nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

justesenanne

nye-veje-og-hoje-mal-kvalitetsudvalgets-samlede-forslag-til-reform-af-de-videregaende-uddannelser

Udvalg for Kvalitet og Relevans ide Videregående UddannelserPublikationen kan hentes på nedenståendehjemmeside: www.ufm.dk/kvalitetsudvalgetPublikationen kan endvidere bestilles hos:llp@peoffset.dkAntal: 300 eksemplarerUDGIVELSESÅR: 2015Design: SlotsholmFOTO: Nicolai Perjesi


Nye veje oghøje målKvalitetsudvalgetssamlede forslag tilreform af de videregåendeuddannelserUdvalg for Kvalitet og Relevansi de Videregående Uddannelser


forord


Dette er den samlede afrapporteringfra Udvalg for Kvalitet og Relevans i deVideregående Uddannelser, også kaldetKvalitetsudvalget.Den bygger på to delrapporter, som beggeudkom i 2014. Den første handlede om detsamlede uddannelsessystem. Den andenhavde fokus på uddannelsesinstitutionerneog selve uddannelsernes indhold ogtilrettelæggelse.Afsættet for Kvalitetsudvalgets arbejde og rapporterer et faktum, som er svært at negligere.Nemlig, at sektoren de senere år har udvidetmassivt. Langt flere end tidligere tager envideregående uddannelse. Hvilket i sig selver en kæmpe succes.Men successen er samtidig problematisk,hvis vi lader som om, at alting er som før.Før var det sådan, at de videregåendeuddannelsesinstitutioner havde til opgaveat uddanne en relativ lille del af en ungdomsårgang.Hvis man ser isoleret på universiteterne,havde de til opgave at give nogle få udvalgte enakademisk uddannelse.Siden er der kommet mange tusinde flerestuderendede videregående uddannelser,heraf en væsentlig del på universiteterne.De skal fremover uddannes med viden ogkompetence til at finde job på en større delaf arbejdsmarkedet. Nogle af dem skal i job,hvor videregående uddannede traditioneltikke har fået beskæftigelse.Hidtil har den offentlige sektor og de størrevidentunge virksomheder været dominerendeaftagere af de fleste dimittender. Fremover vilmange flere nyuddannede – både dem medkorte, mellemlange og lange videregåendeuddannelser – skulle finde beskæftigelse ismå og mellemstore virksomheder. Entendet eller også er der risiko for en kraftigstigende dimittendarbejdsløshed på enrække uddannelsesområder.Den situation kalder på ændringer. Ikkesmåjusteringer, men deciderede ændringeri forhold til, hvad vi kender i dag.Som det vil fremgå lægger Kvalitetsudvalgetop til grundlæggende reformer af de videregåendeuddannelser. Reformer af den mådevi har indrettet uddannelsessystemet på. Ogreformer af, hvordan vi fordeler uddannelsespladser,optager studerende og tilrettelæggeruddannelserne.Nogle af forslagene kræver mere centralstyring af de videregående uddannelser. Mendet er langt fra alle forhold, der skal eller kanstyres fra centralt hold. Styrket kvalitet ogrelevans handler også om at give slip påstyring og skabe langt flere lokale frihedsgrader.De to typer anbefalinger – mere centralstyring og større frihed til institutionerne– kan umiddelbart virke selvmodsigende.Men det er de ikke.Forklaringen er, at man i dag styrer detforkerte. Det, samfundet bør regulere, harpå væsentlige stræk været ureguleret. Tilgengæld er der fastsat et utal af – unødvendigtdetaljerede – regler om uddannelsens konkretetilrettelæggelse og indhold.Kerneydelsen i vores uddannelsessystemer de studerendes læring. Læringen – denenkeltes tilegnelse af viden og kompetencer– kan man ikke diktere gennem selv nok sådetaljerede love og regler. Den skabes i etsamspil mellem indhold, underviser og studerende– et samspil udenforstående ikke hardirekte adgang til. Til gengæld kan vi påvirkevilkårene for læring. Vilkår der understøtterambitiøse uddannelser og fremragende undervisning,så de arbejdsomme bliver dygtige ogvidende med kompetencer, som kan bruges iforhold til erhverv og liv i øvrigt.Som det vil fremgå, skabes de bedre vilkårikke med nogen snuptagsløsning. Udfordringerneer mange. Det dokumenterer første del afdenne afrapportering – udfordring A-K. Herhar vi samlet resultaterne af de analyser,der danner baggrund for Kvalitetsudvalgetsti anbefalinger, der gengives og forklares ianden del.Kilder, dokumentation og bagvedliggendeanalyserapporter kan findes på www.ufm.dk/kvalitetsudvalget.God læselyst.Jørgen Søndergaard,Formand for Kvalitetsudvalgetnye veje & høje mål 3


4 nye veje & høje mål


KvalitetsudvalgetsmedlemmerKvalitetsudvalget blev nedsat af regeringen i oktober 2013 og fik til opgave at kommemed anbefalinger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkesi de videregående uddannelser. Kvalitetsudvalget har afleveret to delrapporteri henholdsvis april og november 2014 samt denne samlede afrapportering ijanuar 2015. Kvalitetsudvalgets medlemmer:Jørgen Søndergaard(formand)Forskerleder, SFI – Detnationale forskningscenterfor velfærdBirgitte NauntofteDirektør, Novo Nordisk FondenIvar Anders BleiklieProfessor, Universitet i BergenJakob Roland MunchProfessor, KøbenhavnsUniversitetMette VestergaardAdministrende direktør,Mannaz A/SNikolaj Lubanski.Talentdirektør, CopenhagenCapacityNina SmithProfessor, Aarhus Universitetnye veje & høje mål 5


UdfordringerUdfordringer for de videregåendeuddannelserSæt spot på de videregående uddannelser ogfokusér på, hvordan vi styrker kvalitet, relevansog sammenhæng i fremtidens videregåendeuddannelser. Sådan lød opgaven, da Udvalgfor Kvalitet og Relevans i de VideregåendeUddannelser (Kvalitetsudvalget) blev nedsataf regeringen i efteråret 2013.Baggrunden kender de fleste: De videregåendeuddannelsers enorme succes.Skiftende regeringer har søgt at sige detsamme til de unge: Uddan jer – gernevideregående! Budskabet er blevet hørt, ogsektoren har været klar til at optage de unge.Forventningen er i dag, at seks ud af ti fårpapirer på en videregående uddannelse.Sektoren har efterhånden nået en størrelse,hvor den udgør en betydelig del af samfundsøkonomien.Vi bruger ca. 30 mia. kr. om åretpå de videregående uddannelser. De går til atfinansiere udgifter til taxameterbevillinger ogSU. Men hertil skal lægges den tid, der brugespå at studere. Tid, der alternativt kunne væreanvendt på beskæftigelse. Det betyder, at densamlede samfundsøkonomiske investeringligger på omkring 100 mia. kr. om året.Regeringen besluttede derfor i 2013, at det vartid til at overveje, om vi som samfund får nokud af denne investering. Denne refleksion harKvalitetsudvalget i dets arbejde udfoldet i tooverordnede spørgsmål.Første spørgsmål handler om det samledevideregående uddannelsessystem. Nemligom, hvordan vi skal indrette et system, somformår at uddanne over halvdelen af enungdomsårgang? Vel at mærke med et spændfra uddannelse af fagspecialister i verdensklassetil praksisstærke medarbejdere i såveldet offentlige som i større og mindre privatevirksomheder.Spørgsmålet handler grundlæggende om,hvorvidt den samlede pallette af uddannelsestilbudi Danmark og de unges studievalg erfornuftige i forhold til, hvor samfundet sandsynligvisbevæger sig hen.Hvad der nok er overraskende for mangeuden for sektoren er, at en central plan fordet samlede landskab i det store og hele erfraværende. Der har været en vis centralstillingtagen til, om denne eller hin uddannelseskulle oprettes. Men den samlede vurdering– på tværs af de forskellige typer af uddannelsesinstitutioner,uddannelsesniveauer,fag og landsdele – har det knebet med. Netopden situation – manglen på overordnet planog styring – præger en del af de udfordringer,som oplistes på de følgende sider. Som detfremgår, bør der tages hånd om en rækkenegative konsekvenser.Det andet overordnede spørgsmål går tætterepå selve uddannelserne. Helt enkelt: Får enung, der uddanner sig i to, fire eller flere år,nok ud af det? I bund og grund handler det omniveauet af uddannelsen, dens indhold, krav,undervisingsform, de studerendes engagementog egen indsats. Er det i topklasse?Eller er der derimod tale om manglendeengagement, uskarpt indhold, for få krav ogfor svagt udbytte? Og hvad tager den ungemed sig fra sin uddannelse – til resten af livet– herunder arbejdslivet? Hvor relevante eruddannelserne, for den enkelte og samfundet?Når man spørger de ansvarlige vil alle sige,at de er uhyre fokuserede på netop uddannelserneskvalitet og relevans. Det er i og for sigkorrekt. Der er rigtig meget godt i gang – ogmange gode intentioner. Men der kan værelangt fra ord til handling og fra topledelsensprogramerklæringer til hverdagen i undervisningslokalet.I virkeligheden oplever mangeundervisere, at undervisning ikke prioritereshøjt nok i deres dagligdag – altså derude hvordet reelt gør en forskel.Som samfund ved vi faktisk for lidt om devideregående uddannelser. Og det er vanskeligtat kigge ind og blive klogere – fx påhvordan institutionerne bruger pengene påuddannelserne i praksis, hvad de studerendefår ud af deres uddannelse, og hvorledesdimittenderne bruger deres uddannelse idet efterfølgende arbejdsliv. Den manglendegennemsigtighed gælder ikke mindst forden uddannelsessøgende, som skal træffeen meget vigtig livsbeslutning om valg afuddannelsesvej.Samlet set peger Kvalitetsudvalget på 11udfordringer, som samfundet, de videregåendeuddannelsesinstitutioner og andremed fordel kan tage fat på og få gjort nogetved. De 11 udfordringer gennemgås i detfølgende fra A-K.6 nye veje & høje mål


Udfordringer:A: De videregående uddannelser får en helt nyrolle i forhold til arbejdsmarkedetB: For lidt fokus på beskæftigelsesmulighederC: Optagelsessystemet skaber forvridningerD: Manglende overblik over, hvad man kan studeree: Fuldtidsuddannelser kan klares på deltidf: Mulighed for mere læringg: God undervisning – kun lidt værdsath: Uddannelsesledelse prioriteres for lidt oghæmmes af detailstyringi: Udbudsboom med uheldige konsekvenserj: Bevillingssystemet understøtter ikkekvalitet og relevansk: Kvalitetssikring af uddannelsernenye veje & høje mål 7


udfordringBFor lidt fokus påbeskæftigelsesmulighederEn videregående uddannelse kan anskuessom et produkt, der udbydes på et marked.Et marked, hvor nogle sælger og andrekøber. Sælgerne, uddannelsesinstitutionerne,bestemmer, hvad der skal udbydes afuddannelser. Køberne, de studerende,bestemmer, hvad der er efterspørgsel efter.Det særlige ved netop dette marked er, atmarkedskræfterne er sat ud af kraft. Forkøberen er prisen nul kroner – gratis, altså.Sælger modtager betaling – men det er detoffentlige, der lægger pengene.Frem til efteråret 2014 har de flesteuddannelsesinstitutioner selv – medvisse begrænsninger – kunnet bestemme,hvilke uddannelser de ville udbyde. Kunca. 16 pct. af uddannelsesudbuddene harværet dimensionerede fra centralt hold.Det gælder, fx medicin, biomekanik,tandlæge og dyrlæge, og uddannelsernetil fx pædagog og sygeplejerske, hvor derskal være praktikpladser til alle.Resten – de 84 pct. – har hidtil ikke væretdimensionerede. Der har stort set ingensamlet styring eller koordinering været påtværs af alle de videregående uddannelser.Dermed er der heller ingen, der har foretageten samlet vurdering af hvor mange, derskulle tage hvilken uddannelse, og hvilkensammenhæng der var mellem de samledekompetencer og arbejdsmarkedetsefterspørgsel.I efteråret 2014 besluttede regeringenimidlertid at indføre dimensionering afen række uddannelser, som over en langperiode havde klaret sig relativt dårligeremålt på beskæftigelse end gennemsnittetpå arbejdsmarkedet. Et skridt i den rigtigeretning – men det kan ikke stå alene.Små konsekvenser for den enkelteNormalt ville købere af en vare ellerprodukt interessere sig for sammenhængenmellem pris og forventet udbytte. Men ikkepå dette marked. De studerende mangler enknivskarp tilskyndelse til at interessere sigfor, hvilken form for beskæftigelse – ellerhvilke lønudsigter – der er i en bestemtuddannelse. Betalingen for uddannelsen er(for den enkelte studerende) som nævnt nul.Samtidig får man via SU et (sammenlignetmed andre lande) relativt højt honorar for atvære studerende. Falder man fra, vælger nyuddannelse eller bliver forsinket, bliver detogså et langt stykke ad vejen finansieret afdet offentlige.Alt i alt er den økonomiske omkostningved at investere i uddannelse lille for denenkelte. De unge står altså over for det,man passende kunne kalde en det-gårnok-alligevel-pakke,når de skal vælgeuddannelse. Om man fejler eller sejrer,gør i sagens natur en forskel – men derer samtidig mange forhold, der udjævnerforskellen. De unge kan tillade sig at læggemere vægt på andre ting, end hvad de fårtilbage efter endt uddannelse.nye veje & høje mål 11


Derudover står unge helt grundlæggendeover for det, der inden for den økonomiskelitteratur kendes under begrebet fælledenstragedie: Nemlig at individuelle beslutninger– hvor rationelle de end er – kan føre tilet katastrofalt resultat for fællesskabet.Hvis én lader sin ko græsse på fælleden,er det intet problem. Hvis alle træffersamme (yderst rationelle) beslutning, bliverfælleden overgræsset og dør. Uden styringkan det samme ske for de videregåendeuddannelser: Selv om alle træffer individueltrationelle studievalg, kan det vise sig,at resultatet – mulighederne for relevantbeskæftigelse – er dårligt.Dårlig løn, ringe beskæftigelsesmulighederMange uddannelser fører efterfølgende tilhøj løn og gode beskæftigelsesperspektiver.Men der er modsat oguddannelser,hvor dimittenderne klarer sig dårligere.Uddannelser som efterlader dem medrelativt dårlige muligheder for at få et godtjob – både i økonomisk gode og dårlige tider.Det viser sig, at optaget på nogle uddannelserer upåvirket af, at det, år efter år efter år,ser relativt skidt ud for dimittendernes lønog beskæftigelse. Fx har væksten i tilgangenpå en række uddannelser ligget på 20pct. i 2007-2013, mens disse uddannelserhar klaret sig vidt forskelligt målt på dengennemsnitlige ledighed i samme periodeblandt nyuddannede 0-5 år efter endt uddannelse,jf. figur 2. Omvendt haruddannelser, som nogenlunde har haftsamme gennemsnitlige ledighed i 2007-2013, haft vidt forskellige vækst i tilgangentil uddannelserne i samme periode.For flere uddannelser, der år efter årefter år har klaret sig relativt skidt, viserKvalitetsudvalgets fremskrivning af udviklingeni antallet af dimittender, at problemet vilvokse fremadrettet, hvis de nuværendeuddannelsesmønstre forsætter uændret.For uddybning se kapitel 3 Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.Figur2Sammenhæng mellem væksten i tilgangen til de videregåendeuddannelser og den gns. ledighed blandt nyuddannede i 2007-13fordelt på uddannelsesgrupper120100ITforvaltning og samfunddesign80økonomisk,merkantilingeniører og tekniklandbrug, skovbrug ogveterinærmedie og kommunikationVækst i tilgangen til devideregående uddannelser2007-13, pct.6040200sundhedjuramat/fys/kemiøvrige naturpsykologiPÆDAGOGIKernæringfremmedsprogbioøvrige samfundøvrige humanioraklassisk humaniorakunstneriske ogæstetiske fagerhvervssprogarkitekter-20-40Øvrige videregåendeuddannelser-6002 4 6 8 10 12Gennemsnitlig ledighed(0-5 år efter endt uddannelse)2007-13, pct.12 nye veje & høje mål


CudfordringOptagelsessystemetskaber forvridningerDen danske metode til at regulere, hvilkeunge der kan optages på hvilke studier, harden store fordel, at den er billig og enkel.Hovedprincippet er simpelt: Når der er formange pladser, bliver alle med en adgangsgivendeuddannelse optaget. Og når der er forfå, er karaktergennemsnittet oftest afgørende.Hvor billig og enkel den end er, så ermetoden ikke uden problemer og forvridninger.Matchet mellem studerende og uddannelserkunne være bedre. De dygtigste klumper sigsammen på et beskedent antal uddannelserog glemmer måske at overveje, om evner ogmotivation egner sig bedre andre steder. Ogandre bliver optaget på uddannelser, hvorden konkrete stillingtagen til, om matcheter godt, er begrænset til en konstateringaf, at de har bestået en adgangsgivendeungdomsuddannelse.Alt i alt er der tale om en betydelig skævvridning.En af konsekvenserne er, at mangevælger forkert uddannelse – og dropperud efter kort tid. Ifølge statistikkerne skerhovedparten af frafaldet i løbet af det førsteår. Det gælder, som det fremgår af figur3, både for erhvervsakademiuddannelser,professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser.Samlet set udgør frafaldetinden for tre år 32 pct. af alle studerende påerhvervsakademiuddannelserne, 24 pct. påprofessionsbacheloruddannelserne og 29 pct.på universiteterne.Figur3frafald (inkl. studieskiftere) på de videregående uddannelserefter henholdsvis 1, 2 og 3 år, pct.35302520151050ProfessionsbacheloruddannelserErhvervsakademiuddannelserUniversitetsbacheloruddannelser1 år2 år3 årnye veje & høje mål 13


Det er naturligvis ikke bare spild at startepå en uddannelse og så senere finde ud af,at man hellere vil læse noget andet. Mankan have lært noget undervejs, som siden kanbruges. Men et meget stort omfang af tidligtfrafald indikerer en dårlig forventningsafstemningmellem studerende og uddannelser. At detforholder sig sådan underbygges fx af enrapport fra Danmarks Evalueringsinstitut omfrafald på læreruddannelsen. Den viser, aten af hovedårsagerne til tidligt frafald er, atde studerende ved studiestart ikke har haftordentlig viden om, hvad de går ind til.SkævvridningSom nævnt er et andet problem med optagesystemet,at det skævvrider søgningsmønstretfor hele ungdomsårgange.I den ene ende af spektret – på størstedelenaf samtlige uddannelser – stilles der slet ikkekarakterkrav. På knap 60 pct. af uddannelsesudbuddeneer der ingen krav og dermed intet ioptagelsessystemet, der sikrer et godt matchmellem ansøgere og uddannelser. En beståetadgangsgivende ungdomsuddannelse er alt,hvad der kræves.Modsat for studerende med meget højegennemsnit fra gymnasiet. De søger ind påuddannelser, som netop stiller høje krav tilkaraktergennemsnittet. Det høje krav afspejlerprimært, at uddannelserne er populære – atantallet af ansøgere er for stort i forhold tilpladser. Men det gør det ikke nødvendigvistil det rigtige uddannelsesvalg for den, derhar høje adgangskarakterer. I 2013 blev godthver fjerde af de optagne studerende med etgennemsnit fra gymnasiet på 10 eller deroveroptaget på én af tre uddannelser, nemligmedicin, statskundskab og psykologi (på flereuniversiteter). Disse uddannelsesudbud udgørtilsammen kun ca. 4 pct. af det samlede optagpå de videregående uddannelser.Et snævert fokus på den adgangsgivendekarakter på visse uddannelser sikrer ikkenødvendigvis et godt match. Det er samfundsmæssigtuholdbart, at de studerende, som harklaret sig bedst i gymnasiet, sammenklumpesi hjørner af uddannelsessystemet. Derudoverer det heller ikke givet, at en ansøger tilmedicinstudiet med et meget højt karaktergennemsnitfra gymnasiet scorer lige så højtpå de øvrige kompetencer, der også er behovfor, hvis man skal blive en god læge.Optagesystemet kan også skabe uhensigtsmæssigeincitamenter i gymnasiet. Det kanfx betale sig at fravælge relevante, mensvære fag og så satse på at tage dem vedefterfølgende supplering, hvor de ikke tællermed i gennemsnittet.I det nuværende system er der allerede enkvote 2, der i større grad giver mulighed foren matchafstemning end i de rene karakterkvotienteri kvote 1. Problemet er bare, atkvote 2-optag ikke bruges i så stort omfang,og at en forøgelse af kvote 2-optaget vil skabeendnu højere kvotienter i kvote 1.For uddybning se kapitel 5 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.14 nye veje & høje mål


udfordringdManglende overblik over,hvad man kan studereDet er yderst vanskeligt for de unge at skabesig et overblik over, hvilke muligheder de har,når de skal vælge uddannelse.Der er små 1.500 videregående uddannelsesudbudog i alt knap 900 forskellige indgangetil det videregående uddannelsessystem. Ogder er ikke noget sted, hvor man for alvor kanfå overblik over, hvad man kan vælge, og hvadkonsekvenserne af et sådant valg kunne blive.I Danmark er der tendens til, at en umiddelbarinteresse for et studium har stor betydningfor, hvilken uddannelse de unge vælger. Detgiver et højt engagement, men til gengældspiller faktorer som fremtidige løn- og beskæftigelsesudsigteren langt mindre rolle, end ilande vi normalt sammenligner os med.Det informationsgrundlag, der i dag er tilrådighed om uddannelsernes indhold, erikke særligt stærkt. Det er vanskeligt atsammenligne de enkelte uddannelser medhinanden. Hvis man fx søger efter ’design’på Uddannelsesguide.dk får man 1.774 hits– heraf 378 videregående uddannelser.Det er mere end svært at sammenligne disseuddannelserde parametre, der umiddelbartforekommer væsentlige. Er der et højtfagligt niveau? Synes de studerende, atuddannelsen er udfordrende, givende og atder er et godt studiemiljø? Får man job bagefter,hvor henne og hvad tjener man typisk?Den slags kan man ikke for alvor få overblikover i dag.Uklar videreuddannelseUdfordringen for de unge er ikke alene at tagestilling til, hvad de vil læse. Samtidig skal de– for mange uddannelsers vedkommende –tage stilling til, på hvilket niveau, de vil læsedet.Det videregående uddannelsessystem ernemlig ikke som sådan koordineret. Detbetyder, at der eksisterer delvist overlappendeuddannelser – fx på professionshøjskoler oguniversiteter.Der er flere eksempler på akademiske ogprofessionsrettede uddannelser, der harsamme jobsigte. Fx findes der både enprofessionsbacheloruddannelse i offentligadministration og nogle på mange mådertilsvarende samfundsfaglige akademiskebachelor- og kandidatuddannelser. Der erikke nødvendigvis nogen samtænkt relationmellem disse uddannelser.En særlig problemstilling i den sammenhænger bevægelser på tværs af institutioner. Ungemed en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelsekan senere i livet få brugfor ekstra uddannelse. Kan man det, hvis førstman har truffet et valg?I dag er svaret måske. Der mangler formelleveje på tværs af institutioner. Den enkeltestuderende er afhængig af individuelle, fagligevurderinger – fx hvorvidt et fag fra ét studie kangive merit ind i et andet studie.For uddybning se kapitel 8 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.nye veje & høje mål 15


udfordringEFuldtidsuddannelserkan klares på deltidI dag bruger de studerende i gennemsnit ca. 35 timer om ugenpå deres uddannelser i løbet af undervisningsåret. Da de flesteuddannelser har lange ferieperioder, svarer 35 timer om ugenkun til ca. 1.350 timers årlig studietid. Et fuldtidsstudium ertypisk normeret til 1.650 timer om året.Tidsorbruget varierer meget mellem uddannelsestyper ogfagområder. På nogle fag er der tale om godt og vel et fuldtidsstudium.På andre rækker en arbejdstid på væsentligt under 30timer om ugen.Denne forskel indikerer, at det ikke nødvendigvis kun er optil de studerende, om de vælger at studere på deltid. Det harvæsentlig betydning for de studerendes indsats, hvilke kravuddannelserne stiller til dem. På de områder, hvor tidsforbrugeter lavt, er der potentiale i at sætte højere mål.For at studere på fuld tid skal man i gennemsnit bruge ca. 43timer om ugen i de perioder, hvor der undervises eller holdeseksamen. Det er 20 pct. mere end studerende bruger i gennemsniti dag, jf. figur 4. Det svarer til én ekstra timehver dag – alle ugens syv dage.Studerendede kunstneriske og de maritime uddannelserbruger i øvrigt markant mere tid på studierne og adskiller sigderfor positivt fra de studerende i figur 4.For uddybning se kapitel 6 i Nye veje og høje mål –Kvalitetsudvalgets samlede analyserapport.16 nye veje & høje mål


Figur4gennemsnitlig antal timer brugt om ugen i undervisningsåretaf studerende504540Fuldtidsstudie35302520151050UniversitetsuddannelserProfessionsbacheloruddannelserErhvervsakademiuddannelserTid til aktiviteteruden for et fagTid til forberedelseTid med undervisernye veje & høje mål 17


udfordringFMulighed for mere læringLæringen på de videregående uddannelserkan styrkes. En ting er, at de studerendekunne bruge mere tid på studierne. Nogetandet er, at samme studerende vurderer,at deres uddannelser kunne give størrelæring.Sammenlinger man med udlandet, viser detsig, at uddannelserne på en række områderkan forbedre sig væsentligt. Forbedringer erfx nødvendige, hvis de danske uddannelsesinstitutionerskal kunne måle sig med etbredt udsnit af amerikanske universiteterog colleges. Det gælder bl.a. i forhold tilomfanget af kontakt mellem undervisereog studerende, de studerendes forberedelseog koblingen mellem teori og praksis.Det er forskningsmæssigt velunderbygget,at de studerendes engagement og tidsforbrugi høj grad afhænger af den måde,uddannelser og undervisning er skruetsamme på.Engagement og læring kan måles. Deter ikke enkelt, da begge dele påvirkes afmange forskellige faktorer. Men i USA harman udviklet et analytisk redskab kaldetNational Survey of Student Engagement.Metoden er udover i USA også anvendti lande som Canada, Australien, NewZealand, Storbritannien, Irland, Chileog Kina.Figur5Otte indikatorer for de studerendes læring, 0-60 point.USA og Danmark6050403020100Samarbejdeom læringReflekterendelæringUnderviserkontaktDybde ilæringenEffektivundervisningTalmæssigforståelseEgnelæringsstrategierStudiemiljøUniversitetsuddannelserErhvervsakademiuddannelserProfessionsbacheloruddannelserUSA18 nye veje & høje mål


De studerende svarer på en række spørgsmålinden for otte kategorier – kaldet læringsindikatorer.Det drejer sig fx om, hvor megetde er i kontakt med deres undervisere udenfor timerne (indgår i indikatoren underviserkontakt).Og om, hvor meget man på uddannelsensatser på det sociale miljø (indikatorenstudiemiljø), hvorvidt de studerende rentfaktisk gennemlæser noter efter timerne(indikatoren egne læringsstrategier), samt omde studerende får feedback fra underviseren(indikatoren effektiv undervisning).De studerendes besvarelser giver en scorepå en skala fra 0 (skidt) til 60 (godt). Somdet fremgår af figur 5 ligger de danske svartypisk omkring 30. Det indikerer, at mangedanske uddannelser er middelmådige, når detkommer til at skabe engagement og læringblandt de studerende. De kunstneriske ogtekniske uddannelser (ikke vist) skiller sig dogpositivt ud ved generelt at ligge lidt højere pånogle af indikatorerne.For alle indikatorer gælder det, at den danskescore er lavere end den tilsvarende amerikanske(hvor besvarelser fra collegestuderende påsidste år af bacheloruddannelsen er gengivet).I forhold til nogle af dem er forskellen markant.Det gælder især indikatorerne underviserkontakt,studiemiljø, egne læringsstrategierog effektiv undervisning.Konkrete forbedringspotentialerKontakt med undervisere uden for undervisningenspiller en vigtig rolle for de studerende. Detgælder både i forhold til deres faglige engagementog for hvor meget tid, de bruger på studierne.Men når man spørger de studerende, svarerkun én ud af ti, at de drøfter deres fagligeniveau med underviserne. På universiteterneer det sågar kun én ud af tyve. Og kun to ud afti kan bekræfte, at de får feedback på deresundervisningsdeltagelse. Der synes at væreplads til forbedringer.Det samme kan siges om den tid de studerendebruger på deres studier. Kun et mindretal afdanske uddannelser har klart specificeredeforventninger til, hvor lang tid man bør brugepå de specifikke uddannelseselementer, somfx forelæsninger, forberedelse, gruppearbejde,opgaveskrivning og så videre. Og næsten ingentjekker eller følger op på, om de studerenderent faktisk bruger den tid, der forventes.En lang række forskningsresultater pegerpå, at læring også kan foregå uden for denalmindelige undervisning. Det kan fx være iform af praktik, studieophold eller deltagelse iforskningsprojekter. En effektiv vej til at styrkede studerendes engagement er at støtte demtil at deltage i flere af denne type særligelæringsaktiviteter. Det viser analyser af deamerikanske uddannelser, som er bedst til atmotivere deres studerende.I Danmark er det imidlertid under halvdelen afde studerende, der lever op til denne anbefaling– selvom der på mange uddannelser er obligatoriskepraktikophold.Der er heller ingen tvivl om, at kobling mellemteori og praksis er afgørende for de studerendeslæring. Netop det efterspørges afde studerende,dimittender og arbejdspladser. Alligevelviser undersøgelser, at der også her er etstort forbedringspotentiale.For uddybning se kapitel 6 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.nye veje & høje mål 19


udfordringGGod undervisning– kun lidt værdsatUndervisernes pædagogiske kompetencerhar meget stor betydning for de studerende.Til trods for dette faktum er netop dissekompetencer ikke særskilt værdsatte.Landets studie- og uddannelsesledere erblevet spurgt, og næsten alle giver udtrykfor, at de pædagogiske kompetencer erafgørende for undervisningens kvalitet. Hvormeget de studerende lærer afhænger i højgrad af, hvad undervisere har af pædagogiskeog didaktiske evner.Men uanset, hvor vigtigt god undervisninger, så spiller det ikke den store rolle iforhold til løn, forfremmelse eller andenanerkendelse fra ledelsen. Som det fremgåraf figur 6 er det fx kun én ud af ti universitetsundervisere,der mener, at kvaliteten afderes undervisning betyder noget, i forholdtil hvad de tjener. Og kun omkring 15 pct. afunderviserne mener, at undervisningskvalitetenspiller en rolle i forhold tilforfremmelser.Figur6Andel af undervisere, som mener, at kvalitet i deres undervisninghar betydning for løn, forfremmelser, kollegial anseelse og andenanderkendelse fra ledelsen, pct.80706050403020100Løn Forfremmelser AndenKollegialledelsesmæssig anseelseanderkendelseUniversiteter Professionshøjskoler Erhvervsakademier20 nye veje & høje mål


De fleste undervisere – omkring tre fjerdedele,hvis man undtager universiteterne – giverudtryk for, at god undervisning trods alt harbetydning i forhold til kollegial anseelse. Påuniversiteterne er billedet dog et andet. Færreend halvdelen mener, at kvaliteten af deresundervisning giver anseelse blandt kollegerne.Vigtigt – på papiretBlandt lederne på institutionerne er undervisningenskvalitet et område, man satser på.Institutionsledelserne har – siger de, når debliver spurgt – i vidt omfang sat mål ogformuleret strategier for netop uddannelseskvalitetog de studerendes læring. Satsningernenår dog ikke langt uden for ledelsesgangene:Kun godt 50 pct. af underviserne kenderstrategierne.40-50 pct. af underviserne på de videregåendeuddannelser giver udtryk for, at institutioneni høj grad prioriterer, at underviserne præstererfremragende undervisning. Men på universiteternetilkendegiver de dog klart, at forskningprioriteres højere end undervisning.Ca. en tredjedel af underviserne har været påen form for pædagogisk kompetenceudviklinginden for det seneste undervisningsår. Mangesparrer med deres kolleger, men der foregårikke meget supervision af undervisningeneller feedback fra fx kollegaer, chefen elleren læringskonsulent.Der er altså mange gode intentioner om atprioritere undervisningskompetencer. Mender er et stykke vej igen, før det bliver reeltprioriteret – som en væsentlig del af undervisernesdagligdag og som udslagsgivendefor løn, forfremmelser etc.Undervisernes kompetenceprofilerDe videregående uddannelser skal i fremtidenuddanne til en bredere del af arbejdsmarkedetend hidtil. Derfor er der behov for variationi undervisernes kvalifikationer, erfaring ogkompetencer.Men i de nuværende stillingskategoriermangler der på universiteterne reel ligeværdighedmellem uddannelse og forskning. Påprofessionshøjskoler og erhvervsakademierkan man ikke ansætte eksterne lektorer.De fleste studerende mener at have fagligtdygtige undervisere, men efterlyser merekobling til praksis i undervisningen. Kravet ombredde i kompetencer imødekommes altsåikke i tilstrækkelig grad i dag.Hvis nogle undervisere skal have løbendekontakt med praksis for at sikre en tætkobling til uddannelserne, kan de ikkenødvendigvis samtidig være excellente forskere.Ligesom dygtige forskere kan mangleundervisningskompetencer.Der synes alt i alt at være en udfordringmed at omsætte en strategisk prioriteringaf uddannelseskvalitet og god undervisningi reelle incitamenter for underviserne.De fleste institutioner er begyndt. De harfokus på området samt planer og aktiviteter,der skal styrke læring. Men det er ogsåkarakteristisk, at tiltagene er i opstartsfasen.Derfor er der kun sparsomme erfaringer ogendnu mindre evidens og effektmåling.For uddybning se kapitel 7 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.nye veje & høje mål 21


udfordringHUddannelsesledelseprioriteres for lidt oghæmmes af detailstyringPå alle videregående uddannelsesinstitutionerhar bestyrelserne det helt overordnedeansvar for institutionens virke. Det er imidlertidikke givet, at bestyrelserne til fulde påtagersig de opgaver, der følger af dette ansvar.Hvilket skyldes to forhold.Det ene er, at de respektive love på områdeter forskellige i deres beskrivelse af bestyrelsernesansvar. Der er altså forskelle på, hvad lovgivningenstiller af krav til bestyrelserne iforhold til at sikre og udvikle kvaliteten iinstitutionens uddannelser. Og ingen aflovene nævner bestyrelsernes ansvar iforhold til uddannelsernes relevans.Det andet forhold handler om, hvilken videnbestyrelserne har om institutionernesuddannelser og dermed om, hvilke opgaverbestyrelserne reelt kan udføre på detteområde.En undersøgelse blandt institutionsledelserneindikerer, at der er forskelle på, hvilkenøgletal bestyrelserne modtager omuddannelserne. Det er ikke alle, der fårsamme type eller sammenlignelige dataom fx. de studerendes vurdering af deresuddannelse eller dimittendundersøgelser.Uden en række centrale oplysninger er detsvært for bestyrelsen at følge op på og stillekrav til uddannelsernes kvalitet og relevans.Samme undersøgelse viser, at det er uklart,hvilke konsekvenser der drages af utilfredsstillendenøgletal.Ledelsen af den enkelte uddannelseEn helt afgørende forudsætning for at skabeuddannelser af høj kvalitet og relevanser, at hver uddannelse har en entydigledelse. Der skal være ledelsesrum til fxat prioritere de samlede ressourcer tiluddannelsen, og man skal kunne øve reelindflydelse på ansættelser, forfremmelser,aflønning og anden anerkendelse. På sammemåde skal der være et mandat til at udvikleuddannelsens pædagogiske form og fagligeindhold, prioritere undervisernes kompetenceudvikling,osv.Mange studieledere – som de fleste stederstår for det daglige praktiske arbejde medat tilrettelægge uddannelserne – menerikke, at der er ledelsesmæssigt fokus påuddannelserne. Under 40 pct. vurderereksempelvis, at ledelsen lægger tilstrækkeligvægt på underviserkompetencer ved ansættelserog forfremmelser.Endnu færre studieledere vurderer, at deselv har et ledelsesrum til at anerkendegod undervisning. På universiteterne svarerfærre end hver tiende studieleder, at de harmulighed for at belønne gode undervisere,jf. figur 7.22 nye veje & høje mål


Figur7Studie- og uddannelseslederes syn på deres rammer for at skabe godeuddannelser, Procentandel enig eller overvejende enigLedelsen læggertilstrækkelig vægt pågode undervisningskompetencervedansættelser ogforfremmelser ogbelønner den særligtgode undervisningMaritime uddannelserKunstneriske uddannelserErhvervsakademiuddannelserProfessionsbacheloruddannelserBacheloruddannelserKandidatuddannelserJeg har tilstrækkeligtledelsesmæssigt frirumtil at kunne belønnede gode underviserepå uddannelsen0 20 40 60 80 100Situationen forekommer at være lidt bedre påde øvrige uddannelsesinstitutioner i forhold tiluniversiteterne. Men det samlede billede er, atden øverste ledelse af institutionerne i alt formange tilfælde ikke har prioriteret ledelse afden enkelte uddannelse tilstrækkeligt højt.Denne manglende prioritering af den næreuddannelsesledelse kan derfor også være envæsentlig forklaring på, at så mange uddannelserikke udnytter de studerendes fuldelæringspotentiale og fulde tid, jf. udfordringE og F.Central detailstyringDen centrale styring af uddannelsesinstitutionerneer på mange områder karakteriseret ved entæt regulering af uddannelsernes indhold ogtilrettelæggelse – fx detaljerede eksamensregler.Samtidig er der en række eksempler på nydetaljeret procesregulering, som fx de specifikkekrav der fulgte af studiefremdriftsreformen.Disse procesregulerende tiltag begrænser institutionernesledelsesrum. Der er kun lidt pladstil at tilrettelægge den for institutionen mesthensigtsmæssige indsats for at opfylde depolitiske målsætninger.nye veje & høje mål 23


Hensigten med de centralt fastsatteregler er i nogle tilfælde at understøttestuderendes retssikkerhed, ligebehandlingsprincippereller andre politiskeprioriteringer. Men disse hensyn bør kunneopretholdes, uden at de begrænser institutionsledelsenshandlerum og mulighed forat tage ansvar for udvikling af uddannelserneskvalitet og relevans.På professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsesområdeter dersamtidig en høj grad af specifikke ogdetaljerede regler for uddannelsernesindhold og tilrettelæggelse. Særligt påprofessionsbachelorområdet er der etpolitisk ønske om direkte indflydelsepå uddannelsernes indhold. En konsekvenser, at institutionerne har relativt begrænsedemuligheder for konkret at tilrettelægge ogudvikle de enkelte uddannelser. De harfx svært ved at tage hensyn til regionalearbejdsmarkedsbehov eller den internationaleudvikling på fagområdet.For uddybning se kapitel 8 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.24 nye veje & høje mål


udfordringIUdbudsboom meduheldige konsekvenserFor øjeblikket er der knap 1.500 videregåendeuddannelsesudbud i alt. De senere år er der – årfor år – kommet flere og flere: Nye uddannelser,nye steder, nye muligheder. At det entydigt harbevæget sig i den retning, er der flere årsagertil. En væsentlig er, at der i årtier har været etpolitisk ønske om, at flere unge tog en uddannelse.Og at institutionerne har lyttet.Udbudsstrukturen er blevet stadig mereuoverskuelig, efterhånden som den øgedestudentermasse har fordelt sig på stadigflere udbud. Fra 2007-2013 er der positivtakkrediteret 316 nye videregående uddannelsesudbud.Det er knap ét nyt udbud af envideregående uddannelse om ugen.For de unge er der nu knap 900 indgange til envideregående uddannelse. Relativt mange afdem er små udbud.Som det fremgår af figur 8, udgør udbud, hvorder optages op til 50 studerende årligt, samletset ca. halvdelen (49 pct.) af alle udbud. I 2013var der konkret tale om, at der på 421 uddannelsesudbudblev optaget under 50 studerende.Figur8Udannelsesudbud fordelt efter antallet af studerende, somblev optaget på de enkelte udbud i 2013, pct.1009080Årligt optag på 100 eller flereÅrligt optag på mellem 50 og 100Årligt optag på under 50706050403020100nye veje & høje mål 25


To typer små udbudUdbud kan være små af to grunde. Noglefag på universiteterne – fx eskimologi,persisk og tibetansk – er bare små. Dehører til under den såkaldte småfagsordning– fag, der ikke kan være store,men som det er politisk besluttet, at viskal have i Danmark. Nogle fag på universiteterneer gennem årene blevet mindreog mindre – fx de klassiske sprogfag.Denne type små fag er ikke i sig selv etproblem, men udfordringerner opstår, hvisalle universiteter vil have alle uddannelserpå netop deres institution. Et eksempel erfaget klassisk tysk. I 2013 blev der optaget117 ansøgere på landsplan fordelt på fireforskellige universiteter. Et af stederneblev der kun optaget 12 studerende.Den anden type af små uddannelsesudbudfinder man både på professionshøjskolerog erhvervsakademier. På landsplan erder tale om store uddannelser med mangestuderende, som fx uddannelserne tillærer, sygeplejerske eller markedsføringsøkonom.De udbydes i henhold til lovgivningensbestemmelser om institutionernespligt til at udbyde uddannelser regionalt.Hvor store uddannelserne end er samletset i Danmark, så kan de blive små og medyderst begrænsede optag på det enkelteudbudssted. Man kan fx uddanne sig tillærer 17 steder i landet, sygeplejerske 22steder og pædagog 27 steder.Man kan opstille hypoteser om både positiveog negative effekter af små uddannelsesudbud.Måske kan der være tættere kontaktmellem undervisere og studerendeogmåske det øger læring og mindsker frafald.Men modsat er det faglige miljø skrøbeligtmed få fastansatte undervisere, og risiko forat uddannelsen ikke kan holde trit med udviklingenpå området. Kvalitetsudvalget vurderer,at de mindre udbud kan have vanskeligere vedat sikre et højt fagligt niveau og et optimaltlæringsudbytte for de studerende.Samlet set bærer det videregående uddannelsessystempræg af, at udbuddet ikke erkoordineret på tværs af de enkelte institutionermed det resultat, at der er alt forlidt arbejdsdeling mellem dem. Parallelleudbud, der overlapper i forhold til indhold ogerhvervssigte, synes ofte at være lidet begrundeti saglige hensyn til arbejdsmarkedsrelevans.Forklaringen synes i højere grad at væreinstitutionernes egendynamik samt deresreaktion på ønsker fra politikerne.For uddybning se kapitel 4 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.26 nye veje & høje mål


udfordringJBevillingssystemetunderstøtter ikkekvalitet og relevansDet nuværende bevillingssystem til devideregående uddannelser består delsaf et taxametersystem, dels af en basisbevillingtil forskning på universiteterne.Professionshøjskoler og erhvervsakademier harførst fornylig fået tildelt mindre bevillingertil forsknings- og udviklingsaktiviteter for atunderstøtte uddannelsernes videngrundlag.Der udløses taxameterbevillinger i takt med, atde studerende tager fag og består eksaminer.Der er imidlertid ingen sammenhæng mellemen uddannelses kvalitet og relevans, ogdenbevilling institutionen opnår.Taxametertaksten varierer mellem forskelligeuddannelser, jf. figur 9.Figur9Udvalgte taxametertakster på de videregående uddannelser,kr. (2013-priser)140.000120.000100.00080.00060.00040.00020.0000Humaniora ogsamfundsvidenskab(Universitetsuddannelser)Pædagog(Professionsbacheloruddannelse)Finansøkonom(Erhvervsakademiuddannelse)bygningskonstruktør(Professionsbacheloruddannelse)Teknisk videnskab ognaturvidenskab(Universitetsuddannelser)laborant(Erhvervsakademiuddannelse)nye veje & høje mål 27


Generelt gælder det, at taxametertaksternetil de forskellige uddannelser er historiskog politisk fastsatte. Det betyder, at derikke nødvendigvis er nogen direkte koblingmellem omkostningerne ved at producereen given uddannelse og det tilhørendetaxametertilskud. Det forhold, at der erbetydelige forskelle i udgifter til fx særligtudstyr, bygninger, laboratorier, praktik mv.på de forskellige uddannelser, udgør dogen væsentlig forklaring på forskellene itaxametre.For den enkelte uddannelse gælder, attaxameterbevillingen er proportionalmed antallet af beståede eksaminer. Ateksamen er gennemført kan i princippetafspejle, at de studerende har fået godundervisning. Men det er ikke sikkert. Enanden mulighed er, at kravene til at beståer relativt lave. Pengene udløses, uansethvor dygtige de studerende er blevet.Mens undervisning af god kvalitet typisk erforbundet med betydelige udgifter, er detisoleret set helt omkostningsfrit at sænkede faglige krav til at bestå eksaminerne.Taxametermodellen indeholder ingenincitamenter til at øge kvalitet og relevansi de videregående uddannelser.Det viser sig da også, at der er betydeligeudsving i den studieindsats, der skal til forat opnå en given karakter. Fx viser spørgeskemaundersøgelserne,at karakteren7 på nogle uddannelser kræver en langtstørre indsats – en tredjedel mere tid –end på andre. Det indikerer, at der erbetydelige forskelle i de faglige kravpå uddannelserne.Selv ikke en høj dimittendledighed oglav gennemsnitsløn giver tilskyndelse tilat begrænse optaget. Tværtimod givertaxametersystemet institutionerne entilskyndelse til at øge optaget på uddannelsernepå grund af stordriftsfordele.Derudover har de en tilskyndelse til atoprette nye uddannelser og nye udbud ikonkurrencen om at tiltrække studerende.Incitamentet til at tiltrække flere studerendeer mere markant i Danmark end fx i deøvrige nordiske lande. Forklaringen er,at en meget stor del af betalingen tiluddannelsesinstitutionerne netop udbetalespå baggrund af beståede eksamener.Antallet af beståede eksaminer er enrimelig og robust indikator for uddannelsernesvolumen. Men der eksisterer i dagingen rimelig og robust indikator for uddannelserneskvalitet og relevans. Derfor måøkonomiske incitamenter til at fremme netopdette skabes på andre måder.Basismidler til forskningNår det gælder universiteter, så kan taxametersystemetikke ses isoleret fra debevillinger, der går til at understøtte forskning.Hvor meget der forskes, og hvad der forskesi, har betydning for mulighederne for at levereuddannelser af høj kvalitet.Der er stor forskel på, hvor mange basismidlertil forskning de forskellige universiteter harrelativt til antallet af studerende. Basismidlernesstørrelse afhænger bl.a. affagsammensætningen og dermed, hvoromkostningstung forskningen er på deforskellige universiteter.Nogle forskningsområder og uddannelser(fx naturvidenskab, teknisk videnskab ogsundhedsvidenskab) er ressourcemæssigtmere omkostningstunge end andre (fx humanioraog samfundsvidenskab). Dette afspejlesi tildelingen af såvel uddannelsestaxameteretsom basismidler til forskning.Basisforskningsmidler sat i forhold til densamlede taxameterbevilling kan give en grovindikation af de bevillingsmæssige forudsætningerfor at skabe forskningsbaseredeuddannelser.Opgjort på denne måde udgør basisforskningsmidlernefor de forskellige universitetermellem ca. 45 og ca. 250 pct. På CBS (der heltovervejende udbyder samfundsvidenskabeligeuddannelser) er omfanget af basismidler knaphalvt så stort som taxameterbevillingerne, mensdet på DTU (der helt overvejende udbydertekniske/naturvidenskabelige uddannelser)er knap 2½ gange så stort.Selvom forskellen i en vis udstrækning skyldesuniversiteternes forskellige fagområder,er der således en betydelig variation i debevillingsmæssige forudsætninger for atskabe forskningsbaserede uddannelser,hvor de studerende overvejendederundervisere, der er aktive forskere.Tildelingen af størstedelen af basisforskningsmidlernetil universiteterne er historiskbetinget, og dermed uafhængig af aktuelleændringer i optag og uddannelsesmønstre.For uddybning se kapitel 9 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.28 nye veje & høje mål


KudfordringKvalitetssikringaf uddannelserneI dag er der ikke mange muligheder for atsammenligne de videregående uddannelserpå tværs af institutioner. Det primære problemer ikke mangel på data, men derimod mangelpå sammenlignelige data.Institutionerne producerer omfattendemængder af kvantitative og kvalitative data.Data, der fx handler om frafald, om de studerendesvurdering af deres uddannelse ogom dimittenders vurdering af uddannelsensmatch med arbejdsmarkedet.Hvilket i sig selv er helt fint. Problemet erbare, at dataindsamlingen sker på mangemåder. Målemetoder, måleinterval, datakvalitetog definitioner er forskellige. Metoderneer ikke alene forskellige fra institution til institution.De varierer også på samme institutionfra uddannelse til uddannelse.Den manglende koordination kan hængesammen med, at institutionerne har forskelligeøkonomisystemer og studieadministrativesystemer. Men et problem i denne sammenhænger samtidig, at der fra centralt hold manglerklar specifikation af, hvilke data der er behovfor, og i hvilken form de skal indsamles ogfremstilles.Manglende sammenligneliginformationSamtidig er der huller i, hvilke relevante datader rent faktisk produceres. Et eksempelpå data, der ikke findes i dag, er opgørelserover, hvor mange penge en institution faktiskbruger på at drive de enkelte uddannelser.Institutioner får overordnet set statsligetilskud til to hovedformål. Dels til de studerendesuddannelser, dels til forskning ogudvikling. Men pengene går groft sagt ind ién samlet kasse på den enkelte institution.Hvordan de herefter fordeles, hvor megetder bruges på hvad, er det for eksterne ikkemuligt at skabe sig overblik over. Ligesom dermangler tilgængelige data om, hvordan deprioriteres mellem de enkelte fagområder.De manglende eller usammenlignelige databetyder, at det er meget vanskeligt for bådestuderende, institutionsledelser, ministerier,politikere og andre interesserede at vurdere,hvordan det går med denne eller hinuddannelse.Studerende og undervisere på en uddannelsehar sjældent et klart billede af, om netopderes uddannelse ligger i top, eller omman modsat har meget at lære af andreuddannelser. Hvordan scorer uddannelseA på forskellige relevante parametre – fxstuderendes tidsforbrug, underviserkontakt,feedback, undervisningsevalueringer, praksiselementerog efterfølgende beskæftigelse – iforhold til uddannelse B, C og D? Heller ikkeher er der gennemsigtighed.nye veje & høje mål 29


Figur10Manglende sammenlignelig information om uddannelserneskvalitet og relevansuddannelse AStuderendestidsforbrugStuderendesevalueringPraksiselementeri uddannelsenLøn ogbeskæftigelse fordimittenderUnderviserstabDimittendevalueringUddannelsesomkostninger?uddannelse Buddannelse cuddannelse dHvis institutionernes bestyrelser skal følgemed i og op på de enkelte uddannelserskvalitet og relevans, er der behov forsammenlignelige data. Kun med sammenligneligedata kan man på et oplyst grundlagopstille krav og mål, som er relevante,klare og meningsfulde i forhold til denenkelte institutions udfordringer.Vurdering udefraNøgletal kan ikke indfange alt relevant omde enkelte uddannelser. Derfor er der godmening i, at der foretages løbende fagligetjek af de enkelte uddannelser.Et grundigt tjek af uddannelserne omfatterikke blot de overordnede læringsmål oglæseplaner, man kan få informationer ompå fagenes hjemmeside. Et besøg et pardage, hvor man interviewer håndplukkedestuderende og undervisere, rækker hellerikke.Et reelt tjek af uddannelsernes kvalitetkræver indgående kendskab til det fagligeniveau i et bredt udsnit af fagene. Det kanman bl.a. få ved at vurdere niveauet i deopgaver, besvarelser og bedømmelser, derindgår i eksamen. Samtidig må det fagligeniveau og uddannelsens relevans vurderesi forhold til, hvad der læres, og hvor megetman lærer på andre tilsvarende uddannelseri ind- og udland.I dag bliver denne opgave i nogen gradløftet af eksterne censorer. Det er eksternefaglige eksperter, som ved noget om uddannelserneog deres anvendelse. Men potentialeti den eksterne censur udnyttes ikke fuldt ud idag.Censorerne kommer nemlig ikke systematiskrundt på alle de uddannelser, der lignerhinanden. Desuden forholder censorerne påuniversitetsområdet sig kun til den enkelteeksamen og kvaliteten af selve prøve- ogeksamenssystemet. Den samlede uddannelseskvalitet og relevans er ikke i fokus.Den nuværende organisering af censorkorpsenebefordrer heller ikke tværgående læringog kvalitetssikring. I 2008 var der alene påuniversitetsområdet 104 censorkops, hvorafhalvdelen kun er knyttet til ét universitet. Derer eksempler på censorkorps med kun firecensorer. Altså fire, der skiftes til at væreeksaminator og censor for hinandens studerende.I så lille en kreds kan der kun være begrænsettilskyndelse til at være kritisk over for detfaglige niveau ved eksamen.Dertil kommer, at den nuværende censorinstitutioner meget omkostningstung. Denskønnes at koste institutionerne en halv mia.kr. årligt – penge, der alternativt kunne brugespå kvalitetssikring på anden vis.For uddybning se kapitel 9 i Nye veje oghøje mål – Kvalitetsudvalgets samledeanalyserapport.30 nye veje & høje mål


nye veje & høje mål 31


AnbefalingerTi anbefalingerI det følgende kommer Kvalitetsudvalgetsforslag til, hvad der bør ændres i forhold tilde videregående uddannelser. I alt er der tianbefalinger.Samlet set er anbefalingernes vigtigste budskab:Fokusér på og prioritér det, som det hele drejersig om, og som virkelig er værd at beskæftige sigmed – nemlig de studerendes læring.Glipper de studerendes læring, er alt andetligegyldigt og spild. Enhver anstrengelse, enhverkrone, ethvert tiltag er irrelevant og uden betydning,hvis ikke det fører til, at studerendeden ene eller anden måde udbygger deres videnog kompetencer.Problemet er bare, at læringen ikke kan sættespå formel. Læring er uhyre komplekst, og denafhænger af situation, fag, kontekst, den enkeltestuderende, underviseren og alt muligt andet.Læring er et flygtigt begreb – det udvikler sig,flytter sig med teknologien og antager nyeformer.Netop dette ubestemmelige er forklaringen på,at der ikke er anbefalinger om quick-fixes medkonkrete læringsmetoder.Kvalitetsudvalget kan sige noget generelt om,hvad der – i undervisningslokaler, laboratorierog auditorier – skaber læring. Men konkret erlæring en sag for de enkelte uddannelser,undervisere og studerende i fællesskab. Derforkan man ikke – fra afstand – sikre optimallæring.Til gengæld kan man noget andet. For udenom den svært definerbare kerne, hvor læringenopstår, ligger en række andre lag, som har betydningfor, hvad der sker i kernen. Det handlerom undervisere, uddannelsesledere, institutionsledere,bestyrelser, Folketing, regering,arbejdsmarked og samfund.For hvert af disse led kan man stille mangespørgsmål om, hvorvidt det i dag er det rigtige,der sker i sektoren. Fx om der ind gennemlagene er incitamenter, som fører til, at fremragendeundervisning bliver mulig? Om ansvar,bevilling, information og konsekvens følges ad?Og om de rette instanser styrer og regulerer derette ting?Den korte version af svarene er, som det fremgåraf de netop gennemgåede udfordringer, at herer et forbedringspotentiale.Netop spørgsmålet om styring og reguleringer et centralt omdrejningspunkt for Kvalitetsudvalgetsanbefalinger. For styringen af devideregående uddannelser er skæv i dag. Skævforstået som at der fra statens side bliver styretfor lidt og for vagt på de overordnede samfundsmæssigelinjer. Og at der styres for tæt og forhårdt på områder – ind i mellem helt inde iuddannelserne – hvor institutionerne selv burdeog tage det ledelsesmæssige ansvar.Anbefalingerne lægger derfor op til at lempepå reguleringen af uddannelsernes indhold ogtilrettelæggelse. Men på samme tid bør derfra centralt hold gennemføres grundlæggendereformer af systemets strukturelle indretningog en skærpet samfundsmæssig styring aframmerne for uddannelsesproduktionen.Kvalitetsudvalget har, som nævnt, ti anbefalingertil, hvad der med fordel kan justeres,styrkes eller gentænkes. Som det vil fremgå,anbefaler vi, at der – i forhold til en rækkeparametre – sker væsentlige ændringer bådepå uddannelsesinstitutionerne ogdetcentrale niveau.32 nye veje & høje mål


anbefalingerne:1: En ny struktur i de videregående uddannelser2: Dimensionering og udbudskonsolidering3: Et nyt optagelsessystem4: Klart ledelsesansvar for uddannelserneskvalitet og relevans5: Ansvar for høj studieaktivitet6: Gode og alsidige undervisningskompetencer7: Deregulering af uddannelsernes indhold ogtilrettelæggelse8: Bevillingsmæssig tilskyndelse9: Sammenlignelige data på tværs afuddannelser10: Ny censorordningnye veje & høje mål 33


1anbefalingEn ny strukturi de videregåendeuddannelserDe videregående uddannelser kommerfremover til at levere mange flere dimittendertil arbejdsmarkedet og især til det privatearbejdsmarked. I 2030 ventes der at være350.000 flere på arbejdsmarkedet med envideregående uddannelse end i dag.I den offentlige sektor vil efterspørgslenefter medarbejdere med videregåendeuddannelser langt fra stige lige så kraftigti samme periode. Det bliver derfor op tilden private sektor at opsuge de mangeekstra med en videregående uddannelse.Det gælder især for de lange videregåendeuddannelser. I forhold til i dag forventes overdobbelt så mange kandidater at skulle findeet job i den private sektor i 2030.Hvis uddannelsesløftet skal give værdi forden enkelte og samfundet, er det vigtigt, atde studerende tilegner sig kompetencer,som er relevante og anvendelige forarbejdsmarkedet.Omstillingen af de videregående uddannelsertil fremtidens arbejdsmarked kan efterKvalitetsudvalgets opfattelse ikke håndteresved mindre justeringer. Der er brug formere grundlæggende ændringer, hvis alledimittender skal have en fair chance for at fået job. Et job hvor de udnytter deres uddannelse,og hvor samfundet kan høste frugtenaf de meget omfattende investeringer iuddannelse.Der skal fortsat uddannes fagspecialisterinden for alle fag. Det gælder de klartprofessionsrettede specialister somlærere, læger og laboranter. Og det gælderspecialisten inden for en række andrefag som fx. fysik, it eller litteratur. Dissedimittender skal kunne træde ind i specialiseredejobfunktioner, som er essentiellefor udviklingen og anvendelsen af ny viden isamfundet.Men den massive vækst i antallet af studerendestiller imidlertid også krav om, at noglenyuddannede fremover rustes til at findejobs på en bredere del af arbejdsmarkedet.Når over dobbelt så mange nyuddannedemed en lang videregående uddannelseskal ud i den private sektor, stiger behovetfor nye og anderledes dimittendprofiler.De skal fx kunne skabe værdi i virksomheder,der ikke har tradition for at ansættemedarbejdere med lange videregåendeuddannelser. Sådanne virksomheder vil efterKvalitetsudvalgets opfattelse i højere gradkunne bruge dimittender, som besidder ensolid grundfaglighed uden at være snævertfagspecialiserede. Dimittender, som måskeikke har læst fem år i ét stræk, men somalligevel har opnået en akademisk grundvidenog evne til at anvende og videreudvikleden i praksis.En sådan dimittendprofil er ikke udbredt idagens uddannelsessystem. Akademiske34 nye veje & høje mål


achelorer har dog potentialet for at blivedet. De tre-årige bacheloruddannelser kannetop give de studerende grundlæggendefagviden og træning i at anvende fagetsakademiske metoder i praksis. I dag erbacheloruddannelser imidlertid oftetilrettelagt alene med henblik på at læsevidere, frem for at kunne bruges påarbejdsmarkedet.Det akademiske bachelorniveau skal styrkessom et reelt erhvervsrelevant uddannelsesniveau.Forudsætningen for dette er etopgør med det såkaldte retskrav, somvi kender det i dag. Nemlig, at der skeren automatisk overgang fra bachelor- tilkandidatuddannelser uden andet krav enden bestået bacheloruddannelse. I stedet fordenne automatik bør der, som i andre deleaf uddannelsessystemet, stilles egentligefaglige adgangskrav for optagelse. Dettevil løfte det faglige niveau på kandidatuddannelserneog samtidig åbne for, atflere bachelorer vil prøve kræfter medarbejdsmarkedet forud for eller sideløbendemed en kandidatuddannelse.En sådan ændring af retskravet indeholderogså en markant udvidelse af de studerendesmuligheder. Den enkelte studerende fårmere fleksible muligheder for at kommetilbage og uddanne sig videre. Man skalkunne tage et job og efterfølgende ellersideløbende videreuddanne sig i forhold tilden ønskede karriere på arbejdsmarkedet.Uddannelsesveje skal ikke være udelukketpå forhånd, og uddannelse er ikke noget,der nødvendigvis skal klares på én gang.Det handler ikke om at blive færdiguddannetpå to, tre eller fem år, men om at kunnetilrettelægge et uddannelsesforløb i etlivslangt perspektiv, som giver mening forden enkelte, for arbejdsmarkedet og forsamfundet.Kvalitetsudvalgets analyser har vist, atdet på mange uddannelser er muligt at øgestudieaktiviteten betragteligt. For disse uddannelser vil det formentlig være muligtat skabe afrundede erhvervsrelevantebachelorforløb inden for den eksisterenderamme på tre år. På andre uddannelser kandet være nødvendigt at udvide bachelorstudietsvarighed til tre et halvt eller fire år.Det videregående uddannelsessystem skalderfor tilbyde den fornødne fleksibilitet ogmangfoldighed i uddannelsesvejene. Fleremuligheder og større fleksibilitet må dogikke udvande det faglige niveau. Princippetbør være, at ansøgere skal opfylde relevantefaglige krav for at få adgang til uddannelseog videreuddannelse. På den måde får flestmulige studerende mulighed for at forfølgederes ambitioner – det kræver blot evner ogmotivation, og de har selv stor indflydelsepå, hvornår det skal ske. Det bemærkes, atde autorisationsgivende uddannelser (fx.læge, tandlæge dyrlæge) ikke er omfattetaf nedenstående anbefaling.Kvalitetsudvalgetanbefaler:De studerende skal i langt højere gradhave mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedetsom akademiske bachelorer.Strukturen på de lange videregåendeuddannelser skal ændres med henblik på,at universiteterne udbyder selvstændigtafrundede bacheloruddannelser. Især på fagområder,hvor der ikke findes et stort udbudaf nært beslægtede professionsbachelorer.De studerende skal gives mulighed for attone deres bacheloruddannelse i én af toretninger. Enten i retning af direkte overgangtil arbejdsmarkedet eller i retning af etdirekte optag på en kandidatuddannelsemed vægt på faglig specialisering og eneventuel forskningsmæssig uddannelse, jf.figur II.Universiteterne får frihed til at tilrettelæggede enkelte akademiske bacheloruddannelserinden for en ramme på tre til fire år ogkandidatuddannelserne inden for en rammepå et til to år. Et samlet uddannelsesforløbbestående af en akademisk bacheloruddannelseog en kandidatuddannelse bør for denenkelte studerende som udgangspunkt ikkeoverstige fem år.nye veje & høje mål 35


Figur11Ændring af struktur for universitetsuddannelseri dag:BacheloruddannelseKandidatuddannelse>ArbejdsmarkedForslag:Bacheloruddannelse>Kandidatuddannelse>>>ArbejdsmarkedUniversiteterne skal tilbyde relevantekandidatstudier for både bachelorer,som ønsker at specialisere sig fagligt idirekte forlængelse af deres bacheloruddannelseog for bachelorer, derønsker at videreuddanne sig sideløbendemed deres erhvervsarbejde – efter nogleår på arbejdsmarkedet. For sidstnævnteskal kandidatuddannelserne bygge på etsamspil med den praksiserfaring, somde studerende har. Uddannelserne skalhave et fagligt niveau, der muliggør, atogså disse kandidater kan kvalificere sigtil optag på ph.d.-uddannelse.Retskravet til en kandidatuddannelseophæves i dets nuværende form. Fremfor automatiske overgange mellembachelor- og kandidatuddannelserindføres faglige adgangskrav til enkandidatuddannelse. Den direkteovergang mellem bachelor- og kandidatuddannelserneskal begrænses, jf.anbefaling 2 om dimensionering. Detskal ske med afsæt i en vurdering afarbejdsmarkedets kompetencebehov – ogmed blik for en betydelig variation på deenkelte uddannelsesområder.Institutionerne skal gives frihed til at fastsætteforskellige faglige adgangskrav. Disse kanvariere, alt efter om optaget på kandidatuddannelsensker i direkte forlængelse af enbacheloruddannelse, eller om optaget skerefter eller sideløbende med job.Alle bachelorer – også professionsbachelorer –skal have mulighed for optagelse på mindstén kandidatuddannelse på universiteterne,såfremt de givne faglige adgangskrav eropfyldt.Der vil opstå situationer, hvor der er for fåpladser i forhold til antallet af ansøgere,der opfylder de faglige adgangskrav til etkandidatstudium. I det tilfælde bør udvælgelsenaf studerende ske efter kriterier, somfastsættes af institutionen, jf. også anbefaling9 om et nyt optagelsessystem.36 nye veje & høje mål


I lyset af den massive stigning i optagetde seneste år mener Kvalitetsudvalget,at samlet set op mod to tredjedele afbachelorerne – hvis man holder deautorisationsgivende uddannelser udenfor- fremover bør møde arbejdsmarkedet,inden de vælger at læse videre på enkandidatuddannelse.Begrænsningen af den direkte overgangtil kandidatuddannelserne bør naturligvisvariere mellem de enkelte uddannelser.På nogle uddannelser er der måske kunbehov for, at to ud af ti tager en kandidatuddannelse,inden de træder ud på arbejdsmarkedet.På andre vil det være naturligt,at langt hovedparten går direkte videreog får mere uddannelse/specialiserer sig,inden de søger deres første job. Forskellevil afhænge af flere faktorer. Bl.a. om detenkelte uddannelsesområde i forvejen erdækket godt ind af andre bachelorer, somdet fx gør sig gældende på ingeniørområdet,hvor der både er professionsbachelor- ogkandidatuddannelserAlternativet til dette vil være en dimensionering,som vil være langt mere voldsom og indgribendeend den, regeringen i efteråret 2014 harbesluttet. Det vil sige, at de studerendei mindre grad skal optages i de dele afuddannelsessystemet, som i dag har vanskeligtved at få dimittenderne i job svarendetil deres uddannelse. Denne alternativestrategi forekommer efter Kvalitetsudvalgetopfattelse ikke at være ønskelig eller hensigtsmæssig.Derfor bør der gennemføresreformer, som giver studerende flere mulighederfor at finde veje til arbejdsmarkedet.Opgøret med automatikken i den direkteovergang bør også gælde for overgangenfra en erhvervsakademiuddannelse til enprofessionsbacheloruddannelse. Også herbør der fastsættes faglige optagelseskrav ogi tilfælde af dimensionering tages hensyn tilarbejdsmarkedets behov.Professionsbachelorer bør have mulighed forat opfylde de fagligt begrundede optagelseskravtil mindst én kandidatuddannelse. Detbetyder ikke, at alle professionsbachelorerfremover vil have adgang til alle kandidatuddannelser.Men professionsbachelorer,der har evnerne og motivationen, og sommålretter deres uddannelse, bør havereelle muligheder for at blive optaget påen faglig relevant kandidatuddannelse.Uddannelsesinstitutionerne skal på alleniveauer samarbejde om at sikre tydeligeveje mellem uddannelsesniveauerne.De foreslåede strukturreformer af de langevideregående uddannelser skal – samlet set– skabe et bedre match mellem uddannelsessystemetog arbejdsmarkedets behov. Enstyrket akademisk bacheloruddannelse somet reelt muligt højeste uddannelsesniveau vilvære et bolværk mod risikoen for mismatch.nye veje & høje mål 37


2anbefalingDimensionering ogudbudskonsolideringDer er i dag ingen samlet styring ogkoordinering af, hvordan optaget på videregåendeuddannelser imødekommerarbejdsmarkedets efterspørgsel. På enrække uddannelsesområder er der uddannetfor mange dimittender i forhold til arbejdsmarkedetsbehov, hvilket hverken er hensigtsmæssigtfor den enkelte studerendeeller samfundet. Modsat er der områder,hvor arbejdsmarkedet og samfundet harbehov for at ekstra optag i forhold til i dag.Beslutningen om, hvor stort optaget skalvære, ligger i de fleste tilfælde hos institutionerneselv. Central dimensionering skerkun for 16 pct. af uddannelsesudbuddenei den koordinerede tilmelding (dvs. op tilbachelorniveau). For de øvrige 84 pct. erder ingen central styring.Regeringen har i efteråret taget initiativ tilstyrke den centrale styring ved at udbredebrugen af dimensionering på uddannelsesområder,hvorfra dimittenderne historiskset har haft en systematisk overledighedaf en vis størrelse.Kvalitetsudvalget finder det nødvendigt, atman fra centralt hold skærper styringen afoptaget på de videregående uddannelser.Uddannelsesinstitutioner kan ikke hver isærforventes at tage de fornødne samfundsmæssigehensyn i en samlet koordinering afuddannelsespladserne. Bevillingssystemetindeholder for den enkelte institutioningen incitament til at reducere optaget påuddannelserne.Dimensionering af uddannelserne børbaseres på et solidt og nuanceret analytiskgrundlag. Der bør tages højde for, hvordandimittenderne har klaret sig på arbejdsmarkedet.Og man bør vurdere det fremtidigematch mellem udbud og efterspørgsel afforskellige dimittender.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Der skal udvikles en systematisk ogvelfunderet central styring af antalletaf uddannelsespladser på hele detvideregående uddannelsesområde.Styringen skal tage højde for, at mangedimittender aspirerer til samme type jobs– uanset geografi, uddannelsesinstitutionog specifik uddannelse. Derfor bør mani styringen af optaget se på hele grupperaf uddannelser, som har det tilfælles, atdimittenderne overlapper eller substituererhinanden på arbejdsmarkedet.38 nye veje & høje mål


Central dimensionering skal baseres pået solidt fagligt grundlag, hvor der tagesudgangspunkt i den enkelte uddannelseeller uddannelsesgruppe. Relevanteparametre kunne være:• historisk ledighed og indkomst• udvikling i relativ ledighed• fremskrivning af antal dimittender pågrundlag af nuværende udvikling i optag• afsætning af dimittender til henholdsvisdet offentlige og private arbejdsmarked• substituerbarhed på arbejdsmarkedet• vurdering af de specifikke dele afarbejdsmarkedet, som den pågældendeuddannelsesgruppe retter sig imod.Analyseapparatet bør etableres hos enuafhængig institution, som fx De ØkonomiskeRåds Sekretariat. Analyseberedskabet vilkunne danne grundlag for dimensioneringsbeslutningerbåde fra centralt hold og ude påinstitutionerne. Derfor bør de offentliggøres.Central fastsat dimensionering skal alenesigte mod at begrænse optaget på uddannelsereller grupper af uddannelser medklare indikationer på overproduktion. Dekonkrete beslutninger om dimensioneringskal hvile på fagkyndig rådgivning medarmslængde til det politiske system, såman undgår en politisering. Det foreslås,at Det Rådgivende Udvalg for Vurdering afUdbud af Videregående Uddannelser (RUVU)får til opgave at afgive indstillinger om denkonkrete dimensionering.Selve dimensioneringsprocessen børtilrettelægges, så der i første omgangudmeldes optag på uddannelsesgruppeniveaupå landsplan.Institutionerne bør inden for rammen i hveruddannelsesgruppe have mulighed for atindstille et samlet forslag til fordeling afpladser mellem institutionerne på enkeltuddannelser.Såfremt institutionerne ikkeer i stand til det, bør RUVU indstille denkonkrete dimensionering af pladserne påinstitutionsniveau til den ansvarlige minister.Det vil dog på visse områder være relevantat foretage central dimensionering påenkeltuddannelsesniveau, sådan som detallerede sker i dag.Det bør være et krav til de konkretebeslutninger om dimensionering af enkeltuddannelser,at de lever op til sikring affagligt bæredygtige uddannelser. Der børmed inspiration fra bl.a. Norge fastsættesen minimumsstørrelse for et uddannelsesudbud.Kvalitetsudvalget foreslår enminimumsgrænse på 30 studerendei årligt optag på det enkelte udbud aferhvervsakademi-, professionsbacheloroguniversitetsbacheloruddannelser.Såkaldte småfag (små uddannelser, somanses for relevante selv med et samlet optagpå under 30 på landsplan), bør kun udbydesét sted i landet for at sikre den faglige bæredygtighedog kvalitet.En reduktion af antal uddannelsesudbud erefter Kvalitetsudvalgets opfattelse ikke enhindring for, at dele af uddannelsesaktivitetenkan foregå på forskellige geografiskelokaliteter eller kan gennemføres ved mereelektronisk baserede udbuds- og undervisningsformer.Kvalitetsudvalgets intentioner ikke en ringere regional dækning, menat sikre et ensartet højt kvalitetsniveau,herunder samme valg- og specialiseringsmulighederi uddannelsesforløbet for allestuderende.Ikke kun i forhold til enkeltpladser, menogså i forhold til hvor i landet en uddannelseudbydes bør det i første omgang væreinstitutionerne selv, der forestår arbejdetmed at gennemføre en reduktion. Det børske i overensstemmelse med de fastsatteprincipper herfor samt den centraltudmeldte ramme for dimensioneringaf antal uddannelsespladser.RUVU bør ligeledes afgive indstilling omdimensionering af den direkte overgangfra bachelor- til kandidatuddannelsernesom beskrevet i anbefaling 1. Det skalske under hensyntagen til relevante datafor uddannelsen. Data kunne fx omfatteovergangsfrekvensen fra kandidat tilph.d.-uddannelse og andelen af dimittendersom arbejder med opgaver, der kræverkompetencer på højt specialiseret niveau,herunder fx forskningsopgaver. Derudovervil det være relevant at se på hvor meget,antallet af personer på arbejdsmarkedetmed den pågældende kandidatuddannelsestiger over de kommende år samt udbuddet afprofessionsbachelorer, som er beskæftigetinden for samme fagområde. Processenmed at fastlægge den konkrete begrænsningbør ske efter samme model, som fordimensionering af uddannelser op tilbachelorniveauet. Herunder at uddannelsesinstitutionerneinddrages i den konkretefordeling af pladser på enkeltuddannelser.nye veje & høje mål 39


3anbefalingEt nytoptagelsessystemOptagelsessystemet bør ændres. Målet skalvære at sikre, at flere studerende optagespå den rette uddannelse i første forsøg.Frafaldet bør reduceres, og det sammebør ske i forhold til de forvridninger, viser fra den forholdsvis ensidige brug afkaraktergennemsnit af den adgangsgivendeeksamen.I dag stilles der krav til adgangskaraktererpå ca. 40 pct. af uddannelserne. Karaktergennemsnitteter styrende, uden skelentil niveauet og fagkombinationer. Hvilketgiver en uhensigtsmæssig forvridning ifordelingen af studiepladser. Herunder bl.a.en social skævhed i adgangen til de mestpopulære uddannelser.Et bedre match vil og skal ikke afskaffefrafald, men der er et potentiale for atreducere det. Uddannelsernes indholdog krav skal afstemmes bedre med destuderendes forudsætninger og forventninger.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Optagelsessystemet til de videregåendeuddannelser skal reformeres. Målet er atsikre et bedre match mellem studerende oguddannelse, reducere høje frafaldsrater ogimødegå en uhensigtsmæssig forvridning ifordelingen af studiepladser.Institutionerne skal systematisk fastsættefagligt begrundede uddannelsesspecifikkeadgangskrav. Det vil sige krav til bestemtefag, fagenes niveau og bestemte minimumskaraktereri disse fag. Herved vil karaktergennemsnittetsom eneste optagelsesgrundlagpå sigt kunne afskaffes.Samtidig skal det fra central hold fastlægges,at uddannelserne maksimaltkan have karakteren 7 som adgangskrav– uanset om der er tale om karakterer ibestemte fag, et gennemsnit af flere eller afalle fag i den adgangsgivende eksamen.Når der er for få pladser i forhold til antalletaf ansøgere, der opfylder de uddannelsesspecifikkeadgangskrav, skal ansøgernevurderes individuelt. Det kan fx ske vedanvendelse af motiverede ansøgninger,interviews og optagelsesprøver.Uddannelsesinstitutionerne skal selvfastlægge hvilke konkrete kriterier, de villægge vægt på i den individuelle vurdering.Kriterierne skal dog være objektive, fagligeog offentligt tilgængelige. For at undgåtidligere tiders langstrakte point-jagt blandtansøgere skal det ikke være muligt atlægge vægt på erhvervsarbejde eller andreaktiviteter, som er foretaget mere end et årfør ansøgningstidspunktet.På uddannelser, der også efter indførelsenaf uddannelsesspecifikke adgangskrav haret stort frafald, skal ansøgerne vurderesindividuelt, fx ved anvendelse af motiveredeansøgninger, interviews og40 nye veje & høje mål


optagelsesprøver. Det skal ske uansetantallet af ansøgere i forhold til antalpladser – altså også, hvis der er flerepladser, end der er ansøgere.Den ændrede optagelsespraksis indfasesgradvist over en årrække. Individuellevurderinger på et bredere grundlag endkarakterkvotienter indføres først på uddannelsernemed det højeste frafald oguddannelserne med de højeste kvotientkravtil karaktergennemsnittet – fx uddannelsermed et snit over 10.For uddannelser med høje adgangskvotientervil indfasningen konkret betyde, at der førstsættes en grænse for karakterkrav på fxmaksimalt 10. Det vil betyde, at en givenuddannelse, som historisk har haft en optagelseskvotientpå fx 10,5, fra indfasningens startmaksimalt kan sætte adgangskrav på 10.Det gælder både udvalgte fag gennemførtpå de krævede niveauer (fx krav om 10 imatematik på mindst B-niveau), kombinationeraf fag, og gennemsnit af samtlige fag i denadgangsgivende eksamen.Kvalitetsudvalget ønsker ikke at nedlæggeDen Koordinerede Tilmelding. Den centralekoordinering er optagelsessystemets størstestyrke. Men der er behov for, at de enkelteuddannelser i endnu højere grad tilpasseroptagelseskriterier og optagelsesformer, såde kan skabe det bedste match mellem uddannelseog ansøger. Kvalitetsudvalget serdet ikke som en løsning at lave en tilpasningaf optagelsessystemet, så flere bare optagesgennem kvote 2. Det vil udelukkende skabeyderligere problemer i forhold til optagelsegennem kvote 1.nye veje & høje mål 41


4anbefalingKlart ledelsesansvarfor uddannelsernes kvalitetog relevansUdviklingen af de videregående uddannelserkræver et klart ledelsesmæssigt ansvar ogen ledelsesmæssig prioritering.På universiteterne er det over 10 år siden,at ledelsen fik ansvaret for uddannelserneskvalitet. Alligevel løftes det ansvar mangesteder ikke fuldt ud i dag. Kun få universitetsundervisereoplever, at god kvalitet i undervisningenbelønnes af ledelsen. Billedet erikke meget bedre på de øvrige uddannelsesinstitutioner.Under 40 pct. af studieledernevurderer, at ledelsen lægger tilstrækkeligvægt på underviserkompetencer ved ansættelserog forfremmelser.Det faktum, at de færreste studerendebruger den forudsatte tid på studierne,kan langt hen ad vejen forklares med, atuddannelserne ikke holder dem til ilden.Alt for få studerende drøfter fx deres fagligeniveau med en underviser, og det kniberogså gevaldigt med at få feedback på deresundervisningsdeltagelse.Kvalitetsudvalgetanbefaler:De respektive love for de videregåendeuddannelsesinstitutioner skal ændres.Det skal være tydeligt, at bestyrelsen haransvar for sikring og udvikling af kvalitetog relevans. Bestyrelsen skal på baggrundaf relevant og sammenlignelig ledelsesinformationtage stilling til de enkelteuddannelsers indsats og resultater.På universiteterne skal rektorerne sikre,at ansvar for kvalitet og relevans på denenkelte universitetsuddannelse reelt løftesi samme grad og på samme niveau somansvar for forskningen og øvrige opgaver.På alle uddannelsesinstitutioner børansvaret og de beføjelser, der vedrører denenkelte uddannelse, ligge entydigt hos énperson, som er tæt på uddannelsen og dendaglige undervisning. Det gælder fx i forholdtil at disponere de samlede ressourcer tiluddannelsen, valg af undervisere mv. Ogsåudvikling af uddannelsens pædagogiskeform, faglige indhold og undervisernespædagogiske kompetencer bør være etanliggende for denne person, som derforogså bør have en reel indflydelse påansættelser, aflønning mv., selv om detikke er vedkommendes direkte ansvar.42 nye veje & høje mål


Det er vigtigt, at den leder, der får delegeretansvaret for den enkelte uddannelse, ogsåkan holdes ansvarlig for uddannelsensudvikling.Samtidig er det væsentligt, at institutionernesbestyrelser kan sammenligne resultater påtværs af uddannelser og institutioner. Det ernødvendigt, hvis de skal følge mere systematiskmed i uddannelsernes kvalitet og relevans.Der er behov for en langt bedre og mere detaljeretledelsesinformation, end det der er tilrådighed i dag. Denne anbefaling skal derforses i sammenhæng med anbefaling 9 om øgetgennemsigtighed.I modsætning til Kvalitetsudvalgets tilkendegivelsei delrapport 2, er vurderingen nu,at en styrket uddannelsesledelse ikkekræver en lovændring af studienævnenesnuværende kompetencer.nye veje & høje mål 43


5anbefalingAnsvar forhøj studieaktivitetI dag kan en række uddannelser klares pådeltid. Kvalitetsudvalgets spørgeskemaundersøgelserviser, at de studerendestidsforbrug i gennemsnit skal øges med ca.20 pct. – varierende fra ganske få pct. tilomkring 50 pct. – for at nå et omfang, dersvarer til et fuldtidsstudie.På mange uddannelser kan man skærpekravene til, hvad der skal præsteres, for atopnå de gældende 60 årlige ETCS-point.Samtidig må undervisere, uddannelsesledereog institutionsledelser understøtteet større engagement – idet øgede kravog større læsemængder ikke kan gøre detalene.Kvalitetsudvalget har givet en rækkeeksempler på, hvordan de studerendesengagement og tidsforbrug kan styrkes.De er både inspireret af den internationaleforskningslitteratur og af specifikke uddannelseri Danmark. Det må dog være op tilden enkelte uddannelsesledelse at afgøre,hvordan man bedst skaber en uddannelse,hvor de studerende bruger fuld tid på studietog opnår størst mulig læring. Uansetmetode, bør det være et ledelsesmæssigtansvar at følge op på, om det virker.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Institutionerne skal sikre, at den enkelteuddannelse gennem dens indhold ogtilrettelæggelse kræver et gennemsnitligtstudietidsforbrug svarende til ECTS-normenpå 1.650 timer om året.Uddannelsesledelsen bør løbende følgeop på, hvorvidt den forudsatte studieintensitetopnås. Og der bør iværksættesinitiativer, hvis det ikke er tilfældet.Opfyldelse af ECTS-normen og dokumentationherfor bør indgå som kriterium iinstitutionsakkrediteringen.Allerede i dag er der på mange institutionerinitiativer i forhold til at kortlægge studieaktiviteten.Disse initiativer er første skridttil at styrke aktiviteten. Men næste skridt er,at der sker en systematisk sammenligningaf forventet og reel studieaktivitet. Med detmål at tilpasse indhold, ambitionsniveau ogtilrettelæggelsesform. Det vil være en forudsætningfor, at institutionerne kan vurdere,om en gennemsnitsstuderende lever op tilinstitutionernes egne standarder for, hvadder udgør et fuldtidsstudium.44 nye veje & høje mål


anbefaling6Gode og alsidigeundervisningskompetencerGod undervisning og dygtige undervisere eren hel central forudsætning for de studerendeslæring. At det forholder sig sådan er ikkebare intuitivt logisk. Det underbygges afde institutioner, undervisere, studerendeog forskningen.Alligevel er der meget begrænset formelanerkendelse og prioritering af undervisningskompetencer.Der er ingen tegn på, atfremragende undervisning understøttesnævneværdigt af de formelle rammer ellerledelsernes prioritering. Samtidig er det etproblem, at den samlede underviserstabskompetencesammensætning kun i ringegrad afspejler den virkelighed, dimittenderneskal ud i.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Stillingsstrukturen skal justeres for atunderstøtte, at uddannelserne kan sammensætteen alsidig underviserstab, somtilsammen har de nødvendige faglige,pædagogiske og praksisrettede kompetencer.Professionshøjskolerne og erhvervsakademiernebør i deres stillingsstrukturhave mulighed for at rekruttere eksterneundervisere – ligesom universiteter har i dag– med henblik på at styrke uddannelsernespraksisnære dimension.Der bør foretages en revision af kompetencekravenei universiteternes stillingsstrukturbeskrivelsemed henblik på at understøtteen ligevægt i kravene til og dokumentationenaf kompetencer inden for forskning ogundervisning.Universiteterne må både formelt og reeltsikre, at der er ligeværdighed mellemundervisnings-, forsknings- og praksiskompetencer.Det skal fx gældede iforhold til stillingsopslag, bedømmelsesgrundlag,og prioritering ved ansættelse,forfremmelse og lønfastsættelse.Alle institutioner bør udarbejde en politikfor omfanget af fastansattes undervisningsforpligtelser,herunder frikøb til forskningsaktivitetermv. med henblik på at sikreundervisningens kvalitet.Alle forskere, der ansættes på baggrund afoffentlige konkurrenceudsatte forskningsbevillinger,skal have ret og pligt til atindgå i undervisningen i et vist omfang,fx med 20 pct. af deres tid, som det ersædvanlig praksis ved visse statsligeforskningsbevillinger. Institutionerne børendvidere udarbejde en politik, der søgerat fremme, at forskere, der finansieresaf private forskningsmidler, medvirker iuddannelsesaktiviteter.nye veje & høje mål 45


7anbefalingDeregulering afuddannelsernes indholdog tilrettelæggelseInstitutionernes ledelse bør have rum tilselv at definere og iværksætte midler til atnå målet om et højt niveau for kvalitet ogrelevans i uddannelserne.De senere år har der været en tendens tilstatslig detail- og procesregulering. Dettebør afløses af et styringsrationale, derstemmer bedre overens med den reelleudvikling, institutionerne har gennemgåeti samme periode. De er blevet større ogstærkere, har fået eksterne bestyrelser,og der er sket en bevægelse fra akkrediteringaf uddannelser til akkreditering afinstitutioner.Med den nuværende styring er der en risikofor en ansvarsfralæggelse, altså at manlæner sig op ad, at nogle andre har lavetdetaljerede regler, og at opgaven alene erformelt at leve op til disse regler. I stedetskal der skabes mulighed for en dynamiskledelseskultur, hvor man tager ansvar for atudvikle uddannelserne.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Den centrale styring skal koncentreres omden overordnede mål- og rammesætning.Den bør være fokuseret på de felter, hvorinstitutionernes indbyrdes konkurrencekan have konsekvenser, der er uhensigtsmæssigeset fra et samfundsmæssigtsynspunkt. Fx bør man fra centralt holdtage stilling til koordinering af det samledeudbud af uddannelser, områder, hvor der erfor mange og for små udbud, samt områder,hvor der er et stort samlet optag af studerendeog dårlige beskæftigelsesudsigter.Der skal ske en generel deregulering afområder kendetegnet af en høj reguleringsgrad,fx centrale regler om uddannelsensindhold, tilrettelæggelse af eksaminer,reguleringen af internationalisering iuddannelserne og sikring af studiefremdrift.I stedet skal institutionerne gives en mereoverordnet hjemmel til selv at fastsættede detaljerede regler for uddannelsernesindhold og tilrettelæggelse.46 nye veje & høje mål


anbefaling8BevillingsmæssigtilskyndelseDet nuværende finansieringssystem indeholderingen incitamenter til at styrkeuddannelsernes kvalitet og relevans.Tværtimod kan taxametersystemet tilskyndeinstitutionerne til at være tilbageholdendemed at stille høje faglige krav til de studerende.Beståede eksaminer giver penge.En basisbevilling til uddannelse vil kunnebegrænse incitamenter til at optage flerestuderende, end det er hensigtsmæssigt forsamfundet. Og fokus på kvaliteten vil kunneøges.På universitetsområdet er der en særskiltbevillingsmæssig problematik i forhold tilat sikre forskningsbasering af uddannelserne.Det er Kvalitetsudvalgets opfattelse,at hovedparten af undervisningen på alleuniversitetsuddannelser for at være forskningsbaseretmå varetages af aktive forskere, der erajourført inden for fagområdet. Det kræver enforskningsaktivitet, der er indholdsmæssigrelevant og har et vist minimumsvolumen iforhold til uddannelsesaktiviteten.Kvalitetsudvalget finder det hensigtsmæssigt,at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsernesvidengrundlag understøttesaf en bevilling, som sikrer, at uddannelsernebaseres på forsknings- og udviklingsvideninden for fagene.Derudover bør man i uddannelsesfinansieringenlære af forskningens tradition med ettostrenget offentligt bevillingssystem, hvornogle af pengene er konkurrenceudsatte.Også i forhold til uddannelser kan konkurrenceskabe dynamik og kvalitetsudvikling.Kvalitetsudvalgetanbefaler:En større andel af uddannelsesudgifterneskal finansieres ved faste årlige bevillingertil institutionerne. Taxameteret skal kunfinansiere de egentlige marginale omkostningerforbundet med ændringer i antallet afstudenter.Fra centralt hold skal det sikres, at detenkelte universitet som minimum tildelesbasisforskningsmidler, der kan sikreforskningsbasering af alle universitetetsuddannelser. Det skal samtidig sikres, atder ikke indrettes en automatik i bevillingen,der giver institutionerne tilskyndelse til atøge optaget af studerende eller oprette nyeuddannelsesudbud – uden hensyntagen tilde beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiskebehov.nye veje & høje mål 47


Der skal etableres et fagligt råd for fremmeaf kvalitet og relevans i de videregåendeuddannelser. Rådets formål skal være atadministrere konkurrenceudsatte bevillingertil fremme af kvalitet og relevans i de videregåendeuddannelser. Samtidig skal rådetformidle viden og resultater om god undervisningog rådgive den ansvarlige ministerom disse forhold.Rådet skal tildeles en bevilling på ca. 1 mia. kr.årligt. Bevillingen skal understøtte udviklingog afprøvning af nye tilrettelæggelses- ogundervisningsformer. Bevillingen foreslåsfinansieret ved en omlægning af fem pct.af taxameterudgifterne til videregåendeuddannelser samt (i mindre omfang) enomlægning af institutionernes basisbevillingertil forsknings- og udviklingsaktiviteter.Det faglige råd for fremme af kvalitet ogrelevans i de videregående uddannelserbør fungere på samme måde som Det frieForskningsråd. Penge bør uddeles efteransøgning fra institutionernes uddannelsesledereeller undervisere. Institutionerne vilkunne indsende ansøgninger i overensstemmelsemed deres strategi for udvikling afuddannelsernes kvalitet og relevans. Dervedkan midlerne understøtte uddannelsesstrategierneog give institutionerne yderligeretilskyndelse til at sikre implementering afdem.Udmøntningen skal styrke det pædagogiskeniveau og relevansen af de studerendeslæring. Samtidig skal det være muligt atyde støtte til følgeforskning og til at udviklemetoder, som institutionerne kan anvendetil at evaluere, hvordan nye tiltag indvirkerpå de studerendes læring. Det vil bidrage tilat styrke den danske forskning på områdetog tilvejebringe evidensbaseret viden om destuderendes læring.48 nye veje & høje mål


anbefaling9Sammenlignelige datapå tværs af uddannelserInstitutionerne producerer i dag hver isæren omfattende mængde af data om deresuddannelser. Data om studentertilfredshed,kvalitet, beskæftigelse og andre relevanteforhold. Men information kan ikkesammenlignes på tværs. Systematiskesammenligninger er hverken mulig forinstitutionsledelsen, centraladministrationen,den studerende eller den uddannelsessøgende.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Information om uddannelsernes kvalitet ogrelevans skal være offentligt tilgængelig ogsammenlignelig på tværs af uddannelserog institutioner. Informationen skal opgøresfor hver uddannelse og bør omfatte nøgletalfor både ressourceanvendelse (input) ogopnåede resultater (output og effekt).Der bør indføres et centralt udviklet og vedligeholdtelektronisk informationssystem (eninformationsplatform fx i form af en app), somopdateres løbende og kan bruges særligt afuddannelsessøgende.Hvert tredje år skal samtlige studerendeinviteres til at deltage i en national spørgeskemaundersøgelse,der i stil med NationalSurvey of Student Engagement (NSSEkonceptet)skal kortlægge uddannelserneskvalitet og relevans og de studerendeslæringsudbytte.Ledelsen skal have ansvar for at gennemføresystematiske undervisningsevalueringer afalle udbudte fag og kurser, og resultaterneskal være offentligt tilgængelige.Det centrale tilsyn med institutionerne skalmålrettes på baggrund af målbare indikatorerfor kvalitet og relevans. Der bør føressærligt tilsyn, hvis data indikerer, at der påvisse områder er særlige udfordringer.Endvidere bør indikatorerne kunne anvendesi ministeriets udviklingskontrakter med deenkelte institutioner.Det er vigtigt, at nøgletallene for de enkelteuddannelser kan bruges af alle interessenter.Derfor bør de udarbejdes i et samarbejdemellem institutioner og centraladministrationen.Data kunne bl.a. omfatte:• De samlede omkostninger ved uddannelsen• Underviserressourcer, herunder fx antalundervisere• De studerendes studieaktivitet• Praksisrettede elementer i uddannelserne• De studerendes engagement i uddannelsen• De studerendes gennemførelse og frafald• De studerendes vurdering af kvalitet ogrelevans• Dimittendernes vurdering af kvalitet ogrelevans• Dimittendernes efterfølgende løn ogbeskæftigelsenye veje & høje mål 49


Valget af indikatorer bør ske under hensyntagentil, hvilken information institutionerneallerede har eller relativt enkelt kan skabe.Målet er ikke, at give institutionerne unødigeekstra administrative byrder.Dataindsamlingen bør så vidt muligt understøttesfra centralt hold, og offentliggørelsenskal være ens for alle videregåendeuddannelser.I forhold til at afdække de studerendesengagement og vurdering af deresuddannelse anbefales det at anvendeet internationalt udviklet gennemprøvetog udbredt koncept, der muliggørinternationale sammenligninger.Indsatsen bør tænkes ind som en delaf uddannelsernes samlede indsatsfor at afdække uddannelseskvalitet,studiemiljø mv.For Kvalitetsudvalget er der en direktesammenhæng mellem anbefalingen omøget gennemsigtighed og anbefalingen omat mindske den centrale detailstyring. Merefrihed går således hånd i hånd med størregennemsigtighed.50 nye veje & høje mål


10anbefalingNy censorordningDen eksterne censur bidrager i dag ikketilstrækkeligt til kvalitetssikringen.Censorinstitutionens ansvar på universitetsområdeter snævert fokuseret på eksaminerog eksamensregler, censorkorpsene er imange tilfælde ikke reelt landsdækkende,og der kan stilles spørgsmålstegn veduafhængigheden.Den eksterne censur skal bidrage til destuderendes retssikkerhed. Men eksterncensur medvirker kun på en tredjedel afeksaminerne, og der anvendes mangeressourcer på dette ene element iretssikkerheden.Kvalitetsudvalgetanbefaler:Alle videregående uddannelser skal medmellemrum kvalitetssikres af eksternefageksperter. Det foreslås, at der skabesen ny form for ekstern censur. Denne skalikke fokusere på eksamen, men vurderedet faglige niveau på tværs af sammenligneligeuddannelser. Vurderingerne skal bl.a.omfatte stikprøver af de skriftlige opgaverog bedømmelserne af dem. Forslaget skalbl.a. kunne modvirke tilskyndelsen til atsænke det faglige niveau med henblik på atsikre en høj STÅ-produktion, som i dag erindlejret i taxametersystemet.For at løfte denne nye opgave skal der skeen konsolidering i form af færre, men reeltlandsdækkende censorkorps, der tilsammendækker alle fagområder. De nye censorkorpsvil have færre medlemmer end i dag, og detbør være muligt at inddrage udenlandskeeksperter.De nye eksterne censorvurderinger børvære et led i det allerede gældendeakkrediteringskriterium om ”regelmæssigeevalueringer af uddannelserne med inddragelseaf eksterne eksperter.”Institutionerne skal have pligt til at sikrede studerendes retssikkerhed i forbindelsemed eksaminerne. Det skal ske gennemegne regler, procedurer og klageadgang.Reglerne skal indgå i vurderingen vedinstitutionsakkreditering.Den nuværende form for obligatorisk medvirkenaf eksterne censorer ved eksamenophæves og erstattes af en frivillig ordning,hvor institutionerne selv beslutter i hvilkenudstrækning og ved hvilke eksaminer,de ønsker at anvende ekstern censur. Denye censorkorps skal være til rådighed tilsådanne opgaver.Udover den nye eksterne censur, somskal fokusere på uddannelsernes samledekvalitet, ændrer forslaget ikke de enkelteinstitutioners mulighed for at gennemføreekstern eller intern censur på de enkelteprøver. Med forslaget fjernes den eksterneprøvecensur således ikke. Den gives fri udfra et ønske om, at de enkelte institutionerkan målrette brugen af ekstern censur modde områder, hvor de vurderer, der er mestbehov for det.Udgifterne tilde ekstern censur oghelhedscensur skønnes samlet set at villeudgøre 100-200 mio. kr. mod ca. 500 mio. kr.ved den eksisterende censorinstitution.nye veje & høje mål 51


efterskriftDet videregående uddannelsessystem er enmeget vigtig del af vores velfærdssamfund. Vihar alle en fælles interesse i, at uddannelserneer relevante i et bredt samfundsperspektiv og afhøj kvalitet. Og vi kan helt legitimt forvente, at destuderende bliver udfordret og gør sig umage.Skattefinansierede videregående uddannelserer et unikt privilegium.I det lys har Kvalitetsudvalget gennem det senesteår med glæde konstateret en tiltagende interessefor og debat om videregående uddannelse.Det er vigtigt, for det bør være af interesse foralle. Videregående uddannelse er en massivsamfundsinvestering, alle betaler til det,og det skulle gerne komme os alle til gode.Emnet er alt for alvorligt til at være isolerettil snævre diskussioner mellem politikere oguddannelsessektor.Vores analyser viser, at der er behov for atjustere rammerne og for at udvikle indholdetaf uddannelserne. Og det er nødvendigt at bådepolitikere, institutioner, studerende, undervisere,erhvervsliv og organisationer tager del i justeringerneog tager ansvar. Nogle beslutningerskal håndteres centralt med et blik for detsamlede uddannelseslandskab – såsomdimensionering. Andre er i bedre hænder tætpå fagmiljøerne – såsom valg af undervisningsogeksamensformer, der bedst understøtterstuderendes læring.Der bør ske ændringer. At lade stå til synes ikkeat være en gangbar mulighed.Kvalitetsudvalget har været omkring både deoverordnede systemstrukturer og de institutionellevilkår for at styrke kvalitet, relevans ogsammenhæng.Det er imidlertid værd at understrege, at devideregående uddannelser er en del af detsamlede uddannelsessystem. Og det er netopdet samlede system – fra vuggestue til ph.d. –der afgør, hvor godt rustede vores unge bliver tilfremtiden. Kvaliteten af dette samlede systemberor selvsagt på mange faktorer, men énstikker ud: Underviserne.Hvor effektivt og virkningsfuldt det samledeuddannelsessystem er, hænger i sagens naturhelt elementært sammen med, om der erdygtige underviserne på alle niveauer. I det lyser spørgsmålet om, hvordan vi uddanner – oghvordan vi bør uddanne – undervisere måskedet allervigtigste.At det forholder sig sådan er ikke decideretraketvidenskab. Men netop derfor har dengivet os anledning til en undren. En stilledet-var-da-mærkeligt-overvejelse.Det undrer, når man betragter de formellestrukturer for at uddanne pædagoger, lærereog undervisere i Danmark, at sammenhængener, som den er. Først og fremmest undrer det,at balancen mellem faglighed og pædagogiker så forskellig, alt efter, hvor man er iuddannelsessystemet.Måske er der ikke tale om et bevidst rationale,men faktum er, at pædagogikken fyldermindre og mindre, jo højere man kommer op iuddannelsesniveauerne. Der kan ganske givetvære gode grunde til, at balancen varierer,men at pædagogik og didaktik er stort setfraværendede ypperste undervisningstrin ertankevækkende.Tilsvarende kan man undre sig over de formellekrav til faglighed på forskellige uddannelsestrin.I niende og tiende klasse møder eleverne heltsikkert ikke én, der har gået på universitetet.Året efter går mange på gymnasiet, og hermøder de (næsten) udelukkende lærere med enuniversitetsuddannelse.Emnet – uddanner vi i Danmark underviseregodt nok i alle dele af uddannelsessystemet– ligger klart uden for Kvalitetsudvalgetskommissorium. Så det har vi ikke fokuseretpå. Men vi gør gerne opmærksom på, atuddannelsen af undervisere på alle niveauermed fordel kan underkastes et grundigteftersyn. Formålet skal være at skabe detstærkest mulige fundament for høj kvalitet i detsamlede uddannelsessystem.52 nye veje & høje mål


nye veje & høje mål 53

More magazines by this user
Similar magazines