver sin journal. Det giver dobbeltarbejdeog gør det svært at få et samlet overblik overpatientens forløb.Regeringen vil ændre reglerne om journalføring, såder fremover ikke vil være separate krav til journalerfor de forskellige faggrupper. Alle patientens oplysningerkan dermed registreres i én samlet patientjournal,som kan bruges af alle faggrupper. Journalenføres i den form, sygehusene bruger i dag. Kravenetil, hvad der skal stå i journalen, forenkles samtidig,i det omfang det er muligt, herunder særligt kravenetil de sygeplejefaglige journaler.Af hensyn til patienternes sikkerhed vil det være klartbeskrevet, hvem der er ansvarlig for hvilke oplysningeri journalen.Initiativ 2Enklere bivirkningsrapporteringPraktiserende læger og sygehuse skal indberettede bivirkninger, som patienterne oplever ved deresmedicin, til Lægemiddelstyrelsen. Det er vigtiginfor mation, som skal sikre, at de lægemidler, derer på markedet, er i orden. Men indrapporteringenmå ikke kræve flere ressourcer end højst nødvendigt.Regeringen vil forenkle indberetningspligten vedrørendeallerede kendte bivirkninger ved et lægemiddel,der har været på markedet i over to år.Det betyder, at lægerne ikke længere skal indberetteoplysninger, som allerede er kendte.Regioner, ledere og medarbejderehar bidragetRegioner, ledere og medarbejdere på landets sygehusehar givet deres bidrag til, hvordan reglerne ogdoku men tationen på sundhedsområdet kan forenkles.Flere end 1.100 læger, sygeplejersker, fysioterapeuterog andre har deltaget i spørgeskemaundersøgelser,interviews, fokusgrupper og landsdækkende konferencer.Udgifterne til de danske sygehuse er i 2009 godt 70 mia.kr., som går til driften af ca. 60 hospitaler. Samlet var deri 2008 over 65.000 ansatte på sygehusene fordelt på ca.13.300 læger, godt 30.000 sygeplejersker og knap 23.000andet sundhedsfagligt personale, blandt andet socialogsundhedshjælpere.Kilde: Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndatakontor.Initiativ 3Enklere registrering af ulykkerUndersøgelser viser, at sygehuse og skadestuer brugermeget tid på at registrere oplysninger om ulykker,fx trafikulykker eller ulykker på arbejdspladser.Det skyldes blandt andet, at der er meget detaljerederegistreringskategorier. Eksempelvis skal sygehuseog skadestuer vælge mellem 14 forskellige kategorier,når de registrerer, hvad der er den direkte årsag tilen personskade.Regeringen vil nedbringe antallet af registreringskategorier,så der bliver færre og mere overordnedekategorier. Samtidig samles ulykkesregistrering ernei Landspatientregisteret.Der skal således ikke længere registreres til ulykkesregisteretpå Statens Institut for Folkesundhed.Herved undgås dobbeltregistreringer, og det bliverlettere at samkøre data til brug for analyser, der kanforebygge ulykker.64MERE TID TIL VELFÆRD


MERE TID TIL VELFÆRD 65


SundhedInitiativ 4Enklere registrering af patientforløbpå kræftområdetI dag registreres oplysninger om undersøgelsesforløbog udfaldet af undersøgelser for alle patienter,der påbegynder en kræftbehandling. Det vil sige,at sygehusafdelingerne både indberetter oplysningerfor patienter, der får konstateret kræft og patienter,hvor der alene er en mistanke om kræft. Når det visersig, at en patient ikke har kræft, bliver dette ogsåregistreret. Dertil kommer, at sygehusene i forvejenregistrerer, når en patients kontakt med et sygehusafsluttes.Regeringen foreslår, at der ikke længere registreresoplysninger til Landspatientregisteret, når en mistankeom kræft er afkræftet.Initiativ 5Enklere registrering af brugaf tvang i psykiatrienPsykiatriske afdelinger har pligt til indberette brugenaf tvang over for psykiatriske patienter. Det gælderfx, når personalet har været nødt til at gøre brug aftvangsbehandling eller fysisk magtanvendelse. I altfindes der i dag fem separate blanketter, der brugestil at registrere, når der har været brugt tvangsforanstaltninger.Der skal udarbejdes en såkaldttvangsprotokol for enhver form for anvendelse aftvang. Hvis flere former for tvang anvendes samtidig,skal det registreres i hvert sit skema. I praksis betyderdet, at personalet bruger meget tid på at sætte sig indi reglerne for tvangsprotokollerne og på at udfyldede rigtige blanketter.De eksisterende fem forskellige blanketter tilregistrering af tvang i psykiatrien forenklesog sammentænkes.Samtidig forenkles vejledningen om udfyldelseaf tvangsprotokoller.Initiativ 6Sanering af registreringskravLøbende indføres der både på lokalt, regionalt ognationalt initiativ nye registreringer i sygehusvæsenet.Det sker som følge af et fagligt eller politisk fokuspå forskellige forhold i behandlingen. Ofte skyldesnye registreringer, at der er et midlertidigt informationsbehov.Der er således flere eksempler på, at registreringernefortsætter, selvom oplysningerne ikkelængere anvendes.Regeringen vil jævnligt gennemføre en saneringaf de registreringer, som sygehusvæsenet foretagertil nationale registre som fx Landspatientregisteret.Saneringen skal have fokus på, hvorvidt oplysningernei realiteten bruges til et sundhedsfagligt,administrativt eller forskningsmæssigt formål.Og om tidsforbruget forbundet med at registrereoplysningerne står mål med den effekt, det giverat have oplysningerne tilgængelige.66MERE TID TIL VELFÆRD


SundhedInitiativ 9Nemmere administrationaf hygiejnereglerDet er helt afgørende, at hygiejnen på sygehusene eri orden. Derfor findes der en række hygiejnestandarder,som sygehusene kan følge. Næsten alle hospitaleranvender de standarder, som er udviklet af StatensSerum Institut. På nogle operationsgange tolker manimidlertid kravene i hygiejnestandarden således,at operationssygeplejersker og anæstesisygeplejerskerikke kan klargøre operationsstuen på samme tid, mensandre ikke har samme fortolkning. Denne uklarhedmedfører en ufleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.Statens Serum Institut vil som led i en revisionaf hygiejnestandarden sikre, at standarderne bliverså klare og enkle som muligt.Initiativ 10Enklere og mere ens indberetningaf ventetiderPå venteinfo.dk kan man se de forventede ventetiderfor udvalgte behandlinger og operationer på offentligesygehuse og privathospitaler. En undersøgelse har vist,at der er forskel i den måde, sygehusene opgør oghåndterer oplysninger om ventetider. Det øger detadministrative tidsforbrug, skaber vanskelige arbejdsgangeog uensartede oplysninger på venteinfo.dk.Opgørelsen af den fremadrettede ventetid forenklesog standardiseres for sygehuse, praktiserendespeciallæger, psykologer mfl. Ligeledes forventesen forenkling og standardisering af indberetningertil venteinfo.Initiativ 11Bedre registreringsvejledningPå sygehusene sker der hver dag en omfattendekodning og indtastning af data til Landspatientregisteretog andre centrale registre. På mangeafdelinger er der en oplevelse af, at det er svært atforstå, hvordan registreringen skal foretages, og dermangler vejledning om registreringen. Det fører tilfejlindtastninger, som kan være tidskrævende at retteigen for medarbejderne på sygehusene.Der udvikles en brugervenlig online registreringsvejledning,som kan forbedre registreringsind satsenpå sygehusene. En elektronisk søgning af koder vilgøre det nemmere og hurtigere for de ansatte atfinde den korrekte kode til at registrere med.Initiativ 12Koordineret tilsyn i psykiatrienDe psykiatriske afdelinger får mange kontrolbesøgfra forskellige instanser. Nogle gange kontrollerer flereinstanser de samme forhold. Andre gange oplevermedarbejderne, at de forskellige kontrolinstanser stillerindbyrdes modstridende krav.Regeringen vil drøfte tilrettelæggelsen af kontrolbesøgmed de respektive kontrolinstanser og kommemed forslag til koordinerede besøg. Det vil samtidigvære med til at øge videndelingen på tværs afkontrolinstanserne.68MERE TID TIL VELFÆRD


Kortlægning og måling af tidsforbrugettil administrative opgaver på sygehuseDet bruger lægerne deres tid på20 sygehusafdelinger på tværs af Danmark har deltageti en undersøgelse af tidsforbruget til administrativtarbejde på sygehusene. Undersøgelsen omfatter sygehusadministration samt afdelinger inden for medicin,kirurgi, psykiatri, anæstesi og radiologi. Specialerneer forskellige i forhold til den behandling, der ydes tilpatienterne, men de understøttende opgaver, somjournalføring, registrering og dokumentation mv. løsesaf alle specialerne.I alt har 820 ledere og medarbejdere deltaget i undersøgelsen,heraf 77 læger og 312 sygeplejersker.Målingen giver et øjebliksbillede af, hvad de lægerog sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen,har brugt tid på, i de dage, hvor undersøgelsen ergennemført. Resultaterne giver et overordnet billedeaf, hvordan tidsforbruget er fordelt på en typisk dag,men ikke nødvendigvis af alle læger og sygeplejerskershverdag. Undersøgelsen viser også, at der er stor forskeli det tidsforbrug en læge fx har til direkte patientkontaktpå en medicinsk afdeling i forhold til læge på en radiologiskafdeling. De tal, der er gengivet i figurerne pådenne side og på side 72 er derfor en tilnærmelse af,hvordan en gennemsnitlig dag for en læge og en sygeplejerskekan se ud.De læger, der har deltaget i undersøgelsen, bruger næstenhalvdelen af deres tid sammen med patienterne.Ca. 38 pct. af tiden går med at skrive journaler, tjekkeprøvesvar og andre opgaver, som er med til at understøttebehandlingen.Tid medpatienter46 pct.Andreopgaver16 pct.Understøttendeopgaver 38 pct.Henvisning og bookning 4 pct.Journalarbejde og registrering 17 pct.Koordinering af patientforløb og behandling 9 pct.Dokumentation i forbindelse med standarder mv. 2 pct.Ressourceplanlægning 1 pct.Transport i forbindelse med patientbehandling 2 pct.Øvrige understøttende opgaver 4 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Sygehusområdet, Implement Health Care, 2009MERE TID TIL VELFÆRD 69


Sundhed70MERE TID TIL VELFÆRD


Regioner bruger udfordringsrettenRegeringen har givet kommuner og regioner enudfordrings ret, der betyder, at de kan søge om atblive fritaget for gældende regler på forsøgsbasis.I Region Nordjylland er der givet tilladelse til atigang sætte et pilotprojekt med nedbringelse af antalletaf forskellige takster i forbindelse med udbetalingaf befordringsgodtgørelse. På baggrund af projektetvil det blive overvejet, om ordningen skal udbredestil de øvrige regioner.I Region Hovedstaden er fysio- og ergoterapeuteri psykiatrien på forsøgsbasis blevet fritaget for atregistrere fysio- og ergoterapeutiske ydelser iLandspatientregisteret. Forsøget evalueres i 2010.Herefter tages der stilling til, om ordningen skalgøres permanent og udbredes til de øvrige regioner.Forslaget kan ses i sammenhæng med den generelleforenkling af reglerne om fysioterapi, jf. initiativ 8.Det er fortsat muligt for sygehusene at indsendeansøgninger om dispensation fra gældende reglervia udfordringsretten.Initiativ 13Koordineret opgørelseaf centrale nøgletalI mange regioner skal alle sygehusafdelinger dagligtindberette forskellige nøgletal til regionsforvaltningen.Det kan fx være antallet af patienter pr. afdeling.Mange af denne type oplysninger, som regionernebruger i deres styring af sundhedsvæsenet, indberetterregionerne også til Sundhedsstyrelsen, som læggerinformationerne ud på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.Regionerne burde derfor kunne trække denødvendige tal direkte herfra i stedet for selv atindhente dem. Tallene på hjemmesiden er imidlertidikke tilstrækkeligt opdaterede til, at de kan anvendesdirekte af regioner, sygehuse, afdelinger og andreparter.Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med regionernestille centrale og opdaterede nøgletal direkte tilrådighed for regioner, sygehuse og andre parter.Initiativet skal understøtte datagenbrug og mindskedobbeltarbejde.Initiativ 14Nemmere henvisning til privathospitalerNår patienter flytter fra et offentligt sygehus til etprivathospital, er der en række patientinformationerog henvisninger, der skal udveksles. Der er ingen kravom, at det sker elektronisk, og det kan skabe unødigventetid for patienterne.Regeringen anbefaler, at regionerne sikrer, atprivathospitaler skal modtage og afsende patientinformationer,henvisninger og udskrivningsbreveelektronisk.MERE TID TIL VELFÆRD 71


SundhedDet bruger sygeplejerskerne deres tid påSygeplejerskerne bruger ca. 42 pct. af deres tid sammenmed patienterne. Ca. 38 pct. af tiden går med at hjælpelægerne med dokumentations- og registreringsopgaver,egne dokumentationsopgaver samt med at koordinerepatientforløb og behandling, arbejde med henvisninger mv.Tid medpatienter42 pct.Understøttendeopgaver 38 pct.Henvisning og bookning 2 pct.Journalarbejde og registrering 14 pct.Koordinering af patientforløb og behandling 7 pct.Dokumentation i forbindelse med standarder mv. 2 pct.Transport i forbindelse med patientbehandling 2 pct.Indkøb og klargøring af faciliteter 5 pct.Øvrige understøttende opgaver 7 pct.Andreopgaver20 pct.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Sygehusområdet, Implement Health Care, 200972MERE TID TIL VELFÆRD


Også en opgave for sygehuseneRegionerne og sygehusene beslutterselv den daglige tilrettelæggelse afarbejdet i overensstemmelse medpatientsammensætningen og de forhold,der gør sig gældende for hvert specialeog lokalt på det enkelte sygehus.Det er derfor også et regionalt og lokaltansvar at lette hverdagen for de mangeansatte i sygehusvæsenet. Det kan skeved at sprede viden om gode eksemplerpå arbejdsgange og effektiv tilrettelæggelseaf opgaveløsningen.Eksempler på lokale arbejdsgangeIntern koordineringI løbet af en indlæggelse er en patient typisk i kontaktmed flere læger og sygeplejersker, der skal udveksleinformation om patienten. Der kan også være behovfor koordinering med fx et plejecenter eller patientensegen læge. Afdelingerne har mange forskellige måderat varetage koordinationsopgaverne på. Ved at optimerearbejdsgangene kan der spares tid til glæde for bådepersonale og patienter. Nogle steder er der fx indførten fast standard for, hvilke oplysninger der skal udvekslesved vagtskifte, ligesom vagtskiftet foregår stående veden planlægningstavle, der viser de vigtigste oplysningerom de indlagte patienter. Den nye arbejdsgang harreduceret tidsforbruget forbundet med vagtskifte fra30 minutter pr. vagtskifte til 10 minutter pr. vagtskifte.Henvisning og bookningHenvisning af patienter til og fra sygehuset og imellemafdelinger samt bookning af tid til undersøgelser og prøvetagener nogle af de opgaver, der fylder rigtig meget ihverdagen på sygehusene. På en ambulant afdeling arbejderman med en fælles koordineret og planlagt bookning,så medarbejdernes kalendre er fastlagt i behandlingsslots12 måneder frem. Kalendrene er koordineret, så de følgerde tilbud, patienterne skal have. Samtidig er planlægningsopgavenovergået fra behandler til lægesekretær. Den nyearbejdsgang har betydet, at afdelingen kan behandle flerepatienter inden for den samme normering.Kilde: Kortlægning og måling af administrative opgaver. Sygehusområdet,Implement Health Care, 2009.MERE TID TIL VELFÆRD 73


Øvrige initiativer9Udover de initiativer, der allerede er beskrevet i de foregåendekapitler, foreslår regeringen en række forenklinger på andre områder.Det gælder blandt andet tre vigtige ændringer af den kommunalestyrelseslov, som skal give kommunalbestyrelserne større frihedtil at organisere deres arbejde. I alt vil initiativerne frigøreca. 20 millioner kroner.74MERE TID TIL VELFÆRD


Initiativ 1Offentliggørelse af kommunaleoplysninger på nettetRegeringen foreslår at ændre den kommunalestyrelses lov, så kommunalbestyrelsen selv kanbeslutte, om en række oplysninger alene skal offentliggørespå kommunens hjemmeside. I dag kræverloven, at kommunerne skal bekendtgøre en rækkeoplys ninger i den lokale presse, fremlægge oplysningerforskellige steder i kommunen eller udsendeoplysningerne til borgerne.Initiativ 2Elektronisk udsendelsetil kommunalbestyrelsenRegeringen foreslår, at den kommunale styrelseslovændres, så kommunalbestyrelsen selv kan beslutte,om sagsmateriale til kommunalbestyrelsens møderkun skal udsendes elektronisk.Initiativ 3Afskaffelse af krav om dispensationved indkaldelse af stedfortrædertil kommunalbestyrelsenRegeringen foreslår, at den kommunale styrelseslovændres, så det bliver muligt for borgmesteren atindkalde en stedfortræder til kommunalbestyrelsen,når et kommunalbestyrelsesmedlem forventes at værevæk mindre end en måned, uden at der skal søgesdispensation.Initiativ 4Digitalisering af VEU-godtgørelseSom led i digitaliseringen af administrationen af denerhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (VEU)vil alle SOSU-skoler overgå til det studieadministrativeit-system EASY. Det vil lette kommunernesadmini stration, når de søger om VEU-godtgørelsefor medarbejdere på lønnet uddannelse inden forarbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet.Initiativ 5Afskaffelse af bestemmelseom EGU-praktikelever i virksomhederFor at en kommune kan godkende en praktikaftale forelever på erhvervsgrunduddannelsen (EGU), skal detfremgå af aftalen, at praktikvirksomheden er bekendtmed muligheden for at ansætte andre typer elever.Det opleves som et overflødigt krav. Regeringen vili efteråret 2009 drøfte mulighederne for at afskaffekravet med de partier, der står bag aftalen omen modernisering af EGU (globaliseringspuljen).Initiativ 6Lønbarrierer for EGU-elever fjernesRegeringen vil undersøge mulighederne for at fjernelønbarrierer for elever på erhvervsgrunduddannelsen(EGU), uden at det kræver lovindgreb i forhold tilde kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet.Initiativ 7Forenkling af folkeoplysningslovenslokaletilskudsreglerRegeringen vil undersøge mulighederne for at forenklereglerne om kommunernes lokaletilskud til frivilligeforeninger og folkeoplysende voksenundervisning.Det vil ske i sammenhæng med arbejdet i det folkeoplysningsudvalg,der blev nedsat i april 2009.Initiativ 8Mulighed for digitalregnskabsaflæggelseRegeringen vil give foreninger mulighed for at aflæggeregnskaber digitalt. Dermed lettes administrationen forbåde kommuner og foreninger.MERE TID TIL VELFÆRD 75


Mere tid til velfærdRegeringens plan for mindre bureaukratii kommuner og regionerOktober 2009:13I tabeller og figurer kan afrunding medføre,at tallene ikke summerer til totalen.Frigjorte ressourcer er angivet i 2010-priser.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00E-mail: Schultz@schultz-grafisk.dkPublikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33Design: BGRAPHICFoto: Stig StasigTryk: Schultz GrafiskOplag: 4.500ISBN: 978-87-92480-22-4 (trykt udgave)ISBN: 978-87-92480-23-1 (elektronisk udgave)

More magazines by this user
Similar magazines